Rusland registrerede søndag et rekordhøjt antal coronasmittetilfælde på 34.303 inden for et døgn. Det er det højeste antal smittede på 24 timer siden pandemiens begyndelse.

Antallet af coronarelaterede dødsfald blev søndag opgjort til 997, hvilket er nogle få færre end lørdagens rekordhøje dødstal på 1002.

Det officielle antal coronarelaterede dødsfald i Rusland er nu opgivet til at være 223.312, og det samlede antal af registrerede smittetilfælde er tæt på otte millioner.

Langsommelig vaccinationskampagne

De russiske myndigheder siger, at en langsommelig og ineffektiv vaccinationskampagne er årsag til den store stigning i antallet af smittetilfælde og dødsfald, som har fået hospitaler til at bede pensionerede og vaccinerede læger og sygeplejersker om at vende tilbage til deres arbejde.

Kun 31 procent af russerne er fuldt vaccinerede ifølge hjemmesiden Gogov, som viser covid-19-data fra landets regioner.

Manglende restriktioner har medført, at virussen er blevet spredt, selvom der i nogle regioner igen er begrænset adgang til offentlige steder.

Afviser restriktioner

Den politiske ledelse omkring præsident Vladimir Putin i Kreml har afvist at genindføre omfattende restriktioner, selvom vaccinationsraten kaldes uacceptabelt lav. Der har i denne uge været politiske meldinger om, at "økonomien skal sikres".

Myndighederne siger også, at Ruslands hospitalsvæsen "ikke er overvældet af pres".

Myndighederne giver indbyggerne skylden for den tiltagende smitteudbredelse.

Kreml peger på folkets "adfærd"

Sundhedsminister Mikhail Murasjko kritiserede i denne uge befolkningens "adfærd", mens Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, sagde, at alt er blevet gjort for at give offentligheden mulighederne "for at redde deres liv ved at blive vaccineret".

Uafhængige meningsmålinger viser, at over halvdelen af russerne ikke har planer om at blive vaccineret.

Myndighederne beskyldes for at skjule de virkelige tal. I henhold til en bredere definition af dødsfald i forbindelse med coronavirus opgjorde statistikmyndigheden Rosstat sidst i august antallet af døde med corona til over 400.000 i Rusland.

- Det meste af forhuden er blevet fjernet. Fremgangsmåden er derfor forkert.

- Omskæring af fem drenge i Sverige, som alle blev indlagt akut.

- Havde omskåret to drenge, som efterfølgende blev indlagt med komplikationer i form af infektion og muligvis substanstab af glans.

Ovenstående er uddrag af indberetningerne om den dansk-syriske læge ‘Mohammad A.’, der gennem mindst 14 år har udført omskæringer af drengebørn i sin fritid.

Omskæringer, der er foregået i private hjem, på hans privatadresse og i mindst ét tilfælde på et asylcenter uden medarbejdernes kendskab.

Alligevel arbejder han i dag som medicinsk læge på et offentligt dansk sygehus.

- En skandale og et svigt

I alt har de danske myndigheder siden 2003 modtaget indberetninger om mindst 27 børn, der er blevet omskåret af lægen – heraf blev mindst 16 indlagt med alvorlige komplikationer.

Men lægen blev først stoppet i 2013, da han frivilligt indgik en aftale med sundhedsmyndighederne om at afstå fra at foretage omskæringer.

En aftale Mohammad A. dog overtrådte, da myndighederne i 2017 fik en indberetning om, at han igen havde foretaget en omskæring med komplikationer og indlæggelse til følge.

Omskæring af fem drenge i Sverige, som alle blev indlagt akut

Indberetning af Mohammad A.

Forløbet har mødt kritik fra flere læger, der mener, at sundhedsmyndighederne burde have stoppet Mohammad A. langt tidligere.

En kritik flere sundhedsordførere på Christiansborg er enig i.

- Det er jo grotesk og forfærdeligt for de børn, som måske kunne have undgået at blive omskåret af den her læge. Det er utilstedeligt, at man har ladet der gå så lang tid, siger Dansk Folkepartis Liselott Blixt.

Nye Borgerliges sundhedsordfører, Lars Boje Mathiesen, kalder det en skandale:

- Det er en skandale og et svigt, at nogle drenge har måttet gå igennem det her.

Politikere: Han skulle være stoppet tidligere

TV 2-dokumentaren ‘Omskæring bag lukkede døre’ har de seneste dage sat gang i debatten om, hvorvidt omskæring af drenge skal forbydes – eller om det offentlige sygehusvæsen skal tilbyde omskæring under ordentlige forhold.

I dokumentaren fortæller lægen Louise Henning om en aftenvagt, hvor to drenge kom ind på akutmodtagelsen, hvor hun arbejdede. Drengene var få dage forinden blevet omskåret af Mohammad A. og havde nu begge brug for akut behandling af penis.

Drengene var blot få af mange drengebørn omskåret af Mohammad A., som efterfølgende blev indlagt på hospitalet.

Først da Mohammad A. foretog en omskæring i 2017, selvom han havde forbud mod det, reagerede Styrelsen for Patientsikkerhed med en af sine strengeste sanktioner – fratagelse af lægeautorisation i to år.

- Det virker jo nærmest som lemlæstelse i nogle tilfælde. Han skulle være stoppet langt tidligere, og jeg undrer mig over, at myndighederne ikke har grebet mere håndfast ind, siger Per Larsen, sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti.

Også Enhedslistens Peder Hvelplund finder det kritisabelt, at styrelsen ikke satte ind tidligere.

- Der skal selvfølgelig føres et grundigt tilsyn, og man skal sikre sig, at der bliver sat ind, når der er anledning til det, siger han.

Radikale Venstres Stinus Lindgren er enig:

- Det virker helt tosset, at man reagerer så langsomt.

Fejl betyder, han kan arbejde videre

Da Mohammad A. havde fået frataget sin autorisation midlertidigt i 2017, ønskede Styrelsen for Patientsikkerhed at gøre fratagelsen permanent.

Dette kræver en domstolskendelse, men fordi styrelsen ikke overholdt fristen på to år, da de skulle sende sagen videre i systemet, faldt sagen til jorden.

I 2019 fik Mohammad A. derfor sin autorisation tilbage.

Og det var ikke den eneste sag om autorisationsfratagelse, som Styrelsen for Patientsikkerhed fejlede i at føre til dørs.

På grund af en fejlfortolkning af loven var styrelsen i 2019 således nødt til at lade i alt 19 sager om autorisationsfratagelse – herunder Mohammad A.’s sag – falde bort.

Det betyder, at Mohammad A. i dag kan arbejde som læge på et offentligt dansk sygehus. Det ærgrer Det Konservative Folkepartis Per Larsen.

- Fejlen opstår jo, fordi styrelsen ikke reagerer inden for de to år. Det er jo en væsentlig rum tid, og derfor er det kritisabelt, at man ikke får håndteret sagen, siger han.

K: Man burde have håndteret sagen inden for tidsfristen

Ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed har Mohammad A.’s nye arbejdsgiver ingen anmærkninger på hans arbejde, og derfor er der ikke længere grundlag for at fratage hans autorisation permanent.

Manden har så lang en historik bag sig. Er det ikke problematisk, at han stadig kan arbejde som læge?

- Man må jo bare acceptere, at det er sådan, tingene fungerer. Vi lever trods alt i et retssamfund, og der skal en form for retssikkerhed. Men man burde have håndteret sagen inden for tidsfristen, siger Per Larsen.

Liselott Blixt er enig:

- Det er selvfølgelig svært at gå ud nu, hvis arbejdsgiver nu siger, han gør sit arbejde godt. Løbet er jo kørt. Men dengang burde han være sat af.

Peder Hvelplund fra Enhedslisten sætter sin lid til, at lægen nu lever op til sit lægeløfte:

- I og med der allerede har været en sanktion, og han så øjensynligt er stoppet med sin problematiske praksis, og der ikke er nogen aktuelle klager, så må man gå ud fra, at han virker med omhu og uhildethed, som lægeløftet tilsiger, siger han.

Styrelse lover mere effektiv sagsbehandling

TV 2 ville gerne have interviewet Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvorfor myndighederne ikke greb ind tidligere, og hvorfor man ikke har frataget Mohammad A.'s autorisation permanent.

Men Styrelsen for Patientsikkerhed afviser at stille op til interview.

Det virker helt tosset, at man reagerer så langsomt

Stinus Lindgren (R)

I en mail til TV 2 skriver styrelsen:

- Det er desværre tydeligt, at der i perioden frem til 2013 er forhold vedr. sagsbehandlingen af den pågældende læge, der er kritisable, og at der skulle være grebet ind tidligere.

Styrelsen understreger, at Mohammad A. siden 2013 har haft forbud mod at foretage omskæringer – og stadig har det.

- Styrelsen for Patientsikkerhed har siden styrelsens oprettelse i 2015 fulgt sagen tæt, samt grebet ind, når styrelsen har fået kendskab til, at sundhedspersonen har udført ikke-terapeutisk omskæring, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

Yderligere skriver styrelsen, at man for to år siden ændrede praksis, som skal sikre, at autorisationsfratagelser nu behandles effektivt:

- Der er blandt andet indgået en samarbejdsaftale med Retslægerådet, Sundhedsministeriet og Kammeradvokaten for at sikre, at der ikke er sager, som utilsigtet overskrider to års fristen for sagsanlæg.

DF vil stille spørgsmål til ministeren

At Mohammad A. fortsat arbejder som læge, mener styrelsen ikke er problematisk:

- Styrelsen har gennemført et uvarslet tilsyn og været i dialog med hans nuværende arbejdsgiver, der står inde for sundhedspersonens faglighed, hvorfor styrelsen vurderer, at der ikke mistanke om, at sundhedspersonen ved sit øvrige faglige virke udsætter patienter for fare.

Stinus Lindgren fra Radikale Venstre er dog stadig en smule betænkelig ved Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi følger styrelsen tæt, for det er potentielt meget alvorligt. Der er ingen medicinsk grund til at omskære, og derfor må vi have en endnu lavere barre for, hvad vi som samfund accepterer.

Dansk Folkepartis Liselott Blixt vil nu stille spørgsmål til sundhedsministeren for at finde ud af, om lovgivningen er, som den skal være.

- Kan det virkelig være sådan, at personer, der sætter andre folks liv på spil, kan fortsætte, fordi styrelsen laver en fejl?, siger hun.

TV 2 har opsøgt Mohammad A. på hans nuværende arbejdsplads for at spørge ham, hvorfor han fortsatte med at udføre omskæringer i årevis, selvom flere af hans patienter fik komplikationer.

- Hold da op, det er længe siden, siger han.

Du udsatte børnene for en stor risiko. Hvorfor gjorde du det?

- Det er mange år siden. Gå væk herfra, siger Mohammad A.

Dyk ned i den lange række af indberetninger om Mohammad A.'s omskæringer:

Fra nytår forbyder EU-regler tatovører at bruge farver, som er udbredt i dag.

Men reglerne gør det stort set umuligt at lave tatoveringer, og hvis udviklingen fortsætter, ser det sort ud for branchen. Sådan lyder det fra Brian Grønhøj, som er tatovør og indehaver af to tattooshops i Aalborg.

- Vi er de nye minkavlere. Vi er nødt til at dreje nøglen om, hvis vi skal leve op til lovgivningen. Det er virkelig forfærdeligt, siger han til TV 2.

Risikerer at blive et illegalt erhverv

I stedet risikerer tatoveringsbranchen, ifølge Brian Grønhøj, at blive tvunget tilbage til et skyggeerhverv, hvor tatoveringerne foregår bag lukkede døre i garager og køkkener.

Og det er et stort tilbageskridt fra de ordnede forhold, som forbrugerne kender i dag, siger han.

- Det går ud over den etablerede branche. Dansk Tatovør Laug har kæmpet for, at lovgivningen kan blive virkelig god. I dag har vi gode informationer. Vores arbejde gennem flere årtier forsvinder lige pludselig, advarer Brian Grønhøj.

Den korte reaktionstid betyder også, at flere tatoveringer risikerer ikke at kunne færdiggøres. Eksempelvis tager det, ifølge Brian Grønhøj, et halvt til et helt år at tatovere en ryg.

Han er ikke i tvivl om, at folk vil fortsætte med at opsøge illegale tatovører, hvis de de ikke kan få tuscherne på lovlig vis.

- Folk vil dekoreres. Det har de gjort i tusind af år, og det bliver de ved med, siger Brian Grønhøj.

EU-politiker har selv tatoveringer

Medlem af Europa-Parlamentet for Konservative, Pernille Weiss, er selv en af de tusindvis af danskere, som er glade for tatoveringer.

Og ifølge politikeren har tatovørmarkedet hidtil været det vilde vesten. Der har ikke været restriktive regler nok til, at folk har kunnet føle sig trygge uden at risikere at få kræft, allergi eller påvirkning af arvemassen på længere sigt.

- Jeg fokuserer på, at europæiske borgere kan være mere trygge, når de går ind i en tatoveringsklinik for at få sig en tusch, siger hun til TV 2.

Pernille Weiss mener derfor, at det er på tide og nødvendigt, at der sker en "sundhedsmæssig disruption".

Hun glæder sig over, at producenterne af tatoveringsfarver tilsyneladende er begyndt at sadle om efter de nye regler, som træder i kraft 4. januar 2022.

Samtidig medgiver Pernille Weiss, at politikerne skal forholde sig til, hvordan processen har været, frem til at mere end 4000 stoffer i tatoveringer nu bliver gjort ulovlige.

- Her er fokus lagt på stoffet og ikke så meget på, hvem der bruger det. Måske skal man vende bøtten og få kigget på, hvordan man får lavet nogle gode løsninger, så man ikke ødelægger et erhverv og risikerer, at borgere tager andre steder hen og stadig får de her stoffer indenbords, siger hun.

Stoffer kan give kræft - men ikke i tatoveringer

Mere end 4000 stoffer i tatoveringer og permanent makeup skal fra nytår reguleres og forbydes, fordi der er mistanke om, at de kan være allergi- og kræftfremkaldende.

Men ifølge professor og overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital Jørgen Serup er der ingen sundhedsfaglige argumenter for at forbyde tatoveringsblækket.

- Det er det faktum, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet kræft i hverken huden eller indre organer. Det er ren teori, siger Jørgen Serup.

Han forklarer, at de omtalte stoffer kan give kræft, men det gør de ikke i tatoveringer. Det er blandt andet, fordi at det kun er én gang, man får dem ind – modsat rygning, som man gør flere gange og ofte dagligt – og det er i små mængder.

I forhold til at udvikle kræft er der altså ikke noget ved de pigmenter, som tatovører bruger nu, der gør, at man skal frygte at få kræft.

- De har andre risici som for eksempel allergier, men de er ikke omfattet af de nye regler. Så de problemer, vi ser nu, ser vi også efter 4. januar, siger Jørgen Serup.

Vil gerne finde en løsning

I Bruxelles understreger Pernille Weiss, at hun med stor alvor ser på de danske tatovørers bekymring for deres erhverv. Dansk Tatovør Laug skal nu mødes med Miljøstyrelsen om sagen, men Pernille Weiss undrer sig over, at det møde ikke har fundet sted tidligere.

Som EU-parlamentariker sidder hun med i det udvalg, der arbejder med tatoveringsområdet, og hun opfordrer derfor både Dansk Tatovør Laug og overlæge Jørgen Serup til at kontakte hende.

- Jeg vil meget gerne medvirke til at finde en god løsning, så man ikke generer et helt erhverv i Danmark og resten af EU, siger hun.

Det var tre dage siden, at de to drenge var blevet omskåret på stuegulvet, fortalte forældrene.

Louise Hennings er læge og havde aftenvagt, da hun modtog drengene og deres forældre på en større dansk akutmodtagelse.

Hun undersøgte først det ældste barn.

- Drengen mangler over halvdelen af sin penis. Det, der skulle være hans kønsorgan, er omdannet til et stort blødende sår, som lugter forfærdeligt. Det lignede et krater, fortæller Louise Hennings.

Også den yngste dreng har skader på penis. Den var præget af svær infektion.

- Da jeg ser det her, går det op for mig, hvor svært dårlige de her børn er. De er begge ramt af svær blodforgiftning, fortæller hun.

Louise Hennings indberettede sagen til sundhedsmyndighederne i håbet om, at de ville stoppe lægen bag omskæringerne.

Men det gjorde de ikke.

Det viser sig nu, at Louise Hennings indberetning på netop den læge langtfra er enestående.

For gennem 14 år har myndighederne fået alvorlige indberetninger om omskæringer udført af den medicinske læge – uden at gøre nok for at stoppe ham, mener flere læger, som TV 2 har talt med.

Der er for mange drenge, der har måttet gå igennem det her, før der bliver sagt stop

Michael Borre, professor og urinvejskirurg Arbejder i dag som læge

TV 2-dokumentaren ‘Omskæringer bag lukkede døre’ har de seneste dage sat gang i debatten om, hvorvidt omskæring af drenge skal forbydes – eller om det offentlige sygehusvæsen skal tilbyde omskæring under ordentlige forhold.

I dokumentaren fortæller Louise Hennings om sin oplevelse med de to drenge, der kom ind på akutmodtagelsen, og nu kan TV 2 afdække, at lægen bag omskæringerne er den dansk-syriske læge Mohammad A..

Siden 2003 har de danske sundhedsmyndigheder modtaget alvorlige og kritiske indberetninger om lægens omskæringsvirksomhed, der er foregået i private hjem, på hans privatadresse og i mindst ét tilfælde på et asylcenter uden medarbejdernes kendskab.

Omskæringer, der har medført, at en lang række ellers raske drenge måtte indlægges på hospitalet med alvorlige komplikationer.

Alligevel arbejder han i dag som læge på et dansk sygehus.

Indberetningerne stammer fra både Danmark og Sverige og omfatter ifølge aktindsigter, som TV 2 har fået, mindst 27 drenge.

Heraf mindst 16 drenge, der blev indlagt som følge af omskæringer udført af Mohammad A.

En af sagerne handler om en toårig dreng, der i 2017 blev indlagt på Rigshospitalet med smerter og hævelser i penis. Af indberetningen fremgik det, at penis var ildelugtende, og at forhuden stort set var væk.

Kun en meget lille del af forhuden var tilbage helt nede ved roden.

Alle steder løfter man en pegefinger, men ikke højere, end at han kan gentage det og blive ved med at gentage det

Michael Borre, professor og urinvejskirurg Læge: Svært at forstå, at han kunne fortsætte

I en anden sag fra Sverige beskriver myndighederne Mohammad A.'s metode som grov og traumatiserende i forbindelse med omskæringen af en to måneder gammel dreng.

Drengen blev efterfølgende opereret for at rette op på skaderne, da penis havde trukket sig ind i underlivet som følge af ardannelse.

I Sverige besøgte politiet også en lejlighed ejet af Mohammad A.'s far, hvor politiet vurderede, at han foretog omskæringer under stærkt kritisable forhold:

- I køkkenet lå der en masse medicin og medicinsk udstyr på køkkenbordet. Det var tydeligt for politiet, at køkkenbordet blev brugt som et sted for omskæring. Badeværelset var under renovering, og der var et skilt inde i den ydre enhed, hvor der stod "ADVARSEL – ASBEST", skriver de svenske myndigheder om sagen.

Louise Hennings har læst Mohammad A.'s historik og undrer sig over, at han har fået lov at fortsætte med at foretage omskæringer i så mange år, når de danske myndigheder har kendt til den lange række af komplikationer.

- Jeg har svært ved at forstå, hvordan vedkommende kan praktisere som læge, når han gang på gang praktiserer langt under dansk lægefaglig standard og påfører adskillige patienter svære komplikationer. Særligt når patienterne i dette tilfælde er små børn, siger hun.

Mellem 2007 og 2009 kom lægen under skærpet tilsyn hos myndighederne, men de kritisable omskæringer fortsatte med indlæggelser til følge.

I 2013 meddelte Mohammad A., at han frivilligt ville stoppe med at foretage omskæringer – og derfor så myndighederne ikke grund til at gøre yderligere.

Alligevel fik Styrelsen for Patientsikkerhed i 2017 indberetningen om den toårige dreng, der blev akut indlagt og opereret på Rigshospitalet.

Styrelsen reagerede med at fratage Mohammad A.'s lægeautorisation for en toårig periode.

Jeg er overrasket og skuffet over, at min indberetning ikke satte en stopper for hans praksis

Louise Hennings, læge Forsøg på permanent fratagelse af autorisation fejlede

TV 2 har også vist Mohammad A.'s bagkatalog til Michael Borre, der er klinisk professor og urinvejskirurg ved Aarhus Universitetshospital.

Han forstår ikke, at den ansvarlige myndighed, der frem til 2015 var Sundhedsstyrelsen, og som nu er Styrelsen for Patientsikkerhed, ikke greb ind langt tidligere.

- Han får lov til at bevæge sig rundt i flere lande og lave det her. Alle steder løfter man en pegefinger, men ikke højere, end at han kan blive ved med at gentage det – indtil man endelig siger: "Nu er det nok". Det tog altså rigtig mange år, siger Michael Borre.

Styrelsen for Patientsikkerhed meldte lægen til politiet i forbindelse med autorisationsfratagelsen i 2017, hvilket endte med en dom og en bøde på 25.000 kroner ved først byretten og efterfølgende landsretten i 2018.

Styrelsen vurderede, at Mohammad A. udgjorde en fare for patientsikkerheden, hvorfor den ønskede at anlægge en sag ved domstolene for permanent at fratage ham hans autorisation.

Men styrelsen sendte først sagen videre til Kammeradvokaten, som skulle føre sagen, et år og fire måneder efter den midlertidige autorisationsfratagelse. Det betød, at de gældende tidsfrister ikke kunne overholdes.

Dermed faldt sagen mod Mohammad A. til jorden.

I 2019 fik han sin autorisation tilbage, og han arbejder i dag som læge på et offentligt hospital.

Mohammad A. har dog fortsat forbud mod at foretage omskæringer på ubestemt tid.

Der skulle være grebet ind tidligere

Styrelsen for Patientsikkerhed Skuffet over, at lægen ikke blev stoppet

Selvom sundhedsmyndighederne altså umiddelbart fik sat en stopper for Mohammad A.'s omskæringer i 2017, mener Michael Borre, at forløbet er kritisabelt.

- Jeg havde nok en forventning om, at en patientsikkerhedsstyrelse ville have grebet hårdere og mere effektivt ind på et tidligere tidspunkt. Der er for mange drenge, der har måttet gå igennem det her, før der bliver sagt stop.

Året efter, at Louise Hennings indberettede sagen om de to drenge på akutmodtagelsen, kom Mohammad A. under skærpet tilsyn. Hun er imidlertid uforstående over, at myndighedernes reaktion ikke var mere resolut.

- Jeg er overrasket og skuffet over, at min indberetning ikke satte en stopper for hans praksis, siger hun.

Var skærpet tilsyn ikke nok?

- Jeg ville da være urolig på børns vegne, hvis der var den mindste risiko for, at de kunne blive udsat for noget, der svarer til det, som mine patienter oplevede. Så mit umiddelbare svar er nej, siger Louise Hennings.

Styrelse erkender kritisable forhold

TV 2 ville gerne have interviewet Styrelsen for Patientsikkerhed om, hvorfor myndighederne ikke greb ind tidligere, og hvorfor man ikke har frataget Mohammad A.'s autorisation permanent.

Men Styrelsen for Patientsikkerhed afviser at stille op til interview.

I en mail til TV 2 skriver styrelsen:

- Det er desværre tydeligt, at der i perioden frem til 2013 er forhold vedrørende sagsbehandlingen af den pågældende læge, der er kritisable, og at der skulle være grebet ind tidligere.

Det er mange år siden. Gå væk herfra

Mohammad A., læge

Styrelsen understreger, at Mohammad A. siden 2013 har haft forbud mod at foretage omskæringer.

- Styrelsen for Patientsikkerhed har siden styrelsens oprettelse i 2015 fulgt sagen tæt, samt grebet ind, når styrelsen har fået kendskab til, at sundhedspersonen har udført ikke-terapeutisk omskæring, skriver Styrelsen for Patientsikkerhed.

Yderligere skriver styrelsen, at man for to år siden ændrede sagsgange, som skal sikre, at autorisationsfratagelser nu behandles effektivt.

- Gå væk herfra

At Mohammad A. fortsat arbejder som læge, mener styrelsen ikke er problematisk:

- Styrelsen har gennemført et uvarslet tilsyn og været i dialog med hans nuværende arbejdsgiver, der står inde for sundhedspersonens faglighed, hvorfor styrelsen vurderer, at der ikke mistanke om, at sundhedspersonen ved sit øvrige faglige virke udsætter patienter for fare.

TV 2 har opsøgt Mohammad A. på hans nuværende arbejdsplads for at spørge ham, hvorfor han fortsatte med at udføre omskæringer i årevis, selvom flere af hans patienter fik komplikationer.

- Hold da op, det er længe siden, siger han.

Du udsatte børnene for en stor risiko. Hvorfor gjorde du det?

- Det er mange år siden. Gå væk herfra, siger Mohammad A.

Dyk ned i den lange række af indberetninger om Mohammad A.'s omskæringer:

Hvis man går rundt og har en halvfærdig drage på ryggen, skal man måske tænke over at bestille tid hos en tatovør.

Fordi snart kan det være slut med at have ordene ’MOR’ skrevet på overarmen – i hvert fald hvis det skal laves med lovligt blæk.

4. januar træder EU's nye kemikalielovgivning nemlig i kraft. Med den nye lov, der hedder REACH, bliver mere end 4000 stoffer i tatoveringer og permanent makeup nemlig forbudt og reguleret. Man mistænker nemlig, at de kan være allergi- og kræftfremkaldende. Samtidig skal blækket også mærkes efter nye regler.

For tatovører og tatoveringsindehavere betyder det, at mange af de farver, som man har brugt i årevis, kan blive gjort ulovlige, fordi de kan indeholde et eller flere af de snart forbudte stoffer.

Tatovørerne selv siger, at de ikke længere kan tatovere, fordi alle deres farver forbydes.

- 4. januar må jeg smide mit farvelager ud. Og jeg har ikke de nye farver, som er godkendte, 4. januar, siger Frank Rosenkilde, der er formand for Dansk Tatovør Laug.

Overlæge: Ufagligt grundlag

Jørgen Serup er overlæge på hudafdelingen på Bispebjerg Hospital, hvor man har en klinik, der tager sig særligt af komplikationer med tatoveringer.

Ifølge ham er det uden fagligt fundament, at EU har indført den nye lov.

- Der er faktum, at der i verdenslitteraturen ikke er beskrevet et eneste tilfælde, hvor tatoveringsfarve har givet cancer i hverken huden eller indre organer. Det er ren teori, siger Jørgen Serup.

Han siger, at de omtalte stoffer kan give cancer, men det gør de ikke i tatoveringer. Det er blandt andet, fordi det kun er én gang, man får dem ind – modsat rygning, som man gør flere gange og ofte dagligt – og det er i små mængder.

I forhold til at udvikle kræft er der altså ikke noget ved de pigmenter, som tatovører bruger nu, der gør, at man skal frygte at få kræft.

- De har andre risici som for eksempel allergier, men de er ikke omfattet af de nye regler. Så de problemer, vi ser nu, ser vi også efter 4. januar, siger Jørgen Serup.

Kritik af Miljøstyrelsen

En del af problemet for danske tatovører er, at de nye farver, der ikke skulle indeholde de snart forbudte stoffer, ikke er at finde på den officielle liste over tilladte farver. Den kaldes CTL-listen, fortæller Frank Rosenkilde.

- De nye regler har været længe undervejs, og vi har været klar over, at de ville komme. Men ikke, at de ville være så grelle, siger han.

Miljøstyrelsen bakker op om EU-direktivet, men kan lørdag ikke stille op til interview. Styrelsen siger dog, at man vil indkalde tatovørerne til møde om, hvordan erhvervet skal drives fremover.

Overlægen retter kritik mod styrelsen og slår ned på, at Miljøstyrelsen siger, at der findes alternative former for blæk derude.

- Hvis du spørger dem om en liste over pigmenter, som tatovørerne kan bruge i sit sortiment og er tilstrækkeligt farvekraftige, får du ikke noget svar. Miljøstyrelsen svarer i overskrifter, men der er ikke noget substans, lyder det fra Jørgen Serup.

Hvordan kan det være kommet så vidt, at man laver et EU-direktiv, der ikke står på en faglig platform?

- Det er ren og skær naivitet og populisme. Man kan altid jagte cancer i alle mulige sammenhænge. Det myldrer frem med cancerpåstande. Der er ingen faglighed forbundet med det her.

Flere steder på tværs af USA bliver der i disse uger indført krav om, at politifolk skal lade sig vaccinere mod covid-19, hvis de vil beholde deres arbejde.

Men i takt med at vaccinekravene træder i kraft, vokser modstanden.

Politifolkene indgiver søgsmål mod myndighederne, opfordrer til ulydighed og truer med at sige op i protest.

I San Diego i det sydlige Californien har modstanden været så stor, at myndighederne har valgt at udskyde deadline for et varslet vaccinekrav til 1. december.

Op mod 500 af byens betjente har endnu ikke ladet sig vaccinere, og fredag kunne lokalmediet KUSI-TV rapportere, at flere hundrede har givet udtryk for, at de er klar til at forlade jobbet, hvis kravet bliver en realitet.

Tidligere har en undersøgelse blandt byens betjente vist, at 90 procent var imod et vaccinekrav, og at halvdelen af dem var klar til at miste jobbet.

Rachel Ashlee arbejder på alarmcentralen i San Diego og udtrykker over for CBS nervøsitet for konsekvenserne, hvis store dele af politistyrken forsvinder.

- Det værste opkald, jeg kunne forestille mig at få, er, hvis nogen desperat har brug for hjælp, og jeg ikke har nogen at sende ud til dem, siger hun til mediet.

Kan ikke tåle at miste betjente

Billedet er det samme i flere andre store byer.

Som TV 2 kunne fortælle i sidste uge, har en række af landets sheriffer meldt sig klar til at trodse vaccinekrav mod deres ansatte. Blandt andet i Los Angeles County hvor sherif Alex Villanueva har slået fast, at han ikke vil tvinge sine 18.000 ansatte til at blive vaccineret, selvom det her har været et krav fra 1. oktober.

- Emnet er blevet så politiseret, at der er hele grupper af ansatte, som hellere lader sig afskedige end at blive vaccineret. Jeg vil ikke stå i en position, hvor jeg mister fem eller ti procent af min arbejdsstyrke på grund af et vaccinekrav, siger han.

Vi kan ikke tåle at miste flere

Mike Solan, formand for Seattles politifagforening

I Seattle i det nordvestlige USA risikerer næsten 300 ud af godt 1000 betjente at blive fyret, hvis de ikke senest 18. oktober efterlever et krav om at lade sig vaccinere.

Her er situationen ifølge lokalmediet KOMO allerede kritisk, efter at politiafdelingen har måttet sige farvel til over 300 betjente over det seneste år. På det seneste har politiet her været nødsaget til at sende blandt andet efterforskere på gaden i almindelige patruljefunktioner.

- Vi kan ikke tåle at miste flere, så vi er desperate for at fastholde folk. Hvis vi mister flere betjente, vil den offentlige sikkerhedssituation blive meget mere uholdbar, siger Mike Solan, formand for den lokale politifagforening, til mediet.

I San Francisco er der indført vaccinekrav gældende fra onsdag i denne uge, og ifølge KRON4 er flere end 100 politifolk her blevet sendt hjem, fordi de ikke har ladet sig vaccinere inden deadline.

Sammenligner krav med diktatur

I Chicago har formanden for den lokale politifagforening, John Catanzara, i denne uge opfordret byens 12.000 politifolk til at trodse myndighedernes deadline om senest fredag at indrapportere deres vaccinestatus.

Hvis bystyret herefter forsøger at straffe betjente for ikke at adlyde, forudser formanden, at kun omkring halvdelen af styrken vil møde op og patruljere i gaderne.

- Du har ret til at afvise den ordre, sagde han i en video på foreningens Youtube-side fredag.

Chicagos borgmester, Lori Lightfood, reagerede fredag ved at hive Catanzara i retten med anklage om, at han opfordrer til en ulovlig arbejdsnedlæggelse.

Ifølge borgmesteren vil det blive anset som ulydighed, hvis ikke betjentene oplyser deres vaccinestatus, og de, der nægter, vil blive sendt på orlov uden løn, skriver nyhedsbureauet AP.

I et interview på Fox News sammenligner politiformanden kravet fra borgmesteren med et diktatur. Han siger, at omkring halvdelen af hans medlemmer endnu ikke er vaccineret.

- De er villige til fra midnat at overgå til en situation uden løn og blive sendt hjem, hvis det er det, som sker.

Sagsøger myndighederne

I landets største politistyrke i New York har kun to tredjedele af betjentene ladet sig stikke, selvom der siden september har været krav om, at offentligt ansatte enten er vaccineret eller lader sig teste ugentligt.

Her har den lokale politikommissær støttet et decideret vaccinekrav, og byens borgmester har ikke villet afvise, at det kan ske på sigt, selvom fagforeningerne kæmper imod.

Foruden lokale myndigheders krav har præsident Joe Biden underskrevet et dekret, der dikterer offentligt ansatte på føderalt niveau at lade sig vaccinere, hvis de vil beholde deres job.

Dekretet har medført kritik fra formanden for den føderale organisation for politibetjente i USA, Larry Cosme.

Han kritiserer vaccinekravet for at udskamme medarbejdere på baggrund af "rimelige bekymringer og tøven".

- Folk bør ikke skulle føle ubehag for at træffe et rimeligt medicinsk valg. Vi vil fortsat gennemgå det juridiske landskab for denne bekendtgørelse og handle efter behov for at støtte vores medlemmer og lade deres bekymringer komme til udtryk, har Cosme sagt til Newsweek.

Ifølge betjentene handler det om retten til at bestemme over egen krop, og flere steder i landet har fagforeninger lagt sag an og forsøgt at få blokeret vaccinekravene i retten. Indtil videre uden held.

Over de seneste uger har domstole afvist klager fra politibetjente i Denver, Colorado og i delstaten Oregon. I Denver endte 15 betjente med at sige op, da kravet trådte i kraft 30. september.

Fiskeri frarådes nu ved Flyvestation Karup, fordi man frygter forurening med det hormonforstyrrende og kræftfremkaldende stof PFOS i vandet.

Det har Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse skrevet i en mail til Flyvestation Karups Sportsfiskeriforening, som Jyllands-Posten har set. Formanden for foreningen har bekræftet det overfor TV Midtvest.

- Jeg kan godt forstå, at Forsvaret tager forholdsreglerne, fordi det er en møgsag uden lige, og den skal ikke udvikle sig, siger Per Dolleris Knudsen, formand for foreningen.

Kun ansatte på flyvestationen kan være medlemmer, og de har fiskeret til en strækning på cirka seks kilometer af åen.

PFOS er et flourstof, som tidligere blev brugt til brandslukning. Der er blevet målt store mængder af det i Hessellund Bæk, som løber ud i Karup Å.

Professor: En tikkende bombe

Det er endnu en sag i rækken af PFOS-skandaler, der begyndte i Korsør og nu trækker tråde til hele landet.

Og det gør professor Philippe Grandjean bekymret.

Han mener, at vi andre bør være det samme.

- Det er næsten en tikkende bombe, fordi der er med garanti kilogram mængder, som er på vej, og det er allerede fundet i grundvandet. Alle alarmklokker bør ringe, siger Phillippe Grandjean, professor i miljømedicin på Syddansk Universitet.

Kommunen laver målinger

Dog er Per Dolleris Knudsen ikke smittet af professorens bekymring. Og det er sportsfiskeriforeningens medlemmer heller ikke.

Per Dolleris Knudsen siger, at vandet fra Hessellund Bæk bliver fortyndet kraftigt, når det løber ud i åen, og derfor er han ”slet ikke nervøs”.

Fiskerisæsonen slutter desuden om 14 dage, og han fortæller, at der er blevet indgået en aftale om, at medlemmerne gerne må blive ved med at fiske så længe, at de sætter fiskene, de fanger, ud igen.

Men diskussionen har alligevel fået Viborg Kommune til at reagere. Nu vil de tage nye prøver af vandet i Hessellund Bæk og Krarup Å for at undersøge indholdet af PFOS i fiskene.

- Vi gør det for at gå med livrem og seler. I forhold til folkesundheden er det meget vigtigt, at vi får belyst, om der er en udfordring i området, siger formanden for kommunens udvalg for klima og miljø, Stine Damborg (K), til TV Midtvest.

Ifølge politikeren er det ekstra vigtigt at lave prøver, fordi det er et område med grundvandsmagasiner. Hun regner med at have svar i nærmeste fremtid.

For fjerde uge i træk blev færre danskere sidste uge konstateret smittet med RS-virus end ugen før.

Det viser den seneste opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI), der er blevet offentliggjort tidligere på ugen.

Der er dog fortsat mange tilfælde af luftvejsinfektionen, der i år er kommet helt usædvanlig tidligt.

Normalt huserer RS-virus fra december til marts. I år er den dog allerede blevet set i løbet af sommeren.

I sidste uge blev 848 personer konstateret smittet med virusset. Ugen før var der 1002 bekræftede tilfælde.

Det hidtil højeste antal på en uge i SSI's opgørelse blev set i uge 36. Her var der 1321 smittetilfælde.

Spædbørn kan blive alvorligt syge

Ifølge SSI er der i år på nuværende tidspunkt tre til fire gange flere smittetilfælde om ugen, end der normalt vil være ugentligt i løbet af sygdommens højsæson, der ligger om vinteren.

Virusset giver oftest milde forkølelseslignende symptomer. Smitte kan dog især hos spædbørn medføre alvorlig sygdom.

Små børn kan få alvorlig betændelse i luftvejene, og ekstraordinært mange har den seneste tid været indlagt på landets hospitaler.

SSI skriver, at der fortsat er mange indlagte børn. SSI oplyser ikke, hvor mange der aktuelt er indlagt med RS-virus.

Tilbage i september vurderede SSI, at sæsonen for smitte med RS-virus vil vare længere end normalt.

Varigheden er dog svær at spå om, fortalte afsnitsleder og seniorforsker Ramona Trebbien tidligere til Ritzau.

- Nu kommer vi ind i en kold periode, hvor vi må forvente, at vi igen er indenfor.

- Så vi ser måske denne her lidt bredere kurve end normalt (hvor smitten er spredt ud over længere tid, red.). Men vi ved det ikke endnu, lød det.

Aktuelt testes en ny vaccine mod RS-virus til gravide. Den skal give de ufødte børn antistoffer mod virusset. Projektet har været i gang i et år.

Årets mange tilfælde fik dog Aarhus Universitetshospital til i september at søge flere gravide til at teste vaccinen.

Der er lørdag 110 personer indlagt på danske hospitaler med coronavirus. Det er fem patienter mere end fredag og det højeste antal siden midt i september.

Det viser de daglige coronatal fra Statens Serum Institut (SSI).

Ifølge Christian Wamberg, der er overlæge på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital, er det endnu for tidligt at bekymre sig om udviklingen.

- Vi ser igen en langsom stigning i antallet af coronaindlagte, men det har generelt svinget omkring de 100 indlæggelser, siger han.

- Om det er en trend, der er ved at starte, eller om det bare er et udsving, er for tidligt at sige noget om.

15 af de indlagte befinder sig på intensivafdelingerne. Ti af dem har brug for en respirator.

Der er det seneste døgn registreret yderligere 753 nye smittetilfælde med coronavirus. Det er fjerde dag i træk, at tallet ligger over 700.

Flest tests siden august

Udviklingen i oktober i år ligner udviklingen fra samme måned sidste år. Men Christian Wamberg forventer ikke, at vi ender samme sted igen med over 4000 dagligt smittede.

- Vi har vaccinerne, som er "gamechangeren". Det kan godt være, at vi får en del flere smittede, end tilfældet er lige nu, men jeg regner ikke med, at vi ender samme sted.

- Der er i hvert fald ikke lige så mange, der ender med at blive indlagt. Nu er vi jo også i gang med at give de sårbare tredje stik mod corona. Det kommer også til at begrænse indlæggelsestallene, lyder det fra overlægen.

De 753 tilfælde er fundet i 66.987 PCR-prøver. Det giver en positivprocent på 1,12.

Ikke siden slutningen af august er så mange blevet testet på et døgn.

Siden fredag er én person død med coronavirus.

5251 personer er blevet revaccineret det seneste døgn. Dermed er 2,4 procent af befolkningen nu revaccineret. Det svarer til 140.094 personer.

75 procent af befolkningen er færdigvaccineret. Det er godt 4,4 millioner personer.

Mens danskerne nu kan smøge ærmerne op og i de kommende måneder modtage et tredje stik mod coronavirus, vækker boostervaccinen kritik fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO).

Den stigende brug af det tredje stik er "amoralsk, uretfærdig og urimelig".

Sådan sagde WHO's direktør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, tirsdag til CNN forud for fredagens udmelding om, at hele den danske befolkning kan få et tredje stik.

Danmark er fuldt genåbnet efter pandemien, og 75 procent af befolkningen er nu vaccineret. I mellemtiden kæmper især Afrika fortsat med at nå i mål med vaccinerne.

- At starte boostervacciner er virkelig det værste, vi kan gøre i et globalt samfund. Det er uretfærdigt, og det er også urimeligt, fordi vi får ikke stoppet pandemien ved at ignorere et helt kontinent, og endda et kontinent som har meget begrænsede produktionsmuligheder, siger Tedros Adhanom Ghebreyesus.

WHO anbefaler det tredje vaccinestik til mennesker med nedsat immunforsvar, men advarer stærkt imod en generel udrulning af det tredje stik til alle borgere.

I hvert fald så længe, at verden endnu kæmper med udrulningen af første stik mod coronavirus.

Over 50 procent af befolkningen har modtaget det første stik i Sydamerika, Nordamerika, Europa, Asien og Oceanien. Men kun 7 procent af befolkningen i Afrika har modtaget første vaccinestik ifølge WHO-direktøren.

Stor forskel mellem landene

At Danmark nu vil give tredje stik til hele befolkningen, er i tråd med Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) anbefalinger.

Det Europæiske Lægemiddelagentur vurderer, at boostervaccinen "bør overvejes mindst seks måneder efter andet stik for borgere over 18 år."

Der er stor forskel på, hvordan forskellige lande har grebet spørgsmålet om boostervaccinationerne an.

Israel var først til at tilbyde alle ældre end 12 år endnu en Pfizer-dosis, mens flere myndigheder har valgt en større udrulning på linje med den danske.

Østrig, Tjekkiet, Ungarn og Rusland er blandt de lande, som vil tilbyde et tredje stik til alle borgere ifølge Reuters.

Andre lande vil i første omgang tilbyde vaccinen til ældre og svagelige. Det gælder blandt andet Tyskland, Frankrig, Sverige, Finland og Storbritannien.

I september godkendte det amerikanske lægemiddelagentur (FDA) tredje vaccine til bestemte befolkningsgrupper.

Det tredje stik fra Pfizer/BioNTech er godkendt til brug, mens Moderna ventes snart at få grønt lys.

Advarer mod overvaccinering

I Danmark mener professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren, at der er god, faglig fornuft i at give personer over 65 år og sundheds- og ældrepersonale det tredje stik.

Til gengæld er han skeptisk over for, om den yngre del af befolkningen også bør lægge arm til endnu en vaccinedosis. Over for TV 2 udtrykker professoren bekymring for, at befolkningen bliver overbehandlet med for mange vaccinationer.

Han advarer desuden danskerne om at tro, at vi er kommet over pandemien. Ifølge professoren er der fortsat mellem 8-15 millioner smittetilfælde med coronavirus om ugen globalt.

- Det kører derudad på højeste tryk. Verden skal ud på den anden side, men den eneste måde at komme det på er ved at få skabt immunitet – enten ved vacciner eller ved at folk bliver smittet, siger han.

TV 2 forsøger at få en kommentar fra WHO til sundhedsmyndighedernes udmelding om at tilbyde alle danskere et tredje stik.