Yderligere 1847 personer er det seneste døgn testet positive for covid-19.

Det viser torsdagens tal fra Statens Serum Institut ifølge Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

De smittede er fundet på baggrund af 88.947 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Niende dag med plus 1000

Det er niende dag i træk med flere end 1000 smittede. Tallet ligger en anelse under onsdagens 1871 nye smittetilfælde, som er efterårets hidtil højeste niveau.

Antallet af indlagte stiger med 12 til 212 personer. Man skal tilbage til 11. april for at finde et lignende antal indlagte.

24 patienter er indlagt på intensivafdelinger, og 13 af dem på hjælp af en respirator til at trække vejret.

Der er registreret yderligere ét dødsfald. Samlet set er 2709 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

Henover sommeren er restriktionerne gledet i glemmebogen, efterhånden som samfundet er åbnet helt efter halvandet års epidemi.

Men de sidste dage er de begyndt at ulme igen.

I takt med stigende smitte- og indlæggelsestal har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) luftet, at det kan blive nødvendigt at indføre tiltag for at holde epidemien i skak.

Han afviser indtil videre, at voldsomme nedlukninger vil være en del af vinteren 2021.

Men hvad kan så komme i spil?

Tre eksperter har her syv bud på, hvilke greb der kan få landet gennem de næste måneder.

1) Regionale tiltag

I stedet for store nationale nedlukninger bør myndighederne i højere grad fokusere på de områder, hvor smittetrykket er højest, lyder det.

Man bør zoome ind og skalere efter, hvor smitten er, mener Hans Jørn Kolmos, der professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Det er ikke relevant at tale om generelle nedlukninger eller generelle restriktioner lige nu, for smitteudbruddene er lokale, siger han.

Som det ser ud i dag, er det især København, Frederiksberg og på Vestegnen, at der er epicentre for højt smittetryk. Så derfor burde eventuelle restriktioner eller indsatser blive rullet ud der, lyder det fra Hans Jørn Kolmos.

- På den måde undgår alle andre at blive ramt af de ting, der skal til for at bremse smitten, siger han.

2) Flere tests

Et vigtigt skridt mod en vinter med kontrol over epidemien er tests. Uden dem "famler vi i blinde", siger Hans Jørn Kolmos.

Det samme mener Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi ved Oxford University.

- Du skal vide, hvor problemet er, for at kunne angribe det, siger hun.

Onsdag besluttede regeringen at øge antallet af daglige coronatests fra 100.000 til 150.000, og det er fornuftigt, mener Astrid Iversen.

For udover at kortlægge de smittede kan vatpindene med coronaprøver også indeholde værdifuld viden om fremtidens virusvarianter.

- Sekventering af PCR-tests giver os mulighed for at opdage, hvis der opstår eller bliver importeret nye varianter. Det kan også blotlægge, hvis der er forskel på, hvilke varianter der spreder sig blandt særlige grupper - for eksempel børn, voksne eller vaccinerede, siger Astrid Iversen.

3) Flere vaccinerede

Ifølge Magnus Heuincke ligger en vigtig nøgle til et nogenlunde normalt resten af 2021 i de ikkevaccinerede danskere, der bør tage imod tilbuddet om vaccination.

Selvom det er 75 procent af den samlede danske befolkning, der har taget imod vaccinen, "er vaccinationsdækningen et gennemsnit, der ikke fortæller hele historien", som Astrid Iversen siger.

Lige nu har flere af de områder, der er epicentre for smitten, en vaccinationsdækning under landsgennemsnittet. Derfor kan de lokale udbrud mindskes, hvis flere i netop de områder får to stik.

Ud over forskellen landsdelene imellem, er der også færre vaccinerede danskere under 50 år, end det er tilfældet blandt dem over 50 år.

- Der er et uheldigt sammenfald, fordi mange i de yngre aldersgrupper er forældre til børn, som ikke er vaccineret. Og de ikkevaccinerede voksne kan lettere blive smittet, og så har smittekæderne lidt for gode muligheder for at opstå og sprede sig, siger Astrid Iversen.

Derfor kan det også mindske smitteudbruddene, hvis flere af de yngre danskere takker ja til vaccinen, lyder det.

4) Bedre vaccinerede

Selvom størstedelen af danskerne har takket ja til coronavaccinen, er deres rolle i efteråret ikke ligegyldig.

Indtil videre får godt 1,5 million danskere nemlig tilbudt et tredje boosterstik. Det skal øge deres vaccinedækning, som enten er faldet på grund af alder, et svækket immunforsvar, eller fordi det er længe siden, at de fik stik nummer to.

- Ud over at stræbe efter at vaccinere så mange som muligt, er en del af vaccineskjoldet også, at de vaccinerede er så effektivt beskyttet som muligt, siger Astrid Iversen.

Derfor mener Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, at alle bør takke ja, hvis der lander en boosterinvitation i e-Boksen.

- De, der bliver tilbudt tredje stik, bør tage imod det hurtigst muligt, for der er noget beskyttelse for os alle at hente på den måde, siger Camilla Foged.

5) Coronapas

En femte mulighed er at støve det digitale coronapas af i de områder, hvor smittetrykket er højt.

Camilla Foged kalder genoplivningen af coronapasset for "helt oplagt". Hun mener - ligesom både Magnus Heunicke, Astrid Iversen og Hans Jørn Kolmos - at vaccinerne skal være frivillige. Men man må godt forlange, at folk kan fremvise negativt testsvar, hvis smitten er høj, mener hun.

- Vi har jo passet allerede, og det lægger et pres for, at folk bliver testet igen. Så det vil sandsynligvis være ret effektivt, siger hun.

Det er Hans Jørn Kolmos enig i.

- Der er et etableret et system, og det vil være tudetosset ikke at gøre brug af det, hvis det kan bremse smitten, siger han.

6) Mundbind

Mundbind er en effektiv og nem måde at mindske smittespredningen af coronavirus og alle andre luftvejsvira, siger Astrid Iversen.

De blå stykker stof kunne vende tilbage lokalt, hvor smittetrykket er størst, og målrettes specielle situationer, hvor mange møder hinanden på kryds og tværs.

For eksempel i offentlig transport eller i supermarkeder og større butikker, foreslår professoren.

7) Hygiejne og ventilation

Et syvende middel er håndsprit, afstand og regelmæssig udluftning og ventilation.

Hans Jørn Kolmos kalder det et langt stykke hen ad vejen for "sund fornuft".

- Vi skal støve hygiejneforholdsreglerne af igen. Det kan vi godt gøre på landsplan, uden at det vender op og ned på alting som de tiltag, alle hader, siger han.

Det er nok de færreste, som savner coronapas og regelmæssige coronatest.

Men med de stigende smittetal er det nødvendigt at genindføre. Sådan lyder det, hvis man spørger lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen.

Fortsætter vi som nu, vil epidemien ifølge ham unægteligt vokse, og vi kan godt regne med, at den i løbet af ti dage vil vokse til dobbeltstørrelse.

- Epidemien vokser i samme tempo som samme tidspunkt sidste år, og stigningen er måske endda kommet lidt tidligere i år, lyder det fra lektoren.

Den seneste uge har smittetallene generelt været højere, end de har været i lang tid, og onsdagens tal på 1871 var det højeste siden starten af januar.

Udvikler sig i den forkerte retning

Sundhedsminister Magnus Heunicke sagde tirsdag, at flere skal vaccineres, hvis vi skal holde Danmark åbent. Dermed åbnede ministeren for at genindføre restriktioner i samfundet.

- Vi har sagt hele tiden, at vi ikke vil tøve med at sætte ind, hvis der skulle blive behov for det. Vi har et helt åbent samfund, og vi har en meget, meget stor opbakning fra befolkningen til at lade sig vaccinere. Nu er det altså vigtigt, at vi får flere med, sagde Magnus Heunicke.

Vi bliver nok nødt til at stille krav om, at man skal være testet regelmæssigt, hvis man vil være aktiv i samfundet

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi

De stigende smittetal skaber ikke kun panderynker hos ministeren og Viggo Andreasen. Også flere andre eksperter mener, at der skal sættes ind nu.

- Vi er et sted, hvor epidemien udvikler sig i den forkerte retning, sagde Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, tirsdag til TV 2.

Krav om test, hvis man skal være aktiv i samfundet

Også Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi, mener, at "det bare er med at få stablet flere testcentre på benene og skalere op".

Ifølge Viggo Andreasen er det formentlig ikke relevant at genindføre de samme restriktioner som samme tidspunkt sidste år med eksempelvis forsamlingsforbud og begrænset åbningstider for restauranter og natteliv.

Flere tests, mere isolation og krav om coronapas - især i områder med høje smittetal - vil være effektive tiltag, lyder det.

- Vi bliver nok nødt til at stille krav om, at man skal være testet regelmæssigt, hvis man vil være aktiv i samfundet, siger Viggo Andreasen.

Han foreslår, at man kunne differentiere, således at færdigvaccinerede skal testes sjældnere end ikkevaccinerede.

Det er der, ifølge lektoren, fagligt belæg for at gøre.

Skal glæde os over høj vaccinationsrate

Men for at restriktionerne skal kunne genindføres, skal covid-19 kategoriseres som en samfundskritisk sygdom. Og det er hverken Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti eller Venstre umiddelbart klar til at bakke op om.

Fredag har sundhedsministeren indkaldt Folketingets partier til et orienteringsmøde om covid-19-situationen i Danmark, og det støtter partierne op om.

- Men vi er jo netop der, hvor covid-19 ikke længere er en samfundskritisk sygdom. Nu er vi vaccineret, og nu har vi værnemidler og testkapacitet, som betyder, at vi kan afværge et eventuelt pres på vores sundhedssystem, siger Per Larsen fra Det Konservative Folkeparti.

Han påpeger, at vi også skal huske på og glæde os over, at Danmark har en af de højeste vaccinationsrater i verden.

- Så kan man selvfølgelig altid ønske sig, at flere bliver vaccineret, men vi er vaccineret med nogle gode vacciner, og vi er i gang med at give tredje stik, så jeg ser slet ingen risiko, for at vi skal til at lukke ned, lyder det.

Også Venstres Martin Geertsen er uforstående overfor Magnus Heunickes advarsel om mulige restriktioner.

- Vi er så at sige blevet lovet - også fra sundhedsmyndighedernes side - at når vi havde fået vaccinerne kørt ud over rampen, så slap vi af med restriktioner og nedlukninger, sagde han tirsdag til Ritzau.

Heller ikke Peder Hvelplund (EL) betegner situationen som meget kritisk.

Han påpeger, at man havde regnet med en smittestigning i løbet af efteråret, men erkender, at den er lidt voldsommere, end man havde forudset.

Skal acceptere, at covid-19 er i samfundet

Derfor synes han også, at det er fornuftigt at få eksperternes vurdering. Det ændrer dog ikke umiddelbart på, at han ikke mener, at situationen er lige så kritisk som på samme tidspunkt sidste år.

- Jeg synes ikke, at det giver mening at begynde at tale om restriktioner nu. Måske er der små ting, vi kan gøre, men vi er ikke et sted, hvor jeg synes, at vi igen kan sige, at covid-19 er en samfundskritisk sygdom. Restriktioner i den klassiske forstand ser jeg intet behov for nu, lyder det fra Peder Hvelplund.

Han understreger, at situationen vil være en helt anden, hvis der spreder sig en virusvariant, som har nedsat følsomhed overfor vaccinerne. Men der er vi bare slet ikke endnu, lyder det.

- Jeg tror, at det her er den første bevægelse imod, at vi skal acceptere, at covid-19 er i samfundet, siger Peder Hvelplund.

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil der under fredagens orientering ikke komme konkrete forslag til restriktioner på bordet.

Partier i blå blok – under bannerføring af Venstre – vil have, at justitsminister Nick Hækkerup (S) hiver politiets it-eksperter ind i sagen om de slettede sms’er i minksagen.

Det drejer sig om at gendanne de sms’er, som statsminister Mette Frederiksen (S), hendes departementschef Barbara Bertelsen og to andre højtstående embedsfolk har slettet i forbindelse med sagen.

- Det stinker jo langt væk, at midt i den største politiske skandale i nyere danmarkshistorie har statsministeren helt tilfældigt indført en praksis, hvor hun sletter sine beskeder, siger Sophie Løhde, politisk ordfører for Venstre, til TV 2.

- Det her er udtryk for en statsminister, der aktivt sletter sine spor og fejer ting ind under gulvtæppet.

Naiv eller socialdemokrat

Øvrige partier i blå blok bakker op om at kræve politiets hjælp til gendannelsen.

Det siger Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerliges erhvervsordfører.

- Vi har en regering, der har brudt loven, erkendt det og vidste det og fortsatte med at bryde loven. Nu synes jeg, at danskerne har ret til at vide, om de også har en regering, der aktivt prøver at fjerne sporene fra sine lovovertrædelser, siger han til TV 2.

Man skal være lettere blåøjet, for at tro på at de fire ikke har gjort noget aktivt for at slette deres beskeder, mener erhvervsordføreren.

- Så er man ganske enkelt for naiv eller socialdemokrat.

Da Venstre i første omgang rejste kravet om at få Nick Hækkerup og politiet ind i undersøgelsen, forklarede folketingsmedlem Preben Bang Henriksen (V) til Ekstra Bladet, at det skete med baggrund i paragraf 125 i straffeloven.

Heri fremgår det, at man kan straffes med ”bøde eller fængsel i op til to år, hvis man bortskaffer genstande af betydning for en offentlig undersøgelse”.

Indstilling forårsagede sletning

Minkkommissionen, der undersøger hændelsesforløbet fra november sidste år, udbad sig beskederne i forbindelse med sin undersøgelse af sagen, men kunne ikke få dem, da de var slettet.

Statsministeren, Barbara Bertelsen og de to andre embedsmænd havde alle fire slået en indstilling til på telefonen, der gør, at sms’er, der er mere end 30 dage gamle, bliver slettet.

Sms’erne er altså blevet slettet fra den periode, hvor samtlige danske mink blev aflivet af frygt for mutation af coronavirus, samtidig med vi stod på kanten af at få vaccinen.

Der blev det ikke kun dyrenes endeligt, men også hele erhvervets samt en række andre erhverv - som minimum indtil 2022.

Svar fra Statsministeriet

I et svar til TV 2 skriver Statsministeriet, at de i september oplyste til Minkkommissionen, at blandt andet Statsministeriets departementschef og statsministerens mobiltelefoner er sat op til generelt og automatisk at slette alle sms-beskeder efter en bestemt periode, og at der derfor ikke er fremsendt materiale fra disse telefoner.

Statsministeriet understreger, at der ikke er foretaget en målrettet sletning af sms-beskeder omfattet af Minkkommissionens undersøgelse, og at de har iagttaget journaliseringspligten.

Journaliseringspligten omhandler dokumenter, der er sendt eller modtaget af en myndighed som led i administrativ sagsbehandling. Det gælder også for interne dokumenter. Pligten findes blandt andet for, at man kan give aktindsigt i en sag og for at have nødvendig dokumentation.

Først ét stik, så to. Nogle er sågar kommet til tredje stik.

Men mens 75 procent af danskerne beredvilligt har fået en coronavaccine, er der stadig danskere, der ikke ønsker at lade sig vaccinere.

Og de har nu fået en løftet pegefinger af sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Tirsdag sagde han, at Danmark risikerer nye nedlukninger, hvis ikke flere borgere bliver vaccineret. Og onsdag gentog han budskabet i magasinet 'Lippert' på TV 2 NEWS.

- Hvis Danmark skal holde åbent - helt åbent - så kom ind og få en vaccine, lyder det fra Magnus Heunicke.

Men spørgsmålet er, om sundhedsministerens udmelding vil få flere til at lade sig vaccinere. Virker moralisering? Oplysning? Trusler? Paragraffer eller påbud?

Advarsler hjælper ikke

Den nylige advarsel fra Magnus Heunicke vil i hvert fald ikke rykke det store.

Det siger Michael Bang Petersen, der er professor og leder af HOPE-projektet, som undersøger danskernes adfærd under coronapandemien.

- Dem, der stadig ikke er vaccineret, har ikke reageret på tidligere opfordringer fra sundhedsmyndighederne og regeringen. Derfor skal vi heller ikke forvente, at opfordringer af den her karakter vil virke, siger han til TV 2.

For mens moralisering overordnet er et godt redskab, så forudsætter det, at befolkningen generelt har stor tillid til myndighederne, hvilket ikke er tilfældet hos mange af de ikke-vaccinerede.

- Der er segmenter i befolkningen, der ikke har tillid og tiltro til myndighederne, og som i udgangspunktet føler sig marginaliseret og trådt på. Moralisering virker ikke på dem, siger Anders Klostergaard Petersen, der er professor med særlige opgaver på Institut for Kultur og Samfund ved Aarhus Universitet, til TV 2.

På grund af min alder og mit helbred, så mener jeg ikke, det giver mening at få vaccinen

Nana Rytter Nielsen, 38

Han peger på, at moraliserende udmeldinger tværtimod kan få den modsatte effekt.

- De kan opfatte det, som om regeringen træder på dem igen, siger han.

Hvad virker?

For at få de resterende ikke-vaccinerede til at lade sig stikke, kræver det i stedet oplysningsarbejde.

- Det lyder nemt, men det er det ikke. Hvis du skal stole på en information, er det vigtigste, at du stoler på kilden, og derfor skal man have aktiveret nogle kilder, som de her personer stoler på og lytter til, siger Michael Bang Petersen.

Det kan eksempelvis være lokale rollemodeller i minoritetsmiljøer, som kan lytte til de bekymringer, der måtte være.

Samtidig kan oplysningsarbejdet dreje sig om, hvordan det gavner den enkelte at lade sig stikke. Det viser sig nemlig, at personer, der ikke er vaccineret endnu, laver en mere personlig analyse af fordele og ulemper, hvorimod de, der allerede er vaccineret, ser vaccination som en samfundspligt.

- Hvad betyder sygdommen for mig? Hvad er fordelene og ulemperne? Det er overvejelserne hos mange af de ikke-vaccinerede, forklarer Michael Bang Petersen.

38 år og sund og rask

For 38-årige Nana Rytter Nielsen er netop den analyse afgørende for, at hun ikke er vaccineret.

- Hvis jeg var i risikozonen for at blive alvorligt syg af covid-19, ville jeg tage vaccinen. Men grundlæggende på grund af min alder og mit helbred, så mener jeg ikke, det giver mening at få vaccinen, som det er nu, siger hun til TV 2.

- Statistikken viser, at det stadig er de ældre der bliver indlagt, og specielt dem der ikke er vaccineret, så måske man skulle fokusere på at få dem færdigvaccineret i stedet for at fokusere på mig, fortsætter hun.

Nana Rytter Nielsen understreger, at hun ikke har noget imod vacciner generelt. Men de her vacciner er så nye, at man ikke ved, om der er fremtidige bivirkninger, siger hun.

Derfor bliver hun heller ikke påvirket af Magnus Heunickes opfordring til de ikke-vaccinerede.

- Jeg tager ikke en beslutning ud fra, hvad Heunicke siger. Jeg beslutter mig ud fra tal, og hvis det viser sig, at folk i min aldersgruppe dør, så ville jeg tage vaccinen. Jeg er ikke totalt idiot, hvad angår vacciner.

- Havde vi polio i morgen, og jeg blev tilbudt en vaccine, ville jeg selvfølgelig også tage den, siger hun.

Og fordi hun takker nej til at deltage i sociale arrangementer og generelt forsøger at undgå at være sammen med mange mennesker, frygter hun ikke, at hun er med til at sprede smitten i samfundet.

Hvad skal der til?

Selv om Nana Rytter Nielsen forklarer, at hun gerne vil lade sig vaccinere, når kun føler, hun ved nok om bivirkningerne ved coronavaccinen, så spår Anders Klostergaard Petersen, at der formentlig er nogle danskere, der aldrig vil blive vaccineret.

Det gælder eksempelvis gruppen af unge mænd, som enten er tilhængere af Men in black eller Qanon.

- Jeg har meget svært ved at se, hvad der skal overbevise dem. De befinder sig i et modsætningsforhold. Gennem hele deres barndom og ungdom har de følt sig trådt på. Den følelse går ikke væk af, at der kommer en og fortæller dem, hvorfor de bør lade sig vaccine, siger Anders Klostergaard Petersen.

Et billede af en syrisk far, der støtter sit afstumpede ben til en krykke, mens han løfter sin søn Mustafa, der mangler begge ben og arme, har netop vundet en international fotokonkurrence.

Kontrasten mellem deres lykkelige ansigter og hærgede kroppe står som et voldsomt bevis på konsekvenserne af krigen i Syrien.

Vi starter et sted, der til sammenligning kan virke ligegyldigt, men som bestemt er meget alvorligt.

Velkommen til minkkommissionen og dagens overblik.

Statsministeren slettede sine sms’er

Ligesom sin departementschef, stabschef og en ledende embedsmand i Statsministeriet har statsminister Mette Frederiksen (S) også slettet sine sms'er fra de afgørende dage, hvor regeringen besluttede at aflive alle mink i Danmark tilbage i november 2020.

Som de tre andre har statsministeren også indstillet sin telefon til at slette sms'er automatisk efter 30 dage, og det kalder juridisk ekspert Frederik Waage for ”stærkt problematisk."

Det skyldes ifølge eksperten, at sms’er i juridisk forstand er sidestillet med andre skriftlige dokumenter på linje med e-mails og fysiske breve, og at det er vigtigt, at man kan føre kontrol med regeringen.

Statsministeriet understreger overfor TV 2, at der ikke er foretaget en målrettet sletning af sms-beskeder omfattet af Minkkommissionens undersøgelse, og at de har iagttaget journaliseringspligten. På trods af at Statsministeriet siger, at de har overholdt den pligt, så understreger Minkkommissionen, at de fortsat gerne vil have genskabt sms-korrespondancerne fra statsministeren og de tre andre topembedsmænd.

Kriminel underverden afsløret

Seks kokainlaboratorier, skydevåben, 57 køretøjer, heriblandt flere luksusbiler, og tonsvis af produkter til kokainhåndtering var blandt nogle af de ting, belgisk politi beslaglagde i forbindelse med en stor razzia mod en kriminel organisation.

I alt foretog politiet 114 ransagninger i Bruxelles og anholdt 64 personer, der mistænkes for at være medlemmer af en narkoorganisation, som trækker tråde til både Albanien, Colombia og flere andre steder i verden.

Politiet havde knækket koden til krypterede telefoner, som de kriminelle benyttede, og dermed endte én milliard ellers hemmelige beskeder hos efterforskerne.

Lukker vi ned igen?

Det seneste døgn er der registreret 1871 nye smittede med coronavirus, og det er det højeste antal siden begyndelsen af januar. Ifølge eksperter er det især de uvaccinerede, der driver epidemien.

Og nu har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) indkaldt Folketingets partier til en "grundig briefing" på fredag. Det sagde han i magasinet 'Lippert' på TV 2 NEWS.

Sundhedsministeren vil ikke udelukke restriktioner, men tvivler på, at en total nedlukning bliver nødvendigt henover vinteren.

Sundhedsministeren sagde desuden, at det afhænger af den uvaccinerede del af befolkningen, hvor åbent landet skal være. Jo flere vaccinerede, desto bedre beskyttelse har vi alle, var budskabet.

Iskolde kontanter

Det er sjældent mere på sin plads at tale om kolde kontanter, end det er i en sag om millioner af kroner, som Toldstyrelsen har gravet frem blandt en sending frostvarer.

På en række paller, der blev udtaget til kontrol i Grønlandshavnen, fandt tolderne nemlig 7,7 millioner kroner i en kasse, som var gemt blandt de øvrige varer.

Styrelsens kontroldirektør er ikke overraskende imponeret over fundet, der lod sig gøre med hjælp fra pengehunde og en skanning. Sagen er nu overdraget til politiet.

Nærhospitaler efterlader ubesvarede spørgsmål

Onsdag foreslog regeringen at oprette op mod 20 nye nærhospitaler rundt om i Danmark. De skal sikre, at borgerne kan få nogle af de behandlinger, de i dag modtager på sygehuset, tættere på.

Mens sundhedsminister Magnus Heunicke (S) kalder udspillet en ”stille revolution”, så er eksperter og kommentatorer mere kritiske.

Eksempelvis har forsknings- og analysechef i VIVE Mickael Bech svært ved at se, hvordan nærhospitalerne kommer til at adskille sig fra de sundhedshuse, som allerede ligger i flere af de byer, hvor regeringen vil placere det nye tiltag.

Her kan du se, hvor regeringen foreslår, at nærhospitalerne skal ligge.

***

Det var dagen overblik på en dag, hvor vi også ser frem mod lørdag, hvor det store Knæk Cancer-show løber af stablen.

Hver dag får cirka 120 danskere i gennemsnit konstateret kræft. Langt de fleste opdager sygdommen, fordi de får fysiske gener og søger egen læge. Men mens der er nogle symptomer på kræft, danskerne har rigtig godt styr på, er der andre, vi ved knap så meget om.

Her er syv tegn på kræft. Tre af dem overser vi ofte.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Mens valgkampen er gået i gang og kører for fuld skrue, er København sundheds- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling, nødt til at skrue ned for sine valgkampsaktiviteter.

Tirsdag aften modtog hun nemlig et positivt svar på en coronatest.

Det bekræfter hun onsdag eftermiddag overfor TV 2 Lorry.

Svaret fik hun, mens hun deltog i et debatarrangement, som hun straks forlod for at gå i isolation.

Sisse Marie Welling, der er politisk leder for SF i København, oplyser, at hun er fuldt vaccineret og blev testet positiv ved en rutine-test.

Forud for testsvaret havde hun ingen symptomer.

- Jeg er rigtig glad for, at det blev fanget, inden jeg begyndte at få symptomer – og dermed forhåbentlig, inden jeg fik smittet nogen, lyder det i skriftlig kommentar til TV 2 Lorry.

Valgkampen fortsætter

Sisse Marie Welling skriver, at hendes valgkamp ikke stopper, selvom hun er i isolation og derfor ikke kan deltage fysisk. Hendes medkandidater og frivillige vil nemlig arbejde videre.

Hvornår SF'erens isolation slutter, ved hun endnu ikke.

- Jeg ved selvfølgelig endnu ikke, hvornår det bliver for mig, men forhåbentlig, er det lige om lidt. Aldrig har jeg har glædet mig mere til at stå op klokken 05 og tage på morgenkampagne, skriver hun.

TV 2 Lorry har onsdag eftermiddag været i kontakt med Sisse Marie Wellings presseansvarlige, men Sisse Marie Welling har ikke mulighed for at stille op til uddybende telefoninterview.