756, 752, 591.

De sidste dages smittetal er de højeste længe, og ifølge eksperter er en ny smittebølge med coronavirus på vej ind over Danmark.

Men hvor urolige skal vi være?

Spørger man tre eksperter, er der ikke grund til bekymring - i hvert fald ikke som udgangspunkt.

Sandheden er, at denne her pandemi ikke har de kløer, den havde før

Lone Simonsen, forsker i pandemier og epidemier Pandemiens klør er forsvundet

Sammenlignet med sidste efterår er Danmark en del bedre rustet mod pandemien, og det skyldes først og fremmest vaccinerne.

75 procent af alle danskere har fået to stik, mens en stor del af plejehjemsbeboere og personer med meget nedsat immunforsvar har fået den tredje vaccinedose.

- Sandheden er, at denne her pandemi ikke har de kløer, den havde før. Det, der er fuldstændig anderledes nu i forhold til de andre bølger af corona, er, at vi har god vaccinedækning, siger Lone Simonsen, der forsker i pandemier og epidemier på Roskilde Universitet.

Den høje vaccinetilslutning er med til at forhindre et stort antal dødsfald og indlæggelser, lyder det.

Hvis ikke det var for vaccinen, ville både smitte-, indlæggelses- og dødstal ligge på et helt andet niveau, mener Lars Østergaard, der er professor og ledende overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.

- Jeg tror, det ville have set ret galt ud, siger han.

Visse danskere er særligt udsatte

Når der bliver zoomet ind på, hvem der fylder i smittestatistikkerne, er efteråret anno 2021 også anderledes end sidste år.

Nu er det især børnene, som ikke kan blive vaccineret, og de, der har valgt ikke at blive vaccineret, der driver smitten.

Det er et valg mellem vaccine eller smitte

Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi

Som hovedregel får børn og unge et meget mildere sygdomsforløb end voksne, og det er sjældent, de bliver indlagt.

Men Astrid Iversen, der er professor i virologi og immunologi på Oxford University, peger på, at de godt kan blive syge.

- Covid-19 er ikke en ligegyldig infektion, heller ikke for børn og unge, og infektionen kan få konsekvenser i form af senfølger, siger hun.

Men den største risiko for et alvorligt coronaforløb ligger hos de danskere, hvor vaccinen har en nedsat effekt på grund af sygdom eller alder, og dem, der har fravalgt tilbuddet om de to stik.

I takt med at vejret er blevet koldere, og den mere smitsomme Delta-variant har vundet indpas, er de to grupper blevet dårligere stillet, mener Astrid Iversen.

- Nu er det ikke et valg mellem vaccine eller ikke-vaccine. Det er et valg mellem vaccine eller smitte, siger hun.

Et smørhul og en guldmedalje

Danmark har ifølge Lone Simonsen "guldmedalje i at få vaccinationsraten helt i vejret". Det udpeger Lars Østergaard også som forklaring på, at vi lige nu ligger godt i feltet, når det handler om at være rustet mod smitten. Også i et internationalt perspektiv.

- Danmark er et smørhul set i et sundhedsmæssigt perspektiv, siger Lars Østergaard.

Andre steder, hvor vaccinationsdækningen er lavere end herhjemme, kæmper man for at holde samfundet åbent, mens bølgen af Delta-varianten skyller ind over dem:

I Moskva er der tirsdag blevet indført udgangsforbud for de ældste indbyggere, Letland befinder sig i fire ugers lockdown, og Storbritanniens regering advarer om. at der ligger "udfordrende tider" forude.

Men herhjemme er mundbind og nedlukninger forsvundet, og vaccinerne er alene om at holde virussen i skak.

De næste måneder bliver en form for svendeprøve for vaccinerne. Derfor er det vigtigt, at så mange som muligt bliver vaccineret, siger Astrid Iversen.

- Det er vores første efterår med vaccinerne, og vi befinder os et godt sted lige nu. Men efteråret er kun lige startet, og der er stadig en del usikkerhedselementer, siger hun.

Restriktioner kan komme tilbage

For eksempel kan en influenzaepidemi presse hospitalerne, der kan opstå en mere smitsom variant, eller vaccinernes effekt kan aftage. Det kan vende op og ned på den stabile situation, Danmark befinder sig i.

Astrid Iversen sammenligner vaccinedækningen under en pandemi med en hullet paraply i regnvejr: Den beskytter til en vis grad og er god nok, hvis det småregner. Men hvis det styrter ned, kan det være nødvendigt at lappe den.

Derfor kan det ifølge alle tre eksperter blive nødvendigt at genindføre nogle af restriktionerne for at holde smitten under kontrol. Dog sandsynligvis i en mildere form end tidligere, fordi vaccinerne allerede beskytter en del.

Der er også et andet scenarie, nævner epidemiforskeren Lone Simonsen.

Det er, at man "kører vinteren igennem" uden voldsomme smitte- og dødstal samtidig med, at antallet af vaccinerede og revaccinerede vokser.

- Så står vi måske til foråret med den berømte flokimmunitet og når et sted, hvor vi er færdige med pandemiperioden, siger hun.

Danske drengebørn, der bliver omskåret som små, er ikke bedre beskyttet mod HIV eller andre sexsygdomme senere i livet.

Det er det klare budskab i et nyt dansk studie, der har undersøgt 810.719 danske mænd og drenge, som Videnskab.dk har beskrevet. Ud af dem var 3.375 blevet omskåret af ikke-medicinske grunde.

- Når vi ser på alle sexsygdommene sammen - blandt andet kønsvorter, syfilis, klamydia, gonoré, herpes og HIV - ser vi, at der samlet set ikke er nogen beskyttelse blandt de omskårne, siger overlæge ved Statens Serum Institut Morten Frisch, der står bag studiet, til Videnskab.dk.

Et argumentet man hører af og til

Professor i Klinisk HIV epidemiologi, Niels Obel, har også læst studiet. Han mener, at det er tiltrængt at slå fast, at drengeomskæring ikke har en væsentlig effekt på kønssygdomme i Danmark

- Det er et argument, man sommetider hører for omskæring af drenge. Derfor mener jeg, det er væsentligt at slå fast, at det ikke er et gangbart argument for omskæring af danske drenge, siger Niels Obel til TV 2.

Han kan ikke sige konkret, hvor hyppigt argumentet optræder, eller hvor udbredt idéen om, at omskæring beskytter mod HIV, er i Danmark. Men professoren fortæller, at han møder argumentet "af og til".

Afrikanske studier viser noget andet

At drengeomskæring beskytter mod kønssygdomme og særligt HIV har ellers været en væsentlig del af begrundelsen for, at WHO siden 2007 har anbefalet frivillig medicinsk omskæring for mænd på det afrikanske kontinent, skriver Videnskab.dk.

Tidligere studier har nemlig vist, at omskæring ændrer mængden og arten af de bakterier, der findes på penis. Det skulle derfor være sandsynligt, at der ligger en beskyttelse mod HIV i at være omskåret.

Det står dog umiddelbart i stærk kontrast til resultaterne fra det danske studie, selvom man ifølge Morten Frisch fra Statens Serum Institut ikke kan overføre resultaterne direkte til Afrika. Men han mener alligevel, at undersøgelsens resultater bør tages til efterretning, siger han til Videnskab.dk.

Omskæring i Danmark har været til debat den seneste tid, efter TV 2 viste dokumentaren 'Omskæring bag lukkede døre'. Læs mere om dokumentaren her.

Moskovitter over 60 år skal blive hjemme i de næste fire måneder, og Moskvas virksomheder skal lade mindst hver tredje af deres ansatte arbejde hjemmefra.

Den ordre kommer tirsdag fra borgmesteren i den russiske hovedstad, efter at de seneste tal har vist en stigning i antallet af coronarelaterede dødsfald.

Borgmesteren, Sergej Sobjanin, har også udvidet kravet om, at ansatte i servicesektoren bliver vaccineret.

I de seneste 24 timer er 1015 mennesker, som var smittet med coronavirus, døde i Rusland. Det er det højeste antal, siden pandemien brød ud.

Dødstallet i landet er steget næsten hver dag i de seneste uger.

De nye regler i Moskva træder i kraft på mandag og gælder frem til 25. februar.

Havde udelukket ny nedlukning

Tidligere tirsdag foreslog den russiske regering at indføre en uge, hvor alle arbejder hjemme eller holder fri fra arbejde. Det skal være med til at nedbringe smittespredningen.

Hidtil har regeringen ellers udelukket, at der ville komme en ny nedlukning, som man så sidste år. Den ramte både økonomien og opbakningen til præsident Vladimir Putin.

- Der er ingen nemme løsninger. Jeg vil betegne dem som tvungne, men nødvendige, siger den russiske premierminister, Mikhail Misjustin, ifølge nyhedsbureauet Tass.

Rusland har officielt registreret over 225.000 dødsfald blandt coronasmittede, siden pandemien brød ud i begyndelsen af 2020.

Men myndighederne er længe blevet beskyldt for at underrapportere antallet og nedtone alvoren ved pandemien, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tal fra det statslige statistikbureau, Rosstat, som blev offentliggjort tidligere på måneden, peger i retning af, at det samlede dødstal snarere ligger over 400.000.

Kun omkring hver tredje russer er færdigvaccineret, viser tal fra statistiksiden Statista.

Rusland har omkring 144 millioner indbyggere.

Efter en opblussen af coronasmitte på plejehjem i august og september er smitten nu gået markant ned.

I sidste uge blev der registreret tre smittetilfælde. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Man skal tilbage til starten af juli for at finde et lavere antal smittede på plejehjemmene i løbet af en uge.

Tredje stik virker

I sidste uge blev der samtidig registreret tre dødsfald, hvor personerne var smittet med coronavirus. Det er mere end en halvering af antallet i september

Hvis man sammenligner det gennemsnitlige antal ugentlige smittetilfælde i august og september med oktober, er antallet dykket 75 procent.

I september begyndte man at give plejehjemsbeboere et tredje stik med en coronavaccine.

Og det er hovedårsagen til, at smitten er faldet kraftigt. Det vurderer Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

- I resten af samfundet har vi i øjeblikket stigende smitte. Men det er gået uden om plejehjem, så det kan vi kun tilskrive, at vi har givet tredje dosis til plejehjemsbeboerne, siger han.

Toppede i december

Smitten på plejehjem toppede i december sidste år og januar i år, hvor der var flere uger med 400-500 smittetilfælde og omkring 100 dødsfald.

Efter den første runde af vaccinationer på plejehjemmene faldt smitten i løbet af vinteren og foråret, mens der i sensommeren altså har været en mindre opblusning.

Samlet har der været omkring 4000 smittetilfælde på de danske plejehjem. Der er omkring 40.000 plejehjemsbeboere i Danmark.

Der er registreret knap 1000 coronadødsfald blandt plejehjemsbeboere siden marts 2020. Det svarer til 37 procent af det samlede antal coronadødsfald i Danmark.

Afstand og håndsprit skal tilbage i frederikshavnernes bevidsthed, lyder nu anbefalingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed til landets nordligste kommune.

Her stiger coronasmitten med bekymrende fart, og kommunen rammer tirsdag et incidental på 176,8. Det svarer til, at 80 personer den seneste uge er testet positive, hvilket er det højeste incidenstal for covid-19 i Jylland.

- Det går desværre lidt stærkt for tiden. Vi har i dag fået et bekymringsopkald fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som sidder og følger med i smitten, siger kommunens borgmester Birgit S. Hansen (S).

Smitte i nord og syd

Det er særligt erhverv og skoler, der er ramt. Den såkaldte erhvervssmitte florerer især i den nordlige del af kommunen.

- Så er der nogle skoleelever i den sydlige del af kommunen, der fylder i denne her triste statistik, og det er jo allermest synd for de smittede, siger Birgit Hansen.

Men der er også bred samfundssmitte, og derfor lyder anbefalingen nu fra Styrelsen for Patientsikkerhed om at styrke indsatsen på coronaområdet.

- Vi skal være med til at genoplive det her med at huske at holde afstand, lade sig teste og spritte hænder. Alle de ting, vi egentlig måske var kommet lidt væk fra, siger borgmesteren.

Flere tests

Det betyder nu, at kommunen vil tage fat i Region Nordjylland for at få flere teststeder tæt på. Men også vaccinerne skal der skrues op for, lyder det.

- Der er mulighed for her i weekenden både i Frederikshavn og i Skagen at blive vaccineret med enten første eller anden coronavaccination. Fordi det betyder så meget, at man lader sig vaccinere, siger Birgit Hansen.

Epidemiolog ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen forventer, at smitten når sit højeste omkring jul.

- Epidemien vokser lige nu i et tempo, som vil fortsætte de næste måneder. Om en måned vil den være dobbelt så stor og fire gange så stor ved juletid, siger han.

Der er registreret yderligere 756 smittetilfælde med covid-19 i Danmark. Det viser tirsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det svarer til 1,85 procent af de knap 41.000 test, der indgår i opgørelsen. Tallet – der kaldes positivprocenten – er det højeste i ti uger.

Den stigende positivprocent peger ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på en voksende epidemi. Det skriver han på Twitter.

Kontakttallet, der er en beregning af, hvordan smitten med covid-19 spreder sig, er godt nok stabilt. Men andre ting peger altså på en stigning.

Stigning er forventeligt

Også Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet, forventer en voksende epidemi. Han er ikke afvisende over for, at landet lige kan kigge ind i en ny smittebølge.

- Vi har set i kortene, at det vil ske på et eller andet tidspunkt her i løbet af efteråret og vinteren, da vi har fjernet alle restriktioner, og folk i overvejende grad på grund af årstiden er indendørs.

- Men det er forventeligt, og ikke noget der i særlig grad gør mig bekymret, siger Allan Randrup Thomsen.

Han påpeger, at det især er unge og fuldt vaccinerede, der bliver smittet med corona. Og fordi de grupper oftest vil have lettere ved at håndtere et forløb med coronasmitte, så vil det ikke lægge et stort pres på sundhedsvæsenet.

- Overordnet set vil jeg sige, at selvom vi kan få høje smittetal, så forventer jeg ikke at se indlæggelsestal, der er udfordrende i væsentlig grad for sundhedsvæsenet, siger Allan Randrup Thomsen, som af samme årsag ikke ser grund til at genindføre nationale coronarestriktioner.

Dagens indlæggelsestal

Der er nu 120 indlagte med covid-19 på landets hospitaler. Det er én færre end et døgn tidligere og første gang i fem dage med et fald.

Af de indlagte er 15 indlagte på en af landets intensivafdelinger, og 8 af dem er tilkoblet en respirator. Mandag gjaldt det for 13 og 7 personer.

Der er sket 25 nye indlæggelser af smittede siden sidste opgørelse. Når det samlede antal indlagte ikke falder, skyldes det, at der også er sket udskrivelser.

Derudover er der sket to dødsfald blandt smittede. Det vides ikke, om de var indlagt på hospitalet, og det derfor har påvirket indlæggelsestallet.

I alt er 2690 smittede afgået ved døden under epidemien i Danmark.

Der er tirsdag ikke kommet nye tal for, hvor mange danskere der har fået en vaccine mod covid-19. Det skyldes tekniske problemer hos SSI.

Kontakttallet for coronavirus er igen i denne uge beregnet til 1,0. Det oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Kontakttallet er en beregning af, hvordan smitten med coronavirus spreder sig i samfundet.

Når tallet er 1,0, svarer det til, at 10 smittede vurderes at sende smitten videre til 10 andre.

Andre tal viser noget andet

Kontakttallet er et blandt flere nøgletal, som sundhedsmyndigheder, politikere og eksperter bruger til at følge udviklingen i coronapandemien.

Magnus Heunicke påpeger, at andre tal – modsat kontakttallet – indikerer, at epidemien i øjeblikket er i vækst.

Han nævner en stigende positivprocent, der dækker over, hvor stor en andel af de testede, som er positive for coronavirus.

Hvis man tester nogenlunde lige mange om dagen, og der er en større andel af positive, kan det indikere stigende smitte i samfundet, som bare ikke bliver opdaget.

Stigende incidens

Tallet blev mandag opgjort til 1,68, hvilket er det højeste i 2 måneder.

Derudover har incidensen også været stigende på det seneste. Tallet dækker over antallet af smittetilfælde per 100.000 indbyggere.

- Det er vigtigt, at alle bliver testet ved symptomer og tager imod vaccination og revaccination. 1,5 millioner danskere inviteres de kommende måneder til tredje stik, skriver Magnus Heunicke på Twitter.

Det var muntre tider, da Storbritannien som en af de første nationer i Europa i juli åbnede samtlige dele af samfundet uden coronarestriktioner.

Nu ser det hele noget mere efterårsgråt ud.

I hvert fald advarer den britiske regering nu om, at landet ser ind i nogle særdeles hårde måneder, hvor smittetallene vil stige, og der ifølge regeringens egne eksperter er overhængende fare for, at sundhedsvæsenet bringes under hårdt pres.

Bekymrende situation

Antallet af daglige smittede i Storbritannien er steget støt gennem oktober og nåede mandag op på 49.156 nye smittede. Det er blot 19.000 færre end 8. januar 2021, hvor allerflest briter blevet testet positiv.

Og det er det højeste niveau siden 17. juli, hvor en hård smittebølge også havde ramt Storbritannien.

Hvis den nuværende tendens fortsætter, vil smittetallene vokse noget tid endnu, siger Andrew Hayward, som er epidemiolog og rådgiver for den britiske regering, til mediet GB News. Og så kan det ifølge ham bliver svært at finde plads og personale nok i sundhedsvæsenet.

Andrew Hayward kalder coronasituationen, som den ser ud i øjeblikket, for bekymrende, fordi der er "enormt potentiale for, at sundhedsvæsenet kommer under massivt pres."

Regeringen: Vi går "udfordrende" tid i møde

Men selvom der er tale om relativt høje coronatal, er det ikke som sådan overraskende, lyder det fra en talsmand for den britiske premierminister, Boris Johnson.

- Vi har altid vidst, at de kommende måneder ville blive udfordrende, siger han ifølge The Guardian og fortsætter:

- Vi ser, at antallet af smittede, indlagte og døde med covid-19 nogenlunde harmonerer med de modeller, vi havde for nogle måneder siden. Vaccinationsprogrammet er vores primære forsvarsværk.

Vi bliver nødt til potentielt at tænke over andre foranstaltninger, hvis tingene kommer ud af kontrol

Andrew Hayward, epidemiolog

Fra regeringen lyder det, at vaccinationerne sørger for at bryde den direkte sammenhæng mellem høje smittetal og høje indlæggelses- og dødstal.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University var antallet af britiske døde med coronavirus da også flere gange højere, sidste gang smittetallene befandt sig på samme niveau.

Men ifølge The Guardian var antallet af døde i sidste uge 11,4 procent højere end ugen før, mens indlæggelsestallet sidste uge var steget med 6,9 procent i forhold til ugen før.

Forbindelsen er ikke brudt

I The Guardian siger Kit Yates, der er matematisk biolog på britiske University of Bath, at man ikke kan afskrive smittetal som en vigtig indikator på, hvordan det går med epidemien.

- Smittetallene betyder ikke det samme, som de gjorde før vaccination, men forbindelsen mellem smittede og døde er ikke brudt, siger Kit Yates.

Herefter påpeger hun det ifølge hende "uacceptable" i, at Storbritannien i øjeblikket registrerer flere end 120 daglige dødsfald med covid-19.

- Når man ser på tallene fra vores naboer i Europa, bliver det tydeligt, at det ikke behøver at være sådan her, tilføjer hun.

To tredjedele er vaccineret

Mens Storbritannien var blandt de allerhurtigste til at vaccinere sin befolkning indtil midt på sommeren, er de siden droppet ned af ranglisten. Ikke fordi de ikke har adgang til vacciner nok, men snarere fordi mange briter ikke ønsker at lade sig vaccinere.

I skrivende stund er to tredjedele af alle briter vaccineret, men særligt blandt de yngre befolkningsgrupper kæmper myndighederne med at få folk til at lade sig stikke i armen. I nogle dele af England har kun fem procent af de 12 til 15-årige ladet sig vaccinere, og det afspejler sig også i smittetallene særligt blandt børn.

Ifølge den officielle britiske statistikmager, Office for National Statistics, har omkring hvert tiende britiske barn mellem 7 og 11 år haft coronavirus i løbet af sidste uge.

Som grund til de høje smittetal peger epidemiolog Andrew Hayward over for Sky News desuden på, at efterårets ankomst som regel bringer en stigning i antallet af lungeinfektioner med sig. Samtidig påpeger han, at det er ved at være lang tid siden, mange briter blev vaccineret, hvorfor immuniteten i samfundet kan være på vej ned.

Derfor mener han også, at den britiske regering ikke bør udelukke at tage skrappere metoder i brug for at holde epidemien stangen.

- Vi bliver nødt til at få vaccinationsraterne op, og vi bliver nødt til potentielt at tænke over andre foranstaltninger, hvis tingene kommer ud af kontrol, siger Andrew Hayward.