1349 personer er testet positive for covid-19 det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut.

Man skal tilbage til 21. maj for at finde et tilsvarende højt antal nye smittetilfælde opgjort for én dag.

Samtidig ligger positivprocenten på 2,01, hvilket er det højeste niveau siden januar.

Og hvis stigningen i antal smittede fortsætter, som vi har set de seneste dage, må vi som samfund begynde at overveje, om det er tid til at bremse den aktivt gennem nye tiltag.

Det mener epidemiolog ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen.

- De her tal er ikke en katastrofe, men hvis de bliver ved med at stige i de kommende dage, så peger det i retning af, at vi skal gøre noget, siger Viggo Andreasen.

167 er desuden indlagt med sygdommen, hvilket er det højeste antal siden 18. maj. Heraf er 19 personer på intensiv.

Mere sammen i ferien

Epidemiologen påpeger, at vi også sidste år så øget smitte i efterårsferien, da mange har fri og derfor socialiserer mere.

Alligevel er der én ting, som kommer bag på Viggo Andreasen. Nemlig at flere færdigvaccinerede end beregnet bliver syge.

- Selvom vaccinerne er gode, er der noget her, der tyder på, at de ikke er helt så gode, som vi kunne tænke os, siger Viggo Andreasen.

Selvom de vaccinerede er beskyttet bedre, og derfor har mildere sygdomsforløb, bør man fokusere på færdigvaccineredes smitteadfærd, tilføjer Viggo Andreasen. Det er nemlig stadig muligt for dem i et vist omfang at smitte videre.

"Lige lovligt optimistiske"

Viggo Andreasen påpeger, at vi som samfund måske har været "lige lovligt optimistiske" omkring, hvor hurtigt smitten vil stige.

- Vi har besluttet, at vi skal leve med noget coronasmitte i samfundet. Men der er jo grænser for, hvor meget smitte der kan være, før det begynder at genere i sundhedsvæsenet, siger Viggo Andreasen.

Hvis den stigende tendens fra de seneste dage fortsætter, mener Viggo Andreasen, at det kunne give mening at sætte fokus på yderligere tests og isolation af smittede som tidligere i pandemien.

Coronaepidemien og de mange måneders nedlukning, der fulgte med, har i den seneste tid gjort, at mange har fået øjnene op for charmen ved at have hus væk fra byerne.

Det har man i den grad kunnet mærke på Ærø, hvor boligmarkedet har fået fart på under epidemien. I 2020 steg kvadratmeterprisen på solgte huse med 41 procent i forhold til 2019.

Det er en noget andet situation, end øen stod i for bare få år siden.

- Det er et spørgsmål, der har været diskuteret i årevis, siger Lennart Mogensen (V), der er formand for Teknik-, Miljø- og Havneudvalget på Ærø.

Han fortæller, at problematikken har været på dagsordenen i mere end 15 år.

Problemer med at sælge

Tilbage i 2016 havde man så store problemer med at sælge boliger på øen, at den daværende kommunalbestyrelse besluttede at gøre det muligt, at man kunne sælge alle huse – på nær dem i den gamle bydel i Ærøskøbing – som fritidshuse. Det gjorde man, da flere huse stod ubrugte og var i forfald.

Konkret besluttede man, at man ikke ville håndhæve reglerne de steder, hvor der er krav om, at huse skal være helårshuse. Det gjaldt både boliger, som var omfattet af lokalplaner, og for de boliger, hvor reglerne kommer fra såkaldte servitutter.

Beslutningen betød, at hvis man købte et hus, hvor lokalplanen sagde, at det skulle anvendes som helårsbolig, kunne man alligevel godt bruge det som feriehus.

Nu hvor der er rigeligt salg i boligerne, frygter lokalpolitikerne, at man ender med at have en ø fyldt med fritidshuse i stedet for et lokalsamfund, hvor folk er på øen hele året. Hvordan man skal løse problemstillingen, har man dog ikke kunnet nå til enighed om i kommunalbestyrelsen.

Forhandling under pres

Lennart Mogensen fra Venstre, Inga Blom Madsen fra Ærø Plus, Leo Holm fra Det Konservative Folkeparti og Jens Weiss, som er løsgænger, var alle fire inviteret til at diskutere problemet hos TV 2 FYN.

De fire politikere havde 20 minutter til at nå til enighed, og trods lidt indledende vanskeligheder lykkedes det politikerne at gøre netop det.

Derfor har de besluttet at gå videre med et forslag, om at man igen håndhæver reglerne om helårsbolig.

- Jeg kan godt se, at når erhvervslivet efterspørger boliger til medarbejderne, så skal vi gøre et eller andet, siger Leo Holm.

I første omgang handler det om de ejendomme, der ikke hører under lokalplaner og er bundet af såkaldte servitutter. Sagen har været behandlet i Teknik-, Miljø- og Havneudvalget, og det skal nu igennem Økonomiudvalget, inden det når byrådet i november.

Men ifølge Lennart Mogensen regner man også med at kunne nå i mål med igen at håndhæve lokalplanerne på øen, så fremtidige købere igen vil være pålagt at benytte huse som helårsbolig.

Kongstanken

At der skulle findes en løsning på 20 minutter, lå ikke umiddelbart i kortene, da partierne har haft svært ved at blive enige om, hvordan man ville løse problemet. Derfor kom det også som en stor overraskelse for flere af politikerne, at det lykkedes.

Der har været uenighed, om hvorvidt man kunne lave reglerne om med tilbagevirkende kraft, hvilket Jens Weiss har argumenteret for, mens blandt andre Venstre var imod.

- Jeg tænker i situationen, at "det kan da ikke være rigtigt, at vi kan få overtalt Jens Weiss til at gå med det, vi egentlig gerne ville", siger Lennart Mogensen (V).

Men Jens Weiss føler også, at han har fået, hvad han kom efter.

- Det har været min kongstanke i lang tid, så jeg var da udmærket tilfreds.

De fire politikere repræsenterer tilsammen 9 ud af kommunalbestyrelsens 15 pladser. Derfor regner Lennart Mogensen med, at man kommer i mål med at gøre idéen til virkelighed inden for kort tid:

- Vi vil gerne have det skrevet ind i vores kommuneplan. Den skal helst være færdig inden 1. januar 2022, og det regner jeg med, at vi når.

Rusland er inde i landets værste periode under hele pandemien, og i øjeblikket bliver der dagligt slået nye nedslående rekorder.

Således er lørdag ingen undtagelse, da landet har registreret 1075 nye coronarelaterede dødsfald på 24 timer.

Samtidig blev der opdaget 37.678 nye smittede, hvilket også er rekord i Rusland.

Det bringer det officielle dødstal op på 229.528 i landet, hvor der bor omkring 144 millioner borgere.

Lav vaccinetilslutning

Myndighederne er dog under anklage for at nedtone alvoren af pandemien, og tal fra statistikbureauet Rosstat tegner et langt mørkere billede.

Ifølge Rosstat er mindst 400.000 russere døde med coronavirus fra pandemiens begyndelse til august i år.

En af forklaringerne på den nuværende situation er, at vaccinationsraten er meget lav i Rusland. Det er på trods af, at landet har sin egen vaccine, Sputnik-V.

Kun 36 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet vaccinationsraten skylden for udbruddet, og han har i denne uge opfordret russerne til at udvise ansvar og blive vaccineret.

Alle forretninger lukker

Rusland har været nødsaget til at tage andre midler i brug for at få bugt med coronaudbruddet, der særligt hærger i hovedstaden Moskva.

Derfor vil alle ikke-essentielle forretninger lukke fra 28. oktober til 7. november.

Putin har også godkendt en national betalt ferieuge fra 30. oktober for at bremse den hurtige spredning af virusset.

Fra mandag skal alle Moskva-borgere over 60 år, som ikke har fået vaccinen, desuden blive hjemme i fire måneder, og Moskvas virksomheder skal lade mindst hver tredje af deres ansatte arbejde hjemmefra.

Der er rift om at få et stik med influenzavaccinen, i takt med at vinteren nærmer sig.

Det har de mærket på landets apoteker, hvor de siden 1. oktober har haft travlt med at vaccinere danskere i risikogruppen mod influenza.

Alene de seneste tre uger har apotekerne vaccineret lige så mange danskere i risikogruppen, som de gjorde hele sidste sæson – i alt 200.000 danskere. Det oplyser Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen.

- Myndighederne har særligt i år været ude at anbefale, at man får influenzavaccinen, fordi der stadig cirkulerer covid-19 i samfundet. Det har vi virkelig kunnet se på tilslutningen, siger hun til TV 2.

Forventer at flere vil betale

Indtil nu har en gratis influenzavaccine på apoteket kun været tilbudt til personer i risikogruppen. Det vil sige personer over 65 år, gravide i 2. og 3. trimester, visse typer kroniske patienter samt sundheds- og plejepersonale.

Men fredag blev der åbnet for, at folk uden for risikogruppen kan få vaccinen på apoteket mod en betaling på 187 kroner. Samtidig tilbyder flere virksomheder gratis influenzavaccine til deres ansatte.

Eksperter har nemlig peget på, at vi kan stå over for en decideret influenzaepidemi i løbet af vinteren oven på en lang periode med coronarestriktioner og skrappe hygiejneregler.

Da apotekets tilbud kun lige er åbnet, har foreningen ikke tal på, hvor mange der vil have vaccinen mod betaling.

Men Birthe Søndergaard har en forventning om, at flere personer end sidste år tager pungen op af lommen for at få et stik.

Coronavirus og vacciner har fyldt mere i de fleste danskeres bevidsthed, og det kan have påvirket viljen til at blive vaccineret, skønner foreningen.

De to seneste influenzasæsoner har været svagere end normalt, og derfor er der ikke samme immunitet i befolkningen, som der plejer.

Plejepersonale halter bagefter

Apotekerne skønnes at stå for omkring en fjerdedel af alle gratis vaccinationer, der indtil nu er givet mod influenza i denne sæson.

Tallene tager derfor ikke højde for vaccinationerne hos de praktiserende læger eller tilbud på arbejdspladser.

Men på nuværende tidspunkt er efterspørgslen på influenzavaccinerne faktisk for stor til, at Statens Serum Institut (SSI) kan følge med.

Tidligere på ugen fortalte TV 2, hvordan SSI manglede 82.000 influenzavacciner, og at de praktiserende læger derfor måtte aflyse eller udsætte vaccinationer. SSI forsikrede dog, at der var vacciner nok til dem, der har behov for det.

Vi har vacciner nok til både risikogrupperne og de private kunder

John Madsen, Danske Lægers Vaccinations Service

Apotekerforeningen forventer også, at de, der ønsker det, vil kunne få en influenzavaccine hos dem.

- Der kan være apoteker, som ikke har nogen eller har meget få, men vi har fået at vide, at der skulle komme vacciner i næste uge, så det er ikke en vedvarende situation, siger Birthe Søndergaard.

Også Danske Lægers Vaccinations Service, der er landets største udbyder af vacciner, har tidligere forsikret om, at der ikke er grund til bekymring.

- Vi har vacciner nok til både risikogrupperne og de private kunder, siger direktør John Madsen.

Ganske "exceptionelt"

Sundhedsstyrelsen har tidligere udtalt, at de håber, at omkring 95 procent af folk i risikogruppen vil takke ja til influenzavaccinen. Det er et ambitiøst mål, for tilslutningen til influenzavaccinen ligger normalt ikke så højt.

Sidste år, hvor vi også havde coronapandemien, nåede man dog en tilslutning på 75 procent, hvilket af Sundhedsstyrelsen blev kaldt ganske "exceptionelt".

I 2020 købte de danske myndigheder cirka 1,5 millioner influenzavacciner. Men efterspørgslen var så stor, at man på et tidspunkt stod og manglede. Derfor er der i år indkøbt 2,5 millioner vacciner, så man undgår samme situation.

Tilhører man risikogruppen, er vaccinationen fortsat gratis, og tilbuddet om vaccinen gælder frem til 15. januar.

Lone Jensen ordner ukrudt i sin kolonihave ’Larm’ - en stille oase i Nørresundby i Nordjylland.

Men der er alligevel noget, der støjer.

I 30 år har hun boet i området få kilometer fra Forsvarets flyvestation, hvor man har fundet sundhedsskadelige PFOS-stoffer fra brandskum.

Men at området er forurenet, har hun først lige fundet ud af.

Til gengæld har både Forsvaret og Aalborg Kommune kendt til problemet siden 2017.

- At man har vidst det i så mange år – uden at informere os og gøre noget ved det – det synes jeg faktisk er lidt rystende, siger Lone Jensen.

Problem har været kendt længe

Siden Forsvaret og Aalborg Kommune første gang hørte om problemet, har kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kunnet sprede sig endnu mere. Det fortæller professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean.

- Det her er virkelig alvorligt, og hvis man har kendt til det i flere år, må jeg sige: "Undskyld, har de ikke haft hjælp til at fortolke det her, hvis de ikke selv kunne se, at det var helt galt?", siger han.

Det er jo et sådan set os som forbrugere, der bliver glemt i det her

Lone Jensen, nabo til Forsvarets flyvestation

For fem år siden blev Aalborg Kommune kontaktet af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der fortalte, at der var massiv forurening med de giftige stoffer.

- Vi har fulgt udviklingen af det, og vi har sammen med myndighederne givet oplysninger om, hvor det er henne. Om det er et problem eller ej, vurderer vi ikke helt alene. Det vurderer vi sammen med tilsynsmyndighederne, siger Visti Salomonsen, der er chef i Ledelsessekretariatet ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Rådmand: Tilsyn har ikke været effektivt nok

Det er Aalborg Kommunens opgave at føre tilsyn, men heller ikke her er der blevet gjort meget for at løse problemet – udover at vente på en rapport.

Det erkender rådmand i Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune, Per Clausen.

- Hvis nu vi kunne blive enige om, at Forsvaret har gjort det her alt for dårligt. Kommunerne har ikke været ihærdige nok i deres tilsyn. Og så ud fra den fælles anerkendelse gå i gang med at løse problemet. Det tror jeg vil være det bedste, siger Per Clausen.

Så kommunerne har også svigtet?

- Der er jo ikke nogen tvivl om, at det tilsyn, vi har ført, ikke har været effektivt nok til at forhindre den her forurening i at opstå. Og sådan burde det jo ikke være, siger Per Clausen.

Hvad giftstofferne kan betyde for Lone Jensen og hendes kolonihave, er endnu uvist.

- Det er jo et sådan set os som forbrugere, der bliver glemt i det her, siger hun.

Prisen på kunstgødning er tæt på firedoblet, og det kan komme til at påvirke fødevareproduktion.

Det skriver finans.dk.

Og den store prisstigning har fået mange landmænd til at holde igen med indkøb af kunstgødning. Det fortæller direktør Steen Bitsch fra grovvareselskabet Vestjylland Andel. Et selskab, der blandt andet sælger gødning og foder.

- Markedet er nærmest gået i stå og priserne er helt ude af proportioner. Mange gødningsproducenter i Europa har lukket deres produktion, og det har fået priserne til at stige fuldstændig vildt, siger han til TV 2.

Mindre global høst

Forklaringen er en ond cirkel af markedskræfter og økonomi.

Produktion af gødning er stærkt energikrævende, og forbruget af gas står for 90 procent af omkostningerne ved at fremstille en sæk på 100 kilo, der det seneste år er steget fra 150 kroner til 600 kroner.

Det kan udløse en global fødevarekrise

Palle Jakobsen, Agrocom

Stigende energipriser betyder derfor logisk nok, at prisen på gødning går op.

Den meget dyrere gødning betyder så, at efterspørgslen fra landbrug og fødevareproducenter falder drastisk. Hvorefter nogle gødningsproducenter helt indstiller produktionen og får priserne til at stige yderligere.

Ifølge Steen Bitsch bliver konsekvensen, at der kommer til at mangle gødning i 2022.

Uden kunstgødning som vækstfremmer for alverdens afgrøder bliver den globale produktion af fødevarer ramt, siger direktøren fra Vestjylland Andel.

- Det betyder, at der bliver en mindre produktion af korn med et mindre proteinindhold, mindre global høst og fødevarer. Det kan komme til at sætte sig i mange led, siger Steen Bitsch.

Kan udløse fødevarekrise

Både gødningsproducenter i Kina og Europa har enten lukket eller droslet ned for produktionen. Og udviklingen ser ud til at fortsætte med ret grumme perspektiver for den samlede fødevareproduktion.

Det siger markedsanalytiker Palle Jakobsen fra analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom.

- Det kan udløse en global fødevarekrise. Jeg er ikke så bekymret for de danske forbrugere, for de har råd til at betale mere for deres fødevarer, men den tredje verden kan blive ramt af markant stigende priser, siger Palle Jakobsen til TV 2.

Produkter som brød, mel og pasta vil ifølge markedsanalytikeren være det, der stiger i første omgang. Men svineproducenterne bruger også korn i deres produktion af kød, og det kan spille ind på priserne på området, lyder det.

Ifølge Steen Bitsch er det ikke første gang, verden har set en situation som den nuværende.

- Men i de 30 år, jeg har været i branchen, har vi aldrig set så voldsom en prisstigning som den nuværende, siger han.

Markedsanalytiker Ole Schou fra Kornbasen betegner markedet som "præget af panik". Han vurderer dog samtidig, at de danske landmænd næppe kommer til at køre tomhændede på marken.

Men også, at gødningen formentlig bliver af dårligere kvalitet.

- Realiteten lige nu er, at store dele af gødningsproduktionen i verden lige nu er lukket på grund af energipriserne og at den gødning kommer til at mangle et eller andet sted på markedet til foråret, siger han.

Coronaepidemien er ikke ovre. Alligevel er tiden, hvor mange lod sig teste for coronavirus flere gange månedligt, efterhånden et fjernt minde for de fleste.

Millioner af kviktests blev udført i 2020 og 2021 frem til 9. oktober i år, hvor tilbuddet om gratis kviktest til alle danskere stoppede.

Vi har slet ikke været i nærheden af de tal, der var oppe at vende dengang

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU

Og det har ikke været gratis.

Mere præcist lyder den endelige regning på 5,4 milliarder kroner, viser en aktindsigt, som TV 2 har fået.

Det var prisen for de 34.648.491 kviktests, som private testudbydere endte med at fakturere den danske stat for.

Tallene omfatter ikke de 7.792.595 kviktests, som blev foretaget på grundskoler, videregående uddannelser samt øvrige institutioner, idet de ikke er refunderet af Styrelsen for Forsyningssikkerhed, som tallene i aktindsigten omhandler.

Penge og liv på højkant

Men hvad har vi så fået for de penge?

Ifølge Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, skal vi forvente, at der vil blive forsket meget i det spørgsmål de kommende år.

Men alligevel får vi nok aldrig helt svaret, mener han.

- Vi klarede os rimeligt pænt igennem pandemien, men vi fik som et af få lande aldrig rigtig en tredje bølge. Hvis det var de mange tests, der gjorde, at vi ikke fik nogen stor tredje bølge, var pengene formentlig givet godt ud, siger Jes Søgaard.

En stor tredje bølge ville både have kostet mange penge og mange liv

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på SDU

Han peger på, at nedlukninger af samfundet ligeledes koster milliarder, samt at Danmark oplevede et exceptionelt lavt fald i bruttonationalproduktet sammenlignet med mange andre lande.

- En stor tredje bølge ville både have kostet mange penge og mange liv. Lige nu ved vi ikke præcis, hvilke indsatser der gjorde, at vi både dødelighedsmæssigt og økonomisk klarede os rimeligt pænt igennem krisen, siger han.

I 2020 skrumpede økonomien ifølge Danmarks Statistik med 2,7 procent sammenlignet med EU-gennemsnittet på et fald på 5,9.

Ifølge Jes Søgaard er Danmark uden sammenligning den befolkning i verden, der har ladet sig teste mest. Sammen med Norge var vi et af de eneste lande, hvor coronaepidemien ikke resulterede i flere døde i befolkningen end på et normalt år.

Det skyldes ifølge Jes Søgaard, at mens mange døde med covid-19, døde folk til gengæld ikke i nær så høj grad som normalt af influenza eller andre årsager, idet folk holdt sig mere indendørs og isoleret fra andre.

Desuden tilføjer han, at den økonomiske genopretning af Danmark har været relativt hurtig.

I 2022 og 2023 forventer Nationalbanken desuden, at væksten vil være henholdsvis 3,7 og 2,2 procent.

Langt fra 100 milliarder

Mens coronakrisen var på sit højeste, og testsystemet kørte i allerhøjeste gear, var der adskillige gisninger og beregninger på, hvad de millioner af kviktests kostede statskassen.

Ét estimat lød på 50 til 100 millioner kroner dagligt. Et andet lød på, at det ville løbe op i 100 milliarder kroner årligt, hvis alle danskere skulle testes to gange ugentligt, hvad statsminister Mette Frederiksen (S) mente kunne blive aktuelt.

Jes Søgaard har for Finansministeriet regnet på, hvad alle kviktests og PCR-tests tilsammen har kostet, og det løb op i rundt regnet ti milliarder kroner, siger han.

- Bevares. Ti milliarder er også mange penge, men vi har slet ikke været i nærheden af de tal, der var oppe at vende dengang, siger han.

Desuden minder han om, at politikerne på Christiansborg har besluttet, at pengene til teststrategien ikke skulle tages ud af sundhedsvæsenets normale budget.

- Det er vigtigt at huske i den her situation, at udgifterne til kviktests ikke påvirker situationen i det resterende sundhedsvæsen i de kommende år. Det har politikerne i hvert fald lovet, siger Jes Søgaard.

I USA er der en mangel på organdonorer, og det problem har man måske fundet en løsning på nu.

Et hold af amerikanske kirurger har nemlig meddelt, at det har haft succes med at flytte en nyre fra en gris til et menneske. Det skriver BBC.

Det traditionelle paradigme om, at nogen skal dø, for at en anden kan leve, kommer aldrig til at fungere

Robert Montgomery, kirurg på lægecentret New York University Langone Health. Fungerede som var nyren fra et menneske

Operationen tog to timer og foregik på lægecentret New York University Langone Health.

Modtageren af nyren var en hjernedød person, som var tilkoblet en respirator uden udsigt til at komme sig. Vedkommendes familie havde givet lægecenteret tilladelse til at foretage operationen, idet modtageren havde et ønske om at være organdonor.

Kirurgerne forbandt donornyren til modtagerens blodårer for at undersøge, om den ville fungere normalt eller blive afvist af kroppen.

I løbet af to og en halv dag blev nyren overvåget nøje og gennemgik flere prøver.

- Den fungerede normalt og så ikke ud til at blive afvist, fortæller en af kirurgerne bag operationen Robert Montgomery til BBC.

Han tilføjer, at nyretransplantationen med grisens organ stort set fungerede som en transplantation, hvor nyren er fra et menneske.

En smule af grisens thymuskirtel blev også indopereret sammen med nyren, da kirurgerne mener, at det vil forhindre menneskets krop i at afvise nyren på sigt.

Organer fra grise i mennesker er ikke nyt

Nyren kom fra en gris, der var blevet genetisk modificeret, så det kunne forhindre organet i at blive opfattet som "fremmed" og dermed blive afvist af kroppen.

Ifølge BBC siger eksperter, at transplantationen er det mest avancerede eksperiment inden for dets område indtil videre. Lignende prøver er tidligere blevet foretaget på ikkemenneskelige primater.

At flytte organer fra grise til mennesker er ikke nyt. Flere har allerede fået indopereret hjerteventiler fra grise.

Størrelsen på flere organer fra grisen ligner menneskets, og derfor har eksperter og kirurger rettet blikket mod dyret.

5000 amerikanere på ventelisten mister livet årligt

Ifølge The University of Pennsylvanias medicinske afdeling stod 90.000 amerikanere på ventelisten til en nyretransplantation i 2020.

Alligevel bliver der årligt kun foretaget 20.000 nyretransplantationer i USA. Hvert år mister 5000 amerikanere livet, mens de står på ventelisten.

På lægecentret New York University Langone Health vil omkring 40 procent af patienterne på ventelisten dø, før de når at få et nyt organ, fortæller Robert Montgomery:

- Det traditionelle paradigme om, at nogen skal dø, for at en anden kan leve, kommer aldrig til at fungere.

Han erkender, at nyretransplantationen er kontroversiel, men han mener, at den er nødvendig:

- Vi bruger grise som føde. Vi bruger dem til medicinske formål. Jeg mener ikke, at nyretransplantationen er anderledes.

Kirurgen tilføjer, at nyretransplantationen fra grisen kræver mere forskning, inden den kan blive den nye norm. Men som det ser ud nu, er fremtidsudsigterne lovende.

Om et årti kan man forvente, at andre organer fra grisen – eksempelvis hjertet, lungerne og leveren – vil blive indopereret i mennesker, som har brug for et nyt organ, siger Robert Montgomery.

På Bob Zimbals minkfarm i Sheboygan Falls i staten Wisconsin har alle hans tusindvis af mink en ting tilfælles. De er alle sammen vaccineret mod coronavirus.

- De fik deres første stik i juni og deres andet i juli, fortæller han glædeligt, imens han tager en hvid hunmink op af et bur for at vise, hvor den blev stukket i lårbenet.

Jeg vil gerne sige til alle minkfarmere i Danmark, at jeg har ondt af dem

Bob Zimbal, minkavler i USA

Bob Zimbal er lettet, når han hver morgen træder ud i sin stald, fordi det ikke er gået ham som hans minkavlerkollegaer i Danmark.

- Jeg kunne ikke fatte, at de lukkede en hel industri så hurtigt ned – med meget lidt videnskabeligt belæg bag, fortæller han.

I modsætning til Danmark har minkavlerne i USA ikke frygtet for deres erhverv, da de amerikanske myndigheder sammen med avlerne tidligt udarbejdede planer for, hvordan de skulle håndtere smitteudbrud, når de opstod på farmene.

Mink massevaccineres i USA

Det amerikanske ministerium for landbrug, handel og forbrugerbeskyttelse godkendte i maj måned brugen af en vaccine til mink fremstillet af veterinærlægemiddelfirmaet Zoetis.

Efter godkendelsen gik det stærkt, og på nuværende tidspunkt er 3,3 millioner mink blevet vaccineret mod coronavirus i USA.

Sidan da har der ikke været et eneste udbrud af coronavirus, og den foreløbige forskning viser, at minkene ikke har haft bivirkninger ved at blive vaccineret.

Selvom det samlet set har kostet de amerikanske minkavlere omkring 7,7 millioner kroner at vaccinere minkene, ser Bob Zimbal den ekstra udgift som en del af det at drive en minkfarm.

- Vi er jo vant til at vaccinere dyrene mod mange andre sygdomme, så for os er det ikke noget nyt, siger han.

Skarp kritik af den danske regering

John Easley er dyrlæge og rådgiver minkbranchen i USA. Han mener, at de danske politikere begik en eklatant fejltagelse ved at beordre samtlige mink i Danmark aflivet.

- Med den viden vi har på området i dag, kan jeg ud fra et videnskabeligt synspunkt sige, at der ikke har været belæg for at slå alle mink i Danmark ihjel. Her i USA har vi bevist, at vi godt kan kontrollere coronasmitte blandt mink, siger han til TV 2.

John Easley er bevidst om, at minkfarmene i Danmark er placeret tættere på hinanden, og dermed er det nemmere for eksempelvis fugle at bringe smitten fra gård til gård end i USA, hvor der er længere afstande mellem farmene.

Alligevel står han fast.

- Der er andre sygdomme med risiko for smitte fra dyr til menneske, som vi håndterer. For eksempel svineinfluenza og fugleinfluenza. Vi eliminerer ikke svineproduktioner eller kyllingefarme verden over på grund af sygdom. Vi håndterer det med en virusprotokol, karantæner og vacciner, fastslår John Easley.

Regeringens argument holder ikke

Tirsdag 28. september forlængede regeringen i Danmark et forbud mod at holde mink indtil 2023 på baggrund af en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

Regeringen bad eksplicit SSI om ikke at komme med løsningsforslag til, hvordan minkavlere på en sundhedsmæssig forsvarlig måde kunne holde mink igen.

Den udmelding kom som lidt af en overraskelse for John Easley, når nu et løsningsforslag netop kunne være vacciner, der allerede er testet og brugt i USA og Rusland. Også Finland har netop meldt ud, at de begynder at vaccinere.

- Jeg kan ikke se nogen grund til, at den danske minkindustri ikke kan åbne igen. Nu har vi en vaccine til mink, så vi kan minimere enhver risiko med smitte fra dyr til menneske, siger John Easley.

Varianter er ikke grund nok

Også minkavleren Bob Zimbal har svært ved at se argumenterne for, at hans kollegaer i Danmark ikke må starte deres erhverv op igen.

- Alle, som er ærlige, ville sige, at hvad de har gjort i Danmark, var forkert. At det ikke var den bedste beslutning, der blev truffet, siger Bob Zimbal til TV 2.

Men frygten er, at en hel ny variant af coronavirus vil sprede sig fra mink til mennesker, og at Danmark så vil være ansvarlig for at sprede en ny mutation, der er til fare for mennesker verden over.

- Ja, men realistisk set har alle jo vidst længe, at nye varianter vil opstå. Vi har allerede over 100 varianter nu, så det var, og er stadig, ikke grund nok til ikke at starte op igen.

- Jeg vil gerne sige til alle minkfarmere i Danmark, at jeg har ondt af dem. Jeg synes ikke, de har fået en fair behandling, konstaterer Bob Zimbal.