- Det er skandaløst. Det er faktisk en bombe under fremtidens drikkevand.

Advarslen kommer fra Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet, adjungeret professor ved Harvard University og en af verdens førende forskere inden for miljømedicin.

Han er rystet over, at skadelige stoffer fra brandskum fra øvelser på Forsvarets flyvestationerne i årevis har spredt sig til grundvand og natur, og at Forsvaret endda har fulgt med i spredningen gennem omfattende undersøgelser - uden at gribe ind.

Det skriver Avisen Danmark og Radio4 torsdag på baggrund af dokumenter, de har fået aktindsigt i.

Fremtidens generationer i farezonen

For har det forgiftede grundvand kurs mod vores drikkevandsboringer, er det et stort problem for vores børn - og deres børn.

Bor man ved en af flyvestationerne, kan man fortsat drikke af hanen. Det er grundvandet, og ikke drikkevandet, der er forurenet.

Vi skal skynde os at finde ud af, hvor alvorligt det er, og hvor det er på vej hen.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet

Men man skal lade være med at dyrke grøntsager, lave mad af æg fra fritgående høns og have græssende kvæg, som man spiser.

For på landets tre nuværende flyvestationer - i Aalborg, Karup og Skrydstrup - er der fundet PFAS-stoffer med værdier, der ligger mellem 100 og 1000 gange over grænseværdien for grundvand.

- Det er meget høje koncentrationer, som jeg ikke er glad for at se, siger Lisbeth E. Knudsen, der er professor på Københavns Universitet og forsker i de farlige giftstoffer.

Under mistanke for at fremkalde kræft

PFAS er en gruppe giftstoffer, som er sundhedsskadelige for mennesker at have i kroppen. Miljøstyrelsen har dem under mistanke for at skade immunforsvaret og give flere infektioner, øge risikoen for visse former for kræft og for ufrivillig abort hos kvinder.

Specielt PFOS-giftstoffet er kommet i søgelyset efter en sag i Korsør, hvor flere end 100 borgere er blevet forgiftet efter at have spist oksekød fra kvæg, der græssede på en forurenet mark.

PFAS-stoffer er allerede fundet i 65 danske vandboringer, viser de seneste tal fra 30. september.

Og nu skal 145 steder i Danmark undersøges for de giftige stoffer, der er specielt farlige for ufødte børn og spædbørn.

De farlige stoffer kan ikke bare koges væk, og samtidig er der ikke så mange flere steder at bore efter drikkevand i Danmark.

Det er faktisk en bombe under fremtidens drikkevand.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet "Omkostningstungt"

Derfor gælder det om at få fjernet den forurenede jord på Forsvarets flyvestationer og suget det forurenede grundvand op og destrueret et sted, hvor temperaturer på over 1000 grader kan fjerne effekten af de skadelige kemikalier.

Det erkender Forsvaret selv i de dokumenter, som Avisen Danmark og Radio4 har fået aktindsigt i, og som TV 2 også har set. Men de påpeger samtidig, at iværksættelsen af det, de betegner som afværgeforanstaltninger, "er udfordret af", at det er "meget omkostningstungt".

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har forklaret Radio4 og Avisen Danmark, at deres manglende indgriben skyldes et ressourceperspektiv samt en vurdering af effekten af de kendte metoder.

Men det er ikke godt nok, mener begge forskere.

- Det grundvand, vi har i dag, er også det grundvand, som den næste generation skal nyde godt af, og derfor gælder det om at beskytte det mod forurening, siger Philippe Grandjean.

Men da forureningen har spredt sig til grundvand - der endnu ikke er blevet til drikkevand - kan naboer til flyvestationerne som en start tage den med ro.

- Som nabo til de udsatte steder skal man afvente, at der kommer flere tal på bordet, siger Philippe Grandjean.

- Men det skal ske snart, for vi skal skynde os at finde ud af, hvor alvorligt det er, og hvor det er på vej hen.

Forsvaret greb aldrig ind

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har hvert år siden 2016 gennem omfattende undersøgelser fulgt med i, hvordan Forsvarets forureninger fra brandskum på flyvestationerne har spredt sig til en å, en bæk, en sø, grundvandet og naturen. Det afslørede Avisen Danmark og Radio4 torsdag.

Det er faktisk en bombe under fremtidens drikkevand.

Philippe Grandjean, professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet

Styrelsen har tidligere vurderet, at PFAS-forureningerne kan sprede sig flere kilometer.

Men selvom Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i 2019 på grund af risikoen for påbud og erstatningssager fra borgere anbefalede sig selv at begynde at oprense forureningerne, er der ikke sket noget.

Forurenet grundvand spreder sig

Men jo længere Forsvaret venter med at gribe ind, desto mere spreder forureningen sig, og desto sværere bliver det at få fjernet.

For PFAS-værdier mellem 100 og 1000 gange over grænseværdien for grundvand, er bestemt ikke noget at kimse af.

- Havde du spurgt mig for et halvt år siden, havde jeg været oppe i det røde felt og sagt “det er noget af det mere farlige, vi har med at gøre”, siger Lisbeth E. Knudsen, der forsker i de giftige stoffer på Københavns Universitet.

- Men de seneste sager har været en øjenåbner. Denne slags forurening er blevet et vilkår i vores hverdag, og som enkeltperson er der ikke meget, du kan gøre.

Kurven med nye coronatilfælde ser ud til at være på vej ned på verdensplan. Men ikke i Europa. Her stiger smitten.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) blev der i Europa registreret 1,3 millioner nye tilfælde i sidste uge.

Det var en stigning på syv procent fra ugen før, og det var tredje uge i træk, at antallet af nye smittetilfælde steg.

- Den nordlige halvkugle er på vej mod en ny vinter, og der er grund til at være en lille smule bekymret over stigningen på tværs af Europa, imens vi er på vej ind i det sene efterår, sagde Mike Ryan, der er krisechef i WHO, onsdag under en livestream på Twitter.

Over halvdelen af landene i det, som WHO kalder Den Europæiske Region, har registreret stigende smittetal i WHO’s seneste ugentlige evaluering af pandemien.

Også i Danmark og vores nabolande stiger smitten, men det er særligt i Storbritannien, Østeuropa, Rusland og dele af Centralasien, at smitten stiger på verdensplan.

I WHO-regi er lande som Rusland, Aserbajdsjan og Tyrkiet, hvor smitten også stiger meget, en del af Den Europæiske Region.

Professor: Superlangsom vaccination

Ikke kun smitten stiger. Der er også stigninger i både dødstal og indlæggelser i østeuropæiske lande som Bulgarien, Rumænien, Baltikum, Georgien og Rusland.

Det skyldes ifølge Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet, at de lande i lang tid har været helt eller meget åbne, og at sæsonen skifter fra sommer til efterår.

De samme faktorer er medvirkende til, at smitten stiger i Danmark. Men en anden meget væsentlig faktor i de nævnte østeuropæiske lande er, at det går ”superlangsomt” med at øge vaccineudbredelsen.

- Der er meget få nyvaccinerede, så de er slet ikke kommet op på et niveau, der yder en fuld beskyttelse, siger Flemming Konradsen.

Kortet herunder viser, hvor mange doser hvert land har givet per 100 indbyggere. Jo mørkere blå, desto længere er landet i vaccineudbredelsen.

I Bulgarien, hvor niveauet er lavest, er under 30 procent af befolkningen færdigvaccineret. Et andet stort problem er, at dækningen i særdeleshed er lav blandt den ældre del af befolkningen.

- Så ud over at kigge på befolkningens samlede vaccinationsdækning er det afgørende at kigge på dækningen blandt de mest sårbare. Og der ligger vi i Danmark tårnhøjt på de ældre. Det er nærmest alle i gruppen over 75 år, der har sagt ja til at blive vaccineret, siger Flemming Konradsen.

Falder i resten af verden

Der er også lande ude i verden, hvor smitten fortsat stiger, eksempelvis Mongoliet. Men generelt er smitten stabil eller faldende udenfor Den Europæiske Region.

Det skyldes, at vi er forskellige steder i epidemien. At bølgerne rammer forskelligt.

Store dele af Sydøstasien var eksempelvis meget hårdt ramt for nogle måneder siden.

Det betød, at myndighederne indførte relativt skrappe nedlukninger i lande som Sri Lanka, Thailand, Indonesien og Malaysia.

De har nu vist deres effekt. Ovenikøbet har landene oplevet en langsom, men ret betydelig stigning i antallet af nyvaccinerede, fortæller Flemming Konradsen:

- Så det er klart, at der er man i en anden situation. Man er begyndt at få lidt mere styr på smittespredningen, samtidig med at man forsøger at udbrede vaccinerne mere og skaffe adgang til dem.

Størst fald i Afrika

I Den Vestlige Stillehavsregion, som blandt andet er Kina, Vietnam og Australien, faldt antallet af nye smittetilfælde med 16 procent i forhold til ugen før i WHO’s ugentlige evaluering.

Kun den afrikanske region har registreret en større nedgang i nye tilfælde med et fald på 18 procent.

Sammenligning med Afrika er dog forbundet med en smule usikkerhed på grund af et svagt datagrundlag, når det kommer til coronasmitte, påpeger Flemming Konradsen.

Det skyldes, at de afrikanske lande tester meget mindre end for eksempel de europæiske, og det er mindre repræsentativt, fordi borgerne ofte selv skal betale en stor del af en almindelig dags- eller måske månedsløn for en test.

Desuden har Afrika en meget yngre befolkning end Europa. Og det har stor betydning for, hvordan epidemien udarter sig, fordi ældre i højere grad udviser symptomer og bliver svært syge.

Der er også langt mindre urbanisering i Afrika og færre institutioner med mange ældre, som vi kender fra de europæiske plejehjem, hvor der i løbet af pandemien har været mange alvorlige smitteudbrud.

Alt det udgør, ifølge Flemming Konradsen, de væsentligste forskelle i forhold til Europa og er også årsag til, at Afrika aldrig har været ”så direkte hårdt ramt” som andre verdensdele. Også selvom der har været meget smitte i omløb nogle steder i Afrika.

Restriktioner trods lav smitte

Ligesom resten af verden har Afrika haft et meget stort fokus på coronavirus i sundhedssystemet, hvilket behandlingen af andre sygdomme har lidt under. Mange afrikanske lande har også lavet restriktioner, fordi de ved, at deres sundhedssystemer er meget svage og har meget begrænsede muligheder, hvis først de bliver alvorligt ramt.

Derfor er der også i Afrika smittebølger, der går op og ned. Og lige nu ser det ud til at gå ned.

For eksempel har Sydafrika haft strenge restriktioner med alkoholforbud, og Kenya er først lige på vej ud af en meget stor nedlukning efter et år med restriktioner.

- Selvom det er gået hårdt ud over økonomi og andre sygdomme, så har Afrika generelt – i forhold til antal tilfælde – ført en relativ hård politik. Og det gør også, at de har kunnet presse smittespredningen ned, siger Flemming Konradsen.

I alt er der registreret over 242 millioner tilfælde af coronavirus i hele verden og godt 4,9 millioner dødsfald.

USA er fortsat det land med flest registrerede tilfælde. Det var også det land, der ifølge WHO's tal havde flest nye tilfælde i sidst uge med flere end 580.000. Det var dog et fald på 11 procent i forhold til ugen før.

1. november kan danske globetrottere atter sætte sig ombord på et fly med retning mod Thailand.

Det oplyser det thailandske udenrigsministerium i et opslag på Facebook.

Danmark er ét af samlet 46 lande, som Thailand åbner for fra 1. november.

Den thailandske premierminister, Prayut Chan-o-cha, skriver på Facebook, at det er nødvendigt at speede processen op med at få genåbnet for udenlandske turister.

- Hvis vi venter, indtil alting er fuldstændig klart, vil det være for sent. Desuden vil nogle turister måske vælge at tage andre steder hen, skriver han.

Han oplyser, at myndighederne er opmærksomme på den smitterisiko, det vil medføre at åbne for flere turister.

- Men det er en risiko, vi må acceptere. Jeg tror, at Thailand ligesom andre lande nu er bedre rustet til at håndtere den risiko. Og vi er nødt til at lære at leve med det, lyder det fra premierministeren.

Rigtig populær destination

Nyheden er noget, der bliver modtaget med begejstring hos rejseselskabet TUI, som sender den første Dreamliner med danskere afsted til Phuket 28. november.

Og ifølge Kiki Wiese, der er presseansvarlig hos rejseselskabet, er det fly allerede halvt fyldt.

- Thailand er en rigtig populær destination blandt danske turister - især Phuket og Krabi er meget populære. Så vi er enormt glade for den her udmelding, siger hun til TV 2.

- Vi har samarbejdet meget med de thailandske myndigheder i forhold til, hvad der skulle til, for at Thailand kunne åbne for danskere, lyder det.

Vil man til Thailand, er det ifølge Bangkok Post et krav, at man er vaccineret mod coronavirus, og at man kan fremvise en negativ coronatest.

Opfylder man de krav, kan man rejse rundt i Thailand på lige vilkår med de lokale.

Turisme er vigtigt

I sidste uge meldte de thailandske myndigheder ud, at de genåbner for vaccinerede turister fra udvalgte lande.

Men Danmark var ikke blandt dem i første omgang.

Udover Danmark er også en lang række andre europæiske lande, Australien og USA på listen over lande, som Thailand genåbner for.

Inden pandemien tiltrak Thailand næsten 40 millioner besøgende fra udlandet årligt. Turisme udgør næsten en femtedel af den nationale indkomst.

Hvis man har tænkt sig at begå tyveri, så skal man ikke gøre det i fuldt dagslys på en liveudsendelse.

Det havde en tyv i Egypten ikke tænkt over, da han tirsdag besluttede sig for at snuppe en tv-reporters telefon for rullende kamera.

Det oplyser det egyptiske medie Youm7, som sendte liveudsendelsen på deres Facebook-side.

20.000 mennesker så med

Med sin telefon i hånden sendte reporteren Mahmoud Ragheb en liveudsendelse i byen Shubra Al-Khaimah, hvor indbyggerne havde mærket et jordskælv, som havde ramt den græske ø Karpathos tirsdag morgen.

Rapporteringen sluttede brat, da en mand på en motorcykel susede forbi og tog Mahmoud Raghebs telefon.

Tyven flygtede fra stedet med en cigaret i munden, og hvad, han ikke vidste, var, at over 20.000 mennesker så med hjemme fra stuerne.

Ifølge den britiske avis The Guardian deltog mange mennesker i søgen efter tyven, efter videoen af hændelsen cirkulerede på sociale medier.

Han blev arresteret få timer senere i sit hjem og bragt til en politistation, hvor han tilstod forbrydelsen.

Fundet med hjælp fra "moderne teknologi"

Myndigheder fra det egyptiske indenrigsministerium sagde, at de havde benyttet "moderne teknologi" til at identificere tyven, oplyser Youm7.

Ifølge ministeriet er manden arbejdsløs, og han havde allerede solgt telefonen, da han blev arresteret.

På lidt over 24 timer var videoen af tyveriet blevet set mere end 6,2 millioner gange og havde fået omtrent 45.000 kommentarer, skriver The Guardian.

Flere seere gjorde grin med tyven. En af dem kommenterede, at han var ved at "dø af grin", mens en anden satte spørgsmålstegn ved, hvorfor tyven så sig bag ryggen, når hele verden kiggede på.

Normalt er det patienter, der besøger akutmodtagelsen i Herning, men sygehuset havde onsdag aften besøg af ubudne gæster.

Onsdag klokken 22.39 modtog politiet en anmeldelse fra Regionshospitalet om, at børneafdelingens akutmodtagelse manglede 13 computere.

Der var tale om en enkelt Macbook Pro-computer og 12 computere af mærket Lenovo, som alle stod aflåst på sygehuset. Det oplyser Bent Smedegaard fra lokalpolitiet Herning, og han tilføjer:

- Det er vovet at lave indbrud på et hospital. Og de slipper heldigvis heller ikke godt fra det.

En indbygget sporingsapp i Macbook'en førte hurtigt politiet til tyven. Ved hjælp af 'Find My iPhone', som appen hedder, kunne politiet sende et signal til den stjålne computer og på den måde lokalisere den.

Appen viste, at computerne befandt sig på Udrejsecenter Kærshovedgård i Ikast.

Fundet i container

Politiet sendte derfor straks en patrulje ud til adressen. I en container på Kærshovedgård fandt politiet alle tyvekosterne, som nu er leveret tilbage til sygehuset.

Nu skal politiet tjekke alle overvågningskameraer på både sygehuset og Kærshovedgård for at lede efter flere beviser.

Politiet mistænker en 34-årig mand for at stå bag tyveriet, men de kan ikke komme med flere informationer på nuværende tidspunkt.

Flere fund på Udrejsecenteret

Under politiets besøg på Kærshovedgård nåede betjentene også frem til en 27-årig mands værelse. Den 27-årige, der er fra Ikast, blev overrasket over politiet, og han smed hurtigt en computer ud af sit vindue.

Computeren havde dog ikke noget med indbruddet på sygehuset at gøre, men var stjålet i en anden sag. Politiet kunne derfor efterfølgende sigte manden for hæleri..

Bent Smedegaard fortæller, at politiet endnu ikke ved, om den 27-årige også har noget med de stjålne computere på sygehuset at gøre.

- Det kan ikke udelukkes, at han også er forbundet med indbruddene på sygehuset. Det kunne være yderst interessant, siger han.

Indbruddet på Regionshospitalet Herning fandt sted mellem klokken 19 og 22 onsdag aften.

En coronaekspertgruppe spår ifølge SSI, at der i midten af november kan være 600 til 3200 daglige smittede og 25 til 110 daglige nyindlæggelser.

Det vurderer ekspertgruppen for matematisk modellering i et nyt notat, der er blevet delt af Statens Serum Institut (SSI), der står i spidsen for gruppen.

Modellen viser, hvordan det vil gå i et scenarie, hvor aktiviteten i samfundet og vaccinationstilslutningen begge svarer til det niveau, vi har nu. Det oplyser læge Camilla Holten Møller, som leder ekspertgruppen for matematisk modellering, i en pressemeddelelse.

- Ud fra det regner vi stadig med at se en stigning i de daglige smittetal og nyindlæggelser i de næste seks uger. Men det er også stadig usikkert, hvor stor at stigningen vil blive, siger hun.

Særligt blandt unge og uvaccinerede

Selv om der er usikkerhed forbundet med estimaterne, så vurderer eksperterne, at der er større sandsynlighed for, at både smittetal og nyindlæggelser kan ende i den nederste del af spændet.

Ekspertgruppen regner med, at de fleste smittede vil findes i de yngre og uvaccinerede aldersgrupper. Men også blandt de vaccinerede 12- til 59-årige forventes et betydeligt antal gennembrudsinfektioner. Det vil sige folk, der får påvist covid-19-smitte, selv om de er fuldt vaccinerede, og vaccinernes fulde effekt burde være trådt i kraft.

Blandt de nyindlagte i aldersgrupperne 0- til 59-årige består de primært af personer, der ikke er blevet vaccineret. Ser man til gengæld på personer fra 60 år og op, så er størstedelen af de nyindlagte personer, der ér blevet vaccineret.

Et tredje stik kan hjælpe

Effekten af den 3. vaccination er dog ikke regnet med i modellerne. Det forventes derfor, at antallet af indlæggelser blandt de ældste vil blive reduceret som følge af, at de får det tredje stik.

Ekspertgruppen bemærker, at der er usikkerhed forbundet med estimaterne, da befolkningens adfærd kan ændre sig. Det er også uvist, hvilken betydning efterårsferien har for smittespredningen.

Fremover forventer ekspertgruppen, at de vil kunne præsentere opdaterede estimater for udviklingen i de daglige smittetal og nyindlæggelser hver anden til tredje uge.

De seneste tal fra SSI viser, at der tirsdag var 1127 nye coronatilfælde og 32 nyindlæggelser.

Der skal handles nu for at få flere til at blive vaccineret mod covid-19 i kommuner, hvor tilslutningen er lavest.

Sådan lyder det fra flere førende coronaeksperter, der opfordrer til en mere målrettet vaccineindsats på særligt Københavns Vestegn.

I de kommende to til tre måneder ruller en efterårs- og vinterbølge ind over landet, og vaccinerne har først effekt en måneds tid efter, man får den. Derfor haster det, lyder det fra professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen.

- Når vi ser, hvem der ligger længe på hospitalerne, så er det overvejende uvaccinerede og specielt de ældre uvaccinerede. Så jeg vil, både for deres egen skyld og vores andres, opfordre til, at de lader sig vaccinere, siger han til TV 2.

Allan Randrup Thomsen forklarer, at særligt personer i aldersgruppen 40 til 50 år, er i risikogruppen, hvis de er uvaccinerede og bliver smittet med coronavirussen.

Man er mere eksponeret

Selvom en stor del af befolkningen er vaccineret, betyder det ikke, at ikkevaccinerede er mindre i risiko, understreger Allan Randrup Thomsen.

- Hvis man er uvaccineret på nuværende tidspunkt, er risikoen for at blive smittet betydeligt større, for vi har ingen restriktioner.

Samme melding kommer fra Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital.

- Relativt mange er vaccinerede i Danmark, og vi har valgt nogle bedre vacciner end i udlandet. Så vi står et rigtig godt sted. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke kan få coronasituationen et bedre sted hen, siger han.

Dem, der er vaccinerede to gange, er rimelig godt beskyttet, og det reducerer risikoen for at blive alvorlig syg

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi - En svær opgave

Onsdag lød det daglige smittetal på 1127 nye smittetilfælde ud af godt 57.000 test. Det er det højeste smittetal i to måneder, og samtidig er positivprocenten på 1,97 – den højeste siden januar.

Særligt hovedstadsområdet driver smitten i landet. Og de kommuner, der har flest smittede per indbygger, er især placeret på den københavnske vestegn.

Det er på trods af flere målrettede indsatser fra myndigheder om at få flere til at blive vaccineret i de områder.

Vi har i mange måneder hørt opfordringer til at lade sig vaccinere, men nogle har stadig fravalgt den. Er det ikke bare sådan, det er?

- Jeg indrømmer, at det er en svær opgave. Men det vil fortsat være mest hensigtsmæssigt at få vaccineret de uvaccinerede. For dem, der er vaccinerede to gange, er rimelig godt beskyttet, og det reducerer risikoen for at blive alvorlig syg, siger Allan Randrup Thomsen.

Allan Randrup Thomsen understreger, at det vil belaste sundhedsvæsenet mindre, hvis flere tilvælger vaccinen. Det betyder nemlig typisk, at folk ikke er indlagt lige så længe og ikke kræver den samme intensive behandling.

Vi er dog fortsat et pænt stykke fra smertegrænsen på hospitalerne, når det gælder antallet af indlagte, tilføjer han.

Samme kommuner

Eksperter og borgmestre fra særligt vestegnskommunerne har længe advaret mod en ny smittebølge i efteråret, hvis ikke flere vaccineres.

I mange kommuner har man blandt andet haft indført pop up-vaccination i supermarkeder, ved kulturhuse og moskéer. Blandt andet har borgere i Ishøj Kommune kunnet blive vaccineret i den lokale Bilka. Og Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp har tidligere peget på, at smitten kan have rod i boligselskaberne, hvor mange bor tæt sammen.

Derudover skulle en særlig coronataskforce sætte yderligere ind på test, smitteopsporing og isolation, ligesom der i perioder har været regionale nedlukninger i Ishøj og Høje Taastrup.

Lars Østergaard forventer dog, at der skal meget til, før myndighederne vil gribe til en ny nedlukning, som han understreger er en politisk beslutning.

- Man må se, hvad konsekvensen af den øgede smittestigning er, og om det afspejler sig i hospitalsindlæggelserne, siger han.

Patienter, der bliver glemt.

Patienter, der får den forkerte behandling.

Og patienter, der i værste fald dør på den baggrund.

Situationen på de danske hospitaler er kaotisk. I en rundspørge, TV 2 har lavet blandt 1745 overlæger, svarer 46,7 procent, at de det seneste år har oplevet situationer, hvor travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patients tilstand blev forværret.

5,7 procent af overlægerne har oplevet, at travlhed eller underbemanding har medvirket til, at en patient er afgået ved døden.

Der er hverken personale eller penge nok, og derfor lyder det nu blandt fagfolk, at der er brug for hårdere prioritering af opgaver og ressourcer, hvis antallet af fejl skal reduceres.

Det er tid til at tage hul på den svære diskussion om til- og fravalg. Hvad skal der bruges tid og penge på, og hvad skal der ikke bruges tid og penge på?

- Hvad skal vi holde op med?

I en ny dokumentar beretter en række sygeplejersker og læger om travlhed og personale- og ressourcemangel på de danske hospitaler.

’Opråb fra sygehuset’, der bliver vist torsdag aften på TV 2 og allerede nu kan ses på TV 2 PLAY, afdækker konsekvenserne af et sundhedsvæsen under hårdt pres.

Fra 2009 til 2018 voksede antallet af patienter på de danske hospitaler med 31 procent, mens andelen af personale steg med 2 procent. Udsigten til, at antallet af ældre over 80 år i Danmark forventes at stige med 59 procent – fra 272.000 i fjor til 433.000 i 2030 – gør ikke situationen bedre på hospitalerne.

Lisbeth Lintz er formand for Overlægeforeningen, og hun mener, at politikerne ofte lover befolkningen ”et sundhedsvæsen i verdensklasse, hvor alle patienter skal have den bedste behandling.”

Det betyder, at befolkningen får en forventning om, at man får en superduper behandling, hver gang de kommer på et hospital.

- Men det er vanskeligt, når vi har svært ved at få enderne til at hænge sammen i hverdagen. Enten må man tilføre de ressourcer, der skal til, eller også skal man prioritere og objektivt fortælle befolkningen, hvad vi ikke skal lave. Skal vi holde op med at behandle ældre og gamle med medicinske sygdomme, eller hvad skal vi holde op med, siger hun.

En mærkelig prioriteringsdiskussion

På Sjællands Universitetshospitals hjertemedicinske afdeling er Thomas Emil Christensen læge. Han oplever, at der bliver lavet fejl på grund af presset, og han har længe efterlyst, at politikere tør tale mere åbent om prioriteringen af patienter

- Vi er nødt til at gå ind og beslutte, hvem skal vi bruge de ressourcer, vi har, på. Hvem skal have, og hvem skal ikke have? Jeg kan godt forstå, at man som politiker ikke bryder sig om at gøre og sige noget, som er upopulært, men det er det, de er her for. De er her for at løse en opgave, siger Thomas Emil Christensen.

Skal vi holde op med at behandle ældre og gamle med medicinske sygdomme, eller hvad skal vi holde op med?

Lisbeth Lintz, formand, Overlægeforeningen

I sommer faldt en aftale på plads, som i 2022 giver sundhedsvæsnet knap 1,2 milliarder kroner til driften. Det var ”et markant løft”, som finansminister Nicolai Wammen sagde.

Men løftet er ikke nok til at dække de stigende medicinpriser, behovet for ny teknologi og de forventninger, der er til et bedre sundhedsvæsen, lyder det fra regionerne, som havde krævet 2,1 milliarder kroner ekstra til driften af hospitalerne i 2022.

- Hvis du spørger om 250 kroner, og du får 100, er du nødt til at finde ud af, hvad du ikke skal bruge 150 kroner til. Og det er derfor, vi får en mærkelig prioriteringsdiskussion i Danmark, siger Jes Søgaard, der er professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet.

Patientrettighederne

Jes Søgaard har talt om behovet for at prioritere hårdt i sundhedsvæsenet i mange år. Han fortæller, at selvom politikerne siger, at der bliver tilført flere ressourcer til området, er ”behovet for sundhedsydelser i befolkningen steget kraftigere end ressourcetilførslen.”

- Jeg kunne godt ønske, at politikere både i regeringen og i Folketinget siger, at det så betyder, at der er nogle ting, vi ikke får råd til, så forventningsniveauet bliver dæmpet. Sygehusvæsenet er lige nu ved at segne under det pres. Men der er også for høje forventninger udtrykt i alle mulige faglige krav til, hvad man skal gøre, siger Jes Søgaard.

Hvis du spørger om 250 kroner, og du får 100, er du nødt til at finde ud af, hvad du ikke skal bruge 150 kroner til.

Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi

Hver dag foregår der prioriteringer på sygehusene. Lige nu bruges der meget tid og mange ressourcer på infektionssygdomme, men et af de krav, som gør det svært selv at planlægge og prioritere er ifølge Lisbeth Lintz retten som patient til at blive behandlet inden for 30 dage.

Groft sagt betyder det, at patienter med alvorlige sygdomme bliver sidestillet med patienter, der ikke har en alvorlig sygdom.

- Noget, man kunne gøre, var at sige, at der er visse behandlinger, hvor ventetiden ikke er 30 dage, men måske 90 dage, fordi der er forskel på alvoren i tingene. På den måde kan man have en differentieret behandlingsgaranti, på samme måde som man til dels har med kræftpakkerne, siger Lisbeth Lintz.

Tidligere i oktober slog sundhedsminister Magnus Heunicke fast, at presset på sygehusene dog ikke må gå ud over patienternes garanti for behandling.

- I Danmark har vi fortsat vores behandlingsgaranti, og det, synes jeg, er en vigtig hjørnesten, så den holder vi fast i, sagde han.

To råd er den rigtige vej at gå

Men de senere år er der initiativer, der skal hjælpe med at prioritere.

Det var den første januar 2017, at Medicinrådet blev etableret. Nu skulle nye lægemidler vurderes af et uafhængigt råd, der skulle tage stilling til både effekt, den allerede eksisterende behandling og prisen.

Siden er der også oprettet et Behandlingsråd, der skal rådgive regionerne om, hvilke typer behandlinger man skal tilbyde på hospitalerne. På den måde bliver der prioriteret i dele af sundhedsvæsenet ud fra nogle fastlagte kriterier, men det giver indimellem også anledning til kritik, når noget bliver afvist.

Tilbage i 2019 sagde direktør i Danske Patienter Morten Freil til Berlingske, at Medicinrådet har for meget fokus på økonomien.

Jes Søgaard er imidlertid positiv over for etableringen af rådene og kalder det ”eksplicit prioritering”.

Det er også det, Lisbeth Lintz gerne vil have mere af. Og at politikere bakker op om det, de to råd vurderer.

- Det er prioritering baseret på et fagligt grundlagt, hvor der også er taget hensyn til økonomi. Men vi oplever, at der er kommet et politisk ramaskrig ved de få ting, Medicinrådet har frarådet. Her bliver man politisk nødt til at stå ved, at hvis man ikke vil stille med de ressourcer, der er behov for, må man også være med til at tage ansvaret og bakke op om de anbefalinger, der kommer fra Medicinrådet og Behandlingsrådet, siger Lisbeth Lintz.