Smittetallene stiger, og konsekvensen kan blive, at børnene skal bøde for, at de voksne ikke vil vaccineres. Sådan lyder det ​fra en skeptisk Allan Randrup Thomsen.

Velkommen til dagens overblik.

Dagens coronatal er igen lidt højere end gårsdagens. I dag blev der registreret 1411 nye tilfælde, hvor tallet søndag var 1348.

Det er det højeste smittetal i over ti måneder, men vi har langtfra nået toppen endnu, vurderer Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet

I sidste uge forudså Statens Serum Institut, at der vil være mellem 600 og 3200 nye daglige smittede i midten af november. Men det kommer ifølge Eskild Petersen ikke til at holde. Han kalder det en ”underestimering”.

Ishøj har klart flest smittede per 100.000 indbyggere, og derfor opfordres alle kommunens borgere nu til at blive testet.

En 30-årig tysk kvinde er ved en tysk domstol blevet idømt ti ås fængsel for forbrydelser begået i Irak. Kvinden konverterede ifølge tyske medier til islam i 2013 og rejste året efter til Irak for at tilslutte sig Islamisk Stat (IS).

Her holdt hun og hendes mand en kurdisk kvinde og hendes femårige datter som ”husslaver” i den IS-besatte storby Mosul. Ifølge anklageskriftet led datteren ”en frygtelig død af tørst”, efter at manden havde lænket hende ude i solen, mens kvinden intet gjorde for at redde pigen.

På den baggrund fandt retten kvinden ved navn Jennifer Wenisch skyldig i forbrydelser mod menneskeheden i form af slaveri og medvirken til drabet på pigen. Hendes mand, Taha al-Jumailly, er anklaget ved en separat retssag i Frankfurt.

Det er stadig en god idé for turister at huske passet, når de besøger Danmark. Men coronapasset kan de trygt lade blive i lommen, når de krydser vores grænse.

Fra i dag er politiets særlige coronakontroller ved grænserne nemlig ophævet, som et politisk flertal aftalte for to uger siden.

Indtil i dag har turister udenfor EU skullet have et anerkendelsesværdigt formål for at rejse ind i Danmark, men det gælder heller ikke mere.

Grænsekontrollen fortsætter dog som før coronapandemien med stikprøver, men politiet vil altså ikke længere kræve dokumentation for vaccination eller coronatest.

Sudans premierminister, Abdalla Hamdok, er sat i husarrest, efter at ukendte militærstyrker natten til i dag stormede hans bolig i hovedstaden Khartoum. Det har Sudans informationsministerium bekræftet ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Men han har tilsyneladende ikke tænkt sig at give op uden kamp, for i en erklæring fra ministeriet opfordrede premierministeren alle til at demonstrere, ”indtil dette forsøg på et militærkup er slået ned”.

Stemningen har været anspændt i det nordøstafrikanske land, siden premierminister Abdalla Hamdok i sidste måned meddelte, at regeringen havde afværget et kup fra militærstyrker.

Antallet af hjemløse i Danmark har de seneste ti år været stigende til omkring 6500. Det tal vil regeringen have sænket markant med et ny hjemløseudspil, som social- og ældreminister Astrid Krag (S) præsenterede i dag.

Regeringen vil blandt andet bruge 680 millioner kroner på at nedsætte huslejen til 3500 kroner i op mod 1700 nye almene boliger.

Der er dog ikke stor jubel hos støttepartiet SF, som frygter, at udspillet er for ”fedtet”. Hos Dansk Folkeparti lyder kritikken, at udspillet mangler forebyggende tiltag.

Den seneste tid har smittetallene været for opadgående, og mandag offentliggjorde Statens Serum Institut (SSI) de højeste smittetal, vi har set i efteråret 2021.

Hvis vi ikke griber ind i den her bølge, har vi flokimmunitet til foråret

Lone Simonsen, der forsker i epidemier ved Roskilde Universitet (RUC), forventer, at vi vil se "en ordentlig bølge" i den kommende tid.

- Men den er ikke specielt alvorlig for samfundet og for vaccinerede, fordi de fleste ikke kommer på hospitalet eller dør, siger Lone Simonsen.

For de danskere, der ikke er vaccineret, ser det dog anderledes ud, påpeger hun.

- For dem er det her nok den værste periode i hele epidemien, for den her virus skal nok møde dem i løbet af vinteren, siger Lone Simonsen.

I øjeblikket er incidensen – bekræftede tilfælde pr. 100.000 personer – langt højere for ikkevaccinerede end for vaccinerede. I takt med at smittetallene stiger, vil en stor andel af de ikkevaccinerede ifølge Lone Simonsen blive smittet.

Og så kan vi langt om længe stå med den næsten sagnomspundne flokimmunitet.

- Hvis vi ikke griber ind i epidemiens udvikling, ender vi med flokimmunitet, og så slutter pandemifasen. Jeg tror, at hvis vi ikke griber ind i den her bølge, har vi flokimmunitet til foråret, siger Lone Simonsen.

I skrivende stund er omtrent 75 procent af landets befolkning færdigvaccineret. Hvis tilpas mange ikkevaccinerede bliver smittet i løbet af efterår og vinter, vil så mange danskere til sidst være immune, at sygdommen ikke længere kan sprede sig i samfundet.

Lone Simonsen påpeger imidlertid, at en flokimmunitet, der i høj grad er baseret på folk, der er blevet syge med covid-19, er dyrt købt, fordi det vil koste en del unødvendige dødsfald.

Men selv hvis sygdommen får lov til at løbe relativt uhindret løbsk blandt danskere, der ikke har ladet sig vaccinere, er Lone Simonsen ikke udpræget bekymret for resten af befolkningen.

- Vi har en kanonhøj vaccinationsrate for dem over 50, og det gør, at jeg ser efteråret og vinteren fortrøstningsfuldt i øjnene. Jeg har det helt fint med udviklingen lige nu, siger hun.

Lige nu adskiller udviklingen sig jo ikke markant fra tidligere bølger, på trods af at mange er vaccineret denne gang. Hvad lægger du i det?

- Det er ikke mærkeligt, for nu har vi Delta-varianten, og den spreder sig hurtigere end tidligere varianter. Desuden er det ved at blive efterår og vinter, så vi har ikke sæsonfordel mere. Der er heller ikke mange børn, der er vaccineret, siger hun.

I takt med at smittetallene den seneste tid er steget, har tonelejet fra Statens Serum Institut gjort det samme.

Så sent som søndag gjorde konstitueret faglig direktør hos SSI Tyra Grove Krause det klart, at vaccination i øjeblikket er den eneste fornuftige vej frem.

- Gå ned og få vaccinen. Der er stor risiko for at blive smittet lige nu, hvor der er større smittetryk og højere smittetal, end vi har haft i lang tid, så det er vigtigt at få vaccinationsdækningen op, sagde Tyra Grove Krause.

Politiet øger nu patruljeringen i området omkring boligområdet Vejlby Vænge i Aarhus.

Det bekræfter vagtchef Flemming Lau fra Østjyllands Politi over for TV 2.

Så længe der er mennesker i Aarhus, der køber hash og hårde stoffer, så er der nogle, der kommer til at sælge det

Politiets øgede fokus kommer, efter TV 2 og TV 2 Østjylland søndag med skjulte optagelser kunne dokumentere mistænkelig aktivitet i nærheden af en skole i bydelen Vejlby-Risskov, hvilket skaber utryghed blandt beboerne.

Sammen med den øgede patruljering vil politiet også skærpe sit forebyggende arbejde i området, siger vagtchef Flemming Lau.

Han vil ikke gå i detaljer med, hvor meget patruljeringen øges, men siger, at det sker som et resultat af, at politiet er "blevet gjort opmærksom på", at borgere har følt sig utrygge i området.

Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S), siger til TV 2, at han har været i kontakt med Østjyllands Politi om sagen.

- Politiet kommer til at øge patruljeringen med uniformerede betjente i område, så vi kan lægge maksimalt pres på dét, jeg tror, man skal være ret naiv, hvis man ikke vurderer til at være narkohandel, siger han til TV 2.

Bundsgaard betragter først og fremmest opgaven med at bekæmpe de mistænkelige aktiviteter som politiets, men påpeger, at Aarhus Kommune har aktiveret et beredskab, så kommunens gadeplansmedarbejdere også vil være mere til stede i området.

- Det, der er vores opgave som kommune, er gennem vores opsøgende indsats og pædagogiske arbejde at sørge for, at unge ikke bliver trukket ind i de her miljøer, siger han.

Mandag stod flere lokalpolitikere frem med forslag om flere vagter og mere overvågning i Aarhus.

De konservatives borgmesterkandidat, Steen Stavnsbo, foreslår blandt andet over for TV 2 Østjylland at inddrage tryghedsvagter med beføjelser, sådan at de kan blive et supplement til politiet.

Men borgmester Jacob Bundsgaard mener dog, at de nuværende "ressourcer og redskaber" er nok til at få sat ind over for utryghedsskabende aktiviteter.

Han kalder det samtidig naivt, hvis man tror, at man kan sætte en endelig stopper for salg af narkotika.

- Så længe der er mennesker i Aarhus, der køber hash og hårde stoffer, er der nogle, der kommer til at sælge det. Det er et langt, sejt træk at komme til livs, siger han til TV 2.

Konservative Steen Stavnsbo foreslår foruden tryghedsvagter også brug af mere teknologi – eksempelvis droneovervågning. Her henviser Bundsgaard til, at det må være politiets opgave at vurdere nødvendigheden af.

Beboerne i boligområdet Vejlby Vænge har længe været utrygge og skræmte på grund af de mistænkelige aktiviteter, kunne TV 2 og TV 2 Østjylland fortælle søndag.

En del af de beboere, TV 2 Østjylland har talt med, er bange for, at der er tale om handel med stoffer, når små poser og pengesedler dagligt skifter hænder blandt grupper af unge mænd på en parkeringsplads i Aarhus-bydelen Vejlby-Risskov.

Beboeren Christian bor i området og har ikke set det med egne øjne. Men han oplever grupperne af unges adfærd som truende.

- Alle siger, at vi bare skal anmelde det, men det tør folk ikke, for så er der trusler. Nogle gange er de så grove, at folk flytter, fortalte han søndag til TV 2 Østjylland.

Læs mere om aktiviteterne, som forarger og skræmmer beboerne i området, lige her.

På dagen, hvor Frie Grønne som 14. parti har indsamlet det nødvendige antal stemmer til at blive opstillingsberettiget, kan det virke nådesløst at tale om risikoen for stemmespild.

Ikke desto mindre har netop stemmer på partier, der ikke opnåede valg, påvirket både blå og rød bloks muligheder for magten tidligere.

Oddsene er umiddelbart imod et parti som Frie Grønne

Siden folketingsvalget i 1984 er der i alt afgivet 874.717 stemmer på partier, der missede spærregrænsen.

Valgforsker og direktør i analysevirksomheden Methods.dk Kenneth Thue Nielsen har dykket ned i statistikken hos de mange partier, der prøvede, men ikke lykkedes med at blive valgt.

- Hvis vi kigger helt nøgternt på det, har der bare ved de seneste tre folketingsvalg været gjort syv forsøg på at komme ind. Det lykkedes kun for Nye Borgerlige og Alternativet. Oddsene er dermed umiddelbart imod et parti som Frie Grønne. Særligt, når der ved næste folketingsvalg bliver så relativt mange nye muligheder.

Frie Grønne, Kristendemokraterne, Veganerpartiet og Moderaterne er alle klar til næste folketingsvalgs stemmeseddel foruden de ti partier, der opnåede valg i 2019.

Stemmespild var særligt i 1980'erne et anliggende for venstrefløjen.

Her måtte venstreorienterede partier som Marxistisk-Leninistisk Parti, De Grønne og Humanisterne blandt flere kigge forgæves efter de adgangsgivende to procent af stemmerne valg efter valg.

Tre andre partier, Venstresocialisterne, Socialistisk Arbejderparti og Danmarks Kommunistiske Parti, tog konsekvensen af de mange skuffelser og slog sig sammen i Enhedslisten i 1989.

Siden 1994 har partiet opnået valg hver gang.

- Lektien fra firserne var, at der var en masse røde partier, der i større eller mindre grad mente nogenlunde det samme. Det var først, da de indså, at de var nødt til at slå sig sammen, at det lykkedes med at blive repræsenteret, siger Thue Nielsen.

Figuren nedenunder viser, hvordan partier i rød blok led hårdt under stemmespild i 1980'erne og 1990'erne fra 1987 til 1990.

Blå blok blev først for alvor ramt i 2019, hvor hele 153.923 vælgere måtte se deres stemmer til Stram Kurs, Kristendemokraterne og Klaus Riskær Pedersen blive sat forgæves.

Kenneth Thue Nielsen ser en risiko for, at partier som Veganerpartiet, Alternativet og Frie Grønne gentager fordums synder, og alle misser spærregrænsen i jagten på at være talerøret for de vælgere, der vægter klima og miljø højt.

En dagsorden, de mere etablerede partier også ønsker at vinde. Der er dog også lyspunkter for Frie Grønne i den direkte duel med Veganerpartiet og Alternativet.

Hele tre medlemmer af Folketinget taler Frie Grønnes sag med mandater i Folketinget i indeværende valgperiode. Udover politisk leder Sikandar Siddique er der tale om Susanne Zimmer og Uffe Elbæk.

I modsætningen hertil er Torsten Gejl alene om at tale Alternativets sag fra Folketingets talerstol med sine berygtede 50 ordførerskaber på Christiansborg, mens Veganerpartiet slet ikke har nogen.

- Det giver en parlamentarisk pondus som de etablerede partier også har, når Frie Grønne har tre i Folketinget. Og udover at de viser "demokratisk duelighed", får de også en meget bedre mulighed for at påvirke den politiske dagsorden og komme i medierne. Så kan de bide sig fast i meningsmålingerne på 1,5 til 2 procent af stemmerne, bliver det spændende for dem, siger Thue Nielsen.

Han tilføjer, at fortidens stemmespild dog altid vil skræmme i baghovedet hos nogle vælgere, når krydset skal sættes.

- Er politikken så markant anderledes, at det er værd at løbe risikoen for, at Frie Grønne ikke kommer ind? Det spørgsmål vil mange vælgere stille sig selv, når det virkelig gælder, siger Thue Nielsen.

Da Frie Grønne først er blevet opstillingsberettiget nu, er der endnu ikke foretaget meningsmålinger, hvor partiet indgår.

Vælgerne får masser af partier at sætte kryds ud for ved næste folketingsvalg.

Som det 14. parti har Frie Grønne indsamlet de påkrævede 20.182 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget. Det viser en opgørelse fra Indenrigs- og Boligministeriet.

Nu mangler partiet blot at søge om opstillingsberettigelse hos Indenrigsministeriet, som skal godkende, at partiet kan komme på stemmesedlen.

Det forventes at blive en formalitet.

På Christiansborg er politisk leder Sikandar Siddique glad, stolt og utrolig håbefuld over, at "det første store og svære skridt er taget på en lang rejse".

- Vi går med ydmyghed til opgaven om at overbevise befolkningen om vores vision for det næste Danmark, siger lederen af Frie Grønne.

Siddique mener, at den traditionelle venstrefløj har efterladt et politisk vakuum i "deres tur mod midten", som giver Frie Grønne mulighed for at drømme.

Siddique nævner SF og Enhedslisten, der eksempelvis var med i landbrugsaftalen tidligere på måneden sammen med resten af Christiansborgs partier bortset fra Alternativet.

Netop Alternativet brød Siddique ud af sammen med Frie Grønnes to andre medlemmer af Folketinget, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer, i marts 2020 efter interne uroligheder i Alternativet.

Han understreger, at det var politik og ikke persongalleriet, der fik ham til at melde sig ud af liste Å.

På det tidspunkt havde Josephine Fock erklæret, at Alternativet skulle indgå i "konstruktive forhandlinger i forhold til realpolitikken".

- For mig var det dengang et spørgsmål om, at man meldte ud, at man ville i dialog og drikke kaffe med statsministeren, siger Sikandar Siddique,

En måned efter udmeldelsen af Alternativet præsenterede Siddique Frie Grønne, og så gik indsamlingen af vælgererklæringer i gang.

Siddique bedyrer, at der skam er forskel på Frie Grønne og Alternativet - og de nye såvel som gamle partier, der kunne bejle til samme vælgerskare som Veganerpartiet og Enhedslisten.

- Alternativet har aldrig defineret sig som et venstrefløjsparti. Det gør vi. Veganerparti har aldrig forholdt sig til de frie markedskræfter. Det gør vi. Og for mig at se er det afgørende, at vi har det ideologiske, anti-kapitalistiske udgangspunkt, siger Siddique.

Samtidig er han overbevist om, at flere minoritetsborgere kan mobiliseres.

- De har efter min mening manglet en stemme i alt for lang tid i dansk politik. Vi vil være partiet, der taler imod Inger Støjbergs og Pia Kjærsgaards inhumane politik, siger Siddique.

Han anerkender, at kampen for at komme i Folketinget bliver tough, og at der er en risiko for stemmespild.

Derfor vil han også fremlægge et forslag i Folketinget om, at man kan indgå i valgforbund ved folketingsvalg, som man i dag kender det fra kommunalvalg.

Frie Grønne har slået sig op på at være "Danmarks klimaansvarlige og antiracistiske parti", og har en erklæret "solidarisk anarkistisk tilgang" til livet.

Og da Sikandar Siddique præsenterede Frie Grønne, lovede han, at partiet ville rykke ved det etablerede.

- Frie Grønne er et frontalangreb på status quo. På de store virksomheder, der udleder alt, alt for meget CO2. På bankerne, der snyder og bedrager. På de, der ødelægger vores natur. På de, der undertrykker og er racistiske. På de, der bliver rigere og rigere på bekostning af vores børn og børnebørns fremtid. Til alle jer vil jeg bare sige: I har noget at frygte, lød det dengang.

Siden Frie Grønne blev stiftet, har Sikandar Siddique ad flere omgange tiltrukket sig mediernes opmærksomhed.

Senest blev han verbalt angrebet af en mand ved Folketingets åbning tidligere på måneden.

En mand iført en T-shirt med teksten "Fuck islam" antastede Siddique, der har pakistanske rødder, mens han kom gående ud fra Christiansborg med sin mor og 82-årige far, som måtte støtte sig til en rollator.

Episoden fik politikere på tværs af partiskel til at tage afstand fra overfaldet.

I marts klagede Siddique over Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard under en debat i Folketinget, hvor han mente, at hun forskelsbehandlede ham ved at irettesætte ham for hans udsagn på Folketingets talerstol, men ikke gjorde det samme ved sine partifæller fra Dansk Folkeparti.

En klage, der efterfølgende blev afvist af Folketingets Præsidium.

Og så skabte Siddique opstandelse blandt flere folketingsmedlemmer ved åbningsdebatten i 2020, da han sagde, at der var "demokratisk apartheid" i Danmark.

Det skete med henvisning til, at mange udlændinge ikke har fået statsborgerskab. Derfor kan de ikke stemme ved danske valg.

Ud over de tre tidligere afhoppere fra Alternativet, der i dag udgør Frie Grønnes folketingsgruppe, er tidligere kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune Niko Grünfeld en af hovedkræfterne i Frie Grønne.

Frie Grønne stiller ikke op ved årets kommunalvalg, da partiet ikke har de økonomiske og organisatoriske muskler til at drive en kommunal valgkamp.

Det næste folketingsvalg skal senest afholdes i juni 2023.

Selvom 14 partier på stemmesedlen ved næste folketingsvalg lyder af meget, er det ikke rekord.

Ved Folketingsvalget i 1987 var der hele 16 partier opstillet - blandt andet et med navnet "De Grønne" - der ikke opnåede valg.

Der bliver nu grebet ind mod stigende smitte i Ishøj Kommune.

Alle borgere i kommunen opfordres således til at blive testet, og fra tirsdag rykker Region Hovedstaden ind med yderligere testkapacitet for at bistå den opgave.

Det fortæller kommunens borgmester Ole Bjørstorp efter at have afholdt et møde med Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Det er alvorlige tiltag, men det er nødvendigt, fordi vi skal have det her incidenstal betydeligt ned. Så må vi finde de kradse midler frem, siger han til TV 2.

Der bliver også sat ind med restriktioner i skoler og daginstitutioner. Her kommer der krav om, at børnene ikke må blandes på tværs af stuer og klasser.

Ole Bjørstorp fortæller, at kommunen også havde et ønske om få hjemmel til at sende klasser hjem. Det landede der dog ikke en aftale om.

- Der var ikke en total afvisning, men det kan bare ikke lade sig gøre i dag eller i morgen, siger han til TV 2.

Fordi coronavirus ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom, er der ikke klare retningslinjer for, hvornår klasser skal hjemsendes. Det er derimod Styrelsen for Patientsikkerhed, der foretager en individuel vurdering og træffer en beslutning.

De seneste syv dage har der været 136 smittetilfælde i Ishøj Kommune.

Det svarer til en incidens - antal smittede per 100.000 indbyggere - på 590, hvilket er det klart højeste i Danmark. På landsplan er tallet 138, viser tal fra Statens Serum Institut.

Samtidig har kommunen en lav vaccinationstilslutning på 62,1 procent, til sammenligningen er det 75 procent på landsplan.

Det tal er Ole Bjørstorp ikke tilfreds med.

- Vi er nødt til at få flere vaccineret, det er simpelthen for få. Specielt i de yngre grupper skal der vaccineres flere, siger han.

Coronasmitten stiger atter i Danmark, og flere kommuner har nået et niveau, der for få måneder siden ville have medført nedlukninger.

Men fordi corona ikke længere betragtes som en samfundskritisk sygdom, er der reelt meget få værktøjer tilbage i kassen.

En af de eneste muligheder er at indføre restriktioner i grundskoler og dagtilbud. Men det er på ingen måder ønskværdigt, lyder det fra professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen.

- Det går ud over børnenes trivsel og læring. Desuden løser det overhovedet ikke problemet, siger han til TV 2.

Allan Randrup mener i stedet, at der bør gøres mere for at få den voksne del af befolkningen vaccineret.

Børnene skal ikke bøde for, at de voksne ikke vil vaccineres

Ishøj er en af de kommuner, hvor der indføres restriktioner i daginstitutioner og skoler. Her må børn eksempelvis ikke længere blandes på tværs af stuer og klasser.

Det blev besluttet på et møde mandag mellem repræsentanter fra kommunen og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Borgmesteren Ole Bjørstorp oplyste til TV 2, at kommunen desuden arbejder på at få tilladelse til at hjemsende klasser for at komme smitten til livs.

De seneste syv dage, har der været 136 smittetilfælde i kommunen. Det svarer til en incidens – antal smittede per 100.000 indbyggere – på 590.

Hvis tallet er over 500, anbefaler Sundhedsministeriet, at der indføres en række tiltag. Blandt andet at klasser holdes adskilt, at afhentning foregår udendørs, og at børn over 12 bliver testet to gange ugentligt, hvis de ikke er vaccineret.

Derudover har Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at pålægge skoler og daginstitutioner at lukke.

Det er endnu ikke sket nogen steder i landet, siden modellen for automatiske nedlukninger blev afskaffet 1. september. Dog er flere klasser blevet sendt hjem løbende på grund af smitteudbrud.

Generelt har børn og unge været hårdt ramt af restriktioner under pandemien. Blandet andet var skolerne lukket i månedsvis, hvilket gik ud over både det faglige og sociale.

Netop derfor ærgrer det Allan Randrup, at den høje smitte i Ishøj skal ramme børnene.

- Jeg synes ikke, det er det rigtige sted at sætte ind. Børnene skal ikke bøde for, at de voksne ikke vil vaccineres, siger han.

Professoren uddyber, at børn ikke bliver særligt syge af coronavirus, og at de med tiden skal smittes alligevel for at opbygge et naturligt immunforsvar. Derfor er det ikke dem, der skal skærmes, men deres forældre og bedsteforældre, som risikerer at blive alvorligt syge.

Og det gøres, ved at flere lader sig vaccinere.

- Det er den eneste måde at inddæmme smitten på, uden at det har for store omkostninger for nogle bestemte grupper, for eksempel børn, siger han.

Ishøj er en af de kommuner, som har den laveste vaccinationstilslutning. 62 procent af indbyggerne i kommunen er færdigvaccineret – til sammenligning er det 75 procent på landsplan.

Antallet af daglige registrerede smittede med coronavirus har været støt stigende gennem oktober, og søndag lød tallet på 1349.

Det er det højeste smittetal i mere end ti måneder, men ifølge Eskild Petersen, der er professor i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet, har vi langtfra set toppen endnu.

Så begynder vi at nærme os der, hvor det bliver en belastning for sygehusvæsenet

Den konklusion når han blandt andet ved at se på, hvordan smittekurven i Storbritannien har set ud, siden landet kastede alle restriktioner over bord i juli måned.

- Der har man et smittetal, som omregnet til danske forhold svarer til cirka 4000 nye smittede hver dag, siger Eskild Petersen.

Desuden, påpeger han, følger de nuværende smittetal en kurve, der peger over de værste scenarier, som Statens Serum Institut (SSI) har stillet op.

For mindre end en uge siden udgav SSI nemlig et notat, hvori instituttet forudså mellem 600 og 3200 daglige smittede i midten af november.

- Jeg mener, at når man ser på SSI’s tal, er det en underestimering. De har selv plottet smittetallene ind i en graf, og den ligger over det øverste estimat. Så jeg tror, at deres modellering med 3200 daglige smittede om fire uger er for lavt, siger Eskild Petersen.

Eskild Petersens udmelding kommer i kølvandet på, at Tyra Grove Krause, der er konstitueret faglig direktør ved Statens Serum Institut, søndag gav udtryk for, at mange synes at have glemt coronaepidemiens fortsatte eksistens.

- I takt med at alle restriktioner er løftet, virker hverdagen helt normalt igen. Det gør, at corona er gået lidt i glemmebogen, sagde hun.

En række eksperter udtalte for nylig til TV 2, at høje smittetal ikke længere er lige så skræmmende som tidligere, i og med at mange er vaccineret med både et, to og tre vaccinestik.

Det ændrer imidlertid ikke på, at de høje smittetal også risikerer at bringe højere indlæggelses- og dødstal med sig, og det bekymrer Eskild Petersen, selvom han ikke vurderer, at der er nogen stor risiko for, at sundhedsvæsenet lige foreløbigt bliver overbelastet af coronapatienter.

- Det ved jeg ikke. Det er der nok ikke nogen særligt stor risiko for, siger han.

Søndag har Danmark dog 167 coronarelaterede hospitalsindlæggelser, hvilket er en markant stigning i forhold til 9. oktober, hvor man havde 77 indlæggelser.

- Så kan man jo godt forestille sig, at vi om fire uger har 450 indlæggelser, og så begynder vi at nærme os der, hvor det bliver en belastning for sygehusvæsenet, siger han.

Desuden ser Eskild Petersen med bekymring på et scenarie, hvor coronavirus sender mange børn hjem fra skole, og hvor mange forældre således vil været tvunget til at blive hjemme fra arbejde.

- Fraværet i nogle skoler i England er omkring en tredjedel af alle elever, siger han.

Eskild Petersen påpeger, at man skal være varsom med at overføre smittetal eller andre faktorer direkte fra et land til et andet.

Selvom Danmark og Storbritannien har det tilfælles, at begge lande relativt for nylig har droppet alle restriktioner og krav om mundbind eller coronapas i det offentlige rum, skiller vi os nemlig også markant ud fra dem.

Eksempelvis er langt flere briter end danskere vaccineret med AstraZeneca-vaccinen, som ifølge flere studier har en dårligere dækning over for Delta-varianten, der i øjeblikket dominerer sygdomsbilledet i begge lande.

10. september frafaldt de sidste coronarelaterede restriktioner i Danmark, og det samme gjorde den juridiske højstatus, der havde muliggjort selvsamme restriktioner.

Fra den dag var coronavirus nemlig ikke længere kategoriseret som en samfundskritisk sygdom, og det var netop den kategorisering, der var en forudsætning for, at politikerne på Christiansborg kunne indføre eksempelvis forsamlingsforbud og krav om coronapas.

Det blev besluttet at nedgradere sygdommens status, fordi vaccinationstilslutningen var høj og epidemikontrollen god.

Men ifølge Eskild Petersen er vaccinernes dækning i øjeblikket for nedadgående.

- Det ser ud, som om immuniteten fra Pfizer/BioNTech er aftagende efter seks til otte måneder, og det betyder, at manges immunitet efterhånden er faldet, siger han.

Og selvom Danmark er begyndt at give de såkaldte boosterstik til særligt ældre og sårbare, sker det foreløbigt med en hastighed på omtrent 20.000 stik om dagen, hvilket ifølge Eskild Petersen ikke er hurtigt nok til at gøre nogen markant forskel for antallet af smittede, indlagte og syge.

Politiets indrejsekontrol ved grænseovergangene i forbindelse med coronapandemien forsvinder fra i dag mandag.

Frem til i dag har bl.a. turister uden for EU skullet have et anerkendelsesværdigt formål for at kunne rejse ind i landet, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Men fra i dag vender grænsekontrollen tilbage til kontrollerne som før coronakrisen. Den midlertidige grænsekontrol blev oprindeligt indført som konsekvens af det store flygtningepres i 2015.

Siden er kontrollen justeret flere gange bl.a. på grund af terrortruslen i Europa og senest coronasmittefaren.

Der vil fra mandag fortsat være stikprøvevis grænsekontrol ved den dansk-tyske landegrænse af hensyn til Danmarks sikkerhed.

Derfor vil politiet fortsat være tilstede døgnet rundt ved grænseovergangene i Frøslev, Kruså og Padborg, ligesom der ved de øvrige grænseovergange og i togene vil være stikprøvevis kontrol som hidtil.

Ved kontrollerne vil politiet fokusere på, om de generelle indrejsebetingelser bliver overholdt.

- Som borger vil man fra på mandag eksempelvis ikke længere skulle medbringe dokumentation for vaccination eller test, når man vil krydse grænsen. Men vi tjekker selvfølgelig fortsat, om de generelle regler for indrejse overholdes, ligesom vi forsat vil have fokus på at forebygge og bekæmpe kriminalitet hen over landegrænsen, siger politiinspektør Brian Fussing, leder af UKA Vest i pressemeddelelsen.