Da først pigerne i koret begyndte at synge, ænsede Kristian Bertelsen ikke, at lokalet lugtede af lunkne madpakker og sure sko.

Den nedslidte folkeskole fik den augustaften i 2021 et næsten magisk skær over sig, da pigerne slog tonerne til Albertes ‘Lyse nætter’ an.

Kristian Bertelsen fik øjenkontakt med sin 10-årige datter i korets midte. Hun smilede til ham, og han mærkede straks en klump i halsen.

Datteren var blevet optaget i koret få måneder forinden. Selvom Kristian Bertelsen dengang havde været stolt af hende, havde hendes optagelse også været sorgfuld for ham.

For han havde ikke forventet, at han ville leve længe nok til at se sin datter optræde.

Han smilede til hende, mens hun sang sig dybere ind teksten.

Så brød han fuldstændig sammen.

Pludselig kunne Kristian Bertelsen se sig selv i sin datters liv igen. Til hendes konfirmation. Til forældremøder på skolen. Og endda som ham, der en dag skal føre hende op ad kirkegulvet.

- Det blev meget tydeligt for mig, at jeg havde fået en chance mere.

Når 42-årige Kristian Bertelsen siger, at han har fået en chance mere, er det ikke en dramatisk overdrivelse.

De seneste seks måneder har han været igennem flere livsændrende begivenheder, end de fleste oplever på et helt liv.

Han har fået at vide, at han skal dø. Han har sagt farvel til folk, han elsker. Han har forberedt sin egen begravelse. Og midt i det hele aflyst den igen.

For mens han indstillede sig på, at livet var slut, fik han pludselig en overraskende melding.

En scanning viste, at den uhelbredelige kræft, der to måneder forinden havde været tæt på at slå ham ihjel, nu var helt væk.

Mens historien tager form, bliver man overrasket over, at Kristian Bertelsen overhovedet kan rumme at genfortælle den. Men det kan han. Og det gør han.

For han har et håb: Hvis hans fortælling kan være med til at aflive myten om, at kræft er en kamp, der kan vindes eller tabes, er han glad.

Den historie fortæller han her og i Knæk Cancer Showet, som han gæster lørdag 30. oktober.

For det perfekte kræftforløb findes ikke. Og uanset, hvor godt man kommer ud af det, bliver livet aldrig det samme.

For hvordan genoptager man det liv, man troede var slut?

Kan han nogensinde stole på, at endnu en dødsdom ikke lurer om næste hjørne?

Og er de smerter, han pludselig mærker, vidner om, at han skal igennem det hele en gang til?

Det er de spørgsmål, Kristian Bertelsen håber at kunne besvare, da vi en grå oktoberdag møder ham i Vrå, hvor han bor med sin kone og sine tre børn.

Han tager en tår vand, inden han sætter sig ved familiens spisebord og begynder fortællingen om sit sygdomsforløb, der igen og igen har vendt hans liv på hovedet – og som endnu ikke har fået sin afslutning.

Vi springer ind i Kristian Bertelsens historie i april 2021.

Han havde selv henvendt sig til kræftafdelingen på Aalborg Sygehus med smerter i ryggen.

Han var ikke bekymret, men som tidligere kræftpatient var det kutyme for ham at få den slags ting tjekket.

Seks uger forinden havde en scanning vist, at Kristian Bertelsen var kræftfri, så han regnede derfor med, at resultatet ville være det samme den her gang.

Men da lægen ankom fulgt af tre sygeplejersker og bad alle andre forlade stuen, vidste han, at der var noget galt.

Lægen satte sig overfor ham. Hun smilede, og det løb Kristian Bertelsen koldt ned af ryggen.

- Kristian, den gode nyhed er, at det ikke ser ud til, at du bliver lam, sagde hun så.

Kristian Bertelsen mærkede farven forsvinde fra sit ansigt.

For hvis det her var den gode nyhed, hvad var så den dårlige?

Lægen så ham lige i øjnene, mens hun leverede resultaterne.

Kræften var tilbage. Og den var overalt. Organer. Lymfer. Bækken. Knogler i hele kroppen. Fra fødder til kranie. På seks uger var den brudt ud og havde spredt sig til hele Kristian Bertelsens krop.

Det eneste sted, Kristian Bertelsen ikke havde kræft, var i hjernen, og lægen lagde ikke skjul på, at Kristian ikke skulle forvente at blive rask.

- Man ved jo godt, hvor det bærer hen, når de siger, at man skal skynde sig at blive gift, siger han.

Men alligevel ville lægerne gerne starte Kristian Bertelsens behandling op igen.

Hvis de var heldige, kunne en målrettet behandling med piller stoppe udviklingen i kræften, så lægerne efterfølgende kunne forsøge sig med andre behandlingsformer.

Kristian Bertelsen fik i 2018 konstateret modermærkekræft med spredning. Og det var den, der var vendt tilbage, og som lægerne håbede at kunne bremse i at sprede sig yderligere.

Behandlingen var tilpasset netop hans type af kræft. Den angreb de proteiner, der var omkring hans kræftceller og var målrettet netop ham.

Håbet var, at den kunne bremse den voldsomme spredning, der var ved at slå ham ihjel.

Men det så ikke godt ud.

Han spurgte lægen, om de kunne operere. Fjerne det. Tage det ud af hans krop.

- Men Kristian, hvor skulle vi starte? Det er alle steder, lød svaret fra lægen.

Kristian Bertelsen blev svimmel. Mens nogen fik ham over i en hospitalsseng, mærkede han pludselig, hvor syg han var.

Han havde svært ved at gå. Det var hårdt at løfte armene. Hans krop var ved at lukke ned.

Han forstod, at han var heldig, hvis han fik sommeren med.

Og det skulle han fortælle sin familie.

Den tanke slog ham næsten hårdere end selve dødsdommen.

Han skulle fortælle sin 10-årige datter, at hendes far skulle dø. Han skulle forberede sine forældre på, at de skulle begrave deres søn. Og hans kæreste skulle indstille sig på, at hun skulle opdrage deres to sønner alene.

For hvis lægerne havde ret, var det familiens nye virkelighed.

Selvom forløbet ikke endte som forventet, har chokket forandret Kristian Bertelsen for evigt.

De næste uger blev de værste i Kristian Bertelsens liv. Han græd. Han vred sig i angst. Han råbte ud i intetheden.

Hvorfor ham? Hvorfor nu?

- Jeg ville jo bare blive her. Leve.

Men ligeså stille begyndte et andet syn på situationen at trænge sig på.

- Jeg fik det sådan: “Det var det. Jeg er 42, det er alt for tidligt at dø, men det, der har været, har været godt. Rigtig godt faktisk.”

Kristian Bertelsen ville nyde den sidste tid. Han ville kysse sine børn. Skabe minder med familie og venner.

Det fortalte han dem ligeud.

- Jeg fik ligesom sagt, at ja, det er fandme synd for mig, men jeg ville ikke have medynk. Jeg ville have grin og gode oplevelser, og jeg ville have det bedste ud af den tid, der var tilbage.

Derfra gik det stærkt.

På en uge arrangerede Kristian og Rikke Bertelsen deres bryllup. Med ringe, gæster, præst og fotograf. 29. maj gav de hinanden et ja, som for Kristian Bertelsen blev endnu stærkere af, at “til døden jer skiller” var en uomgængelig sandhed for dem.

Men det var ikke det eneste store projekt, Kristian Bertelsen kastede sig over. For når man arrangerer sin sidste tid i livet, kommer man uundgåeligt også til at spekulere over, hvordan man skal herfra.

Så uden egentligt at overveje hvad han lavede, gik Kristian Bertelsen i gang med at planlægge sin egen begravelse.

Det startede med gåture på kirkegården.

- Skal jeg ligge med farmor og farfar? Eller skal jeg være et sted, hvor der også bliver plads til mine forældre, Rikke og mine børn?

Spørgsmålene var mange, men Kristian Bertelsen fik langsomt sat flueben.

Han vidste, hvilke blomster der skulle købes, hvilke sange der skulle synges, og hvilken stemning han ønskede.

- Jeg kan ikke forvente af mine forældre, at de drikker fadøl og spiser pølser, den dag de skal begrave deres barn. Men jeg håber heller ikke, det bliver helt tungt og mørkt, siger han.

Det var den slags planlægning, der holdt Kristian Bertelsen fra at gå helt i stykker.

- Jeg klarede mig ved at være praktisk.

Men det var kun den halve sandhed. For mens han formåede at skabe meningsfulde dage, overtog katastrofetankerne, når han var alene.

- Langt hen ad vejen var det et dobbeltspil, vi kørte, for jeg er jo ikke jubelidiot.

Han tænkte på, om hans børn overhovedet ville kunne huske ham, eller om han ville blive reduceret til et billede på væggen.

Han forestillede sig, at hans kone ville finde en ny mand, der gjorde hende mere lykkelig, end han havde formået.

Han frygtede, at dem, han elskede allermest, ville glemme ham.

Han skammer sig over, at det kom dertil, men selvmordstankerne sneg sig ind i ydertimerne.

Når børnene sov, og arbejdsdagen var slut.

Han tænkte på sin store datter og på, at han aldrig ville komme til at se hende optræde med sit kor eller se hende blive konfirmeret.

Han tænkte på de små drenge på to og fire år, som han ikke ville opleve vokse op.

- De to små ville kigge på billedet på væggen og sige, at der hænger deres far, men de ville ikke ane, hvem jeg var. Det havde jeg det simpelthen så skidt med, siger han.

Selvmordstanker og livsglæde kæmpede en konstant indre kamp de næste måneder.

Men pludselig fik Kristian Bertelsen det bedre. Han begyndte at kunne løfte sine børn igen og havde ikke brug for lige så meget hjælp.

Hans kone lagde også mærke til det.

Men Kristian Bertelsen havde stadig ondt i ryggen, så selvom de troede, at medicinen havde hjulpet, turde de ikke håbe på den store bedring.

To måneder efter Kristian Bertelsen havde indstillet sig på, at det var slut, skulle han scannes for at finde ud af, om det var lykkedes lægerne at stoppe kræftens spredning.

16. juli 2021 troppede Kristian og Rikke Bertelsen op på Aalborg Sygehus for at få svaret.

De satte sig i lokalet. Det var samme læge, som gav ham dødsdommen to måneder tidligere.

Men selvom hun også smilede til ham sidst, var der et andet udtryk i hendes ansigt denne gang.

- Det er væk, Kristian, sagde hun så.

Han blev forvirret. Hvad var væk? Havde de mistet scanningsbillederne? Skulle han have lavet nogle nye? Eller var det papiret med resultaterne, som var forsvundet?

Lægen lagde hånden på Kristian Bertelsens lår. Hun havde tårer i øjnene.

- Vi kan ikke se noget på scanningerne. Alle metastaserne er væk. Du er kræftfri.

Kristian Bertelsen brød sammen i gråd. Han krammede sin kone. Græd mere.

Imens fortalte lægen, at medicinen sommetider har den effekt. Men at det er sjældent, og at de ikke havde forestillet sig, at det ville ske i Kristian Bertelsens tilfælde, fordi kræften var så fremtrædende.

- Det var det vildeste lykkerush og samtidig helt uvirkeligt. Det var jo kun to måneder efter, vi har fået at vide, at “nu dør du”, siger Kristian Bertelsen.

Han fik travlt.

Endnu engang skulle han ringe til sine forældre. Sin lillebror. Sin store datter, som var hos sin mor. De ansatte på den skole, han er leder for. Svigerfamilien.

- Det var helt fantastisk at overlevere den nyhed. Alle græd. Også min far. Det var ubeskriveligt. Euforisk.

Det tog dog ikke mere end et par dage, før euforien lagde sig. Så snart den trådte i baggrunden, begyndte bekymring, mistro og angst at overtage.

De store spørgsmål meldte sig.

For hvordan genoptager man sit liv, når man lige har sagt farvel til det?

- Jeg var hårdt ramt. Min kone var hårdt ramt. For hvad nu? For en uge siden troede vi, jeg skulle dø. Nu var vi tilbage til kontrolscanninger hver tredje måned.

Selvom de talte om den vanskelige situation, havde parret svært ved at komme videre.

- På en måde havde det været nemmere at håndtere, hvis vi havde fået at vide, at det gik i den rigtige retning, og at vi havde et sygdomsforløb på to år forude. For det her føltes så utilregneligt og usikkert, siger han.

De svære følelser blev ikke nemmere af, at Kristian Bertelsen havde svært ved at møde omverdenens forventninger.

Han blev kaldt heldig, men følte sig som verdens mest uheldige menneske. Han blev kaldt stærk, men havde aldrig følt sig mere svag. Han var ked af det, men blev mødt med forventningen om at være lykkelig.

- Selvfølgelig var vi glade. Men vi var også i kæmpe krise. Jeg har stået der, hvor jeg har planlagt, hvordan jeg skulle sige farvel til mine børn. Det er ikke noget, man lige glemmer.

Mens Kristian Bertelsen fortæller, bevæger han sig en del på stolen.

Hvis man nogensinde selv har haft hold i ryggen, vil man med det samme kunne se, at han har ondt.

- Jeg skal nok snart have mere morfin, siger han.

Smerterne kom tilbage midt i september, og Kristian Bertelsen mistænkte med det samme, at der var kræften, der var tilbage.

En scanning i begyndelsen af oktober viste, at han havde ret.

Kræften rører på sig. Scanningen afslørede to mindre metastaser. En i bækkenet og en i ryggen.

- Det er ærgerligt, at det allerede er kommet tilbage, men det er ikke overraskende, at det er sket, siger han.

Han trækker på skuldrene på samme måde, som hvis han netop havde opdaget, at det regnede, så han måtte tage bilen på arbejde i stedet for cyklen.

- Uanset om jeg bliver 100 eller ikke når at fylde 50, kommer jeg formentlig til at dø enten med eller af sygdommen. Så det her bliver uundgåeligt en del af min hverdag resten af livet, forklarer han.

Derfor vil han ikke give kræften plads i hverdagen, før det er højest nødvendigt.

- Vi kan ikke slippe af med de traumer, vores familie har været udsat for, men vi kan leve vores liv, og det skal vi.

Kristian Bertelsen gør sig derfor umage med at fokusere på det gode. At metastaserne er små og behandlingen effektiv. På alt det han kan nu, som han ikke kunne for fire måneder siden.

Han kan invitere venner på middag i næste uge og føle sig sikker på at være i live, når de kommer. Han kan lege med sine små drenge uden at måtte tage en lur bagefter. Han kan glæde sig til at se julekoncerten med datterens kor.

Derudover kan han bruge sin fortælling til at bekæmpe det, han kalder for myten om det perfekte kræftforløb.

- Det vigtigste, jeg har lært, er, at den mand, jeg var, inden jeg fik kræft, han kommer aldrig nogensinde igen.

Anne Mette Feldsted Juhl husker de sidste ord, hun sagde til sin døende far i 2019.

- Hvis du slipper nu, så lover jeg, at jeg klarer den.

For selvom hun havde fået konstateret modermærkekræft for tredje gang, og canceren nu havde spredt sig til lunger, nyrer og lymfeknuder, var der håb forude.

Anne Mette Feldsted Juhl var nemlig blevet indstillet til fire behandlinger med immunterapi – en ny behandlingsform, der skulle få hendes immunforsvar til selv at bekæmpe canceren.

Og behandlingen var en succes.

Immunterapien gjorde Anne Mette Feldsted Juhl alvorligt syg, men i juni 2020 fik hun beskeden om, at hun var kræftfri efter bare én behandling.

Spredningen ventede til, at der var en behandling

Anne Mette Feldsted Juhl, lektor ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Nu håber hun, at hendes historie kan give andre kræftramte og deres pårørende håb. For der er håb, lyder det.

- Der er noget mirakuløst i, at spredningen ventede til, at der var en behandling. Der har selvfølgelig været nogle dårlige og uheldige ting undervejs i mit forløb, men det, der fylder mest, er, at jeg har været så gudsbenådet heldig, fortæller hun til ’Go’ morgen Danmark’.

Immunterapi ændrer immunforsvaret

Benny Vittrup er overlæge på Onkologisk Afdeling på Herlev Hospital, og han har arbejdet med kræft i knap 40 år.

En af de behandlinger, der er kommet til de seneste år, er den behandling, Anne Mette Juhl har modtaget. Immunterapi er en effektiv behandling, der er mindre giftig end kemoterapi, fortæller han.

Behandlingen er et boost af immunforsvaret, forklarer overlægen.

Vores immunforsvar holdes konstant tilbage af en form for "bremseklodser", der sørger for, at immunforsvaret ikke angriber vores krop, men gennem behandlingen kan man tæmme immunforsvaret og fjerne "bremseklodserne" og bruge det som medicinstof, lyder det.

Ud over at fjerne bremseklodserne består behandlingen også af en anden del.

- Samtidig har man fundet ud af, at kræftceller groft sagt har nogle celler rundt om sig, hvor der står "du må ikke spise mig", så det gør immunforsvaret ikke. Det, man så har udviklet, er et antistof, der ændrer skiltet til “du må godt spise mig”, forklarer Benny Vittrup.

Immunforsvaret angreb de raske celler

Det er forskelligt fra patient til patient, om man oplever bivirkninger til behandlingen med immunterapi.

For Anne Mette Feldsted Juhl gik det ikke helt som planlagt.

Efter første behandling måtte lægerne stoppe, da hendes immunforsvar begyndte at angribe de raske celler i kroppen i stedet for kræftcellerne.

Anne Mette Feldsted blev alvorligt syg, og lægerne frygtede, at behandlingen ville gøre hende endnu mere syg, fortæller hun.

- Det var noget angstprovokerende, når nu jeg vidste, at planen var, at jeg skulle have fire omgange, lyder det.

Jeg har lavt stofskifte, jeg tåler ikke fysisk og psykisk stress

Anne Mette Feldsted Juhl, lektor ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

Men selvom immunterapien stoppede efter kun en enkelt behandling, kom der allerede gode nyheder to måneder senere.

- De tog en scanning omkring første januar, og der var kræften på tilbagetog, så der var vi fortrøstningsfulde. Der var patienter før mig, der havde reageret lige så voldsomt på det, og deres cancer var væk, siger Anne Mette Feldsted Juhl.

Kræftfri, men stadig syg

Et halvt år efter den første scanning viste, at kræften var aftagende, blev Anne Mette Feldsted Juhl erklæret kræftfri efter bare en enkelt behandling med immunterapi.

Kræftfri, men ikke rask, understreger hun.

Jeg måtte afbryde min ph.d., fordi jeg kognitivt ikke kan det samme

Anne Mette Feldsted Juhl, lektor ved sygeplejerskeuddannelsen i Vejle

- Jeg har lavt stofskifte, jeg tåler ikke fysisk og psykisk stress. Jeg skal passe på, når jeg får feber, kaster op og så videre, forklarer hun.

Senfølgerne, som Anne Mette Feldsted Juhl lider af, skyldes, at hendes hypofyse og skjoldbruskkirtel blev ødelagt under immunterapien, så i dag er hun medicineret og skal altid have sin medicin på sig.

Arbejdslivet er også ændret for Anne Mette Feldsted Juhl. Til hverdag er hun lektor sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, hvor hun nu er tilbage fuldtid, men hun har måttet lukke et projekt.

- Jeg måtte afbryde min ph.d., fordi jeg kognitivt ikke kan det samme. Jeg er sådan en, der altid gjorde mine ting færdige, så det har været vildt identitetsforstyrrende, fortæller hun.

Føler sig taknemmelig

Selvom hun lever med to kroniske sygdomme, ser Anne Mette Feldsted Juhl sig selv som en succeshistorie, og hun er overvældet af taknemlighed.

Lægerne mener nemlig, at kræften fra 2019 er en spredning fra 2006. Dengang er en lille kræftcelle sluppet forbi kemoterapien, hvorefter den er gået i dvale, indtil den blussede op igen i 2016 og derefter i 2019.

Og Anne Mette Feldsted Juhl er ret sikker på, at hun ikke havde klaret sidste omgang kræft uden immunterapi.

- Jeg føler mig taknemmelig på et højere plan. Nogen har holdt hånden over mig, og så er vores sundhedsvæsen jo fantastisk, slutter hun.

Se interviewet Anne Mette Feldsted Juhl i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Erik Bering, der var manden bag blomsterbutikken Bering House of Flowers i København og kongelig hofleverandør, er død efter kort tids sygdom.

Det oplyser hans bror, Åge Bering, til Ekstra Bladet. Erik Bering døde i weekenden og blev 76 år.

- Han havde været syg i en kort periode med kræft og fik diagnosen for cirka halvanden måned siden.

- Her inden for den seneste uge gik det mere ned ad bakke, og så sov han stille ind, siger Åge Bering til Ekstra Bladet.

Åbnede butik i Gilleleje

Ifølge Ekstra Bladet boede Erik Bering frem til sin død på Møn.

Han trak sig fra Bering House of Flowers i 2003, hvor han lod en medarbejder overtage forretningen.

Erik Bering trak sig dog ikke helt fra blomsterne og åbnede senere en gårdbutik i Gilleleje, men grundet dårligt helbred blev den solgt få år senere.

Ven af kongehuset

Ifølge Ekstra Bladet var Erik Bering gode venner med kongehuset.

Han stod for eksempel for blomsterne, da dronning Margrethe og Prins Henrik i 1992 fejrede sølvbryllup.

Han var også mand for udsmykningen, da dronning Anne-Maries søn, kronprins Pavlos, blev gift med Marie-Chantal i London i 1995.

Erik Bering efterlader sig partneren Gunner Ravn. Han havde ingen børn.

Smittetallene stiger, og konsekvensen kan blive, at børnene skal bøde for, at de voksne ikke vil vaccineres. Sådan lyder det ​fra en skeptisk Allan Randrup Thomsen.

Velkommen til dagens overblik.

SSI’s værste scenarie kan være lavt sat

Dagens coronatal er igen lidt højere end gårsdagens. I dag blev der registreret 1411 nye tilfælde, hvor tallet søndag var 1348.

Det er det højeste smittetal i over ti måneder, men vi har langtfra nået toppen endnu, vurderer Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet

I sidste uge forudså Statens Serum Institut, at der vil være mellem 600 og 3200 nye daglige smittede i midten af november. Men det kommer ifølge Eskild Petersen ikke til at holde. Han kalder det en ”underestimering”.

Ishøj har klart flest smittede per 100.000 indbyggere, og derfor opfordres alle kommunens borgere nu til at blive testet.

Tysk IS-kvinde dømt for forbrydelser i Irak

En 30-årig tysk kvinde er ved en tysk domstol blevet idømt ti ås fængsel for forbrydelser begået i Irak. Kvinden konverterede ifølge tyske medier til islam i 2013 og rejste året efter til Irak for at tilslutte sig Islamisk Stat (IS).

Her holdt hun og hendes mand en kurdisk kvinde og hendes femårige datter som ”husslaver” i den IS-besatte storby Mosul. Ifølge anklageskriftet led datteren ”en frygtelig død af tørst”, efter at manden havde lænket hende ude i solen, mens kvinden intet gjorde for at redde pigen.

På den baggrund fandt retten kvinden ved navn Jennifer Wenisch skyldig i forbrydelser mod menneskeheden i form af slaveri og medvirken til drabet på pigen. Hendes mand, Taha al-Jumailly, er anklaget ved en separat retssag i Frankfurt.

Coronakontrol er ophørt ved grænsen

Det er stadig en god idé for turister at huske passet, når de besøger Danmark. Men coronapasset kan de trygt lade blive i lommen, når de krydser vores grænse.

Fra i dag er politiets særlige coronakontroller ved grænserne nemlig ophævet, som et politisk flertal aftalte for to uger siden.

Indtil i dag har turister udenfor EU skullet have et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i Danmark, men det gælder heller ikke mere.

Grænsekontrollen fortsætter dog som før coronapandemien med stikprøver, men politiet vil altså ikke længere kræve dokumentation for vaccination eller coronatest.

Premierminister i husarrest

Sudans premierminister, Abdalla Hamdok, er sat i husarrest, efter at ukendte militærstyrker natten til i dag stormede hans bolig i hovedstaden Khartoum. Det har Sudans informationsministerium bekræftet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Men han har tilsyneladende ikke tænkt sig at give op uden kamp, for i en erklæring fra ministeriet opfordrede premierministeren alle til at demonstrere, ”indtil dette forsøg på et militærkup er slået ned”.

Stemningen har været anspændt i det nordøstafrikanske land, siden premierminister Abdalla Hamdok i sidste måned meddelte, at regeringen havde afværget et kup fra militærstyrker.

Regeringen vil nedbringe antallet af hjemløse

Antallet af hjemløse i Danmark har de seneste ti år været stigende til omkring 6500. Det tal vil regeringen have sænket markant med et ny hjemløseudspil, som social- og ældreminister Astrid Krag (S) præsenterede i dag.

Regeringen vil blandt andet bruge 680 millioner kroner på at nedsætte huslejen til 3500 kroner i op mod 1700 nye almene boliger.

Der er dog ikke stor jubel hos støttepartiet SF, som frygter, at udspillet er for ”fedtet”. Hos Dansk Folkeparti lyder kritikken, at udspillet mangler forebyggende tiltag.

Den seneste tid har smittetallene været for opadgående, og mandag offentliggjorde Statens Serum Institut (SSI) de højeste smittetal, vi har set i efteråret 2021.

Hvis vi ikke griber ind i den her bølge, har vi flokimmunitet til foråret

Lone Simonsen, epidemiolog på RUC

Lone Simonsen, der forsker i epidemier ved Roskilde Universitet (RUC), forventer, at vi vil se "en ordentlig bølge" i den kommende tid.

- Men den er ikke specielt alvorlig for samfundet og for vaccinerede, fordi de fleste ikke kommer på hospitalet eller dør, siger Lone Simonsen.

For de danskere, der ikke er vaccineret, ser det dog anderledes ud, påpeger hun.

- For dem er det her nok den værste periode i hele epidemien, for den her virus skal nok møde dem i løbet af vinteren, siger Lone Simonsen.

Dyrt købt flokimmunitet

I øjeblikket er incidensen – bekræftede tilfælde pr. 100.000 personer – langt højere for ikkevaccinerede end for vaccinerede. I takt med at smittetallene stiger, vil en stor andel af de ikkevaccinerede ifølge Lone Simonsen blive smittet.

Og så kan vi langt om længe stå med den næsten sagnomspundne flokimmunitet.

- Hvis vi ikke griber ind i epidemiens udvikling, ender vi med flokimmunitet, og så slutter pandemifasen. Jeg tror, at hvis vi ikke griber ind i den her bølge, har vi flokimmunitet til foråret, siger Lone Simonsen.

I skrivende stund er omtrent 75 procent af landets befolkning færdigvaccineret. Hvis tilpas mange ikkevaccinerede bliver smittet i løbet af efterår og vinter, vil så mange danskere til sidst være immune, at sygdommen ikke længere kan sprede sig i samfundet.

Lone Simonsen påpeger imidlertid, at en flokimmunitet, der i høj grad er baseret på folk, der er blevet syge med covid-19, er dyrt købt, fordi det vil koste en del unødvendige dødsfald.

- Det er ikke mærkeligt

Men selv hvis sygdommen får lov til at løbe relativt uhindret løbsk blandt danskere, der ikke har ladet sig vaccinere, er Lone Simonsen ikke udpræget bekymret for resten af befolkningen.

- Vi har en kanonhøj vaccinationsrate for dem over 50, og det gør, at jeg ser efteråret og vinteren fortrøstningsfuldt i øjnene. Jeg har det helt fint med udviklingen lige nu, siger hun.

Lige nu adskiller udviklingen sig jo ikke markant fra tidligere bølger, på trods af at mange er vaccineret denne gang. Hvad lægger du i det?

- Det er ikke mærkeligt, for nu har vi Delta-varianten, og den spreder sig hurtigere end tidligere varianter. Desuden er det ved at blive efterår og vinter, så vi har ikke sæsonfordel mere. Der er heller ikke mange børn, der er vaccineret, siger hun.

Dækningen skal op

I takt med at smittetallene den seneste tid er steget, har tonelejet fra Statens Serum Institut gjort det samme.

Så sent som søndag gjorde konstitueret faglig direktør hos SSI Tyra Grove Krause det klart, at vaccination i øjeblikket er den eneste fornuftige vej frem.

- Gå ned og få vaccinen. Der er stor risiko for at blive smittet lige nu, hvor der er større smittetryk og højere smittetal, end vi har haft i lang tid, så det er vigtigt at få vaccinationsdækningen op, sagde Tyra Grove Krause.

Politiet øger nu patruljeringen i området omkring boligområdet Vejlby Vænge i Aarhus.

Det bekræfter vagtchef Flemming Lau fra Østjyllands Politi over for TV 2.

Så længe der er mennesker i Aarhus, der køber hash og hårde stoffer, så er der nogle, der kommer til at sælge det

Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus

Politiets øgede fokus kommer, efter TV 2 og TV 2 Østjylland søndag med skjulte optagelser kunne dokumentere mistænkelig aktivitet i nærheden af en skole i bydelen Vejlby-Risskov, hvilket skaber utryghed blandt beboerne.

Sammen med den øgede patruljering vil politiet også skærpe sit forebyggende arbejde i området, siger vagtchef Flemming Lau.

Han vil ikke gå i detaljer med, hvor meget patruljeringen øges, men siger, at det sker som et resultat af, at politiet er "blevet gjort opmærksom på", at borgere har følt sig utrygge i området.

Flere gadeplansmedarbejdere på gaden

Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), siger til TV 2, at han har været i kontakt med Østjyllands Politi om sagen.

- Politiet kommer til at øge patruljeringen med uniformerede betjente i område, så vi kan lægge maksimalt pres på dét, jeg tror, man skal være ret naiv, hvis man ikke vurderer til at være narkohandel, siger han til TV 2.

Bundsgaard betragter først og fremmest opgaven med at bekæmpe de mistænkelige aktiviteter som politiets, men påpeger, at Aarhus Kommune har aktiveret et beredskab, så kommunens gadeplansmedarbejdere også vil være mere til stede i området.

- Det, der er vores opgave som kommune, er gennem vores opsøgende indsats og pædagogiske arbejde at sørge for, at unge ikke bliver trukket ind i de her miljøer, siger han.

Borgmester er ikke naiv

Mandag stod flere lokalpolitikere frem med forslag om flere vagter og mere overvågning i Aarhus.

De konservatives borgmesterkandidat, Steen Stavnsbo, foreslår blandt andet over for TV 2 Østjylland at inddrage tryghedsvagter med beføjelser, sådan at de kan blive et supplement til politiet.

Men borgmester Jacob Bundsgaard mener dog, at de nuværende "ressourcer og redskaber" er nok til at få sat ind over for utryghedsskabende aktiviteter.

Han kalder det samtidig naivt, hvis man tror, at man kan sætte en endelig stopper for salg af narkotika.

- Så længe der er mennesker i Aarhus, der køber hash og hårde stoffer, er der nogle, der kommer til at sælge det. Det er et langt, sejt træk at komme til livs, siger han til TV 2.

Konservative Steen Stavnsbo foreslår foruden tryghedsvagter også brug af mere teknologi – eksempelvis droneovervågning. Her henviser Bundsgaard til, at det må være politiets opgave at vurdere nødvendigheden af.

Utryghedsskabende problemer

Beboerne i boligområdet Vejlby Vænge har længe været utrygge og skræmte på grund af de mistænkelige aktiviteter, kunne TV 2 og TV 2 Østjylland fortælle søndag.

En del af de beboere, TV 2 Østjylland har talt med, er bange for, at der er tale om handel med stoffer, når små poser og pengesedler dagligt skifter hænder blandt grupper af unge mænd på en parkeringsplads i Aarhus-bydelen Vejlby-Risskov.

Beboeren Christian bor i området og har ikke set det med egne øjne. Men han oplever grupperne af unges adfærd som truende.

- Alle siger, at vi bare skal anmelde det, men det tør folk ikke, for så er der trusler. Nogle gange er de så grove, at folk flytter, fortalte han søndag til TV 2 Østjylland.

Læs mere om aktiviteterne, som forarger og skræmmer beboerne i området, lige her.

På dagen, hvor Frie Grønne som 14. parti har indsamlet det nødvendige antal stemmer til at blive opstillingsberettiget, kan det virke nådesløst at tale om risikoen for stemmespild.

Ikke desto mindre har netop stemmer på partier, der ikke opnåede valg, påvirket både blå og rød bloks muligheder for magten tidligere.

Oddsene er umiddelbart imod et parti som Frie Grønne

Kenneth Thue Nielsen, valgforsker

Siden folketingsvalget i 1984 er der i alt afgivet 874.717 stemmer på partier, der missede spærregrænsen.

Valgforsker og direktør i analysevirksomheden Methods.dk Kenneth Thue Nielsen har dykket ned i statistikken hos de mange partier, der prøvede, men ikke lykkedes med at blive valgt.

- Hvis vi kigger helt nøgternt på det, har der bare ved de seneste tre folketingsvalg været gjort syv forsøg på at komme ind. Det lykkedes kun for Nye Borgerlige og Alternativet. Oddsene er dermed umiddelbart imod et parti som Frie Grønne. Særligt, når der ved næste folketingsvalg bliver så relativt mange nye muligheder.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Veganerpartiet og Moderaterne er alle klar til næste folketingsvalgs stemmeseddel foruden de ti partier, der opnåede valg i 2019.

Læren fra Enhedslisten

Stemmespild var særligt i 1980'erne et anliggende for venstrefløjen.

Her måtte venstreorienterede partier som Marxistisk-Leninistisk Parti, De Grønne og Humanisterne blandt flere kigge forgæves efter de adgangsgivende to procent af stemmerne valg efter valg.

Tre andre partier, Venstresocialisterne, Socialistisk Arbejderparti og Danmarks Kommunistiske Parti, tog konsekvensen af de mange skuffelser og slog sig sammen i Enhedslisten i 1989.

Siden 1994 har partiet opnået valg hver gang.

- Lektien fra firserne var, at der var en masse røde partier, der i større eller mindre grad mente nogenlunde det samme. Det var først, da de indså, at de var nødt til at slå sig sammen, at det lykkedes med at blive repræsenteret, siger Thue Nielsen.

Figuren nedenunder viser, hvordan partier i rød blok led hårdt under stemmespild i 1980'erne og 1990'erne fra 1987 til 1990.

Blå blok blev først for alvor ramt i 2019, hvor hele 153.923 vælgere måtte se deres stemmer til Stram Kurs, Kristendemokraterne og Klaus Riskær Pedersen blive sat forgæves.

Parlamentarisk pondus og demokratisk duelighed

Kenneth Thue Nielsen ser en risiko for, at partier som Veganerpartiet, Alternativet og Frie Grønne gentager fordums synder, og alle misser spærregrænsen i jagten på at være talerøret for de vælgere, der vægter klima og miljø højt.

En dagsorden, de mere etablerede partier også ønsker at vinde. Der er dog også lyspunkter for Frie Grønne i den direkte duel med Veganerpartiet og Alternativet.

Hele tre medlemmer af Folketinget taler Frie Grønnes sag med mandater i Folketinget i indeværende valgperiode. Udover politisk leder Sikandar Siddique er der tale om Susanne Zimmer og Uffe Elbæk.

I modsætningen hertil er Torsten Gejl alene om at tale Alternativets sag fra Folketingets talerstol med sine berygtede 50 ordførerskaber på Christiansborg, mens Veganerpartiet slet ikke har nogen.

- Det giver en parlamentarisk pondus som de etablerede partier også har, når Frie Grønne har tre i Folketinget. Og udover at de viser "demokratisk duelighed", får de også en meget bedre mulighed for at påvirke den politiske dagsorden og komme i medierne. Så kan de bide sig fast i meningsmålingerne på 1,5 til 2 procent af stemmerne, bliver det spændende for dem, siger Thue Nielsen.

Han tilføjer, at fortidens stemmespild dog altid vil skræmme i baghovedet hos nogle vælgere, når krydset skal sættes.

- Er politikken så markant anderledes, at det er værd at løbe risikoen for, at Frie Grønne ikke kommer ind? Det spørgsmål vil mange vælgere stille sig selv, når det virkelig gælder, siger Thue Nielsen.

Da Frie Grønne først er blevet opstillingsberettiget nu, er der endnu ikke foretaget meningsmålinger, hvor partiet indgår.

Vælgerne får masser af partier at sætte kryds ud for ved næste folketingsvalg.

Som det 14. parti har Frie Grønne indsamlet de påkrævede 20.182 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget. Det viser en opgørelse fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Nu mangler partiet blot at søge om opstillingsberettigelse hos Indenrigsministeriet, som skal godkende, at partiet kan komme på stemmesedlen.

Det forventes at blive en formalitet.

På Christiansborg er politisk leder Sikandar Siddique glad, stolt og utrolig håbefuld over, at "det første store og svære skridt er taget på en lang rejse".

- Vi går med ydmyghed til opgaven om at overbevise befolkningen om vores vision for det næste Danmark, siger lederen af Frie Grønne.

Siddique mener, at den traditionelle venstrefløj har efterladt et politisk vakuum i "deres tur mod midten", som giver Frie Grønne mulighed for at drømme.

Siddique nævner SF og Enhedslisten, der eksempelvis var med i landbrugsaftalen tidligere på måneden sammen med resten af Christiansborgs partier bortset fra Alternativet.

Arven fra Alternativet

Netop Alternativet brød Siddique ud af sammen med Frie Grønnes to andre medlemmer af Folketinget, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer, i marts 2020 efter interne uroligheder i Alternativet.

Han understreger, at det var politik og ikke persongalleriet, der fik ham til at melde sig ud af liste Å.

På det tidspunkt havde Josephine Fock erklæret, at Alternativet skulle indgå i "konstruktive forhandlinger i forhold til realpolitikken".

- For mig var det dengang et spørgsmål om, at man meldte ud, at man ville i dialog og drikke kaffe med statsministeren, siger Sikandar Siddique,

En måned efter udmeldelsen af Alternativet præsenterede Siddique Frie Grønne, og så gik indsamlingen af vælgererklæringer i gang.

- I har noget at frygte

Siddique bedyrer, at der skam er forskel på Frie Grønne og Alternativet - og de nye såvel som gamle partier, der kunne bejle til samme vælgerskare som Veganerpartiet og Enhedslisten.

- Alternativet har aldrig defineret sig som et venstrefløjsparti. Det gør vi. Veganerparti har aldrig forholdt sig til de frie markedskræfter. Det gør vi. Og for mig at se er det afgørende, at vi har det ideologiske, anti-kapitalistiske udgangspunkt, siger Siddique.

Samtidig er han overbevist om, at flere minoritetsborgere kan mobiliseres.

- De har efter min mening manglet en stemme i alt for lang tid i dansk politik. Vi vil være partiet, der taler imod Inger Støjbergs og Pia Kjærsgaards inhumane politik, siger Siddique.

Han anerkender, at kampen for at komme i Folketinget bliver tough, og at der er en risiko for stemmespild.

Derfor vil han også fremlægge et forslag i Folketinget om, at man kan indgå i valgforbund ved folketingsvalg, som man i dag kender det fra kommunalvalg.

Frie Grønne har slået sig op på at være "Danmarks klimaansvarlige og antiracistiske parti", og har en erklæret "solidarisk anarkistisk tilgang" til livet.

Og da Sikandar Siddique præsenterede Frie Grønne, lovede han, at partiet ville rykke ved det etablerede.

- Frie Grønne er et frontalangreb på status quo. På de store virksomheder, der udleder alt, alt for meget CO2. På bankerne, der snyder og bedrager. På de, der ødelægger vores natur. På de, der undertrykker og er racistiske. På de, der bliver rigere og rigere på bekostning af vores børn og børnebørns fremtid. Til alle jer vil jeg bare sige: I har noget at frygte, lød det dengang.

Overfuset på åbningsdag

Siden Frie Grønne blev stiftet, har Sikandar Siddique ad flere omgange tiltrukket sig mediernes opmærksomhed.

Senest blev han verbalt angrebet af en mand ved Folketingets åbning tidligere på måneden.

En mand iført en T-shirt med teksten "Fuck islam" antastede Siddique, der har pakistanske rødder, mens han kom gående ud fra Christiansborg med sin mor og 82-årige far, som måtte støtte sig til en rollator.

Episoden fik politikere på tværs af partiskel til at tage afstand fra overfaldet.

I marts klagede Siddique over Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard under en debat i Folketinget, hvor han mente, at hun forskelsbehandlede ham ved at irettesætte ham for hans udsagn på Folketingets talerstol, men ikke gjorde det samme ved sine partifæller fra Dansk Folkeparti.

En klage, der efterfølgende blev afvist af Folketingets Præsidium.

Og så skabte Siddique opstandelse blandt flere folketingsmedlemmer ved åbningsdebatten i 2020, da han sagde, at der var "demokratisk apartheid" i Danmark.

Det skete med henvisning til, at mange udlændinge ikke har fået statsborgerskab. Derfor kan de ikke stemme ved danske valg.

Afhoppere fra Alternativet

Ud over de tre tidligere afhoppere fra Alternativet, der i dag udgør Frie Grønnes folketingsgruppe, er tidligere kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Niko Grünfeld en af hovedkræfterne i Frie Grønne.

Frie Grønne stiller ikke op ved årets kommunalvalg, da partiet ikke har de økonomiske og organisatoriske muskler til at drive en kommunal valgkamp.

Det næste folketingsvalg skal senest afholdes i juni 2023.

Selvom 14 partier på stemmesedlen ved næste folketingsvalg lyder af meget, er det ikke rekord.

Ved Folketingsvalget i 1987 var der hele 16 partier opstillet - blandt andet et med navnet "De Grønne" - der ikke opnåede valg.