Dagen efter Tjekkiets parlamentsvalg er landets præsident, Milos Zeman, blevet indlagt på hospitalet. Han behandles på en intensivafdeling.

Zeman blev bragt på hospitalet kort efter et møde med premierminister Andrej Babis. Regeringslederen, der er mangemillionær og leder af partiet ANO, må øjensynligt gå af og overlade regeringsmagten til to centrumhøjrepartier.

Det største er oppositionspartiet Sammen, der ledes af Petr Fiala. Dette parti fik 27,8 procent af stemmerne, hvilket var lidt flere end Babis og ANO, som fik 27,14 procent.

Partiet Sammen skal samarbejde med listen Pirater/Borgmestre. Denne alliance ligger til at få 108 af de i alt 200 pladser i parlamentet.

Partiet Sammen er en sammenslutning af det højreorienterede Borgerdemokraterne, centrumhøjrepartiet TOP 09 og midterpartiet De Kristne Demokrater.

Zeman og Babis står sammen

Præsident Zeman står Babis nær politisk.

Filmklip på sociale medier viser en kolonne med en ambulance efterfulgt af sorte limousiner køre fra præsidentens residens i det vestlige Prag.

Direktør Miroslav Zavoral fra det Central Militære Hospital i Prag siger, at den 77-årige Zeman behandles for kroniske lidelser. Han siger, at lægerne har en præcis diagnose og en klar behandlingsplan, men at han ikke har bemyndigelse til at offentliggøre flere detaljer.

Zemans helbred har længe givet anledning til spekulationer i pressen. Præsidentens stab har været tavs om hans tilstand, men ifølge flere tjekkiske medier har han skrumpelever.

Forud for indlæggelsen drøftede Zeman en regeringsdannelse med den kontroversielle Babis, som overraskende led nederlag ved valget. Hans regeringsparti, ANO, var det største i parlamentet i Prag.

Men det har mistet dets flertal. Dermed kan de to centrumhøjrepartier danne regering, hvis de kan nå til enighed om det.

Med i alt 41.956.371 prøver er der blevet sat et punktum for landets lyntestcentre.

Den famøse vatpind i næsen, som har været en del af mange danskernes liv det sidste år, er fortid. Det sker, efter de sidste lyntestcentre lørdag skulle pakke sammen.

I alt har det kostet regionerne over 5,4 milliarder kroner at teste befolkningen med lyntest.

Det oplyser Region Midtjylland, der på vegne af alle regioner har forhandlet kontrakter med de fire private selskaber, som gennem pandemien har stået for at lynteste borgerne.

Aftale med tre udbydere

Region Midtjylland har dog på vegne af regionerne indgået en standbyaftale med de tre udbydere Falck, Carelink og Copenhagen Medical.

Det betyder, at udbyderne skal kunne opjustere eller nedskalere lyntest med kort varsel – indenfor højst 14 dage.

Kontrakten skal sikre, at regionerne ikke behøver starte helt forfra med at sikre, at der er lyntest, hvis pandemien skulle blusse op, og der bliver behov for at teste igen.

Den aftale løber på en kontrakt, der gælder fra 10. oktober til 31. marts næste år.

Man vil også fremover i nødstilfælde kunne få foretaget en lyntest hos det offentlige. Det vil ske fra 5 til 10 PCR-testcentre i hver region.

Og det gælder i situationer, hvor det er nødvendigt at få et svar med det samme.

PCR-centre kan lave 100.000 tests dagligt

Selvom det fortsat er muligt at få en lyntest, foretrækkes PCR-testene, fordi resultatet er mere sikkert, har direktøren i Testcenter Danmark, Anne-Marie Vangsted, understreget overfor Ritzau.

Tilbage står landets PCR-teststeder med en daglig kapacitet på omkring 100.000 daglige tests.

Kapaciteten kan op- eller nedjusteres efter behov, da Testcenter Danmark løbende kigger på efterspørgslen af test og smitteudviklingen rundt omkring.

De sidste uger er der foretaget mellem omkring 25.000 og 45.000 PCR-tests dagligt. Det viser tal fra Statens Serum Institut.

En flugtbilist havde nær dræbt en 29-årig mand på Melbyvej ved Liseleje natten til søndag, oplyser Nordsjællands Politi.

- Han gik og talte i telefon og går på et tidspunkt ud på vejen, hvor han bliver ramt af en bil i høj fart, fortæller David Eckert, der er vagtchef ved Nordsjællands Politi.

Manden faldt om og blev liggende på vejen, hvor han lidt efter blev fundet af sin kæreste.

- I første omgang vurderer man, at hans skader er livstruende, og han bliver derfor med lægehelikopter bragt til Rigshospitalets Traumecenter, fortæller David Eckert.

Brud på færdselslov og straffelov

På hospitalet har lægerne dog slået fast, at manden er uden for livsfare.

Men hos Nordsjællands Politi arbejder man nu på at finde frem til flugtbilisten. For det er en overtrædelse af både færdselsloven og straffeloven at stikke af fra en ulykke, hvor der er tilskadekomne.

- Bilen er kørt fra stedet i høj fart. Så vi vil meget gerne høre fra vidner, der har set en bil i det område, som har kørt med høj fart, og som eventuelt har haft skader, siger David Eckert.

Stig Dahm er lige nu hovedperson i den største sag om lægesvindel, der nogensinde er set.

Han har ifølge tre regioner svindlet sig til 7,5 millioner kroner ved bevidst og systematisk at overfakturere tre regioner i ti år.

Et system, der i høj grad bygger på tilliden til den enkelte læge, fordi kontrollen med lægernes afregning bygger på stikprøver.

Sagen er ifølge Kent Kristensen, lektor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, uden sidestykke i Danmark.

- Det er den største enkeltstående sag, vi har haft omkring uberettiget honorering, forklarer Kent Kristensen.

Siden 2012 har regionerne behandlet 42 sager om uregelmæssigheder i afregningen af speciallæger.

- Vi har sager om millioner, og så har vi også små sager, hvor det er ned til få tusinde kroner. Men det her er den største enkeltstående sag, vi har kendskab til, fortæller Kent Kristensen.

Den påståede svindel er foregået fra 2010 til 2019, hvor Stig Dahm ifølge Region Sjælland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden bevidst og systematisk har taget sig for godt betalt. Det er sket ved konsekvent at opkræve dyrere bedøvelser, end han havde krav på. Han har ifølge regionerne også opkrævet penge for bedøvelser af patienter, som ikke er blevet opereret.

Mor til tidligere patient: - Forrykt

Heidi Madsen fra Næstved har to gange oplevet, at hendes datter Filippa My er blevet lagt i narkose af Stig Dahm. Første gang i juni 2016, hvor datteren blev opereret for at skabe bedre luftveje i halsen, og anden gang i juli 2017, hvor hun fik fjernet polypper.

- Han var meget sympatisk og tryghedsskabende. Jeg oplevede ham som et rart menneske og var helt tryg ved at skulle aflevere mit barn til ham. Han skabte tillid, så det havde jeg slet ikke i tankerne, siger Heidi Madsen.

Men nu er Filippa Mys cpr-nummer altså ét af mange, som Stig Dahm kan have brugt til at hive flere skattekroner ud af det offentlige, end han havde krav på, ved at opkræve for en længere bedøvelse, end han foretog.

- Det var pokkers. Jeg synes, det er dybt forkert. Det er forrykt. Det er dine og mine penge. Det er vores allesammens penge. Det synes jeg, er noget mærkeligt noget, siger Heidi Madsen.

Vil kun betale to millioner

Den 65-årige anæstesilæge har haft sit eget ydernummer i 21 år. Han har haft base i Hornbæk og siden også i Herlev, hvorfra han er kørt ud for at assistere øre-næse-hals-læger i hovedstaden, i Nordjylland og på Sjælland.

Oplysningerne om hovedpersonen selv er ganske få. Men i 2015 – mens den påståede bevidste overfakturering stod på – valgte Stig Dahm og hans kone at vise deres daværende privatbolig i Dronningmølle frem i en boligreportage i Berlingske.

Under overskriften “Se den idylliske husmandsbolig” fik man et indblik i, hvordan parret havde istandsat det stråtækte hus i Nordsjælland med blandt andet et håndlavet snedkerkøkken efter parrets egne ønsker og udsmykket hjemmet med et egetræsbord til 30.000 kroner.

Det var i den periode, at han overfakturerede systematisk.

Men nu – efter det er blevet opdaget – vil Stig Dahm kun betale 1,96 millioner tilbage.

Det dækker over overfakturering for årene 2017-2019 og fordeler sig på tre regioner:

Derudover er der rejst krav om tilbagebetaling af yderligere 5,5 millioner kroner fra perioden 2010-2016.

Som jeg læser sagen, så har du jo sagt ja til at betale 1,9 millioner kroner tilbage, men de sidste 5,5 millioner vil du ikke betale. Hvorfor ikke?

- Det er nogle tekniske og overenskomstmæssige ting, som ligger til grund for det. Ved du hvad, du må tage det med min advokat.

Stig Dahm afviser altså ikke at have fået de mange millioner udbetalt. Ifølge TV 2s oplysninger nægter Stig Dahm at betale, fordi han mener, at sagerne om de sidste 5,5 millioner kroner er forældede.

Konsekvent overfakturering

Som anæstesilæge var Stig Dahms arbejde at lægge patienter i narkose, når de skulle have foretaget et indgreb ved en øre-næse-hals-læge.

Alt efter hvilket indgreb lægen foretog, var der en fast kode, som Stig Dahm skulle indtaste. Eksempelvis er der én kode, som svarer til, at et barn skal have lagt dræn i ørerne, og en anden kode, hvis et barn skal have fjernet polypper. Hver kode giver et fast beløb til narkoselægen. En højere kode betyder flere penge udbetalt.

Ifølge regionerne svindlede han blandt andet ved konsekvent at gå mindst en ydelseskode op, i forhold til hvad han havde krav på. Over ti år er det løbet op i 7,5 millioner kroner, som han ikke skulle have haft udbetalt.

Ekspert: Ingen tvivl

Stig Dahm har altså betalt knap to millioner kroner tilbage. Det er for overfakturering i årene 2017-2019. I sagens dokumenter kan man læse, at Stig Dahm forklarer overfaktureringen med, at han har misforstået overenskomsten.

Den forklaring køber Kent Kristensen, som er professor i sundhedsjura ved Syddansk Universitet, ikke.

- For det første frikender ukendskab til overenskomstens regler ikke en for ansvar. Og for det andet er der meget klare regler i overenskomsten for, hvordan man skal afregne.

- Han er konsekvent gået en ydelse op der, hvor han ikke er berettiget til at gøre det, og så har han konsekvent lagt ydelser sammen, hvor han heller ikke er berettiget til at gøre det. Der er ingen tvivl om, at der er afregnet forkert.

Den strengeste straf

Stig Dahms forklaring blev heller ikke godtaget i det udvalg, som skulle vurdere sagen. Her sidder politikere fra regionerne og repræsentanter for speciallægerne.

Deres dom var, at Stig Dahm havde “fejlafregnet systematisk” og “gjort sig skyldig i grov misligholdelse af overenskomsten”. Derfor fratog udvalget Stig Dahm hans ydernummer – den strengeste straf, de har i værktøjskassen.

- Det er ikke noget, vi gør så tit, men det er selvfølgelig, når der sker store overskridelser af overenskomsten. Altså decideret svindel, som vi ser her, siger Anders Kühnau (S), formand for praksisudvalget i Danske Regioner og dermed politisk ansvarlig for kontrollen af lægernes faktureringer.

Hos Foreningen af Praktiserende Speciallæger så man ingen anden udvej.

- Det er en uacceptabel sag, som vi er nødt til at skride til handling over for. Den her fejlafregning og misbrug af ydelser, der har været i det her konkrete tilfælde, gør, at den her speciallæge ikke kan være med i ydernummersystemet længere, siger foreningens formand, Ann-Louise Reventlow-Mourier.

Stig Dahm: 5,5 millioner handler om “teknik og overenskomst”

Men tilbage står så stadig de 5,5 millioner kroner, som Stig Dahm har overfaktureret i årene 2010-2016. Penge, som Stig Dahm ikke har i sinde at betale tilbage.

Regionerne er dog overbeviste om, at Stig Dahm bevidst har overfaktureret, og efter rådgivning fra et eksternt advokatfirma har regionerne derfor politianmeldt Stig Dahm for bedrageri.

Anders Kühnau (S), formand for Region Midtjylland og for praksisudvalget i Danske Regioner, er politisk ansvarlig for kontrollen af lægernes faktureringssystem. Han gør det klart, at regionerne er klar til i sidste ende at inddrage politiet, når læger overfakturerer.

- Vi går selvfølgelig efter at få hele beløbet betalt tilbage i de tilfælde, hvor det simpelthen er systematiske fejlafregninger, forklarer Anders Kühnau.

Trods gentagne forsøg er det ikke meget, Stig Dahm selv vil sige.

Men du vil ikke fortælle lidt om det? Det virker til at være en sag, der har haft en ret voldsom konsekvens for dig?

- Ja. Nej tak. Ved du hvad, det tror jeg, har alt for store juridiske implikationer. Jeg har rådført mig med min advokat, og han siger, at jeg skal henvise til ham.

TV 2 har flere gange forsøgt at få et interview. Første gang lød meldingen, at hverken Stig Dahm eller hans advokat ønskede at stille op. TV 2 har efterfølgende forelagt blandt andet Kent Kristensens vurdering af sagen for Stig Dahms advokat – det har ikke været muligt at få et svar.

Nordsjællands Politi bekræfter over for TV 2, at de har modtaget en politianmeldelse af Stig Dahm, men de har ikke indledt nogen efterforskning endnu, da sagen “afventer en ledig efterforsker”.

En sag om forurenet oksekød i Korsør kan vise sig at have betydning for hele Danmarks drikkevand.

For lige nu kan farlige kemikalier være ved at sive ned i jorden hundredvis af steder landet over. Giftstofferne bliver i kroppen i mange år og kan være med til at fremkalde kræft, ufrivillig abort og skade immunforsvaret. Det kan også overføres fra gravide kvinder til deres ufødte børn.

Sådan lyder advarslen fra forskningsleder og professor i miljømedicin ved Syddansk Universitet og adjungeret professor ved Harvard University Philippe Grandjean, der er en af verdens førende forskere inden for det stærkt sundhedsskadelige kemikalie PFOS.

- Det her er noget farligt stads, så vi er nødt til at gribe ind, siger han.

Han bliver interviewet i TV 2-programmet 'Kernen', hvor han går i dybden omkring faren ved PFOS, som kemikalierne hedder.

Vandværker finder giftstoffet i hele landet

Det hele startede med en skandale i Korsør, hvor en lokal kogræsserforening i årevis havde spist kød fra køer, der havde græsset på en eng ved Korsør Nor. Engen viste sig at være dybt forurenet af slukningsskum fra den lokale brandskole, og 118 personer blev forgiftet af det forurenede kød.

Derfor er Danmarks drikkevand lige nu ved at blive undersøgt for PFAS-giftstoffer, der er en paraplybetegnelse, som dækker over PFOS og en række andre skadelige fluorstoffer, der er farlige for mennesker og dyr.

Vi har ikke en opgørelse af det samlede forurenings- eller risikobillede fra de identificerede potentielle punktkilder

Rasmus Moes, kontorchef i Vandforsyningen i Miljøstyrelsen

Tidligere i denne uge udkom Danske Vandværker med en foreløbig rapport for undersøgelsen. Indtil videre er giftstofferne fundet i 65 boringer fra 18 vandforsyninger på Sjælland, Fyn og i Jylland.

I 38 af dem overskrider niveauet af giftstofferne den sundhedsskadelige grænse, mens det i de 27 andre foreløbigt ligger under maksimalgrænsen.

Direktør for Danske Vandværker Susan Münster mener, at det er tegn på, at der skal mere fokus på denne type forurening.

- Når der allerede er fundet 38 boringer, hvor grænseværdien er overskredet, er det en udfordring, vi skal være opmærksomme på, sagde Susan Münster den 8. oktober til TV 2 NEWS.

Philippe Grandjean forventer, at mange af de steder, hvor man undersøger grundvandet, i første omgang ikke vil vise høje niveauer af giftstofferne.

Men det betyder ikke, at forureningen ikke kommer på et senere tidspunkt. For det kan tage år, før det kan måles, frygter Grandjean.

- Der kan være mange kilo giftstoffer på vej, som siver i jorden, siger han i 'Kernen'.

For PFOS er vandopløseligt, hvorfor det kan gå ned i jorden, når det eksempelvis regner. Derfor er det vigtigt at blive ved med at undersøge vandet for giftstofferne de steder, myndighederne finder dem, for at sikre, at kemikalierne ikke ryger ud i danskernes vandhaner.

Forurening fundet over 1000 steder

Danske Regioner og Forsvaret har kortlagt 188 brandøvelsespladser, hvor der tidligere har været brugt skum, som har indeholdt PFOS.

Derudover har man noteret 900 industrigrunde, hvor der er blevet fundet et eller flere PFAS-giftstoffer, hvor over halvdelen var PFOS.

I værste fald kan forureningen have kontamineret grundvandet, frygter Philippe Grandjean. Og i så fald kan det vise sig at være meget alvorligt, siger han.

- Det her er et kæmpe internationalt problem. Og spørgsmålet er, om Korsør er et uheldigt tilfælde. Eller om det repræsenterer noget, som måske kan være sket andre steder i landet, lyder det fra professoren.

Af samme årsag har myndighederne bedt 1784 vandværker landet over undersøge drikkevandet, ligesom 145 områder skal granskes nøje for PFOS eller lignende stoffer. Myndighederne vil her lave en vurdering af, om forureningen potentielt kan udgøre en risiko for mennesker.

I værste fald frygter Philippe Grandjean, at vi herhjemme får det, han kalder amerikanske tilstande.

- I USA drikker over 100 millioner mennesker kommunalt drikkevand, som indeholder PFOS og fluorstoffer over det niveau, vi anser for at være acceptabelt. Jeg tror ikke, at der er et bedste fald, siger han.

Har skærpet kvalitetskrav

Miljøstyrelsen har i 2021 nedsat grænsen for, hvor høje niveauer af giftstofferne der må være i jord, drikkevand og overfladevand.

Med de nye kvalitetskriterier betyder det, at det indtil videre er 32 procent af de 900 industrigrunde, hvor giftstofferne blev fundet, der overskrider indholdet i grundvandet.

Kontorchef i Vandforsyningen i Miljøstyrelsen Rasmus Moes siger til TV 2, at myndighederne er i gang med at undersøge omfanget af forureningen, men at der i øjeblikket ikke er et samlet overblik over, hvor stor risikoen er for det danske drikkevand.

- Vi har ikke en opgørelse af det samlede forurenings- eller risikobillede fra de identificerede potentielle punktkilder, siger han.

Rasmus Moes siger, at styrelsen er forberedt på, hvis forureningen skulle vise sig at være meget udbredt. I så fald vil det være op til kommunerne, regionerne og forsvaret at håndtere situationen.

- Drikkevandskravene skal overholdes. Man er nødt til at tage stilling til det i den relevante myndighed, hvis der er en overskridelse. Det betyder i praksis, at man måske skal bore efter en ny vandkilde eller sætte et særligt renseanlæg på, lyder det.

Miljøstyrelsen har igangsat en landsdækkende undersøgelse af grundvandet, hvor man særligt kigger efter giftstofferne. Resultatet af undersøgelsen forventes at være færdigt i første kvartal af 2022.

Hele interviewet med Philippe Grandjean kan ses på TV 2 PLAY.

Rusland har lørdag registreret rekordmange døde med coronavirus på en enkelt dag med 968 dødsfald.

Det oplyser landets sundhedsmyndigheder ifølge The Guardian.

Dermed fortsætter den kedelige tendens, der har set landet sætte nærmest daglige dødsrekorder i løbet af oktober.

Regeringen vil ikke lukke ned

De 968 dødsfald lørdag er cirka 100 flere, end Rusland i gennemsnit registrerede om dagen i slutningen af september. I de 24 timer op til lørdag har landet også registreret over 29.000 nye smittetilfælde.

Ifølge The Guardian bebrejder myndighederne landets lave vaccinationsrate samt spredning af den mere smitsomme Delta-variant for det stigende antal dødsfald.

Ruslands vicepremierminister, Tatiana Golikova, sagde fredag, at 47,8 millioner indbyggere havde fået mindst et stik mod virusset. Det svarer til omkring 33 procent af Ruslands befolkning på 146 millioner.

42,4 millioner eller omkring 29 procent af befolkningen er færdigvaccinerede.

Trods situationen har regeringen i Moskva afvist at lukke landet ned igen. I stedet er det op til de regionale myndigheder at indføre nye restriktioner, hvis de finder det nødvendigt.

I visse dele af landet - inklusive storbyerne Moskva og Sankt Petersborg - fortsætter livet derfor stort set som normalt. Det betyder ifølge The Guardian blandt andet, at de fleste virksomheder holder åbent som sædvanligt, og at krav om mundbind ikke bliver håndvævet.

48. flest dødsfald i verden

Ifølge de russiske myndigheder har landet officielt registreret 215.453 døde under pandemien. Ifølge Ruslands statistikbureau, Rosstat, ligger tallet dog nærmere i omegnen af 418.000.

Årsagen til forskellen er, at de russiske myndigheder kun tæller dødsfald, hvor covid-19 bliver set som den direkte årsag.

Rosstat inkluderer imidlertid også folk, der var smittet med covid-19, men døde af andre årsager, samt folk hvor det ikke kunne bekræftes at covid-19 var skyld i dødsfaldet.

Ses antallet af dødsfald i forhold til Ruslands indbyggertal, er Rusland det land i verden med 48.-flest dødsfald på en liste udarbejdet af statistiksiden Worldometers.

Flere end hver fjerde voksne dansker, som lider af hovedpine en eller flere gange om ugen, har aldrig talt med en læge om problemet.

Det viser en ny national undersøgelse foretaget af Nationalt Videnscenter for Hovedpine blandt 6567 voksne, skriver Politiken.

Helt præcist svarer 28 procent, at de aldrig har haft kontakt med en læge om deres hovedpine.

Formand i Danmarks Patientforening for Hovedpineramte Christian Hansen er ikke overrasket over undersøgelsen, da man i foreningen allerede er klar over omfanget.

Alligevel bekymrer det ham.

- Det er et kæmpe problem. Folk har ikke lyst til at gå til lægen og snakke om det, fordi det bliver negligeret, lyder det fra Christian Hansen.

Mister livskvalitet

Konsekvenserne af at leve et liv med meget hovedpine kan ifølge formanden være omfattende.

Det, de hører fra deres medlemmer, er, at nogle er bange for at miste deres arbejde, fordi de lider af hovedpine.

I det øjeblik hvor hovedpinen bliver hæmmende og forhindrer én i at arbejde, bør man søge læge

Faisal Mohammad Amin, forsker og formand for Dansk Hovedpine Selskab

Desuden går nogle direkte i seng, når de kommer hjem fra arbejde. Noget, der går ud over familieforhold og privatliv.

- Vi har faktisk folk, som ringer ind og fortæller, at de er trætte af at leve, fordi de har hovedpinesmerter, fortæller Christian Hansen.

Han mener, at praktiserende læger mangler viden på området.

- Det er meget kendt, at hvis man lider af hovedpine, får man at vide, at man skal tage en Treo, siger han.

Selvmedicinering er okay, når det løser problemet

Faisal Mohammad Amin forsker i hovedpine og er formand for Dansk Hovedpine Selskab.

Han mener umiddelbart, at der er tale om et højt tal, når han kigger på opgørelsen. Men han påpeger, at man også skal tage højde for, hvor slem hovedpine folk har.

I Danmark anbefaler man at starte med at behandle sin hovedpine med håndkøbsmedicin som eksempelvis Ibuprofen.

- Men i det øjeblik hvor hovedpinen bliver hæmmende og forhindrer én i at arbejde eller have et socialt liv, bør man søge læge, siger Faisal Mohammad Amin.

Han fortæller, at hovedpinen også bliver et problem, hvis man begynder at tage rigtig meget håndkøbsmedicin for at få det bedre. For medicinen kan i sig selv bevirke, at man får mere hovedpine.

- Vi slipper ikke for hovedpine i vores liv

Bolette Friderichsen er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, og hun kan ikke genkende, at de praktiserende læger skulle mangle viden om lidelsen.

Hun mener, problemet kan ligge i, at patienter nævner hovedpine, når de er til konsultation for noget andet. Altså at de ikke får booket en tid, hvor det udelukkende handler om problemer med hovedpine.

- Der er mange ting, patienten kan gøre, og mange ting, lægerne kan gøre, men først og fremmest skal vi i dialog med hinanden, siger hun.

Bolette Friderichsen forklarer, at svær hovedpine kan være et symptom på mange ting. Eksempelvis at man har en forkert arbejdsstilling eller ikke sover ordentligt.

- Hvis man har svær hovedpine, som går ud over ens hverdag, så har man et uløst problem, og det vil vi gerne se på, om vi kan hjælpe med, lyder det.

Hun understreger samtidig, at "vi ikke slipper for hovedpine i vores liv", og at det er normalt at lide af det indimellem.

For at løse udfordringerne med hovedpine mener Christian Hansen fra Danmarks Patientforening for Hovedpineramte, at der skal bedre viden til hos de praktiserende læger.

Samtidig foreslår han, at der skal oprettes flere hovedpinecentre i de enkelte regioner, så patienter med hovedpine hurtigere kan få stillet en diagnose.

Tidligere i år blev USA's strengeste abortlovgivning indført i delstaten Texas til stor debat og forargelse.

For to dage siden blev den så sat midlertidigt på pause, mens den bliver afprøvet ved domstolene. En række abortklinikker slog derfor igen dørene op for kvinderne og udførte aborter efter sjette graviditetsuge – noget, der ellers ifølge den nye lovgivning er strengt forbudt.

Men der skulle ikke gå længe, før lettelsen blev erstattet af frustration.

Den midlertidige pause på abortforbuddet er nemlig netop blevet trukket tilbage igen – kun små 48 timer efter den spredte håb blandt mange af statens kvinder.

"Ekstremt" forbud

Den texanske lovgivning – der er blevet kaldt den mest konservative og restriktive i USA – forbyder abort efter sjette graviditetsuge. Graviditet efter voldtægt og incest ikke er undtaget.

Desuden belønner lovgivningen ganske almindelige mennesker med op til 10.000 dollars – eller knap 65.000 kroner – hvis de lykkes med at sagsøge personer, der har assisteret med aborter efter sjette uge.

USA's præsident, Joe Biden, opfordrede så sent som i sidste uge til, at den strikse lovgivning blev droppet igen. Han har både kaldt abortforbuddet for "ekstremt" og "forfærdeligt" for kvinders rettigheder.

Beslutningen om at sætte forbuddet på pause blev truffet af en føderal dommer, men den har en appeldomstol altså nu valgt at omgøre. Dermed har Texas igen retten på sin side, når det kommer til at håndhæve abortforbuddet.

Næste skridt i sagen sker tirsdag, hvor det amerikanske justitsministerium udkommer med en rapport om netop abortlovgivningen i Texas.

Håb – men også desperation

Hos Whole Woman's Health, der driver fire abortklinikker i delstaten, siger grundlæggeren Amy Hagstrom Miller, at antallet af kvinder, der har henvendt sig til klinikkerne, er steget støt de seneste dage.

- Der er rent faktisk håb fra patienterne og personalets side. Der er også en lille smule desperation i det håb. Folk ved, at den her mulighed kan være meget kortvarig, sagde hun ifølge BBC, netop som abort midlertidigt var blevet lovliggjort igen.

En lang række klinikker har dog undladt at tilbyde hjælp til abort de seneste to dage, fordi de frygter at blive sagsøgt og påkrævet at betale store bøder, hvis de bliver opdaget i at have foretaget aborter.

Politiet har taget vandkanoner i brug i Rom, hvor omkring 10.000 italienere har samlet sig for at demonstrere mod regeringens regler for brug af coronapas.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Politiet siger, at vandkanonerne blev taget i brug, da nogle hundrede demonstranter forsøgte at nå frem til premierministerens kontor.

Italienske medier skriver, at ekstremt højreorienterede grupper har sluttet sig til demonstranterne.

Siden august har der været regler om, at man skal have coronapas for at komme ind på museer, sportsbegivenheder og restauranter.

Reglerne udvides til alle arbejdspladser den 15. oktober. Har man ikke et vaccinepas, kan man blive sendt hjem fra sit job uden løn.

Kalder det afpresning

For at få et coronapas skal man enten være vaccineret, have haft coronavirus eller fremvise en frisk og ren test.

Reglerne er allerede gældende i sundhedssektoren.

Pensionisten Maria Ballarin er blandt demonstranterne, og hun er vred.

- Kriminel og kujonagtig afpresning, kalder hun regeringens krav om et coronapas.

Hun siger, at da regeringen ikke gør det til et krav, at man skal vaccineres, tvinger den arbejdere til selv at tage ansvaret for en vaccine og selv stå med eventuelle konsekvenser.

- Indirekte gør de det til en pligt at blive vaccineret for at have et arbejde, siger hun.

Hjemsendt uden løn

Cosimo, en anden demonstrant, fortæller, at han og hans kone begge er sygeplejersker. De er ikke vaccineret. De har allergiproblemer og er blevet undtaget for vaccine af deres familielæge.

- Men vi blev sendt hjem for to måneder siden, siger han og tilføjer, at de ikke har fået løn.

Stefano, også en demonstrant, er ikke vaccineret og siger, at han bliver nødt til at lade sig teste. Det koster penge.

- Jeg må betale for at gå på arbejde. Det er absurd.

Østrigs kansler, Sebastian Kurz, går af og overlader kanslerposten til Østrigs udenrigsminister, Alexander Schallenberg.

Det siger Kurz ifølge flere medier, blandt andet tyske Bild, på et pressemøde lørdag aften.

- Mit land er vigtigere end jeg selv. Hvad der er brug for nu, er stabile forhold. Jeg har derfor valgt at trække mig, lyder det fra Sebastian Kurz.

Den nu tidligere kansler har meddelt sin afgang efter anklager om korruption rettet mod ham og hans regering.

Han har kunnet se skriften på væggen

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa

Schallenberg, som altså bliver Kurz' efterfølger, har tidligere arbejdet under ham som ansat i det østrigske udenrigsministerium og blev senere selv udenrigsminister.

- Jeg tror, at han har de nødvendige politiske færdigheder, der er brug for, så vi alle kan genopbygge tilliden inden for koalitionspartierne, siger Kurz.

Indrykkede annoncer i avis til gengæld for positiv omtale

Tidligere på ugen meddelte østrigsk politi, at de havde indledt en efterforskning mod kansleren og ni andre personer.

Mistanken går på, at landets finansministerium har indrykket annoncer i en avis til gengæld for positiv omtale af Kurz og hans konservative parti, ÖVP.

Kurz skal have været involveret i sagen fra april 2016 og frem. På daværende tidspunkt var han udenrigsminister.

Anklagemyndigheden har desuden gennemført ransagninger af Kurz' talspersons kontor samt finansministeriet.

Går frem for at blive sparket ud

Tidligere har Kurz i et tv-interview i programmet 'Zeit im Bild 2' afvist at trække sig som kansler på baggrund af anklagerne.

Men nu har den tidligere kansler altså set sig tvunget til at fratræde. Det fortæller Lykke Friis, der er direktør i Tænketanken Europa.

- Han har kunnet se skriften på væggen og har valgt at gå frem for at blive sparket ud, siger hun til TV 2.

Nu træder Kurz til side for at se, om han trods alt kan overleve politisk

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa

Et mistillidsvotum skulle ellers tirsdag have taget stilling til, om han kunne være fortsat som kansler.

- Det, har han vurderet, ville betyde, at han måtte gå af, så nu træder Kurz til side for at se, om han trods alt kan overleve politisk, siger Lykke Friis.

Kurz meddeler lørdag, at han nu sætter sig ned i parlamentet for at være partileder for ÖVP.

Styrket alliance med Danmark

Der findes flere eksempler på, at Østrig og Danmark inden for det seneste år har fået gang i en styrket alliance, på trods af at konservative Kurz umiddelbart ikke deler partilinje med den danske statsminister.

I marts rejste Sebastian Kurz sammen med statsminister Mette Frederiksen (S) til Israel for at tale om coronavacciner.

Og i begyndelsen af februar var begge statsoverhoveder - sammen med Grækenland og Tjekkiet - medunderskrivere på et brev om vaccinerne til EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen.

Brevet advarede om problemer med vaccinen fra Johnson & Johnson.