Det handlede om en åbenbaring, da danske Espen Andersen Bråthen opsøgte moskéen i Kongsberg for cirka fem år siden.

Karseklippede skandinaviske konvertitter var ikke noget moskéens leder Oussama Tlili fik besøg af hver dag, så han husker stadig mødet og fortæller nu om det til TV 2.

Jeg er ikke læge, men jeg forstod straks, at han trængte til hjælp

Oussama Tlili, leder af moskéen i Kongsberg

Den 37-årige dansker, der har erkendt, at han stod bag fem drab med bue og pil i Kongsberg onsdag aften, opsøgte moskéen i 2016 for at få hjælp fra Oussama Tlili, der dog hurtigt kom til den konklusion, at det var danskeren, der havde brug for hjælp.

- Jeg skønnede straks, at han kæmpede med noget, siger Oussama Tlili.

Oussama Tlili fortæller, at Espen Andersen Bråthen selv troede, han havde haft en åbenbaring, og at han ville have moskélederens hjælp til at formidle åbenbaringens budskab.

- Jeg husker, at jeg spurgte ham, om han så nogen læger, og om han fik behandling. Han sagde ja, men det var ikke et tema, han ville diskutere, siger Oussama Tlili.

Ifølge moskélederen sagde Espen Andersen Bråthen, at han var muslim, men derudover var han ikke ret velbevandret i Islam.

- Han vidste ingenting om Islam, og han kunne ikke bede, selvom det jo er ret enkelt.

Danskeren dukkede heller ikke op til fredagsbøn og så ud til at være optaget af sin egen åbenbaring.

Så ingen tegn på radikalisering

Oussama Tlili kunne ikke hjælpe Espen Andersen Bråthen med at formidle budskabet fra åbenbaringen, og dengang tænkte moskélederen ikke på at gå til politiet.

- Jeg opfattede ham ikke som voldelig eller tænkte, at han havde intentioner om at begå drab, men jeg var bekymret for hans helbred, siger han og tilføjer:

- Han trængte til hjælp. Jeg er ikke læge, men jeg forstod straks, at han trængte til hjælp.

Som leder af moskéen i Kongsberg er Oussama Tlili jævnligt i kontakt med myndighederne, men han opfattede ikke Espen Andersen Bråthen som radikaliseret, så han slog ikke alarm.

- Jeg har en dialog med politiet, hvor vi diskuterer radikalisering både i minoriteten og ellers i samfundet, og vi konkluderer gang på gang, at vi ikke ser nogen tendenser i Kongsberg, siger Oussama Tlili.

Han fortæller, at han i 2016 ikke så Espen Andersen Bråthens åbenbaring som noget, der kunne lede til vold.

- Hvorfor henvendte du dig ikke til politiet om episoden i 2016?

- Der var ikke noget konkret. Skulle man sige til politiet, at man har en person, som fortæller om en åbenbaring, og at han vil formidle et budskab til mennesker? Han har ikke været voldelig. Han har ikke udtrykt sig negativt eller voldeligt mod nogen.

Oussama Tlili fordømmer angrebet og fortæller til TV 2, at han dengang mente, Espen Andersen Bråthen snarere var en sag for sundhedsmyndighederne end for politiet.

Fredag er det slut med de særlige corona-rejsevejledninger i Danmark.

Rejsevejledningerne bliver normaliseret, så coronasituationen i udlandet som udgangspunkt ikke længere afspejles i Udenrigsministeriets rejsevejledninger til danskerne.

Men selvom de danske myndigheder nu skruer ned, skal man stadig være opmærksom, inden man bestiller ferien i udlandet.

Der er nemlig stadig en del lande i verden, der har betydelige indrejserestriktioner, som også gælder for rejsende fra Danmark.

Og det er vigtigt, at danskerne sætter sig ind i disse regler, der for eksempel kan være særlige test- og vaccinekrav.

De lokale indrejserestriktioner kan nemlig få stor betydning for din forsikring på ferien.

Det fortæller Danmarks to største forsikringsselskaber, Tryg og Topdanmark.

Hvornår dækker forsikringen - og hvornår gør den ikke?

Hvis din rejse bliver ødelagt af ferielandets indrejserestriktioner, er det ikke sikkert, at afbestillingsforsikringen gælder.

Privatdirektør i Topdanmark Carsten Elmose fortæller, at man kan opdele disse tilfælde i to situationer.

Den første situation er, at man tager på ferie, og mens man er afsted, indfører landet nye restriktioner. I den situation er man dækket af sin forsikring.

- Hvis du bestiller en ferie til et land, og landets myndigheder efterfølgende stiller krav om, at du kun kan komme ind, hvis du er vaccineret, gælder din afbestillingsforsikring, siger Carsten Elmose til TV 2.

Den anden situation er, hvis restriktionerne allerede er gældende, før rejsen blev bestilt. I det tilfælde gælder afbestillingsforsikringen ikke. Og danskerne skal selv være opmærksomme på, hvilke restriktioner der gælder i det land, de gerne vil rejse til.

- Det er ligesom, hvis ens hus brændte ned, og man bagefter ringede for at bestille en brandforsikring, siger privatdirektøren i Topdanmark.

Corona ses som alle andre sygdomme

Hos både Tryg og Topdanmark vil rejseforsikringerne derudover gå tilbage til at have samme dækning som før coronapandemien.

- Nu har Udenrigsministeriet fjernet corona fra rejsevejledningerne – og derfor har vi heller ikke længere forbehold for corona i vores dækning, siger Thomas Klærke, direktør for pris- og produktudvikling i Tryg.

Det betyder, at forsikringerne nu dækker corona på præcis samme måde, som de dækker alle andre sygdomme.

Generelt betyder alle ændringerne til rejsevejledningerne, at det bliver nemmere for kunderne at tage stilling til udlandsrejser, mener Carsten Elmose.

- Det er mere simpelt. Nu behøver de kun koncentrere sig om, hvorvidt det enkelte land har begrænsninger, siger privatdirektøren i Topdanmark.

Carsten Elmose fortæller, at de lokale restriktioner generelt har skabt stor bekymring hos kunderne. Og nu er de endnu vigtigere at forholde sig til.

Specielle regler for ikke-vaccinerede

Både Tryg og Topdanmark fortæller, at det ikke gør en forskel for dækningen af deres forsikringer, om kunden er vaccineret eller ej.

Men ikke-vaccinerede danskere skal stadig være ekstra opmærksomme, når de bestiller en rejse, da flere lande har specielle regler for personer, der ikke har modtaget en vaccine.

Det fortæller Lars Arent, leder af forbrugerorganisationen Forbruger Europa.

- Ikke-vaccinererede skal være mere grundige. Det har konsekvenser i nogle lande, hvor der er andre krav til test og isolation. De ikke-vaccinerede danskere skal læse ekstra grundigt, siger Lars Arent.

Tidligere præsident i USA Bill Clinton har siden tirsdag været indlagt på et hospital i Californien med en infektion.

Det rapporterer CNN natten til fredag dansk tid ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Clintons talsmand, Angel Ureña, bekræfter i en erklæring på Twitter, at ekspræsidenten er indlagt.

- Tirsdag aften blev tidligere præsident Bill Clinton indlagt på UCI Medical Center for at modtage behandling for en ikke-covid-relateret infektion.

Det fremgår ikke, hvilken infektion der er tale om. Tidligere skrev CNN, at der er tale om en mulig blodinfektion. Dette er ikke bekræftet fra officielt hold.

Den 75-årige Clinton er ifølge CNN indlagt på intensivafdelingen - dog primært for at værne om hans privatliv.

- Han er i bedring, ved godt mod og utrolig taknemmelig for de læger, sygeplejersker og andet personale, som har taget sig af ham, skriver talsmand Angel Ureña.

UCI Medical Center ligger i byen Orange i Californien.

Bill Clintons læger, Alpesh Amin og Lisa Bardack, oplyser i en erklæring, at han blev indlagt på hospitalet, så man kunne overvåge ham, og så han kunne modtage antibiotika og væske.

- Han forbliver på hospitalet for løbende overvågning.

- Efter to dages indlæggelse er antallet af hvide blodlegemer faldende, og han reagerer godt på antibiotika, udtaler lægerne ifølge Reuters.

Ifølge CNN har indlæggelsen ingen tilknytning til Clintons tidligere hjerteproblemer.

Bill Clinton fik i 2004 foretaget en firedobbelt bypassoperation.

I 2010 blev han igen opereret for problemer med hjertet. Her blev der ifølge Reuters indsat to såkaldte stents i hans kranspulsåre.

En stent er et lille metalbur, som holder en arterie åben, efter at den er blevet udvidet via ballonudvidelse.

Bill Clinton var demokratisk præsident i USA fra 1993 til 2001.

En 18-årig mandlig gymnasieelev fra Helsingør Gymnasium er blevet lagt i kunstig koma efter at have været involveret i en faldulykke på en studietur i den franske region Bretagne.

Det bekræfter rektor på Helsingør Gymnasium, Claus Ellekær, til Helsingør Dagblad.

Uheldet skete efter en afslutningsmiddag.

- Eleverne havde ikke drukket, det havde de ikke fået lov til, så det sker desværre i ren og skær kådhed. Han falder ned fra noget, der svarer til første sal, og han lander så uheldigt, at lægerne har vurderet, at det er nødvendigt at lægge ham i kunstigt koma, siger rektor Claus Ellekær til avisen.

Torsdag aften skrev Helsingør Dagblad, at den 18-årige elev var faldet ned fra et tag. Men fredag morgen præciserer Claus Ellekær over for Ritzau, at eleven faldt efter at være kravlet ud af et vindue.

Hjemrejse blev udskudt

Det var to 3.g-klasser fra gymnasiet, som var afsted på studieturen sammen, og elever og lærere kommer hjem i løbet af fredagen.

Her vil der stå krisepsykologer klar til at hjælpe eleverne, fortæller Claus Ellekær til Ritzau.

Ritzau skriver fredag morgen, at det ikke vides, om den 18-årige elev er i livsfare.

23-årige Markus Kultima havde musik i ørene, da han sidst på dagen onsdag gik rundt i centrum af Kongsberg.

Han anede ikke, at en 37-årig mand i samme område var begyndt at skyde folk med bue og pil.

Der hørte jeg et forfærdeligt skrig. Rædselsfuldt

Markus Kultima, beboer i Kongsberg

Det gik først op for ham, da han var få meter fra sit hjem, lige rundt om hjørnet fra Nytorv i Kongsberg, hvor gerningsmanden skulle have skudt mod kunder i en Coop-butik.

Her blev han mødt af en civilklædt politibetjent, som sagde, at han skulle tage hjem. Først da Markus Kultima gik forbi ham, så han, at betjenten havde en pil i ryggen.

- Så tænkte jeg bare: "Hvad ind i helvede", fortæller Markus Kultima til TV 2.

Hørte et rædselsfuldt skrig

Lige pludselig gik det op for ham, at han ikke havde låst døren til sin lejlighed, hvor en veninde var på besøg.

Så han skyndte sig hjem og sikrede sig, at hun havde det godt, og at der var trygt i lejligheden.

Dernæst gik de ud på altanen for at ryge en cigaret.

- Og der hørte jeg et forfærdeligt skrig. Rædselsfuldt. Jeg har aldrig hørt noget lignende, fortæller han.

Men de kunne ikke gøre noget for at hjælpe. På det tidspunkt vidste de godt, hvad der var ved at ske i den lille by. De var bange, og de turde ikke forlade lejligheden.

Han virkede som en, der altid havde en dårlig dag

Nabo om den sigtede

Fem mennesker blev dræbt i Kongsberg onsdag aften. En 37-årig dansk mand blev anholdt klokken 18.47 og har senere erkendt drabene over for politiet.

Torsdag kunne flere norske medier - herunder TV 2 Norge - så berette om, at manden hedder Espen Andersen Bråthen, og at han er konverteret til islam og har vist tegn på radikalisering. Politiet siger dog, at det er for tidligt at betegne drabene som en terrorhandling.

Espen Andersen Bråthen har en dansk mor og en norsk far. Dem fik han sidste år et halvt års tilhold imod, efter at han havde trængt ind i deres hjem og truet med at dræbe faren.

Naboer: Det er uvirkeligt

37-årige Bråthen bor i Kongsberg og har adresse få hundrede meter fra Nytorv, hvor Coop-butikken Xtra hele torsdagen har været afspærret af politiet.

- Vi kender ham, siger 19-årige Emil Fogstad Martinsen til TV 2.

Han befandt sig onsdag aften ganske tæt på torvet, da skyderiet begyndte.

Sammen med sin kæreste, Adina Søfteland, havde han været ude for at spise aftensmad og var på vej hjem, da de blev stoppet af en ambulanceredder, som sagde, at de skulle gå en anden vej.

De var på vej lige ind i det område, hvor drabene havde fundet sted.

- Det er lidt uvirkeligt, i og med at det kunne have været os, siger Emil Fogstad Martinsen.

Først torsdag eftermiddag, umiddelbart før han mødte TV 2, fandt han ud af, hvor tæt det egentlig havde været på. Den mistænkte i sagen var hans nabo.

Det gik op for ham, da han mødte en NRK-journalist lige ude foran sit hjem. Men det overraskede ham ikke.

Han kendte nemlig den 37-årige dansker som en meget vred nabo med en truende adfærd.

- Han virkede som en, der altid havde en dårlig dag, siger Emil Fogstad Martinsen, der selv har haft flere konfrontationer med manden og flere gange er blevet truet med bank.

Andre, der boede tæt på den mistænkte, tegner det samme billede af ham. Som en vred mand, der skabte utryghed i nabolaget.

- Han gik, som om han ejede hele gaden. Han kiggede rundt og virkede meget truende og skummel, fortæller Silja Limstrand til TV 2.

Sammen, men alene

Torsdag var der ikke mange mennesker på gaden i det centrale Kongsberg. Hvis man ikke lige medregner de mange journalister og fotografer, der var til stede.

Det er dog ikke så usædvanligt. Kongsberg er en stille by. Men torsdag var det, som om at den var lidt mere stille. Det er oplevelsen hos alle de lokale, TV 2 taler med. Folk "er sammen, men alene", var der en, der udtrykte det.

Den dag i dag er der omkring 28.000 indbyggere i kommunen Kongsberg. Men midt i byen ligger Kongsbergs imposante murstenskirke og vidner om byens storhedstid i 1700-tallet, hvor der var var sølv i minerne, og Kongsberg voksede til Norges næststørste by.

Kirken holdt onsdag åbent for folk, der havde brug for en stille stund til eftertanke og til bøn.

Det havde Christer Kjosar og hans mor, Lene Kristin Eldevik Kjosar, behov for.

- Der var så fredeligt. Vi fik tændt lys og fik taget tingene ind på en anden måde. Så det er et godt sted at gå hen, siger Lene Kristin Eldevik Kjosar.

De er fra den nærliggende by Darbu og kendte hverken ofre eller den mistænkte gerningsmand. Men for Christer Kjosar kom det alligevel tæt på, da han var på arbejde som tjener på en restaurant i Kongsberg onsdag aften.

Her beordrede politiet dørene låst, mens gæsterne sad ængstelige i restauranten og hellere ville hjem.

- Jeg går og tænker på det endnu, det er ikke gået over, siger Christer Kjosar og forsøger at holde styr på sine følelser.

- Det kommer jo tæt på. Folk bliver bekymrede for hinanden, indskyder hans mor.

I lillebitte Kongsberg

Det er en følelse, mange har i Kongsberg dagen efter den "utænkelige" hændelse, som 23-årige Markus Kultima kalder det.

- Det går lidt op for mig nu, hvad der faktisk er sket. At det er sket i lille Kongsberg. I lillebitte Kongsberg, siger han, mens han taler med TV 2.

Han er stadig rystet. Og meget træt. Det meste af aftenen brugte han i telefonen på at forsikre venner og familie om, at han havde det godt.

I Kongsborg lægger mange blomster og tænder lys for ofrene efter angrebene.

22 opkald besvarede han, og dertil kom beskederne på Facebook og Snapchat. Alle i Kongsberg brugte to-tre timer på deres telefoner, fortæller han.

Alligevel mødte Markus Kultima torsdag op på arbejde i butikken Ølforsyningen, som er lige under hans egen lejlighed. Ikke fordi han skulle, men for at have nogle at tale med.

Men mens han taler med TV 2 går det op for ham, hvor udkørt og mærket han faktisk er.

- Jeg er så træt. Jeg tror faktisk, jeg vil gå op og lægge mig, siger han.

Fra fredag kræver myndighederne i Italien, at alle medarbejdere skal fremvise coronapas, når de tager på arbejde.

Tiltaget er blandt de strengeste i verden, og det har udløst flere demonstrationer.

- Der er en høj tilslutning til vaccinen, men den italienske regering vil have hele befolkningen med, fortæller TV 2s korrespondent i Italien, Eva Ravnbøl.

Man kan blive sendt hjem uden løn

Siden august har der været regler om, at man skal have coronapas for at komme ind på museer, sportsbegivenheder og restauranter i Italien.

16. september godkendte den italienske regering en ny lov, som udvider reglerne til alle arbejdspladser fra 15. oktober.

For at have coronapas skal man enten være vaccineret, have haft coronavirus eller fremvise en coronatest, som må være op til 48 timer gammel.

I Italien koster det penge at blive testet for coronavirus. Har man ikke et vaccinepas, kan man blive sendt hjem fra sit job uden løn.

- De, der ikke vil vaccineres, er utilfredse med, at de ikke kan blive testet gratis, siger TV 2s korrespondent.

Truer med at nedlægge arbejdet

Ifølge Deutsche Welle blev der booket omtrent 35 procent flere tider til en coronavaccination i Italien, efter regeringen fremlagde loven.

Men blandt vaccineskeptikere er der stor utilfredshed med loven, og der har været flere demonstrationer rundt omkring i landet.

I en demonstration i hovedstaden Rom i weekenden kaldte pensionisten Maria Ballarin coronapasset for "kriminelt og kujonagtigt":

- Indirekte gør de det til en pligt at blive vaccineret for at have et arbejde.

Eva Ravnbøl fortæller, at især havnearbejdere og lastbilchauffører er blandt dem, som ikke vil lade sig vaccinere:

- I nogle af de store italienske havne, som også er nogle af Europas største, er der op til 40 procent, der ikke er vaccinerede.

- Havnearbejdere i Italien truer med at nedlægge arbejdet i morgen, hvilket kan have konsekvenser for Europa, idet nedlæggelsen vil ramme transportindustrien, lyder det fra Eva Ravnbøl.

Danmark donerer 250.000 doser coronavacciner fra Johnson & Johnson til Rwanda, mens 200.400 vaccinedoser fra Moderna bliver solgt til Australien.

Det oplyser udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) torsdag i en pressemeddelelse.

- Pandemien har store udviklingsmæssige konsekvenser for det afrikanske kontinent.

- Derfor er jeg også glad for, at vi ad flere omgange har været i stand til at sende danske covid-19-vacciner til en række lande i Afrika, siger han.

Har tidligere doneret vacciner

Vaccinedoserne, som skal til det afrikanske land, ligger i øjeblikket på lager hos Statens Serum Institut.

Danmark har tidligere doneret 358.700 vaccinedoser til Kenya fra danske lagre.

Derudover har Danmark doneret en million doser gennem det internationale vaccinesamarbejde (Covax).

Den danske regering vil derudover øremærke yderligere to millioner vaccinedoser, som skal sendes til i alt 12 lande i Afrika, herunder Sydafrika, Mali og Uganda.

Danmark har desuden solgt over 200.000 vaccinedoser fra Moderna til Australien, der har anmodet om at købe overskydende vaccinedoser.

De ankom allerede til Australien i september.

Når Northside Festival i Aarhus vender tilbage 2. til 4. juni i 2022, vil al maden være plantebaseret og 100 procent økologisk.

Dermed er det altså slut med at mæske sig i burger med oksekød, fish and chips, flæskestegssandwich eller andre klassiske festivalretter mellem koncerterne.

Festivalen kalder det selv for et "bæredygtigt kvantespring".

- Det er det naturlige næste skridt for os. Med bæredygtighedsøjne er det nødvendigt, at det ikke kun er økologisk, men også plantebaseret. Spørgsmålet var, hvor stort skridtet skulle være, og vi har brugt tid på at sikre os, at det her er den rigtige måde, siger Peter Skoven, der er F&B Director på festivalen.

Hvorfor ikke bare skrue ned for mængden?

- Der var skruet langt ned i forvejen. Kigger man på vægten, var under 20 procent af maden kød i 2019. Vi vil gerne vise, at den plantebaserede fremtid smager godt.

Er du ikke nervøs for, at I ekskluderer nogen?

- Nej. Der er mange, som vil opleve, hvor godt det her smager. Der kommer til at være mad for alle, og der er ikke nogen, der ikke vil kunne finde mad, de godt kan lide og har lyst til.

Var der ikke andre steder, man kunne rykke mere på bæredygtigheden?

- Vi vil gerne inspirere til, at man integrerer flere bæredygtige tiltag, hvor det er muligt. Foruden plantebaseret mad kommer vi eksempelvis også til at køre med 100 procent grøn strøm på festivalpladsen fra 2022.

Northside Festival har samarbejdet med Dansk Vegetarisk Forening og Økologisk Landsforening, som til sammen udgør Plantebaseret Videnscenter, om tiltaget.

De glæder sig over, at festivalen vælger at gå forrest i kampen om en grønnere fremtid.

- Noget af det allervigtigste, vi hver især kan gøre for klimaet, er at spise langt mere grønt og tilsvarende langt færre animalske produkter, siger Katrine Ejlerskov, der er centerleder hos videnscentret i en pressemeddelelse.

- Hvis vi så samtidig vælger økologiske fødevarer, er vi med til blandt andet at sikre vores rene grundvand, bedre dyrevelfærd og rigere biodiversitet i og ved markerne, lyder det videre.

Northside blev senest afholdt i 2019 med 35.000 gæster.