Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er påbegyndt en vurdering af, om coronavaccinen Comirnaty fra BioNTech/Pfizer fremover skal tillades til børn i aldersgruppen 5-11 år.

Det oplyser EMA i en pressemeddelelse.

Vaccinen er i dag godkendt til børn ned til 12 år, hvor den har en betinget godkendelse.

EMA's komité for humanmedicin (CHMP) vil gennemgå resultater fra et igangværende klinisk studie.

BioNTech/Pfizer offentliggjorde for en måned siden resultater fra et studie, hvor vaccinen er blevet testet blandt 2268 børn i aldersgruppen 5-11 år.

CHMP's udtalelse bliver derefter sendt til Europa-Kommissionen, som vil træffe en endelig afgørelse i løbet af et par måneder.

Børnene i forsøget har fået en tredjedel af en normal dosis fordelt over to stik.

Studiet viste ifølge de to virksomheder, at der var et "robust" niveau af antistoffer, der svarer til et andet studie, hvor personer i aldersgruppen 16-25 år fik vaccinen.

Niveauet af antistoffer er en indikation af, hvor stor beskyttelse vaccinen giver.

Samtidig var niveauet af bivirkninger sammenligneligt med aldersgruppen 16-25 år.

I Danmark afgør Sundhedsstyrelsen hvilke vacciner, der indgår i det danske vaccinationsprogram samt hvilke målgrupper, der får tilbudt vaccinerne.

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell er død.

Det skriver CNN.

Colin Powell blev 84 år gammel, og hans familie oplyser på Facebook, at han døde af komplikationer efter smitte med covid-19.

- Vi har mistet en bemærkelsesværdig og kærlig mand, far, bedstefar og en stor amerikaner, skriver de og tilføjer, at Powell var fuldt vaccineret mod coronavirus.

I 2000 blev Powell udnævnt til USA's 65. udenrigsminister af den daværende republikanske præsident, George W. Bush.

- General Powell er en amerikansk helt, et amerikansk forbillede og en stor amerikansk historie, sagde præsident Bush i den anledning.

Dermed blev Colin Powell den første afroamerikanske udenrigsminister i amerikansk historie.

Powell var en erfaren og hædret militærmand, der begyndte sin karriere med to udsendelser til Vietnam i 60'erne og 70'erne.

Under præsident Ronald Reagan blev Colin Powell i 1987 landets første afroamerikanske nationale sikkerhedsrådgiver.

Powell steg i graderne og under præsident George H.W. Bush blev han i 1989 udnævnt til USA’s forsvarschef. Hans popularitet i hjemlandet steg støt i forbindelse med den amerikanskledede koalitions sejr i Golfkrigen.

På et tidspunkt midt i 90’erne blev Colin Powell anset som det bedste bud på USA’s første sorte præsident.

Men hans ry fik nogle dybe ridser i lakken, da han som udenrigsminister under præsident George W. Bush i 2003 holdt en kontroversiel tale i FN i et forsøg på at skabe et flertal for krigen i Irak.

Her sagde han blandt andet, at Iraks daværende præsident, Saddam Hussein, udgjorde en stor fare, fordi Irak havde masseødelæggelsesvåben.

Flere af Powells udtalelser blev senere bevist som værende baseret på upræcise eller forkerte efterretninger.

- Det er en skamplet, og det vil altid være en del af mit eftermæle. Det var smertefuldt, sagde Powell i 2005 i et interview med ABC.

Senere i sin politiske karriere blev han i stigende grad desillusioneret og utilfreds med det, han mente, var en højredrejning i det republikanske parti.

Han brugte derfor sin politiske magt i Washington til at få stemt demokrater ind i Det Hvide Hus.

En af dem var Barack Obama, som Colin Powell i 2008 anbefalede til posten som USA's første sorte præsident.

Colin Powell blev gift med hustruen Alma i 1962. Parret fik sammen børnene Michael, Linda og Annemarie.

Ifølge TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster, vil Colin Powell gå over i historien som en central skikkelse i både amerikansk og international politik.

- Derfor er det også enormt tragisk og rammende, at Colin Powell tilsyneladende døde med covid-19, der i den grad har været en politisk historie i USA, siger Mirco Reimer-Elster.

Colin Powell hørte ikke til blandt høgene i amerikansk udenrigspolitik og var ikke fortaler for en aggressiv amerikanske udenrigspolitik.

- En del af Powells eftermæle er den deciderede Colin Powell-doktrin, der var på mode i amerikansk politik – især i 90'erne. Her mente Powell grundlæggende, at hvis man skulle involvere sig militært, skulle det helst være med så lille et fodaftryk som muligt, fortæller Mirco Reimer-Elster.

Efter mere end et år, hvor boligmarkedet kun er blevet varmere og varmere, er der nu sket en ret markant opbremsning i antallet af solgte boliger.

Således blev der i tredje kvartal solgt 24.205 boliger i Danmark. Det er 28 procent lavere end årets første tre måneder og 20 procent lavere end samme periode sidste år.

Det skriver Boligsiden.dk.

- I løbet af sommeren faldt der mere ro på, og selvom vi ser en let stigende handelsaktivitet i september, befinder vi os nu på et mere naturligt niveau, som minder om det, vi tidligere har set i årene inden corona, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Selvom salgstallene er noget lavere end de foregående måneder, er markedet langtfra gået i stå. Mens den største opbremsning er sket på markedet for sommerhuse, er det nu villaer og rækkehuse, der holder det samlede boligsalg oppe.

Og det overrasker ikke Mira Lie Nielsen, der er boligøkonom hos Nykredit.

- Det akutte behov for en sommerbolig herhjemme, der opstod under pandemien, er ved at være forsvundet igen. Vi må heller ikke glemme, at priserne på sommerhusene er steget rigtig meget under pandemien. Derfor tror jeg også, at køberne sidder og afventer markedet i øjeblikket, siger hun til Ritzau.

Både i juli og august lå det samlede salg af boliger på omkring 7800, men i september steg salget til omkring 8700.

Og selvom der fortsat bliver solgt masser af huse, er kurven knækket i den første uge af oktober.

- Det kan være en indikation på, at hussalget også er på vej ned på niveauet for tiden før corona, som både lejligheds- og sommerhussalget har ligget på i lang tid, siger Birgit Daetz.

Efter at have været undervejs i ti år blev der i sommeren 2021 vedtaget et EU-direktiv, som fra nytår forbyder visse sundhedsskadelige stoffer i tatoveringsblæk.

Reglerne er dog knap blevet præsenteret for de enkelte lande, før kritikken hagler ned.

De seneste dage har tatovører givet udtryk for, at deres erhverv står for fald, hvis lovgivningen bliver til virkelighed, og en ekspert mener, at listen over skadelige stoffer er lavet uden fagligt fundament.

Sidstnævnte får nu Morten Løkkegaard, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, til at rette en skarp kritik af EU-Kommissionen, som har udarbejdet listen.

- Det var ikke det, vi ville. Jeg havde tillid til, at Kommissionen inddrog eksperter, men det lyder som om, man er på usikker grund her, siger han til TV 2.

Morten Løkkegaard uddyber, at han vil gå til EU-Kommissionen med sin kritik i håbet om at få lovgivningen lavet om, ligesom han "går ud fra", at regeringen vil gribe ind.

Vi ender med at skylle hele tatovørbranchen ud med badevandet

Det er blandt andet udtalelser fra Jørgen Serup, overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, der får Morten Løkkegaard til at tvivle på det nye EU-direktiv.

Ifølge Jørgen Serup er der ingen faglige argumenter for at have så mange stoffer på forbudslisten, som EU har.

- Det er faktum, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet cancer i hverken huden eller indre organer. Det er ren teori, siger Jørgen Serup til TV 2.

Han uddyber, at de omtalte stoffer kan give cancer, men det gør de ikke i tatoveringer. Det er blandt andet, fordi det kun er én gang, man får dem ind – modsat rygning, som man gør flere gange og ofte dagligt – og det er i små mængder.

Ifølge Morten Løkkegaard er det "ikke nogen god situation", at man har stoffer på en forbudsliste, som der ikke er evidens for.

- Vi ender med at skylle hele tatovørbranchen ud med badevandet, siger han.

Formålet med at gøre visse stoffer i tatoveringsblæk forbudt er blandt andet at mindske risikoen for at udvikle allergi.

Og ifølge Jeanne Duus Johansen, professor og leder for Videncenter for Allergi, opnår man netop det. Hun er modsat Morten Løkkegaard og Jørgen Serup meget tilfreds med, at der kommer lovgivning på området.

- Lige nu er der ingen regler for, hvad man må komme i tatoveringsblæk, og det vækker stor bekymring. Jeg synes, det er godt, at man agerer ud fra et forsigtighedsprincip, siger hun til TV 2.

Professoren uddyber, at der er sket et skifte, således at langt flere og mange yngre personer får tatoveringer. Derfor er det ifølge hende mere nødvendigt endnu nogensinde før med skrappe regler.

Cirka 800.000 danskere har en eller flere tatovering.

Morten Løkkegaard køber dog ikke, at man ud fra et forsigtighedsprincip forbyder stoffer, som måske slet ikke er giftige.

Han ser hellere, at man venter, til videnskaben på området er mere klar.

- Kommissionen skal stilles til ansvar, og det vil jeg sørge for. Jeg går også ud fra, at den danske regering med ministeren i spidsen vil tage fat i det her, siger han.

Miljøminister Lea Wermelin (S) siger til TV 2, at hun bakker op om EU-direktivet, og det vigtigste for hende er, at man som forbruger føler sig sikker.

- Vi gør det for, at man kan gå ned og få sin tatovering og samtidig have en god fornemmelse i maven, fordi man ikke skal blive syg af den tatovering, man får, siger hun.

De nye regler træder i kraft 4. januar.

Siden lørdag er antal indlagte med coronavirus på de danske hospitaler steget med 10.

Der er således 120 patienter indlagt. Det er en stigning på 30 patienter de seneste 3 dage.

Det viser de daglige tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det seneste døgn er yderligere 591 personer konstateret smittet med coronavirus.

De er fundet i 50.937 PCR-prøver. Positivprocenten er dermed på 1,16, hvilket den har været tæt de seneste tre dage.

Tallene viser en begyndende epidemi i Danmark, vurderer Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet.

Han hæfter sig ved, at antal coronasmittede over en uge er fordoblet fra omkring 2300 til 4700 den seneste måned.

- Noget af det, vi ser nu, med en uge til ti dages forsinkelse, er en stigning i indlæggelser, fordi epidemien vokser. En del af indlæggelserne er blandt yngre, og de bliver sjældent meget syge, siger Viggo Andreasen.

Det er dog ikke overraskende, pointerer han.

- Det her er, hvad vi skulle forvente, når vi har lukket op og får en epidemi hos de yngre og først og fremmest de ikkevaccinerede.

Der er dog ikke noget, der peger mod et indgreb fra myndighederne igen. I stedet mener Viggo Andreasen, at særligt to grupper bør have myndighedernes opmærksomhed nu.

- De 10 procent i aldersgruppen 40 til 60, der er uvaccineret og har en pæn risiko for et alvorligt sygdomsforløb. Og så en lidt speciel gruppe, der er de over 65-årige, der får hjemmehjælp. Det er en særlig målgruppe for vaccinen, og der er en ret lav vaccinedækning, siger Viggo Andreasen.

Desuden opfordrer han unge ikkevaccinerede til at blive vaccineret.

- Nu er der en pæn risiko for, at de bliver smittet. Og de kan også få kedelige sygdomsforløb.

Af de 120 indlagte er 15 personer på intensivafdelingen, hvoraf 11 får hjælp af en respirator.

Fem personer er siden lørdag døde med coronavirus.