Pfizers vaccine til børn mellem 5 og 11 år er yderst effektiv mod coronavirus. Det slår den amerikanske lægemiddelstyrelse (FDA) fast fredag lokal tid.

Det sker, kort efter at vaccineproducenten selv havde fundet, at vaccinen har en effektivt på 90,7 procent hos yngre børn.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Vaccineproducenten har søgt om at få godkendt sin vaccine til brug hos børn i USA i oktober.

Hvis FDA godkender vaccinen til nødbrug hos børn, kan den allerede blive rullet ud i begyndelsen af november.

Sker det, vil op mod 28 millioner børn i alderen 5-11 år få tilbud om at blive vaccineret mod corona.

Fordelene vejer tungest

Selve vaccinedosen til børn er væsentlige mindre, end den er til voksne.

FDA siger, at fordelene ved at give yngre børn vaccinen vejer tungere end ulemperne. Samtidig har styrelsen ikke fundet nogen uventede bivirkninger ved vaccinen.

FDA vil bede et udvalg af eksterne eksperter se på vaccinen til børn, før der træffes en endelig beslutning om godkendelsen.

Ifølge Det Hvide Hus er der skaffet nok vaccinedoser til at vaccinere denne gruppe, og der er lavet samarbejder med mindst 100 vaccinationsklinikker for at kunne håndtere de mange vaccinationer.

I øjeblikket er Pfizers vaccine kun godkendt til brug hos børn ned til 12 år. Det samme er tilfældet i Danmark.

Men snart kan endnu yngre børn også få lov til at blive vaccineret.

Europa vil også se på vaccination af børn

I oktober er Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) gået i gang med at vurdere, om Pfizers vaccine skal kunne gives til 5-11-årige.

EMA forventer at være færdig med sin vurdering i løbet af et par måneder.

For at vaccinen i sidste ende kan blive tilbudt til danske børn, kræver det, at Sundhedsstyrelsen også giver grønt lys.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har tidligere udtalt, at han forventer en debat om, hvorvidt man skal vaccinere børn under 12 år.

Det er formentlig de færreste, som hopper i nattøjet for at tage på arbejde.

Men sådan er det for flere ansatte på et demensplejehjem i Randers, som TV 2 ØSTJYLLAND har besøgt.

Meningen med nattøjet er, at det skal få beboerne til at falde til ro ved sengetid, og det er tilsyneladende et trick, der virker.

Velkommen til dagens overblik.

WHO siger, at pandemien kan fortsætte langt ind i 2022

Vi starter overblikket på en noget dyster melding fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO.

Fra generaldirektøren i organisationen, Bruce Aylward, lyder det nu, at pandemien kan fortsætte langt ind i næste år.

Aylward begrunder udmeldingen med, at verdens fattige lande endnu ikke har fået tilstrækkeligt med vacciner til at kunne vaccinere deres befolkninger. Han benytter samtidig lejligheden til - endnu en gang - at lange ud efter de rigeste lande i verden.

For en række lande - heriblandt Danmark - er begyndt at give sin befolkning et tredje stik med en covid-19-vaccine. Det sker på et tidspunkt, hvor mindre end fem procent af Afrikas befolkning er vaccineret.

Amerikansk skuespiller skyder og dræber kvinde i filmulykke

Nu til noget helt andet.

Torsdag skete det, der bare ikke må ske. En kvinde blev på tragisk vis dræbt og en mand såret af skud under indspilningen til westernfilmen 'Rust', hvori den kendte hollywoodskuespiller Alec Baldwin medvirker.

Ifølge flere amerikanske medier oplyser politiet, at det var Baldwin, der ved et uheld affyrede skuddene under en scene, som involverede brugen af et rekvisitskydevåben.

TV 2s USA-korrespondent Jesper Steinmetz fortæller, at det er ekstremt sjældent, der sker ulykker under optagelserne til Hollywoodfilm, fordi budgetterne er enorme.

Amerikansk politi skal nu undersøge, hvad der gik galt med våbnet.

Lande må selv tage sig af tårnhøje energipriser

Måske lyder overskriften gabende kedsommelig, men der er altså grund til at blive hængende, for de høje energipriser kan få direkte betydning for dig.

Prisen for eksempelvis at varme sit hus op i EU-landene er steget eksplosivt, og herhjemme gælder det især prisen på naturgas, som ifølge Dansk Energi er på himmelflugt med en seksdobling på et år.

Sent torsdag aften blev EU-ledere på et møde i Bruxelles enige om, at de høje priser skal håndteres i de enkelte lande.

Det skal ske med hjælp fra værktøjer, som EU-Kommissionen præsenterede tidligere på måneden. Det kan eksempelvis være at tilbyde borgere afgiftsfritagelse.

EU vil holde illegale migranter ude med hegn

Vi bliver i Bruxelles, for fredag er EU-lederne samlet til møde igen. Og her er især fordelingen af flygtninge og den ydre grænsekontrol til debat.

Forud for topmødet har 12 medlemslande - heriblandt Danmark - i et fælles brev opfordret EU til at betale for hegn og mure, der skal stoppe illegal migration.

Og med den udmelding får piben, ifølge TV 2s korrespondent Divya Das, en noget anden lyd.

For da den daværende amerikanske præsident Donald Trump overvejede selvsamme løsning ved grænsen ved Mexico, mødte det stor kritik fra Europa.

Boligejere i yderområder skal have penge tilbage

Og nu hjem til Danmark, hvor der for første gang i ti år er sendt ejendomsvurderinger ud.

Det er godt nyt for boligejere i udkantsområder i Danmark, der snart kan se frem til at få penge tilbage, lyder det fra Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Ejendomsvurderingerne har været ti år undervejs efter blandt andet it-problemer i Skat, men nu er det altså lykkedes at få dem sendt afsted. I første omgang til 50.000 boligejere.

***

Det var alt fra dagens overblik. I ønskes alle en god weekend og en god fredag aften, hvad enten den skal tilbringes på sofaen i selskab med 'Vild med dans', ude i byen eller et helt tredje sted.

Vi læses ved på mandag.

En patient svarer med overbærende stemme, da sygeplejersken spørger, om hun har fået sonde.

Det har hun.

- Du har sikkert haft travlt med noget andet, lyder det fra patienten, før sygeplejersken ti sekunder efter løber ud af stuen igen.

Scenen fra dokumentaren 'Opråb fra sygehuset' er én blandt mange, der viser, hvordan sundhedspersonalet løber rundt på hospitalet, for at nå at tilse alle patienter.

Men billederne overrasker hverken Venstres eller SF’s sundhedsordfører.

- Vi har faktisk vidst tæmmelig længe, at hvis man ikke gjorde noget i det danske sundhedsvæsen, så ville der ske det her, lyder det fra Martin Geertsen, der er Sundhedsordfører i Venstre.

På et tidspunkt braser tingene sammen

Kirsten Normann Andersen, Sundhedsordfører i SF

Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører i SF, tilføjer:

- Der har været besparelser over en meget, meget lang periode, og der er kommet flere og flere ældre. Det er altså en kombination, der betyder, at tingene på et tidspunkt braser sammen.

Saltvand eller struktur?

For Kirsten Normann Andersen er den første løsning på det pressede hospitalsvæsen en økonomisk saltvandsindsprøjtning til at afhjælpe den akutte situation.

Og Martin Geertsen er enig i, at der skal tilføres penge.

Men ifølge sundhedsordføreren fra Venstre er det hovedsageligt et strukturelt problem i det samlede sundhedsvæsen, der presser lægerne og sygeplejerskerne.

For mange behandles nemlig på hospitalerne, lyder det.

- Derfor bliver vi simpelthen nødt til at styrke det nære sundhedsvæsen. Det, der foregår ude i kommunerne. Det, der foregår hos den praktiserende læge, for ellers bliver sygehusene overbelastede med patienter, forklarer han.

Men Kirsten Normann Andersen er ikke enig i, at mere behandling skal foregå i kommunerne.

- Helt ærligt, så tror jeg ikke, der er en eneste patient på sygehusene i dag, som ikke også skal være der i fremtiden, lyder det.

Mangler personale

Ifølge en TV 2-rundspørge mener syv ud af otte læger, at der mangler personale på sygehusene, mens otte ud af ti sygeplejersker må nedprioritere pleje på grund af travlhed.

Og det skyldes ikke, at hospitalerne ikke vil ansætte mere personale. Det skyldes, at det er svært at rekruttere.

Her ønsker både Kirsten Normann Andersen og Martin Geertsen at se på andre faggrupper.

- Vi skal ud på charmeoffensiv hos nogle af de faggrupper, som er blevet sparret væk over de seneste ti år og spørge, om de vil komme tilbage og være hjælpepersonale, lyder det fra Kirsten Normann Andersen.

Vi har en kæmpe lang kø af læger, som gerne vil ind og bidrage

Martin Geertsen, sundhedsordfører i Venstre

Martin Geertsen ser også positivt på at ansætte eksempelvis SOSU- hjælpere og -assistenter på hospitalerne, men han peger ligeledes på udlandet som en løsning.

- Vi har en kæmpe lang kø af læger, som gerne vil ind og bidrage i det danske sundhedsvæsen, så der er noget, der skal strukturelt ordnes, forklarer han.

Vil have regeringen på banen

Begge sundhedsordførere mener, at der er ledelsesmæssige problemer på hospitalerne, som der skal ses på, eksempelvis når det kommer til medarbejdernes arbejdstider.

Martin Geertsen opfordrer regeringen til at komme på banen, så problemerne kan blive drøftet hurtigst muligt.

Det vidner om, at man ikke taget personalet med på råd

Kirsten Normann Andersen, Sundhedsordfører i SF

Kirsten Normann Andersen efterspørger i denne sammenhæng, at hospitalspersonalet i højere grad kommer med på råd for blandt andet at gøre stillingerne på hospitalerne mere attraktive.

- Noget af det, der bekymrede mig mest, da jeg så udsendelsen i går aftes, var, at der var så mange af medarbejderne, der ønskede at optræde anonymt, og det er for mig et ganske alvorligt advarselstegn, fordi det vidner om, at man ikke tager personalet med på råd, lyder det.

Se debatten mellem Kirsten Normann Andersen og Martin Geertsen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Som det første sygehus i landet har Slagelse fået en behandlingslegeplads.

Legepladsen, som er designet af arkitekter, ligner en almindelig legeplads, men er bygget med multifunktionelle redskaber, som giver personalet mulighed for at observere barnets færdigheder som eksempelvis højre-venstre koordination, styrke og balance.

Når han kommer herud på legepladsen, tænker han ikke længere over, at han skal undersøges

Louise Boberg, mor til Micko

Når leg og bevægelse bliver en del af undersøgelserne, oplever børnene ikke, at de faktisk er patienter, som skal vurderes og undersøges.

Legepladsen ligger i forlængelse af børneafdelingen og gør det muligt for både indlagte og ambulante patienter at få leg ind i et behandlingsforløb.

Når børnene ikke skal observeres, kan legepladsen ligeledes bruges til at give de små et sjovt afbræk fra sygehusmiljøet.

Det er usundt at ligge i en seng

- Uanset om man er barn eller voksen, er det ikke sundt hele tiden at ligge ned i en seng, så det at kunne blive aktiveret med leg er en kæmpe gave, fortæller oversygeplejerske på børne- og ungeafdelingen, Jannie Nissen, til TV2 ØST.

Legepladsen er designet således, at det er muligt at træne de grundlæggende sansemotoriske færdigheder, så børnene ikke behøver føle sig eksamineret på en hospitalsstue af en person i en hvid kittel.

Forældre er også begejstrede

TV2 ØST har talt med Louise Boberg, der er mor til Micko Boberg, som i øjeblikket er under udredning på sygehuset.

- Han bliver genert og gemmer sig, når han ser en kittel, men når han kommer herud (på legepladsen, red.), tænker han ikke længere over, at han skal undersøges. Så er han en dreng på fire år, som bare leger, fortæller Mickos mor, Louise Boberg.

Børnefysioterapeut Tina Olesen har haft rig mulighed for at observere Micko Boberg udfolde sig fysisk på legepladsen, og det har vist sig også at gøre hendes arbejde nemmere og mere præcist.

- Vi ser, hvordan han (Micko, red.) sætter fødderne, hvordan han hopper, og hvordan han balancerer. Her har han en naturlig motivation, siger hun.

Om andre sygehuse følger trop og etablerer behandlingslegepladser, må tiden vise.

Madaffald, glas og pap er nogle af de ting, som affaldssorteres. I Danmark skal vi for fremtiden sortere vores affald i hele ti forskellige containere.

Men det betyder samtidig, at hver enkelt spand tømmes sjældnere. Det giver de helt optimale levevilkår for svampe og bakterier, der frit kan udvikle sig. Og det kan være direkte sundhedsskadeligt for skraldemænd.

I takt med at vi bliver bedre og bedre til at sortere affaldet, bliver renovationsarbejderne også udsat for større dosis

Peter Andreas Madsen, tilsynschef i Arbejdstilsynet

En af dem, som på daglig basis eksponeres for sundhedsrisikoen, er skraldemanden Bjørn Rafn.

- Det er selvfølgelig noget, jeg tænker over. Vi bliver også ældre og begynder at få børnebørn og vil jo gerne være skraldemænd i så lang tid som overhovedet muligt, siger Bjørn Rafn.

Den øgede sundhedsrisiko har fået Arbejdstilsynet til at igangsætte en ny indsats, som skal køre hen over efteråret.

Madaffald er den største synder

Indsatsen indebærer blandt andet, at Arbejdstilsynet gennem aktioner undersøger, om skraldemænd, som Bjørn Rafn, tager de nødvendige forholdsregler.

- Der er en ny arbejdsmiljømæssig udfordring med mikroorganismer i skraldet, og i takt med at vi bliver bedre og bedre til at sortere affaldet, bliver renovationsarbejderne også udsat for større dosis, siger Peter Andreas Madsen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet, til TV 2 Lorry.

Særligt indholdet i madcontaineren har stor risiko for at blive levende, og det udgør en sundhedsrisiko for skraldemænd.

- I madaffald der er der nogle mikroorganismer, og når de kommer ned i en skraldespand, begynder de at gå i en forrådnelsesproces. Det skaber nogle mikroorganismer, som kan være skadelige for skraldemanden, siger Kim Brede Wagner, direktør i Ressourceindsamling A/S.

Og det kan føre forskellige konsekvenser med sig.

- Det er så noget som eksem og diarre, der er de gængse symptomer. En lang udsættelse for disse mikroorganismer resulterer også i, at man vedvarende har dårlig mave. Det tror jeg, at alle skraldemænd og alle, der arbejder med skrald, kender alt til, siger Kim Brede Wagner.

Derudover kan skraldemændene få kvalme, hovedpine og nedsat lungefunktion, når de dagligt udsættes for mikroorganismerne.

Fokus på god hygiejne

Renovationsbranchen er i forvejen den branche med flest arbejdsulykker per medarbejder. Af den grund kunne Bjørn Rafn og hans kolleger godt være den nye sundhedsrisiko foruden.

- Det har jeg det ikke så godt med. Faktisk har vi stort fokus på risikoen gennem en masse tiltag og oplæring på arbejdet, siger Bjørn Rafn.

Han arbejder hos Ressourceindsamling A/S, der henter skrald i Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk. Hos dem har de implementeret sikkerhedsforanstaltninger, der skal afholde skraldemændene fra at blive syge af affaldet.

Når Bjørn Rafn og hans kolleger er færdige med deres vagt, kan de for eksempel ikke tage direkte hjem. Det er der særligt én grund til.

- I forhold til at passe på medarbejderne udleverer vi kun det arbejdstøj, som de har brug for, og de må ikke gå hjem i tøjet. Vi sørger for at vaske og sortere deres arbejdstøj. På den måde får de skiftet tøj hver dag og undgår at bringe mikroorganismer med hjem, siger direktør i Ressourceindsamling A/S Kim Brede Wagner.

Jeg synes, at det er rigtig godt, der er kommet mere fokus på, hvor mange bakterier vi løber rundt i som skraldemænd

Bjørn Rafn, skraldemand

Der tages også flere forholdsregler i løbet af en arbejdsdag. Eksempelvis er god hygiejne højt på dagsordenen.

- Vi fortæller vores medarbejdere, at de skal huske ikke at stå bag bilen, når vi tømmer den. De skal stå ude på siden og huske at spritte deres hænder af og al den slags, siger Bjørn Rafn.

Hvad kan du gøre som borger?

Selvom madaffaldet udgør en stor fare for medarbejderne, betyder det dog ikke, at borgerne skal frygte for eget helbred, pointerer Peter Andreas Madsen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet.

- Vores kampagne er rettet mod skraldemændene, fordi der er stor forskel på, om man er udsat for disse mikroorganismer syv timer om dagen, som skraldemændene er, eller om man som borger går ud et par gange om dagen og tømmer skraldespanden. Borgerne skal altså ikke være bekymret i den sammenhæng, siger han.

Alligevel kan du som borger være med til at nedsætte skraldemændenes sundhedsrisiko.

- Mange kender formentlig til, at man om sommeren kan komme til at tømme grillbeholderen ud i skraldespanden. Sørg i stedet for at pakke grillasken ind i en pose. Luk og snør den til og put den så ned. Det samme gælder bleer i en børnefamilie. Sørg hele tiden for at inddæmme affaldet, siger Kim Brede Wagner.

Og selvom de mange nye forholdsregler har gjort Bjørn Rafns arbejde en anelse mere omstændigt, er han blot glad for, at jobbet gøres mere sikkert.

- Jeg synes, at det er rigtig godt, der er kommet mere fokus på, hvor mange bakterier vi løber rundt i som skraldemænd. Det håber jeg, at mange vil tage til sig og prøve at lære af, siger Bjørn Rafn.

I løbet af det sidste halvandet år har danskerne lært mange nye udtryk: Incidenstal, smittetryk, gennembrudsinfektioner og ikke mindst kontakttal.

Kontakttallet er et udtryk for, om smitten i samfundet er stigende eller aftagende, og det er i løbet af epidemien blevet brugt flittigt af sundhedsmyndighederne.

Det er helt hen i skoven

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi

Blandt andet har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) hver tirsdag i over et år tweetet kontakttallet.

Men det bør stoppe nu, for tallet er efterhånden så godt som ubrugeligt.

Sådan lyder det fra både Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, og Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi.

- Det er problematisk, når landets sundhedsminister tweeter oplysninger, som ikke er retvisende. Jeg håber ikke, at myndigheder lægger vægt på det her tal, når der træffes beslutninger, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Færre tests øger usikkerheden

Ifølge begge eksperter er kontakttallet blevet usikkert, fordi langt færre lader sig teste. Tallet beregnes nemlig ud fra antal positive tests, og når datagrundlaget svinder ind, bliver resultatet mindre korrekt.

Der er da også et tydeligt mismatch mellem kontakttallet og antal smittede.

De seneste uger har kontakttallet ligget på omkring 1,0, hvilket betyder, at epidemien burde være helt stabil. Faktum er dog, at antallet af smittede er mere end fordoblet i perioden.

- Det er helt hen i skoven. Tallet er simpelthen forkert, siger Viggo Andreasen.

Allan Randrup Thomsen er af samme overbevisning.

- Jeg er absolut enig i, at det er svært at beregne kontakttallet, når vi tester så få. Man kan maksimalt bruge det som et groft pejlemærke, ikke mere, siger han.

Fredag er der blevet foretaget knap 80.000 tests. Da antallet var på sit højeste for et lille år siden, blev cirka 200.000 testet om dagen.

Tallet gav mening engang, men det gør det bare virkelig ikke mere

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi - Hvad er meningen?

Overfor TV 2 bekræfter Statens Serum Institut (SSI), som beregner kontakttallet, at det er behæftet med stigende usikkerhed. Det skyldes, at der er store ændringer i testmønsteret, som algoritmerne ikke kan tage højde for.

- Kontakttallet har været et rigtig godt redskab til at følge smitten under epidemien. Men det bliver mere usikkert, siger Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør ved Statens Serum Institut.

Også Magnus Heunicke selv har de seneste uger skrevet i sine tweets om kontakttallet, at det er "behæftet med stor usikkerhed".

Alligevel bliver det fortsat beregnet og hver uge videreformidlet til danskerne. Det forstår Allan Randrup ikke.

- Hvad er meningen med det, hvis man alligevel ved, at tallet er meget usikkert, siger han.

Også Viggo Andreasen er klar i spyttet:

- Man burde virkelig stoppe. Tallet gav mening engang, men det gør det bare virkelig ikke mere, siger han.

Nøgletal vurderes løbende

TV 2 ville gerne have spurgt Magnus Heunicke (S), hvorfor han fortsat tweeter kontakttallet, når der er forbundet med så stor usikkerhed.

Men ministeren har ikke haft mulighed for at stille op.

I et skriftligt svar til TV 2 udtaler Sundhedsministeriet:

- Der foregår en løbende vurdering fra Sundhedsministeriet og SSI’s side af, hvilke nøgletal der giver det mest retvisende billede af epidemiens udvikling.

Ministeriet understreger samtidig, at kontakttallet kun bruges i sammenhæng med andre data såsom antallet af indlæggelser, gennembrudsinfektioner og lignende.

Hvorfor det er nødvendigt hver uge at tweete et tal, der ikke kan stå alene, svarer ministeriet dog ikke på.

Vilde fugle i både den danske og tyske del af Vadehavet er blevet konstateret smittet med fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse fredag.

- Det er meget alvorligt, at vi nu igen har fugleinfluenza i landet, så vi følger situationen nøje, siger Tim Petersen, der er souschef i Fødevarestyrelsens Center for Dyresundhed.

- Det gør vi, fordi fugleinfluenza gør de vilde fugle til en trussel mod sundheden blandt tamme fjerkræ, lyder det.

I den seneste periode er der også blevet rapporteret tilfælde af den meget smitsomme fugleinfluenza i både Israel og Rusland, skriver styrelsen. Derudover skrev Reuters torsdag, at et større udbrud også har fundet sted i Italien.

Kan overføres til mennesker

Dansk Veterinærkonsortium undersøger i øjeblikket, om det er samme fugleinfluenza, som også cirkulerede i Danmark fra efteråret 2020 frem til sommeren i år.

Ud over at sygdommen kan være dødelig for tamme fugle, så kan den også overføres til mennesker.

Sandsynligheden for et alvorligt sygdomsforløb hos mennesker vurderes dog til at være "relativt lav". Men man skal undlade at røre ved døde fugle, hvis man finder dem rundt om i Danmark, lyder opfordringen.

Fødevarestyrelsen tilskynder imidlertid borgere til at indberette fund af døde fugle.

- Vi vil gerne have hjælp til at overvåge udviklingen, så vi opfordrer borgere, som finder døde eller syge fugle i naturen, til at tippe os om fundet via appen "Fugleinfluenza Tip" eller via Fødevarestyrelsens hjemmeside, siger Tim Petersen.

- Vi er specielt interesseret i at få oplysninger om fund, hvor der er flere døde ænder, gæs, svaner eller måger på ét sted. Og fund af enkelte døde rovfugle og kragefugle, lyder det.

Tilbage i juli blev en hønsebesætning i Sønderborg Kommune ramt af influenza. Det betød, at 38.000 æglæggende høns skulle aflives.

For at undgå samme scenarie opfordrer styrelsen også til, at man - hvis man holder høns, gæs eller ænder - afskærmer eller overdækker hønsegården, så vilde fugle ikke kan lande blandt fjerkræene.