The Crown løber med flere store priser ved Emmy-uddeling

Serien om det britiske kongehus "The Crown" vinder prisen for Bedste dramaserie ved Emmy Awards, der anses som den engelsksprogede tv-verdens fineste prisuddeling.

Bag "The Crown" står streamingtjenesten Netflix, som dermed modtager sin hidtil største pris.

"The Crown" var nomineret i flere kategorier ved uddelingen, der finder sted i Los Angeles i USA natten til mandag dansk tid.

Olivia Colman, der portrætterer dronning Elizabeth i serien, vandt prisen for Bedste skuespillerinde i en dramaserie, mens Josh O'Connor, der spiller prins Charles, vandt prisen som Bedste skuespiller i en dramaserie.

I yderligere to kategorier - Bedste mandlige og Bedste kvindelige birolle i en dramaserie - var der Emmy-statuetter til "The Crown".

- At medvirke i "The Crown" har været de to mest givende år i mit liv, sagde Josh O'Connor i sin takketale.

Prisuddelingen fejrer det bedste af det bedste i amerikansk tv. Der uddeles priser til amerikanske tv-serier og shows, som vises i primetime, altså i bedste sendetid om aftenen.

Fest med vaccinekrav

Prisen for Bedste komedieserie gik til "Ted Lasso", der er produceret af Apples streamingtjeneste AppleTV+.

Desuden fik Jason Sudeikis, der er stjernen i "Ted Lasso" og medskaber af serien, prisen som Bedste skuespiller i en komedieserie.

- Dette show handler om mentorer og lærere og holdkammerater. Og jeg ville ikke være her uden de tre ting i mit liv, sagde Sudeikis ved prisoverrækkelsen.

Prisuddelingen fejrer det bedste af det bedste i amerikansk tv. Der uddeles priser til amerikanske tv-serier og shows, som vises i primetime, altså i bedste sendetid om aftenen.

På grund af bekymring for Delta-varianten af coronavirussen fandt prisfesten sted udendørs i Los Angeles.

Gæstelisten var kortere end normalt, og der var krav om at være vaccineret og have taget en test for covid-19.

Flere ældre får ikke nok hjælp til rengøring og bad

Hver tredje ældre, der har brug for hjælp til rengøring, har ikke mulighed for at få gjort rent, når de har behov for det.

Samtidig angiver hver femte ældre hjemmehjælpsmodtager, der modtager hjælp til bad, at de ikke kan komme i bad eller blive basket, når de har behov for det.

Det viser en undersøgelse af Danmarks Statistik foretaget for Ældre Sagen, skriver Jyllands-Posten.

- Det er meget trist læsning, og det skal vi simpelthen ikke acceptere, siger Bjarne Hastrup, direktør i Ældre Sagen til avisen.

- Det går både ud over ældres helbred og mentale trivsel. Nogle bliver ensomme som følge af den manglende hjælp.

Påvirker hverdagen

Undersøgelsen viser desuden, at den manglende hjælp påvirker de ældres hverdag.

Manglende rengøring kan afholde dem fra at invitere gæster, mens manglende bad eller hjælp til at blive vasket kan afholde hjemmehjælpsmodtagere fra samvær med andre mennesker.

Bjarne Hastrup beskylder Christiansborg for at svigtet løfter fra en velfærdsaftale i 2006 og tilbagetrækningsreformen fra 2011.

- Her lovede politikerne, at de mange milliarder, som senere tilbagetrækning ville give i statskassen, i høj grad skulle gå til ældreområdet, for at der kunne blive råd til at tage sig af flere og mere plejekrævende ældre i fremtiden, siger han til Jyllands-Posten.

Han foreslår desuden, at der straks afsættes en "hygiejnemilliard", så de ældre kan få gjort rent en gang om ugen.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S) erkender problemerne i en skriftlig kommentar.

- Det er trist, når vores ældre oplever, at der ikke er tid til en hårvask eller en støvsugning. Det påvirker livskvaliteten, og vi skal have vendt udviklingen. Heldigvis oplever langt størstedelen, at de kan komme i bad eller få gjort rent, når de beder om det, men tallet skal op, skriver Astrid Krag til Jyllands-Posten.

Undersøgelsen er baseret på et repræsentativt udsnit på knap 1500 hjemmehjælpsmodtagere over 65 år.

Drømmen knust for stewardesser i Afghanistan

I et hus et hemmeligt sted i Kabul-området gemmer 11 kvinder sig for Taliban-styret. Flere af dem er stewardesser i det afghanske flyselskab Ariana Airlines.

Indtil for nylig passede de deres job ombord på selskabets fly, men nu har det nye Taliban-regime bedt dem blive væk fra arbejde og ikke komme tilbage indtil videre.

- Vi har kæmpet så hårdt. Det har ikke været let at få det her job, og nu er vores drøm knust, siger en af dem til BBC's internationale korrespondent, Lyce Doucet, som har mødt kvinderne i det hus, hvor de skjuler sig.

Af hensyn til deres sikkerhed offentliggør BBC ikke deres navne.

Flyselskabs eksistens truet af coronavirus

For kvinder i Afghanistan startede stewardesse-drømmen i januar 2002, da der blev givet grønt lys for kvinder som stewardesser på det afghanske selskabs fly.

Ariana Airlines søgte i første omgang efter 40 nye stewardesser, og 200 afghanske kvinder mødte op i lufthavnen i Kabul for at søge stillingerne.

Allerede sidste år blev det afghanske flyselskab ramt af store udfordringer, da coronavirus truede dets eksistens og stewardessernes job, skrev nyhedsbureauet Reuters i maj sidste år.

Dengang fortalte den 23-årige stewardesse Shagufa Haidari om, hvor meget jobbet betød for hende - hun blev stewardesse i Ariana Airlines som 20-årig.

- Det er et job fuld af spænding og en verden af eventyr, sagde Shagufa Haidari til Reuters.

Inden pandemien var stewardesserne en succeshistorie for kvinder i Afghanistan. For ifølge Reuters, der citerede en Gallup-undersøgelse fra 2018, var ledigheden på det tidspunkt blandt kvinder i Afghanistan på 67 procent.

Men pandemien blev også en trussel for stewardesserne.

Inden pandemien fløj Shagufa Haidiri seks dage om ugen i sit job som stewardesse. Men da Reuters talte med hende i maj sidste år, var hun kun sjældent ude at flyve, og flere af hendes kolleger var blevet sendt hjem uden udsigt til at komme på job igen.

Og da det endelig så ud til, at Shagufa Haidiri og de andre ansatte i Ariana Airlines igen kunne flyve over hele verden, kom den amerikanske tilbagetrækning fra Afghanistan og Talibans magtovertagelse.

Piger kan ikke vende tilbage til gymnasiet

Stewardesserne og en række andre afghanske kvinder har nu udsigt til et helt andet liv under det nye Taliban-regime.

Fredag blev et skilt til det, der tidligere var et ministerium for kvindeanliggender, udskiftet i den afghanske hovedstad, Kabul.

Nu står der i stedet "Ministerium for dyd og bekæmpelse af amoralitet", skriver BBC.

Ministeriet genåbnede samme dag, som Taliban undlod at sende pigerne tilbage i gymnasiet. Det skriver The Guardian.

Det skete ved, at drenge i en officiel udtalelse blev bedt om at vende tilbage i skole lørdag, som er den første dag på ugen i Afghanistan. Pigerne blev ikke nævnt.

Stewardesserne i Ariana Airlines er nu blevet ramt af samme skæbne, og i huset, hvor flere af stewardesserne gemmer sig for de nye magthavere, er kvinderne fortvivlede.

- Det var min drøm af blive stewardesse, at servicere folk, rejse rundt og se verden. Det var de gode tider, og vi kommer måske aldrig til at opleve dem igen, siger en af dem til BBC's korrespondent Lyce Doucet.

Bog: Thorning ville fyre Søvndal for at beholde skatteminister

I 2012 forsøgte daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og finansminister Bjarne Corydon (S) at overtale SF's nye ledelse til at fyre Villy Søvndal (SF), der dengang var udenrigsminister.

På "afgørende tidspunkter" argumenterede S-toppen "højlydt" for, at Søvndal skulle fyres og til gengæld sørge for, at SF's daværende skatteminister, Thor Möger Pedersen, blev i regeringen.

Sådan lyder det i en ny erindringsbog af tidligere SF-formand Holger K. Nielsen. Det skriver Politiken.

Bogen hedder "Det var det værd. Politisk tilbageblik" og udkommer 24. september.

Villy Søvndal trak sig som partiformand for SF i 2012. Annette Vilhelmsen overtog posten efter et kampvalg i oktober.

- Burde ofre Villy

I et afsnit kommer den tidligere formand med hidtil ukendte detaljer om den daværende S-R-SF-regerings konfliktfyldte indre liv, skriver avisen.

Det var et års regeringssamarbejde, der medførte et "fundamentalt stemningsskifte".

Holger K. Nielsen skriver ifølge Politiken om et møde med de socialdemokratiske topministre på Marienborg i oktober 2012, hvor han ledsagede Vilhelmsen:

- Både Helle og Bjarne talte lidenskabeligt for Thor Mögers liv. Han var et stort aktiv for SF og den, som virkelig havde kæmpet for partiet i regeringen.

- Det havde de givetvis ret i, men det havde ikke meget med sagen at gøre, når problemet var Annettes manglende tillid til Thors loyalitet. Helle mente, at vi i stedet burde ofre Villy.

Over for Politiken uddyber Nielsen blandt andet, at Thorning gav udtryk for, at hun ikke mente, at han og Vilhelmsen skyldte Villy Søvndal noget.

Han spekulerer også i, om mødets indirekte formål kan have været at få partiet til at trække sig.

Vilhelmsen bekræfter

Annette Vilhelmsen, som ikke blev genvalgt ved folketingsvalget i 2015, bekræfter Nielsens udlægning, skriver Politiken.

- Jeg anerkender fuldstændig Thors dygtighed, men jeg anså ikke Thor for at være SF’s mand. Snarere som regeringens mand.

- Han koordinerede meget med Corydon. Selvfølgelig mente de, at Thor skulle fortsætte, siger Vilhelmsen til avisen.

Villy Søvndal trak sig som udenrigsminister og folketingsmedlem i december 2013 på grund af sit helbred.

Han og Bjarne Corydon ønsker ikke at kommentere forløbet over for Politiken. Avisen har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt.

SF udtrådte af regeringen i januar 2014, og Vilhelmsen trådte også af som formand. Pia Olsen Dyhr overtog derefter posten.

Svensk statsepidemiolog forventer flere år med vaccinepas

Den svenske statsepidemiolog, Anders Tegnell, siger til det svenske medie Dagens Nyheter, at han tror, der kommer til at være indrejserestriktioner i flere år fremover.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

- Jeg tror, man kommer til at se vaccinebevis ved rejser i lang tid. Det krav kan vare i flere år, siger han.

Sverige har fjernet langt de fleste coronarestriktioner, men når det gælder indrejseregler, er en række af dem stadig i kraft.

For eksempel kan udlændinge fra lande uden for EU, EØS og Schweiz ikke få lov til at rejse ind i landet – dog med visse undtagelser.

Samme vaccinetilslutning som i Danmark

74,1 procent af svenskere over 16 år er færdigvaccinerede mod covid-19. Det viser tal fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten. Det er nogenlunde på niveau med Danmark.

Sverige indfører i løbet af efteråret mulighed for, at særligt udsatte risikogrupper kan få et tredje stik med en vaccine mod covid-19.

Det er primært mennesker på plejehjem, mennesker over 80 år samt personer med stærkt svækket immunsystem.

Og efter årsskiftet forventes det, at resten af landets befolkning ligeledes kan tilbydes et tredje stik med en vaccine.

Anders Tegnell sagde i august, at det ikke er muligt helt at udrydde coronavirus, og at indsatsen skal fokuseres på at vaccinere mod covid-19 i stedet, hvis man vil komme epidemien til livs.

- Vurderingen er, at det ikke er muligt at udrydde virussen, og derfor bør vaccinationsarbejdet være langsigtet og fokuseret på at reducere alvorlig sygdom og død, sagde han.

- Det er fortsat vigtigt, at vi har et særligt fokus på vaccination af grupper og beboere i geografiske områder med lav vaccinationsdækning.

Christian vandt 85.000 kroner ved at samle skrald: – Jeg samler alt op, jeg ser

Forestil dig, at du går en tur. Fuglene synger, og alt er godt, men pludselig ser du et stykke skrald ligge og flyde på jorden. Du vælger at samle det op og smide det ud i den nærmeste skraldespand. Du har nu både gjort noget godt for naturen og givet dig selv chancen for at vinde 85.000 kroner. I hvert fald hvis du også dokumenterer det med den nye app Litterlotto.

Appen har til formål at opfordre folk til at huske at smide affald ud eller hjælpe med at samle skrald op, så det ikke ligger i naturen og byerne og flyder.

For at motivere folk til at smide endnu mere skrald ud uddeler Litterlotto pengepræmier. Det gør de blandt andet gennem deres månedlige jackpot, hvor man altså kan vinde 85.000 kroner.

Første vinder af Litterlottos månedlige jackpot på 85.000 kroner er allerede fundet. Han hedder Christian Petersen, og han samler dagligt og frivilligt skrald op på gader, marker og legepladser i Haslev, hvor han bor.

- Jeg blev godt nok overrasket. Da jeg snakkede med dem, troede jeg først, det kun var 5.000 kroner, jeg havde vundet, hvilket jeg også blev virkelig glad for. Men da jeg så fandt ud af nogle dage senere, at det var 85.000 kroner, blev jeg jo endnu mere glad, forklarer han.

Samler skrald op med datteren

Litterlotto-appen er helt ny og udkom i sommer. Men det at samle skrald er ikke et nyt påfund for Christian Petersen. Han har holdt gader og stræder rene i flere år, og det var derfor ikke på grund af chancen for at vinde pengepræmier, han startede med at bruge appen.

Det startede, da jeg var ude og gå en tur med min datter i barnevogn langs en mark, og så tænkte jeg, at der eddermame var meget skrald.

Christian Petersen, Haslev

- Jeg har samlet skrald, siden min datter blev født i 2018. Det startede, da jeg var ude og gå en tur med hende i barnevogn langs en mark, og så tænkte jeg, at der eddermame var meget skrald. Derefter tænkte jeg, at det kunne jeg da godt tage mig sammen til at samle op, og så er det bare fortsat, forklarer Christian Petersen.

I dag er det blevet lidt af en hobby for Christian Petersen at samle skrald, og han har da også fået vennerne med på flere skraldeture langs fortovene i Haslev. Faktisk er det at samle skrald blevet så stor en del af Christian Petersens hverdag, at han slet ikke kan lade være.

- Når jeg ser skrald ligge, samler jeg det op. Når jeg er på arbejde, fylder jeg også lommerne med skrald. Jeg graver fibernet, så hver gang jeg ser noget skrald rundt omkring, så samler jeg alt op, altså virkelig alt op.

- Jeg går også tit ture med min datter i Haslev. Vi har sådan en rute, hvor vi går forbi fire til fem legepladser. Så kan hun lege på legepladserne, imens jeg og samler skrald, fortæller Christian Petersen.

164.000 stykker skrald er allerede samlet

Selvom Litterlotto-appen er forholdsvis ny, har den allerede fået folk over hele landet ud på gader, i skove og i marker for at samle skrald. Og det er blevet til intet mindre end 164.000 stykker skrald, herunder 60.000 cigaretskodder, der har fundet sin rette plads i skraldespanden.

Det er også blevet til en del stykker skrald for Christian Petersen. Selvom han kun har brugt Litterlotto-appen i omkring en måned, er det allerede blevet til rigtig mange stykker skrald.

- Det er mange tusinde stykker gennem tiden. Den ene gang jeg samlede skrald, stoppede jeg med at tælle cigaretskodder, da jeg nåede 500, og indtil videre har jeg samlet over 1200 stykker skrald bare på appen, og det er jo slet ikke alt skrald, jeg dokumenterer.

- Nogle gange har jeg samlet så meget skrald, at jeg ikke ved, hvor jeg skal gøre af det. Så må jeg finde en stor offentlig skraldespand, jeg må smide det i, fortæller Christian Petersen.

Vind på et enkelt stykke skrald

Med appen tager man et billede af sit skrald, når du smider det ud, og du kan faktisk vinde en pengepræmie ved bare at uploade et billede.

Præmierne kommer i mange forskellige størrelser. Hver gang et stykke affald registreres, kan brugeren se med det samme, om de har vundet en ”spot prize,” der varierer fra 50 kroner til 2.000 kroner. Ligeledes giver hvert stykke affald et lod i den store månedlige jackpotpulje på 85.000 kroner.

Kvinder indberettede blødningsforstyrrelser som bivirkning – nu peger forsker på anden forklaring

Kvinder verden over har indberettet menstruationsforstyrrelser som bivirkning efter vaccination mod coronavirus.

Alt fra kraftigere blødninger end sædvanligt til forskudte blødninger er blevet beskrevet i flere medier, siden vaccinen mod coronavirus blev rullet ud.

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har dog ikke kunnet finde tegn på, at blødningsforstyrrelser er en bivirkning. Det samme gælder de danske sundhedsmyndigheder.

Ifølge en britisk ekspert kan menstruationsforstyrrelser godt have en afledt sammenhæng med vaccinen – men ikke den, mange kvinder mistænker.

Det skriver professor i reproduktionsimmunologi Victoria Male fra Imperial College London i et indlæg i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal.

Hun plæderer dog også for, at det bør undersøges nærmere, om sammenhængen er der.

- Hvis der er en sammenhæng, er det højst sandsynligt et resultat af immunreaktionen af vaccinationen, snarere end en specifik bestanddel af vaccinen, skriver Victoria Male.

Altså kan det være kroppens reaktion på vaccinen – ikke vaccinen i sig selv – der forårsager forstyrrelser i kvinders blødninger.

En lignende tendens er blevet observeret efter HPV-vaccinen, skriver BBC.

Dansk ekspert er enig

Og den forklaring er meget plausibel, hvis man spørger professor i klinisk gynækologi Pernille Ravn fra Odense Universitetshospital (OUH).

- Det ville også klart være mit bedste bud, hvis der er en sammenhæng, siger Pernille Ravn.

Ifølge hende er den såkaldte hormonakse hos kvinder, der går fra hjernen til æggestokkene, enormt påvirkelig for enhver ekstraordinær påvirkning.

- Den akse er noget af det første, der reagerer på påvirkning og stress i mange tilfælde, forklarer Pernille Ravn.

Reaktionen efter vaccinen er altså at sammenligne med, hvis en kvinde ligger syg i med en infektion som for eksempel lungebetændelse, der sætter immunsystemet i sving.

Blødningsforstyrrelser er enormt almindelige

Lægemiddelstyrrelsen i Danmark afviste i en pressemeddelelse 31. august i år, at menstruationsforstyrrelser er en bivirkning af vaccination mod coronavirus. Udmeldingen kom, efter at 2800 kvinder i Danmark havde indberettet menstruationsforstyrrelser som en mulig bivirkning.

Pernille Ravn mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er noget at være nervøs for.

- Menstruationsforstyrrelser er noget, vi ser hele tiden og af alle mulige årsager, siger Pernille Ravn.

Hun påpeger, at menstruationscyklussen er forskellig fra kvinde til kvinde, og at der er mange årsager til blødningsforstyrrelser.

De mest almindelige årsager er fysisk eller psykisk stress og ændringer i vægt.

- Ingen anledning til at være bekymret

Generelt er forbigående ændringer i menstruationscyklus ikke noget, der får alarmklokkerne til at ringe – heller ikke, når de kommer efter en vaccineudrulning.

- Det er første gang i vor tid, at en vaccine er blevet rullet ud på den måde. Så vi skal selvfølgelig holde øje med data på det her område, som de kommer ind, siger Pernille Ravn.

- Men med de tal og den viden vi har nu, er der ingen anledning til at være bekymret, understreger hun.

Man kender ikke meget til sammenhængen mellem immunreaktioner og forstyrrelser i kvinders cyklus. Men der er dog intet, der tyder på, at de midlertidige cyklusændringer har varige konsekvenser for kvinders cyklus og fertilitet, skriver BBC.

Men nu skal forskere fra fem amerikanske universiteter undersøge menstruationsforstyrrelser og vacciner, skriver New York Times.

- Det her er et vigtigt, overset emne, siger dr. Hugh Taylor fra Yale School of Medicine til avisen.