Arbejder du i Bestseller, har du en god grund til at kigge en ekstra gang på lønsedlen for november.

Tøjgiganten har nemlig valgt at belønne alle ansatte med en ekstra månedsløn, og bonussen udbetales i forbindelse med novemberlønnen.

Det sker efter en turbulent tid med covid-19 og diverse nedlukninger. Virksomheden ønsker at anerkende de ansattes "store holdindsats" gennem pandemien.

- Vi har unægtelig været igennem nogle udfordrende måneder, men vi kan se, vi har kæmpet os stærkt tilbage. Det har alle en kæmpestor andel i, og det vil vi gerne anerkende. Og gøre det med en markant belønning. Vi er i den grad taknemmelige for, at vi står, hvor vi står nu, siger Anders Holch Povlsen, ejer af og direktør i Bestseller, i en pressemeddelelse.

I alt uddeler Bestseller cirka 300 millioner kroner fordelt mellem 17.000 ansatte. Hver får et beløb, der svarer til den normale månedsløn.

- Det har været en fælles indsats, hvor alle har medvirket til at gøre en forskel i det seneste år. Derfor får alle kolleger en anerkendelse – uanset om man er designer, butiksansat, it-ekspert eller arbejder med logistik. Alle har del i det, vi har leveret i en helt ekstraordinær periode, og det vil vi gerne hylde, siger Anders Holch Povlsen.

Har tjent milliarder

Det seneste regnskabsår har været særdeles lukrativt for Bestseller.

I regnskabsåret, der løber fra august 2020 til juli 2021, har den danske modekoncern tjent 4,6 milliarder kroner før skat.

Det er det højeste i selskabets historie, oplyser Bestseller i en pressemeddelelse.

Resultatet er ifølge Anders Holch Povlsen bedre end forventet.

- Det har været et bemærkelsesværdigt år, som har overrasket mange, inklusive os selv. Vi er i den grad taknemmelige for, at vi står, hvor vi står nu, siger han i en kommentar i pressemeddelelsen.

Bestseller har i regnskabsåret solgt for i alt 26,4 milliarder kroner. Det er knap 2,3 milliarder kroner mere end regnskabsåret før.

Fredag middag lukkes Berit's Hjemmepleje i Aarhus ned.

Det fremgår af en tilsynsrapport fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Det private hjemmeplejefirma lukkes, fordi der ifølge styrelsen er problemer med blandt andet borgernes trivsel, aktiviter, rehabilitering og firmaets organisation, ledelse og kompetencer.

Samlet vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at der i Berit's Hjemmepleje A/S er 'kritiske problemer af betydning for patientsikkerheden', står der i tilsynsrapporten.

Den kritiske situation for Berit's Hjemmepleje og de knap 1400 borgere i Aarhus Kommune, der er afhængig af medarbejdernes hjælp, opstod, da Styrelsen for Patientsikkerhed den 6. september lavede et udgående tilsyn og et ældretilsyn.

Det skete på bagggrund af henvendelser fra en bekymret pårørende og akutmodtagelsen på Aarhus Universitetshospital.

Tilsynet fandt blandt andet, at der var store problemer med dokumentationen af borgernes pleje og behandling, og at personalet ikke i tilstrækkelig grad kunne redegøre for borgernes konkrete behov.

Der blev også fundet problemer med medicinhåndteringen. Der blev eksempelvis fundet medicin, som en patient skulle have fået, og medicin, der ikke blev opbevaret forsvarligt. Samlet ser vurderes det, at der er risiko for, at patienter bliver fejlmedicineret.

Et stort fokus var også borgernes selvbestemmelse, og også her fandt Styrelsen for Patientsikkerhed problemer. I journaler stod det ikke tydeligt beskrevet, om en borger har givet samtykke eller ej.

Afvist af styrelsen

Bag Berit's Hjemmepleje står Berit Bækgaard Thomsen, der oprettede firmaet i 2013, og er både ejer og direktør.

Fredag den 1. oktober sendte hun en varselsmail ud til sine medarbejdere, hvor hun fortalte, at Styrelsen for Patientsikkerhed overvejede at lukke firmaets aktiviteter i Aarhus ned som følger af:

- (...) for mange fejl i medicinhåndteringen, at dokumentationen er for dårlig og mangelfuld, at borgerne ikke respekteres i eget hjem, at borgernes ønsker omkring vaner og ønsker ikke bliver respekteret, at der ikke bliver banket på, inden man går ind, at pårørende ikke inddrages, at der ikke bliver observeret eller dokumenteret når borgernes almene tilstand forandres, skrev Berit Bækgaard Thomsen.

TV2 ØSTJYLLAND har set mailen.

Truslen om lukning fik i første omgang ledelsen i Berit's Hjemmepleje til at iværksætte en plan for firmaet. Det mundede den 4. oktober ud i en fremdriftsrapport fra firmaet, der skulle tage hånd om de problemer, der blev konstateret ved tilsynet.

Tiltagene blev dog underkendt af Styrelsen for Patientsikkerhed, der ikke fandt det dokumenteret, at tiltagene havde tilstrækkelig virkning på patientsikkerheden.

Der er torsdag blevet udsendt et påbud om, at virksomheden lukkes ned fra fredag kl. 12. Først når styrelsen har lavet et opfølgende tilsyn, kan Berit's Hjemmepleje i Aarhus genoptage plejen.

Kommunen overtager

TV2 ØSTJYLLAND har torsdag kontaktet Berit Bækgaard Thomsen for en kommentar, men hun henviser til en udtalelse på virksomhedens hjemmeside:

'Vi er meget kede af, at Styrelsen for Patientsikkerheds beslutning vil betyde, at vi skal lukke vores ellers velfungerende afdeling i Aarhus Kommune, og meget kede af, at alle vore kunder skal overgå til kommunal hjemmepleje uden frit valg'

Aarhus Kommune skriver torsdag aften i en pressemeddelelse, at kommunen overtager de opgaver, som Berit's Hjemmepleje er påbudt at stoppe fra fredag middag.

Borgere, der modtager ydelser af Berit's Hjemmepleje, vil blive kontaktet af kommunen med information om, hvordan påbuddet vil påvirke dem.

Det står endnu ikke klart, hvornår Berit's hjemmepleje kan rette op på de kritiserede forhold.

Berit's Hjemmepleje har også afdelinger i Horsens og Hedensted, men disse er ikke omfattet af påbuddet.

Sundhedsstyrelsen vil stadig tilbyde unge under 18 år Modernas vaccine mod coronavirus.

Det præciserer styrelsen, et døgn efter man ellers udsendte en pressemeddelelse med stik modsatte budskab.

- Der er ikke ændret noget i vores anbefalinger i forhold til Modernas vaccine, siger pressechef Tina Guldmann Gustavsen til TV 2.

Det var ikke den bedste pressemeddelelse, vi har skrevet

Tina Guldmann Gustavsen, pressechef

Pressemeddelelsen blev i danske medier bredt udlagt, som at Sundhedsstyrelsen ville droppe vaccinen til unge under 18 år.

Men det beror på en misforståelse, erkender Sundhedsstyrelsen.

- Det var ikke den bedste pressemeddelelse, vi har skrevet. Den var uklar og gav anledning til misforståelser, siger Tina Guldmann Gustavsen.

Sverige og Norge sætter på pause

Tidligere onsdag satte Sverige brugen af Moderna-vacciner på pause for personer, der er født i 1991 eller senere.

Også i Norge besluttede man onsdag fremover at tilbyde personer under 18 år vaccinen fra Pfizer, også selv om de har fået første stik med Modernas vaccine, ud fra et forsigtighedsprincip.

Forholdsreglerne skyldes mistanke om en øget, men dog meget lille, risiko for betændelse i hjertemusklen eller hjertesækken.

Og det var netop de nordiske broderlandes ageren i forhold til vaccinen fra Moderna, som fik Sundhedsstyrelsen til at reagere.

- Vi vidste, at der ville blive meldt ud fra Norge og Sverige, og derfor ville Sundhedsstyrelsen understrege, at der ikke var ændret noget fra dansk side, siger Tina Guldmann Gustavsen.

I en ny opdateret version af onsdagens pressemeddelelse præciserer Sundshedsstyrelsen derfor:

- Begge covid-19 vacciner, både den fra Pfizer/BioNTech og den fra Moderna er særdeles effektive vacciner, som har en vigtig plads i det generelle vaccinationsprogram i Danmark.

Mistanke om hjertebetændelse

I de foreløbige data, som er samlet fra fire nordiske lande, bliver der rejst mistanke om øget risiko for hjertebetændelse ved vaccination med Moderna, selvom antallet af hjertebetændelsestilfælde fortsat er meget lavt.

Studiet er ikke afsluttet og publiceret, men data fra blandt andet Norge tyder på, at forekomsten af hjertebetændelsen er øget, særligt efter andet vaccinestik.

Men Sundhedsstyrelsen vil altså følge vurderingen i Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMAs) bivirkningskomite.

Når der kommer nye udmeldinger, vil Sundhedsstyrelsen tage stilling til, om der er behov for ændringer i anbefalingerne, skriver Sundhedsstyrelsen.

I alt har 1100 personer under 18 år i Danmark modtaget Modernas vaccine, der stadig er både vigtig og effektiv, lyder det fra Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen, WHO, er der sket et gennembrud i bekæmpelsen af en af verdens mest dødbringende sygdomme.

WHO anbefaler en malariavaccine til børn i Afrika, og dermed kan tusindvis af unge liv formentlig blive reddet hvert eneste år.

Med denne gode nyhed byder vi velkommen til dagens overblik.

Syrien-kvinder og børn evakueret og sendt retur til Danmark

Torsdag blev også dagen, hvor de meget omtalte Syrien-kvinder og deres børn vendte tilbage til Danmark efter at have opholdt sig i den kurdiske fangelejr al-Roj i Syrien.

Kvinderne var alle rejst dertil efter terrorgruppen Islamisk Stat havde udråbt sit kalifat i landet.

På forhånd ventede der en noget speciel modtagelse herhjemme for de tre kvinder og deres i alt 14 børn, da de i nat satte foden på dansk grund ved Flyvestation Karup.

For politiet stod nemlig klar og anholdt de tre kvinder, der blev sigtet for overtrædelse af de såkaldte terrorparagraffer.

Efter tre grundlovsforhør i henholdsvis Esbjerg, Kolding og Frederiksberg blev kvinderne varetægtsfængslet. To af kvinderne valgte af kærre afgørelsen.

Hvis du vil vide mere om, hvem de tre kvinder og deres børn er, kan du blive klogere i dette overblik.

Skipper og baby sendt ud af Folketinget under åbningsdebat

Folketingsårets begyndte som traditionen foreskriver den første tirsdag i oktober, og torsdag var det tid til den store åbningsdebat.

Maraton-debatten begyndte i Folketinget klokken 9, og den vil typisk fortsætte til langt ud på aftenen.

Dagens vel nok mest opsigtsvækkende øjeblik var ikke selve den politiske diskussion. Den fandt derimod sted, da Pernille Skipper fra Enhedslisten blev bedt om at gå ud af Folketingssalen med sin baby.

Det skete, mens Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard sad i formandsstolen.

Pernille Skipper fik overrakt en besked fra Pia Kjærsgaard ved hjælp af to gule post-it-sedler, og derefter forlod den tidligere politiske leder for Enhedslisten salen.

Minkkommission indledt med afhøringer

Denne omfattende nyhedsdag blev også dagen, hvor den såkaldte Minkkommission blev skudt i gang med de første afhøringer af centrale personer.

Minkkommisionen har til formål at undersøge forløbet op til og omkring regeringens pressemøde 4. november, hvor Mette Frederiksen sagde, at alle mink skulle aflives.

Kommissionen skal vurdere, om det var i tråd med den gældende lovgivning, da regeringen traf beslutningen om, at alle mink skulle slås ihjel under coronapandemien.

I Retten på Frederiksberg var et af de første vidner den tidligere direktør i Statens Serum Institut, Kåre Mølbak.

Du kan læse alt om, hvad der skete i retssalen i dette overblik.

Historisk stor varemangel

Der kan i øjeblikket være mere end svært herhjemme at få fat på de mest populære elektroniske produkter som eksempelvis mobiltelefoner.

Det viser en opgørelse, som prissammenligningstjenesten Pricerunner har gennemført for TV 2.

Konkret er de 20 mest populære mobiltelefoner i Danmark lige nu udsolgt flere end hvert tredje sted, de er sat til salg på nettet.

Årsagen er eftervirkningerne af coronakrisen, som har medført store udfordringer for den globale handel.

- Jeg kan slet ikke mindes, at vi før har set noget, der bare minder om det her, siger Niels Ralund, der er E-handelsdirektør hos Dansk Erhverv.

Ifølge elektronikkæderne Elgiganten og Power kan julehandlen meget vel komme i fare, og det vil givetvis være sværere at finde den rette gave til at putte under træet.

Nicklas Bendtner mister sin Porsche

Vi slutter dagens overblik af med en historie om den tidligere landsholdsspiller Nicklas Bendtner.

Fodboldspilleren har mistet sin Porsche Taycan Turbo S, da han flere gange i år er blevet stoppet af politiet uden kørekort. Det er blandt andet sket i Rødbyhavn i januar og på Amagermotorvejen i februar.

Nicklas Bendtner er tidligere blevet frakendt førerretten i Danmark i tre år, men han troede på baggrund af en anbefaling fra sin advokat, at han lovligt kunne køre i Danmark på sit britiske kørekort.

Københavns Byret har imidlertid afgjort, at den hurtige bil skal konfiskeres, og dermed ender den på auktion.

Da staten nu har overtaget Bendtners Porsche, vil pengene fra salget gå til den danske statskasse.

En række sms'er mellem Kåre Mølbak og tidligere departementschef Per Okkels stjal billedet under første møde i Minkkommissionen torsdag.

Per Okkels ville have den nu forhenværende SSI-direktør Kåre Mølbak til at bakke klarere op om aflivningen af mink.

Det var i forbindelse med det afgørende pressemøde 4. november sidste år, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) lagde alle landets mink i graven.

Her fortalte SSI-direktøren om en mutation blandt mink - kaldet cluster 5 - som kunne true virkningen af kommende coronavacciner, og under pressemødet tikkede flere sms'er ind på Kåre Mølbaks telefon.

- Du står faktisk bag anbefalingen om at aflive, stod der i en af beskederne fra den daværende departementschef Per Okkels.

Disse beskeder kaldte Kåre Mølbak for bekymrende i byretten torsdag.

- Han ville have, vi skulle stå mere på mål for aflivningsstrategien og tage mere ansvar, men jeg har det bedst med armslængde mellem risikovurdering og risikohåndtering, lød det fra Kåre Mølbak.

Irriteret departementschef

Kåre Mølbak understregede i retten, at han ikke var inde over beslutningen om at aflive alle mink.

- Vi fik et klart opdrag om ikke at forholde os til løsninger, sagde han.

Men dette irriterede imidlertid sundhedsministeriets departementschef Per Okkels.

Han mener, at den daværende SSI-direktør skulle tage mere ansvar for risikohåndteringen og ikke nøjes med at stå for risikovurderingen.

Kåre Mølbak holdt dog fast i, at SSI alene opsatte mulige scenarier for faren ved, at mink kunne sprede coronavirus, men at det var ministeriet, det skulle træffe den endelige beslutning.

Per Okkels forlod i januar sin stilling i Sundhedsministeriet, og har siden fået job i det private erhvervsliv.

Vurdering senest til april

Minkkommissionen har til hensigt at undersøge og redegøre for både myndigheders og ministres handlinger og involvering i forbindelse med beslutningen om at aflive alle mink i Danmark.

En beslutning, det viste sig, at der ikke var lovhjemmel til.

Minkkommissionens tre medlemmer skal senest i april 2022 have en vurdering klar af sagen.

Afhøringerne strækker sig indtil 9. december i år, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) er sidste vidne på listen.

Antallet af coronasmittede plejehjemsbeboere er faldet markant, siden sundhedsmyndighederne den 9. september begyndte at revaccinere denne gruppe.

Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse torsdag.

Da man gik i gang med at uddele et tredje vaccinationsstik mod corona var der 45 smittede blandt disse borgere. I sidste uge bekræftede man blot fire tilfælde, fremgår det.

Faldet er "formentlig" et resultat af, at 94 procent af plejehjemsbeboerne har modtaget det tredje stik mod corona, skriver ministeriet.

Revaccinationen blev påbegyndt på anbefaling af Sundhedsstyrelsen.

Blandt de mest udsatte

Ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er det vigtigt, at der bliver slået ring om de sårbare ældre på plejehjemmene.

- Plejehjemsbeboerne er en af de mest udsatte grupper i forhold til covid-19. Det er derfor betryggende at se, at revaccination for denne gruppe ser ud til at virke efter hensigten, siger han i pressemeddelelsen.

Men arbejdet med at få uddelt tredje stik til samfundets mest sårbare er ikke færdigt endnu.

- Der er også andre sårbare i Danmark, der har brug for ekstra beskyttelse. Derfor er vi i fuld gang med at revaccinere personer med stærkt svækket immunforsvar, siger han.

Kommunal støtte

Onsdag oplyste Sundhedsstyrelsen, at alle borgere over 85 år nu er blevet inviteret til at blive revaccineret.

- Hvis en borger ikke har mulighed for selv at komme til vaccinationsstedet, kan der være mulighed for at få hjælp fra kommunen, sagde Bolette Søborg, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen, onsdag.

- Det vil være borgere, der på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne kan få tilbudt hjælp til transport fra kommunen.

I torsdagens pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet understreger Heunicke, at regeringen planlægger, at alle skal revaccineres på et tidspunkt.