Landbrug & Fødevarer igangsætter nu en ekstern undersøgelse af ”governance og arbejdskultur” efter en sag om sexisme, der i flere uger har påvirket organisationen.

Det oplyser bestyrelsesformand Søren Søndergaard i et skriftligt svar til TV 2.

Udmeldingen kommer, efter Landbrug & Fødevarers direktør, Anne Arhnung, mandag har opsagt sin stilling.

Arhnungs afsked sker på grund af uenighed med den øverste politiske ledelse om håndteringen af sagen om sexisme i datterselskabet DanBred.

- Det er et ønske fra min side, at vi kommer til bunds i det her og tør se indad. Netop for at sikre, at vi bedst muligt forebygger og håndterer sager om grænseoverskridende adfærd, herunder sexisme og krænkelser, skriver Søren Søndergaard.

Han slår samtidig fast, at Landbrug & Fødevarer burde have handlet anderledes i sexismesagen som hovedejer af DanBred. Landbrug & Fødevarer ejer 51 procent af virksomheden, som sælger avlssvin og sæd til lande i store dele af verden.

Vi skulle i Landbrug & Fødevarer have grebet ind og brugt vores muskler langt tidligere

Bestyrelsesformand Søren Søndergaard

Den eksterne undersøgelse kommer til at omfatte ansatte i Landbrug & Fødevarer og Seges, men ikke de lokale landboforeninger.

Heller ikke DanBred bliver omfattet, da den nye bestyrelsesformand allerede har iværksat initiativer på området, siger Lanbrug & Fødevarers pressetjeneste til TV 2.

Blev advaret om krænkelser

Udmeldingen om den eksterne undersøgelse kommer på bagtæppet af et sagsforløb i DanBred, der er endt med, at både den administrerende direktør og hele bestyrelsen nu er fortid i virksomheden.

Sagen om krænkelser i DanBred er over mange artikler blevet beskrevet i mediet Finans.

Det har blandt andet kunnet fortælle, at Anne Arhnung sammen med blandt andre bestyrelsesformand Søren Søndergaard i juli blev advaret mod krænkelsessagerne i datterselskabet DanBred.

Landbrug & Fødevarer fandt det dog ikke i første omgang nødvendigt at blande sig i DanBred-bestyrelsens håndtering af sagen.

Finans kunne i slutningen af september afsløre den interne undersøgelse, der viste, hvordan DanBred-direktør Thomas Muurmann Henriksen i flere år havde udvist interesse for yngre kvindelige ansatte til firmafester.

Først da Finans bragte historien, blev Thomas Muurmann Henriksen fyret. Inden sexisme-sagerne så offentlighedens lys, var han sluppet med en kraftig advarsel.

Få dage efter Muurmann Henriksens fyring røg hele DanBred-bestyrelsen så også på porten.

Burde have grebet ind

Bestyrelsesformand for Landbrug & Fødevarer skriver i sit svar til TV 2, at Landbrug & Fødevarer burde have grebet ind over for DanBred.

- Vi var uenige i DanBreds beslutning om at fastholde deres administrerende direktør. På daværende tidspunkt havde vi i Landbrug & Fødevarer desværre stirret os blinde på, at DanBred bestemte over DanBred.

- Her skulle vi i Landbrug & Fødevarer have grebet ind og brugt vores muskler langt tidligere. Det ærgrer jeg mig grænseløst over i dag, skriver bestyrelsesformanden.

Anne Arhnung selv skrev tidligere mandag til TV 2, at hun har rådgivet Landbrug & Fødevarers øverste ledelse "til at handle ansvarligt" siden sagen kom til hendes kendskab.

Ifølge Ritzau skriver Arhnung også, at "toneangivende valgte i formandskabet" ikke har lyttet til hende i forbindelse med håndteringen af sexismesagen i DanBred.

- Der har på intet tidspunkt været tvivl eller inkonsistens i min ageren eller i min rådgivning om, hvordan denne sag burde have været håndteret. Desværre har et flertal i den politisk valgte ledelse – mine arbejdsgivere – ikke lyttet til mig.

- Denne situation er selvsagt ikke holdbar, og det tager jeg konsekvensen i dag, skrev hun.

TV 2 har mandag aften forsøgt at få uddybende interviews med Søren Søndergaard – dog uden held. Heller ikke Anne Arhnung har mandag aften ønsket at uddybe sine kommentarer over for TV 2.

Elever på Viby Gymnasium ved Aarhus nedlagde mandag undervisningen.

Det er et af de danske gymnasier, som ikke må optage nye elever til næste skoleår, og det er eleverne på gymnasiet utilfredse med.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har besluttet, at seks gymnasier i landet ikke må optage elever til næste år, fordi hun vil bryde "den sociale polarisering og den etniske opdeling" på landets gymnasier.

Velkommen til dagens overblik.

Udsigt til færre torsk i nettet skaber frygt hos fiskere

Vi starter i Østersøen, for EU-Kommissionen foreslår, at fiskerne fremover skal fiske markant færre torsk.

Konkret går forslaget ud på, at torskekvoterne skal reduceres med 92 procent, fordi torskene ikke længere trives i området.

Men hvis det bliver til virkelighed, kan det ifølge Danmarks Fiskeriforening få store konsekvenser for dansk fiskeri.

- Når den vigtigste art i fiskeri, som er torsk, foreslås reduceret med 92 procent, så får det kolossale konsekvenser, siger formand i foreningen Svend Erik Andersen til TV 2.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) skal mandag mødes med de andre fiskeriministre i EU til kvoteforhandlinger, som han på forhånd har kaldt "historisk svære".

Taliban viser rundt i nedbrændt lejr

Fra Østersøen skal vi nu til Helmand-provinsen i Afghanistan.

Her dannede militærlejren Camp Price fra 2007 til 2013 ramme for de danske soldater i Afghanistan. Nu er lejren nedbrændt og smadret, og Taliban har taget kontrollen.

TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt har været på besøg og kunne blandt andet vise lejrens fitnesscenter, hvor sortsværtede motionscykler og håndvægte stod tilbage som et af de eneste beviser på, at lejren engang har været fyldt med mennesker.

Tantholdt blev vist rundt af Taliban-krigeren Mohammad Sediqie, som beskrev, hvordan den militante gruppe jublede, da de rykkede ind i Camp Price.

Kinesere bruger kreative metoder mod dansende ældre

Så skal vi til Kina, hvor ældre mennesker bruger gader og parker til at danse. Det anslås, at der i Kina findes 100 millioner dansende ældre, og de danser primært kinesisk squaredans.

Det lyder umiddelbart rimelig tilforladeligt, men nogle steder skruer de ældre højt op for musikken, og det er mange kinesere blevet trætte af.

Derfor har yngre kinesere investeret i fjernbetjeninger, så de kan slukke de ældres musik på 50 meters afstand.

Ifølge TV 2s korrespondent i Kina, Christina Boutrup, tør yngre kinesere ikke konfrontere de ældre af kulturmæssige grunde.

- I den kinesiske kultur skal man udvise respekt for de ældre. Derfor har de yngre kinesere generelt svært ved at bede dem om at dæmpe musikken, fortæller hun.

Mette Frederiksen fik kritiske spørgsmål om vacciner i Indien

Statsminister Mette Frederiksen (S) er i øjeblikket på besøg i Indien, hvor hun skal drøfte klimapartnerskab med den indiske premierminister, Narendra Modi.

Mandag holdt statsministeren så en tale for ledere fra forskellige indiske klimaorganisationer, men spørgsmålene til Mette Frederiksen blev hurtigt drejet ind på noget helt andet end klimaet.

Statsministeren blev nemlig spurgt om, hvorfor Danmark og andre vestlige lande sørgede for sig selv, da coronavaccinerne skulle fordeles.

- Når det kommer til pandemien og den globale tragedie, de manglende vacciner er, så er jeg ked af det, men der må jeg hjælpe min egen befolkning først, lød svaret fra Mette Frederiksen.

Godhavnsdrenge indgår forlig med staten

28 tidligere Godhavnsdrenge indgår forlig med staten og bliver hver tildelt 300.000 kroner i godtgørelse. Det oplyste deres advokat, Mads Pramming, til P1 Morgen mandag.

- Der er et forlig, hvor Social- og Ældreministeriet anerkender ansvaret og betaler 300.000 kroner til hver af de her 28 mennesker, der har været på Godhavn, siger Mads Bramming.

Drengehjemmet Godhavn blev oprettet i 1893 i Tisvildeleje i Nordsjælland, og dem, som blev placeret på hjemmet, var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe deres skole.

En rapport viste senere, at drengene på hjemmet blev udsat for blandt andet seksuelle overgreb, medicinske forsøg og systematiske tæsk, og i 2019 gav statsminister Mette Frederiksen (S) en undskyldning til de tidligere børnehjemsbørn.

***

Vi slutter dagens overblik med en god nyhed til kvindelige strandhåndboldspillere.

Fra 1. januar er de ikke længere tvunget til at spille iført bikini, men kan i stedet kan spille iført shorts og tanktop ligesom de mandlige spillere.

Feminister skal måske vente med at juble, for reglerne vil stadig ikke være helt ens for kvinder og mænd. Kvinderne skal nemlig huske, at deres tøj ifølge reglerne stadig skal sidde tæt.

Og på den bemærkning ønsker jeg god aften til alle.

Oksekødet og den røde bøf bliver ”den nye champagne”.

Sådan lyder meldingen fra kødproducenten Danish Crown, der mener, at kødkvæget i fremtiden bliver et luksusprodukt, som vi skærer ned på i hverdagene og spiser ved særlige lejligheder.

- Den måde, man forbruger og tænker kød på, kommer til at ændre sig markant i de kommende år, siger Jais Valeur, topchef i slagterikoncernen, som er Europas største.

Ifølge slagteriproducenten kan de se, at forbrugerne efterspørger mindre kød på grund af klimaet. Og mens de kan mindske klimaaftrykket på svinekød, er det svært med oksekød.

- Vi vil stadig have en produktion, men der vil være tale om en produktion af okse- og kalvekød, der kommer fra malke-, kalve og kødkvæg, som går og græsser på engen og skaber biodiversitet. Kødkvæget vil være et luksusprodukt, som vi spiser ved særlige lejligheder, siger Jais Valeur.

Hvis oksekød bliver associeret med klimakrise, bliver det ikke den nye champagne

Flemming Birch, ekspert i forbruger- og detailhandel Flere vælger grøntsagerne

At flere danskere skærer ned på kødet til fordel for flere grøntsager og en plantebaseret kost, kan allerede ses direkte i de danske indkøbskurve.

Men da de første danskere droppede kødet for omkring ti år siden, var det på grund af sundhed. I dag er motivationen klimadagsordenen.

Det forklarer ekspert i forbruger- og detailhandel Flemming Birch, der i flere år har nærstuderet detailbranchen og særligt danskernes forbrug af fødevarer.

- Klimadebatten bliver kun skarpere de kommende år, og der står oksekød lige i skudlinjen. Forbrugerne er helt klart villige, siger han.

Han ser, at det især er de unge, der bytter kødet ud med en grønnere kost, og at de påvirker den ældre forbruger til at gøre det samme.

- De fleste danskere har ikke et ønske om at blive veganere. Men mange vil gerne spise lidt flere grøntsager og skære ned på kødet i de retter, de spiser i hverdagen.

Klimaskam kan være afgørende

Han er dog langt fra overbevist om, at oksekød skulle blive et luksusprodukt i stil med et glas champagne, som Danish Crown ellers spår det.

Luksusprodukter er forbundet med eksklusivitet og status, men det er ikke en selvfølge, at oksekødet vil opnå det samme, vurderer forbrugereksperten.

Med produkter, der efterlader et stort klimaaftryk, følger nemlig også risikoen for, at forbrugeren vender dem ryggen, fordi de føler "klimaskam".

- Når vi har mindre af noget, bliver det automatisk mere eksklusivt, og det vil typisk afspejle sig i højere priser. Men hvis oksekød bliver associeret med klimakrise, bliver det ikke den nye champagne. Så er der ikke status i at sidde og fejre noget med en god bøf, siger han.

Vi kender det fra fænomenet "flyskam", hvor flere og flere droppede flytransporten på grund af bekymringer for klimaet. Et begreb, der er blevet hjulpet godt på vej af klimaaktivisten Greta Thunberg, og som i en periode kunne ses direkte i dalende passagertal hos flyselskaberne.

- Vi ved ikke endnu, om det er den vej, det vil gå. Men hvis forbrugerne synes, der er skam i noget, er det ikke længere noget, de forbinder med luksus, siger han.

For 30 år siden var rødt kød og bøffer noget særligt

Jonatan Leer, forsker i madkultur ved Professionshøjskolen Absalon Kød er rod til konflikt

Jonatan Leer, forsker i madkultur ved Professionshøjskolen Absalon og forfatter til en bog om kød, fortæller, at kød altid har været rod til konflikt. Som madkulturforsker beskæftiger han sig med, hvordan vores madvaner ændrer sig, og hvad de siger om os og den tid, vi lever i.

Ifølge ham er kød er en "identitetsmarkør", der fortæller noget om, hvem man er, ens køn, klasse, etnicitet og værdier.

- Tidligere har debatten gået på svinekød i forhold til, om det skulle serveres i daginstitutioner, og det er blevet et symbol på danskhed. Nu er det især oksekød, der splitter folk og generationerne i forhold til klimadagsordenen, siger Jonatan Leer.

Ifølge ham er det den "smarte, urbane middelklasse", der især vælger kødet fra. Men i andre kredse er særligt én type kød stadig folkeeje.

- For 30 år siden var rødt kød og bøffer noget særligt, man kun fik engang imellem om fredagen. I dag er det blevet almenspise, og især hakket oksekød er noget, danskerne elsker, siger forskeren.

Oksekød har mistet sin luksus, siger han. Og det kan skyldes, at hakket oksekød er blevet en hverdagsting, der indgår i retter, der er lette og hurtige at lave.

Han sammenligner kødet med en anden fødevare, der også vækker følelser i folk - nemlig foie gras. Det er tidligere blevet forbundet med den "ypperste fineste luksus", men har i dag mistet status, da det af mange opfattes som dyreplageri.

- Oksekød bliver i hvert fald ikke en luksusting allerede om et par år. Jeg tror, der går længe, før danskerne dropper kødet som hverdagsspise.

Thailand genåbner for turister den 1. november. Det oplyser landets premierminister Prayut Chan-o-cha mandag.

- Det vil i første omgang gæld for vaccinerede turister, der ankommer med fly fra lande, der anses for at være lavrisikoområder.

Lavrisikolande omfatter USA, Storbritannien, Kina, Tyskland, Kina og Singapore, skriver AFP.

Inden pandemien tiltrak Thailand næsten 40 millioner besøgende fra udlandet årligt. Turisme udgør næsten en femtedel af den nationale indkomst.

Under pandemien har rejserestriktioner kostet landet dyrt. Økonomien er i den værste krise i over 20 år.

- Når turister ankommer, må de fremvise en negativ covid-test, og de skal testes igen ved ankomsten, siger premierministeren.

- Herefter kan de rejse frit rundt, tilføjer han.

Udenrigsministeriet fraråder rejser til Thailand

Det er en klar lempelse af hidtidige regler. Reglerne har betydet, at selv vaccinerede turister skulle være i karantæne i mindst syv dage på et hotel ved ankomsten til landet.

Der har været en særlig undtagelse for de populære ferieøer Phuket og Koh Samui. De genåbnede for turister i juli. Her har vaccinerede turister kunnet bevæge sig frit rundt.

Herhjemme fraråder Udenrigsministeriet alle unødvendige rejser til Thailand. Det skyldes høj smittefare i hele landet.

Thailand har registreret over 1,7 millioner tilfælde af covid-19 og 17.751 dødsfald med sygdommen.

I november venter myndighederne, at omkring 70 procent af Bangkoks indbyggere er vaccineret. Sådan lød det i en udtalelse fra den lokale guvernør i byen i sidste måned.

I 2019, året før pandemien, besøgte flere end 22 millioner mennesker Bangkok.

Direktør for Landbrug & Fødevarer Anne Arhnung opsiger sin stilling med omgående virkning.

Det sker på grund af uenighed med den øverste politiske ledelse om håndteringen af sagen om sexisme i datterselskabet DanBred.

Det oplyser Anne Arhnung i en pressemeddelelse.

- Jeg har, siden denne sag kom til mit kendskab i begyndelsen af sommeren, rådgivet Landbrug & Fødevarers øverste politiske ledelse til at handle ansvarligt ud fra det kodeks for god virksomhedskultur, som jeg selv har stået i spidsen for at implementere i Landbrug og Fødevarers organisation, skriver hun.

- Der har på intet tidspunkt været tvivl eller inkonsistens i min ageren eller i min rådgivning om, hvordan denne sag burde have været håndteret. Desværre har et flertal i den politisk valgte ledelse – mine arbejdsgivere – ikke lyttet til mig.

- Denne situation er selvsagt ikke holdbar, og det tager jeg konsekvensen af i dag, skriver Anne Arhnung.

TV 2 arbejder på at få en uddybende kommentar fra Anne Arhnung.

- Det har været en svær tid

Hos Landbrug & Fødevare modtager bestyrelsesformand Søren Søndergaard Anne Arhnungs opsigelse "med beklagelse". Han har dog også forståelse for hendes beslutning, lyder det i et mailsvar til TV 2.

- Det har været en svær tid. Også for Anne, der i væsentlig grad er blevet personificeret med sagen og dens håndtering, men som jeg har sagt før, er det hele ledelsens ansvar.

- På vegne af den samlede ledelse i Landbrug & Fødevarer har jeg givet en uforbeholden undskyldning i sagen. Sagen skulle have været håndteret helt anderledes hos os, skriver han.

I forlængelse af Anne Arhnungs opsigelse har Søren Søndergaard bedt om, at der igangsættes en ekstern undersøgelse af "governance og arbejdskultur" i Landbrug & Fødevarer, lyder det.

Direktør og bestyrelse er ude

Anne Arhnung blev sammen med blandt andre bestyrelsesformand Søren Søndergaard advaret mod krænkelsessagerne i datterselskabet DanBred. Det har Finans beskrevet.

Landbrug & Fødevarer fandt det dog ikke i første omgang nødvendigt at blande sig i DanBred-bestyrelsens håndtering af sagen, skriver Finans.

Finans kunne i slutningen af september så afsløre den interne undersøgelse, der viste, hvordan DanBred-direktør Thomas Muurmann Henriksen i flere år havde udvist interesse for yngre kvindelige ansatte til firmafester.

Senere samme dag blev Thomas Muurmann Henriksen fyret. Inden sexisme-sagerne så offentlighedens lys, var han dog sluppet med en kraftig advarsel.

Få dage efter Muurmann Henriksens fyring røg hele bestyrelsen også på porten.

Da Muurmann Henriksens afgang blev annonceret, lød det, at han selv havde opsagt sin stilling. Men den oplysning var ikke korrekt, han blev i stedet opsagt, oplyste DanBreds nye bestyrelsesformand, Andreas Lundby, mandag.

Landbrug & Fødevarer ejer 51 procent af DanBred, som er specialiseret i grisegenitik og sælger avlssvin og sæd til lande i store dele af verden.

I sit mailsvar til TV 2 skriver Søren Søndergaard, at Landbrug & Fødevarer skulle have grebet ind over for DanBred.

- Vi var uenige i DanBreds beslutning om at fastholde deres administrerende direktør. På daværende tidspunkt havde vi i Landbrug & Fødevarer desværre stirret os blinde på, at DanBred bestemte over DanBred.

- Her skulle vi i Landbrug & Fødevarer have grebet ind og brugt vores muskler langt tidligere. Det ærgrer jeg mig grænseløst over i dag, skriver bestyrelsesformanden.

Overvejet stilling længe

I pressemeddelelsen skriver Anne Arhnung, at hun "længe" har overvejet sin stilling som direktør i Landbrug & Fødevarer.

Hun ventede dog med at opsige sin stilling, til efter den seneste landsbrugsaftale var landet, så hendes fratrædelse "ikke kom til at skade og tage fokus fra" de afsluttende forhandlinger, skriver hun.

Arhnung har arbejdet 25 år i Landbrug & Fødevarer, hvoraf ni har været i direktionen, og de seneste tre har været som administrerende direktør.

I slutningen af september annoncerede virksomheden DanBred, at direktør Thomas Muurmann Henriksen havde sagt op efter afsløringer af sexchikane af flere kvinder.

Men det var ikke korrekt. Han blev tværtimod sagt op.

Det oplyser bestyrelsesformand Andreas Lundby til erhvervsmediet Finans.

- På baggrund af jeres henvendelse har vi konstateret, at modsat hvad den tidligere administrerende direktør og bestyrelsesformand har kommunikeret, er Thomas Muurmann blev opsagt, skriver han i en mail til Finans.

Da Thomas Muurmanns afgang blev annonceret i september, lød det, at han ikke ville stå i vejen for virksomheden.

- Det er vigtigt for mig, at min person og de fejltagelser, som jeg har begået, ikke kommer til at skygge for DanBreds videre udvikling, sagde Thomas Muurmann Henriksen i pressemeddelelsen.

- Med den store opmærksomhed, der er på min person lige nu, har jeg vurderet, at det ikke er til gavn for selskabet, at jeg fortsætter som direktør, og derfor trækker jeg mig, sagde han.

Det var en udlægning, som den daværende bestyrelsesformand, Christian Junker, bakkede op om.

Den nye bestyrelsesformand, Andreas Lundby, oplyser desuden, at Thomas Muurmann Henriksen har fået en fratrædelsesgodtgørelse, som han havde ret til ifølge sin kontrakt. Han ønsker ikke at fortælle om størrelsen.

Hele bestyrelsen blev skiftet ud

Sagen kom frem i offentligheden, da Finans i september beskrev, hvordan Thomas Muurmann Henriksen i flere år havde udvist interesse for yngre, kvindelige ansatte til firmafester.

Efter en hurtig undersøgelse af en konkret fest konkluderede bestyrelsen, at der skulle sættes en stopper for Thomas Muurmann Henriksens "uacceptable adfærd".

Det fik dog ingen betydning for hans job, som han fik lov at blive i. Men efter mange overskrifter i medierne valgte direktøren efter eget udsagn selv at trække sig. Kort tid efter blev hele bestyrelsen skiftet ud.

Det er ikke lykkedes Finans at få en kommentar fra hverken Thomas Muurmann Henriksen eller Christian Junker.

DanBred arbejder inden for grisegenetik og sælger avlsdyr og sæd til store dele af verden.

Selskabet havde sidste år en omsætning på 1,2 milliard kroner. Organisationen Landbrug & Fødevarer er hovedaktionær i selskabet.