I Storbritannien har coronavirus ikke bare spredt sig som en smitte – den har også smittet af på det engelske sprog.

En af verdens førende ordbøger over det engelske sprog, Oxford English Dictionary, har netop kåret årets ord: 'Vax'.

Siden vaccineudrulningen har ordet 'vax' været på manges læber i Storbritannien. Det samme gælder for ordet 'pandemic', som er blevet brugt mere end 57.000 procent oftere siden coronapandemiens begyndelse, skriver BBC.

Også ord som 'double-vaxxed', 'unvaxxed' og 'anti-vaxer' bliver benyttet langt hyppigere.

- 'Vax' fandtes også i 1980'erne, men ifølge vores tekstsamling var det sjældent brugt indtil i år, fortæller Fiona McPherson, som er Oxford English Dictionarys seniorredaktør.

Det engelske ord 'vax', der er en forkortelse for vaccine, kan dateres tilbage til 1799, mens ordene 'vaccinate' og 'vaccination' dukkede op i 1800.

'Vax' kommer fra det latinske ord 'vacca', som betyder ko. Den britiske læge og videnskabsmand Edward Jenner benyttede materiale fra patienter med kokopper til at skabe en vaccine, som kunne beskytte mennesker mod virussygdommen.

Kokopper fik sit navn af, at mange malkepiger fik sygdommen, efter de havde malket køer.

Sidste år var 'coronavirus' blandt årets ord i Oxford English Dictionary. Her vakte det dog opsigt, da der for første gang siden 2004 blev valgt mere end ét ord som årets ord. Ud over 'coronavirus' blev ordene 'Black Lives Matter' og 'bushfire' valgt.

Også i Danmark har man i årevis kåret årets ord.

Sidste år var det ordet 'samfundssind', der løb med sejren hos Dansk Sprognævn, og hermed inficerede coronapandemien også det danske sprog.

Om ordet 'vax' eller andre vaccinerelaterede ord kommer til at vinde i år, er for tidligt at sige, vurderer Thomas Hestebæk Andersen, som er direktør for Dansk Sprognævn.

- Det kan meget vel være, at et ord som vaccine kan komme i spil, men principielt kan alt komme i spil.

Fra november kan befolkningen foreslå kandidater til årets ord på Dansk Sprognævns hjemmeside. Derefter vil en jury – hvor blandt andre Thomas Hestebæk Andersen sidder – bestemme, hvilket ord der fortjener udmærkelsen.

Årets ord bliver offentliggjort af Dansk Sprognævn i december.

Fødevarestyrelsen advarer nu mod, at fugleinfluenza kan sprede sig.

Således hæver Fødevarestyrelsen trusselniveauet for fugleinfluenza fra lavt til højt, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.

Det sker efter, at der er fundet såkaldt "højpatogen fugleinfluenza" i vilde fugle i Danmark og andre europæiske lande.

- Desværre har vi i dag påvist fugleinfluenza i en kalkunbesætning i Sønderupsønder. Derfor er det uhyre vigtigt, at danske fjerkræejere gør alt, hvad de kan, for at sikre deres dyr mod smitte, siger kontorchef i Fødevarestyrelsen, Camilla Brasch Andersen.

Derfor skal danske besætninger med høns, ænder, kalkuner og andet fjerkræ fra mandag 1. november lukkes inde eller overdækkes.

Siden september er der fundet fugleinfluenza i mere end 50 vilde fugle i Europa, herunder i Danmark og vores nabolande. Ifølge Fødevarestyrelsen er vi i en årstid, hvor risikoen for at smitten spreder sig til resten af landet er øget.

Ejere af fjerkræbesætninger, hvor indhegningen er 40 kvadratmeter eller mindre, er dog undtaget fra kravet om overdækning, oplyser styrelsen. De anbefaler dog, at ejerne sikrer sig, at vilde fugle ikke kan komme ind i indhegningerne.

Ejere af ande- og gåsebesætninger er fritaget for kravet om overdækning, hvis de begrænser fuglenes udeareal og på anden måde sikrer sig, at vilde fugle ikke kan lande i indhegningen.

Fugleinfluenza kan i sjældne tilfælde smitte mennesker, som har været i kontakt med et smittet fjerkræ. På baggrund af de nuværende informationer vurderer Dansk Veterinær Konsortium dog, at risikoen er lav.

Finder du en død fugl i naturen, som du tror kan være død af fugleinfluenza, kan du melde fundet til Fødevarestyrelsen på app´en 'Fugleinfluenza Tip'.

Det seneste døgn har 1457 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) mandag.

- Det er et ganske forventeligt tal. Vi har set en stigning, som nok skyldes efterårsferien, og nu ser vi, at stigningen er standset, og der er et svagt fald, siger Troels Petersen, lektor i fysik på Niels Bohr Instituttet.

Troels Petersen er desuden medlem af ekspertgruppen for matematisk modellering af covid-19 i Danmark hos SSI.

Torsdag 27. oktober blev efterårets hidtil højeste smittetal registeret. Det var 1871 nye coronasmittede.

De 1457 smittetilfælde er fundet i 69.555 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Han fortæller, at folk ofte har færre nære kontakter og færre smittemuligheder, efter der har været en stigning i smitten.

Det seneste døgn har andelen af positive prøver dermed udgjort 2,09 procent.

Både positivprocenten og antallet af smittetilfælde ligger til den høje side set over den seneste tid, hvor smitten med corona også er taget til i Danmark.

- Positivprocenten er nok højere, fordi de folk der bliver testet, de rent faktisk har en god grund til det. Det kan enten være, fordi de har symptomer, eller fordi de har været nær kontakt til en smittet, siger Troels Petersen.

På landets sygehuse er der mandag indlagt 248 patienter med corona. Det er 15 flere end søndag og samtidig det højeste antal siden 22. februar. Dengang var der 254 personer indlagt med corona.

Antallet af indlagte overrasker heller ikke Troels Petersen.

- Indlæggelsestallet vil stige, lidt efter at antallet af smittede stiger. Der går et stykke tid fra, at man bliver smittet til, at man eventuelt bliver indlagt.

- Så det er forventeligt steget noget, men vil nok også stabilisere sig snart, siger han.

Ud af de 248 indlagte patienter er der 29 af dem, der er placeret på intensiv. Og af dem får 13 hjælp af en respirator.

Der er registreret yderligere to coronarelaterede dødsfald. Dermed er der nu registreret i alt 2716 coronarelaterede dødsfald i Danmark under epidemien.

For første gang siden coronapandemiens begyndelse har Australien fra mandag lempet restriktionerne for sine internationale grænser.

Dermed kan mange familier omsider genforenes, og det udløste glæde i lufthavnen i Sydney.

Efter 18 måneder med nogle af verdens strengeste grænserestriktioner kan vaccinerede australiere nu rejse frit uden særtilladelse eller krav om karantæne ved ankomst.

Mens rejser i første omgang er forbeholdt australske statsborgere, personer med permanent opholdstilladelse samt deres nærmeste familie, er det samtidig første skridt på vej mod at genåbne landet for internationale turister og arbejdere.

Passagerer om bord på de første fly fra Singapore og Los Angeles landede i Sydney tidligt mandag morgen lokal tid. Mange blev mødt af tårevædede slægtninge og venner, som de ikke havde set i op mod halvandet år.

Rejsende blev også budt velkommen af flyselskabernes personale. De stod klar med bannere og uddelte vilde, australske blomster og chokoladekiks.

- Det er både lidt skræmmende og spændende. Jeg er kommet hjem for at se min mor, fordi hun ikke har det særlig godt, siger Ethan Carter efter at være landet med et fly fra Qantas Airways fra Los Angeles.

- Jeg kan ikke vente med at se hende, tilføjer Carter, som ikke har været hjemme i Australien i to år.

Australien lukkede sine internationale grænser for 18 måneder siden.

Udenlandske turister blev forment adgang, mens statsborgere hverken måtte rejse ind eller ud af landet, med mindre de fik dispensation.

Ifølge det australske udenrigsministerium befinder der sig cirka 47.000 personer rundt omkring i verden, som er ivrige efter at vende hjem til Australien.

Indtil for nylig var både Melbourne og Sydney lukket i månedsvis. Det skyldtes et udbrud af den smitsomme Delta-variant af coronavirusset. Dog forbliver Australiens antal af covid-19-tilfælde fortsat langt lavere end mange andre sammenlignelige landes.

Således er der i landet med cirka 25 millioner indbyggere registreret godt 170.500 smittetilfælde og 1735 coronarelaterede dødsfald.

Mens Thailand og Israel byder vaccinerede turister velkommen igen fra mandag, er Australien endnu lukket land for besøgende med undtagelse af dem fra nabolandet New Zealand.

Moderna kommer ikke til at søge om at få sin coronavaccine godkendt til børn under 12 år før årsskiftet, skriver virksomheden i en pressemeddelse.

Årsagen er, at de amerikanske myndigheder lige nu er ved at undersøge Modernas vaccine til 12-15-årige, og at den proces "kræver mere tid". Den undersøgelse skal være færdiggjort, inden Moderna søger om endnu en vaccinegodkendelse, lyder det.

Dermed tegner det til kun at blive Pfizers vaccine mod coronavirus, som børn under 12 år kan blive tilbudt de næste måneder.

Vaccinen fra Pfizer er endnu ikke rullet ud til aldersgruppen, men forventningen er, at den bliver endelig godkendt i løbet af den kommende uge. Desuden fik Pfizers vaccine til børn mellem 12 og 15 år en amerikansk blåstempling, en måned efter at ansøgningen blev afleveret.

Producenternes børneversion af vaccinerne er den samme, som voksne og større børn får, men med en mindre dosis.

Men Modernas vaccine til samme aldersgruppe har været under behandling i indtil videre fire måneder.

I maj meldte Moderna ud, at coronavaccinen havde vist sig 100 procent effektiv i test blandt 12 til 17-årige børn, og i juni ansøgte Moderna om nødgodkendelse af vaccinen.

Men i mellemtiden er den amerikanske lægemiddelstyrels, FDA, gået i gang med at undersøge, om Modernas børneversion af vaccinen kan kobles til hjertebetændelsen myokarditis. Den mistanke og data, som ikke er offentliggjort, har fået flere nordiske lande til at droppe vaccinen til yngre personer

Studier fra Israel og USA viser, at risikoen for hjerteproblemet blandt mRNA-vaccinerede er størst hos yngre mænd, og lidt større blandt Moderna-vaccinerede end blandt Pfizer-vaccinerede. Men risikoen ser ud til at falde i de yngste aldersgrupper.

Selvom risikoen for hjertebetændelse ser ud til at være lidt højere efter vaccination, er sygdommen sjælden, mild og går som regel hurtigt over, siger Dr. Paul Offit, der er medlem af FDA's ekspertkomité, til New York Times.

Han peger også på, at der er større risiko for at få myokardisis af covid-19 end vaccinen, fordi virussen kan ramme og ødelægge kanten af hjertet.

Flere steder i verden er der allerede børn yngre end 12 år, der bliver vaccineret mod coronavirus.

Det er med doser fra kinesiske Sinovac, som bliver rullet ud i blandt andet Chile, Columbia og Kina.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har ikke godkendt nogen coronavaccine til børn under 12. Men hvis det sker, så kan de også blive rullet ud i Danmark.

Og det mener størstedelen af danskerne, bør ske.

For en måned siden viste en Megafon-måling lavet for TV 2, at 70 procent af de adspurgte mente, at Danmark bør rulle en godkendt coronavaccine til børn ud, mens 14 procent ikke mente, at vaccinen skal være et tilbud. 16 procent af de adspurgte svarede "ved ikke".

Der er søndag 233 personer indlagt med coronavirus på danske hospitaler.

Det er 14 flere end lørdag, og det er det højeste antal siden marts.

Det fremgår af tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Da antallet af indlagte sidste gang var så højt, var der 243 personer indlagt med coronavirus. Det var 1. marts.

Lørdag var der 219 personer indlagt med corona på landets hospitaler. Når det samlede antal indlagte ikke stiger mere, skyldes det, at der også er nogle, som bliver udskrevet.

I en kommentar til dagens coronatal siger Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Institut for Farmaci, Københavns Universitet, at det er bekymrende, at der hver dag er en stigning på 10 til 20 af nyindlagte. Så antallet af indlagte bliver ved med at stige.

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at den forventer, at antallet af indlagte med corona de kommende uger vil stige til 250-300. Det fremgår af en rapport, som blev offentliggjort fredag.

Her lyder det desuden, at coronapatienter ikke i sig selv udgør en belastning på sundhedsvæsenet på nuværende tidspunkt.

Men hvis antallet af indlagte stiger med 14 om dagen, kan det hurtigt gå den forkerte vej, siger Camilla Foged.

- Det kan hurtigt udvikle sig til mange. Det er omkring 100 nye om ugen. Og hvis det bliver ved med at stige, når vi hurtigt op på de 500, som bliver kritisk.

Yderligere 1532 personer er konstateret smittede med coronavirus det seneste døgn, viser tallene fra SSI.

Det er nogenlunde på niveau med de andre dage i denne uge, hvor der dagligt er registreret mellem 1411 og 1871 coronasmittede.

Smittetilfældene er fundet i 91.012 pcr-tests. Det er de tests, hvor man podes i svælget.

Det betyder, at 1,68 procent af prøverne har været coronapositive.

Antallet af daglige pcr-tests har svinget meget i løbet af den seneste uge.

Mandag var antallet af smittede baseret på omkring 66.800 coronatests, mens det lørdag baserede sig på 108.900 tests.

SSI har desuden registreret et coronarelateret dødsfald.

Camilla Foged så meget gerne, at man genindfører coronapasset, sådan at der er mere hånd i hanke med dem, der endnu ikke er vaccineret.

Desuden så hun gerne, at flere blev vaccineret.

- Det, der ville have den største effekt, er at få alle vaccineret, siger hun.

Der er cirka 1000 mennesker, der er blevet vaccineret siden i går, men det batter ifølge Camilla Foged ikke meget i forhold til at nedbringe smitten.