Psykiatrien i Norge har for længe været præget af en idé om, at tvang er dårligt, og at alt skal foregå frivilligt.

Men det hjælper ikke patienter, som ikke selv er i stand til at give samtykke til udredning og behandling.

Det mener den norske retspsykiater Randi Rosenqvist. Det sagde hun i en tv-udsendelse fredag aften, skriver de norske medier NRK og Aftenposten.

Udtalelsen kommer, efter at en mand onsdag dræbte fem personer i den norske by Kongsberg og sårede tre.

Tvang er nødvendigt

Myndighederne er i gang med en større retspsykiatrisk undersøgelse af manden. Politiets stærkeste hypotese er for nuværende, at mandens gerninger skal forklares med sygdom.

- Man må indse, at nogle patienter ikke bliver raske af to uger eller to måneder i psykiatrien, men i stedet har brug for langvarig omsorg, også under tvang, sagde Rosenqvist ifølge NRK.

Allerede i 2015 fik det norske politis efterretningstjeneste tip om den nu drabssigtede Espen Andersen Bråthen.

I 2018 underrettede de sundhedsvæsenet om, at han var farlig, og at han havde "store psykiske udfordringer".

Nyheden om, at hele den danske befolkning inviteres til at få et tredje stik med coronavaccine, får professor i infektionsmedicin på Rigshospitalet Jens Lundgren til at komme med en advarsel.

Ifølge professoren er der god faglig fornuft i at give personer over 65 år og sundheds- og ældrepersonale det tredje stik, som det i første omgang er lagt op til.

Til gengæld er han skeptisk over for, om den yngre del af befolkningen også bør lægge arm til endnu en vaccinedosis. Over for TV 2 udtrykker professoren bekymring for, at befolkningen bliver overbehandlet med for mange vaccinationer.

- Der skal vi lige finde balancen. Det giver mening at give den ældre del af befolkningen en vaccine nu, fordi de er mest sårbare. Men vi mangler den endelige faglige evidens for, at det også er fornuftigt at rulle ud til yngre årgange, siger Jens Lundgren, som selv har været involveret i Sundhedsstyrelsens diskussioner om sagen.

Bivirkninger ved al medicin

Professoren regner med, at det bliver afklaret inden for de næste par måneder. Og så kan man træffe beslutninger på et mere oplyst grundlag, akkurat som da det nationale vaccineprogram begyndte i december sidste år.

- Der havde vi god viden omkring, hvad vi gjorde. Det er et princip, vi skal holde fast i, siger Jens Lundgren.

Lægemidler skal som udgangspunkt ikke skal bruges mere end højst nødvendigt, idet der er bivirkninger ved al medicin, lyder det fra professoren.

- Det er god lægekunst ikke at overbehandle. Både på kort og længere sigt. For folk skal opleve, at medicin - herunder vacciner - er noget, der faktisk hjælper dem.

Mellem seks og ni måneder

Jens Lundgren forklarer, at ingen præcist ved, hvornår tredje stik skal gives i forhold til de to første.

Sundhedsmyndighederne har vurderet, at seks måneder og 14 dage er det ideelle interval mellem andet og tredje stik. Men rammen er reelt mellem seks og ni måneder.

Derfor bør danskerne ikke blive nervøse, hvis de ikke modtager det tredje stik præcis seks måneder efter det andet, lyder det fra Jens Lundgren.

Personer i aldersgruppen 65-84 år samt sundheds- og ældrepersonale indkaldes som de næste til et tredje stik.

Plejehjemsbeboere, danskere over 84 år og folk med meget svækket immunforsvar har allerede modtaget invitation til at lægge overarm til et tredje booster-stik.

Ligeledes er de knap 50.000 danskere, som har fået enkeltdosisvaccinen fra Johnson & Johnson gennem den frivillige tilvalgsordning, også tidligere blevet indkaldt til et ekstra stik.

Det er endnu uklart, hvornår personer under 65 år, der ikke arbejder i sundheds- og ældresektoren, indkaldes til et tredje stik.

8-15 millioner smittetilfælde om ugen

Hvorvidt vi skal indstille os på at blive revaccineret med yderligere boosterstik i de kommende år, er endnu uvist ifølge professoren.

Han peger på, at det har vist sig at været tilfældet for andre vacciner, såsom vaccinen mod smitsom leverbetændelse, hvor tre stik giver livslang immunitet.

- Om det forholder sig sådan med den her vaccine, ved vi i sagens natur ikke. Vi eksperimenterer efterhånden, og nu er vi kommet med beslutninger og overvejelser om tredje stik, lyder det fra Jens Lundgren.

Samtidig fortsætter den intensive forskningsindsats globalt for at skaffe mere evidens for coronavirus og vaccinen, der skal bekæmpe den. For selvom det kan føles sådan i Danmark, er vi langtfra kommet på den anden side af coronapandemien, lyder advarslen fra Jens Lundgren.

Ifølge professoren er der fortsat mellem otte og 15 millioner smittetilfælde med coronavirus om ugen globalt.

- Det kører derudad på højeste tryk. Verden skal ud på den anden side, men den eneste måde at komme det på er ved at få skabt immunitet - enten ved vacciner eller ved, at folk bliver smittet, siger han.

Det var en urinvejsinfektion, som havde spredt sig til blodet, der var skyld i, at den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton blev indlagt på hospitalet i tirsdags.

Det oplyser Clintons talsmand, Angel Ureña, i en erklæring på Twitter natten til lørdag dansk tid.

- Alle helbredsindikatorer går i den rigtige retning. Det gælder blandt andet antallet af hvide blodlegemer, der er faldet betydeligt. For at han fortsat kan modtage antibiotika, vil han blive på hospitalet i nat, skriver talsmanden.

Den 75-årige Clinton er indlagt på UCI Medical Center i Orange i delstaten Californien.

I erklæringen oplyser talsmanden videre, at den tidligere præsident fortsat er ved godt mod og dybt taknemmelig for de ønsker om god bedring, han har modtaget fra folk i USA og resten af verden.

Det var CNN, der natten til fredag dansk tid først rapporterede, at den tidligere amerikanske præsident var indlagt og havde været det siden tirsdag.

Det blev kort efter bekræftet af talsmand Angel Ureña på Twitter.

- Tirsdag aften blev tidligere præsident Bill Clinton indlagt på UCI Medical Center for at modtage behandling for en ikke-covid-relateret infektion.

Det fremgik ikke, hvilken infektion der var tale om.

Bill Clintons læger, Alpesh Amin og Lisa Bardack, oplyste samtidig, at han blev indlagt på hospitalet, så man kunne overvåge ham, og så han kunne modtage antibiotika og væske.

- Efter to dages indlæggelse er antallet af hvide blodlegemer faldende, og han reagerer godt på antibiotika, udtalte lægerne torsdag amerikansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Bill Clinton fik i 2004 foretaget en firedobbelt bypassoperation.

I 2010 blev han igen opereret for problemer med hjertet. Her blev der ifølge Reuters indsat to såkaldte stents i hans kranspulsåre.

En stent er et lille metalbur, som holder en arterie åben, efter at den er blevet udvidet via ballonudvidelse.

Bill Clinton var demokratisk præsident i USA fra 1993 til 2001.

De danske hospitaler har haft en mere travl august og september end normalt med usædvanligt mange akut syge borgere.

Det viser nye tal fra Danske Regioner, skriver Politiken.

Eksempelvis har 43 procent flere ringet til 112 i Region Midtjylland i forhold til de samme to måneder for to år siden.

I Region Nordjylland har der været 15 procent flere ophold i akutmodtagelsen, mens Region Hovedstaden har haft 181 indlagte børn mod færre end fem i 2019.

- Vi er i en særlig og ekstraordinær situation. Det er over hele linjen, dog i varierende grad, at der er det her akutte pres, siger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner og formand for Region Syddanmark, til Politiken.

Kan ikke garantere kortere ventelister

Hun fortæller videre, at det varierende pres ikke kan forklares, men "at vi har væsentlig flere akutte patienter i hele landet".

Det store pres på hospitalerne betyder, at de lange ventelister efter coronapandemien og sygeplejerskestrejken ikke er ved at blive afviklet på nuværende tidspunkt.

Stephanie Lose kan heller ikke garantere, at ventelisterne bliver kortere inden for få måneder, lyder det i avisen.

Det skyldes blandt andet også, at der ikke er stor lyst til overarbejde blandt primært sygeplejerskerne, uddyber hun.

Antal ansatte er steget

Sundhedsminister Magnus Heunicke oplyser til Politiken i et skriftligt svar, at regeringen har sikret, at regionerne "har midlerne" til at få nedbragt ventelisterne. Men anerkender, at det bliver "vanskeligt".

Tal fra Danske Regioner viser også, at der de sidste to måneder har været flere henvisninger til privathospitaler end for to år siden.

Er der eksempelvis ventetid på mere end en måned på behandling i det offentlige sundhedssystem, kan man blive henvist til det private.

Antal ansatte på hospitalerne er i den toårige periode steget i alle medarbejdergrupper, viser desuden tallene fra Danske Regioner.

En forretning på gågaden i Kalundborg har fået øjeblikket påbud fra Fødevarestyrelsen om at stoppe for al salg af fødevarer.

Det sker, efter at Fødevarestyrelsens rejsehold har konstateret omfattende spor efter mus i forretningen. Besøget var foranlediget af en anmeldelse fra en kunde.

Der er tale om butikken Koko Rino på Kordilgade 50 i Kalundborg, der foruden bland-selv-slik også fører et udvalg af eksotiske fødevarer.

- Vi kan konstatere, der er massive spor efter mus. Ekskrementer og urinstænk samt gnavemærker i diverse kasser og brødposer, fortæller Henning Knudsen, der er fødevarechef for Fødevarestyrelsens område Sjælland/Fyn.

- Det ser ud til at være udbredt i hele butikken og lageret, tilføjer han.

Opfordrer kunder til at smide varer ud

Ifølge Fødevarestyrelsen hang lugten fra de pelsede gnavere tungt i lokalet, hvor der dog ikke blev fundet levende eller døde mus.

- Men der er både nyere og ældre spor af mus, konstaterer fødevarechefen.

Samtidig opfordrer Fødevarestyrelsen kunder, der har handler i forretningen, til at smide varerne ud, da de kan være sundhedsskadelige.

Ud over muselort både på og under hylderne i forretningen blev der i en bøtte med tahin fundet museekskrementer, fortæller Fødevarestyrelsen. Sporene efter mus forekom både inde i forretningen og på lageret.

- Der er varslet en bøde, og så er det en potentiel politisag, forklarer Henning Knudsen, som fortæller, at en anmeldelse til politiet vil komme i spil, hvis ikke sagen kan sanktioneres inden for den eksisterende retspraksis på området.

Bøde på 40.000 kroner

Idet der fortsat pågår sagsbehandling, kan Fødevarestyrelsen på nuværende tidspunkt ikke oplyse nærmere om, hvor stor en bøde forretningens indehaver kan se frem imod. Men som udgangspunkt lyder en bøde for salg af farlige fødevarer, som man typisk vil taksere i en situation som denne, på 40.000 kroner.

Bøden kan dog reduceres til det halve, hvis der er tale om en mindre forretning.

Forretningen må først åbne igen, når lokalet er rengjort, og adgang for skadedyr er sikret blokeret, forklarer Henning Knudsen.

Inden en genåbning skal Fødevarestyrelsen gennemføre en ny kontrol.

- Det har jeg ikke set

Ifølge Fødevarestyrelsen lød det umiddelbare svar på tiltale fra forretningens indehaver:

- Det har jeg ikke set.

Den melding undrer dog fødevarechefen:

- Min umiddelbare vurdering er, at det virker mærkeligt, for det var meget tydeligt at se, siger Henning Knudsen fredag eftermiddag til TV2 ØST.

Kunder, der har købt varer i forretningen, må ifølge Henning Knudsen rette deres eventuelle krav om økonomisk kompensation for udsmidte varer til forretningen. Dette vil i så fald høre under det civilretlige, hvis ikke der kan nås til enighed, da det ikke hører under fødevarelovgivningen, oplyser fødevarechefen.

Påbud kort efter åbning

Det er ikke første gang, Fødevarestyrelsen konstaterer uregelmæssigheder i forretningen på Kordilgade 50.

Den nuværende ejer overtog forretningen 1. april 2021. Ni dage senere kunne Fødevarestyrelsen således konstatere en række forhold, herunder manglende dokumentation for sporbarhed på 63 slags bland-selv-slik, der var medvirkende til beslaglæggelse af hele forretningens butikslokale.

Siden er der dog ifølge Fødevarestyrelsens kontroller kommet styr på forholdene – senest ved en kontrol den 8. september 2021, hvor der ikke blev fundet anmærkninger – lige indtil i går, torsdag, hvor forretningen er blevet pålagt at lukke.

- Vi har sat en strimmel på, at der er lukket for fødevaresalg, siger Henning Knudsen.

Ifølge forretningens indehaver er forretningen blevet solgt i midten af september måned, fremgår det af en tidligere kontrolrapport, men hverken Fødevarestyrelsen eller CVR-registeret er blevet orienteret om dette.

Fødevarestyrelsen oplyser, at den aktuelle kontrol vedrører samme virksomhed med samme ejer, som har ligget på adressen siden april 2021.

Det har ikke været muligt for TV2 ØST at få en kommentar fra forretningens indehaver.

Manden på skærmen tager sine remedier op af tasken.

En rød brænder. En rulle toiletpapir. En plastikbeholder med væske, der kan lokalbedøve den dreng, hvis forhud han regner med om lidt at skære af på gulvet i en dansk lejlighed.

Kassem Rachid, der er imam og bor i Aabenraa, holder telefonen i sine hænder, mens han ser klippet fra TV 2s dokumentar 'Omskæring bag lukkede døre'.

- Det er chokerende og rører mig dybt at se. Det må ikke foregå på denne her måde, for det er farligt for børnene. Derfor mener jeg ikke, at forældre skal omskære derhjemme, siger han.

I stedet mener Kassem Rachid, at omskæringerne skal udføres af læger på klinikker eller på danske hospitaler. Det vil begrænse risikoen for alvorlige komplikationer efter omskæringerne, lyder det.

- Man bør tage det her med ind på sundhedsområdet. Så ved man som familie med børn, at man står ved professionelle folk, hvor der er al mulighed for at få hjælp, hvis der opstår komplikationer efter operationen, siger Kassem Rachid.

Frygten for at blive opdaget

Rituelle omskæringer af drengebørn er tilladt i Danmark, så længe de lever op til en række krav. Men indgrebet bliver ikke udbudt gennem sygehusvæsnet, og derfor er det op til familierne selv at arrangere og betale for omskæringen.

Der er flere grunde til, at en del muslimske forældre vælger at få foretaget omskæringerne under tvivlsomme forhold, mener Kassem Rachid. En af dem er, at forældrene ikke ved, at omskæringer kan foregå lovligt på dansk grund.

- De er bange for, at nogen opdager, at man får omskåret sine drenge. Derfor gør de det hemmeligt eller ringer til nogen, der kender nogen, siger han.

Kassem Rachid erkender, at han som imam har et medansvar for at informere forældre om, hvordan omskæringerne bør foregå. Selv om han henviser til klinikker med forholdene i orden, er dokumentaren et billede på, at "det kan gøres bedre", siger han.

Men imamen mener, at ansvaret falder flere steder. Blandt andet bør myndighederne prioritere at lave materialer på andre sprog end dansk, som kan oplyse forældrene, lyder det.

At skabe tillid og bryde tradition

Brian Arly Jacobsen, der er religionssociolog ved Københavns Universitet, er enig i, at manglen på information er en del af forklaringen på, at forældre tyr til illegale omskærere.

- Der er nogen, der skal fortælle de her grupper, at de skal foretage omskæringerne under ordnede forhold med en læge tilstede. Og det skal somme tider foregå på sprog som urdu eller farsi, siger han.

Hvert år bliver der foretaget godt 2000 rituelle omskæringer i Danmark - ti af dem er jødiske, resten er muslimske.

Styrelsen for Patientsikkerhed anslår, at over halvdelen af de 2000 indgreb ikke bliver indberettet, selv om det er et lovkrav. I 2019 udformede Sundhedsstyrelsen en rapport om omskæringer, og den var Brian Arly Jacobsen med til at udforme.

Dengang diskuterede man ligesom nu, hvorfor gråzonen af illegale og uregistrerede omskæringer var så stor. Han peger på flere årsager.

Selv om det for mange etniske danskere er ret naturligt at tage fat i myndighederne i forbindelse med private problematikker, er det ikke nødvendigvis ligesådan for folk, der har en anden etnisk baggrund, lyder det fra Brian Arly Jacobsen.

Ifølge ham kan en kombination af mistillid og traditioner gøre, at forældrene i stedet tyr til at spørge i omgangskredsen eller en lokal imam i stedet for at ringe til deres læge, når de skal planlægge en omskæring.

- Kommer man fra et sted i Mellemøsten eller store dele af Afrika, så giver det ikke mening at tage kontakt til myndighederne. Det er ikke noget, man gør, eller har gjort. Derfor er det en ting, man skal lære, når man er her, siger han.

Fordi mange muslimer ønsker at få omskåret deres drengebørn på syvendedagen efter fødslen, skal der sættes tidligt ind, hvis systemet skal afværge illegale eller risikable omskæringer, lyder det fra Brian Arly Jacobsen.

- For mig at se vil den bedste model være, at man i forbindelse med fødslen får stukket en pjece i hånden på det sprog, der er ens modersmål, siger han.

Afregning inden komplikationerne koster

Dokumentaren har skabt debat på flere fronter, og blandt andet fået ministre og læger til at reagere. En række muslimske organisationer tager "utvetydig afstand" til illegale omskæringer gennem en pressemeddelelse, ligesom Det Jødiske Samfund har udtrykt "forfærdelse" over de illegale omskæringer.

Kassem Rashid håber, at debatten kan være med til at "åbne nogle øjne for, at der er et problem", skabe dialog og i sidste ende forandringer. For eksempel ved at rituelle omskæringer kan tilbydes på lige fod med andre indgreb gennem det offentlige system.

Det er jo drenge, der ikke er syge. Så hvorfor skal det offentlige betale for en omskæring?

- Jeg synes for det første, at muslimske drenge er lige med andre borgere i samfundet, der også får ydelser på hospitalet. Og hvis det sker på den her måde, så undgår staten at skulle betale for behandling af komplikationer, der kan vise sig efterfølgende, siger Kassem Rashid.

Løsningen kunne jo også være helt at lade være?

- Min holdning er, at man som menneske har lov til at dyrke sin religion og de skikke og ritualer, der har noget at gøre med den. Derfor bør man acceptere, at folk har en anden tro og en anden livsstil, end en selv. Vi har alle sammen noget, der skal være plads til, siger han.

Minister vil ikke indføre krav

I halvfemserne blev der udført rituelle omskæringer på de danske hospitaler. Men nu taler flere læger og lægeforeninger for at få indgrebene flyttet tilbage på hospitalerne eller i det mindste til at foregå under hospitalslignende forhold, hvor et specialuddannet personale skal stå for omskæringerne.

Det samme mener et flertal af danskerne.

I en ny måling, Megafon har lavet for TV 2, før dokumentaren blev vist, svarede 61 procent af de adspurgte, at omskæringer af drenge kun må foregå på et hospital – hvis det vel at mærke fortsat skal være lovligt at udføre indgrebene.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) mener dog ikke, at det vil være en løsning at flytte omskæringerne ind på de danske hospitaler. Tværtimod frygter han, at et krav om hospitalsudførte omskæringer kan forværre problemet i form af en stor vækst i de illegale omskæringer.

Han siger, at de grupper – primært jøder og muslimer – der får deres drengebørn omskåret, tidligere ikke har vist sig interesserede i at få udført indgrebet på hospitalet, hvis det var et tilbud.

- Men det kan ændre sig, og så er jeg villig til at lytte, siger Magnus Heunicke.

Årets skolevalg blev til en sejrsdag for særligt de gamle, klassiske partier. Således var det Socialdemokratiet, der blev den helt store vinder af skolevalget 2021 i går.

Men når eleverne i løbet af nogle år bliver stemmeberettigede og skal til valgurnerne, er det ikke nødvendigvis selvsamme sted, krydset bliver sat. Det fortæller en valgforsker til TV 2.

Velkommen til dagens overblik.

Alle danskere får nu tilbudt et tredje vaccinestik

Vi begynder hos sundhedsministeren. I dag kunne Magnus Heunicke nemlig meddele danskerne, at et tredje stik med en coronavaccine i den kommende tid bliver tilgængeligt for alle.

Det bliver de 65 til 84-årige, der er først i rækken, og de kan forvente at blive indkaldt præcis seks måneder og to uger, efter de har lagt arm til deres andet stik.

Ifølge Heunicke er det tredje vaccinestik helt afgørende for, at vi kommer godt igennem vinteren og sikrer os mod en stigende samfundssmitte. Et fjerde, femte eller sågar sjette stik er dog ikke på tegnebrættet på nuværende tidspunkt – men, som sundhedsministeren understreger, skal vi forberede os på, at ”alt kan ske” med corona.

Og noget kunne tyde på, at danskerne er klar. I hvert fald hvis man skal tro en Megafon-måling foretaget for TV 2 for to uger siden. Her svarede hele 84 procent af de adspurgte vaccinerede danskere, at de ville tage imod et tredje stik. Otte procent ville ikke, mens syv procent var i tvivl.

Flere sætter prisen ned for at komme af med boligen

Efter en lang periode med et boligmarked, der var så brandvarmt, at det gav de fleste politikere og økonomer panderynker, er det nu næsten hver tredje, der sætter udbudsprisen på ejerlejligheden ned for at få den solgt.

I september blev 30 procent af de lejligheder, der var til salg, sat ned i pris. Til sammenligning var det kun 16 procent i februar.

Men alarmklokkerne ringer ikke højere, end at det er nogenlunde på samme niveau som før coronakrisen – for eksempel i 2018 og 2019. Sådan lyder det fra Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden, der forklarer tallene med, at efterspørgslen på ejerlejligheder ganske enkelt er faldet.

Rejsevejledninger droppes – men der er stadig én ting, man skal sætte sig ind i

Nu til noget, der kan få danskerne ud i verden igen. Fra i dag er rejsevejledningerne nemlig fortid, og det betyder, at verdenskortet ikke længere er farvet hverken grønt, gult, orange eller rødt i forhold til coronasituationen i landet.

Men det betyder ikke, at man kan rejse ud uden først at tage sine forholdsregler. Ifølge to af landets største forsikringsselskaber, som TV 2 har talt med, betyder de droppede rejsevejledninger, at forsikringen nu dækker corona som med alle andre sygdomme på rejsen.

Man bør dog altid holde sig orienteret i forhold til destinationens indrejserestriktioner – ændres de, mens man er afsted på rejse, dækker afbestillingsforsikringen nemlig. Ændres de inden, man rejser, gælder den ikke, lyder det.

Britisk parlamentsmedlem stukket ihjel

Fra rejsevejledninger til noget langt mere alvorligt. I Storbritannien udviklede et møde i en valgkreds sig dramatisk fredag eftermiddag, da den britiske toppolitiker David Amess blev stukket flere gange.

David Amess, der er parlamentsmedlem for Det Konservative Parti og far til fem, døde af sine kvæstelser.

Hændelsen fandt sted i en kirke i byen Leigh-on-Sea i Essex, lige øst for London. Kort efter knivstikkeriet lød det fra politiet på stedet, at én person er anholdt, og at man ikke leder efter yderligere mistænkte i sagen.

Norsk politi ved pressemøde: Én teori om angrebet er styrket

Vi slutter i Norge, hvor en skæbnesvanger aften i onsdags kostede fem personer livet og sårede yderligere tre.

Her små to døgn senere lyder det nu fra norsk politi, at man særligt fokuserer på én teori, når det kommer til gerningsmandens baggrund for angrebet. Hidtil har man opereret med terror som baggrunden for drabene, men nu lyder det, at den 37-årige gerningsmand Espen Andersen Bråthens baggrund for at dræbe med bue og pil i den norske by Kongstad kan have været sygdom.

Gerningsmanden skal nu undersøges af to retspsykiatere for sin mentale tilstand, og derfor er han overbragt til sundhedsmyndighederne.

***

Er du en af de heldige, der skal ud at rejse i efterårsferien lige om lidt, kan jeg desuden oplyse dig om, at ferievejret i Europa ser ud til at blive helt fantastisk. Særligt Spanien, Frankrig og Tyskland ser ud til at nyde godt af en omgang varm luft, der lige nu strømmer op over Europa.

Det var dagens overblik. Rigtig god weekend!

Danskerne kan godt gøre sig klar til at smøge ærmerne op.

Hele befolkningen inviteres til at få et tredje stik med coronavaccine for at styrke immunforsvaret.

I første omgang bliver det personer i aldersgruppen 65-84 år samt sundheds- og ældrepersonale, der indkaldes.

Det meddeler sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Vi har nu en plan for udrulningen af det tredje vaccinestik. Danskerne inviteres seks måneder og 14 dage efter, at de har fået andet stik. Vi vil de kommende måneder vaccinere halvanden million borgere med det tredje stik, siger han.

Revaccinationen skal styrke vaccinens effekt, der falder over tid. Det er sundhedsmyndighederne, der har vurderet, at seks måneder og 14 dage er det ideelle interval mellem andet og tredje stik.

Indkaldelsen af personer over 65 år sker efter at plejehjemsbeboere, danskere over 84 og folk med meget svækket immunforsvar allerede har modtaget invitation om at lægge overarm til et tredje booster-stik.

Ligeledes er de knap 50.000 danskere, som har fået enkeltdosisvaccinen fra Johnson & Johnson gennem den frivillige tilvalgsordning, også blevet indkaldt til et ekstra stik tidligere.

Det er endnu uklart, hvornår personer under 65 år, der ikke arbejder i sundheds- og ældresektoren, indkaldes til et tredje stik.

- Vi skal forberede os på at alt kan ske

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke vil et tredje stik være afgørende for at holde smitten nede.

Han kan endnu ikke udelukke, at et fjerde boostervaccinestik kan blive relevant 6 måneder og 14 dage efter tredje stik.

- Vi planlægger ikke efter et fjerde, femte og sjette stik, men vi er forberedte på, at alt kan ske. Også på ting, der virker lidt usandsynligt. Skulle der være behov for noget yderligere, så er vi klar til det, siger Heunicke.

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst tilføjer, at timingen i revaccination er afgørende.

- Vi vil gerne begynde revaccination, før folk bliver alvorligt syge med covid-19 og samtidig sikre, at revaccination sker på et velunderbygget, vidensbaseret grundlag.

Opbakning til tredje stik

En Megafon-måling fra 1. oktober foretaget for TV 2 viste, at der er bred opbakning til et tredje stik.

84 procent af de 1.029 adspurgte vaccinerede personer, ville sige ja tak til et tredje stik, mens otte procent svarede nej. Syv procent var i tvivl.

Dermed ligger tilslutningen til tredje vaccinedosis på nogenlunde samme niveau, som den har været til de to første stik, som indtil videre 86 procent af de danske voksne har fået.

Flere end 700 smittede to dage i træk

Udmeldingen om et tredje stik kommer, efter at antallet af coronasmittede har været stigende.

Torsdag blev der for anden dag i streg registreret flere end 700 smittede.

Tendensen med et stigende antal smittetilfælde har næsten ikke rykket ved antallet af personer indlagt med corona, som har været nogenlunde stabilt de seneste uger.

Antallet af coronapatienter er på 90.

Liget lå i grøften langs hovedvejen mellem Alexandria og Kairo.

En ung mand, som var nøgen fra taljen og ned.

Der var brud på de fleste fingre og tæer, fem knuste tænder, snitsår under fodsålerne, spor efter slag med stokke og et spidst slagvåben, brændemærker efter cigaretter, bogstavet X skåret ind i huden på ryggen, ansigtet og den ene hånd og en forbrændt penis.

Hos egyptisk politi var efterforskerne hurtigt så sikre i deres sag, at de var villige til at dele deres teori om dødsårsagen med offentligheden.

Der var tale om en trafikulykke.

Det oplyste ordensmagten i Kairo ifølge nyhedsbureauet Reuters, kort efter liget var blevet fundet 3. februar 2016.

Efter det første ligsyn trak anklagemyndigheden dog i land.

- De indledende undersøgelser af liget indikerer, at dette ikke var en ulykke, sagde anklager Ahmed Nagy til CNN og tilføjede:

- Vi har mistanke om, at det var en kriminel handling.

Et mystisk offer

Da havde sagen allerede flyttet sig fra at være en hurtig affære for færdselspolitiet og var kommet op i en helt anden liga.

Selvom de omfattende skader gjorde det svært at genkende den døde person, var der nemlig en oplagt kandidat, som havde været savnet siden 25. januar.

Han var italiener, hed Giulio Regeni og var 28 år gammel.

Giulio Regeni var ph.d.-studerende i økonomi ved Cambridge University, og han var flyttet til Egypten for at blive klogere på landets fagforeninger.

Ikke ligefrem en type, der normalt dukker op som et lig i en grøft i Kairos forstæder.

Og heller ikke en oplagt kandidat som hovedperson i en større krise mellem Italien og Egypten.

I dag, mere end fem år senere, er den afdøde økonomistuderende omdrejningspunkt for en retssag i Rom, hvor anklagebænken består af tomme sæder, som de italienske myndigheder har reserveret til fire medlemmer af Egyptens militærpoliti.

De mistænkte

General Tariq Sabir, oberst Usham Helmi, oberst Athar Ibrahim og major Magdi Sharif er tiltalt for at have bortført Giulio Regeni, for at have tortureret ham i en uge og for til sidst at have slået ham ihjel.

Hvor de fire mænd befinder sig, vides ikke med sikkerhed, for myndighederne i Egypten vil ifølge BBC ikke udlevere de tiltaltes personlige oplysninger, og chancen for at mændene bliver sendt til Italien vurderes som minimal.

Dermed kan de heller ikke svare på et af sagens helt centrale spørgsmål:

- Hvorfor?

Svaret kendes ikke med sikkerhed, men som du kan læse her, er der flere teorier.

Egyptens nationale sikkerhedstjeneste spandt et net omkring ham

Sergio Colaiocco, anklagemyndigheden i Rom

Giulio Regeni var flyttet til Kairo i september 2015, og ved siden af sit akademiske arbejde skrev han ifølge nyhedsbureauet ANSA artikler om egyptiske fagforeninger til den venstreorienterede italienske avis Il Manifesto.

25. januar 2016 var han på vej til fødselsdagsfest hos en bekendt og skulle gennem Kairo.

Samme dag fejrede egypterne femåret for den revolution, der styrtede landets daværende diktator Hosni Mubarak.

Der var udsigt til demonstrationer, og landets nye stærke mand Abdel Fatah al-Sisi havde sendt tusindvis af betjente på gaderne for at dæmpe eventuelle uroligheder.

Forsvundet

Giulio Regeni nåede aldrig frem til festen.

I otte dage søgte hans venner efter ham.

Der blev endda sat gang i en kampagne, hvor hans billede blev spredt på de sociale medier.

Men da Giulio Regeni dukkede op igen, var han blevet mishandlet i en grad, så selv hans mor havde svært ved at genkende ham.

Retsmedicinske undersøgelser i Italien kom efterfølgende frem til, at den unge mand var blevet udsat for tortur i et sted mellem fem og syv dage, allerede dagen efter han var blevet fundet, kunne den egyptiske anklagemyndighed ifølge The Guardian konkludere, at han havde lidt en "langsom død".

Sagen vakte enorm opsigt i Italien, hvor man helst ikke ville overlade hele opklaringsarbejdet til egypterne.

- Vi er tydeligvis meget chokerede over, hvad der er sket, og vi har bedt den egyptiske regering om at samarbejde, så de italienske myndigheder kan blive involveret i efterforskningen og finde ud af, hvad der er sket, sagde landets daværende udenrigsminister Paolo Gentiloni dagen efter fundet af Giulio Regeni.

- Det er uacceptabelt, hvis der ikke samarbejdes, efter en italiensk statsborger er offer - og offer på den måde - for en tragedie i Kairo, tilføjede han.

Samarbejdet med Kairo

Egyptens leder Abdel Fatah al-Sisi ringede til Italiens premierminister Matteo Renzi og kondolerede, hvorefter hans kontor lovede, at egypterne ville samarbejde.

Hvad "samarbejde" betød, var der muligvis ikke fuld enighed om.

At egyptisk politi arbejdede med sagen var der imidlertid ingen tvivl om, og 24. marts - altså næsten to måneder efter Giulio Regenis forsvinden - kom der et gennembrud.

Eller det var, hvad egypterne kaldte det.

I en opdatering på Facebook kunne Egyptens Indenrigsministerium oplyse, at det var lykkedes at finde ud af, hvem der havde dræbt Giulio Regeni.

Den røde taske

Fire mænd, der var specialiseret i at klæde sig ud som politifolk, bortføre udlændinge og stjæle deres penge, var blevet afsløret af ordensmagten.

Desværre var de fire mistænkte mænd omkommet i ildkamp med politiet, men der var ifølge de egyptiske myndigheder overvældende bevismateriale, som pegede på dem som gerningsmænd.

Under en ransagning hos en af de fire mænd havde egypterne nemlig fundet en rød duffelbag med det italienske flag på.

Den indeholdt Giulio Regenis studenterkort, mobiltelefon, pas, solbriller og to tegnebøger – en med ordet "Love" printet på forsiden.

Nyheden om, at sagen var opklaret af egyptisk politi, blev mødt med skepsis.

- Ifølge egypterne havde en bande tilfældigvis beholdt Giulios taske og ID-kort og havde dem liggende, så de nemt kunne findes efter en ildkamp, sagde en af Giulio Regenis venner, Paz Zarate, dengang til The Guardian.

Italiens tidligere premierminister Enrico Letta var også skeptisk.

- Undskyld, men jeg køber det ikke, skrev han på Twitter.

En søgen efter svar

Men hvis Giulio Regeni ikke var blevet myrdet og tortureret af en kriminel bande, der ville have hans penge, hvem kunne så stå bag?

Nyhedsbureauet Reuters kom med et muligt svar tre måneder efter drabet.

Det lykkedes bureauet at komme i kontakt med tre egyptiske politifolk og tre efterretningskilder i Egypten, der havde en helt anden historie end den, der blev fortalt af myndighederne.

Giulio Regeni havde ganske rigtigt været på vej til en fest 25. januar, men da han var nået til metrostationen Gamal Abdel Nasser i Kairos centrum, blev han antastet af en gruppe civilklædte betjente.

Reuters kilder kunne fortælle, at den unge italiener var blevet taget med på politistationen som led i et generelt sikkerhedstjek sammen med en uidentificeret egyptisk mand.

- De blev transporteret i en hvid minibus med politinummerplader, fortalte en af de anonyme politifolk til Reuters.

Først blev han tilbageholdt i Kairos store Izbakiya-politistation, men efter cirka en halv time var han blevet kørt til Lazoughli, hvor Egyptens sikkerhedsministerium hører til.

Siden er han ikke set i live.

Teorierne

Men hvorfor kunne Egyptens sikkerhedsministerium have interesse i at torturere en ung italiener til døde?

Det har de italienske myndigheder brugt flere år på at finde ud af.

Anklagerne Sergio Colaiocco og Michele Prestipino har forsøgt at samarbejde med Egypten, og i december 2019 kunne de fortælle, at Giulio Regeni åbenbart havde været i den egyptiske sikkerhedstjenestes søgelys.

- Egyptens nationale sikkerhedstjeneste spandt et net omkring ham fra oktober måned frem til hans død. Det var et net, hvor sikkerhedstjenesten brugte de mennesker, der var tættest på Giulio i Kairo. Folk der kendte ham og videregav informationer om ham til sikkerhedstjenesten, fortalte Sergio Colaiocco til en undersøgelseskommission i Italiens parlament.

Han fortalte også, at de egyptiske myndigheder ved mindst fire lejligheder havde forsøgt at afspore efterforskningen.

De anonyme kilder i egyptisk politi, som Reuters talte med, kan i øvrigt kaste yderligere lys over, hvorfor myndighederne kan have været interesseret i Giulio Regeni.

Han er udlænding og arbejder ikke hos medierne. Derfor gav sikkerhedstjenesten sig til at overvåge ham

Egyptisk politikilde til Reuters

En af kilderne sagde til nyhedsbureauet, at sikkerhedstjenesten troede, han var spion.

En anden kilde sagde, at det var Giulio Regenis arbejde med de lokale fagforeninger, der endte med at koste ham livet.

- Sikkerhedstjenesten overvågede Regeni, når han var sammen med oppositions- og fagforeningsledere. Han var med til flere møder, sagde en af politikilderne til Reuters.

- Han er udlænding og arbejder ikke hos medierne. Det er derfor, sikkerhedstjenesten gav sig til at overvåge ham, sagde kilden.

En tredje kilde fortalte til Reuters, at Giulio Regeni muligvis blev fanget i en konflikt mellem to fagforeningsledere, hvor den ene angav ham til politiet.

Giulio Regeni er ikke alene

Men de mænd, der måske kender svarene, ser ikke ud til at komme til Italien lige foreløbigt.

Og hvis man ser på, hvad Egyptens sikkerhedstjeneste ellers har gang i, virker Giulio Regenis sag slet ikke så unik, som man skulle tro.

Menneskerettighedsorganisationen Egyptian Commission for Rights and Freedoms, der har ydet juridisk bistand i sagen om Giulio Regeni, skrev for nylig i en rapport, at der de seneste fem år har været 2653 sager, hvor egyptere er blevet taget med af myndighederne og forsvundet i kortere eller længere tid.

Mindst otte personer er ikke sluppet levende fra mødet med sikkerhedstjenesten i den periode.

Ifølge organisationen er retsforfølgelse af politi- og sikkerhedsfolk så godt som utænkeligt i Abdel Fatah al-Sisis Egypten.