Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har indkaldt Folketingets partier til en "grundig briefing" på fredag.

Det fortæller han i magasinet 'Lippert' på TV 2 NEWS, og ministeren fremhæver den seneste uges stigende smitte- og indlæggelsestal som årsag til mødet.

- Nu er der kommet den her stigning på en uge i et omfang, der har overrasket de fleste, og derfor følger vi situationen meget nøje, siger Magnus Heuncike.

Onsdag blev der registreret det højeste antal nye smittetilfælde siden januar, og antallet af indlagte har nu rundet 200.

Ifølge Heunicke vil der ikke komme konkrete forslag til restriktioner på bordet til fredagens briefing. Men de smittebegrænsende tiltag kan blive en realitet i løbet af vinteren.

- Det kan sagtens være, at der kommer behov for restriktioner, lyder det fra ham.

Appel til særlig gruppe

Lige nu sidder 13 procent af danskerne med en nøgle til at afgøre, om restriktioner igen skal være en del af hverdagen, mener sundhedsministeren.

For lige nu er det omkring 13 procent af den voksne, danske befolkning, som ikke har taget imod tilbuddet om coronavaccinen - og dem sender Magnus Heunicke en direkte appel til.

- Hvis Danmark skal holde åbent - helt åbent - så kom ind og få en vaccine, siger Magnus Heunicke, der fremhæver den københavnske vestegn som et område, hvor tilslutningen gerne skal stige.

Selv om er vigtigt at få vaccinationstilslutningen endnu højere op i de kommende uger, afviser ministeren at indføre restriktioner, som kun rammer den uvaccinerede del af befolkningen.

- Vi kommer ikke til at køre med vaccinekrav i Danmark. Det tror jeg ville være både uklogt og kortsigtet, fordi vi har brug for opbakning og tillid i det her, siger han.

"Den perfekte storm"

De kommende måneder kan ifølge Heunicke blive "en hård vinter", hvis antallet af smittede og indlagte fortsætter med at stige.

- Det, vi kan stå overfor, kan blive en perfekt storm i vores sygehusvæsen, siger Magnus Heunicke.

Opskriften på uvejret består ud over coronavirussen af, at influenzasæsonen er over os, og at sundhedsvæsnet har flere "pukler" af uafviklede operationer, der er opstået under pandemien og sygeplejekonflikten.

Ministeren er i "næsten daglig kontakt med Statens Serum Institut" om smitteudviklingen, men som det ser ud nu, tror han ikke, at en total nedlukning som i december vil være et scenarie i vinteren anno 2021.

- Jeg har ikke en nedlukning i min inderlomme, og jeg tror heller ikke, at vi kommer til den grænse, hvor vi lukker det hele ned, lyder det fra Heunicke.

Ministeren vil ikke svare konkret på, hvilke restriktioner der kan komme i spil, hvis smitten stiger.

Mellem

Da Magnus Heunicke tirsdag aften meldte ud, at det kunne blive nødvendigt at indføre restriktioner for at holde smitten i skak, mødte det kritik fra flere politiske kolleger.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, kaldte meldingen for "helt vild" og et brud på en kontrakt om, at en bred vaccineudrulning var lig med et liv uden restriktioner.

Og det mener han stadig, at det er.

- Vi bliver nødt til at holde fast i proportionerne, og restriktioner skal ikke blive the new normal, siger han onsdag aften til TV 2..

Derfor har Martin Geertsen tænkt sig bruge fredagens briefing til at "gøre et ret stort nummer ud af" især én ting.

- Når regeringen truer befolkningen med restriktioner, så skal man kunne redegøre for hvorfor. Og derfor vil jeg spørge ministeren om der lige nu er nogle samfundskritiske funktioner, der er truet - for det er det, der definerer, at regeringen kan gribe ind med restriktioner, siger Venstre-manden.

Mest en løftet pegefinger

For i realiteten har sundhedsministeren ikke mulighed for at indføre restriktioner fra den ene dag til den anden, fordi sygdommen ikke længere bliver kategoriseret som "samfundskritisk".

Er de samfundskritiske funktioner truet, så kan betegnelsen igen komme i spil.

Men beslutningen om, hvorvidt covid-19 igen skal få den betegnelse, ligger hos Folketingets Epidemiudvalg, som får anbefalinger fra en følgegruppe bestående af blandt andet Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og flere ministerier, forklarer TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Og blandt andet derfor mener han, at ministerens meldinger om restriktioner skal tages med et gran salt.

- Jeg ser det mest som en løftet pegefinger. Der er stadig smitte i landet, og vi skal tage vores forholdsregler. Nu gælder det om at opretholde normaliteten. Men det er svært at se præcis, hvad ministeren vil, siger han.

Det vakte opsigt, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tirsdag kom med en advarsel om, at Danmark risikerer nye nedlukninger, hvis ikke flere borgere bliver vaccineret mod coronavirus.

Udmeldingen fik hurtigt oppositionen op af stolen.

Men sundhedsministerens retorik er ikke et tegn på, at en ny nedlukning er lige om hjørnet. Det mener TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

- Jeg ser det mest som en løftet pegefinger. Der er stadig smitte i landet, og vi skal tage vores forholdsregler. Det er også en klar opfordring til dem, der ikke er blevet vaccineret endnu, siger han.

Desuden har regeringen tidligere lovet befolkningen, at de ville slippe for restriktioner, når vaccinerne kom.

- Derfor er det opsigtsvækkende, at ministeren pludselig begynder at true med nedlukninger igen, lyder det fra Jesper Vestergren.

Spørgsmål om det batter

Smitten er i øjeblikket stigende i Danmark, og onsdag blev der for ottende dag i træk registreret over 1000 nye tilfælde på landsplan.

Smitten er lige nu højest i områder, hvor vaccinetilslutningen er lav. Incidenstallet er højest i ti af hovedstadsregionens kommuner, hvor Ishøj topper listen.

Spørgsmålet er nu, hvorvidt opfordringen fra sundhedsministeren får flere til at lægge arm til et vaccinestik. Men det tvivler Jesper Vestergren på.

- Han har jo gjort det før, uden at vaccinetilslutningen er vokset. Spørgsmålet er, om det batter denne gang, siger han.

Ifølge den politiske analytiker er der intet, som tyder på, at der er nye nedlukninger lige om hjørnet.

- De hårde nedlukninger, som vi har set det seneste år, ser jeg slet ikke komme på tale igen. Ingen - hverken på højre- eller venstrefløjen - har interesser i at lave store nedlukninger igen. Det politiske ansvar og alt det, der følger med, er ingen interesserede i at tage igen, siger Jesper Vestergren.

Meget langt væk

I det hele taget er det svært at forestille sig, hvad der umiddelbart kan lade sig gøre af stramninger, lyder vurderingen.

For hvis restriktionerne igen skal tages i brug, kræver det, at covid-19 igen får status som "samfundskritisk".

Den beslutning ligger hos Folketingets Epidemiudvalg, som får anbefalinger fra en følgegruppe bestående af blandt andet Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen og flere ministerier, forklarer Jesper Vestergren.

TV 2s politiske analytiker har intet hørt om, at udvalget har øget aktiviteten.

- Det er meget langt væk, tror jeg. Der er intet ønske om, at coronavirus bliver en samfundskritisk sygdom igen. Virussen er på en helt anden skala nu, siger han.

Svært at se, hvad ministeren vil

Samtidig er der eksempler på, at handlemulighederne er ændret, påpeger Jesper Vestergren.

Blandt andet har flere skoler, som har bedt om lov til at sende alle elever hjem på grund af smitte, fået afslag derpå. Senest i Ishøj Kommune, hvor borgmester, Ole Bjørstorp, mandag oplyste til TV 2, at kommunen arbejder på at få tilladelse til at hjemsende klasser for at komme smitten til livs.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, som har mulighed for at pålægge skoler og daginstitutioner at lukke.

Det er endnu ikke sket nogen steder i landet, siden modellen for automatiske nedlukninger blev afskaffet 1. september. Dog er flere klasser blevet sendt hjem løbende på grund af smitteudbrud.

Og det skaber yderligere tvivl om Magnus Heunickes nedluknings-udmelding.

- Nu gælder det om at opretholde normaliteten. Så det er svært at se præcis, hvad ministeren vil. Han er heller ikke særlig konkret omkring det, siger Jesper Vestergren.

Desuden var det forventet, at smitten ville stige til efteråret, og det er vigtigt at huske på, mener analytikeren.

Magnus Heunicke er onsdag gæst i TV 2-talkshowet Lippert klokken 18.20. Programmet kan også ses direkte på TV 2 PLAY.

Yderligere 1871 personer er testet positive for corona, oplyser Statens Serum Institut (SSI) onsdag.

Det er blandt de højest registrerede daglige smittetilfælde i år, og man skal tilbage til begyndelsen af januar for at finde et tilsvarende højt tal.

- Det er et udtryk for, at epidemien udvikler sig herhjemme igen, men det er stadig noget, der nok er meget lokalt, siger Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Han nævner Ishøj som eksempel. Kommunen har i øjeblikket de højeste smittetal, og der hvor færrest er vaccineret.

- Der er ingen tvivl om, at det er en epidemi blandt uvaccinerede, vi ser lige nu.

- Der er selvfølgelig mange, der bliver indlagt, som er vaccineret, men der skal vi huske på, at vi hele tiden skal se det i relation til, hvor stor en del af befolkningen, der rent faktisk er vaccineret, siger Hans Jørn Kolmos.

23 på intensiv

De 1871 smittetilfælde er fundet i 94.240 PCR-prøver, som er de prøver, hvor man podes i svælget. Antallet af PCR-prøver er det højeste siden i sommer.

Ser man på andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal foretagne prøver, så er det 1,99 procent af prøverne, der har vist et positivt svar.

Sammenlignet med den seneste tid er positivprocenten til den høje side, men den overgås af positivprocenten sidste weekend, hvor den for både lørdag og søndag var over to procent.

På landets sygehuse er der nu indlagt 200 patienter med corona. Det er fem flere sammenlignet med tirsdag.

Ud af de 200 indlagte er der 23 patienter, som er på intensiv, og af dem er der 12, som får hjælp af en respirator.

- Vi er ikke i nærheden af, at sundhedsvæsnet er spidsbelastet, siger Hans Jørn Kolmos.

Der er registreret fem nye coronarelaterede dødsfald. Dermed er der nu 2708 coronarelaterede dødsfald i alt i Danmark.

I vaccinationsindsatsen har 17.663 personer det seneste døgn fået et skud med en coronavaccine. Det er fordelt over første, anden såvel som tredje stik med vaccination.

Mere end 4,4 millioner borgere i Danmark er færdigvaccineret imod corona. Det svarer til 75,1 procent af befolkningen.

Onsdag foreslog regeringen at oprette op mod 20 nye nærhospitaler rundt om i Danmark.

De skal sikre, at borgerne kan få nogle af de behandlinger, de i dag modtager på sygehuset, tættere på.

Det giver ikke mening at tale om en "stille revolution"

Mickael Bech, forsknings- og analysechef, VIVE

Regeringen får ros for ambitionen om et sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne, men udspillet efterlader en række ubesvarede spørgsmål.

Det mener Mickael Bech, der er forsknings- og analysechef i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE.

Nærhospitalerne skal blandt andet løse opgaver som røntgenbilleder, blodprøver og andre mindre komplekse funktioner, der nu i høj grad ligger på større hospitaler, skriver regeringen i sit udspil.

Men forsknings- og analysechefen har svært ved at se, hvad nærhospitaler skal kunne, som sundhedshusene ikke kan i dag.

- Blodprøver kan man allerede i dag få hos alment praktiserende læger, og jeg er i tvivl om, hvad det er for nogle røntgenbilleder, der skal tages på et nærhospital. Ved de mere alvorlige sygdomme er det ikke nok at tage et røntgenbillede, som opfølgning på et cancerforløb, hvis ikke man kan analysere det bagefter, siger Mickael Bech.

Regeringen understreger i udspillet, at det bliver Sundhedsstyrelsen, der skal fastlægge, hvilke funktioner nærhospitalerne helt konkret skal varetage.

En stille revolution?

Ved dagens pressemøde kaldte Magnus Heunicke udspillet for en del af en "stille revolution", der skal afhjælpe tre udfordringer:

Der er for langt til sundhedstilbud. Der er områder i Danmark, hvor der mangler praktiserende læger. Folk bliver for ofte genindlagt akut.

I flere af de byer, som regeringen foreslår at lægge et nærhospital i, ligger der imidlertid i forvejen sundhedshuse.

Mickael Bech savner derfor svar på, om man fra politisk side nøjes med at udbygge de eksisterende sundhedshuse her eller opfører noget helt nyt.

I så fald skal man være åben om det, lyder det:

- Det giver ikke mening at tale om en "stille revolution". Så er det bare noget med at flytte noget kapacitet. Det skaber forvirring at kalde det nærhospitaler, hvis man bare vil styrke sundhedshusene, siger Bech, der dog ikke er udelukkende kritisk.

Han roser intentionen om at sikre kronikere behandling tættere på – hvad enten det så sker på de nye nærhospitaler eller i eksisterende sundhedshuse.

Regeringen siger selv, at et eksempel på en mere borgernær behandling kan rettes mod type 2-diabetes-, KOL- eller hjertekar-kronikere, der kan gå til kontrol på et nærhospital i stedet for et af de nuværende sygehuse.

"Symbolpolitik" og "spinstunt"

Flere af de politiske kommentatorer giver regeringens udspil en hård medfart.

Politisk kommentator Lars Trier Mogensen kalder udspillet for langt mere indpakning end indhold.

- Det lader i høj grad til at være eksisterende sundhedshuse, der bliver omdøbt til nærhospitaler, så man skal hverken forvente en stille revolution eller nogen revolution overhovedet. Det er et spin- og valgkampsstunt, siger Trier Mogensen.

Alligevel vurderer han, at regeringen kan vinde politisk på udspillet.

- Taktisk er det en styrke, at det ikke er konkret. Heunicke kunne ikke engang sige, om der kommer sengepladser på nærhospitalerne. Men når det er elastisk, så kan alle vælgere projicere deres drømme og håb ind i det her udspil, og det er en fordel for regeringen. Samtidig kan oppositionen ikke pande forslaget ned, fordi det er så uklart, siger Trier Mogensen.

Hans politiske kommentator-kollega Noa Redington sender også knubbede ord mod regeringens udspil.

Han kalder det tankevækkende, at man vil oprette 20 hospitaler uden at definere, hvad de præcis skal kunne, og i stedet overlader det spørgsmål til Sundhedsstyrelsen.

- Da Arne-pensionen blev vedtaget, efterlod man heller ikke politikudviklingen til Arbejdsmarkedsstyrelsen, siger han.

Redington savner desuden en politisk forklaring på, hvorfor 13 byer allerede har fået tilsagn på, at de kan få et nærhospital.

- Det er nogle meget store beslutninger, der træffes, men hvor meget er det fagligt baseret, og hvor meget handler det om Kaare Dybvads mavefornemmelser. Vis os beregningerne, siger Redington, der kalder udspillet for "symbolpolitik".

Redington er ikke stillet tilfreds med, at regeringen i sit udspil skriver, at forslaget til placeringen af nærhospitalerne er lavet ud fra en overordnet vurdering af befolkningsgrundlag, afstand til akutsygehus og sygdomsbilledet i områderne.

Nærhospitaler i Tarm og Tønder

Regeringen agter at afsætte en pulje på fire milliarder kroner til at opføre de op mod 20 nærhospitaler. De fire milliarder kroner skal gå til bygninger, materiel og it-investeringer, der er nødvendige for at danne nærhospitalerne.

Til kritikken af, at regeringen reelt ikke opretter "nærhospitaler", men "sundhedshuse" uden senge til indlæggelse, siger Magnus Heunicke:

- Sundhedshuse findes allerede i kommunerne. Det er en ny ting, vi indfører, så det skal have et nyt navn.

- Det, at man er på et hospital ambulant (uden sengeindlæggelse, red.) er blevet meget mere normalt, end det var tidligere. Så på den måde passer nærhospital godt, siger sundhedsministeren.

Hele befolkningen under 65 år skal tilbydes et tredje vaccinestik seks måneder og 14 dage efter, de har fået andet stik.

Sådan lød udmeldingen 15. oktober fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Det er vores myndigheders vurdering efter den dokumentation, der er blevet fremlagt af de europæiske sundhedsmyndigheder, at den her udrulning er den klogeste, lød det i et interview til TV 2.

Men ministerens egen sundhedsstyrelse – der er den overordnede myndighed – er ikke enig. For styrelsen har ikke vurderet, at hele befolkningen skal vaccineres tredje gang efter seks måneder og 14 dage efter andet stik.

Tværtimod skriver Sundhedsstyrelsen 15. oktober – altså samme dag som sundhedsministerens udmelding – at der fortsat afventes "en antydning af faldende immunitet på befolkningsniveau, før der er grundlag for en bred anbefaling om revaccination af den øvrige befolkning."

Jeg forstår ikke, hvorfor Magnus Heunicke sagde det

Camilla Foged, professor i vaccinedesign og en del af Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe

Samtidig oplyste vicedirektøren i Sundhedsstyrelsen, Helene Probst, 15. oktober til DR, at alle danskere vil blive inviteret efter seks måneder og 14 dage efter deres anden vaccination.

Hertil tilføjede hun dengang, at det stadig er usikkert, om det er præcis dét interval, der passer til de raske under 65 år.

Styrelse: Vidensgrundlaget er ufuldstændigt

Ifølge Magnus Heunicke er der også fremlagt dokumentation af de europæiske sundhedsmyndigheder for, at den brede befolkning skal have det tredje stik seks måneder og 14 dage efter andet stik.

Men ifølge Sundhedsstyrelsen findes denne dokumentation endnu ikke.

Det meldte Sundhedsstyrelsen også ud 15. oktober:

- Vidensgrundlaget vedrørende revaccination mod covid-19 er fortsat ufuldstændigt, og det er stadig forventningen, at viden på området vil blive betydeligt større i den kommende tid. Data tyder på, at immuniteten efter vaccination falder gradvist over tid, og at faldet kan være betydende efter seks måneder. Derudover er faldet mest udtalt blandt ældre personer og personer med underliggende sygdomme.

Statens Serum Institut har ikke rådgivet Sundhedsministeriet direkte om det

Statens Serum Institut

Samtidig er det ifølge styrelsen endnu uvist, hvor meget ekstra beskyttelse revaccination giver mod infektion, alvorlig covid-19 og videregivelse af smitte.

Det på trods af, at det er påvist, at revaccination giver højere niveauer af antistoffer, og at højere niveauer af antistoffer giver bedre beskyttelse mod SARS-CoV-2.

Udtalelse undrer eksperterne

TV 2 har talt med Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet. Hun er med i Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, der rådgiver regeringen om udrulningen af revaccination.

Hun undrer sig over udmeldingen fra Magnus Heunicke og kalder den "uklar kommunikation".

- Jeg forstår ikke, hvorfor Magnus Heunicke sagde det. For som det ser ud lige nu, er der ikke noget, der tyder på, at den brede befolkning har behov for et tredje stik, siger hun.

Hun mener, at det kræver mere information om blandt andet gennembrudsinfektioner blandt vaccinerede og antistofniveauet, før myndigheder og ministre melder ud, at den brede danske befolkning skal rulle ærmerne op til endnu et stik.

- Jeg er helt enig med ordlyden i notatet fra Sundhedsstyrelsen. Der er ikke nogen tvivl om, at vi alle skal have et tredje stik, men det skal gøres på det rigtige tidspunkt – og lige nu ved vi ganske lidt om, hvornår den optimale timing er, siger hun.

Også professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet, Jens Lundgren, der ligeledes er med i Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, har reageret på sundhedsministerens udmelding.

Der er ikke videnskabelig data, der underbygger, at hele befolkningen skal revaccineres efter 6 måneder og 14 dage, lød det fra professoren på dagen for ministerens udmelding.

- Det giver mening at give den ældre del af befolkningen en vaccine nu, fordi de er mest sårbare. Men vi mangler den endelige faglige evidens for, at det også er fornuftigt at rulle ud til yngre årgange, sagde Jens Lundgren.

Camilla Foged er enig. Jo ældre, man er, desto svagere er ens immunsystem – og dermed har ældre også en svagere reaktion på vaccination.

- Så dem giver det mening at give et tredje stik – men derfor giver det også mening, at forskellige aldersgrupper kan have forskellige intervaller mellem stikkene, siger hun.

Skal danskerne så vaccineres efter seks måneder og 14 dage?

Så hvornår skal danskerne stikkes for tredje gang? Det har TV 2 siden søndag forsøgt at få svar på fra både Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet.

Fra Sundhedsstyrelsens lød det søndag, at TV 2 måtte vende tilbage i styrelsens åbningstid, mens det mandag lød, at sagen nu lå hos ministeriet.

I et skriftligt svar, hvor TV 2 ikke har haft mulighed for at stille opfølgende spørgsmål, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke tirsdag, at det er Sundhedsstyrelsens forventning, at hele befolkningen skal revaccineres på sigt.

- Det har vi købt ind til, så vi er klar. Vi er allerede nu godt i gang med de ældre og sårbare. Sundhedsstyrelsen følger løbende udviklingen, herunder om der er grundlag for at justere intervallet, som for nuværende er seks måneder og 14 dage efter andet stik.

Ministeren oplyser samtidig, at ”på nuværende tidspunkt planlægger vi efter, at alle skal revaccineres efter 6 måneder og 14 dage efter andet stik.”

TV 2 har også spurgt Sundhedsministeriet, hvilken myndighed sundhedsministeren henviser til, når det gælder den brede befolkning. Her lyder svaret fra ministeriet, at vurderingen stammer fra Sundhedsstyrelsen med bidrag fra Statens Serum Institut (SSI).

SSI oplyser til TV 2, at instituttet deltager i Sundhedsstyrelsens ekspertgruppe, der har rådgivet styrelsen om revaccination.

- Men det er Sundhedsstyrelsen, der har udarbejdet planen for udrulning af fase 2 (de ældre, red.), som er blevet delt med Sundhedsministeriet, så SSI har ikke rådgivet Sundhedsministeriet direkte om det (anbefalingen om den brede befolkning, red.), lyder det.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at den ikke har yderligere at tilføje til sagen.

Tre grupper står først til i booster-køen

Sundhedsstyrelsens anbefaling om revaccination efter seks måneder og 14 dage er rettet mod personer over 65 år, plejehjemsbeboere, personale i sundheds- og ældresektoren og personer i særlig øget risiko. Altså personer i styrelsens fase 1 og 2 for revaccination.

I denne fase indgår den brede befolkning under 65 år ikke. Årsagen er, at der indtil nu har været fokus på den ældre del af befolkningen af den simple årsag, at de på grund af alder eller underliggende sygdom har et nedsat immunforsvar.

Af den grund kan ældre og andre på et tidligere tidspunkt end den øvrige befolkning have behov for et ekstra vaccinestik for at være godt beskyttet mod alvorlig sygdom efter smitte med coronavirus.

Hver dag får cirka 120 danskere i gennemsnit konstateret kræft.

Langt de fleste opdager sygdommen, fordi de får fysiske gener og søger egen læge.

Men mens der er nogle symptomer på kræft, danskerne har rigtig godt styr på, er der andre, vi ved knapt så meget om.

Det viser en undersøgelse lavet i februar 2021 af Epinion for Kræftens Bekæmpelse.

De syv tegn

Organisationen har listet syv vigtige symptomer på kræft, der bør få folk til at søge læge og blive tjekket.

De syv tegn er: uforklarlige blødninger, knuder, modermærker, som ændrer sig, ændret afføringsmønster, uventet vægttab, synkebesvær og hoste i mere end end måned.

Mens 80-90 procent af alle danskere ved, at knuder og ændrede modermærker kan skyldes kræft, er vi mere i tvivl, når det kommer til andre tegn.

Kun 50-56 procent af danskerne forbinder således længerevarende hoste, hæshed, synkebesvær og ændret afføringsmønster med kræft.

Men det kan i visse tilfælde være tegn på blandt andet tarm- eller lungekræft.

Der findes flere årssager til, at det netop er de tegn, vi overser, forklarer Janne Villemoes Bigaard, overlæge hos Kræftens Bekæmpelse.

- Hoste, synkebesvær og hæshed udvikler sig over længere tid, så det symptom lægger folk ikke altid mærke til. Faktisk kan det ofte være en pårørende, der bemærker, at man måske pludselig spiser anderledes, siger hun.

- Og så kan der være en del tabu omkring ændret afføringsmønster. Afføring taler man bare ikke så meget om, siger hun.

Sig det til lægen

Fælles for alle syv symptomer er, at de naturligvis ikke nødvendigvis er tegn på kræft, men de bør få en til at søge læge.

Her er det en god ide at være specifik, hvis man har oplevet netop ét af de syv symptomer, da det skal få lægen til at være ekstra opmærksom.

- Vi har udvalgt det, der kaldes alarmsymptomer. Egentlig er de udvalgt, fordi det skal få lægen til at overveje, om deres patient kan have kræft og stille yderligere spørgsmål og måske sende patienten til udredning, siger Janne Villemoes Bigaard.

Det er ikke så ofte, at en praktiserende læge møder en patient med kræft. Faktisk møder en læge i gennemsnit kun 10-12 patienter med kræft om året i sin praksis, oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Derfor er det vigtigt, at man som patient er god til at fortælle om sine symptomer, så kræften kan blive opdaget i tide.

For det er nemlig hovedårsagen til, at man skal søge læge, når man får symptomer.

Jo tidligere kræften bliver opdaget, jo bedre helbredelsesmuligheder er der.

Kræft er ikke en dødsdom

Undersøgelsen viser også, at der er visse ting, der kan afholde os fra at gå til lægen, selvom vi oplever tegn på alvorlig sygdom.

- Vi kan se, at folk afholder sig fra at gå til lægen, fordi de lige vil se tiden an eller ikke vil være for pylret - måske er de også nervøse for, hvad lægen finder ud af - og om kræft vil være det samme som en dødsdom, fortæller Janne Villemoes Bigaard.

Men den myte vil hun gerne aflive.

- Flere og flere overlever kræft i dag, så det er vigtigt, at man går til lægen, siger hun.

Regeringen vil afsætte fire milliarder kroner til at bygge flere nærhospitaler, så afstanden til sundhedsvæsenet bliver kortere.

Det sker med det politiske udspil 'Tættere på II - Sundhed, uddannelse og lokal udvikling', som onsdag morgen blev præsenteret på et pressemøde på Nordsjællands Hospital i Frederikssund.

- Der er for langt til sundhedstilbuddene, konstaterer sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Regeringen ønsker derfor at etablere op til 20 nærhospitaler fordelt på tværs af landet.

Landets 98 kommuner kan søge penge til at bygge nærhospitaler via puljen på de fire milliarder kroner, som blandt andet skal gå til bygninger, materiel og it-investeringer.

Udspillet kommer dog ikke ind på, hvor pengene til driften af nærhospitalerne - som eksempelvis løn til læger og sygeplejersker - skal komme fra.

Regioner og kommuner skal sikre "sammenhængende tilbud" tættere på borgeren, lyder det fra sundhedsministeren. Med udspillet har regeringen konkret peget på 13 steder, hvor nærhospitalerne kan ligge, fordelt på tværs af alle fem regioner.

De er følgende:

Nykøbing Mors Skagen Skive Grenaa Tarm Tønder Fredericia Nyborg Kalundborg Nakskov Næstved Frederikssund Helsingør

Puljen til nærhospitalerne og de nærmere ansøgningskriterier forventes at blive offentliggjort i andet halvår 2022. Selve ansøgningsprocessen løber frem til årsskiftet 2022/2023.

Mindre komplicerede behandlinger

De kommende nærhospitaler skal ifølge regeringen flytte sygehusfunktioner, som kan leveres uden for akutsygehusene, tættere på borgerne.

Der kan være tale om mindre komplicerede behandlinger, som skal rykkes til nærsygehusene.

Eksempelvis opfølgningsforløb for mennesker med kronisk sygdom, ukompliceret diagnostik såsom røntgenbilleder og blodprøver eller fødselsforberedelse.

De nøjagtige funktioner, som nærhospitalerne skal varetage, skal dog endeligt fastlægges af Sundhedsstyrelsen.

Øget akutberedskab

Formålet med nærsygehusene skal være at tage en del af presset fra supersygehusene, der ligger inde med meget specialiseret viden.

- Det danske sundhedsvæsen er de sidste 20 år blevet specialiseret omkring vores store sygehuse. Nu er der brug for at styrke det nære sundhedsvæsen, så langt flere kan få gavn af sundhedstilbud i deres hverdag, siger Magnus Heunicke.

Et yderligere tiltag fra regeringen i forhold til den nære sundhed bliver en udvidelse af akutberedskabet.

Der skal derfor etableres fem til ti nye akutberedskaber i form af ambulancer eller akutlægebiler, så hjælpen kommer hurtigt frem, uanset hvor i landet man bor, lyder det fra sundhedsministeren.

Endelig vil regeringen med det politiske udspil nedsætte en såkaldt taskforce, der skal se nærmere på problemerne med 1-1-2-akutsystemet. Tusindvis af opkald til alarmcentralen er de seneste år gået tabt, og ventetiden har været for lang, så borgere ikke har kunnet være sikre på at få hjælp i rette tid.

Regeringen vil senere i år præsentere et samlet sundhedsudspil, som skal diskuteres med partierne.

De seneste dage er antallet af smittede og indlagte steget kraftigt, og ifølge eksperter er en ny smittebølge på vej mod Danmark.

Faktisk er antallet af indlagte og smittede med covid-19 højere nu, end på samme tid sidste år. Tirsdag blev der for syvende dag i træk registreret over 1000 nye tilfælde af coronasmitte på landsplan.

Men hvorfor er tallene steget til vejrs, når størstedelen af danskerne er vaccineret? Og hvor bekymrede skal vi være?

Spørger man eksperter, er der en afgørende forskel på smittebølgen i år og sidste år.

Boosterstik er vigtigt

For selvom tallene er høje, er Danmark en del bedre rustet til at håndtere pandemien, end vi var sidste år. Det vurderer Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

- Den helt store forskel er, at en stor del af befolkningen er vaccineret, og at vi har en høj vaccinetilslutning. Sidste år var vi slet ikke kommet i gang, siger Hans Jørn Kolmos.

På nuværende tidspunkt har 75 procent af alle danskere fået to stik, mens en stor del af plejehjemsbeboere og personer med meget nedsat immunforsvar har fået den tredje vaccinedose.

Der er dog stadig et stykke vej endnu til at opnå flokimmunitet i befolkningen, og tirsdag opfordrede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til, at de sidste danskere tager imod vaccinestikkene. Ifølge ham kan nedlukninger blive nødvendige, hvis ikke flere lader sig vaccinere.

Netop vaccinerne er afgørende for at forhindre et højt antal dødsfald, lyder det fra Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi på Oxford University.

- Hvis vi havde haft deltavarianten uden vaccinerne, ville situationen se helt anderledes ud, siger hun.

Hun fremhæver, at den største risiko for et alvorligt coronaforløb ligger hos de danskere, hvor vaccinen har en nedsat effekt på grund af sygdom eller alder, og dem, der har fravalgt tilbuddet om de to stik.

- Derfor er det helt afgørende for vinteren, at flere af de ikke-vaccinerede bliver vaccineret, og at folk tager imod det tredje boosterstik, når de får det tilbudt, siger Astrid Iversen.

Stigende indlæggelsestal

De stigende smittetal afspejler sig i indlæggelsestallene, som i den seneste tid også har været høje.

Hvor der i oktober sidste år var indlagt 127 med covid-19, var der den 25. oktober i år 186 indlagte, viser tal fra Statens Serum Institut.

Ifølge Lone Simonsen, der er professor og leder af pandemiforskningscentret på RUC, var det "helt forventeligt", at smittetallene ville stige.

Det baserer hun på, at vi ser den mere smitsomme deltavariant, at vi går ind i de koldere måneder, og at samfundet og uddannelsesinstitutioner er åbnet igen. Det afgørende er dog indlæggelsestallene, lyder det.

- Der vil være mange smittede, men det vigtigste er at holde øje med, at der ikke kommer til at være voldsomt mange indlæggelser, vurderer hun.

Lone Simonsen fremhæver dog, at de indlagte typisk er mindre syge og ofte bliver udskrevet hurtigere, fordi de er beskyttet af vaccinen.

Det er hendes skøn, at mange - eller måske endda halvdelen - af de ikke-vaccinerede danskere vil blive smittet med covid-19 i løbet af vinteren.

- De voksne, der ikke er vaccineret, står i en værre situation end tidligere, fordi der kommer mere smitte, og de er mere udsatte end nogensinde, vurderer pandemiforskeren.

Man kan dog godt blive smittet, selvom man er vaccineret. På nuværende tidspunkt udgør de vaccinerede en del af de indlagte, viser tal fra SSI. Af i alt 186 indlagte udgør uvaccinerede 31 %, mens omkring 2 % er delvist vaccineret, og 67 % af de indlagte er fuldt vaccineret.

Dog skal man holde for øje, at de vaccinerede også udgør en større del af befolkningen end de uvaccinerede, og at det derfor spiller ind på tallene.

Hans Jørn Kolmos påpeger, at det primært er de ældre der er indlagt, hvor vaccinen kan være ved at få nedsat effekt på grund af alder. Tallene understreger vigtigheden af at tage imod det tredje booster stik, siger han.

- Det er stadig sådan, at hvis du er vaccineret, så er risikoen for at få covid-19 langt mindre. Og blandt de smittede lige nu, ser vi primært de uvaccinerede, siger han.

Situationen vil udvikle sig

De seneste dages stigende smittetal er særligt centreret omkring den Københavnske vestegn, hvor flere borgmestre nu er begyndt at tage tiltag for at mindske smitten.

I Ishøj Kommune har man sat yderligere testkapacitet ind og indført restriktioner i skoler og daginstitutioner, hvor der kommer krav om, at børnene ikke må blandes på tværs af stuer og klasser.

Stigningen i smitten er også blevet noteret i en ny prognose fra Statens Serum Institut (SSI), som ekspertgruppen for matematisk modellering står bag.

Prognosens modeller peger seks uger frem og ser blandt andet på forventede smittetal og nyindlæggelser. Ifølge prognosen vil der i slutningen af november være mellem 600 og 3.200 daglige smittede.

Og Lone Simonsen forventer, at vi i den kommende tid vil se smittetal i den høje ende af gruppens prognose. Hun understreger dog samtidig, at det er svært at basere for meget på udelukkende smittetallene, da vi ikke præcist ved, hvor mange der bliver testet.

- Smittetallene vil nok stige betydeligt et par måneder frem, alt efter hvorvidt man griber ind. Men jeg tror dog ikke, at situationen når at blive meget værre end sidste år, siger hun.

Selv om også Astrid Iversen fremhæver, at vaccinerne gør os bedre rustet til pandemien end sidste år, forventer også hun, at vi vil se flere smittede og indlagte i den kommende tid. Men det afhænger af, om myndighederne handler, siger hun.

- Tallene er høje, som de er. Måske skulle man overveje at indføre nogle enkelte forholdsregler som mundbind i offentlig transport, supermarkeder eller coronapas, siger hun, og tilføjer at man kunne starte med disse tiltag i de hårdest ramte kommuner og derefter opskalere, hvis det bliver nødvendigt.

Hans Jørn Kolmos bemærker, at stigningen i smittetal er sket tidligt på efteråret. Ifølge ham kan vi ikke undgå lokale smitteudbrud, og han mener derfor, at det er afgørende, at man er klar til at åbne testcentre og rulle restriktioner hurtigt ud lokalt.

- Jeg havde troet, at vi skulle et stykke ind i november, før vi så så høje tal. Det sker hurtigere, end jeg havde regnet med, så jeg kan være bekymret for, hvordan det udvikler sig, siger han.

Efter artiklens udgivelse er tal for antallet af indlagte vaccinerede blevet opdateret.

Et udvalg af vaccineeksperter under den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) har stemt for at anbefale coronavaccinen fra Pfizer til børn mellem 5 og 11 år.

Det skriver flere amerikanske medier, herunder nyhedsbureauet Reuters og CNN.

FDA slog for nylig fast, at vaccinen er yderst effektiv mod coronavirus. Det skete, kort tid efter at Pfizer selv meddelte, at vaccinen har en effektivitet på omkring 91 procent hos yngre børn.

Fra udvalget lyder det, at fordelene ved at give yngre børn vaccinen vejer tungere end ulemperne.

Selve vaccinedosen til børn er væsentlige mindre, end den er til voksne.

Vaccinen kan blive tilgængelig for aldersgruppen allerede fra næste uge.

Beslutningen skal tages af CDC

FDA er ikke forpligtet til at følge anbefalingen fra ekspertudvalget, men ifølge Reuters gør de det som oftest.

Beslutningen skal i sidste ende tages af CDC, som er USA's Center for Sygdomsbekæmpelse og Forebyggelse, i næste uge.

Hvis der gives grønt lys, vil op mod 28 millioner børn i alderen 5-11 år få tilbud om at blive vaccineret mod corona. Landet har en befolkning på cirka 333,5 millioner mennesker.

Tidligere har vaccineforsker fra FDA Peter Marks sagt, at de yngre børn "langtfra skånes for covid-19".

Ifølge Marks har der været 1,9 millioner smittetilfælde i aldersgruppen og 8300 indlæggelser. Knap en tredjedel har krævet intensivbehandling.

Ifølge Det Hvide Hus er der skaffet nok vaccinedoser til at vaccinere målgruppen, og der er lavet samarbejder med mindst 100 vaccinationsklinikker for at kunne håndtere de mange vaccinationer.

EMA vurderer vaccinen til børn

I øjeblikket er Pfizers vaccine kun godkendt til brug hos børn ned til 12 år. Det samme er tilfældet i Danmark.

Men snart kan endnu yngre børn også få lov til at blive vaccineret.

I oktober er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gået i gang med at vurdere, om Pfizers vaccine skal kunne gives til 5-11-årige.

EMA forventer at være færdig med sin vurdering i løbet af et par måneder.

For at vaccinen i sidste ende kan blive tilbudt til danske børn, kræver det, at Sundhedsstyrelsen også giver grønt lys.