Der skal handles nu for at få flere til at blive vaccineret mod covid-19 i kommuner, hvor tilslutningen er lavest.

Sådan lyder det fra flere førende coronaeksperter, der opfordrer til en mere målrettet vaccineindsats på særligt Københavns Vestegn.

I de kommende to til tre måneder ruller en efterårs- og vinterbølge ind over landet, og vaccinerne har først effekt en måneds tid efter, man får den. Derfor haster det, lyder det fra professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

- Når vi ser, hvem der ligger længe på hospitalerne, så er det overvejende uvaccinerede og specielt de ældre uvaccinerede. Så jeg vil, både for deres egen skyld og vores andres, opfordre til, at de lader sig vaccinere, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen forklarer, at særligt personer i aldersgruppen 40 til 50 år, er i risikogruppen, hvis de er uvaccinerede og bliver smittet med coronavirussen.

Man er mere eksponeret

Selvom en stor del af befolkningen er vaccineret, betyder det ikke, at ikkevaccinerede er mindre i risiko, understreger Allan Randrup Thomsen.

- Hvis man er uvaccineret på nuværende tidspunkt, er risikoen for at blive smittet betydeligt større, for vi har ingen restriktioner.

Samme melding kommer fra Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

- Relativt mange er vaccinerede i Danmark, og vi har valgt nogle bedre vacciner end i udlandet. Så vi står et rigtig godt sted. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan få coronasituationen et bedre sted hen, siger han.

Dem, der er vaccinerede to gange, er rimelig godt beskyttet, og det reducerer risikoen for at blive alvorlig syg

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi - En svær opgave

Onsdag lød det daglige smittetal på 1127 nye smittetilfælde ud af godt 57.000 test. Det er det højeste smittetal i to måneder, og samtidig er positivprocenten på 1,97 – den højeste siden januar.

Særligt hovedstadsområdet driver smitten i landet. Og de kommuner, der har flest smittede per indbygger, er især placeret på den københavnske vestegn.

Det er på trods af flere målrettede indsatser fra myndigheder om at få flere til at blive vaccineret i de områder.

Vi har i mange måneder hørt opfordringer til at lade sig vaccinere, men nogle har stadig fravalgt den. Er det ikke bare sådan, det er?

- Jeg indrømmer, at det er en svær opgave. Men det vil fortsat være mest hensigtsmæssigt at få vaccineret de uvaccinerede. For dem, der er vaccinerede to gange, er rimelig godt beskyttet, og det reducerer risikoen for at blive alvorlig syg, siger Allan Randrup Thomsen.

Allan Randrup Thomsen understreger, at det vil belaste sundhedsvæsenet mindre, hvis flere tilvælger vaccinen. Det betyder nemlig typisk, at folk ikke er indlagt lige så længe og ikke kræver den samme intensive behandling.

Vi er dog fortsat et pænt stykke fra smertegrænsen på hospitalerne, når det gælder antallet af indlagte, tilføjer han.

Samme kommuner

Eksperter og borgmestre fra særligt vestegnskommunerne har længe advaret mod en ny smittebølge i efteråret, hvis ikke flere vaccineres.

I mange kommuner har man blandt andet haft indført pop up-vaccination i supermarkeder, ved kulturhuse og moskéer. Blandt andet har borgere i Ishøj Kommune kunnet blive vaccineret i den lokale Bilka. Og Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp har tidligere peget på, at smitten kan have rod i boligselskaberne, hvor mange bor tæt sammen.

Derudover skulle en særlig coronataskforce sætte yderligere ind på test, smitteopsporing og isolation, ligesom der i perioder har været regionale nedlukninger i Ishøj og Høje Taastrup.

Lars Østergaard forventer dog, at der skal meget til, før myndighederne vil gribe til en ny nedlukning, som han understreger er en politisk beslutning.

- Man må se, hvad konsekvensen af den øgede smittestigning er, og om det afspejler sig i hospitalsindlæggelserne, siger han.

Patienter, der bliver glemt.

Patienter, der får den forkerte behandling.

Og patienter, der i værste fald dør på den baggrund.

Situationen på de danske hospitaler er kaotisk. I en rundspørge, TV 2 har lavet blandt 1745 overlæger, svarer 46,7 procent, at de det seneste år har oplevet situationer, hvor travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patients tilstand blev forværret.

5,7 procent af overlægerne har oplevet, at travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patient er afgået ved døden.

Der er hverken personale eller penge nok, og derfor lyder det nu blandt fagfolk, at der er brug for hårdere prioritering af opgaver og ressourcer, hvis antallet af fejl skal reduceres.

Det er tid til at tage hul på den svære diskussion om til- og fravalg. Hvad skal der bruges tid og penge på, og hvad skal der ikke bruges tid og penge på?

- Hvad skal vi holde op med?

I en ny dokumentar beretter en række sygeplejersker og læger om travlhed og personale- og ressourcemangel på de danske hospitaler.

’Opråb fra sygehuset’, der bliver vist torsdag aften på TV 2 og allerede nu kan ses på TV 2 PLAY, afdækker konsekvenserne af et sundhedsvæsen under hårdt pres.

Fra 2009 til 2018 voksede antallet af patienter på de danske hospitaler med 31 procent, mens andelen af personale steg med 2 procent. Udsigten til, at antallet af ældre over 80 år i Danmark forventes at stige med 59 procent – fra 272.000 i fjor til 433.000 i 2030 – gør ikke situationen bedre på hospitalerne.

Lisbeth Lintz er formand for Overlægeforeningen, og hun mener, at politikerne ofte lover befolkningen ”et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor alle patienter skal have den bedste behandling.”

Det betyder, at befolkningen får en forventning om, at man får en superduper behandling, hver gang de kommer på et hospital.

- Men det er vanskeligt, når vi har svært ved at få enderne til at hænge sammen i hverdagen. Enten må man tilføre de ressourcer, der skal til, eller også skal man prioritere og objektivt fortælle befolkningen, hvad vi ikke skal lave. Skal vi holde op med at behandle ældre og gamle med medicinske sygdomme, eller hvad skal vi holde op med, siger hun.

En mærkelig prioriteringsdiskussion

På Sjællands Universitetshospitals hjertemedicinske afdeling er Thomas Emil Christensen læge. Han oplever, at der bliver lavet fejl på grund af presset, og han har længe efterlyst, at politikere tør tale mere åbent om prioriteringen af patienter

- Vi er nødt til at gå ind og beslutte, hvem skal vi bruge de ressourcer, vi har, på. Hvem skal have, og hvem skal ikke have? Jeg kan godt forstå, at man som politiker ikke bryder sig om at gøre og sige noget, som er upopulært, men det er det, de er her for. De er her for at løse en opgave, siger Thomas Emil Christensen.

Skal vi holde op med at behandle ældre og gamle med medicinske sygdomme, eller hvad skal vi holde op med?

Lisbeth Lintz, formand, Overlægeforeningen

I sommer faldt en aftale på plads, som i 2022 giver sundhedsvæsnet knap 1,2 milliarder kroner til driften. Det var ”et markant løft”, som finansminister Nicolai Wammen sagde.

Men løftet er ikke nok til at dække de stigende medicinpriser, behovet for ny teknologi og de forventninger, der er til et bedre sundhedsvæsen, lyder det fra regionerne, som havde krævet 2,1 milliarder kroner ekstra til driften af hospitalerne i 2022.

- Hvis du spørger om 250 kroner, og du får 100, er du nødt til at finde ud af, hvad du ikke skal bruge 150 kroner til. Og det er derfor, vi får en mærkelig prioriteringsdiskussion i Danmark, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Patientrettighederne

Jes Søgaard har talt om behovet for at prioritere hårdt i sundhedsvæsenet i mange år. Han fortæller, at selvom politikerne siger, at der bliver tilført flere ressourcer til området, er ”behovet for sundhedsydelser i befolkningen steget kraftigere end ressourcetilførslen.”

- Jeg kunne godt ønske, at politikere både i regeringen og i Folketinget siger, at det så betyder, at der er nogle ting, vi ikke får råd til, så forventningsniveauet bliver dæmpet. Sygehusvæsenet er lige nu ved at segne under det pres. Men der er også for høje forventninger udtrykt i alle mulige faglige krav til, hvad man skal gøre, siger Jes Søgaard.

Hvis du spørger om 250 kroner, og du får 100, er du nødt til at finde ud af, hvad du ikke skal bruge 150 kroner til.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Hver dag foregår der prioriteringer på sygehusene. Lige nu bruges der meget tid og mange ressourcer på infektionssygdomme, men et af de krav, som gør det svært selv at planlægge og prioritere er ifølge Lisbeth Lintz retten som patient til at blive behandlet inden for 30 dage.

Groft sagt betyder det, at patienter med alvorlige sygdomme bliver sidestillet med patienter, der ikke har en alvorlig sygdom.

- Noget, man kunne gøre, var at sige, at der er visse behandlinger, hvor ventetiden ikke er 30 dage, men måske 90 dage, fordi der er forskel på alvoren i tingene. På den måde kan man have en differentieret behandlingsgaranti, på samme måde som man til dels har med kræftpakkerne, siger Lisbeth Lintz.

Tidligere i oktober slog sundhedsminister Magnus Heunicke fast, at presset på sygehusene dog ikke må gå ud over patienternes garanti for behandling.

- I Danmark har vi fortsat vores behandlingsgaranti, og det, synes jeg, er en vigtig hjørnesten, så den holder vi fast i, sagde han.

To råd er den rigtige vej at gå

Men de senere år er der initiativer, der skal hjælpe med at prioritere.

Det var den første januar 2017, at Medicinrådet blev etableret. Nu skulle nye lægemidler vurderes af et uafhængigt råd, der skulle tage stilling til både effekt, den allerede eksisterende behandling og prisen.

Siden er der også oprettet et Behandlingsråd, der skal rådgive regionerne om, hvilke typer behandlinger man skal tilbyde på hospitalerne. På den måde bliver der prioriteret i dele af sundhedsvæsenet ud fra nogle fastlagte kriterier, men det giver indimellem også anledning til kritik, når noget bliver afvist.

Tilbage i 2019 sagde direktør i Danske Patienter Morten Freil til Berlingske, at Medicinrådet har for meget fokus på økonomien.

Jes Søgaard er imidlertid positiv over for etableringen af rådene og kalder det ”eksplicit prioritering”.

Det er også det, Lisbeth Lintz gerne vil have mere af. Og at politikere bakker op om det, de to råd vurderer.

- Det er prioritering baseret på et fagligt grundlagt, hvor der også er taget hensyn til økonomi. Men vi oplever, at der er kommet et politisk ramaskrig ved de få ting, Medicinrådet har frarådet. Her bliver man politisk nødt til at stå ved, at hvis man ikke vil stille med de ressourcer, der er behov for, må man også være med til at tage ansvaret og bakke op om de anbefalinger, der kommer fra Medicinrådet og Behandlingsrådet, siger Lisbeth Lintz.

Marie kunne med det samme se, at der var noget galt.

Patienten var tydeligt utilpas. Det var derfor, han havde hevet i snoren ved siden af sin seng for at få hjælp.

- Hvorfor kom I ikke før? Jeg har ondt, husker hun, manden sagde.

Han lå anspændt med hånden om sengegalgen for at hæve sig en smule fra sengen.

- Jeg har så ondt i brystet, sagde han.

Marie svarede, at hun straks ville gå ud og hente en mere erfaren sygeplejerske.

Men den erfarne sygeplejerske var dybt begravet i en større overlevering til lægen. Hun bad derfor Marie om at måle patientens værdier og komme tilbage.

Det var starten på et forløb, som Marie i dag mener var under al kritik.

‘Opråb fra sygehuset’

Sygehusvæsenet er presset. Fra 2009 til 2018 er antallet af patienter på de danske hospitaler vokset med 31 procent. I samme periode er andelen af læger, sygeplejersker og plejepersonale kun steget med 2 procent.

Det har ført til adskillige forsøg fra læger og sygeplejersker på at råbe sygehusledelsen og politikerne op.

I en ny dokumentar ‘Opråb fra sygehuset’ afdækker TV 2 – efter samtaler med 45 sygeplejersker og læger – hvordan travlhed og personalemangel går ud over patienterne og medfører fejl i en presset hverdag.

Det var, hvad der skete, da den sygeplejestuderende Marie var på vagt.

Fik ansvar, hun ikke måtte

Hun ønsker at være anonym, fordi hun stadig er studerende og frygter ikke at kunne få et arbejde, når hun er færdiguddannet, hvis hun står frem med sit eget navn.

Marie er derfor et opdigtet navn, men TV 2 er bekendt med hendes fulde identitet og har fået hendes historie bekræftet af en kollega, der var på vagt denne dag for cirka to år siden.

Dengang havde Marie studeret i lidt over et halvt år, gik på andet semester og var i praktik på et medicinsk afsnit på et sygehus.

Et afsnit med en gruppe patienter, der havde brug for meget hjælp fra personalet.

Marie oplevede, at der ikke var tilstrækkelige ressourcer til, at sygeplejerskerne kunne nå alle de daglige plejeopgaver.

Derfor fik hun ansvaret for at observere og vurdere patienternes puls, temperatur og blodtryk, selvom hun som studerende på andet semester slet ikke må løse de opgaver alene.

At observere og vurdere patienter er en af sygeplejernes kerneopgaver. Disse opgaver er vigtige, fordi man kan være på forkant med, om en patients tilstand er på vej til at udvikle sig kritisk. For eksempel kan de rette observationer forebygge uventet hjertestop.

Alligevel er det en af de opgaver, der bliver nedprioriteret, når sygeplejerne har travlt, fortæller en række sygeplejersker, som TV 2 har talt med.

Udover at skulle observere og vurdere patienterne, havde Marie også fået ansvaret for en helt ny sygeplejestuderende, der var i gang med sit første semester.

Alt dette skete, fordi der manglede personale på sengeafsnittet.

Et for stort ansvar

Patienten med brystsmerter, som Marie var sat til at overvåge, var meget uforstående, da Marie vendte tilbage til ham for at måle hans værdier, som hun var blevet bedt om af den erfarne sygeplejerske.

Hun oplevede, at han ikke forstod, hvorfor hun sammen med den anden studerende ville måle hans værdier, når han havde smerter i brystet.

- Det var tydeligt at se på manden, at han var bange, fortæller Marie.

Hun følte, at det var et meget stort ansvar at stå med, fordi hun ikke havde nok erfaring til at kunne se små forandringer hos patienten.

Og den manglende evne og kompetence til at kunne det kan i værste tilfælde gå ud over patientsikkerheden.

- Hvis vi mister nogle observationer, eller de er lavet af personale, der ikke har erfaring nok til at vide, hvad de kigger efter, får vi nogle meget uheldige oplevelser, og det kommer ind imellem også til at have alvorlige konsekvenser for de patienter, det går ud over, fortæller Katrine Viliem, der er sygeplejerske og mentor på Gentofte Hospital.

Ventede på hjælp i 40 minutter

Marie fandt ikke noget alarmerende ved målingerne på patienten. Alligevel ville hun gerne have den erfarne sygeplejerske til at se til ham.

Men når værdierne var fine, måtte de vente på den sygeplejerske, der gav medicin til patienterne på afsnittet.

Den besked viderebragte hun til manden, der stadig var i synlig smerte.

Marie og den anden studerende kunne ikke gøre mere. De tilså i stedet de andre patienter og forlod bagefter stuen.

Da hun kom ud på gangen, gik sygeplejersken, der gik med medicin, ind i stuen. To minutter senere forlod hun stuen og ringede efter en læge. Lægen ankom, og patienten blev kørt ud af afdelingen.

Ifølge Marie var der gået omkring 40 minutter, fra manden havde trukket i snoren, til han blev kørt væk.

Hun vidste ikke, hvor han blev kørt hen, og hvad der skulle ske med ham.

Det fandt hun først ud af næste dag.

Formåede ikke at hjælpe

Da Marie mødte på arbejde dagen efter, tog hun fat i den sygeplejerske, som var hendes praktikvejleder.

Hun fortalte praktikvejlederen om episoden og gav udtryk for, at hun gerne ville vide, hvad der var sket med manden.

- Det kan vi da lige finde ud af, sagde praktikvejlederen og slog patienten op i deres system.

Og der stod det så. Det, der ikke måtte stå.

Patienten var død i løbet af natten, mens han var blevet opereret for en blodprop i hjertet.

- Da jeg ser, at han er død, tænker jeg, at vi ikke formåede at hjælpe ham med de ting, som vi skulle, siger Marie, der efterfølgende følte, at episoden bare “blev fejet væk”.

En utilsigtet hændelse

Når noget går galt i sundhedsvæsenet, taler man om en utilsigtet hændelse. Det er en begivenhed, som medfører skade eller risiko for skade. Man kalder hændelsen utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre.

Ifølge en aktindsigt fra Styrelsen fra Patientsikkerhed er der sket en stigning i fejl eller utilsigtede hændelser, som handler om netop observation af patienter på sygehuse.

I 2014 blev der indberettet 1200 fejl, som handlede om observation. I 2020 var tallet steget til over 1600.

Det er en stigning på 33 procent.

Men sagen om manden, som Marie skulle observere, tæller ikke med.

For den blev aldrig indberettet som en utilsigtet hændelse, hvilket den ifølge praksis burde være blevet.

Og det ærgrer Marie. Hun synes, det er vigtigt, at der bliver talt om de ting, der går galt.

- For det sker jo hele tiden i mere eller mindre alvorlig grad, at vi ikke har tiden og rammerne til at fange de her små forandringer, siger hun.

Vil ikke pege fingre

Marie fortæller ikke sin historie for at pege fingre af nogen, der ikke har gjort det godt nok. Men for at fortælle om et system, hvor der ikke altid er mulighed for at gøre det godt nok.

For hun synes, at det er under al kritik, at patienten skulle “have så ondt og være så alene, selvom han var det sted, hvor der var allermest hjælp tilgængelig."

- Det er en trist historie, at man skal ligge i en hospitalsseng uden sin familie og være bange og have ondt for at blive kørt til en anden afdeling og så ende med at dø af en blodprop i hjertet, selvom man har gjort opmærksom på, at man havde det så dårligt, siger Marie.

Hun er i dag stadig sygeplejestuderende.

For mange voksne kvinder er frygten for at tisse i bukserne et stort dagligt problem. Det er flovt at gå med "koneble" eller være så bange for at lugte af tis, at man altid holder afstand til andre.

Inkontinens er en skjult folkesygdom gennemsivet af skam, der belaster mange kvinders livskvalitet. 15 procent af 40-60-årige kvinder oplever inkontinens mindst ugentligt.

Problemet opstår oftest efter fødsler, men viser sig tit senere, når bækkenbundsmuskler og bindevæv, der understøtter blæren, bliver slapt.

For de mange tusinde ramte kvinder, bliver det svært at styre blæren ved pludselige bevægelser, motion eller løft. Mange bruger derfor indlæg eller ble.

Alligevel viger mange kvinder udenom at søge hjælp. Selvom der er flere slags hjælp at få.

Overlæge ærgrer sig

97 procent af de patienter, som lider af inkontinens, oplever bedring efter den mest brugte operation mod inkontinens, slyngeoperation. Men trods den høje tilfredshed opereres stadigt færre patienter.

Antallet af operationer er faldet fra 974 i 2015 til 640 i 2020.

Det ærgrer specialeansvarlig overlæge Ulla Darling Hansen fra Odense Universitetshospital.

For tal fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) viser, at patienter, som opereres mod inkontinens, i høj grad oplever at holde tæt.

- Det er synd, at mange kvinder går og putter med det her uden at få hjælp, siger hun.

Træning af bækkenbund eller en slags støttepessar kan hjælpe mange.

- Det styrede hele mit liv

Men nogle har som 46-årige Pia Mühlendorph brug for mere. I 2019 fik hun lavet en slyngeoperation. Et hurtigt indgreb under lokalbedøvelse, hvor der lægges en slynge i form af kunstigt bindevæv ind under urinrøret, så der laves et lille knæk på urinrøret.

Inden havde hun haft problemer i op mod ti år. I starten når hun skulle løbe, men siden blev det værre.

- Det styrede hele mit liv, hvor der var toiletter. Om jeg havde bind nok, trusser og altid ekstra tøj med.

Til sidst kom hun til en fysioterapeut. Hun blev også opereret.

- Det er det bedste, jeg har gjort. Efter operationen kunne jeg mærke, hvor meget stress jeg havde levet med i årevis.

Ifølge Ulla Darling Hansen er det vigtigste budskab ikke, at flest muligt bare skal opereres. Det er til gengæld, at der er forskellig hjælp at få.

- Er det et problem, som hæmmer ens deltagelse i og glæde ved forskellige aktiviteter, så skal man tale med sin praktiserende læge. Der vil være hjælp til langt de fleste, og mindre end en operation kan ofte gøre det, siger hun.

Det er ikke vejret, man taler om hen over tapasbaren i Spanien i de her dage. Eller fodbold. Det er noget så usexet og abstrakt som energikrisen.

Nu var man ellers lige så småt begyndt at komme sig over coronapandemien. Og så bliver man væltet omkuld af rudekuverter.

Siden april-måned er elpriserne eksploderet. Regningen er steget med 43 procentpoint i forhold til året før, og stigningerne ser ud til at fortsætte.

I juni kostede en mega watt per time (MWh) 620,59 kroner, i juli var prisen oppe på 688,52 kroner, i august 789,25 kroner og i september var prisen 1.163,24 kroner. Og i skrivende stund er prisen nu over 1490 kroner.

De tal skal ses i lyset af, at for et år siden nåede priserne ikke engang 298 kroner, skriver det store spanske dagblad El Pais.

Det er ikke kun elregningen, der vokser. For de stigende energipriser – også gas og olie – spreder sig som ringe i vandet og rammer også spaniernes pengepung, når de handler ind.

- Alt stiger. Det hele bliver dyrere, lyder det fra en ældre dame, da den spanske tv-station Antenna 3 spørger til prisudviklingen.

En økonomiekspert slår da også fast over for Antenna 3, at forbrugerne bliver ramt dobbelt, når energipriserne stiger.

Først skal de have flere penge op af lommen derhjemme til vand, el og varme. Men dernæst ryger der flere kroner afsted, når varerne i supermarkedet skal betales, fordi omkostningerne ved at producere dem er steget.

Fabrikker sender folk hjem

Maskinerne larmer stadig på stålværksfabrikken Sidenor i den nordlige spanske region Baskerlandet. Men fabrikkens direktør har netop meddelt, at man stopper produktionen på virksomhedens største afdeling frem til jul.

Omkostninger på grund af elprisernes himmelflugt gør det urentabelt at producere.

- De nye prisstigninger giver os underskud, lyder det fra direktøren.

Dermed kommer 800 af virksomhedens 1600 ansatte til at vente på, at prisen på el begynder at falde.

Og Sidenor er langtfra den eneste virksomhed i Spanien, der mærker energikrisen kradse.

Cementfabrikken Cementos Portland, der er den største cementproducent i Spanien, er tæt på at lukke for produktionen. El udgør 50 procent af produktionsomkostningerne, og i den her måned er omkostningerne til energi steget med 300 procentpoint i forhold til sidste år. Og situationen er uholdbar, lyder det fra fabrikkens direktør.

- Vi har krydset grænsen for, hvad der giver mening. Produktionsomkostningerne er højere, end hvad vi kan sælge det for, så situationen er kritisk, siger direktør Luis Herreras til det spanske medie ESTVE.

Andre energitunge virksomheder kommer med samme melding. Enten har de allerede nedskaleret deres produktion, fordi den er blevet for dyr, eller også planlægger de at gøre det, skriver El Pais.

Spansk premierminister håber på fælles EU-løsning

Torsdag er der EU-topmøde i Bruxelles, og her skal EU-landenes stats- og regeringschefer netop diskutere energikrisen. På forhånd er den spanske premierminister, Pedro Sanchez, kommet med et konkret udspil.

Han ønsker fælles EU-indkøb af gas:

- Vi er stærkere sammen. Vi gjorde det med fælles køb af vacciner. Det garanterede adgang til vaccination for hele den spanske og europæiske befolkning. For det andet er vi nødt til at revidere prisfastsættelsessystemet på elmarkedet i EU, siger Pedro Sanchez ifølge avisen El Español.

På forhånd har lande som Frankrig, Italien og Grækenland bakket op om idéen med en fælles løsning.

Men der er også en gruppe lande med Tyskland og Holland i spidsen, som ser krisen som forbigående og dertil ikke ønsker at regulere på området. De mener, at de enkelte lande selv skal se på, hvad der kan gøres.

Efteråret har for alvor meldt sin ankomst i store dele af Europa, og flere lande advarer nu mod nye bølger af smittestigninger.

Således også i Rusland, hvor den eksplosive stigning i antallet af coronasmittede nu får myndighederne til at reagere.

Onsdag meddelte præsident Vladimir Putin, at han har godkendt et regeringsforslag om at sende folk hjem på en uges ferie for at begrænse coronasmitten.

Den statsbetalte ferie skal ifølge lovforslaget afholdes fra 30. oktober til 7. november, men Putin har meddelt de forskellige regioner i landet, at de kan indlede ferieugen tidligere eller forlænge den, hvis smittesituationen kræver det.

Smitteeksplosion

Meldingen kommer, efter at Rusland onsdag satte en kedelig rekord med 1028 coronarelaterede dødsfald på et døgn.

Smittesituationen fik tirsdag borgmesteren i Moskva til at beordre hovedstadens ældre til at blive hjemme i de næste fire måneder.

Samtidig skal Moskvas virksomheder lade mindst hver tredje af deres ansatte arbejde hjemmefra.

Borgmester Sergej Sobjanin har også udvidet kravet om, at ansatte i servicesektoren i Moskva bliver vaccineret. De nye regler i hovedstaden træder i kraft mandag og gælder til 25. februar.

Ingen nemme løsninger

Den russiske regering har været tilbageholdende med at indføre nye restriktioner og nedlukninger, da landets økonomi og opbakningen til præsident Putin led et alvorligt knæk, da Rusland sidste år blev tvunget til at lukke ned på grund af stigende smitte.

Men den seneste tids udvikling har tvunget regeringen til at handle.

- Der er ingen nemme løsninger. Jeg vil betegne dem som nødvendige, siger den russiske premierminister, Mikhail Misjustin, ifølge det russiske nyhedsbureau Tass.

Rusland har registreret omkring 221.000 dødsfald blandt coronasmittede siden pandemiens start, men myndighederne er ifølge AFP blevet beskyldt for at underrapportere antallet.

Tidligere på måneden offentliggjorde det statslige statistikbureau Rosstat tal, som peger i retning af, at det samlede dødstal snarere ligger over 400.000.

Desuden viser tal fra statistiksiden Statista, at kun omkring hver tredje russer er færdigvaccineret.

Flere lande oplever stigning

Som nævnt er flere lande udfordrede på grund af stigende coronasmitte.

I Letland indfører de nu en fire måneder lang gen-nedlukning som det første land i EU. Det skyldes en markant stigning i antal smittede på det seneste og en frygt for, at sundhedsvæsenet kan kollapse.

Samtidig advarer myndighederne i Polen mod en eksplosion i antal smittede, som måske kan ende med at kræve "drastiske tiltag".

Også Storbritannien risikerer at blive kastet ud i endnu en alvorlig coronakrise, hvis ikke regeringen omgående genindfører en række restriktioner. Sådan lyder advarslen onsdag fra en række britiske sundhedsmyndigheder.

Med 1127 smittede det seneste døgn og en positivprocent på knap to, er der ingen tvivl om, at vi stadig lever midt i en epidemi.

Men det er tilsyneladende ikke noget, der bekymrer danskerne synderligt. Det forklarer Michael Bang Petersen, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og ansvarlig for Hope-projektet.

- Der er ingen tvivl om, at der er sket et markant skifte siden januar. På trods af at vi ser en stor stigning i infektionsrelaterede symptomer som hoste og ondt i halsen, er der klart færre, der bliver testet, siger han til TV 2.

Afstand og hygiejne

Ændringen i mentaliteten startede allerede i januar, hvor antallet af indlæggelser toppede, og siden er det kun gået én vej.

Det er dog ikke kun med hensyn til at lade sig teste, at vores coronavaner har ændret sig, det er også i forhold til de generelle anbefalinger og retningslinjer, der ellers skal beskytte os.

- Vores data viser, at der er sket et mindre fald i danskernes hygiejne, men i forhold til afstand har faldet været massivt, siger Michael Bang Petersen.

Opmærksomhed på afstand

Ifølge Hope-projektets rapport, der er lavet med data fra Gallup, om danskernes smitteforebyggende adfærd var næsten 90 procent af danskerne i januar opmærksomme på at holde afstand til hinanden. I oktober er det tal under 60.

- Helt generelt gælder det, at jo yngre man er, desto mindre opmærksom er man på de generelle anbefalinger, siger Michael Bang Petersen.

Opmærksomhed på hygiejne Truslen nogen føler

Der kan ifølge Michael Bang Petersen være flere årsager til, hvorfor der er sket en så stor ændring i forhold til vores smitteforebyggende adfærd.

Den ene er, at alle coronarestriktionerne er ophævede, og danskerne fra 10. september igen kunne bevæge sit frit og bruge byerne. Den anden er vaccinerne.

- Med vaccinerne fik vi mulighed for at bevæge os, som før pandemien startede, og samtidig har mange fået en følelse af, at de faktisk ikke kan blive syge med coronavirus, siger professoren.

Selvom særligt de yngre borgere opfører sig som i tiden før pandemien, er der stadig en gruppe på mere end 40 procent, der føler, at coronaepidemien udgør en trussel for dem.

- Nogle føler måske, at vi er tilbage i 2019, men der er mange, som føler sig truede, og som mener, at der er store omkostninger forbundet med anbefalingerne, siger Michael Bang Petersen.

Trusselsfølelsen

Er du en af dem, der lidt har glemt, hvilke regler og anbefalinger - og måske symptomer - der gør sig gældende, kan du læse med nedenfor.

En privatskole i USA er havnet i mediernes søgelys, efter den gav forældre til coronavaccinerede elever besked på at holde dem hjemme de første 30 dage efter stikket.

Skolen frygter, at eleverne vil "fælde" partikler fra vaccinen.

Det skriver flere medier, heriblandt WSVN og The Washington Post.

Sundhedsmyndighed afkræfter påstand

Ifølge WSVN sendte privatskolen Centner Academy i Miami, Florida en mail til elevernes forældre i sidste uge.

Udover beskeden om at holde børnene hjemme indeholdt mailen ifølge The Washington Post også misinformation om vaccinen. Heriblandt at vaccinerede personer kan videreføre skadelige effekter af vaccinen til andre ved at fælde partikler.

USA's sundhedsmyndighed, Centers for Disease Control and Prevention (CDC), har afkræftet, at det kan lade sig gøre, idet vaccinens komponenter ikke kan overføres til andre – hverken gennem luft eller hudkontakt.

En af skolens medstiftere, David Centner, fortæller The Washington Post, at den nye procedure er en "beskyttelsesforanstaltning", som er baseret på "talrige anekdotiske tilfælde, der har været i omløb":

- Skolen udtaler sig ikke om, hvorvidt uforklarlige fænomener faktisk har et grundlag. Men vi foretrækker at tage fejl ved at være for forsigtige, når vi træffer beslutninger, der påvirker skolesamfundets sundhed.

Centner Academy pådrog sig også særlig opmærksomhed i april, da skolen via mail advarede lærerne imod at tage coronavaccinen.

- Vi kan ikke tillade nyvaccinerede at være i nærheden af vores elever, indtil der kommer flere oplysninger, skrev skolens anden medstifter og kone til David Centner, Leila Centner, ifølge The New York Times.

Virksomheder verden over frygter vaccinen

Også i andre dele af verden kan man finde personer, som tror på, at coronavaccinen får de vaccinerede til at "fælde".

I Skotland skrev Suzanne Holliday, som er ejer af White Rabbit Healing – en salon med fokus på "alternativ helbredelse" – på Instagram, at hun ikke længere ville behandle vaccinerede personer.

- Det er for at beskytte mine klienter, mig selv og mit barn mod de ukendte virkninger af denne eksperimentelle injektion, skrev hun i Instagram-opslaget, der nu er slettet.

Suzanne Holliday frygtede, at de vaccinerede personers "fældning" ville være til skade for kvinders fertilitet og menstruationscyklus.

Også i Australien er vaccinerede personer blevet forbudt adgang til flere virksomheder – heriblandt i byen Mullumbimby, der er blevet kaldt for Australiens antivaccine-hovedstad.

Ifølge The New Daily havde et yogastudie og en hårsalon i byen hængt skilte op, hvorpå der stod, at vaccinerede mennesker ikke måtte komme ind, da de kunne fælde coronavirus og smitte andre.

En våd og blæsende onsdag er ved at nå sin ende, og vi har for alvor mærket, at efteråret er over os.

Hvis du er en af de heldige, der har efterårsferie, har du måske tilbragt dagen indenfor med te og tørvejr, og har du været på arbejde, har du måske været ude i det kraftige regnvejr, TV 2 VEJRET havde varslet.

Uvejret fortsætter torsdag med regn og stærke vindstød især på Lolland, Falster, Møn og Bornholm. Inden da kan du - forhåbentlig inden døre - læse med her.

Velkommen til dagens overblik.

Læger råber op: Husk at blive testet, hvis du er syg

Man kan vel efterhånden kalde det en uskreven regel, at vi ikke kan skrive et overblik uden en historie om corona. I dag er ingen undtagelse.

Hverdagen uden coronarestriktioner er tilbage, og det betyder også, at det kniber med at blive testet for virussen. Men det skal vi altså huske, lyder det fra flere læger.

For virussen er her stadig, og selvom man er vaccineret, kan man godt blive smittet - og smitte andre - med coronavirus.

Da testningen var på sit højeste i begyndelsen af maj, blev der foretaget næsten 1,3 millioner PCR-tests på en uge. Til sammenligning blev der foretaget cirka 368.000 PCR-tests i Danmark i sidste uge.

Men det er for få, lyder det fra Anders Beich, coronatalsperson for de praktiserende læger.

Storbritannien og SSI holder øje med ny coronavariant

Vi bliver i corona-afdelingen, for Storbritannien har i nogle dage holdt øje med den nye deltaplus-variant AY.4.2, som menes at stå bag op mod seks procent af det eksplosivt stigende antal smittede i landet.

Frygten er, at AY.4.2 er mere hårdfør end tidligere varianter.

Også herhjemme holder SSI øje med den, og det har de faktisk gjort i flere uger. Noget, som ifølge overlæge og leder af virus, forskning og udvikling på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, måske bringer Danmark længst i forhold til viden om den specifikke variant.

Han fortæller, at der indtil videre ikke er noget, der tyder på, at den nye deltaplus-variant er mere resistent overfor vacciner eller giver anledning til flere indlæggelser end andre varianter.

Forskerne på SSI er fortsat i gang med at undersøge AY.4.2 i laboratorier for at blive klogere på den, og forventningen er, at der skal gå yderligere et par uger, inden der kan konkluderes noget.

Jeanette Ottesen beklager sin undskyldning

Så skal vi videre til to kvinder, som i de seneste dage har fået megen mediebevågenhed: Nemlig de to tidligere svømmere Jeanette Ottesen og Lotte Friis.

Jeanette Ottesen undskylder i en ny bog, som udkommer torsdag, over for sin tidligere kollega Lotte Friis, at Ottesen har været med til at mobbe Friis.

I bogen skriver Jeanette Ottesen, at Lotte Friis er ”et klassisk mobbeoffer” og ”en fedtmule”, og derfor er hun blevet beskyldt for at mobbe videre.

Men Ottesen erkender nu, at hendes undskyldning til kollegaen ramte ”helt ved siden af”.

I første omgang gled hun ellers af på kritikken, som også kom fra Lotte Friis selv. Friis mener nemlig ikke, at det er Jeanette Ottesens historie at fortælle.

Kendt ølbrygger undskylder interview

Vi bliver ved undskyldningerne, for grundlæggeren af bryggeriet Mikkeller, Mikkel Bjergsø, beklager et interview, han gav til Berlingske i sidste uge.

Sagen begyndte at rulle, da tidligere sager om påstået seksuel chikane og en ”giftig”, krænkende arbejdskultur på flere af virksomhedens arbejdspladser i Danmark og USA kom frem.

Det betød ifølge Børsen, at op mod halvdelen af de deltagende meldte afbud til MBCC øl-festivalen, som finder sted fredag og lørdag i København, og som Mikkel Bjergsøs bryggeri står bag.

På den baggrund sagde grundlæggeren i et interview til Berlingske, at han mente, sexismeaktivister gik efter at ødelægge hans forretning.

Men i et opslag på Instagram skrev han tirsdag aften, at han er ”meget ked af” det interview, han gav.

Prisen på smågrise er historisk lav

Det lyder umiddelbart paradoksalt at betale penge for at udføre et stykke arbejde, men det er ikke desto mindre den situation, danske landmænd står i i øjeblikket.

For aldrig har prisen på en dansk smågris været så lav som nu.

Blot 150 kroner koster en sund og rask gris på 30 kilogram i dag. Så sent som i juni måned kostede sådan en 495 kroner, viser tal fra Landbrug & Fødevarer.

For Jeppe Bloch Nielsen, der er svinebonde og formand for Danske Svineproducenter, betyder det, at han i øjeblikket taber 250 kroner per gris.

Og for den enkelte dansker kan det før eller siden betyde billigere svinekød, vurderer Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker i Danske Bank.

***

Fra svinekødspriserne går vi direkte videre til kaffepriserne. Fremover kan du måske komme til at skulle betale mere for din kaffe.

Prisen på råkaffe er den seneste tid steget og har ifølge det norske medie E24 nået det højeste niveau i ti år.

Det er noget, de mærker hos den danske producent Peter Larsen Kaffe, og det skyldes dels usikkerhed om kaffehøsten i Brasilien og dels højere fragtpriser, som har ramt verdensøkonomien.

De stigende priser kan ifølge kommunikations- og udviklingschef hos Peter Larsen Kaffe Lars Aaen Thøgersen i sidste ende ramme forbrugerne.

Der vil dog ifølge ham være tale om få ører per kop.