Efter lang tid med dystre tal for turismen lysner det for de danske turistorganisationer.

Et flertal i Folketinget har besluttet, at en række indrejseregler fra 25. oktober bliver slækket.

Det betyder blandt andet, at personer fra EU- og Schengenområdet vil kunne rejse ind i Danmark uden restriktioner, hvis de er færdigvaccineret, tidligere smittet eller har en negativ test.

Det bliver mødt med stor glæde hos VisitDenmark, hvor man, siden alle coronarestriktioner blev ophævet i Danmark 10. september, har arbejdet hårdt på at få internationale gæster til landet.

Det fortæller Flemming Bruhn, der er direktør i VisitDenmark.

- Vi har kørt kæmpestore kampagner siden forsommeren, hvor vi fik lov til at åbne op, og markederne omkring os åbnede op. Signalet i, at vi nu i princippet har åbnet op for hele verden, er kæmpestort, siger han til TV 2.

Markedsføringen er sket i de otte lande, hvor VisitDenmark har kontorer. Det gælder Danmarks nabolande og lande som Holland, Frankrig, Italien samt USA.

I sommer, hvor coronasituationen i Danmark var under kontrol, havde organisationen blandt andet tv-reklamer i Tyskland og Sverige, som skulle lokke de fraværende turister til.

Hovedstaden er hårdt ramt

København var særligt påvirket af pandemien.

Dansk turisme tabte sidste år estimeret 31 milliarder kroner i omsætning, og København stod for 28 milliarder af dem. Her faldt antallet af overnatninger faldt 56 procent.

Der går nok to til tre år, før vi er på niveau med 2019 igen

Flemming Bruhn, direktør i VisitDenmark

Direktør i Wonderful Copenhagen Mikkel Aarø-Hansen forklarer, at det har været svært at markedsføre hovedstaden. Men nu er porten til København åbnet, og det giver en større mulighed for at tiltrække flere gæster.

- Vi har brugt tiden til at forberede os på at skubbe markedsføringen ud, så snart der er åbent, siger han til TV 2.

Den danske storby mangler da heller ikke profileret reklame. I 2019 var København øverst på Lonely Planets liste over byer, man skal besøge.

I år er København kåret som den bedste by at bo i af magasinet Monocle, Time Out Magazine kårede byen som verdens fjerdebedste, og samme medie har netop kåret Nørrebro som verdens mest cool bykvarter.

- Vi har nogle styrkepositioner, som der er lagt mærke til derude, og dem skal vi ud og fortælle endnu mere, end vi gjorde før, siger Mikkel Aarø-Hansen.

Naboturister kommer først

Den nye aftale åbner også for, at turister fra lande uden for EU ikke længere skal have et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i Danmark eller testes før indrejse.

Der vil dog stadig være krav om test og isolation efter indrejse for ikke-vaccinerede.

Flyruter skal tilbage, krydstogterne skal tilbage, de store internationale kongresser skal i kalenderen igen

Kristian Nørgaard, politisk chefkonsulent i Horesta

Men det er i første omgang i landene tæt på Danmark samt USA, at turisterne skal lokkes til. Det er her, VisitDenmark fokuserer sin markedsføring.

For selvom organisationen gerne vil have flere kinesiske turister til, så lader det sig ikke gøre lige nu, forklarer direktør Flemming Bruhn.

- Det er måske først engang til foråret, at de får lov til at komme ud. Så man skal hele tiden afveje det i forhold til de enkelte markeder.

Turismen fortsat under niveau

Selvom det vækker glæde, at det nu er nemmere for turister at rejse ind i landet, er udsigterne lange til et niveau af turister, der svarer til før coronaens udbrud.

Flemming Bruhn forklarer, at flykapaciteten ind og ud af København er på omkring halvdelen af, hvad den var før pandemien.

- Det er klart, at fra fjernere markeder betyder det rigtig meget, at vi får den kapacitet op igen. Der går nok to til tre år, før vi er på niveau med 2019 igen, siger han.

Brancheforeningen for hoteller og restauranter, Horesta, oplyser, at der var 1,3 millioner færre udenlandske overnatninger i sommeren 2021 sammenlignet med året før pandemien.

Politisk chefkonsulent i Horesta Kristian Nørgaard forklarer, at der skal et stort arbejde til for at rette op på det tab, der er sket under pandemien.

- Flyruter skal tilbage, krydstogterne skal tilbage, de store internationale kongresser skal i kalenderen igen. Det kommer til at tage tid, siger han til TV 2.

Ifølge VisitDenmark var der i august 4,7 millioner udenlandske overnatninger i Danmark, hvilket er 5,4 procent højere end august 2020.

Antallet af udenlandske overnatninger faldt med 44,3 procent i 2020 i forhold til året før.

Lad os begynde med at spole tiden tilbage til foråret 2020.

Coronapandemien rasede. Danskerne var sendt hjem fra arbejde. Og sociale aktiviteter var ikke eksisterende.

Det Økonomiske Råd skulle komme med en forudsigelse på, hvordan den situationen ville påvirke økonomien i Danmark. En forudsigelse, der endte med at slå fuldstændig fejl.

Det Økonomiske Råd - med overvismand Carl-Johan Dalgaard i spidsen - vurderede, at huspriserne ville falde mellem 8 og 11 procent som konsekvens af pandemien. Men det modsatte er sket.

Huspriserne er steget med 15 procent, og boligmarkedet er glohedt. Det fremgår af den halvårlige redegørelse fra Det Økonomiske Råd, der udkom tirsdag.

- Hvad var det, I overså?

- Noget af det skal tilskrives, at de forudsætninger, vi lagde ind i forudsigelserne, ikke holdt stik. Det var for eksempel, at vi troede, at renterne var på vej op, og så faldt de. Og vi havde ikke kendskab til de stimulipakker, som efterfølgende succesfuldt var med til at understøtte økonomien, siger økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaard i programmet 'Lippert'.

Nedluknings-effekt kom bag på overvismand

Så er der også en anden faktor, som ingen økonomer havde taget højde for. Nemlig den sociale betydning af, at vi tilbragte mere tid i hjemmene.

- Selve nedlukningen kan være helt eller delvist ansvarlig for, at vi har set den ekstra stigning i priserne. Idet vi alle sidder derhjemme, begynder vi at reflektere over den bolig, vi har, og om den er ideelt indrettet. I nogle kvarterer bliver det måske til hjemmesløjd, mens det i andre bliver til, at vi skal have en ny bolig, siger Carl-Johan Dalgaard.

Boligmarkedet blev under coronakrisen også nemmere at besigtige for køberne, hvilket økonomerne heller ikke havde tænkt ind i deres beregninger.

- Når vi sidder hjemme, bliver det også nemmere at søge bolig, fordi du i højere grad kan planlægge din dag på en helt anden måde. Du kan lettere følge op og gå ud og se på boliger. Det betyder, at boligmarkedet kommer til at fungere mere effektivt. Matchet mellem køber og sælger bliver bedre, siger overvismanden.

- Så hvad tager du med dig videre i din bog om økonomiske teorier og forudsigelser efter denne periode?

- At forbrug og aktivitet er utrolig interaktionsintensivt. Det betyder, at der er utrolig meget af vores forbrug, som er afledt af, at vi er sociale individer, og vi omgås med hinanden. Det har været en øjenåbner, hvor stor betydning det har for økonomien, når al social aktivitet stopper. Det har været en indsigt.

- Så det er meget muligt, at vores måde at tænke på boligmarkedet på er blevet varigt påvirket af det, vi har været igennem.

Boligboble eller coronaeffekt?

De økonomiske vismænd var ikke de eneste, der tog fejl af coronapandemiens betydning for boligpriserne. Det gjorde nærmest samtlige økonomer. De var enige om, at huspriserne ville falde markant.

Men her på den anden side er de til gengæld ikke enige om, hvordan vi så skal håndtere, at priserne har gjort det modsatte - skudt i vejret.

Nationalbanken har foreslået at lave et indgreb på markedet. Men det mener Det Økonomiske Råd og Carl-Johan Dalgaard ikke.

Han tvivler nemlig på, at der er tale om en decideret boligboble, som vi så det under finanskrisen. Han ser prisudviklingen som en afledt effekt af coronapandemien. Men det er noget, de holder øje med i Det Økonomiske Råd.

- Hvad skal der så være til stede, for at du mener, det er nødvendigt med et indgreb?

- Så skal vi være i en situation, hvor det ligner et bobleforløb. Dels kigger du på prisudviklingen og tempoet, men der er også andre indikatorer, der skal være til stede, siger Carl-Johan Dalgaard og peger på blandt andet udlånsvækstens acceleration.

Se hele programmet 'Lippert' på TV 2 PLAY.

75 år. Så langt er der mellem den yngste og den ældste kandidat til byrådsvalget i Middelfart Kommune.

Den ældste er Peter Tscherning-Møller på 92 år, som stiller op for Det Konservative Folkeparti.

Den 92-årige byrådskandidat blev politisk aktiv, efter at hans kone kom på plejehjem. Her blev Peter Tscherning-Møller valgt ind i plejehjemmets bestyrelse, og efter utilfredshed med en boligsag besluttede han sig for at gå ind i politik.

- Jeg har gudskelov da min forstand, og jeg har også et forholdsvis godt helbred, så jeg kan godt yde lidt til samfundet endnu, lyder det fra byrådskandidaten

Peter Tscherning-Møller er da heller ikke helt fremmed i den politiske verden. Tilbage i 1970’erne stillede han op som folketingskandidat og førte valgkamp, men kom ikke ind.

Kaldet til at være repræsentant

I første omgang havde Peter Tscherning-Møller dog ikke tænkt at stille op til byrådsvalget. Han ville agere spindoktor for den konservative vælgerforening i Middelfart, men det fik han ikke lov til.

- Vi sidder og gennemgår, hvem der skal stille op til byrådet, og da vi kommer til ældreområdet, bliver der pludselig meget stille omkring bordet. Og så må jeg jo erkende, at jeg er den absolut ældste, og jeg var vel egentlig kaldet til at skulle være repræsentant for de ældste.

For Middelfarts ældste byrådskandidat er det nemlig særligt ældreområdet, der fylder. Og hvis der er noget, han ikke bryder sig om, så er det ordet ”ældrebyrden”.

- Hvis vi er en byrde, så er der noget rivende galt, fordi det er os, der skabte det samfund, som den byrådsgruppe, der i øjeblikket er, bygger på. Uden os havde der ikke været nogen, siger Peter Tscherning-Møller.

Væk fra systemet

Frihed er et af nøgleordene for Peter Tscherning-Møller, der synes, de ældre i dag mangler frihed til at vælge, hvordan deres alderdom skal være.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi i et samfund, der er så velhavende som det danske, ikke er i stand til at kunne skabe en aftrædelsesbase, hvor de ældre frit kan gå tilbage og sige, sådan og sådan vil jeg gerne have det, lyder det fra byrådskandidaten.

Han så gerne, at Middelfart Kommune fik et separat plejehjem til demensramte med flere hænder til at tage sig af beboerne.

Derudover vil Peter Tscherning-Møller have bygget alderdomshjem, hvor ældre kan bo side om side, men i deres egen bolig, og selv have mulighed for at bestemme, hvornår og hvor meget pleje de har brug for.

- Det er den enkeltes egen vilje, der skal gælde, og ikke samfundets system. Jeg vil væk fra systemet, lyder det fra den valgkampsklare byrådskandidat.

Det potentielt skadelige kemikalie ftalat kan føre til omkring 100.000 dødsfald blandt ældre amerikanere årligt.

Det advarer et nyt studie fra New York University om tirsdag.

Ftalater bruges i alt fra plastbeholdere og legetøj til makeup og shampoo. Det kan blandt andet blødgøre plastik og har i årtier været kendt som hormonforstyrrende.

Giftstofferne kan trænge gennem kroppen og er forbundet med fedme, diabetes og hjertesygdomme, lyder det i studiet, der er blevet offentliggjort af tidsskriftet Environmental Pollution.

Tidlig død

Studiet har set på omkring 5000 voksne i alderen fra 55 til 64 år. Det viser, at personer med højere koncentrationer af ftalater i deres urin er mere tilbøjelige til at dø af hjertesygdomme.

Imidlertid skulle en højere koncentration af ftalat ikke øge risikoen for at dø af kræft.

- Vores resultater viser, at øget eksponering af ftalat er forbundet med tidlig død, især på grund af hjertesygdomme, siger studiets forfatter Leonardo Trasande.

Han tilføjer, at studiet ikke peger på den direkte årsag mellem eksponeringen og dødsfaldet.

- Vores forskning viser, at antallet af dødsfald relateret til dette kemikalie i samfundet er langt større, end vi først troede, siger Trasande.

Andre studier har knyttet ftalat til flere end 10.000 dødsfald om året.

Ifølge Trasande kan begrænsning af ftalat hjælpe med at beskytte amerikanernes fysiske og økonomiske velfærd.

I Danmark har der været forbud mod ftalater i legetøj til børn under tre år siden 1999. I 2007 blev der ifølge Miljøstyrelsen indført forbud mod de farligste ftalater i alt legetøj i hele EU.

USA vil tidligt i november ophæve de fleste indrejserestriktioner for færdigvaccinerede mod covid-19, der rejser via land fra Canada og Mexico.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Oplysningen kom natten til onsdag dansk tid fra to amerikanske senatorer - demokraterne Chuck Schumer og Kirsten Gillibrand - og er onsdag morgen dansk tid blevet bekræftet af det amerikanske ministerium for indenlandsk sikkerhed.

De nye regler for indrejse vil blive offentliggjort af minister for indenlandsk sikkerhed Alejandro Mayorkas i løbet af onsdag amerikansk tid. Det samme vil den præcise dato for, hvornår indrejserestriktionerne bliver ophævet.

Reglerne kommer til at ligne dem, som bliver implementeret for flyrejsende fra en stor del af verden, men de bliver ikke helt identiske, oplyser senatorerne.

For begge dele gælder det, at man skal kunne dokumentere, at man er vaccineret mod covid-19, hvis man gerne vil rejse ind.

Smertefuld grænselukning

Siden foråret 2020 har det i udgangspunktet ikke været muligt at rejse som turist fra de to lande ind i USA.

- Siden pandemiens begyndelse har borgere i grænselandet mærket smerten og den økonomiske modgang, som de lukkede grænser har medført. Den smerte er på nippet til at få en ende, siger Chuck Schumer i en pressemeddelelse.

USA havde onsdag haft 716.468 coronarelaterede dødsfald. Landet har en befolkning på cirka 333,5 millioner mennesker og har derfor haft cirka 2,2 dødsfald per tusind indbyggere. Det tilsvarende tal for Danmark er cirka 0,46.

Mens sundhedsmyndighederne har formået at færdigvaccinere knap tre ud af fire danskere, er det kun lidt mere end hver anden amerikaner, der har fået begge stik med en vaccine, viser tal fra Our World In Data.

Knap ni procent af USA's befolkning har dog fået første stik, men venter i øjeblikket på at færdiggøre vaccinationen.

Et bredt flertal i Folketinget er blevet enige om at droppe de særlige rejsevejledninger, der har været gældende under coronapandemien. Det oplyser Justitsministeriet.

Med aftalen normaliseres rejsevejledningerne, så coronasituationen i udlandet som udgangspunkt ikke længere afspejles i Udenrigsministeriets rejsevejledninger, lyder det i en pressemeddelelse.

Årsagen til aftalen er, at størstedelen af den danske befolkning er færdigvaccineret, samt at vaccineudrulningen i Europa er fremskreden, lyder det.

- I dag når vi en milepæl i vores håndtering af covid, når vi nu normaliserer rejsevejledningerne. Vi går tilbage til den velkendte rejsevejledning, som danskerne kender fra før pandemien brød ud, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i pressemeddelelsen.

Fri indrejse for vaccinerede

Rejsevejledningerne normaliseres fredag 15. oktober 2021, det vil sige lige før efterårsferien.

Ti dage senere, 25. oktober, træder også nye indrejseregler i kraft som følge af den nye aftale. Samtidig ophører politiets skærpede coronarelaterede grænsekontrol.

Det betyder, at personer fra EU- og Schengenområdet vil kunne rejse ind i Danmark uden restriktioner, hvis de er færdigvaccinerede, tidligere smittede eller har en negativ test.

Alle andre skal testes senest 24 timer efter indrejse til Danmark. Det vil også gælde for personer med dansk statsborgerskab eller fast bopæl i Danmark.

Fra 25. oktober skal turister fra lande uden for EU heller ikke have et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i Danmark eller testes før indrejse. Der vil dog stadig være krav om test og isolation efter indrejse for ikke-vaccinerede.

Restriktioner kan vende tilbage

Aftalen bliver modtaget med stor tilfredshed hos landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).

- Det betyder, at virksomheder trygt kan sende medarbejdere ud til markeder og kunder i hele verdenen. Det betyder meget for hverdagen i virksomheder på tværs af alle brancher, siger Michael Svane, der er branchedirektør i DI Transport, i en pressemeddelelse.

Samtidig er det ifølge DI afgørende for oplevelses- og turistbranchen, at de udenlandske rejsende vender tilbage til Danmark.

Også rejsearrangørerne er glade for de nye regler, som længe har været et ønske fra branchen.

- Den altovervejende del af danskerne er færdigvaccineret, og herefter står det helt klart, at de kan rejse til rejsemål både i og uden for EU, siger Henrik Specht, der er direktør i rejsearrangørernes brancheforening RID.

Aftalen er indgået af regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Partierne er dog enige om at fastholde et beredskab, så der hurtigt og effektivt kan indføres stramme restriktioner, hvis der opstår nye bekymrende virusvarianter, som truer epidemikontrollen i Danmark.

17-årige Isabel Smart slettede for nylig sin Instagram-profil og oprettede en ny profil på det sociale medie.

Hun var træt af "status og likes" og at tænke over, "om det var et pænt billede" af hende.

- Nu er det kun mine venner og bekendte, der følger med på min profil, og jeg går ikke så meget op i, hvad jeg deler længere, fortæller hun til TV 2.

Netop det sociale medie Instagram, der ejes af Facebook, har været til debat i den forgangne uge.

Facebook kom i heftigt stormvejr, i forbindelse med at whistleblower Frances Haugen lækkede en række interne dokumenter, der viste, at Facebook udmærket er klar over, at deres platform er skadelig for især børn og unges mentale helbred.

Mest fremtrædende i den statistik er de unge piger. Blandt andet har en af de lækkede Facebook-undersøgelser vist, at Instagram gør "problemer med kropsbilledet værre for én ud af tre piger".

Men hvad mener de unge piger selv om det sociale medie - og ændrer stormvejret noget? TV 2 har spurgt et par af dem.

Fire timer om ugen

Ved Sankt Annæ Gymnasium i København er tre veninder på vej ind i et supermarked i deres frokostpause. De går alle i 1.g i gymnasiet og er på ingen måde overraskede over, at sociale medier skulle påvirke dem negativt.

- Man ved jo godt, at Instagram kan give en dårligt selvværd. Det hele skal vises fra ens bedste side og uden fejl, siger 16-årige Emily Monrad og fortsætter:

- Jeg følger mest influencers og instagrammere. Men det bliver meget hurtigt en finpudset virkelighed, og man har en tendens til at tænke, at det er normalt, selvom man godt ved, det ikke er det.

Samme opfattelse har veninden Silje Mariegaard, der dog oplever, at der det seneste år er kommet mere fokus på at dele ting, der er knap så polerede. Gennem appen "Skærmtid" på hendes telefon, kan hun se, at hun tirsdag ved middagstid har brugt 33 minutter på at være på Instagram. Den viser også, at hun i gennemsnittet bruger fire timer om ugen på mediet.

- Det tror jeg er meget almindeligt. Hvis man alligevel sidder og tjekker alle sine sociale medier igennem, går man også lige på Instagram, siger hun og kaster et blik på telefonen:

- Man tænker ikke over, at det påvirker én, mens man bare klikker rundt, men nogle gange kan man godt tænke over det efterfølgende.

Jeg har ikke lyst til at idealisere og se op til nogle, som ikke har andet at tilbyde end at se godt ud fra nogle bestemte vinkler

Silke Kjems, 16 år

Hvorfor er I stadig på mediet, når I ved, at det påvirker jer negativt?

- Jeg tror, at man har en idé om, at man selv kan finde ud af at være derinde, uden at det påvirker en. Jeg tror, at det kommer an på, hvor aware man er omkring det. Hvis man selv har i baghovedet, at det er en poleret virkelighed, så hjælper det, siger 16-årige Silje Mariegaard.

Den ene af veninderne har forsøgt at holde en pause fra det sociale medie. Hun vænnede sig til ikke at være på og glemte næsten alt om det. Men det kan være svært at forlade mediet helt, siger Emily Monrad.

- Skal jeg være helt ærlig, så selv om jeg er bevidst om, at det påvirker mig dårligt, kan jeg have en tendens til at have fomo (fear of missing out, altså at gå glip af noget, red.), hvis jeg ikke er opdateret omkring, hvad mine venner laver, og hvad der sker ude i verden.

Hjalp at "komme ud i virkeligheden"

Også veninderne Barbara Sabino, Bella Jensen og Silke Kjems er meget bevidste om, at størstedelen af det, de ser på Instagram, er en "poleret virkelighed".

- Man sammenligner jo sig selv med andre. Mange af mine veninder har det sådan, og jeg kan også blive ked af det engang imellem. Men samtidig ved man, at det er sådan, det er på Instagram, mener 18-årige Barbara Sabino.

Ingen af dem har lyst til at droppe sociale medier helt. Men når de bliver mindet om, at mediet kan påvirke dem negativt, bliver de mere tilbøjelige til at ændre vaner, siger de.

- Jeg er stopppet med at følge lifestyle influencers. Det er ikke, fordi jeg altid bliver ked af det, for det kan også motivere mig, men når det bliver et for falsk billede af virkeligheden, prøver jeg at lade være at følge dem. Man skal huske, at det ikke er virkeligheden, mener Barbara Sabino.

Samme indvending kommer fra veninden ved siden af:

- Jeg har unfollowet alle, jeg kun fulgte, fordi jeg syntes, de var interessante udseendemæssigt. Jeg har ikke lyst til at idealisere og se op til nogle, som ikke har andet at tilbyde end at se godt ud fra nogle bestemte vinkler. Så vil jeg hellere fokusere på andre ting, siger Silke Kjems.

Har I kunnet mærke forskel på jeres mentale helbred efterfølgende?

- Ja, det har jeg faktisk. Nu følger jeg kun folk, som jeg kan lide. Jeg kunne mærke, at det gjorde en forskel at lægge det væk i stedet for bare at kigge på folk, der lå og så alt for godt ud på en strand i Mexico. Jeg fik et mere realistisk billede af, at det er én ud af 100, der ser sådan ud, siger Silke Kjems.

Facebook selv har efter Frances Haugens anklager understreget, at de "bekymrer sig dybt om spørgsmål som sikkerhed, velvære og mental sundhed".

Ifølge administrerende direktør og grundlægger Mark Zuckerberg er der tegnet et "falsk billede" af virksomheden, som han ikke genkender.

Storbritannien ventede for længe med at lukke landet ned i forbindelse med covid-19, og det resulterede i tusinder af unødvendige dødsfald.

Det er én af konklusionerne i en ny rapport fra et udvalg af parlamentsmedlemmer fra flere partier i det britiske parlament, herunder det konservative regeringsparti.

Det skriver Sky News.

Årsagen til kritikken er, at Boris Johnsons regering i begyndelsen af pandemien satsede på flokimmunitet efter råd fra sundhedseksperter.

Rapporten kritiserer blandt andet, at ingen i regeringen satte spørgsmålstegn ved den førte politik. Det betød, at regeringen længe ikke var åben over for andre tiltag - som for eksempel at lukke grænserne.

Nægter at undskylde

I kølvandet på den kritiske rapport nægtede minister for kabinetskontoret Stephen Barclay tirsdag i et interview med Sky News at undskylde for regeringens håndtering af pandemien – hele 11 gange.

Er det ikke på plads med en undskyldning?

- Nej, vi fulgte videnskabens råd.

Så ingen undskyldning?

- Vi tog en beslutning ud fra de kendte fakta. Men vi har altid sagt, at med noget så nyt som pandemien er der ting, vi må tage ved lære af. Det er vi opsatte på og har derfor igangsat en undersøgelse, lød det fra ministeren, inden han igen og igen nægtede at undskylde.

Plads til ros

Rapporten fokuserer på coronaindsatsen i England og har ikke undersøgt de specifikke tiltag, der er gjort i Wales, Nordirland og Skotland.

Over 150 sider beskriver rapporten succeser og fiaskoer i den britiske coronahåndtering. Konklusionen er, at pandemien har været "århundredets største udfordring i fredstid".

Trods den hårde medfart til regeringen er der også plads til ros fra parlamentsmedlemmerne i rapporten.

Her fremhæves Storbritanniens udvikling og udrulning af AstraZeneca-vaccinen. Indsatsen kaldes "en af de mest effektive initiativer i Storbritanniens historie".

Kabinetminister Stephen Barclay understreger, at regeringen vil tage ved lære af den uvildige undersøgelse af regeringens coronahåndtering, der forventes at blive offentliggjort i 2022.

"Vil gøre ondt på regeringen"

Rapporten efterlader et indtryk af, at regeringen kunne have reddet adskillige menneskeliv ved at reagere tidligere, men også at de fik vendt skuden til sidst. Det siger journalist og forfatter Lone Theils.

- Det, som folk vil tage med sig fra den her rapport, er, at tusindvis af liv kunne være reddet. Det kan ikke andet end at gøre ondt på regeringen, siger Lone Theils til TV 2 og tilføjer:

- Men strategien i dag er, at regeringen ikke vil undskylde. Omvendt tror jeg, regeringen vil lægge meget vægt på den ros, de får i rapporten. Nemlig den hurtige vaccineudrulning.

Oppositionspartiet Labour kræver, at den uvildige undersøgelse, der er planlagt til næste år, bliver fremrykket, da anklagerne mod regeringen i den netop offentliggjorte rapport er ”alvorlige og monumentale”.

Anne Arhnung sendte en afskedssalut afsted mandag, da hun trak sig som direktør for Landbrug & Fødevarer.

Ifølge hende havde "toneangivende valgte i formandskabet" ikke lyttet til hende i håndteringen af sagen om sexisme i DanBred.

Jeg tror, at der ligger en stor opgave for ledelsen og mig til at få genrejst Landbrug & Fødevarers tillid

Bestyrelsesformand Søren Søndergaard

Erhvervsorganisationens formand, Søren Søndergaard, kan dog ikke genkende, at der skulle have været så stor uenighed.

- Tværtimod. Som jeg ser det, har holdningerne langt hen ad vejen været de rigtige på tværs af ledelsen.

- Udfordringen var, at vi ikke handlede rettidigt. Det er også det, jeg har givet en uforbeholden undskyldning for, siger han.

Han siger, at der har været enighed om, at hændelserne i DanBred har været uacceptable, og at både han og Anne Arhnung har været "forfærdede" over, at direktøren ikke var "røget ud af bestillingen".

Afsløring af sexchikane startede det hele

I slutningen af september blev den daværende direktør i DanBred, Thomas Muurmann Henriksen, sagt op efter afsløringer af sexchikane.

Bestyrelsen i selskabet konkluderede efter en undersøgelse af en konkret fest, at der skulle sættes en stopper for direktørens "uacceptable adfærd".

Det fik dog umiddelbart ingen betydning for hans job. Det skete først senere.

Ifølge Anne Arhnung har dele af formandskabet i Landbrug & Fødevarer, der ejer majoriteten i DanBred, altså ikke lyttet til hendes rådgivning i sagen.

Søren Søndergaard, er det dig, hun henviser til, der ikke har lyttet?

- Det er ikke min opfattelse. Men det er klart, at man ikke kan kritisere den politiske ledelsen uden også at kritisere mig. Sådan er det jo.

- Men det har været et fælles formandskab og direktion, som løbende er blevet håndteret om sagen i DanBred, siger han.

Han fortæller, at han bliver på formandsposten i erhvervsorganisationen.

- Jeg tror, at der ligger en stor opgave for ledelsen og mig til at få genrejst Landbrug & Fødevarers tillid.

- Det er jeg klar på at stå i spidsen for, siger Søren Søndergaard.

Det skal blandt andet ske ved en ekstern undersøgelse af ledelses- og arbejdskulturen i Landbrug & Fødevarer.

Undersøgelsen er startet. Hvornår den er færdig, kan han ikke svare på.

- Jeg synes, vi har sat mange vigtige initiativer i gang. Det her er nødvendigt supplement til de værktøjer, vores dygtige HR-folk allerede arbejder med, siger Søren Søndergaard.