Det ser ud til, at finske mink snart skal vaccineres mod coronavirus.

Ministeriet for Skov og Landbrug i Finland har torsdag godkendt brugen af en såkaldt minkvaccine, Furcovac, der er lavet særligt til de pelsede dyr.

Den finske pelsdyravlerforening, FIFUR, forventer at begynde at vaccinere landets mink i løbet af de næste par uger.

- Målet med vaccineprojektet er at forhindre fremkomsten af ​​virus på finske farme og dermed bidrage til folkesundheden, står der i en pressemeddelelse fra FIFUR.

Indtil videre er det lykkedes finske minkavlere at holde coronavirus ude af farmene med strenge restriktioner.

Dansk vaccine til mink

Udmeldingen om den finske minkvaccine kommer blot få dage efter, at den danske regering forlængede et forbud mod at holde mink indtil 2023.

Det blev besluttet på baggrund af en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

Og her blev det netop ikke foreslået, at mink kunne få et skud coronavaccine.

Regeringen bad nemlig eksplicit SSI om ikke at komme med løsningsforslag til, hvordan det kunne være muligt at holde mink på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Men ét af de forslag kunne sagtens være en coronavaccine. Det vurderer professor Lars Erik Larsen fra sektion for veterinær klinisk mikrobiologi på Københavns Universitet.

- Det ville jo give mening at lave de her forsøg med vaccine, inden den næste risikovurdering skal laves, så forsøgene kan indgå i billedet ved den vurdering, sagde Lars Erik Larsen i den forbindelse til TV 2.

Menneskevaccine og pelsdyrvaccine

Tilbage i oktober sidste år undersøgte Lars Erik Larsen og hans kolleger faktisk muligheden for at vaccine mink mod coronavirus.

Dengang var det meningen at forsøgsvaccinere mink med kasserede partier af vaccine til mennesker, for eksempel vaccinerne fra Johnson & Johnson og AstraZeneca.

- Vi havde talt med producenter, som kunne levere vacciner, som var blevet kasseret. Vi skønnede ikke, det ville være etisk i den situation, vi var i på det tidspunkt, at bruge vaccine til mennesker til mink, når der var så mange mennesker, der manglede vaccine, fortalte Lars Erik Larsen til TV 2 onsdag.

Derfor endte man med at droppe forsøget.

Men det dilemma er man kommet ud over i Finland, hvor Furcovac er udviklet specifikt til pelsdyr.

Første land i EU

Finland står derfor til at blive det første land i EU, der vaccinerer mink.

I flere andre lande vaccinerer man allerede mink mod coronavirus.

I Rusland blev en vaccine til blandt andet mink i marts i år ifølge Ritzau godkendt.

I to amerikanske delstater, Wisconsin og Oregon, indledte myndighederne i juli i år massevaccinering af minkbesætninger, skriver lokale medier og myndigheder i de to delstater.

På Fyn kan danskere med hang til fart fra torsdag trykke lidt hårdere på gaspedalen.

Over en strækning på cirka ti kilometer på E20, Fynske Motorvej, mellem Odense og Nyborg må man nu køre 130 i stedet for 110 kilometer i timen.

Mens der bliver trykket på speederen på motorvejene, er der andre steder i samfundet, hvor tempoet viser sig at være mere moderat.

Velkommen til dagens overblik.

Danmark misser mål for vaccinetilslutning

Vi begynder med en status på, hvor glade danskerne egentlig er for at lade sig vaccinere mod coronavirus.

Fredag 1. oktober har stået som en skæringsdato for den samlede vaccineudrulning herhjemme, men dagen før kan de danske sundhedsmyndigheder konstatere, at man ikke får opfyldt sin ambitiøse målsætning.

Ifølge Sundhedsstyrelsen skulle 90 procent af dem, der har fået vaccinen tilbudt, været vaccineret, men tallene viser, at 86,6 procent har fået stukket en nål i overarmen.

Søren Brostrøm finder det ærgerligt, men erklærer sig samtidig "fantastisk tilfreds" med den tårnhøje vaccinetilslutning, som danskerne trods alt kan mønstre.

Professor i eksperimentel virologi Allan Randrup Thomsen mener også, at Danmark ligger meget højt i vaccinedækning, og at udrulningen har været en succes. Men samtidig påpeger han, at hvert eneste stik tæller i kampen mod pandemien.

Find de seneste tal for antallet af vaccinerede i Danmark i TV 2s vaccineoverblik.

Antallet af indsatte skaber pres på landets fængsler

Mens der nogle steder har været god plads ved vaccinationsstederne, så er pladsen til gengæld trang i landets fængsler.

Derfor bliver der fra politisk hold gjort forsøg på at skaffe mere plads til de indsatte.

Ifølge justitsminister Nick Hækkerup (S) kan både ekstra fængselspladser og flere prøveløsladelser være en mulighed i forsøget på at komme de overfyldte fængsler til livs.

- Allerhelst ville jeg have, at folk skulle sidde i fængsel, helt til de var færdige. Men vi er bare i en situation, hvor vores kriminalforsorg er utrolig presset, siger Nick Hækkerup til TV 2.

Det seneste år er der både blevet færre fængselsbetjente og flere fanger i landets fængsler.

Det betyder, at hver fængselsbetjent i dag tager sig af mere end to fanger i gennemsnit, mens dette tal til sammenligning var 1,4 fanger i 2016.

Britisk politimand får livstid for drab

Vi fortsætter til udlandet og nærmere bestemt England, hvor der torsdag er faldet dom i en opsigtsvækkende drabssag, der har trukket overskrifter.

Den britiske politibetjent Wayne Couzens blev torsdag idømt fængsel på livstid uden mulighed for prøveløsladelse, for kidnapning, voldtægt og drab på den 33-årige Sarah Everard.

Den britiske kvinde blev 3. marts om aftenen samlet op af politibetjenten, der slet ikke var på vagt.

Wayne Couzens foretog en "falsk" anholdelse af Sarah Everard under det påskud, at hun havde forbrudt sig mod coronareglerne i England.

Senere blev hun dræbt, og hendes forkullede rester blev en uge senere fundet i en skov.

Wayne Couzen tilstod drabet i juni.

Far må ikke være værge for Britney Spears

Vi krydser Atlanten og kommer til USA, hvor der er nyt om Britney Spears.

En domstol i Los Angeles har nemlig besluttet, at superstjernens far ikke kan være værge for sin datter.

Det sker med øjeblikkelig virkning, efter Jamie Spears ellers igennem 13 år har fungeret som værge og dermed haft fuld kontrol over sangerindens formue på mere end 380 millioner kroner.

Britney Spears slipper dog ikke for en personlig overfrakke, da domstolen i stedet har udpeget revisoren John Sabel som midlertidig værge.

12. november bliver det afgjort, om værgemålet endeligt skal suspenderes.

En ny dokumentar indeholder flere spektakulære anklager om farens værgemål af superstjernen. Dokumentaren kan ses på TV 2 PLAY fra 1. oktober.

Nordiske lande ønsker bikinien ud af strandhåndbold

Vi runder dagens overblik af i sportens verden, hvor et særligt tøjkrav til kvinder i strandhåndbold længe har vakt international opsigt.

De kvindelige spillere skal, som reglerne er i dag, stille op iført en bikini, mens herrerne skal spille i shorts og undertrøje ifølge Det internationale Håndboldforbund.

Men bikinien skal ikke længere være et krav, mener Dansk Håndbold Forbund, og det synspunkt får opbakning fra alle de andre nordiske lande.

- Kravet er forældet, og man skulle tro, det hørte et andet århundrede til, udtaler kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

De kvindelige håndboldspillere ønsker at kunne spille i shorts ligesom mændene, når de konkurrerer på stranden.

I starten af september gav Sundhedsstyrelsen udtryk for, at målet var at nå en vaccinetilslutning på 90 procent inden 1. oktober.

Dagen før står det dog klart, at det ikke kommer til at lykkes.

Den seneste måned er andelen af vaccinerede nemlig kun steget med 0,6 procentpoint, og ikke de 3,4 som var målet.

Ifølge Søren Brostrøm, direktør for Sundhedsstyrelsen, har det vist sig at være sværere end ventet, at få uvaccinerede danskere overtalt. Det skyldes blandt andet, den misinformation omkring vacciner, der florerer i visse samfundsgrupper.

TV 2 har været på gaden og talt med nogle af de danskere, der endnu ikke er vaccineret.

Fælles for flere af dem er, at de ikke stoler på den information, der kommer fra de danske myndigheder.

Nina Langschwager, social- og sundhedsassistent

Hvorfor er du ikke vaccineret?

- Jeg vil gerne have flere børn, og jeg er bekymret for, at vaccinen påvirker min fertilitet. Jeg føler ikke, vi ved nok omkring, hvad bivirkningerne er på længere sigt, og det gør mig utryg.

Har du læst, at man kan blive infertil?

- Ja. Vi ved generelt ikke noget sikkert om vaccinen. Vi ved kun, at vi kan blive syge af den, men vi ved ikke engang, om den dækker helt.

Ifølge de internationale og danske sundhedsmyndigheder er der ingen sammenhæng mellem coronavaccinen og problemer med fertilitet.

Kan noget ændre din mening?

- Jeg synes, at der er sejt, andre lader sig vaccinere. Jeg er lidt en kylling. Jeg gider ikke lade mig presse, bare fordi jeg arbejder inden for sundhedsvæsenet.

- Hvis der går længere tid og bliver lavet mere forskning, kan det være, jeg vil.

Nick Honoré, betonarbejder

Hvorfor er du ikke vaccineret?

- Jeg har hørt om folk, der er faldet død om efter vaccinen eller i hvert fald er blevet virkelig syge. Det skal jeg ikke bede om.

- Det gør mig utryg, at vaccinen er blevet lavet så hurtigt, fordi der kan ikke være nok forskning bag. Det er derfor, jeg ikke overvejer at blive vaccineret.

Har du hørt om mange, der er døde af vaccinen?

- Jeg synes, man gjorde i starten. Ikke så meget mere, nu hører man mest om dem, hvor det er gået godt.

De danske sundhedsmyndigheder valgte at fjerne AstraZeneca-vaccinen fra det officielle vaccinationsprogram, efter der blev fundet en mulig sammenhæng mellem stik med vaccinen og sjældne tilfælde af blodpropper. Ved de brugte vacciner i Danmark, Moderna og Pfizer, er der ikke fundet sammenhæng mellem vaccination og dødsfald eller alvorlig sygdom.

Kan noget ændre din mening?

- Tvang. Så kan jeg jo blive nødt til det. Men jeg ville være angst, især efter det første stik. Jeg vil hellere bare blive testet regelmæssigt, som jeg har gjort indtil nu.

Lennart Bünger, social- og sundhedsassistent

Hvorfor er du ikke vaccineret?

- Jeg stoler mere på mit egen immunforsvar. Jeg er med på, man skal give en vaccine til de ældre og svage, men jeg har ikke brug for en.

- Jeg er ikke imod vacciner, men jeg synes, det er fornuftigt at være skeptisk overfor det store forbrug af medicin, vi har i Danmark. Jeg er selv i faget og synes, der er rigtig meget medicin.

Kan noget ændre din mening?

- Som min kone siger: det er fint nok at få vaccinen, så længe jeg bare bliver den andensidste. Så jeg venter i hvert fald lidt endnu.

Ilyas Fatah, studerende

Hvorfor er du ikke vaccineret?

- Jeg har allerede haft corona. Derfor tænker jeg, at jeg er immun, og jeg har også coronapas. Mange af mine venner har også været smittet, og vi er lidt blevet enige om at vente, indtil immuniteten udløber.

Kan noget ændre din mening?

- Jeg har tænkt mig at blive vaccineret, når mit coronapas udløber. Men indtil videre føler jeg mig ikke syg, selvom jeg ikke har taget vaccinen, så jeg tænker ikke, det gør det store.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at en positiv coronatest giver immunitet i 12 måneder, men anbefaler, at alle tidligere smittede bliver vaccineret. Det skyldes, at man ikke ved med sikkerhed, hvor god immuniteten er, hvis man er tidligere smittet, men at den er høj efter vaccine.

Hun har lige gennemført sit maraton nummer 101. Det er i sig selv en præstation, og når man ovenikøbet er født med en spastik lammelse, er det en helt ekstraordinær indsats.

Ikke desto mindre er det, hvad Britt Drud Sørensen fra Kalundborg har klaret på trods af sin diagnose, der retmæssigt hedder cerebral parese.

Hun har hele livet vidst, at motion var vigtigt, for forældrene lagde ikke fingene imellem, hvis hun ikke rigtigt gad dagens træning.

- Det kunne godt være lidt kedeligt med træning to gange om dagen, når man gerne ville ud og lege med alle de andre, men der fik jeg pænt at vide, at vi kunne sagtens droppe det, men så var konsekvensen bare, at jeg ville havne i en kørestol, fortæller Britt Drud Sørensen.

- En hjerneskade forsvinder jo ikke

Nu er hun voksen og bestemmer selv, men det har absolut ikke fået hende til at ligge på den lade sidde. I Kalundborg er hun kendt på gader og stræder, når hun løber ture med sin trehjulede løbecykel.

- Ja, jeg er meget til at genkende. Dem i området ved godt, hvem jeg er, siger hun og tilføjer, at det er helt fint, at folk lægger mærke til hende.

- Jeg har det o.k. med at vise det. Jeg kan jo ikke løbe fra det. Jeg kan jo ikke smide det ned i skraldespanden i morgen og sige, så er det væk. En hjerneskade forsvinder jo ikke.

Kroppen hos mennesker med cerebral parese ældes hurtigere end normalt, og for Britt Drud Sørensen er det derfor et livsvilkår, at hun skal holde sin krop i gang, hvis ikke hendes handicap skal forværres.

Udover at dyrke en masse motion besøger hun den lokale fysioterapeut tre gange om ugen, og her er der ingen tvivl om, at Britt Drud Sørensens gåpåmod har været altafgørende for helbredet.

- Britt er meget flittig. Hvis hun ikke havde været så flittig med sin træning, så havde hun siddet i kørestol nu, siger Benjamin Blume fra Fysiocenter Kalundborg.

Det er ikke noget nyt, at personalet på akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital løber stærkt. Det har de altid gjort, fortæller overlæge Henrik Ømark.

Men fordi hele hospitalet er presset lige nu, har han svært ved at sende de akut syge patienter videre i systemet.

Der er nemlig ikke altid sengepladser på de afdelinger, hvor patienterne bør indlægges.

Og det lægger et pres på akutafdelingen, lyder det fra overlægen i 'Go' morgen Danmark'.

- Det er ret vigtigt for en akutafdeling, at vi kan sende patienterne videre, fordi vi kan ikke lukke den dør, hvor patienterne kommer ind, siger han.

De mange pressede hospitalsafdelinger gør, at der kommer en ”overbefolkning nede i akutafdelingen”, som Henrik Ømark kalder det. Det giver problemer, fordi de ikke kan give den behandling, patienterne har brug for hos akutmodtagelsen.

Der er 100 patienter i døgnet

Helle Christiansen, overlæge på børneafdelingen, Hvidovre Hospital

Tendensen ses over hele landet, hvor flere hospitaler har svært ved at følge med.

I Region Sjælland har der været 3100 flere patienter i sommermånederne i år sammenlignet med samme periode i 2019 – altså før coronapandemien ramte Danmark.

Kan ikke afsætte ekstra vagter

På Hvidovre Hospital kan overlæge på børneafdelingen Helle Christiansen genkende det ekstra pres, der er lige nu.

- Der er mange flere patienter, end der plejer at være. Der er 100 patienter i døgnet, inklusiv dem i børnelægevagten. På denne her tid af året har vi normalt mellem 60 og 70, forklarer hun.

På Helle Christiansens afdeling er det især børn med luftvejsinfektioner, der presser på og fylder sengene - altså alle sengene, understreger hun.

For at løse problemet har Helle Christiansen måttet rykke de lidt ældre børn til voksenafdelinger, udsætte ikke-akutte operationer og låne personale fra andre afdelinger.

Vi kan ikke rigtig se, hvornår det stopper

Helle Christiansen, overlæge på børneafdelingen, Hvidovre Hospital

Og hun har svært ved at se, hvordan de kan blive ved med at arbejde på den måde.

- Vi kan ikke rigtig se, hvornår det stopper, og hvordan det kan hænge sammen med de personaleressourcer og sengepladser, vi har nu, fortæller hun.

Vacciner og mere økonomi

Helle Christiansen og Henrik Ømarks beretninger gør indtryk.

Sådan lyder det fra sundhedsordfører for Socialdemokratiet, Rasmus Horn Langhoff.

Han anerkender, at hele sundhedsvæsnet lige nu er ekstra presset, og at det har været det længe.

- Der er aftalt med Danske Regioner, at de har den fornødne økonomi til at kunne håndtere, at der er betaling til det sundhedspersonale, som har haft ekstra opgaver i forbindelse med coronahåndteringen, forklarer han.

Regeringen har indkøbt 2,5 millioner influenzavacciner til at afhjælpe presset på sundhedsvæsnet hen over vinteren, lyder det fra Rasmus Horn Langhoff.

Dog anerkender han, at der skal uddannes flere læger og sygeplejersker i fremtiden.

Selvom vi udbyder nogle vagter til ekstra betaling, så bliver de ikke rigtig taget

Helle Christiansen, overlæge på børneafdelingen, Hvidovre Hospital

Men Helle Christiansen og Henrik Ømark kan ikke se, hvordan ekstra økonomi, vacciner eller ekstra medarbejder i fremtiden kan påvirke den situation, de står i lige nu.

De mener ikke, at flere penge vil hjælpe.

For de har ikke nogen at give dem til, lyder det.

- Vi har nogle sygeplejersker, som ikke rigtig kan holde til mere, så selvom vi udbyder nogle vagter til ekstra betaling, så bliver de ikke rigtig taget, fordi de bare er så trætte, forklarer Helle Christiansen.

Efterlyser nye løsninger

Henrik Ømark tror heller ikke på, at flere penge kan løse problemet.

Han tror derimod, at der skal omprioriteres og laves andre løsninger.

- Vi skal eksempelvis kigge på, om vi kan få kommunerne op i gear i forhold til akutområdet. Kan vi finde nogle alternativer til nogle sengepladser på sygehuset, eller kan vi udføre mere avanceret behandling ude i kommunerne gennem akutteams? spørger han.

For efter halvandet år "i det røde felt", som Henrik Ømark kalder det, begynder trætheden at brede sig blandt personalet.

På den lange bane frygter han, at den konstante travlhed vil føre til udbrændthed blandt personalet.

Se debatten mellem Rasmus Horn Langhoff, Helle Christiansen og Henrik Ømark i 'Go' morgen Danmark' på TV 2 PLAY

Først ville de ikke tage stilling. Men nu har de været ude at undskylde.

Det drejer sig om Landbrug og Fødevarer, der netop har sendt en pressemeddelelse ud, hvor de leverer en ”uforbeholden undskyldning” i kølvandet på en sag om krænkelser i datterselskabet DanBred.

Undskyldningen kommer efter en række kvindelige ansatte i Danbred for en uge siden stod frem med historier om krænkende adfærd og seksuelt chikanerende tilnærmelser fra den tidligere administrerende direktør i virksomheden, der gentagende gange havde befamlet dem til firmafester under samtale og dans.

I forbindelse med afsløringerne ville Landbrug og Fødevarer dog ikke kommentere på sagen.

- Vi henviser til bestyrelsen i DanBred, sagde pressechef Morten Nielsen til Finans.dk.

Men i den nye pressemeddelelse har tonen nu fået en anden lyd.

- Jeg vil gerne sige rent ud, at vi har meget at undskylde over for de krænkede kvinder, resten af DanBreds medarbejdere, vores medlemmer og vores omverden, siger formand i Landbrug og Fødevarer Søren Søndergaard i pressemeddelelsen.

Hændelsesforløbet

Sagen om krænkelserne startede med en intern undersøgelse, der konkluderede, at den tidligere administrerende direktør i DanBred Thomas Muurmann Henriksen i flere år havde været for nærgående over for flere kvindelige ansatte ved firmafester.

Thomas Muurmann Henriksen slap dog med en kraftig advarsel, og kunne - ind til sidste uges omtale i medierne - fortsætte som direktør.

De tre krænkede kvinder gik dog efterfølgende til Landbrug og Fødevarer, som ejer 51 procent af aktierne af DanBred, men her fik de svaret fra Landbrug og Fødevarers svineformand, Erik Larsen, og direktør, Anne Arhnung, at de ikke ville ændre DanBred-bestyrelsens beslutning om at lade direktøren fortsætte.

Onsdag aften i sidste uge - efter historien var blevet offentligt kendt - meddelte DanBred, at Thomas Muurmann Henriksen selv havde trukket sig fra sin stilling.

En beslutning, DanBred-formand Christian Junker meldte ud, at han var enig i.

Lørdag eftermiddag lød det så fra Landbrug og Fødevarer, at selvsamme Christian Junker og resten af DanBred-bestyrelsen var sat fra bestillingen og udskiftet med seks nye medlemmer.

Og som den nyeste udvikling i sagen er Landbrug og Fødevarers undskyldning.

Her siger formand Søren Søndergaard også, at han ville ønske, at Landbrug og Fødevarer havde reageret tidligere.

- Jeg vil blot sige, at med det samlede billede, der tegner sig, så ville jeg ønske, at vi havde reageret langt tidligere. I stedet blev vi desværre medvirkende til at fjerne den tillid og tryghed, der bør være for enhver, der rækker ud efter hjælp. Jeg vil garantere, at vi vil gøre vores yderste som medejere af DanBred for, at alle sager fremover vil blive håndteret rigtigt, siger Søren Søndergaard i pressemeddelelsen.

Mere diversitet og flere trivselsmålinger

Udover undskyldningen iværksætter Landbrug og Fødevarer også en række nye tiltag.

Blandt andet vil erhvervsorganisationen sætte mere fokus på diversitet i bestyrelserne, og der vil blive gennemført trivselsmålinger. Det fremgår af pressemeddelelsen.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Landbrug og Fødevarer for at spørge, hvorfor de først har valgt at tage stilling til sagen nu. Erhvervsorganisationen har dog ikke ønsket at medvirke i et interview torsdag umiddelbart efter at have sendt pressemeddelelsen ud.

Det første halvår af 2021 var der pres på vaccinationscentrene, og danskerne stod glædeligt i kø for at lægge arm til et stik.

Men de seneste måneder har udrulningen tabt pusten, og i løbet af september er andelen af vaccinerede kun steget ganske lidt.

Ifølge direktør for Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, skyldes det, at de, som ønsker at blive vaccineret, allerede er blevet det, mens restgruppen kræver meget overtalelse.

Men hvem er det, som ikke vil lade sig vaccinere? Og er det muligt at ændre deres mening?

Det har TV 2 spurgt Michael Bang Petersen om. Han er professor og ansvarlig for Hope-projektet ved Aarhus Universitet, som undersøger danskernes vaner og adfærd under coronapandemien.

Michael Bang Petersen peger på fire konkrete grupper i samfundet, som halter efter i vaccinationstilslutningen.

1. 30-34-årige - særligt mænd

En af de grupper, som skiller sig særligt ud, er de 30-34-årige.

Generelt er vaccinationstilslutningen lavere i denne gruppe, hvor kun 73,3 procent har fået første stik. Og det er særligt mænd i aldersgruppen, der halter efter, fortæller Michael Bang Petersen.

- Mænd har generelt været mindre tilbøjelige til at følge anbefalinger fra myndigheder under pandemien, herunder også at lade sig vaccinere, siger han.

Professoren tilføjer, at det også kan have noget at gøre med, at 30-34-årige var den næstsidste kategori, der blev inviteret til vaccination.

- De tænker måske: nu har jeg klaret mig så længe uden at blive smittet, og alle andre er vaccineret, så jeg springer over, siger han.

2. Børn mellem 12-17 år

En anden gruppe er børn mellem 12-17 år. De blev først en del af vaccinationsprogrammet i juni 2021, og det er en af forklaringerne på, at de halter efter i vaccinationsudrulningen.

Men der er også en anden.

Ifølge Michael Bang Petersen er det børnenes forældre, der bestemmer, om de skal vaccineres, og når det kommer til børn, er vi generelt mere påpasselige med vacciner.

Man skal faktisk helt ind i folks stuer og tale med dem. Alt andet er nyttesløst

Morten Sodemann, overlæge på indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital

- Argumentet med, at vi skal lade os vaccinere for vores medborgeres skyld, holder bare ikke, når det gælder vores børn. Deres helbred vil altid komme først, siger han.

Professoren uddyber, at der generelt stadig hersker usikkerhed i befolkningen omkring langtidsbivirkningerne for børn, selvom Det Europæiske Lægemiddel Agentur og Sundhedsstyrelsen har sagt god for vaccinen.

På nuværende tidspunkt har 62,6 procent af 12-15 årige fået første stik.

3. Personer i udsatte boligområder

En tredje gruppe, som Michael Bang Petersen peger på, er personer i udsatte boligområder.

De er blevet nævnt flere gange under pandemien, både fordi smitten har været særligt høj blandt den gruppe, men også fordi andelen af vaccinerede er mærkbart lavere i udsatte boligområder.

Ifølge Morten Sodemann, som er overlæge på indvandrermedicinsk klinik på Odense Universitetshospital, skyldes gruppens vaccineskepsis flere ting. Blandt andet at de har et lavere uddannelsesniveau, og at der florerer meget misinformation.

Derudover er der en grundlæggende mistillid til de danske sundhedsmyndigheder.

- Vi har ikke meget på tillidskontoen. Mange i udsatte boligområder føler sig uden for fællesskabet og det danske samfund generelt, siger Morten Sodemann til TV 2.

Ifølge ham giver det mange en følelse af, at de ikke "skylder det danske samfund" at lade sig vaccinere for andres skyd.

4. Tidligere smittede

En mere overordnet kategori er tidligere smittede.

Ifølge Michael Bang Petersen er der en del, som ikke mener, det er nødvendigt at lade sig vaccinere, hvis de tidligere har haft corona.

- Da der var krav om coronapas, havde tidligere smittede allerede status som immun, og heller ikke nu oplever de noget særligt behov for vaccinen, siger han.

Også SSI er opmærksom på problemet.

I en rapport fra august, fremgår det, at der generelt er lavere vaccinetilslutning blandt tidligere smittede end resten af befolkning. Det skyldes blandt andet, at flere tidligere smittede "fejlagtigt tror, at det ikke er nødvendigt for dem at blive vaccineret", skriver SSI.

Sundhedsstyrelsen har vurderet, at en positiv coronatest giver immunitet i 12 måneder, men anbefaler, at alle tidligere smittede bliver vaccineret.

Ændring kræver personlige samtaler

Med de fire kategorier på plads, er der kun tilbage at spørge: Er det muligt at ændre deres mening?

Det mener både Michael Bang Petersen og Morten Sodemann, at det er. Men det kræver en anden tilgang end i dag.

Ifølge Michael Bang Petersen har vi længe haft den opfattelse, at mange ikke lod sig vaccinere, fordi de var dovne, og det har vi blandt andet forsøgt at løse med pop up-vaccinationssteder tæt på borgerne. Men det handler slet ikke om dovenskab.

Hope-projektet slår fast, at det i høj grad skyldes, at der florerer en masse misinformation om vacciner. Og derfor er det nødvendigt med mere personlig kontakt til de uvaccinerede, mener professoren.

Han peger eksempelvis på, at man kan finde særlige repræsentanter, som henvender sig til de 30-34-årige eller personer i udsatte boligområder. Det mest effektive løsning ville ifølge ham dog være en samtale mellem den uvaccinerede og en sundhedsfaglig.

- Man skal møde borgeren i øjenhøjde og lytte til begrundelserne for ikke at blive vaccineret. Flyvske kampagner og alt det andet batter ikke længere, siger han.

Michael Bang Petersen understreger, at sådan en løsning er utrolig omkostningstung, og derfor skal fordele og ulemper opvejes.

Også Morten Sodemann mener, at personlige samtaler er måden at få flere i udsatte boligområder til at lade sig vaccinere.

- De sundhedsfaglige skal meget tættere på de her miljøer, hvis det skal lykkes. Man skal faktisk helt ind i folks stuer og tale med dem. Alt andet er nyttesløst, siger han.

Et bredt flertal i Folketinget har besluttet officielt at udfase de hjælpepakker, der blev indført for at holde hånden under erhvervslivet under covid-19 epidemien.

Det skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse. Der vil fortsat være hjælp til de allerhårdest ramte virksomheder.

- Vi lever nu i et samfund uden coronarestriktioner. Og det har stor betydning for danske virksomheder, der langt størstedelen af vejen har fået hjulene i gang igen.

- Derfor vil regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier også holde fast i at udfase langt størstedelen af hjælpepakkerne nu, skriver erhvervsminister Simon Kollerup (S) i meddelelsen.

Næsten alle partier med

Aftalen om at udfase hjælpepakkerne er indgået mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, De Radikale, Enhedslisten, De Konservative og Alternativet.

Under coronaepidemien er der givet hjælp og lån til erhvervslivet for milliarder af kroner. I takt med, at befolkningen er blevet vaccineret og restriktionerne er ophørt, har økonomien taget et voldsomt opsving.

Det i en grad, hvor der nu er mangel på arbejdskraft i en lang række sektorer.

- Lige nu står vi langt stærkere, end vi havde turdet håbe for bare nogle måneder siden. Det skyldes en ansvarlig økonomisk politik og en kæmpe indsats fra alle danskere og erhvervslivet, skriver Simon Kollerup.

Ramte virksomheder kan fortsat få hjælp

Partierne er dog enige om at forlænge hjælpen til erhverv, der fortsat er hårdt ramt. Eksempelvis turismeindustrien, der fortsat kæmper med andre landes rejserestriktioner.

Virksomheder, der fortsat oplever fald i omsætningen på over 45 procent vil derfor fortsat kunne få dækket faste omkostninger året ud.

- Mange virksomheder i turist- og oplevelseserhvervet har tomme pengekasser efter to somre med få internationale turister og rejserestriktioner i Danmark og udlandet.

- Det er derfor meget vigtigt og glædeligt, at kompensationsordningerne til de hårdest ramte brancher bliver forlænget året ud, så vi ikke taber virksomheder og arbejdspladser, skriver Henriette Søltoft, vicedirektør i Dansk Industri, i en kommentar.