Statsminister Mette Frederiksen (S) leverede mandag foran en stribe ledere i indiske klimaorganisationer en lang tale om grønt lederskab, klimamål og dansk-indisk samarbejde på området.

Pludselig handlede samtalen dog om vacciner.

For da der blev stillet spørgsmål fra salen, blev statsministeren overraskende kritisk foreholdt, hvordan Danmark og den vestlige verden sørgede for sig selv først, da verdens vacciner mod covid-19 skulle fordeles.

- I vil ikke være glade for svaret

Og den danske statsminister blev spurgt om, hvordan man kan rose fælles ansvar og samarbejde på det ene område og så ikke på det andet.

- Jeg vil svare ærligt. Selvom jeg ikke er sikker på, at I vil være glade for svaret, sagde Mette Frederiksen og fortsatte:

- Når man er statsminister, så er ens første ansvar ens egen befolkning. Som jeres egen premierminister siger: Nationen først.

- Så når det kommer til pandemien og den globale tragedie, de manglende vacciner er, så er jeg ked af det, men der må jeg hjælpe min egen befolkning først.

Indien klarede første bølge af covid-19 fornuftigt. Men anden bølge har været hård ved landet, hvor man i hovedstaden New Delhi eksempelvis har måttet brænde lig på parkeringspladser, fordi krematorierne var overfyldt.

"Danskerne er først og fremmest mit ansvar"

Mette Frederiksen siger efterfølgende til Ritzau, at hun forstår frustrationen ikke bare i Indien, men i alle de mindre rige lande, der har haft svært ved at skaffe vacciner.

- Jeg kan sagtens forstå den frustration. Og i det hele taget er det vigtigt at forstå, at vores udgangspunkter er meget forskellige.

- Der er en global mangel på vacciner, og nogle af os har flere ressourcer til at træffe de nødvendige beslutninger hurtigt, siger statsministeren.

- Det prøvede jeg også at være meget ærlig om i mit svar. Det er et dilemma. Og man kommer ikke uden om, at når det handler om liv og død, så er mit ansvar først og fremmest at få danskerne så godt igennem som muligt, siger Mette Frederiksen.

Vil ikke hæmme det grønne samarbejde

Hun understreger, at Danmark nu er i en position til at hjælpe andre lande så meget som muligt med at få adgang til vacciner. Og at det også er det, Danmark gør.

- Men jeg forstår fuldstændigt, at der blev spurgt til det, siger Mette Frederiksen.

Hun mener ikke, at vreden over de manglende vacciner i Indien vil hæmme det fremtidige samarbejde om grøn omstilling mellem Danmark og Indien.

- Jeg er ikke blevet konfronteret med det. Og det er ikke noget, der er blevet refereret til fra officiel side. Her er vi tværtimod blevet takket for det, vi har gjort.

- Men det bliver jo sagt, og der bliver spurgt til det. Så vreden er jo en realitet, siger hun.

Taliban-krigeren Mohammad Sediqie guider med tilfredshed rundt i den udbrændte militærlejr.

Fra 2007 til 2013 var Camp Price i den afghanske Helmand-provins hovedkvarter for de danske kampsoldater i Afghanistan.

Nu er lejren nedbrændt, smadret, udplyndret og under Talibans kontrol.

- Vi var lykkelige, da vi endelig kunne rykke ind. Ikke bare her, men i hele Afghanistan. Nu har vi igen islamiske regler, og som rettroende muslimer er vi meget glade, siger Mohammad Sediqie.

Han viser TV 2s korrespondent Rasmus Tantholdt rundt i lejren, der nu står som et monument over Talibans fuldstændige magtovertagelse i Afghanistan.

Rasmus Tantholdt har selv besøgt lejren flere gange, dengang den var en omhyggeligt beskyttet base for de danske soldater, og statsministre som Helle Thorning-Schmidt og Lars Løkke Rasmussen kunne aflægge besøg.

I 2013 trak de danske kampstyrker sig ud, og året efter blev basen overdraget til det afghanske militær.

For tre måneder siden opgav de afghanske regeringssoldater endeligt at forsvare basen mod Talibans angreb og rømmede lejren.

- Regeringssoldaterne ønskede ikke, at Taliban skulle overtage denne base med militærkøretøjer, ammunition, fitnesscentre, spisesale og så videre. Så de forsøgte at brænde det hele af og ødelægge så meget, som de overhovedet kunne nå, inden de flygtede fra området, fortæller Rasmus Tantholdt.

Brændte så meget som muligt

Så når guiden fra Taliban viser rundt, kan han fremvise både regeringsstyrkernes ødelæggelser og de ødelæggelser, der stammer fra Talibans angreb på lejren.

Lejrens fitnesscenter, hvor sortsværtede motionscykler og håndvægte står tilbage, er for eksempel offer for regeringsstyrkernes tilbagetrækning.

- Her trænede soldaterne, men da de flygtede, brændte de det hele, fortæller han.

I baderummet skyldes skaderne derimod Talibans offensiv, fortæller han:

- Vi angreb lejren hele tiden, som I kan se her. Her gik en raket igennem taget, og den dræbte mange, der var i bad, forklarer han.

Det ærgrer ham mere, at en del af lejrens mange militærkøretøjer er blevet ødelagt.

- Mange af dem er ødelagte, fordi de blev angrebet af os under krigen. Der er også mange, der stadig virker, og resten kan vi måske reparere, vurderer han.

Taliban er i hvert fald rykket ind på den delvist nedbrændte base, som nu skal fungere som base for Talibans styrker i området.

Og for krigere som Mohammad Sediqie er den også et stærkt symbol på den store sejr, som han og hans kammerater har vundet efter 20 års kamp:

- Amerikanerne og de andre udlændinge ville gøre deres levevis til vores, men det kan de aldrig. Vores kvinder skal ikke gøres så skamløse som jeres, siger han.

Medicinalvirksomheden AstraZeneca er mandag kommet med godt nyt om et særligt lægemiddel mod coronavirus.

Der er tale om en antistofbehandling, der er udviklet til at kunne beskytte mod coronavirus uden at være en vaccine.

Midlet, der hedder AZD7442, har levet op til alle opstillede krav om både at forebygge og behandle alvorlige sygdomsforløb eller dødsfald efter coronasmitte. Det står klart efter tredje og sidste forsøg.

Det særlige antistoflægemiddel er blandt andet målrettet personer, der ikke i tilstrækkelig grad udvikler antistoffer efter at have fået en vaccine.

- Et tidligt skud med vores antistof kan reducere udviklingen af alvorlig sygdom betragteligt og give fortsat beskyttelse i over seks måneder, siger Mene Pangalos, der er vicepræsident i AstraZenecas biomedicinske afdeling.

Har søgt om hastegodkendelse

Risikoen for alvorlige sygdomsforløb eller dødsfald blev reduceret med 67 procent ved brug af midlet i forhold til de testpersoner, der fik et placebomiddel. Det fremgår af forsøgsresultaterne.

AstraZeneca har ansøgt om hastegodkendelse af lægemidlet hos amerikanske sundhedsmyndigheder. Selskabet vil den kommende tid tale med andre landes myndigheder om brug af midlet.

USA's lægemiddelstyrelse, FDA, har tidligere godkendt to forskellige slags antistofbehandling fra selskabet Eli Lilly.

Danske patienter har modtaget antistofbehandling

Enkelte danske patienter har indtil videre også modtaget en antistofbehandling. Det drejer sig om sårbare patienter, hvis immunsystem ikke er i stand til at producere tilstrækkeligt med antistoffer.

AstraZeneca har tidligere fået godkendt en vaccine mod coronavirus.

I Danmark og flere andre lande har myndighederne dog valgt at fjerne vaccinen fra deres vaccinationsprogrammer. Det skyldes bekymring for sjældne, alvorlige bivirkninger i form af en særlig type blodpropper.

Fremover skal torskefiskeriet være betydeligt mindre i Østersøen.

Sådan lyder det i hvert fald i et forslag fra EU-Kommissionen, som alle medlemslandenes fiskeriministre mandag skal mødes og tage stilling til.

Forslaget går ud på at reducere torskekvoterne i Østersøen med 92 procent, fordi arten ikke længere trives i området.

Men en reduktion i den størrelsesorden vil få "alvorlige" og "kolossale konsekvenser", lyder det fra dansk fiskeri.

En bifangst af torsk

Det har i forvejen været nogle hårde år for fiskeri i Østersøen, og derfor kommer kommissionens forslag på det værst tænkelige tidspunkt. Det mener Svend Erik Andersen, formand i Danmarks Fiskeriforening.

Faktisk går det "fra slemt til værre", siger han til TV 2:

- Når den vigtigste art i fiskeri, som er torsk, foreslås reduceret med 92 procent, så får det kolossale konsekvenser.

Anbefalingen om at reducere torskekvoterne kommer fra ICES, der forsker i Nordsøen, Kattegat og Østersøen. Reduceres kvoterne ikke, advarer de om, at torsken kan forsvinde helt fra det kommercielle marked inden for få år.

Men når fiskerne fisker efter andre arter i området, sker det ofte med en bifangst af torsk, og derfor tror Svend Erik Andersen, at det bliver svært for fiskerne at leve op til en reduktion på 92 procent.

Han håber derfor, at politikerne kommer med en løsning, der gør det nemmere at fiske efter fladfisk i Østersøen uden den store torskebifangst.

- Vi håber på, at det kan give anledning til, at man kan fange andre kvoter i Østersøen. For eksempel på rødspætter, pighvar og skrubber, siger formanden.

Fisker: Det er ikke den rigtige løsning

Bo Johansen, der er fisker på Bornholm, fortæller til TV 2, at det vil være en "katastrofe", hvis forslaget træder i kraft. Han mener samtidig, at EU-Kommissionens forslag ikke vil være den rigtige løsning på problemet.

Der skal i stedet gøres noget ved de rovdyr, der spiser fiskene.

- Jeg tror ikke på, det vil hjælpe med et stop. Vi skal gøre noget ved problemet i stedet. Vi har forklaret, hvad problemet er i 15 år med sæler og skarver, så hvis de får gjort noget ved det, så kommer fiskene igen.

Hvis forslaget bliver en realitet, håber Bo Johansen på, at fiskerne kan få kompensation, så de kan "overleve", indtil der kommer fisk igen.

Advarselslamper skal tages alvorligt

Allerede inden fiskeriminister Rasmus Prehn (S) tog til møde i Luxembourg med de resterende fiskeriministre, kaldte han selv kvoteforhandlingerne for "historisk svære" og situationen i Østersøen for "historisk dårlig".

Derfor lover han på forhånd, at han vil kæmpe for at finde den rigtige balance, så kvotereduktionen ikke får for store konsekvenser for fiskeriet.

Men havforskningens advarselslamper, der lyser, når det kommer til torskefangst i Østersøen, skal tages alvorligt, understreger han samtidig i en pressemeddelelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri:

- Regeringen kæmper for at opretholde og understøtte fiskeri i de små havne til gavn for følgeerhvervene, turismen og lokalmiljøet. Der skal derfor sættes et arbejde i gang, som skal se på, hvordan der kan udvikles fiskerier på andre arter end torsk, lyder det fra Rasmus Prehn.

28 tidligere Godhavnsdrenge indgår forlig med staten og bliver hver tildelt 300.000 kroner i godtgørelse, oplyser deres advokat, Mads Pramming, til P1 Morgen mandag.

- Der er et forlig, hvor Social- og Ældreministeriet anerkender ansvaret og betaler 300.000 kroner til hver af de her 28 mennesker, der har været på Godhavn, siger han til P1 Morgen.

I februar blev 17 tidligere børnehjemsbørn fra samme sted ligeledes tildelt en erstatning på 300.000 kroner.

Det fik i juni 28 andre tidligere beboere på børnehjemmet Godhavn til at stævne staten for samlet 8,4 millioner kroner.

De søgte hver om en godtgørelse på 300.000 kroner efter at være udsat for misrøgt på børnehjemmet i 1960'erne.

Statsminister Mette Frederiksen (S) undskyldte i sommeren 2019 på statens vegne for den misrøgt og de overgreb, som de tidligere børnehjemsbørn oplevede.

Systematiske tæsk

Drengehjemmet Godhavn blev oprettet i 1893 i Tisvildeleje i Nordsjælland som en selvejende institution.

Det var typisk unge, der havde mistet deres forældre eller ikke kunne passe skolen, der blev anbragt der.

I 2005 organiserede en række tidligere anbragte fra Godhavn sig i gruppen Godhavnsdrengene, og i 2009 bevilgede Socialministeriet penge til en uvildig undersøgelse af forholdene på en række danske børnehjem, herunder Godhavn.

I den efterfølgende rapport, Godhavnsrapporten, kunne man læse, at drengene blev udsat for en række overgreb, blandt andet seksuelle overgreb og medicinske forsøg og desuden systematiske tæsk.

Flere af de mænd, som havde været drenge på Godhavn, kæmpede i mange år for at få godtgørelse ved domstolene.

Efter at sagerne først faldt ved domstolene på grund af en forældelsesfrist, besluttede Folketinget i 2018 at ophæve forældelsesfrister i sager om overgreb mod børn.

Det betød, at der kunne komme gang i sagerne.

På lægebriksen foran Finn Korsgaard ligger en ung mand, som skal have fjernet polypper. Han er allerede så påvirket af narkosen, at hans øjne er lukkede.

- Det tager cirka et kvarter. Så det er sådan rimelig hurtigt, fortæller Finn Korsgaard, der er praktiserende anæstesilæge.

Det er hans opgave at stå for bedøvelsen ved operationer i en række øre-næse-halslæger i Region Syddanmark.

TV 2 har bedt ham vise arbejdsgangen i det system, der nu er udgangspunkt for den største sag om lægesvindel nogensinde.

Efter operationerne går Finn Korsgaard ind i lægernes it-system, vælger én ud af fem ydelser og sender en regning direkte til Region Syddanmark. Den billigste ydelse er på 833 kroner og den dyreste 7500.

Prisen afhænger af bedøvelsestypen og operationen. Denne dag i Vejle vælger Finn Korsgaard den næstbilligste. Den lyder på 1536 kroner.

- Det er en meget fin løn. Og så synes jeg, at det er frygteligt ærgerligt, hvis nogen misbruger det til at snyde, siger den fynske anæstesilæge.

Det er netop det afregningssystem, som anæstesilægen Stig Dahm har brugt til ’bevidst overfakturering’, som regionerne kalder det. En metode, der har skaffet ham 7,5 millioner kroner i ekstra indtægt.

Fra 2010 til 2019 har han opkrævet betaling for bedøvelser, hvor der ikke er blevet opereret, eller højere takster, end opgaven berettigede ham til.

Finn Korsgaard undrer sig over, at hans kollega ikke blev opdaget før. Især fordi Stig Dahm i en periode anvendte de to dyreste bedøvelsestyper mellem seks og ti gange mere end gennemsnittet hos kollegerne.

Det fremgår af statistikker fra regionerne selv, som derfor også burde have undret sig, mener Finn Korsgaard.

- Det er vildt, at man kan ligge på det tidobbelte af gennemsnittet. Jeg kan jo ikke kritisere nogen for noget bestemt, for jeg ved jo ikke, hvordan det er hændt. Men det undrer mig. Og det ærgrer mig, siger han.

Kritik: Hvorfor får læger frit spil?

Også patientorganisationen Patientforeningen undrer sig.

- De beløb, I kommer med her, er meget, meget voldsomme. Det er jo ikke noget, der kan skyldes en enkelt fejlfakturering eller en misforståelse. Det er simpelthen systematisk snyd, siger formand ​Niels Jørgen Langkilde.

Når det har stået på i ti år, mener han, at det vidner om en alt for stor tillid til landets læger.

- Jeg kender ikke andre private erhvervsdrivende, som har så lille en kontrol på deres faktureringer, som lægerne har. Hvis du er tømrermester og bygger en carport, så betaler kunden kun, hvis vedkommende har fået en carport. Men det er sat ud af kraft her.

I tilfældet med Stig Dahm var det ifølge TV 2s oplysninger en anden anæstesilæge, der henvendte sig anonymt til regionerne med en mistanke om overfakturering.

Hul mellem regionsgrænser

Det overrasker ikke lektor i sundhedsjura på SDU Kent Kristensen, at det ikke var regionernes egen kontrol.

- Kontrolsystemet er jo i høj grad tillidsbaseret, og det er det fordi, at det virker på baggrund af en stikprøvekontrol. Det er ikke muligt at kontrollere alle afregningerne, fortæller han.

Når Stig Dahm er lykkedes med at undgå regionernes kritiske blik, er det, fordi han har haft ydernummer i Region Hovedstaden, men i høj grad har arbejdet i Region Sjælland og Region Nordjylland.

Ved at sende sine fakturaer på tværs af regionsgrænserne har han undgået at alarmere Region Hovedstadens regnskabsafdeling, der står for den primære kontrol af ham.

- Der har vi et hul i den måde, kontrollen virker på. For den type læger, der krydser regionsgrænsen, har vi reelt ikke nogen kontrol, der virker, fortæller Kent Kristensen.

Nægter at betale

Stig Dahm har afvist at stille op til tv-interview. Men i sine svar til Region Hovedstaden har han forklaret, at han ikke har forsøgt at bedrage. Tværtimod har han været i god tro og har blot misforstået afregningssystemet.

Han har dog kun accepteret at betale cirka 2 millioner kroner tilbage. Det er det samlede beløb, som han uberettiget har modtaget fra Region Sjælland, Nordjylland og Hovedstaden fra slutningen af 2016 til 2019.

Det resterende beløb på 5,5 millioner kroner, som han har overfaktureret regionerne for fra 2010-2016, nægter han at betale. Med henvisning til at gæld normalt forældes efter tre år.

Men han ønsker ikke at forklare sig yderligere over for TV 2.

- Det er nogle tekniske og overenskomstmæssige ting, som ligger til grund for det. Ved du hvad, du må tage det med min advokat, siger han over telefonen, da vi får fat på ham.

Stig Dahms advokat vil imidlertid heller ikke svare på spørgsmål, da vi efterfølgende taler med ham.

‘Samvittighedsfulde og ansvarsfulde læger’

Det står dog klart, at diskussionen om forældelse kunne have været undgået, hvis overfaktureringen var blevet opdaget tidligere.

Formand for Region Hovedstaden, Lars Gaardshøj (S), erkender, at regionens kontrol fejlede i årevis, men han betragter sagen som enkeltstående. Derfor ændrer den ikke ved hans tillid til lægerne eller hans syn på kontrolindsatsen.

Men er det ikke et problem, at man kan sidde i en region, fakturere andre og så undslippe kontrollen?

- Jo. Det er da et problem, at man kan snyde, hvis man vil. Men det er igen det her med, at hvis man har et tillidsbaseret system, så vil der altid være et smuthul for dem, der gerne vil snyde, siger Lars Gaardshøj.

Han påpeger, at regionerne hvert år behandler millioner af fakturaer fra læger. Derfor er det urealistisk med fuldstændig kontrol.

Så hvis lægerne gerne vil snyde, så har de mulighed for det. Er det det, du siger?

- Lægerne er samvittighedsfulde og ansvarsfulde og snyder i det store hele ikke.

Det er du overbevist om?

- Absolut. Ja.

Efter regionerne opdagede overfaktureringen har de meldt Stig Dahm til politiet for bedrageri. Nordsjællands Politi bekræfter over for TV 2 at have modtaget en anmeldelse, men endnu er der ikke iværksat en efterforskning, da sagen 'afventer en ledig efterforsker', lyder det.

Efter mere end 100 dages nedlukning er Australiens største by, Sydney, genåbnet mandag.

Allerede tidligt mandag morgen lokal tid tog fitnesscentre, caféer, frisører og restauranter imod fuldt vaccinerede kunder efter næsten fire måneders streng nedlukning.

Genåbningen sker, efter at delstaten New South Wales, hvor Sydney ligger, i sidste uge ramte sit vaccinationsmål på 70 procent blandt voksne.

Når vaccinationsraten når 80 procent, hvilket den ventes at gøre i slutningen af oktober, vil endnu flere restriktioner blive lempet.

Ikkevaccinerede skal blive hjemme til 1. december

Nogle pubber i den australske storby slog dørene op for tørstige gæster, så snart klokken havde rundet midnat mellem søndag og mandag.

- Jeg tror, at alle i staten er temmelig glade for, at det, som har været 100 meget lange dage, omsider er slut, siger delstatsleder i New South Wales Dominic Perrottet til Seven News.

Flere end fem millioner indbyggere i Sydney har været underlagt en streng nedlukning siden juni i et forsøg på at inddæmme smitten med den smitsomme Delta-variant.

De lempede restriktioner betyder blandt andet, at indbyggere i storbyen fra mandag må have ti gæster på besøg i hjemmet, forudsat at alle er fuldt vaccinerede. Samtidig kan 100 mennesker samles til bryllupper og begravelser.

Butikker må også holde åbent – dog med reduceret kapacitet.

I mellemtiden skal de, som ikke er vaccineret, blive hjemme indtil 1. december.

Et begrænset antal australiere har kunnet forlade landet

På et pressemøde 1. oktober meddelte den australske premierminister, Scott Morrison, at Australien efter 18 måneder vil tillade sine borgere at rejse til udlandet fra november.

Genåbningen af de internationale grænser vil i første omgang gælde for statsborgere og personer med permanent opholdstilladelse i landet.

Herefter ventes yderligere ændringer, som sandsynligvis vil give udenlandske rejsende mulighed for at komme ind i landet.

Morrison lukkede grænserne til Australien i marts 2020. Siden da har kun et begrænset antal personer fået tilladelse til at forlade landet. Enten som følge af humanitære årsager eller vigtige forretninger.

Tyskland tager nye midler i brug for at få flere til at lade sig vaccinere.

Fra mandag er det således slut med at blive testet for coronavirus gratis, hvis man ikke er enten vaccineret, gravid eller under 18.

Ifølge TV 2s Tyskland-analytiker, Mirco Reimer-Elster, betyder tiltaget, at man er meget tæt på at have dediceret vaccinationstvang i Tyskland.

- Hvis du ikke lader dig vaccinere, så bliver det rigtig besværligt og rigtigt dyrt, siger han til TV 2.

På nuværende tidspunkt er 66 procent af den tyske befolkning vaccineret. Kansler Angela Merkel fra CDU har et mål om at nå 75 procent.

Vil ikke betale for de ikkevaccinerede

Allerede 10. august varslede Angela Merkel, at det fra 11. oktober vil være slut med at blive testet gratis for ikkevaccinerede.

Og ifølge Mirco Reimer-Elster har der fra start været politisk opbakning til Merkels udmelding.

- Det er en udbredt politisk holdning, at den almindelige skatteborger ikke skal betale for, at de, der ikke vil lade sig vaccinere, i stedet skal testes flere gange om ugen, fortæller han.

Tyskland har brugt 4,6 milliarder euro – svarende til cirka 34 milliarder kroner – på at teste folk i løbet af pandemien.

En række uklarheder

Selvom der politisk ikke har været nogen modstand, tror analytikeren, at modtagelsen blandt befolkningen vil være noget mere blandet.

Det skyldes først og fremmest, at det bliver en jungle at finde rundt i lovgivningen, fordi den kan variere fra forbundsstat til forbundsstat.

Derudover er der en række uklarheder, eksempelvis hvor længe kviktesten er gyldig, og hvad den kommer til at koste de ikkevaccinerede.

- Det bliver formentlig så bøvlet, at de fleste siger: Så lader jeg mig vaccinere. Men det er jo også formålet, siger Mirco Reimer-Elster.

I USA vokser modstanden mod at gøre vaccination mod covid-19 til et krav for store grupper af samfundet, og på tværs af landet melder politiets sheriffer sig nu klar til ulydighed.

En af dem, sherif Mark Lamb, var helt klar i mælet, da han iført cowboyhat og skudsikker vest for godt en måned siden trådte frem i en video på de sociale medier:

Han ville aldrig nogensinde tillade, at politibetjente i hans afdeling i Pinal County, Arizona, blev pålagt krav om at lade sig vaccinere.

- Her tror vi på USA og frihed, og det kommer vi til at fortsætte med, sagde Lamb med stålsat blik.

Sheriffens video var en reaktion på, at lokale regeringer flere steder i USA pålagde offentligt ansatte, herunder sheriffer og deres underordnede, at blive vaccineret.

Ifølge sheriffen er det tyranni og et udtryk for "svagt lederskab" , forklarede han senere i et interview med Fox News. Og Mark Lamb stod ikke alene.

Samme dag gik lokale sheriffer i Oregon og Virginia ud med enslydende budskaber, og siden er adskillige ordenshåndhævere fulgt efter.

Senest har sheriffen for Los Angeles County i denne uge slået fast, at han ikke vil tvinge sine ansatte til at lade sig stikke, selvom der i amtet fra 1. oktober er indført krav om, at alle ansatte skal være vaccineret mod covid-19.

- Emnet er blevet så politiseret, at der er hele grupper af ansatte, som hellere lader sig afskedige end at blive vaccineret, forklarer sherif Alex Villanueva på Facebook.

Selvbestemmende sheriffer

I Pinal County behøver sherif Mark Lamb ikke at bekymre sig om opsigelser.

Guvernøren i Arizona har nemlig underskrevet en bestemmelse, der helt afholder de lokale regeringer i delstaten fra at kunne indføre vaccinekrav.

Med andre ord har sheriffen her sat sig imod et vaccinekrav, som slet ikke findes. Så hvorfor overhovedet blande sig i debatten?

- Man skal huske den øverste del af politiet i USA er meget mere politiseret, end vi er vant til i Danmark. Sheriffer er politisk valgte, så de taler til nogle bestemte grupper, siger TV 2s USA-analytiker, Mirco Reimer-Elster.

Lamb er derudover et fremtrædende medlem i Constitutional Sheriffs and Peace Officers Association (CSPOA). En organisation for politiledere i USA, der anser lokale myndigheder som hævet over føderale- og delstatsmyndigheder.

De selvudråbte "forfatningssheriffer" er af den opfattelse, at sheriffen er den øverste befalingsmyndighed, og at de har både magten, retten og pligten til ikke at håndhæve love, som de personligt anser som forfatningsstridige.

Bevægelsen har fået øget synlighed under coronapandemien det seneste år, hvor adskillige sheriffer på tværs af USA har nægtet at håndhæve nedlukninger og mundbindskrav.

Heriblandt Mark Lamb.

Selvbestaltet frihedskamp

I maj sidste år fik Mark Lamb national opmærksomhed, da han stod frem i et interview på Fox News og sagde, at han ikke havde tænkt sig at håndhæve et udgangsforbud, der var indført i Arizona for at mindske coronasmitten.

Ifølge Lamb krænkede forbuddet nemlig folkets "forfatningsmæssige frihed".

- Vi er her for at beskytte folket mod, at regeringen bliver for indgribende. Vi er her for at beskytte deres rettigheder. Jeg føler, at en bestemmelse som denne, at anholde og sigte folk, var at gå for langt, sagde Lamb.

Ironisk nok blev han selv testet positiv for covid-19 en måned senere. Men det ændrede ikke hans holdning, fortalte han til New York Times.

Et skråplan

Det står ikke klart, hvor mange af de oprørske sheriffer, der har direkte tilknytning til CSPOA, eller hvor stor opbakning organisationen har på landsplan.

Dens leder, Richard Mack, har i et interview med Vice News tidligere selv hævdet, at han har "trænet" omkring 400 af landets godt 3000 sheriffer i organisationens tanker.

I en video på organisationens hjemmeside fra august vejleder Mack i, hvordan man skal modsætte sig eventuelle vaccinekrav.

- Sherifferne i dette land er i gang med at indse, at de har myndigheden til at gøre det, og at de har ansvaret for at stoppe dette tyranni, sagde Mack ifølge Vice.

Tidligere har organisationens sheriffer også markeret sig ved eksempelvis at nægte at håndhæve et våbenforbud ved valgsteder i Michigan.

- De agerer ud fra deres egen opfattelse af, hvordan forfatningen fungerer, og det er jo et kæmpe skråplan, hvis dem, der skal håndhæve lovene, sætter sig over dem eller laver deres egne, siger Mirco Reimer-Elster.

Vaccinesplid

Hele vaccinedebatten har siden i sommer fyldt meget i USA, hvor der på tværs af delstater og samfundsgrupper er store forskelle i vaccinetilslutningen.

Som konsekvens har adskillige af USA's største virksomheder indført vaccinekrav for deres ansatte, og præsident Joe Biden underskrev i september et dekret, der dikterede offentligt ansatte på føderalt niveau at lade sig vaccinere.

Hertil kommer de lokale vaccinekrav, der er indført flere steder i USA.

Det er disse krav, som har ført til ulydighed hos ordensmagten, hvor opbakningen til vaccinerne længe har været lav.

I landets største politistyrke i New York har kun to tredjedele af betjentene ladet sig stikke, selvom der siden september har været krav om, at offentligt ansatte enten er vaccineret eller lader sig teste ugentligt.

Andre steder i landet, for eksempel i Memphis og Louisville, er under halvdelen af politifolkene vaccineret.

Det samme gør sig gældende i Los Angeles, hvor kun omkring 46 procent af de ansatte i politiet i midten af september var vaccineret.

Det er også baggrunden for, at sherif Alex Villanueva ikke vil følge det lokale vaccinekrav, der trådte i kraft 1. oktober.

- Jeg vil ikke stå i en position, hvor jeg mister fem eller ti procent af min arbejdsstyrke på grund af et vaccinekrav, siger han.

Det er netop sket i Massachusetts, hvor adskillige politifolk ifølge NPR selv har valgt at sige op, efter delstatens guvernør har indført krav om at være vaccineret inden 17. oktober, hvis ikke de vil fyres.