Coronapandemien har været var en lang nedtur med tunge økonomiske tømmermænd for barer og natklubber.

Men tre uger efter genåbningen er det lysere udsigter, der tegner sig for branchen.

Glæden ved at komme på dansegulvet efter 539 dages lukning har nemlig været tydelig.

Vi havde forventet, det ville tage længere tid

Kirsten Munch Andersen, politisk direktør, Horesta

Det mærker man på blandt andet på cocktailbaren Blume i København, hvor bestyrer og medejer Hardeep Rehal sammen med sit personale har mærket hungeren efter at hænge ud i nattelivet.

- Vi har nærmest skullet genlære folks drikkemønstre, siger Hardeep Rehal til TV 2 med henvisning til, at folk også kommer tidligere end før.

Hurtigere end ventet

De tørre tal dokumenterer ifølge brancheforeningen Horesta, at der er kommet gang i ølhanerne og cocktailshakerne igen.

Sammenlignet med samme weekend i 2019 inden coronapandemien var der en omsætningsstigning på 43 procent første weekend, efter nattelivet igen kom i sving 1. september.

Selvom det kan være genåbningens eufori, der driver lysten til at slå sig løs, er man i Horesta overrasket over at se publikum være klar på at komme retur, selv om coronapasset var obligatorisk frem til 10. september.

- Vi havde forventet, det ville tage længere tid, eftersom vi har været sendt af banen i historisk lang tid og også var ramt af coronapasset til en start, siger politisk direktør Kirsten Munch Andersen.

Ved den seneste weekend lå stigningen 19 procent over samme periode for to år siden. Det er også tendensen på Blume.

- Vi ligger nok på 20 procent plus i forhold til samme periode i 2019. En anden ting, vi kan se, er, at turisterne ikke er her, så klientellet har ændret sig til noget mere lokalt, siger Hardeep Rehal.

Har tabt trecifret millionbeløb

For landets største bar- og klubforretning, Rekom Group, der driver næsten 100 steder i hele Danmark, har den langvarige nedlukning betydet et trecifret milliontab.

Virksomheden har efter eget udsagn mistet omkring 250 millioner kroner det seneste halvandet år, men alligevel tror kommerciel direktør Lars Mejlgaard på fremtiden.

- Vi holder fast i vores strategi og har fuld fokus på de initiativer, vi har planlagt. Pandemien har været et bump på vejen – og et større et af slagsen – men vi tager den derfra. Vores strategi er uændret, siger Lars Mejlgaard, der sammen med Rekom netop har købt afterski-barkæden Zwei Grosse Bier Bar som en del af deres strategi om at ekspandere.

Over for TV 2 anslår Horesta, at branchen som helhed har tabt et sted mellem halvanden og to milliarder kroner, siden nattelivet blev lukket ned i marts 2020.

- Vi har heldigvis ikke set de voldsomme konkurser, men virksomhederne skal løbe rigtig stærkt for at komme i gang igen. Og desværre mangler man arbejdskraft mange steder, siger Kirsten Munch Andersen.

Det betyder ifølge Horesta, at det kan forhale den ellers lovende udvikling.

- Mange må sige nej til forretning og afvise julefrokoster, fordi der ikke er personale. Mange udenlandske medarbejdere er taget hjem, og de unge danskere har måske fået andet arbejde, lyder det.

Det seneste døgn er der fundet 325 nye smittetilfælde med coronavirus, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Antallet af indlagte falder med otte til 97.

Det er første gang siden midten af august, at indlæggelsestallet er under 100. Den 14. august var 94 indlagt med coronavirus på landets hospitaler.

23 af de indlagte ligger på intensivafdelingen, og 17 får hjælp af en respirator til at trække vejret.

De coronasmittede er fundet blandt 41.962 PCR-prøver, som er dem, der tester ved podning i halsen.

Tre personer døde

Andelen af smittede - den såkaldte positivprocent - er derved 0,77 procent. Det er på niveau med de seneste syv dage, hvor andelen af smittede har været under 1 procent.

Tre personer er det seneste døgn registreret døde med coronavirus.

Der er desuden foretaget 42.029 lyntest det seneste døgn. De er ikke med i den samlede opgørelse grundet usikkerhed om testresultatet.

Det seneste døgn har 4793 personer fået deres sidste, afgørende stik med en coronavaccine og er færdigvaccinerede, viser tal fra SSI.

Det svarer til, at 73,8 procent af befolkningen nu er færdigvaccineret.

Et velkendt ordsprog lyder, at "en ulykke kommer sjældent alene".

Og det må den amerikanske præsident, Joe Biden, sande, efter tre dårlige nyheder ramte ham indenfor få timer fredag.

Fredag aften dansk tid måtte USA gå ud og indrømme, at et dødeligt droneangreb i Afghanistan i slutningen af august var "en tragisk fejl".

Under angrebet blev udelukkende civile dræbt, og blandt dem var syv børn.

Det fortalte den amerikanske general Kenneth McKenzie på et pressemøde fredag i det amerikanske forsvarsministerium.

Droneangrebet var rettet mod et køretøj, som, amerikanerne mente, skulle bruges til et selvmordsangreb mod lufthavnen i Kabul.

- Angrebet blev gennemført i den oprigtige tro, at det ville afværge en nært forestående trussel mod vores styrker og de evakuerede i lufthavnen. Men det var en fejl, og jeg undskylder dybt, lød det fra McKenzie.

Ifølge generalen er det usandsynligt, at det pågældende køretøj eller nogen af de dræbte havde nogen forbindelse til terrorbevægelsen Islamisk Stat Khorasan.

Indtil da havde Forsvarsministeriet ellers fastholdt, at angrebet var berettiget.

Vaccineplan delvist afvist

Derudover blev Bidens egen plan om at give alle amerikanere et tredje stik med en coronavaccine delvist afvist.

Et særligt rådgivningspanel til FDA, som er USA's fødevare- og lægemiddelmyndighed, skulle fredag afgøre, hvorvidt de ville råde FDA til at sætte gang i boostervaccinationer.

Men panelet mener ikke, at der er tilstrækkelig med dokumentation for, at stikket rent faktisk har en effekt hos yngre mennesker.

- Vi bliver bedt om at godkende denne som en tre-dose-vaccine til folk på 16 år og derover uden noget klart bevis for, om den tredje dose til en yngre person sammenlignet med en ældre person har nogen værdi, lød det fra et medlem af panelet, Paul Offit, ifølge NBC News.

Rådgivningspanelet nåede frem til, at de anbefaler et tredje stik med vaccinen fra Pfizer/BioNTech til alle amerikanere over 65 år og folk i særlig risiko for at blive alvorligt syge med covid-19.

Desuden anbefaler gruppen også et tredje stik til folk, der potentielt er mere eksponeret for virus end andre. Det er eksempelvis skolelærere og folk, der arbejder i sundhedssektoren.

Frankrig kalder ambassadører hjem

Samme aften nåede en strid mellem USA, Frankrig og Australien hidtil usete højder, da Frankrig besluttede at hjemkalde sine ambassadører i de to andre lande.

Beslutningen blev truffet i protest mod en ny forsvarsalliance mellem USA, Storbritannien og Australien.

Aftalen betyder, at USA skal levere teknologi til australske atomubåde. Det har skabt stor vrede i Frankrig, der har mistet en kontrakt om at levere ubåde til netop Australien.

Lørdag har det amerikanske udenrigsministerium udtrykt i en erklæring, at de håber at diskutere striden med Frankrig ved FN's 76. generalforsamling i næste uge.

Det står værre til med klimaet, end vi troede, og derfor skal der nu endnu mere fart på den grønne omstilling i Danmark.

Det fastslår statsminister Mette Frederiksen (S) i sin tale ved Socialdemokratiets kongres i Aalborg.

- Med rapporten fra FN’s klimapanel IPCC står det klart, at selv de lande, der er nået langt, skal gøre mere, end de gør i dag. Det gælder også for Danmark, siger hun.

Vil have bindende mål

Meldingen kommer, efter at regeringen igennem de første to år ved magten gentagne gange er blevet kritiseret for at gøre for lidt af regeringens støttepartier, SF, Radikale Venstre og Enhedslisten, og netop som Radikale Venstre har foreslået at fremrykke planen for, hvornår Danmark skal være klimaneutralt med ti år til 2040.

Ifølge Mette Frederiksen bør første skridt på vej mod en endnu større klimaindsats være en snarlig aftale om en klimaplan for landbruget.

Forhandlingerne på det område har stået på længe, men ifølge statsministeren skal de afsluttes nu, og det skal være med konkrete, bindende mål for, hvor meget CO2 landbrugssektoren skal reducere.

- Klimaforandringerne vil ske hurtigere, end vi troede. Konsekvenserne er større, end vi troede. Og udviklingen bliver sværere at begrænse, end vi troede. Klimaforandringerne er ikke et fjernt mareridt. De er her lige nu – og det vil kun blive værre, siger Mette Frederiksen.

- Klimakrisen kræver politisk handling. Grøn energi, forskning, biler, madvaner. Men vigtigst af alt: Det starter og slutter med ansvar.

Borgerlige kræver flere penge

Med kravet om bindende reduktionsmål lægger hun pres på ikke bare de blå partier, der lige nu kæmper med regeringen om udformningen af en landsbrugsaftale, men også landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S), der har fået til at opgave at lande en bred aftale.

De borgerlige partier kom i sidste uge med et fælles udspil til en klimaaftale på landsbrugsområdet. Det indeholdt ikke ønsker om bindende reduktionsmål, men det kan komme på tale. Det kræver dog, at der også følger penge med.

- Det er ikke noget, der er vokset i vores have, at man skal have et bindende klimamål for kun en sektor, siger Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, lørdag til Ritzau.

- Omvendt har vi sagt, at det må vi diskutere ved forhandlingsbordet. Men det kræver, at der kommer penge på bordet, fastslår han.

Forhandlinger i Finansministeriet

Konkret vil de borgerlige partier have sprøjtet godt seks ekstra milliarder ind i en eventuel aftale, så staten i højere grad er med til at finansiere landmændenes grønne omstilling. Uden det vil de ikke være med, siger de.

Det har regeringen umiddelbart afvist. Rasmus Prehns udgangspunkt er, at der må forhandles inden for den ramme, som regeringen har fremlagt.

Men omvendt kan TV 2 nu erfare, at forhandlingerne om klimaplanen for landbruget om kort tid flyttes over i Finansministeriet, hvilket som regel skyldes, at der skal kigges på finansieringen.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) klarer sig absolut dårligst som ministre – i hvert fald hvis man spørger danskerne.

Det viser en ny Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken.

Til spørgsmålet "hvilken af regeringens ministre mener du klarer sig dårligst?" peger 50 procent på forsvarsminister Trine Bramsen, mens 22 procent af de adspurgte peger på udenrigsminister Jeppe Kofod.

En række møgsager har tårnet sig op om de to. Og det er især evakueringen ud af Afghanistan og en helt bestemt sejltur til Ærø, der har haft indflydelse på, at danskerne nu er utilfredse, mener TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

Bramsen kan ende med at få den trælse rolle som den, der står for skud

Hans Redder, politisk redaktør på TV 2 Bramsens dømmekraft svigtede

Regeringen har fået kritik for at handle for langsomt og begynde evakueringerne ud af Afghanistan alt for sent. Samtidig var der utilfredshed med Trine Bramsens ageren i de dage, der ledte op til, at hovedstaden Kabul faldt.

Forsvarsministeren valgte nemlig selvsamme dag, som Kabul faldt, at besøge Ærø på en af hjemmeværnets kuttere – et besøg, der efter en professors umiddelbare vurdering sågar var et brud med loven.

En sejltur, der nu er blevet en dårlig sag for ministeren:

- Man kan ikke komme uden om, at det ser rigtig skidt ud i mange danskeres øjne, at en minister står på Ærø og fører kommunalvalgskamp, mens danske liv er i fare i Afghanistan, siger Hans Redder.

Han understreger, at det ikke nødvendigvis havde set bedre ud, hvis Trine Bramsen havde "siddet ved telefonen inde i Forsvarsministeriet i de dage":

- Men det ændrer ikke på, at danskerne i høj grad vurderer ministrene efter deres dømmekraft, og den dømmekraft har svigtet for Trine Bramsen i det her tilfælde.

"Havner i Joy Mogensens gamle, trælse rolle"

Ifølge Hans Redder er Trine Bramsen nu havnet i en rolle, der kan vise sig at blive svær at komme ud af – både hos oppositionen og hos danskerne:

- Der er en dynamik i et ministerhold, hvor der altid er en, der står for skud. Tidligere har det været Joy Mogensen (tidligere kulturminister, red.), som havde den rolle, men nu hvor hun ikke er i regeringen længere, tror jeg godt, Bramsen kan ende med at få den trælse rolle som den, der står for skud.

Det samme mener politisk kommentator Hans Engell:

- Meget af det, Trine Bramsen er havnet i, er hun ikke selv ansvarlig for. Men tilbage står bare, at hvis der er en minister, der virkelig savner en vindersag, så er det hende, siger han.

Derfor gælder det for Trine Bramsen herfra at få "pyntet nok på facaden", så hun kan profilere sig mere positivt, lyder det.

Det er lykkedes Kofod at komme i problemer – igen

Haltende efter Trine Bramsen på listen over ministre, der ifølge danskerne klarer sig dårligst, er altså udenrigsminister Jeppe Kofod – og også her har evakueringen fra Afghanistan spillet en afgørende rolle, lyder det fra Hans Redder.

Det er ret bemærkelsesværdigt, hvor mange gange, det er lykkedes Kofod at komme i problemer

Hans Redder, politisk redaktør på TV 2

Noget, der begyndte allerede, da Jeppe Kofod udtalte, at terrorbevægelsen al-Qaeda ikke længere var til stede i Afghanistan – en udtalelse, han senere har bortforklaret med begrundelsen, at han manglede søvn.

Selvom Jeppe Kofod med sine 22 procent af de adspurgtes valg ligger et godt stykke under Trine Bramsen, har han alligevel bragt sig i en form for stormvejr – igen:

- Det er ret bemærkelsesværdigt, hvor mange gange i løbet af Jeppe Kofods to år som udenrigsminister, det er lykkedes ham at komme i problemer, siger Hans Redder.

Han henviser blandt andet til udenrigsministerens to næser – én for at tilbyde Italien gamle, ubrugelige respiratorer under pandemiens første bølge og én for at hemmeligholde oplysninger om børn i syriske lejre.

Af de ministre, der klarer sig bedst ifølge danskerne, ligger i øvrigt sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i top, skarpt efterfulgt af statsminister Mette Frederiksen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S).

Fredag var både Jeppe Kofod og Trine Bramsen i samråd. Først om evakueringen ud af Afghanistan og dernæst om Ærø-turen. Bramsen holdt fast i sin beslutning om at have besøgt Ærø på det pågældende tidspunkt.

Herunder kan du se, hvilke ministre der ifølge Megafon-målingen klarer sig bedst:

I halvandet år har coronavirus været en markant del af danskernes hverdag. Nu skyller en RS-virusbølge indover landet. Og til vinter truer influenzaen atter.

Det skal vi tage alvorligt, lyder det fra Sundhedsstyrelsen. Den klare opfordring er derfor, at man bliver hjemme ved sygdom – og at man holder sine børn hjemme, hvis de viser tegn på sygdom.

- Vi bliver simpelthen nødt til at få lagt en dæmper på de smitsomme sygdomme i den her sæson, siger Helene Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, til TV2 ØST.

Bekymret for flere sygdomme

Efter en vinter med lange, store nedlukninger er der lav immunitet i befolkningen over for influenza og RS-virus, og det er endnu for tidligt at afskrive coronavirus som et afsluttet kapital.

Det har regeringens ekspertgruppe også bemærket i sine anbefalinger til en langsigtet coronastrategi. Her fremhæver den blandt andet risikoen for en vinter med flere epidemier oveni hinanden.

Samme bekymring har Sundhedsstyrelsen.

- Nu har vi en RS-virusbølge, som lægger en stor belastning på vores børneafdelinger. Når vi kommer længere hen, så er vi bekymrede for, at vi kan få både influenza, corona og andre smitsomme sygdomme, siger Helene Probst.

Tidligt udbrud af RS-virus

Den smitsomme RS-virus er den hyppigste årsag til indlæggelseskrævende luftvejsinfektion hos små børn i Danmark og forekommer normalt hvert år ved vintertid.

Men i år er den kommet usædvanligt tidligt og har krævet så mange indlæggelser, at flere hospitaler melder om fyldte afdelinger og aflyste operationer.

Det kræver jo nogle ressourcer, for hvis man selv skal blive hjemme fra arbejdspladsen, så får man hurtigt brugt sine feriedage

Stine Astrup Jørgensen, forælder

I en vuggestue på Møn er det også kommet bag på personalet, at de allerede skal forholde sig til sygdommen.

- Da jeg blev ringet op om morgenen af en mor, der sagde: ”Min datter har fået RS-virus”, så tænkte jeg: Hold da op, det er jo ikke endnu. Det hører slet ikke årstiden til, siger pædagogisk leder i vuggestuen Solstrålen i Stege Ida Danica Nielsen til TV2 ØST.

Sundhedsstyrelsen har for nylig lanceret kampagnen ’Ren Rutine’ for at få danskerne til at holde fast i de gode hygiejnerutiner, som coronakrisen i vid udstrækning har bidraget til.

Udfordrer forældre

En ny undersøgelse fra styrelsen viser også, at vi er blevet bedre til at holde god hygiejne, men alligevel er det kun 22 procent af forældrene, der oftere vælger at holde deres barn hjemme fra institutionen ved sygdomssymptomer.

I vuggestuen Solstrålen tager forældrene positivt imod Sundhedsstyrelsens opfordring til at holde børn hjemme ved sygdom og sygdomstegn. Men der er også udfordringer.

- Jeg synes, det er et godt råd, så det ikke spreder sig så hurtigt, men det kræver jo nogle ressourcer, for hvis man selv skal blive hjemme fra arbejdspladsen, så får man hurtigt brugt sine feriedage, siger Stine Astrup Jørgensen fra Lendemarke på Møn til TV2 ØST.

Lignende bekymring lyder fra Sandie Jensen fra Stege.

- Det bliver jo svært, men vi må jo prøve at gøre det, men vi har jo stadig et arbejde, vi skal passe, siger hun til TV2 ØST.

En ekstern ekspertgruppe, der rådgiver den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, anbefaler en tredje Pfizer-dosis til personer over 65 år samt til særlige risikogrupper.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters fredag aften dansk tid.

Også sundhedsansatte og visse andre jobgrupper, såsom lærere, anbefales en tredje dosis.

Ekspertgruppen stemte dog tidligere fredag imod en mere bred godkendelse til alle over 16 år.

Ekspertgruppens vurdering er kun rådgivende. Den vil indgå i FDA's endelige beslutning om den tredje dosis.

Problem for Biden

Vurderingen kan dog blive et problem for Biden-administrationen.

Administrationen har nemlig tidligere annonceret planer om at give en tredje vaccinedosis til størstedelen af amerikanerne otte måneder efter anden dosis.

- Overordnet set indikerer data, at de nuværende autoriserede vacciner i USA stadig beskytter mod alvorlig covid-19 og dødsfald i USA, skrev FDA i en briefing til møderne.

Flere eksperter har ifølge nyhedsbureauet AFP været forbeholdne i forhold til nødvendigheden af en tredje dosis.

Det skyldes blandt andet bekymringer vedrørende global ulighed i vaccinefordelingen.

Derudover er der sjældne bivirkninger, blandt andet nogle få tilfælde af hjertebetændelse, som især er blevet observeret hos yngre mænd.

Sundhedsstyrelsen anbefaler tredje stik

For nylig meddelte Sundhedsstyrelsen i Danmark, at plejehjemsbeboere kan blive vaccineret med et tredje stik mod covid-19.

Sundhedsstyrelsen anbefaler det tredje stik, fordi plejehjemsbeboerne er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-19.

- Plejehjemsbeboere var nogle af de første, vi vaccinerede i Danmark, og vi ved, at niveauet af immunitet falder over tid. Samtidig ved vi, at særligt ældre kan have en svækket respons på vaccination, sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst i den anledning.

En powerpoint-præsentation udarbejdet til uddannelse på Odense Universitetshospital (OUH) har ført til, at Datatilsynet har politianmeldt Region Syddanmark for brud på persondatasikkerheden.

Datatilsynet indstiller regionen til en bøde på 500.000 kroner, fordi powerpoint-præsentationen indeholdt 3.915 patienters helbredsoplysninger og cpr-numre.

Desuden fremgår det af en pressemeddelelse fra Datatilsynet, at oplysningerne havde været tilgængelige på Region Syddanmarks hjemmeside siden maj 2011 - altså i mere end 10 år.

Oplysningerne fremgik af nogle diagrammers bagvedliggende data og kom frem, når man trykkede på dem.

Vi er super ærgerlige over den sag. Det burde ikke være sket

Jane Kragelund, regionsdirektør Utilstrækkelig screening

Når man opdager et brud på persondatasikkerheden, har man 72 timer til at melde det til Datatilsynet, som i denne sag vurderer, at Region Syddanmark ikke havde sikret sig imod utilsigtet offentliggørelse af personoplysninger på regionens hjemmeside.

Datatilsynet har politianmeldt Region Syddanmark for ikke at have etableret tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger.

Region Syddanmark opdagede først fejlen, da OUH i februar 2020 blev kontaktet af en borger om powerpoint-præsentationen.

Anmeldelsen gik på, at det screeningsværktøj, regionen benyttede til at scanne dokumenter på regionens hjemmeside, ikke var i stand til at finde personnumre i for eksempel diagrammers bagvedliggende data i powerpoint-præsentationer.

- Vi er super ærgerlige over den sag. Det burde ikke være sket. Da vi opdager det, gør vi alt, hvad vi kan, for at orientere de berørte og fjerne det pågældende powerpoint-dokument, siger regionsdirektør Jane Kraglund og fortsætter:

- Vi har håndteret sagen, som vi skal, men det ændrer ikke på, at vi er ærgerlige over sagen. Vi kan kun tage det til efterretning, og så må sagen gå den gang, som den skal.

Anden gang på to måneder

Men det er ikke første gang i år, at Region Syddanmark som dataansvarlig politianmeldes for ikke at have overholdt sin forpligtelse til at gennemføre passende sikkerhedsforanstaltninger

I juli blev Region Syddanmark også indstillet til en bøde på 500.000 kroner for ikke i tilstrækkelig grad at have sikret sig imod, at uvedkommende kunne opnå uautoriseret adgang til en database til forskningsmæssige og kliniske formål.

I databasen lå der blandt andet helbredsoplysninger om mere end 30.000 børn tilknyttet psykiatrien.

Datatilsynet blev opmærksom på sagen, da en borger i 2020 rettede henvendelse til tilsynet over manglende sikkerhed ved regionens behandling af personoplysninger vedrørende borgerens barn.

At booste eller ikke at booste?

Efterhånden som størstedelen af danskerne har fået første og andet vaccinestik, er spørgsmålet om en tredje dosis blevet aktuelt.

Lige nu lægger danske plejehjemsbeboere overarme til endnu et stik, og for en måned siden fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fra talerstolen i Spejlsalen, at "forventningen er, at alle danskere på et tidspunkt skal have et tredje stik".

Men hvad ved vi egentlig om det tredje stik? Og vil det give mening at tilbyde endnu en vaccinedosis til alle i den nærmeste fremtid?

Et magisk, men manglende tal

Det tyder på, at effekten af coronavaccinerne - ligesom for de fleste andre vacciner - falmer over tid. Israelske studier har vist, at niveauet af beskyttende antistoffer falder seks måneder efter andet stik, og at en tredje dosis kan øge niveauet.

Men færre antistoffer er ikke nødvendigvis et argument for at tilbyde alle et tredje stik. Man kan nemlig godt være beskyttet, selvom antistofniveauet er faldet.

Forskerhold verden over forsøger at finde frem til, præcis hvor lavt antistofniveauet skal være, før vaccinens effekt er svækket så meget, at der er risiko for alvorlig sygdom.

Uden det tal er det svært at vurdere, om en boostervaccine er nødvendig, lyder det fra Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet. Derfor er vi nødt til at se på, hvor mange der bliver alvorligt syge, selv om de har fået første og andet vaccinestik.

- De her studier rapporterer, at man kan øge niveauet med et tredje stik. Og det er fint. Men vi ved reelt ikke, hvornår det bliver for lavt, siger hun.

Camilla Foged sidder med i en gruppe, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om, hvornår et eventuelt tredje stik skal rulles ud og til hvem.

- Indtil videre er der ikke noget, der tyder på, at den brede befolkning herhjemme har brug for et tredje stik på nuværende tidspunkt, siger hun.

Bidens plan er bred udrulning

De danske eksperter og myndigheder holder øje med udlandet, hvor debatten om tredje dosis også ruller.

Lige nu er blikket særligt rettet mod USA, hvor den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, fredag mødes og vurderer effekten og sikkerheden ved et tredje stik med Pfizer vaccinen. FDA skal også vurdere, hvem der har brug for en ekstra dosis, og hvornår de har det.

Hvem får mest glæde af kanylen?

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi på Københavns Universitet

Faktisk har præsident Joe Biden allerede sat dato på og meldt ud, at den brede udrulning af et tredje stik kan begynde 20. september.

Men den plan er blevet mere skrøbelig, efter en rapport blev offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Her anbefaler en gruppe forskere, at man venter med at udrulle et tredje stik, til der er bedre datagrundlag at vurdere ud fra.

Indtil videre er der tale om små studier af tredje dosis - Pfizers data er for eksempel et studie blandt 300 personer og Modernas er blandt 79 mennesker - hvilket gør det svært at vide, om der er sjældne bivirkninger ved endnu et stik. Samtidig er studiernes tidshorisonter relativt korte.

Det kan også være svært at sammenligne data fra forskellige lande. Eksempelvis er epidemien og vaccineudrulningen tre meget forskellige steder i Israel, USA og Danmark, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Det er komplekst at lave et entydigt måleparameter for, hvornår tredje stik giver mening. Men lige nu er det svært at sige, at der er klar evidens for, at man bør vaccinere alle en tredje gang, siger han.

Vaccineopdelt verden

Et andet argument, der er med i vægtskålen, kalder Jan Pravsgaard Christensen for "det humanistiske".

Selvom der er fart på vaccineudrulningen og der næsten er givet seks milliarder doser på verdensplan, så er fordelingen skæv, hvis man ser på et kort.

I Europa har man for eksempel givet over 100 doser per 100 indbyggere, mens det er knap ni doser på det afrikanske kontinent. Så mens de rigeste lande diskuterer tredje stik, forsøger mange lavindkomstlande at få distribueret første dosis til deres sårbare.

Bemærk, at kortet viser landets samlede antal doser per 100 indbyggere og ikke andelen af vaccinerede i befolkningen, da der kræves to doser for fuld vaccinering.

Det opdelte verdenskort bør få Biden og Heunicke til at stille sig selv et spørgsmål, inden de beslutter at tilbyde alle endnu en vaccinedosis, mener Jan Pravsgaard Christensen:

- Hvem får mest glæde af kanylen? Er det en dansker, der får tredje stik, eller en fra et afrikansk land, som får sin første dosis?

Som situationen ser ud herhjemme lige nu, hvor smittetallene er ret lave og stabile, er svaret "indlysende", mener professoren.

- Der vil værdien være langt højere for afrikaneren, siger han.

Den perfekte timing

Samme holdning har verdenssundhedsorganisationen WHO: Jo flere, der får de to første stik, jo bedre for alle.

Hvis smitten bliver begrænset i hele verden, så skrumper risikoen for nye, vaccinesvækkende varianter også.

- Lige nu planlægger vi at dele ekstra redningsveste ud til folk, der allerede har redningsveste, mens vi lader andre drukne, fordi de ingen veste har, sagde WHO's krisechef, Mike Ryan, i starten af september.

Alligevel er begge danske eksperter enige om, at det er fornuftigt at holde øje og have lidt ekstra vacciner i køleskabene, så man er klar til at rulle en tredje runde vacciner ud, hvis smittetallene stiger, en ny variant opstår, eller der er tydelige tegn på, at vaccinernes effekt er falmet.

Men timingen skal være rigtig.

- Vi skal ikke booste, før vi får maksimal gevinst, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Sundhedsministeriet oplyser til TV 2, at man lige nu ikke har noget nyt at tilføje om en bredere udrulning af boostervaccinerne.