Det virker til, at corona er gået i glemmebogen hos danskerne, siger SSI

Antallet af daglige smittede har været støt opadgående i oktober. Og søndagens tal på 1349 nye smittede er det højeste siden januar.

Samtidig ligger søndagens positivprocent på 2,01, hvilket heller ikke er set højere siden januar.

Ifølge overlæge ved Statens Serum Institut Tyra Grove Krause trænger befolkningen måske til en lille påmindelse om, at coronavirus faktisk stadig eksisterer.

- I takt med at alle restriktioner er løftet, virker hverdagen helt normalt igen. Det gør, at corona er gået lidt i glemmebogen, siger hun.

Hun opfordrer derfor danskerne til huske på den gode hygiejne og til at blive testet, hvis man har symptomer.

- Gå ned og få vaccinen

75,1 procent af den danske befolkning er færdigvaccineret, og derudover er landets mest sårbare godt i gang med at få det tredje og beskyttende boosterstik. Men det er ikke nok, mener overlægen, der derfor har en "stærk opfordring" til de ikkevaccinerede.

- Gå ned og få vaccinen. Der er stor risiko for at blive smittet lige nu, hvor der er større smittetryk og højere smittetal, end vi har haft i lang tid, så det er vigtigt at få vaccinationsdækningen op, siger hun.

De stigende smittetal fik tidligere søndag epidemiolog ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen til at sige, at vi bør være på vagt.

- De her tal er ikke en katastrofe, men hvis de bliver ved med at stige i de kommende dage, peger det i retning af, at vi skal gøre noget, siger Viggo Andreasen.

Hvis den opadgående kurve fortsætter i samme tempo, mener Viggo Andreasen, at det kunne give mening at sætte fokus på yderligere tests og isolation af smittede som tidligere i pandemien.

Hurtigere end forventet

Det har hele tiden været forventeligt, at smitten stiger i takt med efterårets og vinterens komme, siger Tyra Grove Krause. Coronavirussen har nemlig bedre vilkår for at sprede sig i de kolde måneder, hvor folk er mere sammen indendørs.

Alligevel lød det tidligere på ugen fra flere eksperter, at smitten er steget hurtigere, end man havde regnet med. De mente ikke, der for nu var grund til større bekymring, men hoppede alligevel på samme vogn som Tyra Grove Krause og opfordrede de ikkevaccinerede til at sige ja til stikket.

- Dels slipper man for at blive rigtig syg, og dels er man med til at opbygge flokimmunitet, der beskytter de svage i befolkningen, lød det eksempelvis fra Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Søndag er 167 personer indlagt med coronavirus. 19 er på intensiv, mens 11 er i respirator.

Briternes jul er i fare, siger corona-ekspert

Endnu en jul ramt af restriktioner og nedslående nedlukning.

Det er skrækscenariet, som kan vente briterne med to måneder til højtiden i december.

Sådan siger Peter Openshaw, professor i immunologi og coronarådgiver for den britiske regering, som direkte reaktion på de smitte- og dødstal, der i øjeblikket florerer i Storbritannien.

- Vi har lært, at det kræver handling med det samme, hvis man vil lave sundhedsmæssige foranstaltninger. Hvis man udsætter, er man nødt til at bruge skrappere midler senere hen, siger Peter Openshaw lørdag i magasinprogrammet BBC Breakfast.

Lockdown ikke en del af planen

Antallet af coronasmittede i Storbritannien er steget eksplosivt siden begyndelsen af oktober.

Den seneste uge er over 44.000 briter hver dag testet positive med op til 180 døde inden for et døgn.

Det er tal, som ifølge Peter Openshaw bør få regeringen til at agere øjeblikkeligt, inden det er for sent.

Fredag fastslog premierminister Boris Johnson, at en lockdown i den forestående vinter ikke er en del af planen.

- Absolut intet tyder på, at det ligger i kortene, sagde han til The Guardian.

Vi befinder os allerede et forfærdeligt sted

Katherine Henderson, generaldirektør i Royal College of Emergency Medicine

Ifølge Lone Theils, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien, har Boris Johnsons regering uofficielt sat et dagligt dødstal på 250 som markør for, hvornår Storbritannien igen står i en regulær coronakrise.

- Eksperterne taler meget seriøst om, at en fjerde bølge nu ruller ind over Storbritannien. De tager det yderst alvorligt og advarer nu regeringen om, at de er nødt til at reagere på det.

Tirsdag registrerede de britiske myndigheder 223 døde med covid-19. Det er det højeste tal på en enkelt dag siden marts.

Ambulancer står i kø

Derfor står Peter Openshaw heller ikke alene med sin bekymring over epidemien.

Det britiske sundhedsvæsen er i forvejen udfordret af et rekordhøjt efterslæb som følge af pandemien, der sidste år pressede hospitalerne til det yderste.

Både frontpersonale og sundhedssektor mærker nu presset stige, siger Katherine Henderson, generaldirektør i Royal College of Emergency Medicine, der repræsenterer landets akutafdelinger.

- Vi befinder os allerede et forfærdeligt sted med store køer af ambulancer og udsatte mennesker, som venter på at blive afhentet, siger hun til Sky News søndag.

Spørgsmålet er, hvad der skal gøres for at bringe epidemien under kontrol igen.

Vil ikke indføre fase b

Onsdag aften sagde sundhedsminister Sajid Javid, at regeringen ikke vil genindføre restriktioner som mundbind og vaccinepas, der ellers er en del af den såkaldte fase b i den britiske coronahåndtering.

Storbritannien er lige nu i en såkaldt fase a, der blandt andet betyder, at befolkningen bliver opfordret til at tage imod et boosterstik mod coronavirus.

Jo før, vi selv gør noget for at få smitten ned, jo større er udsigten til at holde jul

Peter Openshaw, professor i immunologi

Men det er ikke nok, lyder det fra de fagforeninger, som repræsenterer de tre millioner ansatte i den britiske sundhedssektor.

Herfra lyder anbefalingen, at regeringen bør genindføre obligatorisk brug af mundbind i butikker og offentlig transport.

Ifølge Peter Openshaw er briterne nødt til at tage sagen i egen hånd frem for at vente på tiltag fra regeringens side.

- Jo før, vi selv gør noget for at få smitten ned, jo større er udsigten til at holde jul med vores familier, siger Peter Openshaw.

I øjeblikket venter over fem millioner patienter på behandling.

Højeste antal nye smittetilfælde i over fem måneder

1349 personer er testet positive for covid-19 det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut.

Man skal tilbage til 21. maj for at finde et tilsvarende højt antal nye smittetilfælde opgjort for én dag.

Samtidig ligger positivprocenten på 2,01, hvilket er det højeste niveau siden januar.

Og hvis stigningen i antal smittede fortsætter, som vi har set de seneste dage, må vi som samfund begynde at overveje, om det er tid til at bremse den aktivt gennem nye tiltag.

Det mener epidemiolog ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen.

- De her tal er ikke en katastrofe, men hvis de bliver ved med at stige i de kommende dage, så peger det i retning af, at vi skal gøre noget, siger Viggo Andreasen.

167 er desuden indlagt med sygdommen, hvilket er det højeste antal siden 18. maj. Heraf er 19 personer på intensiv.

Mere sammen i ferien

Epidemiologen påpeger, at vi også sidste år så øget smitte i efterårsferien, da mange har fri og derfor socialiserer mere.

Alligevel er der én ting, som kommer bag på Viggo Andreasen. Nemlig at flere færdigvaccinerede end beregnet bliver syge.

- Selvom vaccinerne er gode, er der noget her, der tyder på, at de ikke er helt så gode, som vi kunne tænke os, siger Viggo Andreasen.

Selvom de vaccinerede er beskyttet bedre, og derfor har mildere sygdomsforløb, bør man fokusere på færdigvaccineredes smitteadfærd, tilføjer Viggo Andreasen. Det er nemlig stadig muligt for dem i et vist omfang at smitte videre.

"Lige lovligt optimistiske"

Viggo Andreasen påpeger, at vi som samfund måske har været "lige lovligt optimistiske" omkring, hvor hurtigt smitten vil stige.

- Vi har besluttet, at vi skal leve med noget coronasmitte i samfundet. Men der er jo grænser for, hvor meget smitte der kan være, før det begynder at genere i sundhedsvæsenet, siger Viggo Andreasen.

Hvis den stigende tendens fra de seneste dage fortsætter, mener Viggo Andreasen, at det kunne give mening at sætte fokus på yderligere tests og isolation af smittede som tidligere i pandemien.

I 15 år har de diskuteret boliger på Ærø – nu kan der være fundet en løsning

Coronaepidemien og de mange måneders nedlukning, der fulgte med, har i den seneste tid gjort, at mange har fået øjnene op for charmen ved at have hus væk fra byerne.

Det har man i den grad kunnet mærke på Ærø, hvor boligmarkedet har fået fart på under epidemien. I 2020 steg kvadratmeterprisen på solgte huse med 41 procent i forhold til 2019.

Det er en noget andet situation, end øen stod i for bare få år siden.

- Det er et spørgsmål, der har været diskuteret i årevis, siger Lennart Mogensen (V), der er formand for Teknik-, Miljø- og Havneudvalget på Ærø.

Han fortæller, at problematikken har været på dagsordenen i mere end 15 år.

Problemer med at sælge

Tilbage i 2016 havde man så store problemer med at sælge boliger på øen, at den daværende kommunalbestyrelse besluttede at gøre det muligt, at man kunne sælge alle huse – på nær dem i den gamle bydel i Ærøskøbing – som fritidshuse. Det gjorde man, da flere huse stod ubrugte og var i forfald.

Konkret besluttede man, at man ikke ville håndhæve reglerne de steder, hvor der er krav om, at huse skal være helårshuse. Det gjaldt både boliger, som var omfattet af lokalplaner, og for de boliger, hvor reglerne kommer fra såkaldte servitutter.

Beslutningen betød, at hvis man købte et hus, hvor lokalplanen sagde, at det skulle anvendes som helårsbolig, kunne man alligevel godt bruge det som feriehus.

Nu hvor der er rigeligt salg i boligerne, frygter lokalpolitikerne, at man ender med at have en ø fyldt med fritidshuse i stedet for et lokalsamfund, hvor folk er på øen hele året. Hvordan man skal løse problemstillingen, har man dog ikke kunnet nå til enighed om i kommunalbestyrelsen.

Forhandling under pres

Lennart Mogensen fra Venstre, Inga Blom Madsen fra Ærø Plus, Leo Holm fra Det Konservative Folkeparti og Jens Weiss, som er løsgænger, var alle fire inviteret til at diskutere problemet hos TV 2 FYN.

De fire politikere havde 20 minutter til at nå til enighed, og trods lidt indledende vanskeligheder lykkedes det politikerne at gøre netop det.

Derfor har de besluttet at gå videre med et forslag, om at man igen håndhæver reglerne om helårsbolig.

- Jeg kan godt se, at når erhvervslivet efterspørger boliger til medarbejderne, så skal vi gøre et eller andet, siger Leo Holm.

I første omgang handler det om de ejendomme, der ikke hører under lokalplaner og er bundet af såkaldte servitutter. Sagen har været behandlet i Teknik-, Miljø- og Havneudvalget, og det skal nu igennem Økonomiudvalget, inden det når byrådet i november.

Men ifølge Lennart Mogensen regner man også med at kunne nå i mål med igen at håndhæve lokalplanerne på øen, så fremtidige købere igen vil være pålagt at benytte huse som helårsbolig.

Kongstanken

At der skulle findes en løsning på 20 minutter, lå ikke umiddelbart i kortene, da partierne har haft svært ved at blive enige om, hvordan man ville løse problemet. Derfor kom det også som en stor overraskelse for flere af politikerne, at det lykkedes.

Der har været uenighed, om hvorvidt man kunne lave reglerne om med tilbagevirkende kraft, hvilket Jens Weiss har argumenteret for, mens blandt andre Venstre var imod.

- Jeg tænker i situationen, at "det kan da ikke være rigtigt, at vi kan få overtalt Jens Weiss til at gå med det, vi egentlig gerne ville", siger Lennart Mogensen (V).

Men Jens Weiss føler også, at han har fået, hvad han kom efter.

- Det har været min kongstanke i lang tid, så jeg var da udmærket tilfreds.

De fire politikere repræsenterer tilsammen 9 ud af kommunalbestyrelsens 15 pladser. Derfor regner Lennart Mogensen med, at man kommer i mål med at gøre idéen til virkelighed inden for kort tid:

- Vi vil gerne have det skrevet ind i vores kommuneplan. Den skal helst være færdig inden 1. januar 2022, og det regner jeg med, at vi når.

Rusland slår igen coronarekorder før nedlukning i Moskva

Rusland er inde i landets værste periode under hele pandemien, og i øjeblikket bliver der dagligt slået nye nedslående rekorder.

Således er lørdag ingen undtagelse, da landet har registreret 1075 nye coronarelaterede dødsfald på 24 timer.

Samtidig blev der opdaget 37.678 nye smittede, hvilket også er rekord i Rusland.

Det bringer det officielle dødstal op på 229.528 i landet, hvor der bor omkring 144 millioner borgere.

Lav vaccinetilslutning

Myndighederne er dog under anklage for at nedtone alvoren af pandemien, og tal fra statistikbureauet Rosstat tegner et langt mørkere billede.

Ifølge Rosstat er mindst 400.000 russere døde med coronavirus fra pandemiens begyndelse til august i år.

En af forklaringerne på den nuværende situation er, at vaccinationsraten er meget lav i Rusland. Det er på trods af, at landet har sin egen vaccine, Sputnik-V.

Kun 36 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet vaccinationsraten skylden for udbruddet, og han har i denne uge opfordret russerne til at udvise ansvar og blive vaccineret.

Alle forretninger lukker

Rusland har været nødsaget til at tage andre midler i brug for at få bugt med coronaudbruddet, der særligt hærger i hovedstaden Moskva.

Derfor vil alle ikke-essentielle forretninger lukke fra 28. oktober til 7. november.

Putin har også godkendt en national betalt ferieuge fra 30. oktober for at bremse den hurtige spredning af virusset.

Fra mandag skal alle Moskva-borgere over 60 år, som ikke har fået vaccinen, desuden blive hjemme i fire måneder, og Moskvas virksomheder skal lade mindst hver tredje af deres ansatte arbejde hjemmefra.

Rift om influenza-vaccinerne på apotekerne

Der er rift om at få et stik med influenzavaccinen, i takt med at vinteren nærmer sig.

Det har de mærket på landets apoteker, hvor de siden 1. oktober har haft travlt med at vaccinere danskere i risikogruppen mod influenza.

Alene de seneste tre uger har apotekerne vaccineret lige så mange danskere i risikogruppen, som de gjorde hele sidste sæson – i alt 200.000 danskere. Det oplyser Birthe Søndergaard, der er sundhedsfaglig direktør i Apotekerforeningen.

- Myndighederne har særligt i år været ude at anbefale, at man får influenzavaccinen, fordi der stadig cirkulerer covid-19 i samfundet. Det har vi virkelig kunnet se på tilslutningen, siger hun til TV 2.

Forventer at flere vil betale

Indtil nu har en gratis influenzavaccine på apoteket kun været tilbudt til personer i risikogruppen. Det vil sige personer over 65 år, gravide i 2. og 3. trimester, visse typer kroniske patienter samt sundheds- og plejepersonale.

Men fredag blev der åbnet for, at folk uden for risikogruppen kan få vaccinen på apoteket mod en betaling på 187 kroner. Samtidig tilbyder flere virksomheder gratis influenzavaccine til deres ansatte.

Eksperter har nemlig peget på, at vi kan stå over for en decideret influenzaepidemi i løbet af vinteren oven på en lang periode med coronarestriktioner og skrappe hygiejneregler.

Da apotekets tilbud kun lige er åbnet, har foreningen ikke tal på, hvor mange der vil have vaccinen mod betaling.

Men Birthe Søndergaard har en forventning om, at flere personer end sidste år tager pungen op af lommen for at få et stik.

Coronavirus og vacciner har fyldt mere i de fleste danskeres bevidsthed, og det kan have påvirket viljen til at blive vaccineret, skønner foreningen.

De to seneste influenzasæsoner har været svagere end normalt, og derfor er der ikke samme immunitet i befolkningen, som der plejer.

Plejepersonale halter bagefter

Apotekerne skønnes at stå for omkring en fjerdedel af alle gratis vaccinationer, der indtil nu er givet mod influenza i denne sæson.

Tallene tager derfor ikke højde for vaccinationerne hos de praktiserende læger eller tilbud på arbejdspladser.

Men på nuværende tidspunkt er efterspørgslen på influenzavaccinerne faktisk for stor til, at Statens Serum Institut (SSI) kan følge med.

Tidligere på ugen fortalte TV 2, hvordan SSI manglede 82.000 influenzavacciner, og at de praktiserende læger derfor måtte aflyse eller udsætte vaccinationer. SSI forsikrede dog, at der var vacciner nok til dem, der har behov for det.

Vi har vacciner nok til både risikogrupperne og de private kunder

John Madsen, Danske Lægers Vaccinations Service

Apotekerforeningen forventer også, at de, der ønsker det, vil kunne få en influenzavaccine hos dem.

- Der kan være apoteker, som ikke har nogen eller har meget få, men vi har fået at vide, at der skulle komme vacciner i næste uge, så det er ikke en vedvarende situation, siger Birthe Søndergaard.

Også Danske Lægers Vaccinations Service, der er landets største udbyder af vacciner, har tidligere forsikret om, at der ikke er grund til bekymring.

- Vi har vacciner nok til både risikogrupperne og de private kunder, siger direktør John Madsen.

Ganske "exceptionelt"

Sundhedsstyrelsen har tidligere udtalt, at de håber, at omkring 95 procent af folk i risikogruppen vil takke ja til influenzavaccinen. Det er et ambitiøst mål, for tilslutningen til influenzavaccinen ligger normalt ikke så højt.

Sidste år, hvor vi også havde coronapandemien, nåede man dog en tilslutning på 75 procent, hvilket af Sundhedsstyrelsen blev kaldt ganske "exceptionelt".

I 2020 købte de danske myndigheder cirka 1,5 millioner influenzavacciner. Men efterspørgslen var så stor, at man på et tidspunkt stod og manglede. Derfor er der i år indkøbt 2,5 millioner vacciner, så man undgår samme situation.

Tilhører man risikogruppen, er vaccinationen fortsat gratis, og tilbuddet om vaccinen gælder frem til 15. januar.

Hun er nabo til grund med skadelige stoffer, men ingen fortalte det til hende

Lone Jensen ordner ukrudt i sin kolonihave ’Larm’ - en stille oase i Nørresundby i Nordjylland.

Men der er alligevel noget, der støjer.

I 30 år har hun boet i området få kilometer fra Forsvarets flyvestation, hvor man har fundet sundhedsskadelige PFOS-stoffer fra brandskum.

Men at området er forurenet, har hun først lige fundet ud af.

Til gengæld har både Forsvaret og Aalborg Kommune kendt til problemet siden 2017.

- At man har vidst det i så mange år – uden at informere os og gøre noget ved det – det synes jeg faktisk er lidt rystende, siger Lone Jensen.

Problem har været kendt længe

Siden Forsvaret og Aalborg Kommune første gang hørte om problemet, har kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer kunnet sprede sig endnu mere. Det fortæller professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet Philippe Grandjean.

- Det her er virkelig alvorligt, og hvis man har kendt til det i flere år, må jeg sige: "Undskyld, har de ikke haft hjælp til at fortolke det her, hvis de ikke selv kunne se, at det var helt galt?", siger han.

Det er jo et sådan set os som forbrugere, der bliver glemt i det her

Lone Jensen, nabo til Forsvarets flyvestation

For fem år siden blev Aalborg Kommune kontaktet af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, der fortalte, at der var massiv forurening med de giftige stoffer.

- Vi har fulgt udviklingen af det, og vi har sammen med myndighederne givet oplysninger om, hvor det er henne. Om det er et problem eller ej, vurderer vi ikke helt alene. Det vurderer vi sammen med tilsynsmyndighederne, siger Visti Salomonsen, der er chef i Ledelsessekretariatet ved Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Rådmand: Tilsyn har ikke været effektivt nok

Det er Aalborg Kommunens opgave at føre tilsyn, men heller ikke her er der blevet gjort meget for at løse problemet – udover at vente på en rapport.

Det erkender rådmand i Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune, Per Clausen.

- Hvis nu vi kunne blive enige om, at Forsvaret har gjort det her alt for dårligt. Kommunerne har ikke været ihærdige nok i deres tilsyn. Og så ud fra den fælles anerkendelse gå i gang med at løse problemet. Det tror jeg vil være det bedste, siger Per Clausen.

Så kommunerne har også svigtet?

- Der er jo ikke nogen tvivl om, at det tilsyn, vi har ført, ikke har været effektivt nok til at forhindre den her forurening i at opstå. Og sådan burde det jo ikke være, siger Per Clausen.

Hvad giftstofferne kan betyde for Lone Jensen og hendes kolonihave, er endnu uvist.

- Det er jo et sådan set os som forbrugere, der bliver glemt i det her, siger hun.

Eksplosion i pris på gødning kan udløse fødevarekrise

Prisen på kunstgødning er tæt på firedoblet, og det kan komme til at påvirke fødevareproduktion.

Det skriver finans.dk.

Og den store prisstigning har fået mange landmænd til at holde igen med indkøb af kunstgødning. Det fortæller direktør Steen Bitsch fra grovvareselskabet Vestjylland Andel. Et selskab, der blandt andet sælger gødning og foder.

- Markedet er nærmest gået i stå og priserne er helt ude af proportioner. Mange gødningsproducenter i Europa har lukket deres produktion, og det har fået priserne til at stige fuldstændig vildt, siger han til TV 2.

Mindre global høst

Forklaringen er en ond cirkel af markedskræfter og økonomi.

Produktion af gødning er stærkt energikrævende, og forbruget af gas står for 90 procent af omkostningerne ved at fremstille en sæk på 100 kilo, der det seneste år er steget fra 150 kroner til 600 kroner.

Det kan udløse en global fødevarekrise

Palle Jakobsen, Agrocom

Stigende energipriser betyder derfor logisk nok, at prisen på gødning går op.

Den meget dyrere gødning betyder så, at efterspørgslen fra landbrug og fødevareproducenter falder drastisk. Hvorefter nogle gødningsproducenter helt indstiller produktionen og får priserne til at stige yderligere.

Ifølge Steen Bitsch bliver konsekvensen, at der kommer til at mangle gødning i 2022.

Uden kunstgødning som vækstfremmer for alverdens afgrøder bliver den globale produktion af fødevarer ramt, siger direktøren fra Vestjylland Andel.

- Det betyder, at der bliver en mindre produktion af korn med et mindre proteinindhold, mindre global høst og fødevarer. Det kan komme til at sætte sig i mange led, siger Steen Bitsch.

Kan udløse fødevarekrise

Både gødningsproducenter i Kina og Europa har enten lukket eller droslet ned for produktionen. Og udviklingen ser ud til at fortsætte med ret grumme perspektiver for den samlede fødevareproduktion.

Det siger markedsanalytiker Palle Jakobsen fra analyse- og rådgivningsvirksomheden Agrocom.

- Det kan udløse en global fødevarekrise. Jeg er ikke så bekymret for de danske forbrugere, for de har råd til at betale mere for deres fødevarer, men den tredje verden kan blive ramt af markant stigende priser, siger Palle Jakobsen til TV 2.

Produkter som brød, mel og pasta vil ifølge markedsanalytikeren være det, der stiger i første omgang. Men svineproducenterne bruger også korn i deres produktion af kød, og det kan spille ind på priserne på området, lyder det.

Ifølge Steen Bitsch er det ikke første gang, verden har set en situation som den nuværende.

- Men i de 30 år, jeg har været i branchen, har vi aldrig set så voldsom en prisstigning som den nuværende, siger han.

Markedsanalytiker Ole Schou fra Kornbasen betegner markedet som "præget af panik". Han vurderer dog samtidig, at de danske landmænd næppe kommer til at køre tomhændede på marken.

Men også, at gødningen formentlig bliver af dårligere kvalitet.

- Realiteten lige nu er, at store dele af gødningsproduktionen i verden lige nu er lukket på grund af energipriserne og at den gødning kommer til at mangle et eller andet sted på markedet til foråret, siger han.