En patient svarer med overbærende stemme, da sygeplejersken spørger, om hun har fået sonde.

Det har hun.

- Du har sikkert haft travlt med noget andet, lyder det fra patienten, før sygeplejersken ti sekunder efter løber ud af stuen igen.

Scenen fra dokumentaren 'Opråb fra sygehuset' er én blandt mange, der viser, hvordan sundhedspersonalet løber rundt på hospitalet, for at nå at tilse alle patienter.

Men billederne overrasker hverken Venstres eller SF’s sundhedsordfører.

- Vi har faktisk vidst tæmmelig længe, at hvis man ikke gjorde noget i det danske sundhedsvæsen, så ville der ske det her, lyder det fra Martin Geertsen, der er Sundhedsordfører i Venstre.

På et tidspunkt braser tingene sammen

Kirsten Normann Andersen, Sundhedsordfører i SF

Kirsten Normann Andersen, der er sundhedsordfører i SF, tilføjer:

- Der har været besparelser over en meget, meget lang periode, og der er kommet flere og flere ældre. Det er altså en kombination, der betyder, at tingene på et tidspunkt braser sammen.

Saltvand eller struktur?

For Kirsten Normann Andersen er den første løsning på det pressede hospitalsvæsen en økonomisk saltvandsindsprøjtning til at afhjælpe den akutte situation.

Og Martin Geertsen er enig i, at der skal tilføres penge.

Men ifølge sundhedsordføreren fra Venstre er det hovedsageligt et strukturelt problem i det samlede sundhedsvæsen, der presser lægerne og sygeplejerskerne.

For mange behandles nemlig på hospitalerne, lyder det.

- Derfor bliver vi simpelthen nødt til at styrke det nære sundhedsvæsen. Det, der foregår ude i kommunerne. Det, der foregår hos den praktiserende læge, for ellers bliver sygehusene overbelastede med patienter, forklarer han.

Men Kirsten Normann Andersen er ikke enig i, at mere behandling skal foregå i kommunerne.

- Helt ærligt, så tror jeg ikke, der er en eneste patient på sygehusene i dag, som ikke også skal være der i fremtiden, lyder det.

Mangler personale

Ifølge en TV 2-rundspørge mener syv ud af otte læger, at der mangler personale på sygehusene, mens otte ud af ti sygeplejersker må nedprioritere pleje på grund af travlhed.

Og det skyldes ikke, at hospitalerne ikke vil ansætte mere personale. Det skyldes, at det er svært at rekruttere.

Her ønsker både Kirsten Normann Andersen og Martin Geertsen at se på andre faggrupper.

- Vi skal ud på charmeoffensiv hos nogle af de faggrupper, som er blevet sparret væk over de seneste ti år og spørge, om de vil komme tilbage og være hjælpepersonale, lyder det fra Kirsten Normann Andersen.

Vi har en kæmpe lang kø af læger, som gerne vil ind og bidrage

Martin Geertsen, sundhedsordfører i Venstre

Martin Geertsen ser også positivt på at ansætte eksempelvis SOSU- hjælpere og -assistenter på hospitalerne, men han peger ligeledes på udlandet som en løsning.

- Vi har en kæmpe lang kø af læger, som gerne vil ind og bidrage i det danske sundhedsvæsen, så der er noget, der skal strukturelt ordnes, forklarer han.

Vil have regeringen på banen

Begge sundhedsordførere mener, at der er ledelsesmæssige problemer på hospitalerne, som der skal ses på, eksempelvis når det kommer til medarbejdernes arbejdstider.

Martin Geertsen opfordrer regeringen til at komme på banen, så problemerne kan blive drøftet hurtigst muligt.

Det vidner om, at man ikke taget personalet med på råd

Kirsten Normann Andersen, Sundhedsordfører i SF

Kirsten Normann Andersen efterspørger i denne sammenhæng, at hospitalspersonalet i højere grad kommer med på råd for blandt andet at gøre stillingerne på hospitalerne mere attraktive.

- Noget af det, der bekymrede mig mest, da jeg så udsendelsen i går aftes, var, at der var så mange af medarbejderne, der ønskede at optræde anonymt, og det er for mig et ganske alvorligt advarselstegn, fordi det vidner om, at man ikke tager personalet med på råd, lyder det.

Se debatten mellem Kirsten Normann Andersen og Martin Geertsen i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY.

Som det første sygehus i landet har Slagelse fået en behandlingslegeplads.

Legepladsen, som er designet af arkitekter, ligner en almindelig legeplads, men er bygget med multifunktionelle redskaber, som giver personalet mulighed for at observere barnets færdigheder som eksempelvis højre-venstre koordination, styrke og balance.

Når han kommer herud på legepladsen, tænker han ikke længere over, at han skal undersøges

Louise Boberg, mor til Micko

Når leg og bevægelse bliver en del af undersøgelserne, oplever børnene ikke, at de faktisk er patienter, som skal vurderes og undersøges.

Legepladsen ligger i forlængelse af børneafdelingen og gør det muligt for både indlagte og ambulante patienter at få leg ind i et behandlingsforløb.

Når børnene ikke skal observeres, kan legepladsen ligeledes bruges til at give de små et sjovt afbræk fra sygehusmiljøet.

Det er usundt at ligge i en seng

- Uanset om man er barn eller voksen, er det ikke sundt hele tiden at ligge ned i en seng, så det at kunne blive aktiveret med leg er en kæmpe gave, fortæller oversygeplejerske på børne- og ungeafdelingen, Jannie Nissen, til TV2 ØST.

Legepladsen er designet således, at det er muligt at træne de grundlæggende sansemotoriske færdigheder, så børnene ikke behøver føle sig eksamineret på en hospitalsstue af en person i en hvid kittel.

Forældre er også begejstrede

TV2 ØST har talt med Louise Boberg, der er mor til Micko Boberg, som i øjeblikket er under udredning på sygehuset.

- Han bliver genert og gemmer sig, når han ser en kittel, men når han kommer herud (på legepladsen, red.), tænker han ikke længere over, at han skal undersøges. Så er han en dreng på fire år, som bare leger, fortæller Mickos mor, Louise Boberg.

Børnefysioterapeut Tina Olesen har haft rig mulighed for at observere Micko Boberg udfolde sig fysisk på legepladsen, og det har vist sig også at gøre hendes arbejde nemmere og mere præcist.

- Vi ser, hvordan han (Micko, red.) sætter fødderne, hvordan han hopper, og hvordan han balancerer. Her har han en naturlig motivation, siger hun.

Om andre sygehuse følger trop og etablerer behandlingslegepladser, må tiden vise.

Madaffald, glas og pap er nogle af de ting, som affaldssorteres. I Danmark skal vi for fremtiden sortere vores affald i hele ti forskellige containere.

Men det betyder samtidig, at hver enkelt spand tømmes sjældnere. Det giver de helt optimale levevilkår for svampe og bakterier, der frit kan udvikle sig. Og det kan være direkte sundhedsskadeligt for skraldemænd.

I takt med at vi bliver bedre og bedre til at sortere affaldet, bliver renovationsarbejderne også udsat for større dosis

Peter Andreas Madsen, tilsynschef i Arbejdstilsynet

En af dem, som på daglig basis eksponeres for sundhedsrisikoen, er skraldemanden Bjørn Rafn.

- Det er selvfølgelig noget, jeg tænker over. Vi bliver også ældre og begynder at få børnebørn og vil jo gerne være skraldemænd i så lang tid som overhovedet muligt, siger Bjørn Rafn.

Den øgede sundhedsrisiko har fået Arbejdstilsynet til at igangsætte en ny indsats, som skal køre hen over efteråret.

Madaffald er den største synder

Indsatsen indebærer blandt andet, at Arbejdstilsynet gennem aktioner undersøger, om skraldemænd, som Bjørn Rafn, tager de nødvendige forholdsregler.

- Der er en ny arbejdsmiljømæssig udfordring med mikroorganismer i skraldet, og i takt med at vi bliver bedre og bedre til at sortere affaldet, bliver renovationsarbejderne også udsat for større dosis, siger Peter Andreas Madsen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet, til TV 2 Lorry.

Særligt indholdet i madcontaineren har stor risiko for at blive levende, og det udgør en sundhedsrisiko for skraldemænd.

- I madaffald der er der nogle mikroorganismer, og når de kommer ned i en skraldespand, begynder de at gå i en forrådnelsesproces. Det skaber nogle mikroorganismer, som kan være skadelige for skraldemanden, siger Kim Brede Wagner, direktør i Ressourceindsamling A/S.

Og det kan føre forskellige konsekvenser med sig.

- Det er så noget som eksem og diarre, der er de gængse symptomer. En lang udsættelse for disse mikroorganismer resulterer også i, at man vedvarende har dårlig mave. Det tror jeg, at alle skraldemænd og alle, der arbejder med skrald, kender alt til, siger Kim Brede Wagner.

Derudover kan skraldemændene få kvalme, hovedpine og nedsat lungefunktion, når de dagligt udsættes for mikroorganismerne.

Fokus på god hygiejne

Renovationsbranchen er i forvejen den branche med flest arbejdsulykker per medarbejder. Af den grund kunne Bjørn Rafn og hans kolleger godt være den nye sundhedsrisiko foruden.

- Det har jeg det ikke så godt med. Faktisk har vi stort fokus på risikoen gennem en masse tiltag og oplæring på arbejdet, siger Bjørn Rafn.

Han arbejder hos Ressourceindsamling A/S, der henter skrald i Albertslund, Ballerup, Furesø, Ishøj og Vallensbæk. Hos dem har de implementeret sikkerhedsforanstaltninger, der skal afholde skraldemændene fra at blive syge af affaldet.

Når Bjørn Rafn og hans kolleger er færdige med deres vagt, kan de for eksempel ikke tage direkte hjem. Det er der særligt én grund til.

- I forhold til at passe på medarbejderne udleverer vi kun det arbejdstøj, som de har brug for, og de må ikke gå hjem i tøjet. Vi sørger for at vaske og sortere deres arbejdstøj. På den måde får de skiftet tøj hver dag og undgår at bringe mikroorganismer med hjem, siger direktør i Ressourceindsamling A/S Kim Brede Wagner.

Jeg synes, at det er rigtig godt, der er kommet mere fokus på, hvor mange bakterier vi løber rundt i som skraldemænd

Bjørn Rafn, skraldemand

Der tages også flere forholdsregler i løbet af en arbejdsdag. Eksempelvis er god hygiejne højt på dagsordenen.

- Vi fortæller vores medarbejdere, at de skal huske ikke at stå bag bilen, når vi tømmer den. De skal stå ude på siden og huske at spritte deres hænder af og al den slags, siger Bjørn Rafn.

Hvad kan du gøre som borger?

Selvom madaffaldet udgør en stor fare for medarbejderne, betyder det dog ikke, at borgerne skal frygte for eget helbred, pointerer Peter Andreas Madsen, der er tilsynschef i Arbejdstilsynet.

- Vores kampagne er rettet mod skraldemændene, fordi der er stor forskel på, om man er udsat for disse mikroorganismer syv timer om dagen, som skraldemændene er, eller om man som borger går ud et par gange om dagen og tømmer skraldespanden. Borgerne skal altså ikke være bekymret i den sammenhæng, siger han.

Alligevel kan du som borger være med til at nedsætte skraldemændenes sundhedsrisiko.

- Mange kender formentlig til, at man om sommeren kan komme til at tømme grillbeholderen ud i skraldespanden. Sørg i stedet for at pakke grillasken ind i en pose. Luk og snør den til og put den så ned. Det samme gælder bleer i en børnefamilie. Sørg hele tiden for at inddæmme affaldet, siger Kim Brede Wagner.

Og selvom de mange nye forholdsregler har gjort Bjørn Rafns arbejde en anelse mere omstændigt, er han blot glad for, at jobbet gøres mere sikkert.

- Jeg synes, at det er rigtig godt, der er kommet mere fokus på, hvor mange bakterier vi løber rundt i som skraldemænd. Det håber jeg, at mange vil tage til sig og prøve at lære af, siger Bjørn Rafn.

I løbet af det sidste halvandet år har danskerne lært mange nye udtryk: Incidenstal, smittetryk, gennembrudsinfektioner og ikke mindst kontakttal.

Kontakttallet er et udtryk for, om smitten i samfundet er stigende eller aftagende, og det er i løbet af epidemien blevet brugt flittigt af sundhedsmyndighederne.

Det er helt hen i skoven

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi

Blandt andet har sundhedsminister Magnus Heunicke (S) hver tirsdag i over et år tweetet kontakttallet.

Men det bør stoppe nu, for tallet er efterhånden så godt som ubrugeligt.

Sådan lyder det fra både Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi, og Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi.

- Det er problematisk, når landets sundhedsminister tweeter oplysninger, som ikke er retvisende. Jeg håber ikke, at myndigheder lægger vægt på det her tal, når der træffes beslutninger, siger Allan Randrup Thomsen til TV 2.

Færre tests øger usikkerheden

Ifølge begge eksperter er kontakttallet blevet usikkert, fordi langt færre lader sig teste. Tallet beregnes nemlig ud fra antal positive tests, og når datagrundlaget svinder ind, bliver resultatet mindre korrekt.

Der er da også et tydeligt mismatch mellem kontakttallet og antal smittede.

De seneste uger har kontakttallet ligget på omkring 1,0, hvilket betyder, at epidemien burde være helt stabil. Faktum er dog, at antallet af smittede er mere end fordoblet i perioden.

- Det er helt hen i skoven. Tallet er simpelthen forkert, siger Viggo Andreasen.

Allan Randrup Thomsen er af samme overbevisning.

- Jeg er absolut enig i, at det er svært at beregne kontakttallet, når vi tester så få. Man kan maksimalt bruge det som et groft pejlemærke, ikke mere, siger han.

Fredag er der blevet foretaget knap 80.000 tests. Da antallet var på sit højeste for et lille år siden, blev cirka 200.000 testet om dagen.

Tallet gav mening engang, men det gør det bare virkelig ikke mere

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi - Hvad er meningen?

Overfor TV 2 bekræfter Statens Serum Institut (SSI), som beregner kontakttallet, at det er behæftet med stigende usikkerhed. Det skyldes, at der er store ændringer i testmønsteret, som algoritmerne ikke kan tage højde for.

- Kontakttallet har været et rigtig godt redskab til at følge smitten under epidemien. Men det bliver mere usikkert, siger Tyra Grove Krause, konstitueret faglig direktør ved Statens Serum Institut.

Også Magnus Heunicke selv har de seneste uger skrevet i sine tweets om kontakttallet, at det er "behæftet med stor usikkerhed".

Alligevel bliver det fortsat beregnet og hver uge videreformidlet til danskerne. Det forstår Allan Randrup ikke.

- Hvad er meningen med det, hvis man alligevel ved, at tallet er meget usikkert, siger han.

Også Viggo Andreasen er klar i spyttet:

- Man burde virkelig stoppe. Tallet gav mening engang, men det gør det bare virkelig ikke mere, siger han.

Nøgletal vurderes løbende

TV 2 ville gerne have spurgt Magnus Heunicke (S), hvorfor han fortsat tweeter kontakttallet, når der er forbundet med så stor usikkerhed.

Men ministeren har ikke haft mulighed for at stille op.

I et skriftligt svar til TV 2 udtaler Sundhedsministeriet:

- Der foregår en løbende vurdering fra Sundhedsministeriet og SSI’s side af, hvilke nøgletal der giver det mest retvisende billede af epidemiens udvikling.

Ministeriet understreger samtidig, at kontakttallet kun bruges i sammenhæng med andre data såsom antallet af indlæggelser, gennembrudsinfektioner og lignende.

Hvorfor det er nødvendigt hver uge at tweete et tal, der ikke kan stå alene, svarer ministeriet dog ikke på.

Vilde fugle i både den danske og tyske del af Vadehavet er blevet konstateret smittet med fugleinfluenza.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse fredag.

- Det er meget alvorligt, at vi nu igen har fugleinfluenza i landet, så vi følger situationen nøje, siger Tim Petersen, der er souschef i Fødevarestyrelsens Center for Dyresundhed.

- Det gør vi, fordi fugleinfluenza gør de vilde fugle til en trussel mod sundheden blandt tamme fjerkræ, lyder det.

I den seneste periode er der også blevet rapporteret tilfælde af den meget smitsomme fugleinfluenza i både Israel og Rusland, skriver styrelsen. Derudover skrev Reuters torsdag, at et større udbrud også har fundet sted i Italien.

Kan overføres til mennesker

Dansk Veterinærkonsortium undersøger i øjeblikket, om det er samme fugleinfluenza, som også cirkulerede i Danmark fra efteråret 2020 frem til sommeren i år.

Ud over at sygdommen kan være dødelig for tamme fugle, så kan den også overføres til mennesker.

Sandsynligheden for et alvorligt sygdomsforløb hos mennesker vurderes dog til at være "relativt lav". Men man skal undlade at røre ved døde fugle, hvis man finder dem rundt om i Danmark, lyder opfordringen.

Fødevarestyrelsen tilskynder imidlertid borgere til at indberette fund af døde fugle.

- Vi vil gerne have hjælp til at overvåge udviklingen, så vi opfordrer borgere, som finder døde eller syge fugle i naturen, til at tippe os om fundet via appen "Fugleinfluenza Tip" eller via Fødevarestyrelsens hjemmeside, siger Tim Petersen.

- Vi er specielt interesseret i at få oplysninger om fund, hvor der er flere døde ænder, gæs, svaner eller måger på ét sted. Og fund af enkelte døde rovfugle og kragefugle, lyder det.

Tilbage i juli blev en hønsebesætning i Sønderborg Kommune ramt af influenza. Det betød, at 38.000 æglæggende høns skulle aflives.

For at undgå samme scenarie opfordrer styrelsen også til, at man - hvis man holder høns, gæs eller ænder - afskærmer eller overdækker hønsegården, så vilde fugle ikke kan lande blandt fjerkræene.

Eksperter peger på, at vi kan stå over for en decideret influenzaepidemi i løbet af vinteren ovenpå corona-restriktioner og skrappe hygiejneregler med masser af sprit.

Det får nu et stigende antal private virksomheder til indkøbe influenzavacciner, som de tilbyder til deres medarbejdere. En af dem er Toyota Danmark i Søborg.

- Vi har helt klart haft flere tilmeldinger i år, end vi har haft de senere år, siger pressechef Anders Tystrup til TV 2 Lorry.

Stigende interesse

Og med en stigende interesse får de selskaber, der tilbyder vacciner travlt i den kommende tid. Det mærker man blandt andet hos Danske Lægers Vaccinations Service.

- Der er både en stigning i antallet af virksomheder, men ikke mindst en stigning i antallet af ansatte, der vælger at gøre brug af tilbuddet, siger direktør John Madsen til TV 2 Lorry.

Danske Lægers Vaccinations Service er Danmarks største udbyder af vaccinationer til private virksomheder med cirka 250 læger og sygeplejersker, der forestår vaccinationerne, og de kommer altså nu til at have hænderne fulde med at vaccinere medarbejdere mod influenza.

Tendensen bliver også bekræftet af firmaerne APOVAC, som oplever en stigning i efterspørgslen fra virksomheder, så deres medarbejdere kan blive vaccineret samt Speciallægernes Influenzavaccination.

- Vi oplever en ret betydelig stigning i de vacciner, vi giver til private virksomheder. Der er en hype omkring det, siger direktør i Speciallægernes Influenzavaccination Torben Bjerrehuus, til TV 2 Lorry.

Vaccination ekstra vigtig i år

Statens Serum Institut skriver på deres hjemmeside, at influenzavaccination i år er ekstra vigtig, idet influenza udgør en særlig risiko for mange af de samme mennesker, der også risikerer et kompliceret og alvorligt sygdomsforløb, hvis de får Covid-19. Hvis disse personer bliver syge med begge sygdomme samtidig, kan sygdomsforløbet yderligere forværres.

Og det kan være, at det er advarslerne om en decideret mulig epidemi, der får flere medarbejdere til at lade sig vaccinere. Der er nemlig rift om vaccinerne. Det oplever man også hos SOS International.

- Her efter pandemien er der en markant større interesse blandt medarbejderne for at modtage vaccinen, siger kommunikationschef i SOS International, Marlene Rau Bucholdtz, til TV 2 Lorry.

Vaccinationer begynder fredag

Både SOS International og Toyota Danmark tilbyder hvert år influenzavacciner til medarbejderne. Det samme gør man i en lang række andre virksomheder i hovedstadsområdet, som TV 2 Lorry har været i kontakt med.

Det gælder blandt andre Velux og Pandora.

- For os er det vigtigt at have medarbejdergoder og give vores medarbejdere den mulighed for at blive vaccineret mod influenza, som de så selv kan vurdere, om de vil tage imod, siger Johan Melchior, der er Director for External Relations hos Pandora til TV 2 Lorry.

Efter en periode, hvor influenzavaccinerne har været reserveret til ekstra udsatte borgere, er det fra i dag muligt for alle at få en influenzavaccine mod betaling. Medmindre ens arbejdsgiver altså betaler for den.

Verdens vaccinesituation betyder, at coronapandemien nemt kan fortsætte langt ind i år 2022.

Sådan lyder advarslen fra seniorrådgiver for generaldirektøren i Verdenssundhedsorganisationen WHO Bruce Aylward ifølge BBC.

Han begrunder den dystre udmelding med, at verdens fattige lande endnu ikke har fået tilstrækkeligt med vacciner til at kunne vaccinere deres befolkninger.

Eksempelvis er mindre end fem procent af Afrikas befolkning vaccineret mod 40 procent på de fleste andre kontinenter.

Og kigger man på sundhedspersonale, er færre end én ud af ti i Afrika færdigvaccineret, mens det gælder for otte ud af ti i vestlige lande.

- Jeg kan fortælle, at vi ikke er på rette spor. Vi er virkelig nødt til at fremskynde det (vacciner til fattige lande, red.), ellers ved du hvad? Denne pandemi kommer til at vare et år længere, end den behøver, siger Bruce Aylward.

Derfor opfordrer han Vesten til at sende flere vacciner til lande, der fortsat mangler at vaccinere deres befolkning, før man begynder at give et tredje vaccinestik.

"Katastrofal, moralsk fejltagelse"

Europa er lige nu det eneste sted i verden, hvor smittetallene officielt stiger.

Østeuropæiske lande som Bulgarien, Rumænien og Rusland oplever stigninger i dødstal og indlæggelser, og ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed ved Københavns Universitet, skyldes det blandt andet, at det går "super langsomt" med at øge vaccineudbredelsen i netop disse lande.

Selvom man ser et fald i smittetallene i Afrika, er det ifølge professoren ikke ensbetydende med, at smitten rent faktisk falder på kontinentet.

For de afrikanske lande tester langt mindre end de europæiske, og der vil ofte være dem, der har råd til at blive testet, som bliver testet.

Det er langt fra første gang, at WHO giver verdens velhavende lande en gedigen opsang for ikke at udligne vaccineuligheden i verden.

Allerede i januar kort tid efter Danmark var gået i gang med at give de første vaccinestik, kaldte organisationen den skæve vaccinefordeling i verden for en "katastrofal, moralsk fejltagelse", og i august lød opfordringen, at landene skulle rette op på uligheden inden oktober.

Når man er statsminister, så er ens første ansvar ens egen befolkning

Statsminister Mette Frederiksen (S)

Dengang beskrev Flemming Konradsen situationen som "et kapløb mod tiden".

- Hvis mange milliarder mennesker i verden er ubeskyttede, kan der opstå varianter, som vores immunforsvar og vacciner ikke kan tackle, lød det fra professoren.

Ifølge Bruce Aylward fra WHO har blot 20 personer magten til at løse problemet. De 20 personer er blandt andre statsledere fra verdens rigeste lande og topchefer i medicinalindustrien, som kan prioritere lavindkomstlandene i vaccinekøen.

Har doneret vacciner

Det er imidlertid ikke, fordi Vesten slet intet foretager sig i forhold til vacciner til fattige lande.

​Mange lande har allerede doneret vacciner gennem det internationale vaccinesamarbejde Covax, som hører under WHO, og langt flere doser synes at være undervejs.

Eksempelvis lovede G7-landene, der blandt andet tæller Storbritannien, USA og Canada, i juni at de vil donere en milliard vaccinedoser til fattige lande i løbet af det næste år.

Og for få dage siden bebudede formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen, at EU i løbet af de kommende måneder vil donere mindst 500 millioner vaccinedoser til verdens mest sårbare lande.

I juli bad Verdenssundhedsorganisation velhavende nationer om ikke at bestille vacciner til tredje stik, når mange andre lande fortsat mangler at vaccinere deres befolkning én gang.

Udmeldingen kom fra Tedros Adhanom Ghebreyesus, generaldirektør i WHO, på et tidspunkt, hvor den smitsomme deltavariant var ved at sprede sig, og antallet af coronarelaterede dødsfald steg globalt.

Nationen først

Imidlertid er flere lande i verden, heriblandt Danmark, efterfølgende gået i gang med at give borgere et tredje stik - det såkaldte boosterstik, som skal booste vaccinens effekt.

Det begrundede statsminister Mette Frederiksen (S) i sidste uge med, at "hun må hjælpe sin egen befolkning først". Statsministeren blev under et statsbesøg i Indien konfronteret med, hvorfor Danmark og den vestlige verden sørgede for sig selv først, da covid-19-vaccinerne skulle fordeles.

- Jeg vil svare ærligt, selvom jeg ikke er sikker på, at I vil være glade for svaret. Når man er statsminister, så er ens første ansvar ens egen befolkning. Som jeres egen premierminister siger: Nationen først, lød svaret fra statsministeren.

Hun sagde efterfølgende til Ritzau, at hun forstår frustrationen i de fattige lande, og hun kaldte situationen "et dilemma".

Også to af regeringens støttepartier, de radikale og Enhedslisten, har stillet sig undrende overfor beslutningen om at tilbyde alle danskere et tredje vaccinestik.

Mens de radikales Stinus Lindgren undrer sig over prioriteringen, mener Enhedslistens Peder Hvelplund ikke, at hele befolkningen har behov for det tredje stik.

Storbritanniens dronning Elizabeth tilbragte en nat på hospitalet fra onsdag til torsdag, hvor hun gennemgik en række undersøgelser.

Den 95-årige dronning vendte hjem til Windsor Castle ved middagstid torsdag og er ved godt mod.

Det oplyser Buckingham Palace sent torsdag aften.

- På baggrund af råd fra læger om at hvile sig i nogle dage tog dronningen på hospitalet onsdag eftermiddag for at gennemgå nogle forundersøgelser. Hun vendte tilbage til Windsor Castle ved frokosttid i dag og er ved godt mod, skriver paladset i en erklæring.

En unavngiven kilde fra Buckingham Palace oplyser, at dronningen blev på hospitalet natten over af praktiske årsager, og at hendes læger har valgt en forsigtig tilgang.

Ifølge kilden vendte dronningen tilbage til sit skrivebord torsdag eftermiddag, hvor hun udførte nogle lette arbejdsopgaver.

Verdens længst siddende monark

Meddelelsen kommer, efter at det britiske kongehus onsdag oplyste, at dronningen var blevet bedt om at hvile sig de kommende dage, hvorfor hun måtte aflyse en forestående tur til Nordirland.

Dronning Elizabeth har regeret i næsten syv årtier - siden 6. februar 1952 - og er verdens længst siddende monark.

Hun overtog tronen fra sin far, kong George VI, som kun 25-årig.

Hun er kendt for at have et robust helbred. Sidst, dronning Elizabeth menes at have tilbragt en nat på hospitalet, var i 2013, da hun havde symptomer på en mavetarminfektion.

I april mistede dronning Elizabeth sin mand gennem mere end 70 år, da prins Philip døde som 99-årig.

Prins Philip havde været indlagt på hospitalet i en måned fra midten af februar til midten af marts og var også igennem en operation.

Han døde 9. april, cirka en måned efter at han var blevet udskrevet.

Dronning Elizabeth har efterfølgende deltaget i arrangementer enten alene eller i selskab med andre medlemmer af kongehuset.