Siden december har det været forbudt at opdrætte mink i Danmark.

I knap et år har Statens Serum Institut vurderet, at minkproduktionen udgør en risiko for folkesundheden. Og derfor kan de bløde pelsdyr tidligst avles igen i 2023.

Jeg savner mine dyr, men der er taget en beslutning

Søren Kargo Jensen, tidligere minkavler

Men selv hvis forbuddet ikke forlænges, er det de færreste danske minkavlere, der har lyst til at vende tilbage til deres gamle arbejde.

Det viser en rundspørge, TV 2 har fået foretaget blandt 171 af avlerne.

Her svarer færre end hver tiende, at de ønsker at avle mink i Danmark, hvis forbuddet ophæves efter 2023.

De fleste har fundet andet arbejde

Ifølge rundspørgen har minkavlerne bestemt ikke ligget på den lade side det seneste år.

Flere end 70 procent svarer nemlig, at de enten er i fuldtids- eller deltidsarbejde – de fleste indenfor landbrug, skovbrug, fiskeri og industri.

En af dem er Søren Kargo Jensen fra Brørup, som til maj ville have haft 25-års jubilæum som minkavler.

Men i dag kører han truck på et lager i Vejen.

- Jeg trængte til at få nogle kolleger og komme ud og få lidt liv igen. Jeg gik og kedede mig, så min gode ven syntes, jeg skulle komme herover og arbejde lidt, fortæller han til TV 2.

Og selvom Søren Kargo Jensen allerhelst ville avle mink, er han glad for at stå op om morgenen. Arbejdet som truckfører har nemlig også sine fordele.

Blandt andet er det første gang i den tidligere minkavlers arbejdsliv, at han kan holde fri ved fyraften og i weekenderne.

- Jeg savner mine dyr, men der er taget en beslutning. Og det skulle vi videre fra, så vi måtte prøve noget nyt, siger Søren Kargo Jensen.

Større katastrofe afværget på jobcentre

Ifølge jobcenterchef i Varde Kommune, Rikke Rødekilde, har de fleste minkavlere ligesom Søren Kargo Jensen været gode til at finde et arbejde.

- Det er bare nogle meget arbejdsomme personer, som ikke sidder med hænderne i skødet. De har brug for at være i gang, for det ligger slet ikke til dem at gøre ingenting, siger hun.

Ifølge Rikke Rødekilde har det afværget en "større katastrofe" på kommunens jobcentre.

Varde er nemlig et af de områder i Danmark med størst minkproduktion. Og derfor havde det skabt lange køer, hvis kommunen pludselig skulle hjælpe hundredevis af tidligere minkavlere i arbejde på én gang.

Men ifølge jobcenterchefen er ledigheden i Varde Kommune nu på det laveste niveau siden 2009.

- Minkavlerne og deres ansatte er rigtig god arbejdskraft. Det er folk, som er vant til at stå op om morgenen og tage fra hele dagen, fortæller hun.

Forløbet har været "helt forfærdeligt"

Efter flere måneders forhandlinger landede Folketinget i januar en aftale om erstatning til de danske minkavlere på op mod 18,8 milliarder kroner.

Kompensationen vil blandt andet dække tabt fremtidig indtjening, tab af de skind, som skulle have været solgt i år, samt dækning til udgifter af nedrivninger af bygninger.

Men alligevel har forløbet ifølge Søren Kargo Jensen været "helt forfærdeligt".

- Vi er da glade for, at der er lavet en aftale, hvor vi får noget ud af det. Men vi har også lukket vores livsværk ned, siger han.

Søren Kargo Jensen venter desuden stadig på at få sin kompensation udbetalt.

Mens vi her i Danmark er ved at vænne os til et liv uden corona, ser det anderledes dystert ud, når man kigger mod Rusland.

Her har man onsdag for første gang siden pandemiens start registreret over 900 døde med covid-19.

Det skriver Moscow Times.

Rusland har sat rekord for coronadøde i fem af de seneste seks dage. Mandag registrerede landet det tredjehøjeste antal coronasmittede siden begyndelsen af 2021.

Kun 29 procent er vaccineret

En topembedsmand kritiserede mandag landets vaccineudrulning.

Rusland har på egen hånd udviklet fem coronavacciner, men alligevel er kun 29 procent af landets indbyggere vaccineret mod covid-19. Det viser tal fra Johns Hopkins University.

Premierminister Mikhail Mishustin fastholder, at landets sundhedsmyndigheder har gjort det nemt for russere på tværs af landets 11 tidszoner at blive vaccineret.

- Men vaccinetilslutningen er utilstrækkelig i forhold til at stoppe spredningen af smitte, sagde premierministeren forleden under et møde i regeringens corona-taskforce.

Regeringen er "seriøst bekymret"

Mishustin tilføjede, at regeringen er "seriøst bekymret" over den seneste tids udvikling i smitte- og dødstal.

- Sygdommen stiger i de fleste regioner, og der er dobbelt så mange patienter indlagt som samme tidspunkt sidste år.

Hovedstaden Moskva udgør epicentret for coronasmitte i Rusland. Her siger borgmester Sergei Sobyanin, at smittetallet alene den seneste uge er steget med 30 procent. I samme tidsrum er antallet af indlagte med covid-19 steget med 20 procent.

Overvejer restriktioner

Myndighederne overvejer lige nu, hvilke restriktioner der skal indføres for at bremse den eskalerende smitte.

I skrivende stund er der indført et forsamlingsforbud på over 3000 personer i 85 af landets regioner.

Regeringen i Kreml har opfordret de ledende myndigheder i regionerne til at tage skridt, der kan bremse smitteudviklingen i landet.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler brug af verdens eneste godkendte malariavaccine til børn i Afrika.

Det meddeler WHO onsdag.

- I dag anbefaler WHO bred brug af verdens første malariavaccine, siger WHO's generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, på en pressekonference.

Han kalder det "et gennembrud for malariakontrol" og understreger, at brugen af vaccinen kan være med til at redde mange liv årligt.

- Brug af denne vaccine samme med andre midler kan redde titusindvis af liv, siger han ifølge tv-stationen BBC.

Eksperter siger, at vaccinen kan hjælpe med at nedbringe antallet af dødsfald, hvis den bruges sammen med blandt andet myggenet og insektgift.

Halvdelen af døde er børn under fem år

Malaria spredes via myggestik. Sygdommen koster årligt omkring en halv million mennesker livet. Langt de fleste ofre - omkring 95 procent - bor i Afrika syd for Sahara.

Cirka halvdelen af alle dødsfald på grund af malaria rammer børn under fem år.

Vaccinen, der har fået navnet Mosquirix, er udviklet af medicinalselskabet GlaxoSmithKline. Det skete første gang i 1987, så den har været mange år undervejs.

Vaccinen er afprøvet i tre afrikanske lande - Ghana, Kenya og Malawi. Her er hundredtusinder af børn blevet vaccineret som led i et pilotprojekt, der begyndte i 2019.

Eksperter har udtrykt bekymring over, at vaccinen har en relativt lav effektivitet, skriver Wall Street Journal. Men det er den eneste godkendte malariavaccine, der findes.

Der skal gives fire doser over en periode på 18 måneder. Tidligere undersøgelser har vist, at den så kan forhindre omkring en tredjedel af de alvorlige tilfælde af malaria hos små børn.

I EU blev vaccinen godkendt i 2015. Vurderingen fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) lød på det tidspunkt, at dens fordele opvejede ulemperne.

3 kvinder og deres 14 børn er natten til torsdag vendt tilbage til Danmark efter at være blevet evakueret fra den kurdiske fangelejr al-Roj i det nordøstlige Syrien.

Det skriver Socialstyrelsen i en pressemeddelelse.

De tre kvinder ankom klokken 3 i nat til Flyvestation Karup og blev ved ankomsten anholdt af dansk politi. Her blev de sigtet for overtrædelse af de såkaldte terrorparagraffer.

Ifølge styrelsen er evakueringen sket gennem længere tids samarbejde mellem den kurdisk dominerede lokaladministration og danske myndigheder.

I Syrien har myndighederne været til stede med en delegation, der bestod af medarbejdere fra både Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriets og dansk politi samt en psykolog, en sygeplejerske og en læge, der har bistået med evakueringen fra Syrien til Danmark

De tre kvinder bliver fremstillet i grundlovsforhør i henholdsvis Esbjerg, Kolding og Frederiksberg i dag.

Modtagelse af børn har været forberedt

Modtagelsen i Danmark har været forberedt gennem længere tid af en koordinerende socialfaglig funktion i regi af Socialstyrelsen med involvering af blandt andre Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste (PET), Sundhedsstyrelsen, Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme og de relevante kommuner.

Ifølge Direktør for Socialstyrelsen, Ellen Klarskov Lauritzen, skal de 14 børn nu hjælpes og støttes i de enkelte kommuner.

- De evakuerede børn står i en meget svær og sårbar position. Det er vigtigt, at børnene får hjælp og støtte, der er tilpasset det enkelte barns behov, og det er de modtagende kommuner og regioner, der skal yde denne hjælp og støtte inden for de gældende lovgivningsmæssige rammer.

Samtidig vil Socialstyrelsen hjælpe kommunerne med arbejdet.

- For at sikre den bedst mulige indsats understøtter Socialstyrelsen de modtagende kommuner med rådgivning og vejledning og fungerer som koordinerende bindeled mellem myndighederne på området.

Frygter tvangsfjernelse

I maj meddelte regeringen, at den - efter længe at have ment det modsatte - ville hjemtage kvinderne og deres 14 børn fra lejre i Syrien.

Kvinderne rejste alle til Syrien efter terrorgruppen havde udråbt sit kalifat i landet.

Der sidder fortsat fire kvinder med fem børn i lejrene. De har fået frataget deres danske statsborgerskab og vil derfor ikke blive evakueret.

Da TV 2 i foråret talte med to af de i alt tre kvinder, der nu hentes til Danmark, lød det samstemmende, at de var glade, men at de frygtede, hvad der ville ske med deres børn, når de kom til Danmark.

- Det er bedre, at børnene bliver hos os. Hvis de bliver fjernet, vil de sikkert få dårlige tanker om Danmark og de danskere, der har besluttet det, lød det blandt andet fra den ene af kvinderne.

Foruden de tre kvinder og fem børn, der alle opholder sig i fangelejre, sidder en etnisk dansk mand fortsat fængslet i Syrien.

Da TV 2 mødte ham i slutningen af maj, gjorde han det klart, at han ikke har noget ønske om at vende tilbage til Danmark.

Efter langstrakte overvejelser anbefaler Sundhedsstyrelsen (SST) nu, at der indføres et nationalt screeningsprogram for abdominalt aortaaneurisme (AAA). Altså en udposning af hovedpulsåren.

Det fremgår af et notat til sundhedsudvalget i Folketinget, skriver Berlingske.

Det vurderes, at programmet vil kunne halvere dødeligheden som følge af AAA og redde mellem 100 og 200 menneskeliv hvert år.

Når mænd er fyldt 65 år, skal de tilbydes en ultralydsundersøgelse, foreslås det ifølge notatet.

Hjertekarsygdommen koster hvert år 200 til 300 mennesker livet i Danmark, skriver avisen.

Hjerteforeningen: "Yderst positivt"

Ifølge professor og forskningschef i Hjerteforeningen Gunnar Gislason er det "yderst positivt".

- Man vil kunne forebygge unødige dødsfald med en relativt lille indsats som et screeningsprogram.

I ultralydsundersøgelsen måler man ifølge Berlingske diameteren af hovedpulsåren, så der kan blive grebet ind i tide.

Det er i tilfælde af, at der findes en aneurisme - en udvidet eller udposet pulsåre - af en bestemt størrelse som følge af forhøjet blodtryk og åreforkalkning.

Sygdommen er meget sjælden blandt kvinder, og derfor er det kun mænd, der vil få tilbud om en undersøgelse ifølge notatet.

Selve ultralydsundersøgelsen vurderes at være sikker. Dog nævnes også etiske problemstillinger ved et screeningsprogram.

Således vil mænd, der får konstateret en mindre udposning, få tilbud om et efterfølgende kontrolforløb.

Det kan medføre "sygeliggørelse og negativ psykisk påvirkning", hedder det ifølge avisen.

Flere vil også blive tilbudt en operation, hvis der er tale om en større udposning på mindst fem centimeter. I enkelte tilfælde kan det risikere at medføre dødsfald.

Men samlet vurderer SST, at der vil opnås en "folkesundhedsmæssig gevinst" ved et screeningsprogram ifølge Berlingske.

Tidsbegrænset til at begynde med

I første omgang er anbefalingen et tidsbegrænset program for at samle erfaringer.

Sundhedsministeriet oplyser til avisen, at man er ved at behandle indstillingen.

Ifølge ministeriet vil der først skulle udarbejdes faglige anbefalinger for et nationalt screeningsprogram. Det skal være i samarbejde med en faglig arbejdsgruppe.

Det skønnes, at en engangsundersøgelse til 65-årige med ultralyd og opfølgning med personer med AAA samt planlagte kirurgiske indgreb vil koste omkring 21 millioner kroner hvert år.

Coronapatienter i flere lande har oplevet at få misfarvede tæer og fingre, og nu mener forskere, at de har fundet en mulig forklaring på lidelsen.

Ifølge et nyt studie i lægetidsskriftet British Journal of Dermatology skyldes senfølgen, at patienternes immunsystem går til angreb på coronavirussen.

Det skriver The Guardian.

Forskerholdet har lokaliseret de dele af immunsystemet, der udløser misfarvninger og hævelser hos nogle coronapatienter. Dermed kan forskerne være tættere på en behandling, der kan afhjælpe symptomerne.

Rammer alle aldersgrupper

Senfølgen, der slet og ret kaldes 'covid-tæer' eller corona-tæer', rammer patienter i alle aldre, men ses oftest hos yngre personer med covid-19. For nogle er det smertefrit, mens andre plages af voldsom kløe, ømhed, hævelse og blister.

De berørte områder - som regel tæer, og til tider fingre – kan blive enten røde eller lilla. I nogle tilfælde kan der være betændelse under den misfarvede hud.

Nogle patienter slås med senfølgen i måneder, mens andre kommer sig efter nogle uger.

Antistof angriber celler

Konklusionen i det nye studie peger på, at især to dele af immunsystemet kan forårsage disse symptomer hos nogle coronapatienter. Begge dele sætter ind for at bekæmpe virussen, når en patient smittes med corona.

Den ene mekanisme er et antiviralt protein, der kaldes type 1-interferon. Den anden er et antistof, der fejlagtigt angriber personens egne celler og væv – og ikke kun den virus, der har invaderet kroppen.

Forskerholdet fra University of Paris i Frankrig har undersøgt 50 personer med covid-tæer siden foråret 2020. I første omgang var forskerne ikke sikre på, at symptomerne skyldtes covid-19, fordi tilfældene blev konstateret meget tidligt i pandemien.

Færre tilfælde efter vaccination

Nu håber forskerne, at deres studie vil gøre det nemmere at forstå og dermed behandle senfølgen.

- Det, at vi nu er tættere på en årsag, vil gøre det lettere at udvikle mere effektive behandlingsmetoder, siger Dr. Ivan Bristow, specialist i fodterapi, til BBC.

Dr. Veronique Bataille, som er hudspecialist, siger til BBC, at covid-tæer var mere udbredt i den tidlige fase af pandemien, men ses mere sjældent nu under Delta-varianten.

- Tilfældene er langt mere sjældne, efter folk er blevet vaccineret, siger Veronique Bataille.

Torsdag morgen begynder de første afhøringer i Minkkommissionen. Første centrale vidne er tidligere direktør for Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Kommissionen er nedsat af Folketinget og skal undersøge forløbet op til pressemødet 4. november 2020, hvor statsminister Mette Frederiksen beordrede alle mink aflivet.

Til april skal kommissionen være færdig med sin beretning.

Hvis den indeholder alvorlig kritik, kan det få konsekvenser for både embedsmænd og ministre.

Hvorfor blev kommissionen nedsat?

Det er næsten et år siden, Mette Frederiksen gjorde det klart, at alle mink skulle slås ihjel. Det skulle de af frygt for coronasmitte og efter en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI) om, at særligt smitte i mink ville kunne nedsætte effekten af kommende vacciner.

Den vurdering byggede dog på "foreløbige" undersøgelser, og flere førende forskere var stærkt kritiske over for SSI's konklusion.

Få dage efter pressemødet erkendte regeringen, at der ikke var grundlag i loven til at beordre de mange millioner mink aflivet.

- Det er en fejl. Det er også en beklagelig fejl. Jeg sagde, vi ville komme til at begå fejl, og det her er en af dem, sagde Mette Frederiksen tilbage i november.

Statsministeren slap dog ikke med en beklagelse. Heller ikke selv om Mogens Jensen endte med at trække sig som fødevareminister.

En særlig granskningskommission blev nedsat af et flertal i Folketinget for at få undersøgt forløbet, og den begynder nu for alvor sit arbejde.

Hvem skal afhøres?

I toppen af Minkkommissionens afhøringsliste er embedsmænd fra de ministerier, der var involveret i forløbet.

Tidligere direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak, der var til stede på pressemødet 4. november, er en af de første, der indtager vidneskranken torsdag.

Fredag skal blandt andre direktør for Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og politiinspektør Uffe Stormly afhøres.

Først til november begynder afhøringerne på politisk niveau. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen er den første og Mette Frederiksen foreløbigt den sidste 9. december.

Hvad skal kommissionen undersøge?

Når afhøringerne er afsluttet, går Minkkommissionens medlemmer i gang med at skrive en beretning.

I beretningen vil de komme med en endelig vurdering af forløbet op til pressemødet.

Havde regeringen lovgivningen på plads, da de beordrede alle mink slået ihjel? Vidste nogle af ministrene, at det muligvis ikke var tilfældet? Og hvordan reagerede de i så fald på det?

Det er nogle af de centrale spørgsmål, som Minkkommissionen skal tage stilling til.

Regeringen har allerede erkendt, at lovgrundlaget manglede, da de traf beslutningen om at alle mink skulle aflives, men flere eksperter har udfordret den konklusion.

For eksempel skrev en forhenværende vicedirektør i Fødevarestyrelsen en kronik i Politiken, hvor han redegjorde for, hvorfor han mente, at lovgrundlaget var på plads.

Derfor er Minkkommissionen også blevet bedt om at tage stilling til spørgsmålet om manglende lovgrundlag.

Hvad kan blive efterspillet?

Minkkommissionen kommer hverken med en endelig afgørelse eller dom.

Men hvis kritikken i beretningen er hård nok, kan den føre til yderligere tiltag.

Eksempelvis kan der blive rejst en tjenestemandssag mod en eller flere embedsmænd, eller et flertal Folketinget kan beslutte, at der skal rejses en rigsretssag som den, der i øjeblikket kører mod tidligere venstreminister Inger Støjberg.

Næppe store konsekvenser

TV 2s politiske redaktør Hans Redder forventer dog ikke, at det kommer til at ske.

- Der er ikke nogen tvivl om, at de blå partier har en forhåbning om, at det her kan blive en gamechanger i dansk politik. De taler allerede nu om, at Mette Frederiksen skal for Rigsretten, men her er det vigtigt at forstå, at Rigsretten jo ikke er noget, Minkkommissionen kan beslutte, siger han og tilføjer, at det kræver et flertal i Folketinget.

- Jeg har svært ved at se for mig, at et af regeringens støttepartier vil sende den siddende statsminister for Rigsretten, siger Hans Redder og understreger, at det selvfølgelig er med forbehold for, at der kan komme helt nye oplysninger frem under Minkkommissionens afhøringer.

- Lige nu har jeg dog svært ved at se, at minksagen skulle vende op og ned på dansk politik.

Hvis du synes, at turen til tankstationen er blevet dyrere, så er du ikke helt skævt på den.

Onsdag formiddag har standere flere steder i landet vist priser på op til 13,89 kroner per liter benzin. Det er blot otte øre fra rekordprisen i september 2012, hvor prisen sneg sig op på 13,97 kroner.

Det viser tal fra fuelfinder.dk og Drivkraft Danmark, der er brancheorganisation for de virksomheder, der leverer brændstof.

- Vi er på højde med det højeste niveau, vi nogensinde har set, siger brændstofsdirektør i Circle K, Peter Rasmussen, til TV 2.

Påvirker hele verden

De høje priser er ikke et fænomen, der begrænser sig til Danmark. Den dyrere benzin skyldes stigende oliepriser på verdensplan, som efter et kollaps ved coronapandemiens udbrud nu har fundet sit højeste niveau i flere år.

Nordsøolien, som er den, der bliver brugt til dansk benzin, ramte tirsdag sit højeste niveau i mere end tre år med en pris på 82,56 dollar per tønde. Og olien kan blive endnu dyrere, siger cheføkonom i Sydbank, Søren Kristensen.

- Der er rigtig mange ting, der trækker i retning af en endnu højere oliepris i den kommende tid, men helt generelt er efterspørgslen meget større end udbuddet, siger Søren Kristensen til TV 2.

En lignende prognose kommer fra den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der ifølge New York Times forudser et scenarie, hvor olien stiger med yderligere 10 dollar inden årsskiftet.

OPEC holder fast

Siden coronapandemiens udbrud har de største olieproducerende lande valgt at nedskalere olieproduktionen. Og da pandemien havde sat sig i verdensøkonomien, oplevede de olieproducerende lande, at efterspørgslen faldt drastisk på kort tid.

Det medførte i en periode decideret pladsmangel til de fyldte olietønder, mens olieprisen var presset i bund til en pris på kun 18 dollar per tønde.

I dag er situationen en helt anden. Store dele af verden er præget af en efterspørgsel på varer, hvor udbuddet ikke kan følge med, og globale forsyningskæder er sat under pres.

Og her lægger de høje olipriser sig ifølge Søren Krístensen oveni en række eksisterende problemer. Blandt andet er priserne på naturgas eksploderet i 2021.

- Vi ser en stor efterspørgsel på olie, fordi der er gang i den globale økonomi igen. Mange vil have fat i olien, efter OPEC begrænsede produktionen i begyndelsen af pandemien, siger han.

Det er OPEC, organisationen af olieeksporterende lande, der sidder på størstedelen af verdens olieproduktion og dermed har mulighed for at regulere oliepriserne ved enten at pumpe mere eller mindre olie op fra undergrunden.

Ifølge Wall Street Journal og flere andre medier blev OPEC+, som består af en endnu større gruppe olieproducerende lande, herunder Rusland, mandag enige om at holde sig til deres nuværende plan for olieproduktion – på trods af appeller om at skrue op for oliehanerne fra blandt andet USA's præsident Joe Biden.

- Jeg har svært ved at se dem åbne mere. Man sidder i en kattepine i USA og Europa, siger Søren Kristensen om OPEC+'s produktionsplaner.

Samtidig påpeger cheføkonomen, at olielandene frygter en fjerde coronabølge på verdensplan, der endnu engang kan sætte dem i en situation, hvor de står med så meget olie på hænderne, at prisen falder markant.

Ingen positiv udsigt

Samtidig peger Søren Kristensen på, at den høje oliepris peger ind i flere af de overophedningstendenser, vi ser i økonomien i øjeblikket.

Olieprisen rammer nemlig langt bredere end billisterne. Mange produktionsvirksomheder bruger olie, og en højere oliepris vil også betyde dyrere fragt for både skibe og lastbiler, hvilket også rammer pengepungen indirekte.

- Det gør alting dyrere, og det suger købekraft ud af forbrugerne.

Herhjemme er der dermed ikke udsigt til væsentligt billigere benzin, siger Søren Kristensen, da han bliver spurgt til, om fremtidsudsigterne byder på en benzinpris på omkring 14 kroner literen.

- Ja. Men de kan måske godt kravle lidt ned. Det kommer til at koste noget mere, når man er ude at tanke bilen i en overskuelig fremtid.

Mens benzinpriserne i kroner og øre er på topniveau, er der stadig et stykke vej, hvis man tager forbehold for inflation, viser tal fra DrivkraftDanmark. Tallene tæller dog kun til og med august.

Singapore har for nylig afprøvet patruljerobotter, der skal udføre begrænsede politiopgaver.

Det skriver The Guardian.

I Singapore skal folket være mere opmærksomme på, hvad de siger, og hvad de gør modsat i andre lande

Lee Yi Ting, rettighedsaktivist i Singapore

Og overvågningsteknologiens udvikling skaber bekymringer hos indbyggerne i Singapore – et land, som ofte kritiseres for at kontrollere borgerne unødigt samt begrænse deres rettigheder.

Advarede borgerne

I september blev to patruljerobotter forsøgsvis sendt til et boligområde og et shoppingcenter.

Robotterne havde til opgave at advare borgerne, når de udviste "uønsket social adfærd" – heriblandt rygning i forbudte områder, forkert parkering af cykler og overtrædelse af coronaregler.

- Hold venligst en meters afstand, hold jer til at være fem personer per gruppe, lød det fra en patruljerobot, som havde set en gruppe ældre mennesker spille skak i boligområdet.

Robotterne i boligområdet var udstyret med syv kameraer og bliver kaldt Xavier-robotter.

Usikkerhed blandt befolkningen

Frannie Teo, en 34-årig forskningsassistent, fik øje på en patruljerobot, mens hun gik gennem et shoppingcenter. Hun fortæller, at robotten fik hende til at tænke på en "dystopisk verden af robotter."

- Jeg er bare lidt skeptisk over for sådan et koncept, lyder det fra Frannie Teo.

Rettighedsaktivisten Lee Yi Ting fortæller, at robotpatruljerne blot er endnu en af regeringens måder at overvåge befolkningen på.

- I Singapore skal borgerne være mere opmærksomme på, hvad de siger, og hvad de gør modsat i andre lande, siger hun til nyhedsbureauet AFP.

Regeringen forsvarer brugen af patruljerobotter og siger, at Xavier-robotterne ikke bliver brugt til at identificere og udføre handlinger mod lovovertrædere, og at de blot var på prøve.

Derudover tilføjer regeringen, at patruljerobotterne er nødvendige i Singapore, idet befolkningen bliver ældre, hvilket kan mærkes på landets udbud af arbejdskraft:

- Arbejdskraften er faktisk faldende, fortæller Ong Ka Hing, som kommer fra den myndighed, der udviklede patruljerobotterne. Hun tilføjer, at Xavier-robotterne kan hjælpe med at reducere antallet af fodpatruljer med almindelige betjente.

Mere overvågning på vej

Singapore, der er et land med 5,5 millioner indbyggere, har 90.000 overvågningskameraer ejet af politiet. Det forventes ifølge the Guardian, at antallet fordobles inden 2030.

Derudover forventes det, at der på landets lygtepæle vil blive installeret ansigtsgenkendelsesteknologi, som skal hjælpe myndighederne med at finde bestemte personer i menneskemængderne.

Tidligere i år fik myndighederne i Singapore massiv kritik, efter de tilstod, at politiet havde haft adgang til data, som var blevet indsamlet i forbindelse med kontaktopsporing af smittede med coronavirus.

Singapores regering vedtog senere lovgivning, som begrænsede politiets adgang til landets opsporingsdata.

Flere kritikere af regeringen fortæller, at landets lovgivning kun sætter få begrænsninger for regeringens overvågning af befolkningen. Derudover mener de, at Singapores befolkning har minimal kontrol over, hvad der sker med deres persondata.