Flere borgmestre vil nu have de gratis lyntest tilbage.

Det sker, efter at smitten med coronavirus er steget kraftigt i flere kommuner. Især i hovedstadsområdet, hvor de ti kommuner med størst incidenstal er placeret.

Blandt de borgmestre, som efterlyser lyntest, er Ole Bjørstorp, der er borgmester i Ishøj Kommune fra Ishøjlisten.

- Det går hurtigt, og den er mere behagelig. Derfor så jeg gerne, at den blev indført igen. Det giver også mulighed for at fortælle folk, at de skal blive vaccineret, siger han til Ritzau.

Ishøj er i øjeblikket den kommune, hvor smitten er højest, når man kigger på incidenstallet.

Søg tilbage mod de gamle virkemidler

Også borgmestrene i Albertslund, Hvidovre, Fredensborg og Frederiksberg – der alle har høje incidenstal – mener, at lyntest skal gøre gratis igen, skriver DR.

- Tendensen gennem coronatiden har jo været, at når først digerne er brudt i Ishøj, så risikerer vi at se det samme i nabokommunerne, siger borgmester i Albertslund Kommune Steen Christiansen (S) til TV 2.

Han har fokus på, at børnene stadig kan komme i skole, og at dagtilbuddene kan holde åbne.

Derfor sætter kommunen nu gang i en omfattende informationskampagne, ligesom han sammen med de andre ramte kommuner på Vestegnen retter henvendelse til Region Hovedstaden om, at der skal oprettes lyntestcentre så hurtigt som muligt.

- Hverdagen har ikke indfundet sig. Corona er stadigvæk iblandt os. Derfor skal vi nu søge tilbage mod nogle af de gamle virkemidler. Det vigtigste er, at borgerne får mulighed for hurtigt at lade sig teste, så man kan komme tilbage til den hverdag, man kender, siger Steen Christiansen.

Knap 65 procent af hans borgere er vaccineret, og borgmesteren lægger ikke skjul på, at han gerne så, at de sidste 35 procent også lod sig vaccinere.

- Så var vi home safe i forhold til at holde skoler og dagtilbud åbne. Men nu er det sådan, at en stor del af borgerne er bekymrede ved at lade sig vaccinere. Og de skal have et andet tilbud, så vi holder smittetrykket nede, siger Albertslund-borgmesteren.

Lyntestcentrene er dog ikke på vej tilbage på nuværende tidspunkt, lyder det fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

- Jeg vil ikke afvise, at det kan blive aktuelt på et senere tidspunkt, men her og nu opskalerer vi på PCR-kapaciteten, siger han.

Myndighederne har foreløbigt sat ind i Ishøj Kommune og Tingbjerg Sogn med pop op-teststeder. Og de holder fast i PCR-tests, dels fordi de er mere sikre, og dels for at kunne følge med i hvilke coronavarianter, der er løs.

- Det er vigtigt for os, når vi skal vurdere epidemien, at vi også ved præcis, hvad det er for nogle varianter, der florerer i befolkningen, siger Magnus Heunicke.

Smitten skal bremses på den ene eller anden måde

Flere bliver i øjeblikket smittet med covid-19 end på samme tidspunkt sidste år. Flere bliver også indlagt.

Men færre dør, lyder det fra epidemiolog ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen, som følger smitteudviklingen tæt via flere grafer.

- Vi har brug for på en eller anden måde at bremse, hvor hurtigt smitten breder sig. Og så er der frit valg på, på hvilken måde man vil gøre det. Om man skal gøre det med større afstandskrav, forsamlingsforbud eller test, siger Viggo Andreasen til TV 2.

Hans personlige oplevelse er dog, at test og isolation generer os mindst som borgere i samfundet.

- Det er nok også den vej, jeg ville anbefale, vi går. Gå op i testaktivitet, måske bede alle i landet om at blive testet én gang om ugen – og to gange om ugen, hvis man ikke er vaccineret, siger han.

Dog påpeger han, at det er vigtigt at være opmærksom på, at test og isolation virker bedst, hvis der ikke er mange smittede. Ellers kan smitteopsporingen ikke følge med, og det rammer skævt, når mange nærkontakter skal gå i isolation.

Epidemiologen bakker op om den opfordring, som kommer fra blandt andet borgmestrene i Ishøj og Albertslund.

- Det passer helt fint med, hvad jeg vil mene, man skulle gøre, siger Viggo Andreasen.

Kan betale for lyntest

9. oktober lukkede de offentlige lynteststeder. Det er dog fortsat muligt at få foretaget en lyntest i det offentlige i situationer, hvor det er nødvendigt at få svar med det samme. Eksempelvis hvis man ikke kan undgå at være sammen med mange mennesker.

Man kan også betale for at få en lyntest. Det koster 175 kroner.

Ved lyntest podes man i næsen og får svar inden for en time. De offentlige teststeder tilbyder PCR-test, som er den test, hvor man podes i svælget.

Den gennemsnitlige svartid på en PCR-test er ifølge Statens Serum Institut 10 til 12 timer i øjeblikket, skriver Ritzau.

Yderligere 1253 personer er testet positive for covid-19. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er syvende dag i træk med flere end 1000 smittetilfælde.

Antallet ligger dog lidt under niveauet mandag med 1411 nye tilfælde. De smittede er fundet på baggrund af 65.267 PCR-prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Antallet af indlagte er det seneste døgn steget med ni til 195 personer. Man skal tilbage til midten af april for at finde et tilsvarende niveau.

Kan ikke sammenlignes med foråret

Smitten med coronavirus stiger kraftigt i øjeblikket, vurderer professor emeritus i infektionssygdomme Eskild Petersen.

- Vi er i en fase, hvor epidemien udvikler sig i den forkerte retning. Der er en øget smittespredning i samfundet, og vi ser flere indlagte, siger han.

Eskild Petersen hæfter sig desuden ved, at omkring to procent af de testede er positive.

- Det indikerer, at der er en del smittede, som ikke bliver testet - måske fordi der er for langt til et testcenter. Det gør det umuligt at lave smitteopsporing for myndighederne, siger Eskild Petersen.

I oktober 2020 gik smitten og antallet af indlagte samme vej som på nuværende tidspunkt, men man kan ikke helt sammenligne situationen.

- Der er en væsentlig forskel, fordi 4,4 millioner mennesker har fået to vaccinestik, og det betyder, at de vaccinerede ikke bliver lige så syge, selv hvis de skulle blive smittet - og i mindre grad bliver indlagt, siger han.

Mundbind og flere test

Eskild Petersen vurderer alligevel, at myndighederne allerede nu skal begynde at se på restriktioner, der kan holde smitten nede.

Han nævner mundbind i offentlig transport og supermarkeder og coronapas, når man for eksempel går på restaurant eller diskotek.

- Det er meget nemmere at gøre det nu, og det kan hjælpe til, at vi skal undgå nedlukninger og skolelukninger i løbet af vinteren, siger Eskild Petersen.

Derudover mener han, at man skal skrue op for testkapaciteten og sætte turbo på udrulningen af revaccinationer.

4,2 procent er revaccineret

Tirsdag har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyst, at det såkaldte kontakttal - tidligere kaldet smittetrykket - er opgjort til 1,2.

Det vil sige, at 10 smittede i gennemsnit giver smitten videre til 12 andre, og dermed er epidemien tiltagende.

Der er registreret yderligere fire coronarelaterede dødsfald. De seneste tal for vaccinationer viser, at 75,1 procent af befolkningen nu har fået to vaccinestik og er færdigvaccineret.

Det seneste døgn har yderligere 12.866 personer fået et tredje vaccinestik.

Det svarer til, at 4,2 procent af befolkningen nu er revaccineret.

Kontakttallet er nu beregnet til 1,2 oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

I sidste uge var kontakttallet 1,0.

- Selvom det bygger på usikre tal, flugter det med andre nøgletal. Incidensen er steget fra 90 til 161 på en uge. Skyldes delvist, at flere lader sig teste, men den gennemsnitlige daglige positivprocent er også steget fra 1,4 til 2,0, skriver ministeren på Twitter.

Kontakttallet er et udtryk for, om smitten i samfundet er stigende eller aftagende, og det er i løbet af epidemien blevet brugt flittigt af sundhedsmyndighederne.

Ifølge flere eksperter er kontakttallet dog blevet usikkert, fordi langt færre lader sig teste.

Tallet beregnes nemlig ud fra antal positive tests, og når datagrundlaget svinder ind, bliver resultatet mindre korrekt.

De seneste uger har kontakttallet ligget på omkring 1,0, hvilket betyder, at epidemien burde være helt stabil. Faktum er dog, at antallet af smittede er mere end fordoblet i perioden.

Mandag var det daglige smittetal over 1400.

Samtidig oplyser sundhedsministeren, at 55 procent tilfældene i sidste uge var blandt færdigvaccineree.

- Det skal selvfølgelig ses i forhold til at, de udgør 75 pct. af befolkningen. Altså stadig stor effekt af vaccinerne, men vigtigt at også vaccinerede lader sig teste ved symptomer, lyder opfordringen fra Magnus Heunicke.

Udviklingen kan standses med test og isolation

Flere bliver indlagt end på samme tidspunkt sidste år. Flere bliver smittet.

Men færre dør, lyder det fra epidemiolog ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen, som følger smitteudviklingen tæt via flere grafer.

- Hvis ikke vi var vaccineret, var vi virkelig i vanskeligheder på nuværende tidspunkt, siger han til TV 2.

Men vi har stadig en fordel, vurderer epidemiologen. Vi kan nemlig planlægge, hvordan vi vil gribe ind overfor stigningen, som han vurderer, svarer til et kontakttal på cirka 1,4.

- Det kan man faktisk standse med test og isolation. Den tilgang kan stoppe smittespredningen i det tempo, som vi ser nu, siger Viggo Andreasen.

Han vurderer, at myndighederne har cirka en måned til beslutte sig for, hvordan smittestigningen skal gribes an.

- Jeg vil nok foreslå, at man begyndte lidt før i de mest berørte områder, og så traf en beslutning om, hvordan man skal indrette sig i resten af landet, lyder det fra Viggo Andreasen.

Myndighederne i storbyen Lanzhou med fire millioner indbyggere i det nordvestlige Kina har indført udgangsforbud på grund af seks registrerede tilfælde af coronasmitte.

Folk må kun forlade deres hjem i nødstilfælde. Ind- og udrejse til byen vil blive strengt kontrolleret.

Det kommunistiske styre i Beijing indførte strenge nedlukninger og grænsekontrol, da de første coronaudbrud blev opdaget sent i 2019. Gradvist antallet af smittetilfælde bragt ned på et meget lavt niveau, og der kom igen gang i økonomien.

Hver gang et lokalt udbrud opstår, bliver der slået hårdt ned, og de nye restriktioner, som blev indført tirsdag, kommer efter 29 registrerede smittetilfælde i landet - heraf seks i Lanzhou.

Lanzhou er provinshovedstad i Ganzu.

Myndighederne siger, at de lokale indbyggeres færden vil blive strengt kontrolleret, og at ingen bør gå ud medmindre de skal hente fødevarer eller have lægebehandling.

Det seneste udbrud er blevet sat i forbindelse med den stærkt smitsomme Delta-variant.

Første gang, dronning Margrethe tændte en cigaret og røg den, var i 1957 sammen med sine forældre, kong Frederik 9. og dronning Ingrid.

Det fortæller dronningen i den nye biografi 'Undervejs' af Tom Buk-Swienty, der udkom tirsdag forud for Magrethes 50 års jubilæum som regent i januar.

- Min far og mor havde røget i hele min barndom, og en dag spurgte de, om ikke jeg ville have en cigaret. Og jeg har strengt taget røget siden, siger dronningen i 'Undervejs'.

Kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen, der er lektor ved Professionshøjskolen Absalon, mener, at dronningens historie om sin rygerdebut siger meget om, hvor meget både samfundet og kongehuset har ændret sig på 64 år.

- At hun er blevet introduceret for cigaretter af sine forældre er jo virkelig med til at sætte i perspektiv, hvor meget der har ændret sig i hendes regentperiode, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Han påpeger, at der dengang ikke var samme fokus på livsstil, hverken i kongehuset eller i den generelle befolkning.

Unge debuterer ikke længere med familien

Ifølge forsker i sundhed og social kontekst ved Institut for Folkesundhed Susan Andersen, der har forsket i unges rygevaner og motiv for at ryge, er majestætens debut som ryger ikke længere typisk.

De sociale normer for rygning har nemlig ændret sig markant siden 1957, hvor der så godt som ingen regler var for rygning.

I dag er det ifølge Susan Andersen ikke længere socialt acceptabelt for forældre at ryge med deres børn – eller at give deres børn tobak for den sags skyld.

- Det er dog stadig sådan, at de fleste sociale normer får vi med hjemmefra. Og selvom det er mere sjældent, at vi ser familier direkte ryge sammen, så er forældrene som rollemodeller stadig en væsentlig faktor, siger Susan Andersen.

Men i dag har vennerne en større betydning for, om danske unge tænder den første smøg, forklarer Susan Andersen.

- Rygedebut handler meget om, hvilken vennegruppe man kommer ind i, og hvilke normer der skabes i gruppen, siger hun.

De fleste rygere i dag har ifølge Sundhedsstyrelsen deres debut i alderen 14-16 år. Når vi debuterer i teenageårene, skyldes det, at de fleste mennesker i den alder er meget risikovillige.

- Unge er i en proces med at udvikle deres identitet. Rygning handler den dag i dag meget om at eksperimentere med at prøve forskellige ting, der knytter sig til det at være voksen, forklarer Susan Andersen.

Den sidste rygende regent

Ifølge Lars Hovbakke Sørensen har dronningens rygevane været noget nær det eneste, hun har modtaget kritik for i sin lange regentperiode.

Han mener dog også, at dronningens insisteren på at fortsætte med at ryge viser, at hun er mere konservativ end befolkningen generelt.

- Det er et meget konservativt synspunkt at holde fast i at ryge, selvom det omkringliggende samfund udvikler sig til at synes, man burde lade være, siger Lars Hovbakke Sørensen.

I dag er det helt upassende, at en regent ryger

Lars Hovbakke Sørensen

Det er dog ifølge kongehuseksperten ganske i tråd med kongehusets historik og generelle rolle i samfundet.

- Kongehuset vil typisk afspejle samfundsudviklingen til en vis grad, men være lidt mere konservativt end det øvrige samfund.

Lars Hovbakke Sørensen mener dog bestemt, at dronning Margrethe er den sidste kongelige, vi vil se ryge offentligt.

- Befolkningen har fuldstændigt ændret synet på rygning, og i dag er det helt upassende, at en regent ryger, siger han.

De sociale medier Facebook og Youtube har mandag valgt at fjerne en video fra Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, hvori han advarede om en påstået sammenhæng mellem covid-19-vacciner og risikoen for at udvikle aids.

Youtube har samtidig suspenderet den kontroversielle præsident fra sin platform i en uge, skriver nyhedsbureauet AFP.

- Vi fjernede en video fra Jair Bolsonaros kanal, fordi den forbrød sig mod vores politik for medicinsk misinformation om covid-19 ved at hævde, at vacciner ikke reducerer risikoen for at få sygdommen, og at de forårsager andre smitsomme sygdomme, lyder det i en kommentar fra Youtube.

Facebook oplyser, at videoen er blevet slettet, fordi Bolsonaros udtalelser er imod platformens regler om at beskrive coronavaccinerne som enten dødelige eller meget skadelige.

Udtalelserne fra den brasilianske præsident faldt i forbindelse med hans ugentlige livesending på Facebook, hvor han kommunikerer direkte til sine mange følgere.

Her henviste Bolsonaro til "officielle meldinger" fra den britiske regering, som ifølge Bolsonaro har vist, "at personer, der er fuldt vaccineret mod covid-19, udvikler aids meget hurtigere end ventet".

- Jeg anbefaler, at I læser artiklen, sagde præsidenten uden at præcisere, hvor informationen kom fra.

- Jeg vil ikke læse op fra den her, fordi jeg ikke vil miste min Facebook-livevideo.

Briter afviser oplysninger

I et svar til AFP afviser den britiske regering, at de skulle have kendskab til sådanne oplysninger om en sammenhæng mellem vaccinerne og aids.

Den brasilianske organisation for specialister i smitsomme sygdomme har ligeledes udsendt en erklæring, hvor de understreger, at der ingen beviser er for, at der skulle være en sammenhæng.

Flere internationale medier har uden held forsøgt at få en kommentar fra præsidentkontoret i Brasilien.

Den omstridte livevideo blev lagt op på de sociale medier torsdag, men hverken Facebook eller Youtube har redegjort for, hvorfor der skulle gå flere dage, før den blev fjernet.

Begge platforme har tidligere sanktioneret den brasilianske leder for opslag og videoer med misinformation, men det er første gang, at en af hans livevideoer er blevet taget ned.

Vaccineskeptisk præsident

Jair Bolsonaro har fra pandemiens begyndelse vakt opsigt med sin afslappede og alternative håndtering.

Først forsøgte han at nedtone truslen fra coronasmitten med en bemærkning om, at det "bare var en lille forkølelse", og siden gjorde han sig til fortaler for alternativ medicin som malariamedicinen hydroxyklorokin og ivermectin, der normalt bruges mod hudsygdomme.

Præsidenten har også været imod skrappe coronarestriktioner, og han har stædigt fastholdt en modstand mod selv at lade sig vaccinere mod covid-19.

I december advarede han mod ukendte bivirkninger og sagde, at vaccinen i teorien kunne forvandle dig til en alligator, give skægvækst hos kvinder eller gøre mænds stemmer feminine.

Coronapandemien sættes i forbindelse med over 600.000 dødsfald i Brasilien, og en senatskomite offentliggjorde i sidste uge, at den vil have præsident Bolsonaro dømt for ”forbrydelser mod menneskeheden” på grund af hans håndtering af krisen.

Skulle sagen komme videre til det juridiske system, så har landets statsadvokat derefter 30 dage til at rejse sagen.

Korsør-borgere med det sundhedsskadelige stof PFOS i kroppen inviteres nu til at deltage i et videnskabeligt forsøg.

Alle tilladelser til forsøget er faldet på plads, og fra næste uge modtager borgerne en invitation i deres e-Boks til at være med i forsøget.

Det oplyser Region Sjælland i en pressemeddelelse.

- Jeg ser meget frem til, at vi nu kan sætte forsøget i gang. Vi nærer store forhåbninger til, at medicinen har en gavnlig effekt, men vi ved det naturligvis ikke, siger ledende overlæge Ann Lyngberg, Arbejds- og Socialmedicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

Brandskole og oksekød

118 borgere fra Korsør har fået konstateret forhøjede PFOS-værdier i blodet.

De har alle spist oksekød fra kvæg i den lokale kogræsserforening.

Køerne menes at have optaget det giftige stof via græs, som er blevet overskyllet med spildevand fra en nærliggende brandskole.

Her blev PFOS brugt i brandskum, indtil al anvendelse blev helt forbudt i 2011.

PFOS antages både at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

Forsøg varer 30 uger

Der findes ingen kendt behandling, der kan øge udskillelsen af PFOS.

Men læger og forskere fra Holbæk Sygehus mener, at et kolesterolsænkende præparat - Cholestagel - muligvis kan bruges.

- Vi er de første til at prøve Cholestagel af på et større antal mennesker med henblik på at se på midlets evne til at udskille PFOS.

- Det har selvfølgelig givet genlyd ude i verden, og vi oplever en enorm interesse fra forskere fra både ind- og udland, der vil følge resultaterne fra vores forsøg tæt, siger Ann Lyngberg.

Selv om der også er målt forhøjede PFOS-værdier hos børn, er det kun voksne borgere, der inviteres til at deltage i forsøget.

Alle, der takker ja til at deltage, skal til en samtale og screening på Holbæk Sygehus, inden den medicinske behandling starter.

Forsøget varer 30 uger, og hvis det forløber som planlagt, forventes de første resultater at være klar i sommeren 2022.

Coronasmitten stiger over hele landet, men især hovedstadens kommuner er ramt.

Det fremgår af SSI's liste over de steder, hvor incidenstallet er højest.

De ti kommuner, som i øjeblikket oplever det højeste incidenstal, er Ishøj, Glostrup, Albertslund, Brøndby, Fredensborg, Frederiksberg, Hvidovre, Rødovre, København og Ballerup.

Nye tiltag skal bremse smitten

Med et incidenstal på 616 er Ishøj den kommune med landets højeste smittetryk med coronavirus. Tidligere havde det tal givet anledning til en automatisk nedlukning.

Det får nu myndighederne til at opruste.

Alle borgere i kommunen opfordres således til at blive testet, og fra tirsdag rykker Region Hovedstaden ind med yderligere testkapacitet for at bistå den opgave.

Der bliver også sat ind med restriktioner i skoler og daginstitutioner. Her kommer der krav om, at børnene ikke må blandes på tværs af stuer og klasser.

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp fortæller, at kommunen også havde et ønske om få hjemmel til at sende klasser hjem. Det landede der dog ikke en aftale om.

- Der var ikke en total afvisning, men det kan bare ikke lade sig gøre i dag eller i morgen, siger han til TV 2.

Fordi coronavirus ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom, er der ikke klare retningslinjer for, hvornår klasser skal hjemsendes. Det er derimod Styrelsen for Patientsikkerhed, der foretager en individuel vurdering og træffer en beslutning.

- Folk skal ikke være bange for, at de ikke kan blive testet

Tidligere i oktober lukkede alle kvikteststeder ned, men der er stadig rig mulighed for at blive testet.

Ifølge Region Hovedstaden er man langt fra at udnytte den nuværende testkapacitet på op til 35.000 daglige PCR-tests, som regionen tilbyder.

- Der er rigelig snor at give af. Styrelsen for Forsyningssikkerhed og de øvrige sundhedsmyndigheder holder løbende øje og er klar til at justere, hvis det er nødvendigt. Men der er elastik at give af, og vi er ikke ved nå at grænsen, siger Pernille Lohse, der er chef for testcenter Danmark i Region Hovedstaden, til TV 2 LORRY.

- Så folk skal ikke være bange for, at de ikke kan blive testet, siger hun.

Som TV 2 LORRY kunne fortælle søndag oplevede flere borgere kø ved testcentrene. Region Hovedstaden oplyser mandag, at man ikke vil kunne undgå kø helt.

- Vi opfordrer til, at man – uden tidsbestilling – ikke kommer på de tidspunkter, hvor der kan være travlt. Når folk er på vej fra eller til arbejde, så blive de ofte testet, så det er et godt tidspunkt at undgå, siger Pernille Lohse.

Uden indgreb kan vi have flokimmunitet til foråret

Lone Simonsen, der forsker i epidemier ved Roskilde Universitet, forventer, at vi vil se "en ordentlig bølge" af coronasmitte i den kommende tid. Dog er den ikke alvorlig for de vaccinerede, men mest for de danskere, som ikke har taget imod de to vaccinestik, påpeger hun.

- Hvis vi ikke griber ind i epidemiens udvikling, ender vi med flokimmunitet, og så slutter pandemifasen. Jeg tror, at hvis vi ikke griber ind i den her bølge, har vi flokimmunitet til foråret, siger Lone Simonsen til TV 2.

I skrivende stund er omtrent 75 procent af landets befolkning færdigvaccineret. Hvis tilpas mange ikkevaccinerede bliver smittet i løbet af efterår og vinter, vil så mange danskere til sidst være immune, at sygdommen ikke længere kan sprede sig i samfundet.

Da først pigerne i koret begyndte at synge, ænsede Kristian Bertelsen ikke, at lokalet lugtede af lunkne madpakker og sure sko.

Den nedslidte folkeskole fik den augustaften i 2021 et næsten magisk skær over sig, da pigerne slog tonerne til Albertes ‘Lyse nætter’ an.

Kristian Bertelsen fik øjenkontakt med sin 10-årige datter i korets midte. Hun smilede til ham, og han mærkede straks en klump i halsen.

Datteren var blevet optaget i koret få måneder forinden. Selvom Kristian Bertelsen dengang havde været stolt af hende, havde hendes optagelse også været sorgfuld for ham.

For han havde ikke forventet, at han ville leve længe nok til at se sin datter optræde.

Han smilede til hende, mens hun sang sig dybere ind teksten.

Så brød han fuldstændig sammen.

Pludselig kunne Kristian Bertelsen se sig selv i sin datters liv igen. Til hendes konfirmation. Til forældremøder på skolen. Og endda som ham, der en dag skal føre hende op ad kirkegulvet.

- Det blev meget tydeligt for mig, at jeg havde fået en chance mere.

Når 42-årige Kristian Bertelsen siger, at han har fået en chance mere, er det ikke en dramatisk overdrivelse.

De seneste seks måneder har han været igennem flere livsændrende begivenheder, end de fleste oplever på et helt liv.

Han har fået at vide, at han skal dø. Han har sagt farvel til folk, han elsker. Han har forberedt sin egen begravelse. Og midt i det hele aflyst den igen.

For mens han indstillede sig på, at livet var slut, fik han pludselig en overraskende melding.

En scanning viste, at den uhelbredelige kræft, der to måneder forinden havde været tæt på at slå ham ihjel, nu var helt væk.

Mens historien tager form, bliver man overrasket over, at Kristian Bertelsen overhovedet kan rumme at genfortælle den. Men det kan han. Og det gør han.

For han har et håb: Hvis hans fortælling kan være med til at aflive myten om, at kræft er en kamp, der kan vindes eller tabes, er han glad.

Den historie fortæller han her og i Knæk Cancer Showet, som han gæster lørdag 30. oktober.

For det perfekte kræftforløb findes ikke. Og uanset, hvor godt man kommer ud af det, bliver livet aldrig det samme.

For hvordan genoptager man det liv, man troede var slut?

Kan han nogensinde stole på, at endnu en dødsdom ikke lurer om næste hjørne?

Og er de smerter, han pludselig mærker, vidner om, at han skal igennem det hele en gang til?

Det er de spørgsmål, Kristian Bertelsen håber at kunne besvare, da vi en grå oktoberdag møder ham i Vrå, hvor han bor med sin kone og sine tre børn.

Han tager en tår vand, inden han sætter sig ved familiens spisebord og begynder fortællingen om sit sygdomsforløb, der igen og igen har vendt hans liv på hovedet – og som endnu ikke har fået sin afslutning.

Vi springer ind i Kristian Bertelsens historie i april 2021.

Han havde selv henvendt sig til kræftafdelingen på Aalborg Sygehus med smerter i ryggen.

Han var ikke bekymret, men som tidligere kræftpatient var det kutyme for ham at få den slags ting tjekket.

Seks uger forinden havde en scanning vist, at Kristian Bertelsen var kræftfri, så han regnede derfor med, at resultatet ville være det samme den her gang.

Men da lægen ankom fulgt af tre sygeplejersker og bad alle andre forlade stuen, vidste han, at der var noget galt.

Lægen satte sig overfor ham. Hun smilede, og det løb Kristian Bertelsen koldt ned af ryggen.

- Kristian, den gode nyhed er, at det ikke ser ud til, at du bliver lam, sagde hun så.

Kristian Bertelsen mærkede farven forsvinde fra sit ansigt.

For hvis det her var den gode nyhed, hvad var så den dårlige?

Lægen så ham lige i øjnene, mens hun leverede resultaterne.

Kræften var tilbage. Og den var overalt. Organer. Lymfer. Bækken. Knogler i hele kroppen. Fra fødder til kranie. På seks uger var den brudt ud og havde spredt sig til hele Kristian Bertelsens krop.

Det eneste sted, Kristian Bertelsen ikke havde kræft, var i hjernen, og lægen lagde ikke skjul på, at Kristian ikke skulle forvente at blive rask.

- Man ved jo godt, hvor det bærer hen, når de siger, at man skal skynde sig at blive gift, siger han.

Men alligevel ville lægerne gerne starte Kristian Bertelsens behandling op igen.

Hvis de var heldige, kunne en målrettet behandling med piller stoppe udviklingen i kræften, så lægerne efterfølgende kunne forsøge sig med andre behandlingsformer.

Kristian Bertelsen fik i 2018 konstateret modermærkekræft med spredning. Og det var den, der var vendt tilbage, og som lægerne håbede at kunne bremse i at sprede sig yderligere.

Behandlingen var tilpasset netop hans type af kræft. Den angreb de proteiner, der var omkring hans kræftceller og var målrettet netop ham.

Håbet var, at den kunne bremse den voldsomme spredning, der var ved at slå ham ihjel.

Men det så ikke godt ud.

Han spurgte lægen, om de kunne operere. Fjerne det. Tage det ud af hans krop.

- Men Kristian, hvor skulle vi starte? Det er alle steder, lød svaret fra lægen.

Kristian Bertelsen blev svimmel. Mens nogen fik ham over i en hospitalsseng, mærkede han pludselig, hvor syg han var.

Han havde svært ved at gå. Det var hårdt at løfte armene. Hans krop var ved at lukke ned.

Han forstod, at han var heldig, hvis han fik sommeren med.

Og det skulle han fortælle sin familie.

Den tanke slog ham næsten hårdere end selve dødsdommen.

Han skulle fortælle sin 10-årige datter, at hendes far skulle dø. Han skulle forberede sine forældre på, at de skulle begrave deres søn. Og hans kæreste skulle indstille sig på, at hun skulle opdrage deres to sønner alene.

For hvis lægerne havde ret, var det familiens nye virkelighed.

Selvom forløbet ikke endte som forventet, har chokket forandret Kristian Bertelsen for evigt.

De næste uger blev de værste i Kristian Bertelsens liv. Han græd. Han vred sig i angst. Han råbte ud i intetheden.

Hvorfor ham? Hvorfor nu?

- Jeg ville jo bare blive her. Leve.

Men ligeså stille begyndte et andet syn på situationen at trænge sig på.

- Jeg fik det sådan: “Det var det. Jeg er 42, det er alt for tidligt at dø, men det, der har været, har været godt. Rigtig godt faktisk.”

Kristian Bertelsen ville nyde den sidste tid. Han ville kysse sine børn. Skabe minder med familie og venner.

Det fortalte han dem ligeud.

- Jeg fik ligesom sagt, at ja, det er fandme synd for mig, men jeg ville ikke have medynk. Jeg ville have grin og gode oplevelser, og jeg ville have det bedste ud af den tid, der var tilbage.

Derfra gik det stærkt.

På en uge arrangerede Kristian og Rikke Bertelsen deres bryllup. Med ringe, gæster, præst og fotograf. 29. maj gav de hinanden et ja, som for Kristian Bertelsen blev endnu stærkere af, at “til døden jer skiller” var en uomgængelig sandhed for dem.

Men det var ikke det eneste store projekt, Kristian Bertelsen kastede sig over. For når man arrangerer sin sidste tid i livet, kommer man uundgåeligt også til at spekulere over, hvordan man skal herfra.

Så uden egentligt at overveje hvad han lavede, gik Kristian Bertelsen i gang med at planlægge sin egen begravelse.

Det startede med gåture på kirkegården.

- Skal jeg ligge med farmor og farfar? Eller skal jeg være et sted, hvor der også bliver plads til mine forældre, Rikke og mine børn?

Spørgsmålene var mange, men Kristian Bertelsen fik langsomt sat flueben.

Han vidste, hvilke blomster der skulle købes, hvilke sange der skulle synges, og hvilken stemning han ønskede.

- Jeg kan ikke forvente af mine forældre, at de drikker fadøl og spiser pølser, den dag de skal begrave deres barn. Men jeg håber heller ikke, det bliver helt tungt og mørkt, siger han.

Det var den slags planlægning, der holdt Kristian Bertelsen fra at gå helt i stykker.

- Jeg klarede mig ved at være praktisk.

Men det var kun den halve sandhed. For mens han formåede at skabe meningsfulde dage, overtog katastrofetankerne, når han var alene.

- Langt hen ad vejen var det et dobbeltspil, vi kørte, for jeg er jo ikke jubelidiot.

Han tænkte på, om hans børn overhovedet ville kunne huske ham, eller om han ville blive reduceret til et billede på væggen.

Han forestillede sig, at hans kone ville finde en ny mand, der gjorde hende mere lykkelig, end han havde formået.

Han frygtede, at dem, han elskede allermest, ville glemme ham.

Han skammer sig over, at det kom dertil, men selvmordstankerne sneg sig ind i ydertimerne.

Når børnene sov, og arbejdsdagen var slut.

Han tænkte på sin store datter og på, at han aldrig ville komme til at se hende optræde med sit kor eller se hende blive konfirmeret.

Han tænkte på de små drenge på to og fire år, som han ikke ville opleve vokse op.

- De to små ville kigge på billedet på væggen og sige, at der hænger deres far, men de ville ikke ane, hvem jeg var. Det havde jeg det simpelthen så skidt med, siger han.

Selvmordstanker og livsglæde kæmpede en konstant indre kamp de næste måneder.

Men pludselig fik Kristian Bertelsen det bedre. Han begyndte at kunne løfte sine børn igen og havde ikke brug for lige så meget hjælp.

Hans kone lagde også mærke til det.

Men Kristian Bertelsen havde stadig ondt i ryggen, så selvom de troede, at medicinen havde hjulpet, turde de ikke håbe på den store bedring.

To måneder efter Kristian Bertelsen havde indstillet sig på, at det var slut, skulle han scannes for at finde ud af, om det var lykkedes lægerne at stoppe kræftens spredning.

16. juli 2021 troppede Kristian og Rikke Bertelsen op på Aalborg Sygehus for at få svaret.

De satte sig i lokalet. Det var samme læge, som gav ham dødsdommen to måneder tidligere.

Men selvom hun også smilede til ham sidst, var der et andet udtryk i hendes ansigt denne gang.

- Det er væk, Kristian, sagde hun så.

Han blev forvirret. Hvad var væk? Havde de mistet scanningsbillederne? Skulle han have lavet nogle nye? Eller var det papiret med resultaterne, som var forsvundet?

Lægen lagde hånden på Kristian Bertelsens lår. Hun havde tårer i øjnene.

- Vi kan ikke se noget på scanningerne. Alle metastaserne er væk. Du er kræftfri.

Kristian Bertelsen brød sammen i gråd. Han krammede sin kone. Græd mere.

Imens fortalte lægen, at medicinen sommetider har den effekt. Men at det er sjældent, og at de ikke havde forestillet sig, at det ville ske i Kristian Bertelsens tilfælde, fordi kræften var så fremtrædende.

- Det var det vildeste lykkerush og samtidig helt uvirkeligt. Det var jo kun to måneder efter, vi har fået at vide, at “nu dør du”, siger Kristian Bertelsen.

Han fik travlt.

Endnu engang skulle han ringe til sine forældre. Sin lillebror. Sin store datter, som var hos sin mor. De ansatte på den skole, han er leder for. Svigerfamilien.

- Det var helt fantastisk at overlevere den nyhed. Alle græd. Også min far. Det var ubeskriveligt. Euforisk.

Det tog dog ikke mere end et par dage, før euforien lagde sig. Så snart den trådte i baggrunden, begyndte bekymring, mistro og angst at overtage.

De store spørgsmål meldte sig.

For hvordan genoptager man sit liv, når man lige har sagt farvel til det?

- Jeg var hårdt ramt. Min kone var hårdt ramt. For hvad nu? For en uge siden troede vi, jeg skulle dø. Nu var vi tilbage til kontrolscanninger hver tredje måned.

Selvom de talte om den vanskelige situation, havde parret svært ved at komme videre.

- På en måde havde det været nemmere at håndtere, hvis vi havde fået at vide, at det gik i den rigtige retning, og at vi havde et sygdomsforløb på to år forude. For det her føltes så utilregneligt og usikkert, siger han.

De svære følelser blev ikke nemmere af, at Kristian Bertelsen havde svært ved at møde omverdenens forventninger.

Han blev kaldt heldig, men følte sig som verdens mest uheldige menneske. Han blev kaldt stærk, men havde aldrig følt sig mere svag. Han var ked af det, men blev mødt med forventningen om at være lykkelig.

- Selvfølgelig var vi glade. Men vi var også i kæmpe krise. Jeg har stået der, hvor jeg har planlagt, hvordan jeg skulle sige farvel til mine børn. Det er ikke noget, man lige glemmer.

Mens Kristian Bertelsen fortæller, bevæger han sig en del på stolen.

Hvis man nogensinde selv har haft hold i ryggen, vil man med det samme kunne se, at han har ondt.

- Jeg skal nok snart have mere morfin, siger han.

Smerterne kom tilbage midt i september, og Kristian Bertelsen mistænkte med det samme, at der var kræften, der var tilbage.

En scanning i begyndelsen af oktober viste, at han havde ret.

Kræften rører på sig. Scanningen afslørede to mindre metastaser. En i bækkenet og en i ryggen.

- Det er ærgerligt, at det allerede er kommet tilbage, men det er ikke overraskende, at det er sket, siger han.

Han trækker på skuldrene på samme måde, som hvis han netop havde opdaget, at det regnede, så han måtte tage bilen på arbejde i stedet for cyklen.

- Uanset om jeg bliver 100 eller ikke når at fylde 50, kommer jeg formentlig til at dø enten med eller af sygdommen. Så det her bliver uundgåeligt en del af min hverdag resten af livet, forklarer han.

Derfor vil han ikke give kræften plads i hverdagen, før det er højest nødvendigt.

- Vi kan ikke slippe af med de traumer, vores familie har været udsat for, men vi kan leve vores liv, og det skal vi.

Kristian Bertelsen gør sig derfor umage med at fokusere på det gode. At metastaserne er små og behandlingen effektiv. På alt det han kan nu, som han ikke kunne for fire måneder siden.

Han kan invitere venner på middag i næste uge og føle sig sikker på at være i live, når de kommer. Han kan lege med sine små drenge uden at måtte tage en lur bagefter. Han kan glæde sig til at se julekoncerten med datterens kor.

Derudover kan han bruge sin fortælling til at bekæmpe det, han kalder for myten om det perfekte kræftforløb.

- Det vigtigste, jeg har lært, er, at den mand, jeg var, inden jeg fik kræft, han kommer aldrig nogensinde igen.

Anne Mette Feldsted Juhl husker de sidste ord, hun sagde til sin døende far i 2019.

- Hvis du slipper nu, så lover jeg, at jeg klarer den.

For selvom hun havde fået konstateret modermærkekræft for tredje gang, og canceren nu havde spredt sig til lunger, nyrer og lymfeknuder, var der håb forude.

Anne Mette Feldsted Juhl var nemlig blevet indstillet til fire behandlinger med immunterapi – en ny behandlingsform, der skulle få hendes immunforsvar til selv at bekæmpe canceren.

Og behandlingen var en succes.

Immunterapien gjorde Anne Mette Feldsted Juhl alvorligt syg, men i juni 2020 fik hun beskeden om, at hun var kræftfri efter bare én behandling.

Spredningen ventede til, at der var en behandling

Anne Mette Feldsted Juhl, lektor ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Nu håber hun, at hendes historie kan give andre kræftramte og deres pårørende håb. For der er håb, lyder det.

- Der er noget mirakuløst i, at spredningen ventede til, at der var en behandling. Der har selvfølgelig været nogle dårlige og uheldige ting undervejs i mit forløb, men det, der fylder mest, er, at jeg har været så gudsbenådet heldig, fortæller hun til ’Go’ morgen Danmark’.

Immunterapi ændrer immunforsvaret

Benny Vittrup er overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, og han har arbejdet med kræft i knap 40 år.

En af de behandlinger, der er kommet til de seneste år, er den behandling, Anne Mette Juhl har modtaget. Immunterapi er en effektiv behandling, der er mindre giftig end kemoterapi, fortæller han.

Behandlingen er et boost af immunforsvaret, forklarer overlægen.

Vores immunforsvar holdes konstant tilbage af en form for "bremseklodser", der sørger for, at immunforsvaret ikke angriber vores krop, men gennem behandlingen kan man tæmme immunforsvaret og fjerne "bremseklodserne" og bruge det som medicinstof, lyder det.

Ud over at fjerne bremseklodserne består behandlingen også af en anden del.

- Samtidig har man fundet ud af, at kræftceller groft sagt har nogle celler rundt om sig, hvor der står "du må ikke spise mig", så det gør immunforsvaret ikke. Det, man så har udviklet, er et antistof, der ændrer skiltet til “du må godt spise mig”, forklarer Benny Vittrup.

Immunforsvaret angreb de raske celler

Det er forskelligt fra patient til patient, om man oplever bivirkninger til behandlingen med immunterapi.

For Anne Mette Feldsted Juhl gik det ikke helt som planlagt.

Efter første behandling måtte lægerne stoppe, da hendes immunforsvar begyndte at angribe de raske celler i kroppen i stedet for kræftcellerne.

Anne Mette Feldsted blev alvorligt syg, og lægerne frygtede, at behandlingen ville gøre hende endnu mere syg, fortæller hun.

- Det var noget angstprovokerende, når nu jeg vidste, at planen var, at jeg skulle have fire omgange, lyder det.

Jeg har lavt stofskifte, jeg tåler ikke fysisk og psykisk stress

Anne Mette Feldsted Juhl, lektor ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Men selvom immunterapien stoppede efter kun en enkelt behandling, kom der allerede gode nyheder to måneder senere.

- De tog en scanning omkring første januar, og der var kræften på tilbagetog, så der var vi fortrøstningsfulde. Der var patienter før mig, der havde reageret lige så voldsomt på det, og deres cancer var væk, siger Anne Mette Feldsted Juhl.

Kræftfri, men stadig syg

Et halvt år efter den første scanning viste, at kræften var aftagende, blev Anne Mette Feldsted Juhl erklæret kræftfri efter bare en enkelt behandling med immunterapi.

Kræftfri, men ikke rask, understreger hun.

Jeg måtte afbryde min ph.d., fordi jeg kognitivt ikke kan det samme

Anne Mette Feldsted Juhl, lektor ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

- Jeg har lavt stofskifte, jeg tåler ikke fysisk og psykisk stress. Jeg skal passe på, når jeg får feber, kaster op og så videre, forklarer hun.

Senfølgerne, som Anne Mette Feldsted Juhl lider af, skyldes, at hendes hypofyse og skjoldbruskkirtel blev ødelagt under immunterapien, så i dag er hun medicineret og skal altid have sin medicin på sig.

Arbejdslivet er også ændret for Anne Mette Feldsted Juhl. Til hverdag er hun lektor sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, hvor hun nu er tilbage fuldtid, men hun har måttet lukke et projekt.

- Jeg måtte afbryde min ph.d., fordi jeg kognitivt ikke kan det samme. Jeg er sådan en, der altid gjorde mine ting færdige, så det har været vildt identitetsforstyrrende, fortæller hun.

Føler sig taknemmelig

Selvom hun lever med to kroniske sygdomme, ser Anne Mette Feldsted Juhl sig selv som en succeshistorie, og hun er overvældet af taknemlighed.

Lægerne mener nemlig, at kræften fra 2019 er en spredning fra 2006. Dengang er en lille kræftcelle sluppet forbi kemoterapien, hvorefter den er gået i dvale, indtil den blussede op igen i 2016 og derefter i 2019.

Og Anne Mette Feldsted Juhl er ret sikker på, at hun ikke havde klaret sidste omgang kræft uden immunterapi.

- Jeg føler mig taknemmelig på et højere plan. Nogen har holdt hånden over mig, og så er vores sundhedsvæsen jo fantastisk, slutter hun.

Se interviewet Anne Mette Feldsted Juhl i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY