Yderligere 587 personer er det seneste døgn testet positive for covid-19. Det viser tirsdagens opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er en lille stigning i antallet af smittede siden mandag, hvor der var 564 smittede.

De 587 smittede er fundet i 41.729 PCR-prøver. Positivprocenten ligger på 1,41.

Det er et mål for, hvor stor en andel af de prøver, der er kommet svar på, som er positive.

De seneste tal bekræfter, at coronapandemien er på et stabilt leje i Danmark, vurderer Henrik Nielsen, der er professor og overlæge ved Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

- Der har de seneste uger været meget stabile smittetal, som tyder på en meget stabil situation.

- Med omkring 500 smittetilfælde om dagen kommer vi en lille smule nærmere flokimmunitet.

- Men med den hastighed vil det tage hele vinteren, inden alle har været i kontakt med virussen af de ikke-vaccinerede, siger han.

På landets hospitaler er der tirsdag 89 indlagte med coronavirus, hvilket er uændret fra mandag.

Henrik Nielsen forventer på linje med Statens Serum Institut, at vinteren vil give en stigning i antallet af smittetilfælde, men forventer ikke voldsom travlhed på de danske sygehuse.

- Det bliver en luftvejsinfektion, som primært vil ramme børn og unge, der ikke er vaccineret, men de bliver sjældent så syge, at de skal indlægges, så det vil næppe blive en større belastning på hospitalerne, siger Henrik Nielsen.

Det seneste døgn har 904 personer fået andet stik og kan dermed kalde sig færdigvaccineret.

I Danmark er 4,46 millioner nu færdigvaccineret. Det svarer til 74,9 procent af befolkningen og omkring 85,4 procent af dem, der er inviteret til en vaccine.

Selv om smitten skulle stige i løbet af vinteren, ser Henrik Nielsen ikke risiko for en ny national nedlukning eller meget omfattende restriktioner.

- Der er i hvert fald ikke fagligt belæg for at gøre det, men man kan jo ikke afvise at lave lokale restriktioner - for eksempel at aflyse et stort arrangement, hvis der pludseligt er høje smittetal i en kommune eller et område, siger Henrik Nielsen.

Det seneste døgn er der registreret tre dødsfald med corona. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det derved har påvirket antallet af indlagte. I alt er 2674 smittede døde i Danmark.

Lige nu tilbydes personer med svært nedsat immunforsvar samt plejehjemsbeboere at blive revaccineret. Det vil sige et tredje stik.

I alt har 115.906 fået tredje stik. Det svarer til to procent af befolkningen.

EU-landenes aftale om fiskekvoter i Østersøen næste år vil føre til konkurser hos danske fiskere.

Sådan lyder meldingen fra Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening.

- Det er et slag i ansigtet for alle de medlemmer, som har hjemme i Østersøen. Det her trækker tæppet totalt væk under fiskeri i området.

- Det betyder, at der vil være fiskere, der går konkurs. Der vil være havne, der lukker, siger han.

Svend-Erik Andersen oplyser, at aftalen vil påvirke cirka 150-200 danske fartøjer, som fanger torsk i Østersøen. Det er overvejende små fartøjer, hvor skipperen er ejeren og selv hjælper til med at hive fiskene i land.

Til TV 2 uddyber Svend-Erik Andersen, at hvert fartøj beskæftiger 1-3 personer.

Efter forhandlinger hele natten lykkedes det tirsdag morgen at lande en aftale om fremtidens fiskeri i Østersøen.

Aftalen omfatter en kvotereduktion af fiskeri i Østersøen. Men samtidig bliver der en lidt højere kvote på torsk og sild, end der oprindeligt var lagt op til af kommissionen.

Oprindeligt lød reduktionen på torsk på 92 procent, men den er nu faldet til 88 procent i aftalen.

Kvoten for sild i den vestlige Østersø bliver sænket med 50 procent. Det betyder, at kvoten går fra 1575 ton til 788 ton.

Derudover er det aftalt, at kvoten for laks i det meste af Østersøen bliver sænket med 32 procent. Dermed går kvoten fra 94.496 styk til 63.811 styk.

- Det er en lille ændring, men det er jo i den rigtige retning. Jeg tror ikke, at det gør, at fiskerne for alvor tørrer sveden af panden. Det er et lille plaster på såret, sagde det fra minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S) til TV 2, da aftalen blev bekendtgjort.

Samtidig kan danske fiskere få lov at fiske lidt mere efter de fisk, der har det godt - som eksempelvis rødspætte og brisling. Men det forudsætter, at det foregår med redskaber, som sikrer, at torsk ikke bliver en bifangst.

Regeringen har lagt op til en stram finanslov i år, men der er behov for at lave yderlige stramninger for ikke at risikere en overophedning i visse dele af økonomien - herunder byggebranchen.

Sådan lyder anbefalingen i en rapport fra formandskabet i De Økonomiske Råd. De kaldes de økonomiske vismænd og kommer med indspil til regeringen.

- Overordnet går det godt i dansk økonomi, og der er udsigt til fortsat fremgang, siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

- Derfor er der ikke længere behov for, at finanspolitikken stimulerer efterspørgslen. Vores anbefaling er derfor, at finanspolitikken strammes i forhold til det planlagte.

- En oplagt mulighed kunne være at ophæve boligjobordningen helt. Der er ikke gode, strukturelle argumenter for ordningen – og nu er et godt tidspunkt at afskaffe den på, siger han i en pressemeddelelse.

Regeringen har i sit forslag til finansloven lagt op til at skære betydeligt i 2022 sammenlignet med i år.

Opbremsningen på dette års finanslovsudspil er større, end da daværende statsminister Poul Schlüter (K) gennemførte kartoffelkuren i 1980'erne.

Kartoffelkurens påvirkning af økonomien blev opgjort til en negativ finanseffekt på minus 1,4 procent.

Denne gang er den negative finanseffekt opgjort til minus 1,9 procent.

I modsætning til Schlüters kartoffelkur er det dog ikke nye initiativer fra regeringen, der fører til opbremsningen. Det er i stedet primært udløb af coronahjælpepakker.

Vismændene påpeger, at finanspolitikken trods de planlagte stramninger er mere lempelig end før corona.

Regeringen besluttede i forbindelse med årets finanslov at udvide boligjobordningen, så man kunne få et højere fradrag.

Næste år er det lagt op til at rulle udvidelserne tilbage, men altså at holde ved ordningen.

Ordningen, der også er kendt som håndværkerfradraget, har ifølge vismændene ingen nævneværdig effekt på mængden af sort arbejde.

Den bidrager ifølge vismændene heller ikke til et højere arbejdsudbud - altså at der kommer flere håndværkere i branchen.

- Samtidig bidrager ordningen aktuelt til at øge arbejdskraftmanglen i byggebranchen. Det er uhensigtsmæssigt på et tidspunkt, hvor presset i forvejen er betydeligt, skriver vismændene.

Hos regeringen mener finansminister Nicolai Wammen (S), at forslaget til finansloven er afstemt med den nuværende situation - og at man af den årsag skruer ned for boligjobordningen.

- Når det er sagt, står vi i en ekstraordinær situation lige nu, hvor der på den ene side er god fart på dansk økonomi og på den anden side stigende energipriser og renter, som trækker den anden vej, ligesom pandemien stadig påvirker verden.

- Derfor følger regeringen økonomien tæt frem mod indgåelsen af finanslovsaftalen for 2022 senere på efteråret, siger han i en skriftlig kommentar.

Efter forhandlinger hele natten er det tirsdag morgen lykkes at lande en aftale om fremtidens fiskeri i Østersøen.

Det oplyser minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn (S), til TV 2.

- Vi har landet en aftale, hvor vi stadig tager den videnskabelige vurdering meget alvorligt og sikrer, at vi passer på vores fiskebestande, siger han.

Ministeren fortsætter med at fortælle, at der kommer til at ske en kvotereduktion. Men samtidig bliver der en lidt højere kvote på torsk og sild, end der oprindeligt var lagt op til af kommissionen.

Oprindeligt lød reduktionen på torsk på 92 procent, men den er nu faldet til 88 procent i aftalen.

- Det er en lille ændring, men det er jo i den rigtige retning. Jeg tror ikke, at det gør, at fiskerne for alvor tørrer sveden af panden. Det er et lille plaster på såret, lyder det fra Rasmus Prehn.

Det betyder, at danske fiskere kan få lov at fiske lidt mere efter de fisk, der har det godt - som eksempelvis rødspætte og brisling. Men det forudsætter, at det foregår med redskaber, som sikrer, at torsk ikke bliver en bifangst.

Derudover er det aftalt, at kvoten for laks i det meste af Østersøen bliver sænket med 32 procent. Dermed går kvoten fra 94.496 styk til 63.811 styk.

- Når der er en bestandsvurdering, hvor forskerne advarer mod risikoen for udryddelse, vil det være uansvarligt af os og mangel på rettidig omhu, hvis vi ikke laver kvotereduktioner, siger ministeren.

Samtidig oplyser Rasmus Prehn, at han mener, at der er fundet "en rigtig god balance" mellem hensynet til fiskene og fiskerne.

I forhold til nattens hårde forhandlinger fortæller Rasmus Prehn, at Danmark på et tidspunkt "måtte helt op og stå på bremsen" i forhold til de danske makrelkvoter, som Irland pludselig ville have del i.

- Det er makrel, som vi har fanget i Nordsøen i de sidste 30-40 år. Så det vil vi ikke bare give op på, siger fiskeriministeren.

På spørgsmålet om, hvorvidt Danmark kan være tilfreds med aftalen, svarer ministeren:

- Både ja og nej. Vi har opnået det, som vi kunne i den givne situation.

Udgangspunktet for forhandlingerne er et forslag fra EU-Kommissionen, som går på at reducere torskekvoterne i Østersøen med 92 procent, fordi arten ikke længere trives i området.

Det er sket på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices), som har fremhævet, at flere bestande i Østersøen er alvorligt pressede.

Som årsager peger eksperter på klimaforandringer, højere temperaturer i havene, udledning af kvælstof og flere skarver og sæler, der spiser fiskene.

En reduktion i den størrelsesorden vil få "alvorlige" og "kolossale konsekvenser", lød det fra dansk fiskeri, inden forhandlingerne gik i gang.

Ifølge Danmarks Fiskeriforening risikerer 100 fartøjer at måtte indstille fiskeriet som følge af EU-Kommissionens forslag. Hvert fartøj beskæftiger i gennemsnit 2 personer.

Et politisk flertal har allerede inden forhandlingerne rettet en hjælpende hånd i retning af de trængte danske fiskere fra Bornholm, Sjælland, Fyn, Langeland og Sønderjylland, der kan blive ramt af krav fra EU.

Sammen med et politisk flertal bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti er regeringen nemlig klar til at yde økonomisk støtte med en ophugningsordning på 25 millioner kroner.

Lolland rykker op på en andenplads på den liste, man helst vil rykke ned på.

I Lolland Kommune har man i de seneste syv dage konstateret 108 smittetilfælde af corona, og incidenstallet ligger nu på 269 smittede per 100.000 indbyggere.

For blot to dage siden lå smittetallet på 88, og incidenstallet på 219.

Det betyder, at Lolland Kommune lige nu har næstflest tilfælde af coronasmittede i hele landet, kun overgået af Brøndby Kommune, når man sammenligner med indbyggertal. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

En af årsagerne til det høje smittetal er de musikarrangementer, der er blevet afholdt i løbet af de sidste to uger, forklarer Søren Wollesen, ældre- og sundhedschef i Lolland Kommune.

- Der var Kopifestival (heavy metal-musikfestival, red.) ude i Nakskov for 14 dage siden, og den kan man roligt sige har bidraget til, at covid-19-smittetallet er steget med raketfart. Det er det, vi hører fra Styrelsen for Patientsikkerhed, siger Søren Wollesen.

Ifølge Søren Wollesen er der en direkte sammenhæng mellem Kopifestivalen og smittetilfældene. Det er nemlig den aldersgruppe, der er smittet, og den primære målgruppe for festivalen.

Det er omkring 75 procent, der ligger inden for aldersgruppen 40-64 år, forklarer han. I den aldersgruppe er 614 personer smittet med corona i løbet af den seneste uge.

Musikfestivalen har også selv været ude at opfordre til, at alle deltagere lader sig teste, efter de er blevet kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi kan kun opfordre til, at alle, uanset vaccinestatus, bliver testet hurtigst muligt og gerne flere gange om ugen i den kommende tid, skriver de på deres Facebook-side.

Søren Wollesen anbefaler også, at man fortsat bliver testet, hvis man oplever symptomer på corona – også selvom man er færdigvaccineret.

- Man kan stadig blive smittet og være smittebærer og dermed give smitten videre. Så det er de opfordringer, vi har været ude med, siger han.

På grund af det høje smittetal har kommunen været nødsaget til at udskyde nogle af de arrangementer, der skulle afholdes i de kommende uger.

- Vi har udskudt en arbejdsmiljø-temadag, som egentlig skulle løbe af stablen med 350 medarbejdere, men det går jo ikke. Vi er jo den største arbejdsplads i kommunen, så vi kan hurtigt sprede smitten. Nu har vi sat det hele i bero. Så ser vi, hvordan det udvikler sig hen over den næste uge, siger Søren Wollesen.

EU's fiskeriministre har natten igennem forhandlet om at få en aftale på plads for fiskeri i Østersøen næste år.

Men tirsdag morgen er de endnu ikke nået til enighed. Det er der flere årsager til, forklarer minister for landbrug, fødevarer og fiskeri Rasmus Prehn (S).

- Der er to ting i forhold til Østersøen, der fylder rigtig meget. Den ene ting er laksesituationen, hvor især finnerne har svært ved at acceptere det, der ligger.

- Den anden ting er sild, hvor tyskerne er meget kritiske over for det, der ligger, siger han.

EU's medlemslande forhandler på baggrund af et udspil fra EU-Kommissionen.

EU-Kommissionen har fremlagt et kvoteforslag, der lægger op til, at der må fanges markant færre fisk i Østersøen i 2022.

Det er sket på baggrund af videnskabelig rådgivning fra Det Internationale Havundersøgelsesråd (Ices), som har fremhævet, at flere bestande i Østersøen er alvorligt pressede.

Rasmus Prehn fortæller, at forhandlingerne umiddelbart ser ud til at ende positivt i forhold til det danske udgangspunkt.

Altså at fiskere kan få lov at fiske lidt mere efter de fisk, der har det godt - rødspætte og brisling. Men det forudsætter, at det foregår med redskaber, som sikrer, at for eksempel den pressede torsk ikke bliver en bifangst.

- Det er stadigvæk utroligt træls for vores fiskere, fordi vi kommer til at fange færre fisk. Og det er vi rigtig ærgerlige over. Men omvendt hvis vi gerne vil have fisk i fremtiden, er vi nødt til at gøre noget alvorligt.

- I forhold til hvor slemt det så ud for fiskerne, ser det lidt lysere ud. Men det er et meget lille plaster på et meget stort sår, siger ministeren.

Der er flere grunde til, at fiskesituationen er så alvorlig i Østersøen.

Som årsager peger eksperter på klimaforandringer, højere temperaturer i havene, udledning af kvælstof og flere skarver og sæler i Østersøen, der spiser fiskene.

Texas' guvernør, Greg Abbot, har mandag udstedt en ordre, som forbyder enhver at gøre covid-19-vaccination af ansatte obligatorisk. Ordren gælder også private virksomheder.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

Dermed lægger den republikanske guvernør op til et slagsmål med USA's demokratiske præsident, Joe Biden.

I september meddelte Biden, at han vil indføre nye føderale vaccinekrav, der omfatter 100 millioner amerikanere.

Det sker i en altomfattende indsats for at øge antallet af vaccinationer og dermed bremse smitten med Delta-varianten.

På et pressemøde i Det Hvide Hus 9. september gav Biden en følelsesladet tale om de mange millioner amerikanere, der er berettiget til en vaccine, men som endnu ikke er blevet vaccineret.

- Vi har været tålmodige, men vores tålmodighed er ved at være opbrugt. Jeres afvisning (af at blive vaccineret) har kostet os alle, sagde præsidenten ifølge AP.

Han tilføjede, at den uvaccinerede minoritet "kan forårsage stor skade - hvilket den gør".

De føderale regler betyder, at alle arbejdsgivere med flere end 100 ansatte skal sørge for, at deres ansatte bliver enten vaccineret eller testet for coronavirus hver uge. Dette vil påvirke omkring 80 millioner mennesker.

Derudover kræver præsidenten, at de cirka 17 millioner sundhedsarbejdere på USA's klinikker og andre sundhedsfaciliteter, der modtager økonomisk støtte via Medicare- eller Medicaid-programmet, skal vaccineres.

I sin ordre skriver Greg Abbott, at han kraftigt opfordrer folk til at blive vaccineret, men at vaccination af texanere altid skal være frivilligt.

- Ingen i Texas kan tvinge nogen til at blive vaccineret mod covid-19. Det gælder alle, herunder både ansatte og forbrugere, der modsætter sig en vaccine af personlige, religiøse, medicinske eller andre årsager, skriver Abbott i sin ordre ifølge AP.

Greg Abbott er selv vaccineret og har også været smittet med coronavirus.

/ritzau/

EU’s fiskeriministre sidder mandag aften i meget vanskelige forhandlinger om fremtidens torskefiskeri i Østersøen.

Det siger minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) til TV 2 under en pause i forhandlingerne.

- Vi står i en meget ulykkelig situation med fiskerne, som kommer til at reducere især torskekvoten. Det ser også ud som om, at sild bliver nedskaleret, siger han.

Udgangspunktet for de igangværende forhandlinger er et forslag fra EU-Kommissionen, som går på at reducere torskekvoterne i Østersøen med 92 procent, fordi arten ikke længere trives i området.

En reduktion i den størrelsesorden vil få "alvorlige" og "kolossale konsekvenser", lød det fra dansk fiskeri, inden forhandlingerne gik i gang.

Ifølge Danmarks Fiskeriforening risikerer 100 fartøjer at måtte indstille fiskeriet som følge af EU-Kommissionens forslag. Hvert fartøj beskæftiger i gennemsnit to personer.

Skal man tro Rasmus Prehns statusrapport undervejs i forhandlingerne, er der mandag aften ikke meget håb at hente for de danske Østersø-fiskere.

- Med hensyn til torsk er vi desværre i den meget ulykkelige situation, at der er så lav en bestand, at vi nødt til at skrue voldsomt ned for kvoterne, hvis vi gerne vil have fisk i fremtiden.

- Det tror jeg ikke, der bliver lavet om på, siger Prehn til TV 2.

Han kalder forhandlingerne meget komplekse og siger, at Irland midt i forhandlingerne er dukket op med et krav om, at de vil have del i Danmarks makrelkvote i de britiske farvande.

- Så det skal vi også til at kæmpe med. Det er en meget, meget svær situation for Danmark og danske fiskere, siger Prehn.

Anbefalingen om at reducere torskekvoterne kommer fra den mellemstatslige organisation ICES, der forsker i Nordsøen, Kattegat og Østersøen.

Reduceres kvoterne ikke, advarer ICES om, at torsken kan forsvinde helt fra det kommercielle marked inden for få år.

Men når fiskerne fisker efter andre arter i området, sker det ofte med en bifangst af torsk, og derfor tror formand i Danmarks Fiskeriforening Svend Erik Andersen, at det bliver svært for fiskerne at leve op til en reduktion på 92 procent.

Han håber derfor, at politikerne kommer med en løsning, der gør det nemmere at fiske efter fladfisk i Østersøen uden den store torskebifangst. For eksempel på rødspætter, pighvar og skrubber, siger formanden.

Dette ønske fra fiskerne ser Rasmus Prehn rent faktisk mulighed for kan blive opfyldt.

- Det glædelige er, at det ser ud til, at der bliver bedre mulighed for at bruge selektive redskaber, siger Rasmus Prehn mandag aften til TV 2.

Selektive redskaber kan give fiskerne bedre mulighed for at fange blandt andet rødspætter uden at fange torsk som bifangst.

Mens forhandlingerne ikke ser ud til at gøre de danske Østersø-fiskere glade, har et politisk flertal dog allerede inden forhandlingerne rettet en hjælpende hånd i retning af de trængte danske fiskere fra Bornholm, Sjælland, Fyn, Langeland og Sønderjylland, der kan blive ramt af krav fra EU.

Sammen med et politisk flertal bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti er regeringen nemlig klar til at yde økonomisk støtte med en ophugningsordning på 25 millioner kroner.

- Vi er fuldt ud opmærksomme på den alvorlige situation og kigger derfor på en ordning, hvor man får penge for at få sin kutter ophugget, så man kan forlade fiskeriet tørskoet, lød det fra Rasmus Prehn inden forhandlingerne.

Venstres fiskeriordfører, Torsten Schack Pedersen, mener også, at staten må give en økonomisk håndsrækning til ophugning, "så fiskerne kan komme ud af det her på en ordentlig måde".

EU-forhandlingerne om torskekvoterne er stadig i gang. De skal være afsluttet natten til tirsdag.