Det koster lige på den forkerte side af en million kroner om måneden for Jeppe Bloch Nielsen at udføre sit arbejde lige nu.

Han er formand for Danske Svineproducenter, og så er han svinebonde, der producerer tusindvis af smågrise i Vejen, som han eksporterer til andre lande.

Prisen på smågrise er i øjeblikket så lav, at han taber penge på hver eneste smågris, han sælger.

Hvis grisene bliver ved med at hobe sig op, kan vi komme derhen, hvor vi bliver nødt til at aflive grise

Torsten Simonsen, direktør i DTL

Blot 150 kroner koster en sund og rask gris på 30 kilogram i dag. Så sent som i juni måned kostede sådan en 495 kroner, viser tal fra Landbrug & Fødevarer.

Den nuværende pris er den laveste, der nogensinde har været.

- Vi er kede af, at priserne er faldet så meget, og det er skræmmende, at vi kan se så store prissvingninger på så kort tid, siger Jeppe Bloch Hansen.

Det koster ham cirka 400 kroner at producere en gris på 30 kilo.

- Og så er der bare et tab på 250 kroner per gris, siger han.

For at gøre ondt værre…

Danske svinebønder producerer omtrent 30 millioner smågrise om året, og mens halvdelen bliver fedet op og sidenhen slagtet i Danmark, ryger den anden halvdel til udlandet, hvor de fedes op og sælges der – eller eksporteres videre.

Det er den sidstnævnte halvdel, som er ramt af prisfaldet.

De vilde udsving i prisen skyldes mange ting, men særligt handler det om, at Tyskland og Polen, der typisk står for at aftage størstedelen af de danske smågrise, ganske enkelt ikke efterspørger dem i øjeblikket.

Dele af Polen er i øjeblikket ramt af afrikansk svinepest, og økonomien i at producere svin i Tyskland er for tiden så dårlig, at mange landmænd ikke tør købe nye smågrise fra Danmark til at have stående i deres stalde.

For at gøre ondt værre er prisen på foder i øjeblikket ekstraordinært høj.

Bliver det her ved, er det noget, der vil sætte sig i priserne i supermarkedet

Christian Fink Hansen, sektordirektør for svineproduktion hos Landbrug & Fødevarer.

Jeppe Bloch Nielsen siger, at svineproducenterne er vant til, at svinepriserne går op og ned. Det kommer man over ved at bruge gode tiders indtjening til at polstre forretningen til sværere tider. Alligevel er det særligt svært, når prisen som nu er historisk lav.

- Vi skal nok klare os, men det gør rigtig, rigtig ondt lige nu, siger han.

Skal muligvis aflive smågrise

Torsten Simonsen er direktør i virksomheden DTL, der årligt producerer og omsætter i massevis af smågrise, og han siger ligeledes, at det er ”umuligt for hele branchen at tjene penge,” som markedet ser ud i øjeblikket.

Efterspørgslen er der ganske enkelt ikke, og så hober grisene sig simpelthen op ude i stalden, forklarer han.

- De seneste tre uger har vi solgt omkring 25 procent færre grise. Det betyder, at presset kun vokser lige nu. Der kan ikke findes plads i staldene ude i Europa, siger Torsten Simonsen.

For nuværende går det nok, siger han. Men på længere sigt er det ikke en holdbar løsning.

- Hvis grisene bliver ved med at hobe sig op, kan vi komme derhen, hvor vi bliver nødt til at aflive grise. Jeg håber ikke, at det bliver aktuelt, men truslen er til stede, siger han.

Et kig i krystalkuglen

Problemet begrænser sig ikke til nogle enkelte svinefarme, lyder det fra Christian Fink Hansen, der er sektordirektør for svineproduktion hos Landbrug & Fødevarer.

- Alle producenter er ramt af det her. Det er kun et spørgsmål om, hvor hårdt den enkelte landmand er ramt, siger han.

Hvis der findes en god side af de voldsomme prisfald, er det ifølge Christian Fink Hansen, at priserne på smågrise særligt i dele af 2019 og 2020 var usædvanligt høje, hvorfor de danske svineproducenter er økonomisk godt polstrede.

- Vi står et bedre sted i Danmark end mange andre lande, fordi vores produktionsomkostninger er så lave. Derfor kan vi producere gris til lavere priser end konkurrenterne, siger Christian Fink Hansen.

Et kig i krystalkuglen for prisen på svinekød spår desuden, at næste sommer ”ser ganske fornuftig ud” for svineproducenterne, tilføjer han.

Svin på længere sigt

Men hvad betyder den kollapsede pris på de smågrise så for prisen på den flæskesteg, man går ned og henter i sit lokale supermarked?

Lige foreløbigt ikke specielt meget.

De såkaldte 30-kilos grise, som er omfattet af prisfaldet, er nemlig som udgangspunkt ikke til slagtning, men i stedet til eksport.

Christian Fink Hansen siger dog, at det på længere sigt godt kan betyde billigere grisekød til danskerne.

- Det er klart, at bliver det her ved, så er det noget, der vil sætte sig i priserne i supermarkedet, siger han.

Billigere flæskesteg

Desuden er prisen på slagtesvin i øjeblikket også lavere, end den tidligere har været, om end den ikke er lige så uhørt lav, som det gør sig gældende for smågrisene.

I uge 42 koster et gennemsnitligt kilo svinekød 8,4 kroner, mens de i uge 24 kostede 11,9 kroner.

Louise Aggerstrøm Hansen, der er chefanalytiker i Danske Bank, mener derfor, at det før eller siden kan afspejle sig i priserne.

- Vi har altså set, at svinepriserne er dykket kraftigt de seneste uger. Og med lidt forsinkelse vil det typisk betyde udslag på prisen på den flæskesteg, der ligger i supermarkedet.

Louise Aggerstrøm Hansen minder imidlertid om, at det ikke kun er prisen på den enkelte slagtegris, der bestemmer, hvor meget forbrugerne skal betale for deres kød.

- Det handler også om, hvad det koster at slagte svinet, og hvad det koster at få nogen til at lægge kødet ned i køledisken. Men det vil formodentligt blive noget, man kan mærke, siger hun.

Onsdag blev der registreret det højeste antal smittede med coronavirus i to måneder.

1127 er testet positiv for covid-19, viser tal fra Statens Serum Institut. I de foregående dage har antallet af nye smittede med en enkelt undtagelse ligget omkring 700-800 om dagen, men onsdag er tallet altså sprunget op på fire cifre.

Eksperter, som TV 2 har talt med, er overraskede over, at smitten stiger så hurtigt, som den gør nu.

En af dem er Hans Jørn Kolmos, der er professor i klinisk mikrobiologi på Syddansk Universitet.

- Jeg havde regnet med, at vi skulle hen i november for at se tallene rigtig stige. Men det er nok et udtryk for, at det er blevet køligere, vejret har været dårligere, og vi er begyndt at rykke indenfor, siger han til TV 2.

Det er naturligt en bekymrende udvikling, når smittetallet stiger, forklarer han og tilføjer, at det særligt er voksne under 50 og børn, som bærer smitten i øjeblikket.

- Det er godt forstået på den måde, at de måske ikke bliver så syge som de ældre, der bliver rigtig syge af det her. Men det er dårligt på den måde, at de bærer smitten videre, siger han.

Bedre forhold end sidste år

Onsdag er positivprocenten på 1,97, hvilket også er den højeste procent i flere måneder. Antallet af tests er dog væsentligt lavere end tidligere, hvor der onsdag blev fundet 1127 positive ud af cirka 57.000 tests.

Selvom de koldere tider banker på døren, og det bliver mere udfordrende at holde smitten væk, er Hans Jørn Kolmos ikke alvorligt bekymret – for udviklingen er ikke uventet.

Han pointerer, at Danmark er et andet sted i pandemien nu, end vi var forrige efterår og vinter.

- Der var det de ældre aldersklasser, som prægede pandemien, og som førte til de mange indlæggelser. Der er vi slet ikke nu, siger han.

Der er 32 yderligere indlæggelser, men det samlede antal stiger blot med 6, da en del er blevet udskrevet. Så længe antallet af indlæggelser er på et kontrollerbart niveau, er der ikke stor grund til alarm, lyder det.

Jeg tror, at bølgen vil køre, indtil vi når flokimmunitet

Lone Simonsen, forsker i pandemier og epidemier på Roskilde Universitet Flere skal lade sig vaccinere

Hans Jørn Kolmos forklarer, at smitten lige nu drives af dem, som ikke er blevet vaccineret. 75,1 procent af den danske befolkning er fuldt vaccineret, og Hans Jørn Kolmos' opfordring lyder derfor, at den resterende andel, som har mulighed for at få vaccinen, tager imod den.

- Dels slipper man for at blive rigtig syg, og dels er man med til at opbygge flokimmunitet, der beskytter de svage i befolkningen, siger han.

Lone Simonsen, der forsker i pandemier og epidemier på Roskilde Universitet, er også overrasket over tempoet på smitteudviklingen, men bekymringen hersker heller ikke hos hende.

Hun hæfter sig ved de samme pointer, som Hans Jørn Kolmos fremhæver.

- Den del af befolkningen, som ikke er vaccineret, er ret lille. Så denne her bølge kommer til at stå på, indtil den del er blevet immune – en del af dem er nok immune i forvejen, siger hun til TV 2.

Hun holder også øje med antallet af indlæggelser som den afgørende faktor, men har ikke et konkret niveau for, hvornår samfundet eventuelt skal trække i bremsen igen.

- Det, at vi er højvaccineret i Danmark, er hele hemmeligheden til, at vi kan leve et almindeligt liv modsat mange andre lande i verden.

Både Hans Jørn Kolmos og Lone Simonsen opfordrer til, at man fortsat husker at spritte af og gerne lufter ud nogle gange om dagen.

Lone Simonsen tegner endda et positivt billede for enden af den bølge, der er under opsejling nu.

- Jeg tror, at bølgen vil stå på, indtil vi opnår flokimmunitet – når den har været gennem børn og uvaccinerede – og så er vi nok færdige med pandemibølgen hen over vinteren og foråret. Der er lys for enden af tunnelen, og det er ikke uventet, nu hvor vi har åbnet samfundet op, siger hun.

Riis Skov. Skoven, der har givet navn til forstaden Risskov, og som er kendt for de blomstrende ramsløg om foråret og formidable udsigtspunkter ud over bugten og Aarhus Ø.

Hvad du også kan støde på, mens du færdes i skoven, er menneskelort.

Hvis jeg ved, jeg skal derned at gå, så har jeg altid håndsprit og vådservietter med

Sacha Eklund Grauballe, bruger af Riis Skov

Navnligt er det ved det udendørs fitnessområde "Fitness i det Fri", at der bliver fundet afføring i skovbunden.

Problemet er nu så stort, at kommunen har valgt at sætte skilte op i området, der skal sætte en stopper for de trængende motionister. Skilte, der med et piktogram fortæller skovbrugerne, at de ikke skal skide i skoven.

- Vi synes, at det lidt er noget svineri, siger Kim Gulvad, der er bylivschef ved Teknik og Miljø i Aarhus Kommune.

TV2 Østjylland har tidligere beskrevet problemerne med menneskeafføring i skoven. Problemer, der altså nu har fået kommunen til at reagere.

De første skilte blev sat op i starten af måneden, men kommunen modtager stadig billeder fra borgere, der ser løbere træde af i naturen.

- Derfor skalerer vi piktogrammerne op i en A4-størrelse. Så må vi se, om det virker, siger bylivschefen.

Hundelufter har håndspritten klar

Sacha Eklund Grauballe benytter ofte skoven til at gå ture med sin hundehvalp. Hun har flere gange oplevet, at hundehvalpen er vendt tilbage fra krattet med toiletpapir og afføring i munden.

- Det er virkelig, virkelig ulækkert, siger hun til TV2 Østjylland og fortsætter:

- Og af en eller anden grund er menneskelort bare utrolig lækkert for hunde.

Den problemstilling anerkender bylivschefen.

- Det viser sig, at der er meget protein i menneskeafføring. Så en hund ser en menneskelort som en dejlig proteinbar, der ligger i bunden af skoven, siger Kim Gulvad.

Derfor vælger Sacha Eklund Grauballe at være forberedt, når hun skal ned på kanterne omkring det udendørs fitnessområde.

- Hvis jeg ved, jeg skal derned at gå, har jeg altid håndsprit og vådservietter med, fortæller hun og fortsætter:

- Kolibakterier er pissegiftige. Jeg skal ikke ende med at blive syg, fordi jeg har rørt et eller andet, min hund har spist.

Skilte er ikke løsningen

Dog mener hundeejeren Sacha Eklund Grauballe ikke, at skiltene kommer til at stoppe skideriet i Riis Skov.

For hun anerkender, at hvis man skal, skal man altså, og så kan der være langt ned til de offentlige toiletter, der ligger ved eksempelvis Den Permanente og Nordre Kirkegård.

- Løsningen burde være at sætte nogle flere offentlige toiletter op i forbindelse med den motionsplads, der også er blevet lavet, lyder anbefalingen fra hundeejeren.

Kim Gulvad mener dog, at de 27 offentligt tilgængelige toiletter, der er sat op i kommunen, bør gøre det muligt for løbere og andre at planlægge deres ture, så de går forbi et af dem.

- Der er også økonomi i det. Og offentlige toiletter er både driftsmæssigt, men også etableringsmæssigt dyre, så det er jo et prioriteringsspørgsmål, konstaterer han og fortsætter:

- Jeg appellerer til, at man tager en pose med, så man som minimum kan tage papiret med, og så dumpe det i en skraldespand, ligesom hundeejerne gør, når deres hunde besørger.

Den tidligere amerikanske udenrigsminister Colin Powell, der døde mandag, er efter sin død blevet hovedperson i en debat for og imod covid-19-vacciner.

Han døde af ifølge de efterladte efter komplikationer i forbindelse med covid-19, på trods af at han var fuldt vaccineret.

Og den kendsgerning har vaccinemodstandere brugt til at så tvivl om vaccinernes effekt:

- Hvad fortæller det dig helt præcist? Det fortæller dig, at man har løjet for dig. Vacciner kan være ganske gavnlige for nogle mennesker, men i hele befolkningen løser de ikke problemet med covid, sagde tv-værten Tucker Carlson mandag aften som indledning til sit meget sete program på Fox News.

- Folk, der er fuldt vaccinerede, kan stadig få virussen, de kan stadig smitte andre med virus, og de kan stadig dø af covid-19. Det er Colin Powell næppe det eneste eksempel på, sagde han.

En anden vært på Fox News, Will Cain, kaldte Colin Powells død for "et højt profileret eksempel, der kræver, at vi får mere af sandheden at vide fra regeringen".

Mens en tredje af de kendte værter, John Roberts, skrev på Twitter, at "det måtte rejse ny bekymring for, hvor effektiv vaccinerne er i det lange løb".

"Det er skamfuldt"

Kommentarerne fra Fox News vakte til gengæld vrede andre steder:

- Manden er knap nok død, før det bliver gjort til en strid om vaccinekrav. Det er skamfuldt, kommenterede CNN's Don Lemon i sit program.

Vaccinetilhængere er vrede over, at Fox News kun fortæller halvdelen af omstændighederne for den tidligere toppolitikers død.

Colin Powell var nemlig 84 år gammel, han havde problemer med sit immunforsvar på grund af blodkræft og led desuden af Parkinsons syge.

Det svækkede immunforsvar har ifølge New York Times formentlig spillet en central rolle i forhold til, at vaccinen var mindre effektiv, og ifølge CNN er det en væsentlig del af forklaringen på, hvorfor kræftsyge Powell tabte kampen til både kræften og ikke mindst coronaen. Colin Powells sundhedstilstand ved sin død er derfor langtfra repræsentativ for den gængse amerikaners.

Dermed kan vaccinens effekt på Powell ikke sammenlignes med den effekt, de vil have på den enkelte amerikaner.

På den måde var han et oplagt eksempel på et menneske, som videnskaben godt vidste kunne være i farezonen, selvom han var vaccineret.

- De leder efter grunde til, at man ikke skal lade sig vaccinere. De forsøger at overbevise folk om, at man ikke skal lade sig vaccinere, at det bare er en nytteløs, håbløs ting at gøre. Men jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor de gør det, siger Celine Gounder, der tidligere har rådgivet præsident Joe Biden i coronaspørgsmål, til avisen Washington Post.

Tweet trukket tilbage

Værterne på Fox News har da også trukket lidt i land.

Allerede i slutningen af sit program mandag tilføjede Tucker Carlson, at "vi nævnte ikke, at Colin Powell led af en række forskellige helbredsproblemer".

Og en anden af værterne, John Roberts, har siden slettet sit tweet og understreget over for offentligheden, at han selv er vaccineret og ikke er modstander af vacciner.

En af Colin Powells gamle bekendte fra Det Republikanske Parti, Frank Luntz, siger til Washington Post, at det er en tragedie, hvis "hans død skal blive brugt af ekstremister til at undergrave videnskaben og sundheden".

- Powell ville have kigget disse vaccinekritikere lige i øjnene og sagt: "Lad nu være med at være dum". Han var meget ligefrem, siger Frank Luntz.

Storbritannien har fået øje på en ny dominerende Delta-variant, der er mistænkt for at være mere hårdfør end tidligere varianter. Det skriver BBC.

Den nye Deltaplus-variant med navnet AY.4.2 menes at stå bag op mod seks procent af det eksplosivt stigende antal af coronasmittede, som landet har oplevet siden begyndelsen af oktober.

Jeg vil tro, vi her i Danmark er længst i verden i forhold til viden om varianten

Overlæge og leder af virus, forskning og udvikling på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard

Men mens briterne først er ved at finde hoved og hale i AY.4.2s styrker og svagheder, har den i flere uger været på radaren hos en række forskere på Statens Serum Institut i Danmark.

Det skete ved et rent tilfælde. Det fortæller overlæge og leder af virus, forskning og udvikling på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard, til TV 2.

- Det var et lucky punch fra vores side, siger han om beslutningen, som blev truffet for et par uger siden.

SSI dyrker flere varianter

Her besluttede Statens Serum Institut sig nemlig for at isolere og undersøge en masse forskellige Delta-varianter, som forskerne vurderede havde potentiale til særlig overvågning og interesse.

Heriblandt AY.4.2., som nu er kommet i fokus i Storbritannien.

Og det har givet SSI et forspring.

- Jeg vil tro, vi her i Danmark er længst i verden i forhold til viden om varianten, siger Anders Fomsgaard.

262 smittetilfælde i Danmark

Forskerne på SSI er fortsat i gang med at undersøge AY.4.2 i laboratorier for at blive klogere på, om den er mere resistent mod vaccinen.

Forventningen er, at der skal gå yderligere et par uger, inden der kan konkluderes noget.

Men indtil videre tyder intet på, at den nye Deltaplus-variant er mere resistent eller giver anledning til flere indlæggelser.

- Umiddelbart er der ingen data, som får os til at råbe vagt i gevær, men vi undersøger virussen så hurtigt, vi kan, siger Anders Fomsgaard.

AY.4.2 blev først fundet på dansk grund 4. august, og siden har der været omkring 262 smittetilfælde herhjemme, forklarer den danske læge.

I øjeblikket udgør den under to procent af de danske smittetilfælde.

På nuværende tidspunkt vil jeg sige, vent og se. Lad være med at gå i panik.

Direktør på University College London's Genetics Institute, Francois Balloux

Med henholdsvis 7, 13, 6 og 8 smittetilfælde pr. uge indenfor de seneste fire uger ligger Deltaplus-varianten nu på en 8. plads over virusvarianter i Danmark.

På den baggrund vurderes deltaplusvarianten i øjeblikket til at være "Stabil lav, uden tendens til stigning" i Danmark, ifølge Anders Fomsgaard.

- Men vi følger den stadig. Vi kan kun hænge hatten på, at den er stigende i England. Og samtidig har vi heller ingen data fra England, siger Anders Fomsgaard.

Vil fremlægge viden for WHO

Verdenssundhedsorganisationen WHO afholder et ugentligt møde, hvor nationer deler viden om coronavarianterne. Og SSI forventer, at Storbritannien vil bringe AY.4.2 op til det næste møde

- Og her vil vi svare, at vi dyrker den, og hvad vi ved hidtil. Det er kun få dage siden, at englænderne begyndte at holde øje med virussen, men vi vil gerne have data fra dem, siger Anders Fomsgaard.

Samtidig understreger han, at der både kan være biologiske faktorer og tekniske forklaringer i forhold til den stigende smitte i landet. Alt fra ændring i et computersystem til en fodboldkamp kan være årsagen.

- Det kan være, at englænderne har fundet en god forklaring. Vi har selv ladet os narre af smittekæder. Eksempelvis med et udbrud, der kunne spores tilbage til en restaurant i Hellerup, lyder det fra den danske forsker.

Lad være med at gå i panik

I Storbritannien siger professor Francois Balloux, som er direktør på University College London's Genetics Institute, at AY.4.2 potentielt er op mod 10 procent mere smitsom.

Vi kender den. Vi følger den. Vi dyrker den.

Overlæge og leder af virus, forskning og udvikling på Statens Serum Institut, Anders Fomsgaard

Det er dog, ifølge professoren, intet i forhold til Alfa- og Delta-varianterne, som var 50-60 procent mere smitsomme.

Francois Balloux forsikrer, at videnskaben i landet er rustet til at opdage alle virusmutationer, som opfører sig mistænksomt.

- På nuværende tidspunkt vil jeg sige, vent og se. Lad være med at gå i panik. Den er muligvis en smule mere smitsom, men det er ikke noget fuldstændig katastrofalt, som vi tidligere har set, siger professoren til BBC.

Kan vise sig at være en and

Den betragtning er Anders Fomsgaard enig i.

Eftersom AY.4.2 ikke har fået et navn i det internationale system, som overvåger coronavarianterne, har man hidtil ikke kunne følge virussens udvikling globalt.

- Dog er der ikke andre data på planeten, som viser, at den er stigende. Så vi tager det helt roligt, siger han.

Forskerne på Statens Serum Institut fortsætter med at undersøge AY.4.2. Blandt andet hvordan virussen reagerer på neutraliserende antistoffer, og hvor resistent virussen er på en skala fra 1 til 10.

I mellemtiden skal England og resten af verden finde ud af, hvor virussen er nået hen. Ifølge BBC er AY.4.2 - ud over Europa - også nået til USA. Senest er den onsdag registreret i Israel, skriver Sky News.

Onsdag har USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC) ifølge Reuters oplyst, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på, at den nye variant har nogen effekt på vaccinernes virkning.

- Vi kender den. Vi følger den. Vi dyrker den. Det kan vise sig at være endnu en and, som flere andre varianter har været, og så kan vi ånde lettet op. Men vi undersøger hellere en gang for meget end en gang for lidt, siger Anders Fomsgaard.

Selv om antallet af smittede og indlagte med corona er steget på det seneste, er Danmark et helt andet sted end sidste vinter, hvor det endte med endnu en stor nedlukning.

Det skriver sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Facebook, hvor han fremhæver vaccinerne som den helt store forskel.

- Der er travlt på vores sygehuse, men hvad angår de indlagte, der er smittede med covid-19, er vi kun cirka på en ottendedel af, hvor vi var, da vi havde flest indlagte i begyndelsen af 2021, skriver Magnus Heunicke.

- Vi følger tæt bevægelserne i coronapandemien, seneste tiltag er udvidelse af vores spildevandstestning, og den danske epidemi er under kontrol trods stigningerne her i oktober, skriver han.

Færre smittede, samme antal indlagte

I oktober har der i gennemsnit været knap 600 smittetilfælde om dagen, hvilket er en stigning fra 437 i september. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Da det stod værst til på sygehusene i starten af januar, var der i underkanten af 1000 patienter med coronavurs på landets sygehuse på én gang.

Der var tirsdag 120 indlagte med coronavirus på de danske sygehuse.

Det er til gengæld helt på niveau med samme tidspunkt sidste år, inden anden bølge af smitte for alvor tog fart.

Nedlukninger andre steder i verden

Mens Danmark ikke længere har restriktioner, står det anderledes til i nogle lande med dårligere tilslutning til vacciner.

Torsdag træder en større nedlukning i Letland i kraft, da landets hospitaler er under pres.

Det betyder blandt andet, at alle butikker og virksomheder - med undtagelse af nødvendige butikker som supermarkeder og apoteker - skal holde lukket.

Landets skoler skal gå tilbage til fjernundervisning, mens folk kun har lov til at forlade hjemmet mellem klokken 20 og klokken 5, hvis de har en særlig grund til dette.

Magnus Heunicke bemærker i den sammenhæng, at Danmark står et godt sted, når man ser på den høje tilslutning til vaccinationer. 85 procent af alle over 12 år er færdigvaccineret.

- Danmark er åbent, og vi har epidemien under kontrol. Og vi ved præcis, hvad vi skal gøre, når vi ser begyndende stigninger dette efterår. Vacciner, testning, opsporing, isolation, skriver Heunicke.

En brasiliansk senatskomite vil have præsident Jair Bolsonaro dømt for ”forbrydelser mod menneskeheden” på grund af hans håndtering af covid-19-epidemien.

Epidemien har kostet 600.000 brasilianere livet, og senatskomiteen konkluderer, at præsidenten lod smitten sprede sig i et forsøg på at opnå flokimmunitet i befolkningen.

- Mange af disse dødsfald kunne være undgået. Jeg er personligt overbevist om, at præsidenten er ansvarlig for at gøre det værre, siger senator Renan Calheiros, der er formand for komiteen, til New York Times.

Den næsten 1200 siders rapport fra komiteen har været seks måneder undervejs og bliver offentliggjort i denne uge. Både brasilianske og udenlandske medier som New York Times har imidlertid set udkastet til rapporten nogle dage før offentliggørelsen.

Anklager om drab fjernet

Ifølge New York Times har der været diskussion om anklagerne mod præsidenten lige til sidste øjeblik. Indtil tirsdag lød anklagerne på, at præsidenten havde ansvaret for halvdelen af de brasilianske coronadødsfald – altså ansvaret for drabet på 300.000 mennesker – samt folkedrab på Brasiliens indfødte befolkning.

Disse anklager blev dog taget ud i en sidste revision af teksten efter kritik fra andre senatorer.

Tilbage står anklagerne for ”forbrydelser mod menneskeheden”. Ifølge Den Internationale Straffedomstols definition kan det for eksempel være drab, slaveri, tortur, deportation og andre ”umenneskelige” overgreb, hvor der ligger ”en vis grad af politisk organisation” bag.

Begrebet er tidligere blevet brugt om Tyrkiets behandling af den armenske befolkning under Første Verdenskrig og under retsopgøret i Nürnberg mod de øverst ansvarlige for nazisternes overgreb på civilbefolkningen under Anden Verdenskrig.

Tilhængere kan stoppe sagen

Det er tvivlsomt, om præsident Jair Bolsonaro faktisk vil blive retsforfulgt på baggrund af rapporten.

I senatskomiteen, der har gransket covid-19-epidemien, er der et flertal af præsidentens modstandere. Det betyder, at der sandsynligvis kan samles et flertal bag kravet om, at der bliver rejst en sag.

Men præsidenten har så mange tilhængere i parlamentets to kamre, at de kan forhindre sagen i komme videre.

Skulle sagen komme videre til det juridiske system, så har landets statsadvokat derefter 30 dage til at rejse sagen. Statsadvokaten er imidlertid udnævnt af præsidenten og blandt hans tilhængere.

"Bare en lille forkølelse"

Anklagerne i rapporten handler om, at præsidenten først forsøgte at nedtone truslen fra coronasmitten med en bemærkning om, at det ”bare var en lille forkølelse”.

Siden gjorde han sig til talsmand for alternativ medicin som malariamedicinen Hydroxyklorokin og Ivermectin, der normalt bruges mod hudsygdomme. Ifølge rapporten brugte den brasilianske regering mange millioner kroner på indkøb af disse typer medicin, samtidigt med at det brasilianske militær fik ordre på at masseproducere medicinen.

Og endelig holdt han fast på sin modstand mod vaccinering mod covid-19. Rapporten noterer sig, at den brasilianske regering fik mere end 100 e-mails fra vaccineproducenten Pfizer, som man ikke svarede på.

- Beslutningen om ikke at købe vacciner mellem juli 2020 og januar 2021 – en beslutning, der stred mod alle anbefalinger fra de internationale sundhedsmyndigheder – endte med at koste tusindvis af brasilianere livet, hedder det i rapporten.

En "makaber, trist og ynkelig” forestilling

Rapporten er på vej til offentliggørelse som konklusion på seks måneders offentlige høringer og vidneafhøringer om både misinformationskampagner, korruption og bestikkelse, der har fyldt meget i de brasilianske tv-kanalers nyhedsudsendelser.

Præsidenten og hans tilhængere har imidlertid afvist både høringerne og den endelige rapport som politisk bestillingsarbejde fra modstanderes side.

Rapporten anbefaler, at der bliver rejst straffesag mod i alt 69 tidligere og nuværende ministre og embedsmænd – deriblandt præsidentens tre sønner, der alle har regeringsposter.

En af sønnerne, Flavio Bolsonaro, er selv senator og har siddet med i komiteen som del af det mindretal, der støtter præsidenten.

Han har affærdiget vidneudsagnene i komiteen, der danner grundlag for rapporten, som en ”makaber, trist og ynkelig” forestilling, der kun har til formål at angribe hans far, skriver The Guardian.