Antallet af daglige registrerede smittede med coronavirus har været støt stigende gennem oktober, og søndag lød tallet på 1349.

Det er det højeste smittetal i mere end ti måneder, men ifølge Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, har vi langtfra set toppen endnu.

Så begynder vi at nærme os der, hvor det bliver en belastning for sygehusvæsenet

Eskild Petersen, professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet

Den konklusion når han blandt andet ved at se på, hvordan smittekurven i Storbritannien har set ud, siden landet kastede alle restriktioner over bord i juli måned.

- Der har man et smittetal, som omregnet til danske forhold svarer til cirka 4000 nye smittede hver dag, siger Eskild Petersen.

Desuden, påpeger han, følger de nuværende smittetal en kurve, der peger over de værste scenarier, som Statens Serum Institut (SSI) har stillet op.

For mindre end en uge siden udgav SSI nemlig et notat, hvori instituttet forudså mellem 600 og 3200 daglige smittede i midten af november.

- Jeg mener, at når man ser på SSI’s tal, er det en underestimering. De har selv plottet smittetallene ind i en graf, og den ligger over det øverste estimat. Så jeg tror, at deres modellering med 3200 daglige smittede om fire uger er for lavt, siger Eskild Petersen.

Corona i glemmebogen

Eskild Petersens udmelding kommer i kølvandet på, at Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør ved Statens Serum Institut, søndag gav udtryk for, at mange synes at have glemt coronaepidemiens fortsatte eksistens.

- I takt med at alle restriktioner er løftet, virker hverdagen helt normalt igen. Det gør, at corona er gået lidt i glemmebogen, sagde hun.

En række eksperter udtalte for nylig til TV 2, at høje smittetal ikke længere er lige så skræmmende som tidligere, i og med at mange er vaccineret med både et, to og tre vaccinestik.

Det ændrer imidlertid ikke på, at de høje smittetal også risikerer at bringe højere indlæggelses- og dødstal med sig, og det bekymrer Eskild Petersen, selvom han ikke vurderer, at der er nogen stor risiko for, at sundhedsvæsenet lige foreløbigt bliver overbelastet af coronapatienter.

- Det ved jeg ikke. Det er der nok ikke nogen særligt stor risiko for, siger han.

Søndag har Danmark dog 167 coronarelaterede hospitalsindlæggelser, hvilket er en markant stigning i forhold til 9. oktober, hvor man havde 77 indlæggelser.

- Så kan man jo godt forestille sig, at vi om fire uger har 450 indlæggelser, og så begynder vi at nærme os der, hvor det bliver en belastning for sygehusvæsenet, siger han.

Højt fravær i skolerne

Desuden ser Eskild Petersen med bekymring på et scenarie, hvor coronavirus sender mange børn hjem fra skole, og hvor mange forældre således vil været tvunget til at blive hjemme fra arbejde.

- Fraværet i nogle skoler i England er omkring en tredjedel af alle elever, siger han.

Eskild Petersen påpeger, at man skal være varsom med at overføre smittetal eller andre faktorer direkte fra et land til et andet.

Selvom Danmark og Storbritannien har det tilfælles, at begge lande relativt for nylig har droppet alle restriktioner og krav om mundbind eller coronapas i det offentlige rum, skiller vi os nemlig også markant ud fra dem.

Eksempelvis er langt flere briter end danskere vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, som ifølge flere studier har en dårligere dækning over for Delta-varianten, der i øjeblikket dominerer sygdomsbilledet i begge lande.

Tredje stik kommer ikke hurtigt nok

10. september frafaldt de sidste coronarelaterede restriktioner i Danmark, og det samme gjorde den juridiske højstatus, der havde muliggjort selvsamme restriktioner.

Fra den dag var coronavirus nemlig ikke længere kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, og det var netop den kategorisering, der var en forudsætning for, at politikerne på Christiansborg kunne indføre eksempelvis forsamlingsforbud og krav om coronapas.

Det blev besluttet at nedgradere sygdommens status, fordi vaccinationstilslutningen var høj og epidemikontrollen god.

Men ifølge Eskild Petersen er vaccinernes dækning i øjeblikket for nedadgående.

- Det ser ud, som om immuniteten fra Pfizer/BioNTech er aftagende efter seks til otte måneder, og det betyder, at manges immunitet efterhånden er faldet, siger han.

Og selvom Danmark er begyndt at give de såkaldte boosterstik til særligt ældre og sårbare, sker det foreløbigt med en hastighed på omtrent 20.000 stik om dagen, hvilket ifølge Eskild Petersen ikke er hurtigt nok til at gøre nogen markant forskel for antallet af smittede, indlagte og syge.

Politiets indrejsekontrol ved grænseovergangene i forbindelse med coronapandemien forsvinder fra i dag mandag.

Frem til i dag har bl.a. turister uden for EU skullet have et anerkendelsesværdigt formål for at kunne rejse ind i landet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Men fra i dag vender grænsekontrollen tilbage til kontrollerne som før coronakrisen. Den midlertidige grænsekontrol blev oprindeligt indført som konsekvens af det store flygtningepres i 2015.

Siden er kontrollen justeret flere gange bl.a. på grund af terrortruslen i Europa og senest coronasmittefaren.

Fortsat stikprøvekontroller ved grænsen

Der vil fra mandag fortsat være stikprøvevis grænsekontrol ved den dansk-tyske landegrænse af hensyn til Danmarks sikkerhed.

Derfor vil politiet fortsat være tilstede døgnet rundt ved grænseovergangene i Frøslev, Kruså og Padborg, ligesom der ved de øvrige grænseovergange og i togene vil være stikprøvevis kontrol som hidtil.

Ved kontrollerne vil politiet fokusere på, om de generelle indrejsebetingelser bliver overholdt.

- Som borger vil man fra på mandag eksempelvis ikke længere skulle medbringe dokumentation for vaccination eller test, når man vil krydse grænsen. Men vi tjekker selvfølgelig fortsat, om de generelle regler for indrejse overholdes, ligesom vi forsat vil have fokus på at forebygge og bekæmpe kriminalitet hen over landegrænsen, siger politiinspektør Brian Fussing, leder af UKA Vest i pressemeddelelsen.

De seneste dage har budt på en kraftig stigning i antallet af coronasmittede i Ishøj syd for København.

Det betyder, at der er tiltag på vej, som kan risikere at ramme børn, unge, pædagoger og lærere.

De seneste syv dage har der været 136 smittetilfælde i kommunen.

Det svarer til en incidens - antal smittede per 100.000 indbyggere - på 590, hvilket er det klart højeste i Danmark. På landsplan er tallet 138, viser tal fra Statens Serum Institut.

Den tidligere model for automatisk nedlukning af kommuner blev afskaffet i september, hvor coronavirus gik over til ikke længere at være en ikke-samfundskritisk sygdom.

Smitten i en kommune anses nu af sundhedsmyndighederne som høj, hvis den på en uge har mere end 500 smittede per 100.000 indbyggere. Hvis det sker, anbefales det af indføre tiltag.

Det er første gang, at en kommune overskrider den grænse, siden modellen for nedlukning blev sløjfet.

Borgmester Ole Bjørstorp (Ishøjlisten) fortæller, at kommunen mandag skal drøfte, hvordan man skal få smitten ned. Det sker i dialog med Styrelsen for Patientsikkerhed.

En alvorlig situation

- Det er en ny situation, og det er en alvorlig situation. Smitten er særligt blandt børn og unge op til 20-30-årsalderen. Især dem, der ikke har villet lade sig vaccinere.

- Vi er nødt til at gøre noget, når det ser sådan her ud, siger Ole Bjørstorp.

Han fortæller, at der er flere muligheder i spil. Det kan være mere organiseret test - herunder at skrue op for muligheden for test - eller at man kortvarigt vælger at sende klasser hjem, hvis der er udbredt smitte.

I værktøjskassen fra Styrelsen for Patientsikkerhed er anbefalingerne for eksempel, at børn i daginstitutioner, skoler, SFO'er og klubber primært er sammen med børn og unge fra deres stue, faste gruppe eller klasse.

Samtidig anbefales det, at børn over 12 år opfordres til at tage to test om ugen, hvis de ikke er vaccineret.

Ishøj er den kommune i landet, der har den lavest andel af vaccinerede. 62,1 procent af borgerne over 12 år er færdigvaccinerede, mens det på landsplan er 75 procent.

De øvrige kommuner med højeste smitte i Danmark ligger tæt på Ishøj på den københavnske vestegn.

Glostrup, Albertslund og Brøndby er på de efterfølgende pladser med en incidens på smittede per 100.000 indbyggere på 350-380.

Antallet af daglige smittede har været støt opadgående i oktober. Og søndagens tal på 1349 nye smittede er det højeste siden januar.

Samtidig ligger søndagens positivprocent på 2,01, hvilket heller ikke er set højere siden januar.

Ifølge overlæge ved Statens Serum Institut Tyra Grove Krause trænger befolkningen måske til en lille påmindelse om, at coronavirus faktisk stadig eksisterer.

- I takt med at alle restriktioner er løftet, virker hverdagen helt normalt igen. Det gør, at corona er gået lidt i glemmebogen, siger hun.

Hun opfordrer derfor danskerne til huske på den gode hygiejne og til at blive testet, hvis man har symptomer.

- Gå ned og få vaccinen

75,1 procent af den danske befolkning er færdigvaccineret, og derudover er landets mest sårbare godt i gang med at få det tredje og beskyttende boosterstik. Men det er ikke nok, mener overlægen, der derfor har en "stærk opfordring" til de ikkevaccinerede.

- Gå ned og få vaccinen. Der er stor risiko for at blive smittet lige nu, hvor der er større smittetryk og højere smittetal, end vi har haft i lang tid, så det er vigtigt at få vaccinationsdækningen op, siger hun.

De stigende smittetal fik tidligere søndag epidemiolog ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen til at sige, at vi bør være på vagt.

- De her tal er ikke en katastrofe, men hvis de bliver ved med at stige i de kommende dage, peger det i retning af, at vi skal gøre noget, siger Viggo Andreasen.

Hvis den opadgående kurve fortsætter i samme tempo, mener Viggo Andreasen, at det kunne give mening at sætte fokus på yderligere tests og isolation af smittede som tidligere i pandemien.

Hurtigere end forventet

Det har hele tiden været forventeligt, at smitten stiger i takt med efterårets og vinterens komme, siger Tyra Grove Krause. Coronavirussen har nemlig bedre vilkår for at sprede sig i de kolde måneder, hvor folk er mere sammen indendørs.

Alligevel lød det tidligere på ugen fra flere eksperter, at smitten er steget hurtigere, end man havde regnet med. De mente ikke, der for nu var grund til større bekymring, men hoppede alligevel på samme vogn som Tyra Grove Krause og opfordrede de ikkevaccinerede til at sige ja til stikket.

- Dels slipper man for at blive rigtig syg, og dels er man med til at opbygge flokimmunitet, der beskytter de svage i befolkningen, lød det eksempelvis fra Hans Jørgen Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

Søndag er 167 personer indlagt med coronavirus. 19 er på intensiv, mens 11 er i respirator.

Endnu en jul ramt af restriktioner og nedslående nedlukning.

Det er skrækscenariet, som kan vente briterne med to måneder til højtiden i december.

Sådan siger Peter Openshaw, professor i immunologi og coronarådgiver for den britiske regering, som direkte reaktion på de smitte- og dødstal, der i øjeblikket florerer i Storbritannien.

- Vi har lært, at det kræver handling med det samme, hvis man vil lave sundhedsmæssige foranstaltninger. Hvis man udsætter, er man nødt til at bruge skrappere midler senere hen, siger Peter Openshaw lørdag i magasinprogrammet BBC Breakfast.

Lockdown ikke en del af planen

Antallet af coronasmittede i Storbritannien er steget eksplosivt siden begyndelsen af oktober.

Den seneste uge er over 44.000 briter hver dag testet positive med op til 180 døde inden for et døgn.

Det er tal, som ifølge Peter Openshaw bør få regeringen til at agere øjeblikkeligt, inden det er for sent.

Fredag fastslog premierminister Boris Johnson, at en lockdown i den forestående vinter ikke er en del af planen.

- Absolut intet tyder på, at det ligger i kortene, sagde han til The Guardian.

Vi befinder os allerede et forfærdeligt sted

Katherine Henderson, generaldirektør i Royal College of Emergency Medicine

Ifølge Lone Theils, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien, har Boris Johnsons regering uofficielt sat et dagligt dødstal på 250 som markør for, hvornår Storbritannien igen står i en regulær coronakrise.

- Eksperterne taler meget seriøst om, at en fjerde bølge nu ruller ind over Storbritannien. De tager det yderst alvorligt og advarer nu regeringen om, at de er nødt til at reagere på det.

Tirsdag registrerede de britiske myndigheder 223 døde med covid-19. Det er det højeste tal på en enkelt dag siden marts.

Ambulancer står i kø

Derfor står Peter Openshaw heller ikke alene med sin bekymring over epidemien.

Det britiske sundhedsvæsen er i forvejen udfordret af et rekordhøjt efterslæb som følge af pandemien, der sidste år pressede hospitalerne til det yderste.

Både frontpersonale og sundhedssektor mærker nu presset stige, siger Katherine Henderson, generaldirektør i Royal College of Emergency Medicine, der repræsenterer landets akutafdelinger.

- Vi befinder os allerede et forfærdeligt sted med store køer af ambulancer og udsatte mennesker, som venter på at blive afhentet, siger hun til Sky News søndag.

Spørgsmålet er, hvad der skal gøres for at bringe epidemien under kontrol igen.

Vil ikke indføre fase b

Onsdag aften sagde sundhedsminister Sajid Javid, at regeringen ikke vil genindføre restriktioner som mundbind og vaccinepas, der ellers er en del af den såkaldte fase b i den britiske coronahåndtering.

Storbritannien er lige nu i en såkaldt fase a, der blandt andet betyder, at befolkningen bliver opfordret til at tage imod et boosterstik mod coronavirus.

Jo før, vi selv gør noget for at få smitten ned, jo større er udsigten til at holde jul

Peter Openshaw, professor i immunologi

Men det er ikke nok, lyder det fra de fagforeninger, som repræsenterer de tre millioner ansatte i den britiske sundhedssektor.

Herfra lyder anbefalingen, at regeringen bør genindføre obligatorisk brug af mundbind i butikker og offentlig transport.

Ifølge Peter Openshaw er briterne nødt til at tage sagen i egen hånd frem for at vente på tiltag fra regeringens side.

- Jo før, vi selv gør noget for at få smitten ned, jo større er udsigten til at holde jul med vores familier, siger Peter Openshaw.

I øjeblikket venter over fem millioner patienter på behandling.

1349 personer er testet positive for covid-19 det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut.

Man skal tilbage til 21. maj for at finde et tilsvarende højt antal nye smittetilfælde opgjort for én dag.

Samtidig ligger positivprocenten på 2,01, hvilket er det højeste niveau siden januar.

Og hvis stigningen i antal smittede fortsætter, som vi har set de seneste dage, må vi som samfund begynde at overveje, om det er tid til at bremse den aktivt gennem nye tiltag.

Det mener epidemiolog ved Roskilde Universitet Viggo Andreasen.

- De her tal er ikke en katastrofe, men hvis de bliver ved med at stige i de kommende dage, så peger det i retning af, at vi skal gøre noget, siger Viggo Andreasen.

167 er desuden indlagt med sygdommen, hvilket er det højeste antal siden 18. maj. Heraf er 19 personer på intensiv.

Mere sammen i ferien

Epidemiologen påpeger, at vi også sidste år så øget smitte i efterårsferien, da mange har fri og derfor socialiserer mere.

Alligevel er der én ting, som kommer bag på Viggo Andreasen. Nemlig at flere færdigvaccinerede end beregnet bliver syge.

- Selvom vaccinerne er gode, er der noget her, der tyder på, at de ikke er helt så gode, som vi kunne tænke os, siger Viggo Andreasen.

Selvom de vaccinerede er beskyttet bedre, og derfor har mildere sygdomsforløb, bør man fokusere på færdigvaccineredes smitteadfærd, tilføjer Viggo Andreasen. Det er nemlig stadig muligt for dem i et vist omfang at smitte videre.

"Lige lovligt optimistiske"

Viggo Andreasen påpeger, at vi som samfund måske har været "lige lovligt optimistiske" omkring, hvor hurtigt smitten vil stige.

- Vi har besluttet, at vi skal leve med noget coronasmitte i samfundet. Men der er jo grænser for, hvor meget smitte der kan være, før det begynder at genere i sundhedsvæsenet, siger Viggo Andreasen.

Hvis den stigende tendens fra de seneste dage fortsætter, mener Viggo Andreasen, at det kunne give mening at sætte fokus på yderligere tests og isolation af smittede som tidligere i pandemien.

Coronaepidemien og de mange måneders nedlukning, der fulgte med, har i den seneste tid gjort, at mange har fået øjnene op for charmen ved at have hus væk fra byerne.

Det har man i den grad kunnet mærke på Ærø, hvor boligmarkedet har fået fart på under epidemien. I 2020 steg kvadratmeterprisen på solgte huse med 41 procent i forhold til 2019.

Det er en noget andet situation, end øen stod i for bare få år siden.

- Det er et spørgsmål, der har været diskuteret i årevis, siger Lennart Mogensen (V), der er formand for Teknik-, Miljø- og Havneudvalget på Ærø.

Han fortæller, at problematikken har været på dagsordenen i mere end 15 år.

Problemer med at sælge

Tilbage i 2016 havde man så store problemer med at sælge boliger på øen, at den daværende kommunalbestyrelse besluttede at gøre det muligt, at man kunne sælge alle huse – på nær dem i den gamle bydel i Ærøskøbing – som fritidshuse. Det gjorde man, da flere huse stod ubrugte og var i forfald.

Konkret besluttede man, at man ikke ville håndhæve reglerne de steder, hvor der er krav om, at huse skal være helårshuse. Det gjaldt både boliger, som var omfattet af lokalplaner, og for de boliger, hvor reglerne kommer fra såkaldte servitutter.

Beslutningen betød, at hvis man købte et hus, hvor lokalplanen sagde, at det skulle anvendes som helårsbolig, kunne man alligevel godt bruge det som feriehus.

Nu hvor der er rigeligt salg i boligerne, frygter lokalpolitikerne, at man ender med at have en ø fyldt med fritidshuse i stedet for et lokalsamfund, hvor folk er på øen hele året. Hvordan man skal løse problemstillingen, har man dog ikke kunnet nå til enighed om i kommunalbestyrelsen.

Forhandling under pres

Lennart Mogensen fra Venstre, Inga Blom Madsen fra Ærø Plus, Leo Holm fra Det Konservative Folkeparti og Jens Weiss, som er løsgænger, var alle fire inviteret til at diskutere problemet hos TV 2 FYN.

De fire politikere havde 20 minutter til at nå til enighed, og trods lidt indledende vanskeligheder lykkedes det politikerne at gøre netop det.

Derfor har de besluttet at gå videre med et forslag, om at man igen håndhæver reglerne om helårsbolig.

- Jeg kan godt se, at når erhvervslivet efterspørger boliger til medarbejderne, så skal vi gøre et eller andet, siger Leo Holm.

I første omgang handler det om de ejendomme, der ikke hører under lokalplaner og er bundet af såkaldte servitutter. Sagen har været behandlet i Teknik-, Miljø- og Havneudvalget, og det skal nu igennem Økonomiudvalget, inden det når byrådet i november.

Men ifølge Lennart Mogensen regner man også med at kunne nå i mål med igen at håndhæve lokalplanerne på øen, så fremtidige købere igen vil være pålagt at benytte huse som helårsbolig.

Kongstanken

At der skulle findes en løsning på 20 minutter, lå ikke umiddelbart i kortene, da partierne har haft svært ved at blive enige om, hvordan man ville løse problemet. Derfor kom det også som en stor overraskelse for flere af politikerne, at det lykkedes.

Der har været uenighed, om hvorvidt man kunne lave reglerne om med tilbagevirkende kraft, hvilket Jens Weiss har argumenteret for, mens blandt andre Venstre var imod.

- Jeg tænker i situationen, at "det kan da ikke være rigtigt, at vi kan få overtalt Jens Weiss til at gå med det, vi egentlig gerne ville", siger Lennart Mogensen (V).

Men Jens Weiss føler også, at han har fået, hvad han kom efter.

- Det har været min kongstanke i lang tid, så jeg var da udmærket tilfreds.

De fire politikere repræsenterer tilsammen 9 ud af kommunalbestyrelsens 15 pladser. Derfor regner Lennart Mogensen med, at man kommer i mål med at gøre idéen til virkelighed inden for kort tid:

- Vi vil gerne have det skrevet ind i vores kommuneplan. Den skal helst være færdig inden 1. januar 2022, og det regner jeg med, at vi når.

Rusland er inde i landets værste periode under hele pandemien, og i øjeblikket bliver der dagligt slået nye nedslående rekorder.

Således er lørdag ingen undtagelse, da landet har registreret 1075 nye coronarelaterede dødsfald på 24 timer.

Samtidig blev der opdaget 37.678 nye smittede, hvilket også er rekord i Rusland.

Det bringer det officielle dødstal op på 229.528 i landet, hvor der bor omkring 144 millioner borgere.

Lav vaccinetilslutning

Myndighederne er dog under anklage for at nedtone alvoren af pandemien, og tal fra statistikbureauet Rosstat tegner et langt mørkere billede.

Ifølge Rosstat er mindst 400.000 russere døde med coronavirus fra pandemiens begyndelse til august i år.

En af forklaringerne på den nuværende situation er, at vaccinationsraten er meget lav i Rusland. Det er på trods af, at landet har sin egen vaccine, Sputnik-V.

Kun 36 procent af befolkningen er færdigvaccineret.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har givet vaccinationsraten skylden for udbruddet, og han har i denne uge opfordret russerne til at udvise ansvar og blive vaccineret.

Alle forretninger lukker

Rusland har været nødsaget til at tage andre midler i brug for at få bugt med coronaudbruddet, der særligt hærger i hovedstaden Moskva.

Derfor vil alle ikke-essentielle forretninger lukke fra 28. oktober til 7. november.

Putin har også godkendt en national betalt ferieuge fra 30. oktober for at bremse den hurtige spredning af virusset.

Fra mandag skal alle Moskva-borgere over 60 år, som ikke har fået vaccinen, desuden blive hjemme i fire måneder, og Moskvas virksomheder skal lade mindst hver tredje af deres ansatte arbejde hjemmefra.