Sverige rundede en milepæl tirsdag, da tallet for coronadøde nåede op over 15.000.

Helt nøjagtigt bragte yderligere ni dødsfald tirsdag tallet op på 15.002, fortæller Folkhälsomyndigheten, der er de svenske sundhedsmyndigheder.

I Sverige hæfter man sig imidlertid ved, at antallet af dødsfald per dag er faldet markant siden foråret.

Mens der alene i januar blev registreret flere end 2000 dødsfald i Sverige, er der kun registreret sammenlagt 1000 dødsfald inden for de seneste seks måneder, skriver avisen Dagens Nyheter.

Dødstallet for den seneste måned ligger på 172, viser de globale registreringer af corona-dødsfald fra John Hopkins Universitetet i USA.

Og antallet af nysmittede den seneste måned ligger nu lavere end i Danmark – på trods af at den svenske befolkning på over 10 millioner er markant større end den danske på knap seks millioner.

20-40-årige bekymrer

Statsepidemiolog Anders Tegnell, der har styret den svenske corona-indsats, advarer imidlertid tirsdag om, at smitten meget vel kan brede sig igen i løbet af vinteren.

Og det skyldes en bestemt aldersgruppe i befolkningen – nemlig de 20- til 40-årige – hvor det ifølge Anders Tegnell er blevet meget vanskeligt at få flere til at lade sig vaccinere.

- Den gruppe er bremset op. Der kommer vi ikke videre, siger Anders Tegnell tirsdag til avisen Dagens Nyheter.

Sverige er ellers nået langt i vaccineringen af befolkningen. De nyeste tal viser, at 80,4 procent af alle over 16 år er fuldt vaccineret med to stik.

Men blandt de 20- til 40-årige ligger tallet på mellem 65 og 70 procent – og i den seneste tid har det stået ret stille.

- Det er den gruppe, der tidligere har drevet smitten frem, og det er helt klart også den gruppe, der kommer til at påvirke smittespredningen mest i vinter. Det gælder om også at få dem vaccineret, siger Anders Tegnell.

"Det må vi virkeligt analysere"

At Sverige nu runder 15.000 corona-relaterede dødsfald, giver dog anledning til refleksion.

Ikke mindst den kendsgerning, at de svenske corona-dødstal i især corona-epidemiens start lå markant over de tilsvarende tal i nabolande som Danmark, Norge og Finland.

- Årsagerne til det må vi virkeligt analysere, siger Thomas Lindèn fra den svenske Socialstyrelse i dag ifølge avisen Aftonbladet.

Sverige vakte i epidemiens første tid international opsigt ved at vælge en anden strategi end de fleste andre europæiske lande. Landet indførte færre restriktioner og nedlukninger end for eksempel Danmark og fastholdt troen på, at befolkningen ikke behøvede påbud for at opføre sig fornuftigt.

Det førte til, at det svenske samfund på mange områder forblev mere åbent end for eksempel det danske – men også, at Sverige kunne registrere flere corona-relaterede dødsfald end Danmark.

Mens Sverige nu altså runder 15000 dødsfald, har Danmark haft lige over 2700 dødsfald.

Højere end nabolandene

Thomas Lindèn fra den svenske Socialstyrelse understreger, at Sverige internationalt set ikke har haft en dramatisk overdødelighed i befolkningen.

- Men hvis man sammenligner med de andre nordiske lande, ligger vi betydeligt højere. Og vi må se nøje på, hvad årsagerne kan være til det, siger Thomas Lindèn.

Sverige har indtil nu registreret knap 1500 corona-relaterede dødsfald for hver én million indbyggere. Det tilsvarende tal i Danmark ligger på knap 500, i Norge på lidt over 150 og i Finland på lidt over 200.

Til sammenligning er Peru det land i verden, hvor dødstallet ligger højest. Peru har registreret knap 6.000 corona-relaterede dødsfald for hver én million indbyggere.

Coronakrisen er langt fra slut.

Den melding kommer tirsdag fra Verdenssundhedsorganisationen WHO's krisekomité, der opfordrer til, at der forskes mere i vacciner, så verden også på længere sigt kan holde pandemien i skak.

- Selv om der er sket fremskridt med flere vaccinationer og behandlinger, tyder analyser af den nuværende situation og prognoser på, at pandemien langt fra er slut, lyder det fra komitéen.

Noget af det, der skal forskes mere i, er mundbind, respiratorer og ikke mindst næste generation af vacciner.

Store forskelle i vaccinationstal

Mundbind, fysisk afstand, håndsprit og bedre ventilation indendørs har været afgørende for at nedbringe smitten, skriver komitéen i en udtalelse.

Men i nogle dele af verden halter indsatsen med at få vaccineret flest muligt.

Ifølge en opgørelse, som nyhedsbureauet AFP har foretaget, er der i gennemsnit givet 14 vaccinedoser per 100 indbyggere i Afrika.

Det varierer dog meget fra land til land. Mens østaten Seychellerne ligger i top med 161 vaccinationer per 100 indbyggere, er Den Demokratiske Republik Congo i bund med 0,16 vaccinedoser per 100 indbyggere.

I USA er tallet 128 og i Europa er gennemsnittet 113 doser per 100 indbyggere.

Smitten stiger i hele Europa

I Danmark sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tidligere tirsdag, at det er nødvendigt, at flere lader sig vaccinere, hvis det åbne samfund skal opretholdes.

- En kæmpe appel fra mig: Hvis vi skal holde Danmark åbent, så skal vi altså have flere til at få vaccinen, sagde Heunicke (S).

Billedet er det samme over hele Europa, hvor smittetallene stiger. Det samme gælder andre dele af verden.

De 19 medlemmer af WHO's krisekomité mødes hver tredje måned for at drøfte pandemien og komme med anbefalinger.

Det var den, der 30. januar 2020 erklærede coronavirus for en "offentlig sundhedskrise af international bekymring". Det er det højeste internationale alarmniveau i WHO.

Onsdag præsenterer regeringen udspillet 'Tættere på II – Sundhed, uddannelse og lokal udvikling'.

Med udspillet vil regeringen blandt andet oprette en såkaldt nærhospitalspulje på op til fire milliarder kroner til bygninger, materiel og it-investeringer. Det erfarer TV 2.

Det skal ifølge TV 2s oplysninger give op til 20 nærhospitaler med sygehusfunktioner, kommunale tilbud og eksempelvis almen praksis.

Formålet er at gøre sundhedsvæsenet mere decentralt ved at flytte visse opgaver fra de store hospitaler ud til nogle mindre enheder, som er tættere på borgerne, fortæller TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren.

Det skal både gøre det lettere for borgerne at komme til de mere simple undersøgelser, men også tage noget af presset fra de store, meget specialiserede hospitaler.

- Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen havde et slogan om, at det, der ikke er svært, det skal være nært. Det er det samme princip, man køber ind på her ved at lave nogle mindre enheder ude lokalt, siger Jesper Vestergren.

Hvor skal hospitalerne ligge?

Opgaverne for de nye nærhospitaler kunne eksempelvis blive at tage røntgenbilleder eller blodprøver. Det kunne for eksempel også være kontrol af patienter med kroniske lidelser som KOL eller diabetes. Men præcis hvilke opgaver nærhospitalerne får, står ikke klart endnu.

- Det er ting, som er ret simple, men som alligevel er niveauet over, hvad man kan forvente i en lægepraksis, siger Jesper Vestergren.

Kommunerne skal ifølge TV 2s oplysninger selv søge om midler fra puljen, men regeringen vil onsdag sætte navn på 13 områder, hvor den forestiller sig, at det ville give mening at oprette et nærhospital.

Det er blandt andet Tarm i Vestjylland, Nyborg på Fyn samt Frederikssund og Helsingør på Sjælland.

Socialdemokraten Annette Lind, der er medlem af Folketingets sundhedsudvalg, siger til TV MIDTVEST, at Danmark med udspillet "kommer nærmere et land i balance".

- Den borgerlige regering ville have supersygehusene, og det giver også god mening at have de specialiserede opgaver samlet der. Men nu kan vi se, at der er andre opgaver, som løses bedre lokalt, og derfor er det tid til at få de her nærhospitaler, siger hun.

Regeringen præsenterer sit udspil onsdag i Frederikssund.

Ungdomsuddannelser i flere byer

Udspillet indeholder også planer om at tilbyde ungdomsuddannelser i flere byer.

Regeringen vil lave op til 18 udbud, som skal give byer med over 10.000 indbyggere uden for landets fire største byer mulighed for at udbyde mindst én ungdomsuddannelse.

Ifølge udspillet er der i dag 15 byer med over 10.000 indbyggere, som ligger uden for Storkøbenhavn, Aarhus, Odense og Aalborg, der slet ikke kan tilbyde en ungdomsuddannelse.

Yderligere 14 byer med over 10.000 indbyggere tilbyder ikke alle typer ungdomsuddannelser. Det vil sige almengymnasiale uddannelser, erhvervsgymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser.

- Regeringens hensigt er, at man får skabt muligheden for at få ungdomsuddannelser i byer, der gerne har villet det i årtier. På den baggrund er der ikke noget hastværk. Der er ikke noget behov for, at vi kan slå dørene op allerede efter sommerferien næste år, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Ritzau.

Regeringen vil sætte i alt 180 millioner kroner af fra 2024 til og med 2028. Finansieringen kommer primært fra reserven til land, by og sundhed fra regeringens udspil til finansloven for næste år.

De pågældende byer skal ansøge om at få lov til at tilbyde ungdomsuddannelser. De byer, der får del i udbuddet, vil blive tilbudt et flerårigt tilskud til at etablere de nye uddannelser.

Den britiske dronning, Elizabeth II, må melde fra til en planlagt reception for stats- og regeringschefer ved det kommende klimatopmøde i Skotland, COP26.

Hendes læger har rådet hende til at hvile sig, meddeler Buckingham Palace tirsdag.

Den 95-årige dronning skulle efter planen være rejst til Skotland på mandag.

Her skal der være et arrangement, hvor blandt andre USA's præsident, Joe Biden, efter planen også skal deltage.

- Hendes majestæt er skuffet over ikke at kunne deltage i receptionen, meddeler slottet.

Vil tale via videobesked

En kilde ved hoffet oplyser, at der er tale om en "forsigtig tilgang".

Dronningen har det godt og ønsker, at COP26 bliver en succes, tilføjer kilden ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dronning Elizabeth vil i stedet tale til deltagerne ved COP26 via en videobesked, der optages på forhånd.

Hun var i sidste uge indlagt for at blive undersøgt. Det er første gang i otte år, at hun overnattede på et hospital.

En unavngiven kilde fra Buckingham Palace oplyste i sidste uge, at dronningen blev på hospitalet natten over af praktiske årsager, og at hendes læger foretrak at lade hende undersøge for alle tilfældes skyld.

Kendt for robust helbred

Dronningen aflyste også et planlagt besøg i Nordirland i sidste uge, fordi lægerne rådede hende til at hvile sig.

Den 95-årige dronning er den monark i verden, der har siddet længst tid på tronen. Til februar næste år kan hun fejre sit 70 års jubilæum som regent.

Hun er kendt for sit robuste helbred. Men nyheden om, at hun ikke kan rejse til Skotland og deltage ved COP26, vil formentlig vække fornyet bekymring for hendes helbred.

En tændt mikrofon opfangede for nylig nogle ord fra dronningen, der udtrykte irritation over, at verdens ledere taler meget om klima, men ikke gør meget for at bremse den globale opvarmning.

Tirsdag advarer sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om, at Danmark risikerer nye nedlukninger, hvis ikke flere borgere bliver vaccineret mod coronavirus.

Og der er også panderynker hos den stribe af eksperter, som TV 2 har talt med efter de seneste dages høje smittetal i Danmark.

For er der noget, de seneste 20 måneder med coronavirus har lært dem, er det, at sådan en pandemi skal holdes i skak - og det skal ske nu.

Resten af Danmark skal erkende, at der er ingen steder, hvor man kan slappe af

Hans Jørn Kolmos, professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

Danmark slap i sommeren de sidste restriktioner, men nu er det på høje tid at hive flere af dem op af værktøjskassen igen, mener eksperterne.

- Vi er et sted, hvor epidemien udvikler sig i den forkerte retning, siger Eskild Petersen, der er professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

- I starten af efteråret sagde jeg, at det nok blev bedre i morgen. Men det gør det jo ikke, og nu skal vi gøre noget.

Det samme mener Viggo Andreasen, der er epidemiolog ved Roskilde Universitet, og Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet.

For mandag blev der sat rekord i antallet af smittede dette efterår, og tirsdag er der for syvende dag i træk over 1000 nye coronasmittede.

- Vi kan klare os med mindre indgreb, hvis vi kommer i gang med det samme, siger Viggo Andreasen.

Haster med flere testcentre

Selv om 75 procent af befolkningen dette efterår er vaccineret, var smittetallene lavere sidste efterår.

Samtidig påpeger eksperterne, at positivprocenten er højere, da færre lader sig teste, og der derfor er et stort mørketal af smittede i Danmark.

Derfor er det afgørende, at der oprettes flere testcentre i hovedstadsområdet - hvor smitten spreder sig allermest - så myndighederne bedre kan spore og bryde smittekæderne.

Det samme efterlyser flere borgmestre i hovedstadsregionen.

Knap halvdelen af de nye smittede ved nemlig ikke, hvem de er blevet smittet af, viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Det er bare med at få stablet det på benene og skalere op, siger professor Hans Jørgen Kolmos.

Og han bakkes op af epidemiolog Viggo Andreasen.

- Vi skal have bremset smitten, og den smittestigning vi ser, er ikke mere voldsom, end at det bør kunne lade sig gøre, siger han.

Derudover skal man give borgerne bedre information om, hvordan man isolerer sig, og opfordre raske borgere til at lade sig vaccinere, lyder det.

Netop nu er det Ishøj, vi snakker om. Men mange andre kommuner har kurs mod farezonen

Eskild Petersen, professor emeritus i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet

Magnus Heunicke afviser dog for nu at genindføre de gratis lyntest.

Stands smittespredning i skolerne

Selv om coronasmitten stiger over hele landet, er især hovedstadens kommuner hårdt ramt.

Det kan man se på SSI's liste over de steder, hvor incidenstallet er højest:

Netop nu topper Ishøj den liste. Derfor opfordres alle borgere i kommunen til at blive testet, og i skoler og daginstitutioner kommer der krav om, at børnene ikke må blandes på tværs af stuer og klasser.

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, ønsker også at få hjemmel til at sende klasser hjem.

Og det bakker epidemiolog Viggo Andreasen op om, da der er stor smittespredning blandt skolebørn netop nu.

I hans øjne bør skolerne have chancen for at sende klasser hjem og derudover komme med bud på, hvordan de kan forme en skoledag, der kan fungere, men som samtidig kan begrænse kontakten mellem for mange børn på kryds og tværs.

- Man bør allerede i denne uge snakke med skolerne om, hvordan det skal gøres. De har jo en masse erfaring, siger han.

Coronapas og mundbind snart?

Men selv om det er gode forslag, er deres effekt for langsom i forhold til at standse den stigende smitte, som de oplever i København og på Vestegnen netop nu.

Det mener Eskild Petersen, der opfordrer til, at myndighederne griber fat i foranstaltninger som coronapas og mundbind med det samme.

- Det er jo meget enkelt at gøre, og det kan gøre en stor forskel, siger den pensionerede professor i infektionssygdomme fra Aarhus Universitet.

Samtidig advarer han om, at andre egne af Danmark nemt kan opleve samme stigende smitte, hvis vi ikke passer på. Derfor mener han, at coronapas og mundbind skal genetableres på landsplan.

- Vi er nødt til at gøre noget nu, hvis vi skal bryde de her smittekæder, siger Eskild Petersen.

Ingen i Danmark kan slappe af

De seneste dage har den stigende smitte i København og på Københavns Vestegn skabt overskrifter.

Men det betyder ikke, at resten af Danmark kan se væk og slappe af.

- Netop nu er det Ishøj, vi snakker om. Men mange andre kommuner har kurs mod farezonen, siger Eskild Petersen.

Og den advarsel er han langtfra alene om.

- Det her er et eksempel på en pletvis opblussen, som vi nok vil se mere af rundt om i Danmark i løbet af vinteren, siger Hans Jørn Kolmos.

- Men resten af Danmark skal erkende, at der er ingen steder, hvor man kan slappe af. Det er så svært, men pandemien er her stadig.

Efter at SAS i halvandet år har smidt dødvægt for at holde sig på vingerne under coronapandemien, sætter selskabets personale nu foden ned.

Gennem de seneste uger er SAS-medarbejdere gået på gaderne i Norge og Sverige med anklager om social dumping og brud på arbejdsmarkedets regler.

Og nu følger det skandinaviske flyselskabs danske medarbejdere trop.

Det er en hård tid for branchen, men det er ikke det vilde vesten

Henrik Meiner, fællestillidsrepræsentant, HK Luftfart SAS

Syv fagforbund for danske ansatte i SAS har varslet en demonstration foran Christiansborg 4. november. Og ifølge Henrik Meiner, fællestillidsrepræsentant ved HK Luftfart SAS, er håbet at råbe politikerne op.

- Det er simpelthen en virksomhed, som er stoppet med at opføre sig ordentligt. Folk er frustrerede over arbejdsforhold, der er så ringe, at de bliver syge af det, siger han til TV 2.

Brudte aftaler og udhulede vilkår

Årsagerne til demonstrationen er mange og næsten lige så forskellige som de syv faggrupper, der står bag.

Men fælles er en frustration over "brudte aftaler" og "udhulede arbejdsvilkår" under coronakrisen.

Hos både 3F, Dansk Metal og HK føler medlemmerne sig ifølge Henrik Meiner først og fremmest presset til at acceptere urimelige besparelser og nedskæringer.

- Folk er megastressede, for man står alene med opgaver, man skal være flere til at løse. Vi tager den ene ekstravagt efter den anden, og pauserne er blevet så minimeret, at folk får ondt i maven, siger han.

Hos Dansk Pilotforening (DPF) og fagforeningen for kabineansatte i SAS (CAU) føler man sig samtidig presset ind i nye og forringede overenskomster.

Da coronapandemien kostede 5000 medarbejdere i det skandinaviske luftfartsselskab jobbet, forventede mange at få deres gamle job tilbage, når restriktionerne blev løftet.

Men i mellemtiden har SAS delt sin forretning op i en række nye datterselskaber som eksempelvis SAS Connect, der skal tage kampen op med lavprisselskaber som Ryanair. Og indtil videre er det her, SAS ansætter.

Flypersonalet skal altså teknisk set søge job i det nye selskab, hvis de vil tilbage på arbejde. Og ifølge formand for DPF Henrik Thyregod er det til en langt ringere overenskomst.

- Det er samme fly, samme ruter og samme selskab, som sælger billetterne. Man flytter bare produktionen for at omgå vores overenskomst, og den sag tager vi til arbejdsretten, siger han til TV 2.

Topchef: SAS kæmper for at overleve

Hos SAS fortæller topchef Anko van der Werff til Finans, at luftfartsselskabet står i en alvorlig situation på grund af coronakrisen.

På trods af en milliardstor saltvandsindsprøjtning fra den danske og svenske stat, der hver ejer 21,8 procent af selskabet, flyver det stadig med historisk store underskud.

- SAS kæmper for at overleve. Når jeg ser, hvordan markedet er nu, hvordan vores kunder ændrer sig, og størrelsen af vores gæld, står det fuldstændigt klart, siger Anko van der Werff til Finans.

Samtidig har SAS indtil nu tjent en stor del af sine penge på forretningsrejsende. Men efter pandemien forventer man fremover langt færre af den slags kunder.

Og selvom SAS har forståelse for de ansattes frustration, er der derfor ingen vej uden om store forandringer. Det er nemlig ingen naturlov, at SAS kommer til at overleve, skriver selskabet i en mail til TV 2.

- Uden et konkurrencedygtigt SAS kan vi hverken sikre nuværende eller nye arbejdspladser i Skandinavien, skriver SAS blandt andet.

Alligevel har krisehåndteringen allerede gennem de seneste uger fået SAS-ansatte til at demonstrere foran både det svenske og norske parlament.

Og senest har Anko van der Werff meldt ud, at de større fagforeninger vil blive indkaldt til forhandlinger, der skal sikre "fleksibilitet, effektiviseringer og lavere omkostninger".

- Man kan ikke danse tango med brækkede ben

Ifølge Henrik Thyregod fra Dansk Pilotforening er man klar til at mødes med Anko van der Werff om forhandlingsbordet.

De ansatte har nemlig stor forståelse for SAS' økonomiske vanskeligheder, lyder det. Men det undskylder ikke den måde, selskabet lige nu behandler sine ansatte på, mener Henrik Meiner fra HK.

- Der skal laves aftaler med fagforeningerne, for det er noget, vi skal løse sammen. Det er en hård tid for branchen, men det er ikke det vilde vesten, siger han.

Henrik Meiner anerkender også, at luftfarten har det svært.

Men samtidig understreger han, at HK's medlemmer ikke vil være "prøveklud" for, hvor meget der kan spares på de ansatte.

- Vi vil ikke være med til at finde løsninger, hvis vi får vredet armen om. Vi vil gerne forhandle, men man kan simpelthen ikke danse tango med brækkede ben, siger han.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har tirsdag varslet, at flere skal tage imod en vaccine, hvis Danmark skal holdes åbent.

Hos Venstre er sundhedsordfører Martin Geertsen meget uforstående over den udmelding.

- Det er en helt vild melding, som sundhedsministeren kommer med, hvor han er ude at true med at lukke samfundet ned.

- Det er ikke den måde, vi er kommet gennem pandemien. Her har befolkningen hver især taget ansvar, og så hjælper det ikke at skælde ud, siger Martin Geertsen.

Da virussen ikke længere blev samfundskritisk

Venstres sundhedsordfører mener desuden, at der har været en slags kontrakt med befolkningen, hvor en høj opbakning til vaccinerne ville være lig med et farvel til restriktioner.

- Vi er så at sige blevet lovet - også fra sundhedsmyndighedernes side - at når vi havde fået vaccinerne kørt ud over rampen, så slap vi af med restriktioner og nedlukninger.

- Derfor er det ikke acceptabelt, at ministeren kommer med sådan en udmelding i den nuværende situation, siger Martin Geertsen.

10. september ophørte coronavirus med at være en samfundskritisk sygdom, og det betød, at de sidste restriktioner faldt bort.

Martin Geertsen påpeger desuden, at vaccinationsraten i befolkningen i sig selv ikke kan være en årsag til at lave en ny nedlukning, når man ser i epidemiloven.

Det vil kræve, at sundhedsvæsenet er presset helt i knæ, og "der er vi slet ikke", siger Geertsen.

Konservative vil ikke afvise nedlukning

Hos De Konservative kan sundhedsordfører Per Larsen godt forstå ønsket om at få flere til at tage en vaccine, men han mener ikke, at situationen taler for nedlukning.

- Vi er slet ikke i en situation, hvor vi har behov for at lukke Danmark ned. Vi har en meget høj vaccinationsrate i Danmark med nogle rigtig gode vacciner.

Han vil ikke fuldstændig afvise, at en nedlukning kan komme på tale.

- Så skal situationen ændre sig ganske markant, og vi skal se sundhedsvæsenet komme under et voldsomt pres, siger Per Larsen, der ikke har et konkret tal for, hvor mange coronaindlæggelser det vil kræve.

85 procent af befolkningen over 12 år er færdigvaccineret, mens yderligere 2 procent har fået det første stik. Magnus Heunicke siger ikke konkret, hvor mange flere han vil have vaccineret.

- Det er ganske få procent mere, som vi skal have vaccineret, for at det får en meget stor effekt på at få knækket smittekæderne, siger Heunicke og henviser til undersøgelser.