Der må være store smil i Jysk-butikkerne over hele landet.

Koncernen, der begyndte i Silkeborg og nu har hovedsæde i Aarhus, har nemlig udbetalt bonusser til alle sine medarbejdere.

Årsagen er, at der blev landet et godt regnskab efter pandemien. Der var nemlig rigtig mange, der brugte pandemien som anledning til at ændre indretning i deres hjem.

Ifølge virksomheden har de butiksansatte gennemsnitligt fået 14.500 kroner i bonus, mens medarbejderne på hovedlageret i Uldum i Hedensted Kommune har fået omkring 8.600 kroner.

I alt er der udbetalt 22 millioner kroner i bonus, oplyser Jysk.

- Det er en vigtig værdi i vores virksomhed, at vi anerkender hinandens succeser, og det er bonusserne også udtryk for, udtaler Bo V. Andersen, country manager for Jysk i Danmark i en pressemeddelelse.

Der er forskel på, hvor meget omsætningen er steget i Jysks forskellige butikker, og der er derfor også forskel på, hvor store bonusser der er delt ud. For logistikmedarbejdere, der ikke selv sælger varer, afgøres bonussen af blandt andet sikkerheden på arbejdet og optimal pakning af paller, skriver Jysk.

Det er ikke længe siden, at Bestseller-koncernen udbetalte en ekstra månedsløn til sine ansatte.

Det gav genlyd i hele landet, da det kom frem, at 187 personer fra Korsør havde voldsomt høje koncentrationer af det sundhedsskadelige fluorstof PFOS i blodet, efter at de havde spist kød fra kvæg, der havde græsset på en stærkt forurenet mark.

Nu viser det sig, at man i Odense Kommune også har fundet for høje koncentrationer af det farlige stof i et vandløb og på en mark, hvor der i en årrække har gået græssende kødkvæg.

Siden PFOS blev fundet i ekstremt høje koncentrationer i Korsør, er man i mange kommuner gået i gang med at få undersøgt udbredelsen af PFOS, der blev forbudt i 2011. I Odense opdagede man giftstoffet, da man i juni tog vandprøver fra området Krogagerrenden i forstaden Seden i forbindelse med et naturprojekt.

Da analyserne kom tilbage fra laboratoriet, viste det sig, at der var PFOS i vandet, og at koncentrationerne var markant højere end tilladt. Analyserne fra vandet bliver opgjort i enheden nanogram per liter (ng/l), der ikke må være højere end 0,65, men i de to vandprøver lød resultatet på 30 og 36 ng/l.

I 25 år har der gået kødkvæg på marken. Lige nu går der otte kreaturer, som skulle være solgt som kød. Fødevarestyrelsen har dog anbefalet, at Odense Kommune får analyseret kødet fra tre af dyrene for PFOS. Så indtil de resultater er klar, er der aftalt et totalt stop for salget af kød.

Langt til Korsør-niveau

Odense Kommune satte umiddelbart efter fundene et hegn op langs Krogagerrenden, så kreaturerne ikke længere kunne drikke af vandløbet. Og herefter blev der taget yderligere prøver fra selve marken, hvor fem ud af ni prøver viste relativt markante overskridelser.

Koncentrationerne af PFOS er dog langtfra lige så alvorlige som i Korsør, hvor en måling fra jorden viste en koncentration, der var 5400 gange højere end tilladt.

I Odense har de højeste koncentrationer i jorden været 27 gange lavere end i Korsør, mens prøverne fra vandet har været 1000 gange lavere.

Professor i miljømedicin Philip Grandjean mener derfor heller ikke, at de to fund kan sammenlignes. Han understreger dog samtidigt, at der er grund til at få foretaget flere prøver.

- Det er rigtigt, at koncentrationen er lav set i forhold til sagen fra Korsør, så der er umiddelbart ikke nogen grund til at blive skræmt. Men det er svært at sige, om prøverne er repræsentative for, hvad der reelt findes af PFOS i området. Det er et øjebliksbillede af, hvad der findes i 2021 på de konkrete steder, siger Philip Grandjean og fortsætter:

Odense Kommune har ikke noget overblik over, hvem der har fået kød fra kvæget og ifølge afdelingschef for Erhverv og Bæredygtighed, Boie Frederiksen, er der ingen planer om at undersøge det, før kødet fra den nuværende bestand er blevet analyseret.

”Odense Kommune afventer resultatet af de prøver, der tages af de slagtedyr, der har afgræsset det pågældende areal. Dyrene er endnu ikke sendt til slagtning. Først her bliver prøverne udtaget af kødet. Yderligere undersøgelser i relation til distribution syntes ikke relevant, før disse data foreligger”, skriver han i et skriftligt svar.

Philip Grandjean ved dog, hvad han ville gøre, hvis han havde kød fra tidligere slagtninger i fryseren.

- Hvis der skulle sidde nogen, der ved, at de har noget frossent kød fra tidligere slagtninger, så vil det være en god idé at få det analyseret.

Pilen peger på industriområde

I Odense Kommune har man ikke fundet en konkret kilde til forureningen med PFOS, men man vurderer, at forureningen stammer fra et industriområde syd for det kommunale areal.

Gør I mere for at undersøge, hvor forureningen stammer fra?

"For nuværende er fokus for Odense Kommune at kortlægge forureningens omfang på det pågældende areal, hvor der er konstateret PFOS. Resultatet af de seneste jordprøver foreligger forventeligt i uge 43 og kan forhåbentlig bidrage til at fastlægge forureningens omfang, skriver Boie Frederiksen.

Kommunen har ikke tænkt sig at foretage målinger af PFOS i grundvandet under marken.

"Odense Kommune vurderer, at det ikke er relevant, da der ikke sker indvinding af grundvand til drikkevandsbrug inden for en radius af mindst 1,5 kilometer”, skriver Odense Kommune.

Men det er en fejl, mener Philip Grandjean.

- Jeg mener, at man bør foretage målinger af grundvandet, så man bedre kan vurdere, hvor meget af den forurenede jord man skal have fjernet. Selvom man ikke bruger grundvandet til drikkevand i dag, kan man jo sagtens forestille sig, at der senere kommer en drikkevandsboring tættere på stedet, siger han.

Smittetallene stiger. Og det samme gør positivprocenten.

En ny smittebølge er rullet ind over Danmark, fortæller flere eksperter. Blandt andre epidemiolog ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen, der forventer, at smitten når sit højeste omkring jul.

- Epidemien vokser lige nu i et tempo, som vil fortsætte de næste måneder. Om en måned vil den være dobbelt så stor og fire gange så stor ved juletid, siger han.

Coronavirus har bedre vilkår for at sprede sig i de kolde måneder, hvor folk samles mere indenfor. Den seneste måneds tid har smittetallene været støt opadgående, mens de den seneste uge har ligget mellem 600 og 800.

Og positivprocenten, der mandag var på 1,68, har ikke været højere siden midten af august.

Viggo Andreasen hæfter sig ved, at testkapaciteten har været nogenlunde konstant, mens smittetallene er steget.

- Det er tegn på vækst i coronaepidemien, siger han.

Foreslår mundbind på skoler

Den konklusion melder Jørgen Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, sig enig i.

Han mener, at vi skal holde nøje øje med børnene under 12 år, som ikke bliver vaccineret. Tal fra Statens Serum Institut viser en indlæggelsesprocent på omkring en procent i aldersgruppen 0-9 år. Dermed bliver 1 ud af 100 bekræftet smittet indlagt.

- Så hvis epidemien udvikler sig og primært gør det i aldersgruppen under 12 år, vil vi se et stigende antal indlagte børn og flere børn, der skal passes hjemme af forældre, siger han.

Han mener, at det er forkert, når der tales om corona som en uskyldig infektion blandt børn, der ikke giver de store udfordringer. Nogle bliver "rigtig, rigtig" syge, siger han, og han opfordrer til skrappe metoder, hvis smitten fortsætter blandt børnene.

- Man kan være nødt til at indføre mundbind i nogle skoler eller lukke skoler med højt smittetryk.

Ikke et presset sundhedsvæsen

Spørger man Viggo Andreasen, kan man forvente, at alle ikkevaccinerede – både børn og voksne – har haft corona ved udgangen af denne eller næste vintersæson. Men han mener ikke, at den stigende smitte bør betyde gensyn med de restriktioner, vi har lært at kende under epidemien.

- Vi er gået tilbage til en mere traditionel måde at bekæmpe en epidemi på, hvor det gælder om at beskytte dem, der er mest i risiko. Det ser vi eksempelvis med boosterstik til den ældre del af befolkningen, siger han.

75 procent af befolkningen er færdigvaccineret, og mange ældre og sårbare er godt i gang med at få det tredje såkaldte boosterstik, der sikrer ekstra beskyttelse. Ifølge Viggo Andreasen bør man derfor heller ikke være bekymret for et presset sundhedsvæsen.

- De næste måneder vil antallet af indlagte ligesom smittetallene blive ganget med tre til fire. Det vil betyde omkring 3-400 indlagte ved juletid, og hospitalsvæsenet begynder først for alvor at pippe omkring 600, som vi så det ved sidste jul, siger han.

Lignende ro er at finde hos Nils Strandberg, der er tidligere direktør i Statens Serum Institut. Han forklarer, at den ikkevaccinerede del af befolkningen består af to nogenlunde lige store grupper: børnene, der ikke får tilbudt vaccine, og så de voksne, der siger nej tak.

Ifølge den tidligere direktør får børnene et "meget mildt" sygdomsforløb, og samtidig er mange af de nej-sigende voksne også i den yngre afdeling.

- Vi vil se flere indlæggelser, men ikke flere end vi kan håndtere, siger han og forudser derfor heller ikke et restriktionscomeback.

- Det er en saga blot. Jeg tror, vi kan håndtere det med de tiltag, vi har i dag, siger han.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen.

Regeringen i Letland lukker fra torsdag det meste af landet ned på ny for at få en smittestigning med coronavirus under kontrol.

Det oplyser premierminister, Krisjanis Karins, mandag aften efter et møde i landets coronakriseråd.

For at få styr på smittespredningen vil der fra 21. oktober til 15. november blive indført flere restriktioner i det baltiske land.

Tilbage til fjernundervisning

Det betyder blandt andet, at alle butikker og virksomheder – med undtagelse af dem, der tilbyder essentielle ydelser – skal holde lukket.

Landets skoler skal gå tilbage til fjernundervisning, mens folk kun har lov til at forlade hjemmet mellem klokken 20 og klokken 5, hvis de har en særlig grund til dette.

Tiltagene ventes at blive formelt godkendt onsdag.

Coronasituationen har på det seneste udviklet sig til det værre i Letland, selvom landet løbende har indført nye restriktioner.

Sundhedsmyndighederne oplyste mandag, at der de seneste fjorten dage er blevet registreret cirka 1307 nye smittede per 100.000 indbyggere. Det er det højeste niveau i landet, siden pandemiens begyndelse.

En af årsagerne til smittestigningen er, at kun knap halvdelen af landets 1,9 millioner indbyggere er blevet fuldt vaccineret mod corona.

Regeringen har ellers i månedsvis forsøgt at få flere til at lade sig vaccinere, men kun med moderat succes.

Ifølge statistikbanken Statista har Letland de seneste syv dage registreret 84 døde med covid-19. Det svarer til 4,4 dødsfald per 100.000 indbyggere.

Til sammenligning har Danmark den seneste uge registreret 0,2 dødsfald per 100.000 indbyggere.

Letland har under hele pandemien registreret 185.614 smittede og 2890 døde med covid-19.

En stor mand. Firestjernet general. Og den første sorte på posten som udenrigsminister.

Colin Powell var på mange måder en skikkelse, der fyldte i det storpolitiske landskab. Og det kunne aflæses, da nyheden om USA's tidligere udenrigsminister mandag døde i en alder af 84 år.

Per Stig Møller var en af de danske toppolitikere, som havde meget at gøre med Colin Powell i de år fra 2001 til 2005, hvor han fungerede som udenrigsminister for George W. Bush.

- Han var en mand, man kunne være på fortrolig fod med på tomandshånd. Og man kunne regne med de aftaler, man havde lavet, det holdt også, siger Per Stig Møller, der var udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti, til TV 2.

Lyttede til Danmark

Danmark havde EU-formandskab i den indledende fase af Colin Powells tid som udenrigsminister. Og det gav det lille land mod nord en vis pondus.

- Det betød, at vi også bevarede kontakten i årene derefter. Der blev lyttet til os, men han ringede også for at fortælle, at nu agtede USA at gøre sådan og sådan. Der skulle ikke være nogen overraskelser, vi kom i vanskeligheder og ikke kunne kommentere på, fortæller Per Stig Møller.

Powell var en erfaren og hædret militærmand, der begyndte sin karriere med to udsendelser til krigen i Vietnam i 60'erne og 70'erne.

Under præsident Ronald Reagan blev Colin Powell i 1987 udnævnt til landets første afroamerikanske nationale sikkerhedsrådgiver.

Der blev lyttet til os, men han ringede også for at fortælle, at nu agtede USA at gøre sådan og sådan

Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti

Hans popularitet i hjemlandet steg støt i forbindelse med den amerikanskledede koalitions sejr i Golfkrigen, selvom også Powell måtte sande, at sandheden kan vise sig at være krigens første offer.

Powell sagde ved en tale i 2003 i FN's sikkerhedsråd, at Iraks daværende præsident, Saddam Hussein, udgjorde en stor fare, fordi Irak havde masseødelæggelsesvåben. Men det blev senere udlagt som forkerte efterretninger og et misvisende grundlag for at indlede den blodige krig i Irak.

- Det er en skamplet, og det vil altid være en del af mit eftermæle, indrømmede Powell i 2005 selv i et interview med ABC.

Tale var et dybt sår

Per Stig Møller havde den omstridte tale oppe at vende med Colin Powell.

- Det var et dybt sår. Powell fortalte mig, hvordan han havde siddet med CIA og gennembanket materialet, hvor det ikke passede, men det (masseødelæggelsesvåben, red.), lykkedes det altså at overbevise ham om, og han bar på det til sin død, siger Per Stig Møller.

TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster, betegner Colin Powell som en ener.

- Og så var han bredt respekteret både i det demokratiske parti og hos republikanerne. Han var på mange måder et symbol på, hvordan amerikansk politik også har forandret sig over tid, siger Mirco Reimer-Elster.

Politisk gik Colin Powell over mod at støtte Barack Obama, da denne blev præsident i 2008. Ved de sidste fire valg stemte Powell således på Demokraterne og var en arg kritiker af Donald Trumps embede.

Ikke desto mindre har både det demokratiske og det republikanske parti gennem årene søgt Powells støtte. Og det viser ifølge Danmarks tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen hans brede appel, som kunne se tingene fra flere sider.

- Han skabte historie som den første sorte amerikanske udenrigsminister, men han formede også verdenshistorien over flere årtier både med og uden uniform, siger Anders Fogh Rasmussen i en pressemeddelelse.

- Med hans bortgang har Amerika og den frie verden mistet en stor statsmand, siger Anders Fogh Rasmussen.

Colin Powell døde efter komplikationer efter smitte med coronavirus. Han led ifølge flere amerikanske medier også af leukæmi, og den præcise dødsårsag er ikke oplyst. Powell var færdigvaccineret mod coronavirus.

Han efterlader sig en kone og tre børn.

Tjekkiets præsident, Milos Zeman, er blevet så syg, at han ikke er i stand til at varetage sit embede.

Det meddeler læger på det hospital, hvor præsidenten er indlagt, ifølge formanden for det tjekkiske senat, Milos Vystrcil.

Lægerne mener, at det er usandsynligt, at den 77-årige præsident kan vende tilbage til sit arbejde inden for de kommende uger.

- Ifølge hospitalets vurdering og i lyset af præsident Zemans underliggende sygdom er de langsigtede prognoser for hans helbred højst usikre, siger senatsformanden.

Derfor må parlamentet nu overveje at aktivere en særlig bestemmelse i Tjekkiets forfatning. Den overdrager præsidentens beføjelser til parlamentet, siger Vystrcil.

Zeman blev indlagt på et hospital 10. oktober. Det var dagen efter, at Tjekkiet havde holdt parlamentsvalg.

Har været svækket i længere tid

Blandt de vigtigste opgaver, præsidenten har i den kommende tid, er udnævnelsen af en ny regering.

Ved valget tabte premierminister Andrej Babis, som er præsidentens politiske allierede, til en gruppe oppositionspartier.

Hvis begge kamre i parlamentet er enige, giver forfatningen mulighed for, at præsidenten fritages for sine forpligtelser, hvis han ikke er i stand til at varetage dem.

Hans opgaver og beføjelser skal i givet fald deles ligeligt mellem premierministeren og formanden for underhuset. Sidstnævnte vil så få opgaven med at udpege en ny premierminister.

Oppositionen har flertal i underhuset og planlægger at danne regering. Noget som den får nemmere ved, hvis parlamentet ser sig nødsaget til at fratage præsidenten sine beføjelser.

Det nye underhus samles først 8. november og vil formentlig først kunne stemme om spørgsmålet til den tid.

Men Vystrcil siger mandag, at han er i kontakt med de forskellige partier.

Petr Fiala, der er oppositionens bud på en ny premierminister, kalder den melding, der kom fra hospitalet mandag, "meget alvorlig".

Det er ikke officielt oplyst, hvad præsidenten fejler. Men Zeman har været svækket gennem noget tid. Ifølge tjekkiske medier lider han af en leversygdom.

Sundhedsminister Magnus Heunicke har flere gange opfordret danskerne til at lade sig vaccinere mod influenza.

Men nu er efterspørgslen på influenzavaccinerne for stor til, at Statens Serum Institut (SSI) kan følge med.

Således ligger der bestillinger på 82.000 doser fra apoteker, læger og klinikker, som styrelsen på nuværende tidspunkt ikke kan efterkomme.

Det oplyser SSI’s pressetjeneste til TV 2.

Bør prioritere de svageste

Den store efterspørgsel betyder blandt andet, at praktiserende læger er nødt til at aflyse eller udsætte vaccinationer af patienter, fortæller Jørgen Skadborg, der er konstitueret formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

- Manglen på vacciner gør, at man bør prioritere de svageste i samfundet, selvom det er forståeligt, at private virksomheder gerne vil vaccinere ansatte, siger han.

Det har konsekvenser for dem, der har allermest brug for vaccinen, når doserne ikke slår til, mener Jørgen Skadborg.

- Det er ikke særlig smart, at vaccinerne ikke bliver distribueret til risikogrupperne. Det trænger til mere styring fremover, siger han.

De mange nedlukninger og øget hygiejne under coronakrisen betyder, at en række luftvejssygdomme er blevet undertrykt. Infektioner, som ventes at vende tilbage i løbet af efteråret og vinteren.

De ældre, sundhedspersonalet og børnene, har endnu tid nok til at få deres stik i de kommende uger

Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut

Når myndighederne derfor har opfordret befolkningen til at huske influenzavaccinen, har det været for at forebygge fornyet pres på sundhedsvæsenet.

Rekordhøj leverance af vacciner

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at der i år er bestilt flere vacciner hjem end i de foregående to år.

- Der er bestilt et meget stort antal influenzavacciner – omkring 2,5 millioner influenzavacciner sammenlignet med omkring 1,6 millioner i 2020 og 1 million i 2019. Samtidig er der sikret en stor mængde højdosis vacciner til de ældste og vacciner til børn i alderen 2-6 år, skriver ministeriet i et skriftligt svar.

Jørgen Skadborg forventer derfor også, at problemet med tiden går i sig selv.

- Men lige nu er der et enormt problem med uvished for dem, der skal udsætte lægetid, fordi der ikke er en vaccine til dem, siger han.

Danske Lægers Vaccinations Service, der er landets største udbyder af vacciner, satte sidste år virksomhedsvaccinationer på pause, fordi der manglede vacciner.

Men direktør John Madsen fortæller til TV 2, at der ikke er grund til bekymring i år.

- Vi har vacciner nok til både risikogrupperne og de private kunder, siger han.

På landets apoteker er der også stadig vacciner på lager.

- 390 apoteker tilbyder gratis vaccination for alle i risikogruppen. På hjemmesiden kan man se, hvilke apoteker i nærheden der vaccinerer. Man kan bare komme lige ind fra gaden og behøver ikke bestille tid, siger Birthe Søndergaard, sundhedsfaglig direktør i Danmarks Apotekerforening.

Hun understreger, at det indtil på fredag kun er personer i risikogruppen, der kan få vaccinen. Herefter kan alle, der ønsker det, blive vaccineret på apoteket mod betaling.

Flere vacciner på vej

Statens Serum Institut fortæller mandag, at 650.000 personer ifølge seneste opgørelse er blevet vaccineret.

Da de i alt har sendt 1,3 millioner vacciner ud, bør der ifølge instituttet på nuværende tidspunkt være 650.000 doser tilbage i samfundet klar til at blive brugt.

Derudover lander yderligere 200.000 doser i uge 43, skriver SSI i et skriftligt svar.

- Det er mere end rigeligt til risikogrupperne, så der burde ikke være et problem, oplyser Lasse Vestergaard, afdelingslæge på Statens Serum Institut.

Det er ikke særlig smart, at vaccinerne ikke bliver distribueret til risikogrupperne.

Jørgen Skadborg, konstitueret formand i PLO

SSI skriver, at vaccinerne ikke er tiltænkt den del af befolkningen, som typisk kan tåle influenza.

- Målgrupperne, de ældre, sundhedspersonalet og børnene har endnu tid nok til at få deres stik i de kommende uger, siger Lasse Vestergaard.

Han peger på, at højsæsonen først indfinder sig i november og december.

Sundhedsstyrelsen vurderer, at der på nuværende tidspunkt ikke er behov for at ændre på planen for influenzavaccination.

- Selvom enkelte influenzavacciner lige nu er i restordre, kommer der nye leverancer i uge 43, 45 og 46, skriver Sundhedsministeriet på vegne af styrelsen til TV 2.

Efter artiklen blev publiceret er der tilføjet en ny kommentar fra Danske Lægers Vaccinations Service og en kommentar fra Danmarks Apotekerforening.

Nye tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at langt størstedelen af de patienter, der er indlagt med covid-19, er færdigvaccinerede.

Den seneste opgørelse fra 17. oktober viser, at 66 personer, som er færdigvaccinerede, er blandt de 115, der var indlagt den dag.

47 af de indlagte danskere er ikkevaccinerede, mens 2 har påbegyndt vaccinationen.

SSI har lanceret et nyt såkaldt dashboard. Det indeholder flere oplysninger end hidtil. Her kan man blandt andet se, hvor mange smittede og indlagte der er blandt folk, der har enten påbegyndt eller afsluttet deres vaccination. Det er det, der kaldes gennembrudsinfektioner.

Kigger man på de smittede, tegner der sig nogenlunde samme billede som for dem, der er indlagt.

Ud af 586 smittede er 366 færdigvaccinerede, mens 210 endnu ikke har fået vaccinen. Ti af de smittede har påbegyndt vaccination.

Indlagte er mindre syge end før

Professor og specialeansvarlig overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Odense Universitetshospital Isik Somuncu Johansen kan genkende billedet med flere færdigvaccinerede indlagte.

- Det kunne eksempelvis være folk med cancersygdom, eller de folk, der er på plejehjem, som har fået vaccine for næsten efterhånden ti måneder siden. Deres immunitet er måske faldet, og det er det, der gør det.

- Til gengæld er de ikke voldsomt syge. De er indlagt, men de er ikke så syge, som de havde været før vaccinetiden.

Isik Somuncu Johansen understreger, at vaccinen ikke fungerer lige så godt hos alle borgere.

- Så der er den population, der er vaccineret, men er syg af nogle andre diagnoser, der gør, at deres vaccine ikke har fungeret så godt, som man forventer.

Af SSI's tal fremgår det samtidig, at langt flere ikkevaccinerede bliver indlagt, når man opgør tallet per 100.000. Af tallene fremgår det, at sandsynligheden for at blive indlagt er knap fem gange så høj for ikkevaccinerede.

På Odense Universitetshospital ser man ikke længere ret mange ikkevaccinerede, der bliver indlagt, fortæller Isik Somuncu Johansen.

- Uvaccinerede ser vi ikke ret tit længere her hos os. Men der er nogle landsdele, som stadigvæk ser den slags patienter.

75 procent af befolkningen regnes som færdigvaccineret. Det betyder, at de har fået to stik med en coronavaccine. Det er godt 4,4 millioner personer.

I Danmark begyndte man fredag i sidste uge også at invitere alle over 65 år samt særligt udsatte og ansatte i social- og sundhedssektoren til et tredje, såkaldt boosterstik. Sundhedsstyrelsen forventer, at alle skal have et tredje stik, men det er der ikke sat dato på.