En mand er blevet anholdt in absentia i forbindelse med tirsdagens kraftige eksplosion ved en beboelsesejendom i det centrale Gøteborg.

Det oplyser svensk politi i en pressemeddelelse torsdag.

Her fremgår det også, at politiet ikke på nuværende tidspunkt ved, hvor den pågældende mand befinder sig.

Men torsdag eftermiddagen har flere politiaktioner med forbindelse til sagen været i gang i Gøteborg.

Aktioner flere steder

Omkring klokken 14.30 rykkede politiet talstærkt ud til et sundhedshus i bydelen Olivedal. Ifølge politiet var der indgået en bombetrussel, hvilket førte til, at et område blev afspærret og personale og patienter evakueret.

Kort efter klokken 17 har politiet dog ophævet afspærringerne ved sundhedshuset og afblæst truslen.

Over for Sveriges Radio bekræfter politiet, at der er en forbindelse til tirsdagens eksplosion.

Politiet har også haft gennemført en stor politiaktion ved en adresse i bydelen Annedal.

Her ransagede politiet en lejlighed, hvor en af den eftersøgte mands venner bor, skriver Expressen.

Ifølge politiets pressetalsmand, Christer Fuxborg, har manden ofte opholdt sig på stedet, men det var ikke tilfældet torsdag.

Begrundet mistanke

Svensk politi har endnu ikke villet uddybe, hvorfor den pågældende mand er under mistanke.

I pressemeddelelsen fremgår det, at politiet stadig er i gang med den indledende efterforskning, men at der på nuværende tidspunkt ikke er nogen indikationer på, at eksplosionen har forbindelse til bandekriminalitet.

- Vi har hele tiden arbejdet ud fra, at nogen med overlæg placerede en genstand ved bygningen for at forårsage brand eller stor ødelæggelse, men vi ved endnu ikke, hvad der forårsagede eksplosionen, sagde Anders Börjesson fra politiet i Gøteborg ifølge SVT på et pressemøde torsdag eftermiddag.

Politiet siger dog, at der er begrundet mistanke mod den eftersøgte mand.

Medier: Stod til at ryge på gaden

En lang række svenske medier erfarer uafhængigt af hinanden, at der er tale om en mand på omkring 55 år, som selv boede i ejendommen, der tirsdag blev ramt af eksplosionen.

Både SVT, Expressen og Göteborgs-Posten skriver, at motivet kan være en fraflytningssag.

Ifølge medierne boede manden i en lejlighed tilhørende sin mor, men ejendommens ejer skal i flere måneder have forsøgt at få dem smidt ud af lejemålet. Efter planen skulle udsmidningen have været gennemført tirsdag 28. september klokken 09.00.

- Hvis du ikke flytter frivilligt, bliver du smidt ud, lød det i et brev fra fogeden ifølge SVT.

Omkring klokken 04.48 selvsamme morgen fandt eksplosionen sted.

Den medførte brand og stor rødudvikling i bygningen, og 140 lejemål blev beskadiget. 16 personer blev kørt til behandling på hospitalet, hvoraf fire blev meldt alvorligt sårede.

Onsdag ønskede ejendomsejeren Ernst Roséns administrerende direktør, Linda Pettersson, ikke at oplyse, om der var nogen kendt trussel mod virksomheden.

- Det kan jeg ikke kommentere, sagde hun til Expressen.

Tiltalt for chikane

Manden, som nu eftersøges, er ifølge de svenske medier ikke et helt ukendt navn for politiet.

Aftonbladet og Expressen skriver, at manden for nylig blev tiltalt for at have fulgt efter og chikaneret en leder fra det plejehjem, hvor hans mor nu bor.

Ifølge anklageskriftet opstod der en konflikt på baggrund af coronarestriktioner, da plejehjemmet blev lukket for besøg, hvilket den nu mistænkte mand nægtede at acceptere.

Manden skal ifølge Expressen både have råbt af personalet og have skrevet flere vrede breve til dem. Han har også lagt sag an mod plejehjemmet, skriver avisen.

Dagens Nyheter skriver, at der netop ligger et plejehjem i forbindelse med det sundhedshus, som torsdag blev udsat for en bombetrussel, og lederen af hjemmet bekræfter over for avisen, at der er en kobling mellem stedet og tirsdagens eksplosion.

Dårligt arbejdsmiljø hører ingen steder hjemme.

Sådan lyder det fra Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

Hun har den seneste uge nægtet at kommentere på TV 2s afsløring af store problemer med krænkelser, mobning og stress på partiets landskontor, men siger nu, at hun har kendt til problemerne i "noget tid".

- I Enhedslisten tager vi det meget alvorligt, når der er udfordringer med arbejdsmiljø. Ligegyldigt om det er i vores egen organisation eller andre steder. Og der er jeg helt overbevist om, at den ansvarlige ledelse, som landskontoret jo er, har håndteret de her sager, siger Mai Villadsen og tilføjer:

- Vi gør alt, hvad vi kan, for at håndtere sagen.

Konflikter og manglende tillid

TV 2 kunne i sidste uge gennem en aktindsigt afsløre, hvordan Arbejdstilsynet i april konstaterede, at medarbejdere oplevede krænkende handlinger og mobning.

Op mod halvdelen af de ansatte fortalte, at de har følt sig stressede, og flere var langtidssygemeldte. Kontrollanterne beskrev arbejdsmiljøet som både konfliktfyldt og præget af manglende tillid.

Problemerne var så grelle, at Arbejdstilsynet påbød Enhedslisten at få en ekstern rådgivningsvirksomhed til at lave en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø.

Arbejdstilsynet beskriver blandt andet, at de ansatte oplever et stort arbejdspres på grund af "skiftende politiske krav", "udefrakommende hasteopgaver" og "ambitiøse ansatte", der anser arbejdet som "mere end blot et arbejde, men også politisk hjerteblod, som gør det svært at gå på kompromis".

Vil undgå "utidig indblanding"

Ifølge Ekstra Bladet modtog partiets gruppeformand, Peder Hvelplund, allerede i oktober 2020 et fire sider langt fortroligt advarselsbrev om det dårlige arbejdsmiljø på partiets landskontor.

Et brev, som Mai Villadsen først fik kendskab til, da hun kunne læse det i avisen, siger hun.

Det er den ansvarlige ledelse på landskontoret, der har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø

Mai Villadsen (Ø), politisk ordfører

Mai Villadsen fastslår imidlertid, at det i hendes optik ville være "utidig indblanding", hvis hun fra Christiansborg skulle "diktere", hvad der fremadrettet skal gøres på landskontoret.

- Det er den ansvarlige ledelse på landskontoret, der har ansvaret for at sikre et godt arbejdsmiljø dér, og det er jeg overbevist om, at de har arbejdet på i mange måneder for at sikre. Blandt andet med opbakning fra forretningsudvalget, siger hun.

Sundhedsstyrelsen satte i starten af september et "ambitiøst mål" for den danske vaccinetilslutning.

Således skulle 90 procent af den danske befolkning, der kunne få vaccinen tilbudt, være vaccineret 1. oktober.

Torsdag må direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm erkende, at målet ikke bliver opfyldt.

- Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke nåede de 90 procent. Jeg vidste godt, at det var et meget ambitiøst mål, siger han til TV 2.

Siden 6. september er vaccinetilslutningen i landet steget med 0,6 procentpoint og ligger dermed på 86,6 procent dagen før skæringsdatoen for målsætningen.

Direktøren er dog overordnet set "fantastisk tilfreds" med vaccinetilslutningen, som han karakteriserer som "tordnende høj".

Stopper aldrig med at øge vaccinetilslutning i Danmark

Kampen med at få de danske borgere til at lade sig vaccinere stopper ikke med skæringsdatoen for målsætningen.

Det er et arbejde, Sundhedsstyrelsen aldrig stopper med, fastslår Søren Brostrøm.

- Vi holder ikke op. Jeg tror aldrig, at Sundhedsstyrelsen holder op med at lave indsatser for at få øget vaccinetilslutningen i Danmark. Både for corona, men også for sygdomme som influenza.

Sundhedsstyrelsen vil bruge alle erfaringerne fra covid-19-forløbet med landets kommuner for at få folk til at lade sig vaccinere.

Spurgt ind til om Søren Brostrøm mener, at det er pengene, ressourcerne og tiden værd, så er svaret utvetydigt ja.

- Vacciner er noget af det allermest omkostningseffektive forebyggelse, vi har, siger han.

Ekspert: - Hver eneste vaccinerede betyder noget

Vaccineudrulningen i Danmark må overordnet anses som en succes. Men det betyder ifølge Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, ikke, at det er ligegyldigt, at målet om de 90 procent ikke blev nået.

- Vi ligger meget højt i vaccinedækningen, men det er klart, at for hver enkelt borger, der bliver vaccineret, desto bedre er kontrollen over epidemien fremadrettet, siger han.

Han påpeger, at en af årsagerne til, at man skal blive ved med at forsøge er, at der er en ujævn fordeling af de ikkevaccinerede i landet.

- Det giver nogle udfordringer, fordi de uvaccinerede ofte er dem, som har meget høj social aktivitet og derfor kan sprede virusset mellem hinanden, siger han.

Sæson for smitte

Med influenzasæsonen i sigte og erfaringerne fra coronaens smitteudviklingen i vinterhalvåret, mener Søren Brostrøm, at der er "alt mulig god grund til at fortsætte arbejdet med at få flest muligt vaccineret"

Dermed ser vi ind i en tid, hvor sundhedsvæsenet igen bliver presset, og som det ser ud nu, er det særligt de ikkevaccinerede, der indlægges med alvorlig sygdom, lyder det.

- Det, vi ser nu i forhold til indlæggelser og sygdom, er, at det først og fremmest sker blandt de uvaccinerede. De, der ligger der og er alvorligt syge, er ikke vaccinerede, siger han.

Vaccineskepsis bremser udviklingen

Sejlivede myter om covid-19 kan være en af årsagerne til, at den danske befolkning endnu ikke har nået målet om vaccinetilslutningen på 90 procent.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor og ansvarlig for Hope-projektet ved Aarhus Universitet, som undersøger danskernes vaner og adfærd under coronapandemien.

- Vi har haft et meget stort fokus på at gøre det nemt at blive vaccineret i Danmark. Men vores undersøgelse viser, at en af barriererne er nogle bekymringer, som folk har omkring vaccinerne, som hviler på nogle ikke helt korrekte opfattelser af vaccinernes sikkerhed, siger han.

Derfor påhviler der ifølge Michael Bang Petersen fortsat myndighederne et stort informationsarbejde for at nå ud til den skeptiske del af befolkningen.

I starten af september oplyste Sundhedsstyrelsen, at Danmark "nok skulle nå" målet om 90 procent vaccinerede blandt dem, der kunne få vaccinen tilbudt, inden 1. oktober.

Men det er ikke tilfældet.

Det står nu klart, dagen før deadline, hvor 86,6 procent har taget imod tilbuddet om at modtage første vaccinestik.

Da Sundhedsstyrelsen kom med udmeldingen 6. september, havde 86 procent af alle inviterede fået første vaccinestik.

For at nå målet iværksatte Sundhedsstyrelsen en række initiativer, der skulle øge vaccinetilslutningen, heriblandt pop op-vaccination på uddannelsesinstitutioner og i supermarkeder.

Indsatsen var dog ikke effektiv nok, da antallet af vaccinerede blot er steget med 0,6 procentpoint, og altså ikke de forventede 3,4 procentpoint.

Vaccineskepsis bremser udviklingen

Sejlivede myter om covid-19 kan være en af årsagerne til, at den danske befolkning endnu ikke har nået målet om vaccinetilslutningen på 90 procent.

Det mener Michael Bang Petersen, der er professor og ansvarlig for Hope-projektet ved Aarhus Universitet, som undersøger danskernes vaner og adfærd under coronapandemien.

- Vi har haft et meget stort fokus på at gøre det nemt at blive vaccineret i Danmark, men vores undersøgelse viser, at en af barriererne er nogle bekymringer, som folk har omkring vaccinerne, som hviler på nogle ikke helt korrekte opfattelser af vaccinernes sikkerhed, siger han.

Derfor påhviler der ifølge Michael Bang Petersen fortsat myndighederne et stort informationsarbejde for at nå ud til den skeptiske del af befolkningen.

Fertilitet og mangel på sikkerhed fylder hos ikkevaccinerede

Et eksempel på befolkningens bekymringer fra undersøgelsen er, at knap hver tredje dansker tror, at vaccinerne ikke er testet lige så grundigt som anden medicin.

Den holdning bliver delt af over halvdelen af dem, der har sagt nej til tilbuddet om en vaccine.

- En af de underliggende faktorer bag vaccineskepsis er, at man ikke har samme tillid til sundhedsmyndighederne som den gennemsnitlige dansker. Information om vaccinerne kommer derfor som regel fra sociale medier eller bekendte, siger Michael Bang Petersen.

Vaccinernes påvirkning af fertilitet er en anden myte, som ifølge undersøgelsen vægtes højt hos de personer, der har takket nej til vacciner mod covid-19.

I undersøgelsen fremgår det, at 5 procent af den danske befolkning tror, at fertiliteten kan blive påvirket af vaccinerne. Tallet ligger på 19 procent blandt personer, der har fravalgt at lade sig vaccinere.

Michael Bang Petersen mener, at der fortsat er noget at vinde ved yderligere information. Han påpeger dog, at oplysningen skal ske via personlig kontakt til den mere skeptiske og bekymrede del af befolkning.

Fire scenarier for epidemiens udvikling

En ekspertgruppe under Statens Serum Institut (SSI) præsenterede mandag 20. september fire scenarier for, hvordan epidemien vil udvikle sig.

Det værste scenarie viser, at der kan være over 4000 dagligt smittede i løbet af dette efterår og vinteren. Det var så mange, der blev smittet, da epidemien var allerværst.

Det mildeste scenarie med den nuværende samfundsaktivitet viser, at vi kan komme op på omkring 1500 dagligt smittede senere på året. Også her er det primært de ikkevaccinerede, der driver smitten.

Til trods for at danskerne ikke har nået målet om vaccinetilslutning på 90 procent, tilskriver SSI de mere positive udsigter for efteråret det relativt høje antal vaccinerede.

De har vidst det siden august.

Og lige om lidt falder hammeren for 593 ansatte hos det amerikanske flyselskab United Airlines.

De har ikke villet lade sig vaccinere mod coronavirus, og på den baggrund står de nu alle overfor en fyreseddel.

Det har United Airlines meldt ud tirsdag, skriver CNN.

- Det har været en utroligt svær beslutning, men sikkerhed og de ansattes sundhed har altid været vores førsteprioritet, siger Scott Kirby, som er administrerende direktør hos United Airlines, ifølge CNN i et brev til sine ansatte.

Den ene farlige procent

United Airlines meldte ud i august, at de ville fyre de af deres medarbejdere, som ikke senest 27. september havde fremvist bevis på, at de var færdigvaccinerede mod coronavirus.

Please, please bliv vaccineret. Bliv vaccineret nu

Joe Biden, USA's præsident

Det havde 67.000 af flyselskabets ansatte gjort, mens 2000 havde angivet religiøse eller helbredsmæssige grunde til ikke at lade sig vaccinere - hvilket virksomheden godtog.

Tilbage står nu omtrent én procent af virksomhedens ansatte, som ikke vil vaccineres, og som snart ikke er ansatte længere.

Og hvis den ene procent skal fyres for at holde de resterende medarbejdere sunde og raske, må det desværre være således, lyder det fra direktøren.

- Alle er mere sikre, når alle er vaccinerede, og vaccinekrav virker, skriver Scott Kirby i brevet.

Et andet amerikansk flyselskab, Delta Airlines, har øget prisen på deres sundhedsforsikring for uvaccinerede medarbejdere med 200 dollars om måneden – knap 1300 kroner – fra 1. november og fremefter.

Det skriver The New York Times.

Udbredt blandt virksomheder og hospitaler

Flyselskabernes to forskellige modeller, der skal forsøge at få medarbejdere til at smøge ærmet op, er langt fra unikke.

For mens vaccinekrav til ansatte på arbejdspladser ikke er videre udbredt i Danmark, har mange private virksomheder såvel som offentlige arbejdspladser i USA taget midlet i brug.

I slutningen af august havde 14 procent af de amerikanske arbejdsgivere indført - eller planlagt at indføre - krav om vaccination for medarbejdere, der ønskede at møde fysisk op på arbejde.

Siden er flere kommet til.

Facebook, Google, Ford, Walmart samt adskillige andre store virksomheder kræver via trussel om fyring eller andre sanktioner, at deres medarbejdere lader sig vaccinere, skriver NBC News.

Det samme gælder for flere private hospitaler og plejehjem i USA.

Flere steder har det udløst juridiske slagsmål, men svaret har relativt endegyldigt udmøntet sig til arbejdsgivernes fordel.

Udbredt vaccineskepsis

De private og offentlige arbejdsgiveres krav om, at deres medarbejdere lader sig stikke, kommer i en tid, hvor USA kæmper for at få en større andel af befolkningen vaccineret.

- Please, please bliv vaccineret. Bliv vaccineret nu, næsten tryglede den amerikanske præsident Joe Biden på et pressemøde tilbage i juli.

Og for nylig ændrede præsidenten strategi fra at trygle til at beordre.

Joe Biden underskrev nemlig tidligere i september et dekret, der dikterede, at såfremt landets offentligt ansatte ønskede at møde på arbejde, skulle de lade sig vaccinere.

Det ventes at berøre op mod 100 millioner amerikanere.

USA halter bagefter

Mens landet hurtigt tog den internationale vaccineførertrøje, da vaccinerne blev vidt tilgængelige i begyndelsen af 2020, begyndte USA med tiden at få udfordringer med udbredt modvilje mod vaccinerne.

Selv da de amerikanske sundhedsmyndigheder i slutningen af august gav en fuld godkendelse til Pfizer-BioNTech-vaccinen, der indtil da kun havde været nødgodkendt.

I øjeblikket er 55 procent af den amerikanske befolkning færdigvaccineret – i Danmark er det tal 74,5 procent.

Både smittetal og indlæggelsestal i USA har den seneste uge været for nedadgående, men siden starten af august har der konsekvent været mere end 100.000 nye daglige smittetilfælde.

28. september er der rapporteret om 2026 covid-19-relaterede dødsfald det seneste døgn.

Ifølge de amerikanske sundhedsmyndigheder har langt de fleste covid-19-relaterede indlæggelser og dødsfald ramt uvaccinerede borgere.

Tirsdag forlængede regeringen et forbud mod at holde mink indtil 2023 på baggrund af en vurdering fra Statens Serum Institut (SSI).

Regeringen bad eksplicit SSI om ikke at komme med løsningsforslag til, hvordan det kunne være muligt at holde mink på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

Et af de forslag, som måske kunne være kommet i spil, er vaccine af mink. Og det havde professor Lars Erik Larsen fra sektion for veterinær klinisk mikrobiologi på Københavns Universitet gerne set undersøgt.

Allerede i oktober sidste år begyndte han og andre forskere at undersøge muligheder for, hvordan minkbranchen kunne komme i gang igen ved at vaccinere mink mod coronavirus.

Ifølge Finans holdt forskerne blandt andet møde med Fødevarestyrelsen om en vaccinationsstrategi.

Men så traf regeringen beslutningen om, at alle mink i Danmark skulle aflives.

- Så gav det ikke mening at gennemføre forsøg med vaccine, og der var heller ikke penge til det, siger Lars Erik Larsen.

Men planerne for forsøgene er klar, og med en tilladelse til at importere mink til forsøg med vaccine og en bevilling, som finansierer forsøgene, vil Lars Erik Larsen og de andre forskere kunne komme i gang.

- Det ville jo give mening at lave de her forsøg med vaccine, inden den næste risikovurdering skal laves, så forsøgene kan indgå i billedet ved den vurdering, siger Lars Erik Larsen.

Kasserede partier

Da planerne blev udarbejdet sidste år, var det meningen at forsøgsvaccinere mink med kasserede partier af vaccine til mennesker.

- Vi havde talt med producenter, som kunne levere vacciner, som var blevet kasseret. Vi skønnede ikke, det ville være etisk i den situation, vi var i på det tidspunkt, at bruge vaccine til mennesker til mink, når der var så mange mennesker, der manglede vaccine, siger Lars Erik Larsen.

Jan Pravsgaard Christensen, professor på Institut for Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, bekræfter, at mink også kan vaccineres med vacciner, der egentlig er udviklet til brug for mennesker.

- Der er formentlig intet til hinder for at for eksempel Johnson & Johnson-vaccinen og AstraZeneca kan bruges til mink. Minks receptorer ligner menneskers, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Bekymring skal elimineres

Han peger på, at der stadig er en væsentlig indvending mod at vaccinere mink mod coronavirus.

- Bekymringen er, at smitte med coronavirus kan risikere at brede sig fra dyr til mennesker. Den risiko skal jo under alle omstændigheder elimineres, inden man vaccinerer det første dyr, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Men han mener godt det for eksempel ville kunne lade sig gøre at isolere en lille flok mink og vaccinere dem.

En mulighed, der kunne åbne op for, at Danmark fra 2023 kunne tillade minkhold til avl, ligesom Sverige og Italien, der også har midlertidige forbud mod minkhold.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener imidlertid, at det er for tidligt at se på, om man kan starte minkavl op med forskellige forholdsregler:

- Den chance over for danskernes liv og helbred er vi simpelthen ikke villige til at tage. For os i regeringen er sundhed og sikkerhed for danskerne det allervigtigste

Ifølge ministeren vil regeringen - hvis den beslutter at åbne op for minkavl igen - til den tid se på, hvordan man kunne gøre det.

- Men det er for tidligt at gøre nu. Og det vil være en uhensigtsmæssig brug af samfundets i øvrigt knappe ressourcer at gøre nu, hvor vi ikke vil åbne op og løbe den risiko, siger Rasmus Prehn.

Mink vaccineres i Rusland og USA

I flere andre lande vaccinerer man allerede mink mod coronavirus.

I Rusland blev en vaccine til blandt andet mink i marts i år ifølge Ritzau godkendt.

I to amerikanske delstater, Wisconsin og Oregon, indledte myndighederne i juli i år massevaccinering af minkbesætninger, skriver lokale medier og myndigheder i de to delstater.

En dag bankede det på Ann Hansens dør. På den anden side stod en person, hun havde behandlet to uger tidligere i sit job som sygeplejerske på Nordsjællands Hospital.

- Jeg blev selvfølgelig meget overrasket og foruroliget, siger Ann Hansen i serien 'Sagen i egen hånd' på TV 2 PLAY.

Den tidligere patient fortalte hende, at de var soul mates. Han var overbevist om, at hun havde det på samme måde, men Ann Hansen afviste hans tilnærmelse.

- Mit hjerte banker for dig, og dit hjerte tikker for mig, og jeg kan høre, at det siger bom bom, sagde manden til hende.

Han sagde, at hun både havde plejet og behandlet ham, og derfor var hun jo nødt til at kunne lide ham. Ann Hansen bad ham om at forlade hendes hus.

- Jeg er sygeplejerske. Jeg behandlede dig, fordi det er mit arbejde, sagde hun.

Men det troede han ikke på.

Over det næste halve år kom manden forbi Ann Hansens adresse minimum en gang om måneden.

- Jeg havde det frygteligt. Jeg var bange, for jeg vidste jo ikke, hvad han kunne finde på, fortæller hun.

Det var først, da hun en dag kunne læse i avisen, at manden var død, at Ann Hansen kunne ånde lettet op.

Tjenestenumre kan være løsningen

Ligesom mange andre i sundhedssektoren bærer hun navneskilt med både for- og efternavn. Derfor var det ikke svært for hendes tidligere patient at finde hende.

Det kæmper Emil Kjeldsmark Lemvig nu for at ændre.

Det er tragisk, at der skal et dødsfald til, før folk er opmærksomme på, at der er et problem

Emil Kjeldsmark Lemvig

Han er ergoterapeut på Psykiatrisk Center Sct. Hans, og i februar 2021 oprettede han et borgerforslag om at fjerne efternavnet fra offentligt ansattes navneskilte og i alle journaler, log-systemer og aktindsigter.

I stedet skal de ansatte kunne identificeres med et tjenestenummer, ligesom man kender fra politiet.

- Denne her kamp er virkelig vigtig, for vi skal kunne gå trygt på arbejde. Og det kan vi ikke lige nu, siger Emil Kjeldsmark Lemvig.

Dansk Sygeplejeråd bakker op om forslaget.

- Om den rigtige løsning er tjenestenummer eller ej, så støtter vi intentionerne i borgerforslaget, siger næstformand Dorthe Boe Danbjørg.

Trusler mod familien

Emil Kjeldsmark Lemvig har selv oplevet at blive truet af patienter over sociale medier og mail.

- Så snart det flytter sig fra arbejdspladsen hjem til mig privat, overskrider det en grænse, som for mig er meget angstprovokende, siger han.

Han blev især påvirket, da en tidligere patient valgte at sende trusler til hans familie.

- Først blev jeg virkelig skræmt. Så blev jeg vred, husker Emil Kjeldsmark Lemvig.

Han vil ikke fortælle detaljerne for truslerne mod hans familie, da han frygter, at de så vil blusse op igen.

- Hvis det er sket en gang før, hvorfor skulle det så ikke ske igen?

- Det er tragisk, at der skal et dødsfald til, før problemet får opmærksomhed

Det var i 2017. To år senere skete en begivenhed, der for alvor fik Emil Kjeldsmark Lemvig til at gå ind kampen for et tryggere arbejdsmiljø for offentligt ansatte.

I 2019 blev lægen Charlotte Asperud dræbt i sit hjem af en patient, som hun fem år tidligere havde tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling.

Patienten fandt hende ved at kigge i journalsystemet, hvor hendes fulde navn var oplyst.

- Da jeg hørte om episoden, gik der et sus gennem min krop. Jeg blev bange og skræmt over, at vi har et dødsfald, der kan relateres til en journal, siger Emil Kjeldsmark Lemvig.

Charlotte Asperuds død satte for alvor gang i debatten om offentligt ansattes sikkerhed. En udvikling Emil Kjeldsmark Lemvig er glad for, selvom omstændighederne langt fra er ideelle.

- Det er tragisk, at der skal et dødsfald til, før folk er opmærksomme på, at der er et problem, siger han og fortsætter:

Han håber, at man med tjenestenumre kan undgå flere episoder som Charlotte Asperuds.

Bedre Psykiatri: Tjenestenumre krænker patienternes rettigheder

Står det til organisationen Bedre Psykiatri, er tjenestenumre dog ikke løsningen på problemet.

- Hvis du er ked af det, og du ser i din journal, at et uidentificeret menneske har skrevet noget bestemt om dig, bliver du så mere eller mindre samarbejdsvillig med personalet? Bliver du mere eller mindre udadreagerende og frustreret? spørger generalsekretær Jane Alrø Sørensen retorisk.

Ifølge Bedre Psykiatri krænker tjenestenumre patienternes rettigheder til at vide, hvem deres behandlere er.

- Noget af det allervigtigste i psykiatrien er relationen mellem patienten og behandleren. Trygheden og tilliden. Den forsvinder, hvis man gemmer sig bag et nummer, siger Jane Alrø Sørensen.

Dansk Sygeplejeråd er meget opmærksomme på, at patienternes rettigheder også skal overvejes i denne problemstilling.

- Vi skal finde en løsning for alle. Navnet skal ikke være let tilgængeligt. Det er også dobbelt beskyttelse, da den borger, der handler i affekt, så bliver tvunget til at tænke sig om en ekstra gang, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Borgerforslag får 35.000 underskrifter

I halvandet år kæmpede Emil Kjeldsmark Lemvig og hans kollegaer i Region Hovedstaden for skabe opmærksomhed om problematikken.

I februar 2021 oprettede de deres borgerforslag, og i juli fik de deres første sejr. En ny bekendtgørelse om journalføring trådte i kraft, der betød, at offentligt ansatte nu kun registreres med fornavn og tjenestenummer i journalerne.

Ifølge Emil Kjeldsmark Lemvig er det en glædelig nyhed, men det er ikke helt nok.

Lovgivningen ændrer nemlig ikke, hvordan ansatte registreres i logsystemerne.

- Når en patient ser et tjenestenummer i journalen, kan de bare gå ind i logsystemet og se det fulde navn. Og så giver det jo ikke rigtig mening, siger Emil Kjeldsmark Lemvig.

Da borgerforslaget udløb i august, havde det indsamlet 35.958 af de 50.000 underskrifter, der skal til, for at det kan blive fremsat i Folketinget.

Venstre lover at rejse forslaget

På det tidspunkt havde forslaget dog allerede fået politisk opmærksomhed.

Sophie Løhde, politisk ordfører i Venstre, ser meget positiv på Emil Kjeldsmark Lemvigs forslag.

Derfor lovede hun at fremsætte forslaget i Folketinget, selv hvis det ikke fik nok opbakning inden udløbstiden.

Emil Kjeldsmark Lemvig fortæller, at selv hvis forslaget ikke får genklang i Folketinget, har det stadig formået at skabe opmærksomhed om problematikken.

- Tjenestenumre kommer ikke til at ændre på fortiden, men de kan sørge for, at andre ikke skal opleve det her i fremtiden, siger han.

Se hele dokumentaren 'Sagen i egen hånd' på TV 2 PLAY.

Er du kvinde, og har du netop spottet dit første grå hår, så bare rolig - der er ingen grund til at bestille tid hos frisøren.

For noget tyder på, at gråt hår er begyndt at trende, og ifølge en ekspert er tendensen udtryk for, at kvinder har fået mere magt i samfundet.

Måske er det tid til at revidere udtrykket "det grå guld"?

Velkommen til dagens overblik.

Dansk kunstdrama går verden rundt

Vi starter i Aalborg, hvor et sandt drama har udspillet sig på kunstmuseet Kunsten. Faktisk er historien så spektakulær, at store internationale medier nu har fået øjnene op for den.

Der er tale om kunstneren Jens Skaaning, som efter aftale med museet skulle lave et værk bestående af to glasrammer og masser af pengesedler.

Skaaning fik en halv million kroner af museet til formålet, og aftalen var, at han skulle bruge de lånte penge til at genetablere to af sine tidligere værker.

Men da museet Kunsten pakkede værkerne ud, var glasrammerne tomme. Skaaning havde skabt et nyt værk, han kaldte ”Take the Money And Run” ("Tag pengene og løb", red.), og det var netop det, han havde gjort med den halve million.

Jens Skaaning afviser nu at aflevere pengene tilbage, da han mener, at selve handlingen udgør værket.

Eksperter sår tvivl om regeringens mink-beslutning

Fra Aalborg til Christiansborg hvor minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S) tirsdag meddelte, at forbuddet mod at holde mink i Danmark bliver forlænget til slutningen af 2022.

Baggrunden for den beslutning er en risikovurdering fra SSI. Men det kritiserer flere eksperter nu.

En molekylærbiolog fra Aarhus Universitet undrer sig over beslutningen og over, at regeringen ikke har inddraget flere eksperter end SSI's vurdering.

Der vil ifølge ham altid være en risiko forbundet ved dyre- og planteproduktion. Derfor er det umuligt at få opfyldt regeringens ønske om en total risikofri genåbning af minkerhvervet, lyder det.

Lækkede dokumenter afslører, at flagermus skulle smittes med menneskeskabt coronavirus

Vi bliver ved coronavirus, for lækkede dokumenter viser, at en gruppe forskere søgte om 14 millioner dollars til et forskningsprojekt, inden pandemien brød ud.

Det er der som sådan ikke noget mærkværdigt ved, men det opsigtsvækkende er, at ansøgerne ville bruge de mange penge til et projekt med kinesiske flagermus.

Et projekt, der efter forskernes bedste overbevisning risikerede at starte en coronapandemi.

Meningen med projektet var, at virussen skulle bruges til at udvikle medicin, så flagermusene ikke i fremtiden kunne smitte hinanden eller mennesker.

Ifølge blandt andet forskningsmyndigheden DARPA blev ansøgningen til projektet afvist, men flere eksperter mener stadig, dokumenterne er interessante for at forstå coronavirussens oprindelse.

Afghanske flygtninge bor på luksushoteller i Albanien

Fra Kina skal vi nu til Albanien, som har taget alternative metoder i brug i indkvarteringen af de afghanske flygtninge, der er kommet til landet.

Således har de indkvarteret 700 afghanere på luksushoteller, hvor de frit kan hoppe i poolen, spadsere en tur på stranden eller nyde en middag i restauranten.

Årsagen til den luksuriøse indkvartering skal findes i Albaniens historie. Landets premierminister mener, at albanerne har et skæbnefællesskab med afghanerne, og derfor fortjener afghanerne at blive behandlet godt.

Region Hovedstaden vil indlægge patienter i eget hjem

Vi slutter på landets hospitaler, der kæmper med overbelægninger og manglende hænder. Men det vil Region Hovedstaden forsøge at imødekomme med et nyt initiativ.

Det går kort fortalt ud på, at patienter, der bliver syge med coronavirus eller influenza i løbet af efteråret, kan få tilbud om at blive indlagt i eget hjem.

Tiltaget er blevet mødt med begejstring for potentialet, men også en bekymring om, hvad det kommer til at betyde for fremtidens sygepleje i Danmark.

Det var alt fra dagens overblik. Tilbage er der bare at sige "hold på hat og briller", for TV 2 VEJRET varsler vindstød af stormstyrke, som allerede vil ramme dele af landet natten til torsdag.

Youtube tager endnu et skridt i kampen mod misinformation og vil nu fjerne alle videoer fra mediet, der indeholder vildledende oplysninger om godkendte vacciner. Det skriver de i en pressemeddelelse.

Konkret vil Youtube slå ned på indhold, der fejlagtigt påstår, at godkendte vacciner er farlige og forårsager kroniske sygdomme.

De vil desuden fjerne indhold, der påstår, at vacciner ikke virker eller forkerte oplysninger om, hvad vaccinerne indeholder.

- Det vil omfatte indhold, der fejlagtigt påstår, at godkendte vacciner forårsager autisme, kræft eller infertilitet, eller som påstår, at stoffer i vacciner kan spore dem, der modtager dem, står der i meddelelsen.

Onlinemediet, der ejes af Googles moderselskab Alphabet Inc, forbyder også flere kanaler, der styres af kendte antivaccine-aktivister.

Skal al misinformation fjernes?

Flere sociale medier er blevet beskyldt af politiske ledere for ikke at bremse misinformation om coronavirus og andre emner hurtigt nok.

Og YouTube har tidligere under coronapandemien forsøgt at mindske mængden af fejlagtigt indhold på deres platform.

I 2020 fjernede de flere end 130.000 videoer med falske nyheder om coronavirus, og i august i år fjernede de en million videoer med vildledende corona-oplysninger.

Netop fordi mennesker får meget information fra sociale medier som YouTube, giver man platformene en "ret stor" magt til at påvirke, hvilke oplysninger man får.

Det siger Michael Bang Petersen, der er professor på Københavns Universitet og leder af HOPE-projektet, som afdækker danskernes adfærd under corona.

Og at YouTube nu tager endnu et skridt i kampen mod vildledende oplysninger viser, at en bestemt måde at tænke og agere på under corona er blevet udvidet til andre områder.

Han mener, det lægger op til nogle mere principielle diskussioner om, hvordan man som tech-gigant skal behandle fordrejede historier.

- En ting er, at vi er i en krisetid med coronavirus, men betyder det, at det er en god idé at fjerne al misinformation? Ofte er det ekstremt svært at finde ud af, hvad der er misinformation, og hvad der ikke er, lyder det fra Michael Bang Petersen.

Folk skal lære at være kritiske

Han påpeger, at en teori om, at corona er lækket fra et laboratorium i Wuhan, tidligere blev opfattet som en klar konspirationsteori.

Men i dag er det i højere grad blevet en teori, som rent faktisk bliver diskuteret.

- Og det åbner op for ret store principielle diskussioner, siger han.

Desuden tyder det ifølge professoren ikke på, at folk deler ligeså meget forkert information som tidligere, selvom der formentlig ligger ganske meget på YouTube.

Derfor sætter han spørgsmålstegn ved, hvor stort problemet i virkeligheden er.

- Selvfølgelig er det noget, man skal være opmærksom på, men den vigtigste form for initiativ er formentlig at lære folk at være kritiske, forklarer Michael Bang Petersen.

Desuden tyder forskning ikke på, at eksponering for fejlagtig information skaber vaccinemodstand. Ifølge professoren er det ofte mistillid til system og myndigheder, der kommer først, og på grund af det vil nogle nemmere acceptere budskaber på nettet.

YouTube skriver i deres udmelding, at der er vigtige undtagelser fra deres nye retningslinjer.

Det betyder, at indhold, som omhandler vaccinepolitik, nye vaccineforsøg og mislykkede såvel som succesfulde vaccinationsprogrammer, vil være tilladt på platformen.

Desuden vil personlige udtalelser om vacciner også være tilladt, så længe indholdet ikke overtræder andre retningslinjer.