Ansatte fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, misbrugte en række kvinder seksuelt, da de mellem 2018 og 2020 var i Den Demokratisk Republik Congo for at bekæmpe den dødelige sygdom ebola.

Det er den klare konklusion i en rapport, som WHO offentliggjorde tirsdag, skriver BBC.

Rapporten fik WHO’s øverste chefer til at lægge sig fladt ned.

Den regionale direktør for Afrika, Matschidiso Moeti, erklærede, at rapportens afsløringer efterlod hende ”ydmyget, forfærdet og med knust hjerte”.

WHO’s generaldirektør, Tedros Ghebreyesus, kalder afsløringerne for "forfærdelige" og "utilgivelige":

- Jeg er så ked af, at mennesker, der var ansat af WHO til at hjælpe og beskytte jer, har gjort det her mod jer, sagde han henvendt til kvinderne.

Beskyldninger er undersøgt

Den uafhængige undersøgelse kom efter beskyldninger mod både congolesiske og udenlandske hjælpearbejdere og læger, der strømmede til DR Congo i 2018 for at bekæmpe ebola.

Beretningerne om seksuelt misbrug blev blandt andet samlet af nyhedsbureauet Reuters og offentliggjort i oktober 2020.

Beskyldningerne fra 51 kvinder blev dengang ikke alene rettet mod WHO-ansatte, men også mod ansatte i andre FN-organisationer og i private hjælpeorganisationer. Det fik WHO til at iværksætte en uafhængig undersøgelse – en undersøgelse, der nu er offentliggjort.

Undersøgelsen identificerer 83 mandlige hjælpearbejdere som involveret i overgrebene, hvoraf 21 var ansat hos WHO. Fire af dem, som stadig var ansat hos WHO, er blevet fyret.

Sex for arbejde

De congolesiske kvinder fortæller om en række forskellige overgreb, deriblandt ni tilfælde af voldtægt.

De mest almindelige overgreb handlede om, at kvinderne blev afkrævet seksuelle ydelser for at få et job i en af hjælpeorganisationerne, skriver det tyske medie Deutsche Welle.

- Hvis der er en af udlændingene, der kan lide dig, og du lader ham få dig, så får du et job med det samme, forklarer en kvinde i Butembo i den østlige del af landet til Deutsche Welle.

Hun fortæller, at hun selv startede som tandplejer på et ebola-behandlingscenter og på den måde kom i kontakt med en af de magtfulde udlændinge.

- En måned senere gjorde han mig til administrator af hele lejren, fortæller kvinden.

Rapporten bebrejder WHO, at organisation var uforberedt og manglede "strukturer, der kunne tage sig af tilfælde af seksuel udnyttelse og misbrug".

Men rapporten tilføjer samtidig, at det delvist skyldes, at hele organisationen var fuldstændigt fokuseret på den akutte opgave – at bekæmpe det livsfarlige udbrud af ebola i landet.

Dødelig sygdom

Den livsfarlige virussygdom rammer især i Afrika, hvor den er blusset op flere gange. Faktisk er den opkaldt efter en flod i DR Congo, hvor sygdommen første gang blev observeret i 1976.

Udbruddet, der begyndte i 2018, kostede mere end 2000 mennesker livet, før det kunne erklæres nedkæmpet i 2020.

Siden har der været enkelte mindre udbrud i DR Congo, senest i foråret. Efter seks dødsfald kunne WHO erklære dette udbrud for nedkæmpet i maj.

Datatilsynet har anmeldt Kræftens Bekæmpelse til politiet og indstillet til en bøde på 800.000 kroner, fordi organisationen gentagene gange ikke har været god nok til at beskytte kræftsyge borgeres helbredsoplysninger.

Mindst 1448 borgeres oplysninger er blevet kompromitteret. Det oplyser Datatilsynet på sin hjemmeside.

- Når kræftsyge borgere betror deres helbredsoplysninger til andre, skal de kunne være trygge ved, at der bliver passet ordentligt på dem, siger Allan Frank, it-sikkerhedsspecialist og jurist i Datatilsynet.

- I dette tilfælde har vi ikke kun set enkeltstående smuttere, men flere alvorlige brud, der faktisk kunne være undgået gennem ret basale tiltag, siger han i en skriftlig kommentar.

Kræftens Bekæmpelse er politianmeldt for ikke at have levet op til GDPR-kravene, der handler om databeskyttelse.

Sagen tager udgangspunkt i fire tilfælde, hvor Kræftens Bekæmpelse selv har kontaktet Datatilsynet, fordi der har været brud på persondatasikkerheden.

Det var i to tilfælde, hvor computere var blevet stjålet, og to tilfælde af hackerangreb.

Afventer fortsat politiet

Kræftens Bekæmpelse erkender, at man ikke har været god nok til at beskytte oplysningerne.

- Kræftens Bekæmpelse tager datasikkerhed meget alvorligt, og vi beklager de skete databrud.

- Vi har ikke gjort vores arbejde godt nok og hurtigt nok. Det er vi kede af, siger it-chef i Kræftens Bekæmpelse Annette Heckscher i en skriftlig kommentar.

Bøden er fastsat ud fra Kræftens Bekæmpelse indtægter. Datatilsynet har taget hensyn til, at størstedelen af pengene stammer fra donationer og private midler.

Derfor er bøden sat ud fra de indtægter, som Kræftens Bekæmpelse har fra genbrug, arrangementer og salg af merchandise.

Bøden på 800.000 kroner er cirka midt i intervallet af, hvad myndigheder og virksomheder de seneste år har fået for brud på reglerne om databeskyttelse.

Her har bøderne svinget mellem 50.000 og op til 1,5 millioner kroner.

Det er nu op til politiet at afgøre, om der skal rejses sigtelse, og herefter skal en domstol tage stilling til, om Kræftens Bekæmpelse i så fald skal have en bøde.

Tirsdag valgte et flertal i Folketinget at forlænge forbuddet mod minkproduktionen indtil 2023.

Men den danske befolkning er splittet.

Det viser en ny undersøgelse foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken.

I målingen svarer 44 procent af deltagerne, at de hælder til et forbud, mens 40 procent kategoriserer sig som modstandere af forbuddet. 15 procent af respondenterne er neutrale eller svarer ikke.

Hovedårsagen til at være tilhænger af et forbud er ifølge respondenterne hensynet til dyrevelfærd. Det svarer 89 procent. Derudover er der stadig en stor del af befolkningen, der frygter nye mutationer af virus, hvis minkproduktionen starter op igen.

Hensynet til et frit erhvervsliv er den mest populære årsag hos dem, der er imod et forbud. Det svarer 86 procent. Et generelt hensyn til samfundsøkonomien er også en af hovedårsagerne.

Spørgsmålet om, hvorvidt danskerne er for eller imod minkfarme, er dog langt mindre mudret, hvis man sammenholder emnet med danskernes politiske tilhørsforhold.

Her er blå vælgere konsekvent imod et forbud. Det stemmer overens med udtalelserne fra oppositionen på Christiansborg.

Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, kalder regeringens forlængelse af forbuddet for ulovlig.

- Jeg synes i det hele taget, at opførslen fra regeringens side er enormt uværdig og uærlig over for alle de mange mennesker, som lige nu står i en meget usikker og uvis situation, siger hun.

De røde vælgere går dog stærkt ind for et forbud. Regeringens støttepartier er også glade for forlængelsen, selvom de gerne vil gå skridtet videre.

- Det er positivt, at vi starter der. Men jeg havde hellere set et permanent forbud – både af hensyn til sundhedssituationen i Danmark, men også for at sende et signal til minkavlerne om, at det er den vej, det går, siger Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, og henviser til det dyreetiske perspektiv.

Den rigtige beslutning, mener fødevareminister

Forlængelsen af forbuddet kommer, efter Statens Serum Institut tirsdag forlængede deres hidtidige risikovurdering fra juni og dermed vurderede, at minkproduktionen fortsat er risikofyldt for folkesundheden.

- Set i det lys mener regeringen, at det eneste rigtige er at forlænge det forbud, der har været i år, med et år ekstra, så det gælder ind i 2022, lød det fra fødevareminister Rasmus Prehn (S).

Ministeren peger på, at avlerne er ”taget hånd om” med den brede aftale med Folketingets partier, der skal sikre 19 milliarder kroner i erstatning til de mange avlere, der har måttet se deres erhverv lukke under coronakrisen.

- Men af hensyn til danskernes liv og helbred er vi nødt til at lytte til, at SSI siger, der er en risiko af ukendt størrelse, siger Rasmus Prehn.

I foreningen Danske Minkavlere stiller man sig uforstående over for regeringens ønske om at forlænge forbuddet.

Sådan lyder det fra formand Tage Pedersen i en pressemeddelelse.

- Regeringen har nedklassificeret corona som en samfundskritik sygdom, og så giver det overhovedet ingen mening at forlænge et coronaforbud rettet alene mod minkavl, skriver formanden.

15 millioner mink blev aflivet

I den oprindelige risikovurdering fra SSI fra juni lyder det, at ”hold af mink i Danmark efter 2021 kan medføre en sundhedsrisiko for mennesker af ukendt størrelse”.

Det er den vurdering, som SSI tirsdag har meldt ud fortsat er gældende.

I november meldte regeringen ud, at alle danske mink skulle aflives som følge af bekymringer om en virusmutation blandt dyrene, som potentielt kunne true dengang kommende coronavacciners virkning på mennesker.

Siden er omkring 15 millioner mink blevet aflivet.

Megafons målinger er foretaget i perioden 28. september til 29. september. I alt har 1085 respondenter i alderen 18+ medvirket i undersøgelsen.

1448 borgere har fået lækket persondata og helbredsoplysninger af Kræftens Bekæmpelse, og på den baggrund er organisationen nu blevet anmeldt til Politiet af Datatilsynet.

Tirsdag fremlagde Sundhedsstyrelsen sin plan for revaccination mod coronavirus.

Udover de allerældste borgere anbefalede styrelsen, at danskere, der er vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen, tilbydes et booster-stik med Moderna eller Pfizer-BioNTech-vaccinerne.

For der er dårligt nyt fra Sundhedsstyrelsen til netop den gruppe.

Styrelsen skriver i en informationsguide, at Johnson & Johnson-vaccinen kun beskytter 8,4 procent mod coronasmitte.

Problemet er bare, at Statens Serum Institut, der står bag tallene, ikke mener, at tallene kan bruges på den måde. Datagrundlaget er simpelthen ikke godt nok.

Tallene fra SSI viser ifølge dem nemlig også, at Johnson & Johnson-vaccinen beskytter 78 procent mod alvorlige sygdomsforløb.

- Vores beregninger peger på en lav beskyttelse af Johnson & Johnson-vaccinen overfor infektion med Delta på 8.4 procent. Beskyttelsen mod alvorlig sygdom er til gengæld ret høj på 78 procent, skriver Henrik Ullum, direktør for SSI i et mailsvar til TV 2.

Han understreger, at man ikke skal hænge sig for meget i det præcise tal for vaccineeffektiviteten for Johnson & Johnson, da der er tale om en mindre gruppe af vaccinerede.

Det er primært mænd

Udfordringen i forhold til at bruge den pågældende vaccineeffektivitetsmåling er, at der kun er knap 50.000 danskere, som har fået Johnson-vaccinen, og næsten alle er mænd omkring 30 år. Det fortæller Camilla Foged, der er professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

- Det er unge mænd med et stort netværk, som er i kontakt med mange andre og derfor i større risiko for selv at blive smittet og smitte andre, siger hun.

I stedet for at bruge vaccinationseffektivitetsmålingen, der viste 8,4 procent beskyttelse, mener SSI, at styrelsen burde have brugt tallene for, hvor mange der er vaccineret med Johnson-vaccinen, som efterfølgende blev smittet.

Her ser det noget anderledes ud. Af de 46.364 personer, der har fået Johnson-vaccinen, er 1096, eller 2,4 procent, efterfølgende blevet smittet.

Statens Serum Institut oplyser dog, at også disse tal er forbundet med usikkerhed grundet den smalle gruppe.

En svagere vaccine

Selvom Johnson-vaccinen ifølge SSI beskytter bedre end de 8,4 procent, som Sundhedsstyrelsen offentliggjorde, så er der ifølge Camilla Foged ingen tvivl om, at den ikke er lige så effektiv som de to mRNA-vacciner fra Moderna og Pfizer.

- Vi har hele tiden vidst, at Johnsons vaccine var den mindst effektive. Og man kan godt sige, at det er det, vi får bekræftet med tallene fra Statens Serum Institut, siger Camilla Foged.

Udfordringerne for Johnson & Johnson-vaccinen i forhold til virusbeskyttelse er blandt andet, at der er tale om en enkeltdosis-vaccine. Men det kan samtidig være en fordel.

- Dens styrke er, at man kunne vaccinere rigtig mange rigtig hurtigt. Og derfor kan den stadig have værdi andre steder i verden, hvor dens fordele er større end ulemperne, siger Camilla Foged.

Sundhedsstyrelsen oplyser i en mail til TV 2, at udfordringen med en FAQ er at udtrykke sig kort og letforståeligt, og derfor er det ikke altid muligt at få alle nuancer og forbehold med.

De skriver desuden, at de vil genbesøge den pågældende FAQ om revaccination til danskere, der er vaccineret med Johnsons vaccine, og rette til.

Onsdag aften rettede Sundhedsstyrelsen deres FAQ, så der ikke længere står, at overvågningsdata viser, at "vaccinen giver en beskyttelse på 8,4 procent for smitte med ny coronavirus", men "at vaccinen kun giver en begrænset beskyttelse mod smitte med ny coronavirus".

Yderligere 542 danskere har fået besked om, at de er smittet med covid-19. Det viser onsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal siden 10. september. I perioden har der været udsving i, hvor mange test der dagligt er kommet svar på.

Det har dagligt været svar på mellem cirka 26.300 og knap 52.000 test.

Onsdagens smittetal er fundet i cirka 40.000 prøver. Det svarer til, at 1,35 procent af prøverne har været positive for covid-19.

Tallet, der også kendes som positivprocenten, er det højeste i perioden.

- Det ser grundlæggende stabilt ud, selv om det er svagt opadgående de seneste par dage, siger Henrik Nielsen, der er professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital.

Han siger, at det meget vel kan være en sæsoneffekt, nu hvor det er blevet efterår, der gør, at det daglige smittetal er steget de seneste par dage.

Fire færre indlagte

Yderligere 11 personer er blevet indlagt med covid-19 på landets hospitaler. Det samlede antal med sygdommen er dog faldet.

Onsdag morgen var 89 smittede indlagt, hvilket er 4 færre end et døgn tidligere. Det kan skyldes, der også er sket udskrivelser af smittede.

Selv om smittetallet stiger, tror Henrik Nielsen ikke, at antallet af indlagte kommer til at stige meget.

- Det er mildere forløb hos børn og unge og hos de vaccinerede, der bliver smittet.

- Jeg tror ikke, at sygehusvæsnet kommer til at blive svært belastet. Så de to kurver kan godt komme til at adskille sig lidt, siger han.

Af de indlagte er 16 indlagt på landets intensivafdelinger, og 9 af dem er tilkoblet en respirator. Tirsdag gjaldt det for henholdsvis 15 og 9 smittede.

Yderligere to smittede er afgået ved døden. Det vides ikke, om de var indlagt på hospitalet, og om det har påvirket indlæggelsestallet.

I alt er 2654 danskere døde med covid-19 under epidemien.

Flere eksperter rejser nu spørgsmålet om, hvorvidt man overhovedet kan bruge den risikovurdering, der ligger til grund for, at minkerhvervet af et flertal i folketinget er erklæret forbudt frem til 2023.

For de eksperter, der normalt rådgiver regeringen om husdyrsygdomme, er ikke blevet hørt i denne sammenhæng. Det kunne TV 2 afdække tirsdag.

Risikovurderingen er alene foretaget af Statens Serum Institut, som finder, at der vil være en risiko af en "ukendt størrelse" ved minkdriften.

Men denne vurdering giver ikke nogen mening, lyder det fra eksperterne - for der vil altid vil være risiko forbundet ved dyre- og planteproduktion, og det er derfor umuligt at få opfyldt regeringens ønske om en total risikofri genåbning af minkerhvervet.

Enhver situation rummer risiko

Som ekspert på mange af de områder, der relaterer til emnet, undrer molekylærbiolog på Aarhus Universitet Poul Nissen sig meget over beslutningen.

Han mener, at det er naturligt at inddrage flere ekspertiser og fagområder. Han nævner herunder Dansk Veterinær Konsortium, som under normale omstændigheder forholder sig til de praktiske ting i forhold til håndteringen af risiko ved sygdom i husdyrbesætninger, forklarer han.

- De skal naturligvis også på bordet, når man tager sådan en vurdering, siger Poul Nissen.

Forholdt fødevareminister Rasmus Prehns forklaring, om at SSI's risikovurdering alene er nok til at konkludere risikoen for menneskers liv og helbred, svarer biologen, at enhver situation rummer risiko - hypotetisk og praktisk, som kræver en vurdering.

- Her er det bare blevet vurderet, at man ikke kan afvise en risiko. Men det kan man ikke i ret meget på denne jord. Der er Dansk Veterinær Konsortium meget vigtig. For de kan omsætte det epidemiteknologiske til en praktisk risikovurdering, siger han.

Problemer, hver gang en sten bliver vendt i sagen

Sådan er proceduren ifølge Poul Nissen i andre lande. Blandt andet i Sverige, hvor man har bevaret avlsstammer.

- Så mon ikke også man kunne have nået andre vurderinger, hvis man havde inddraget flere fagområder i Danmark, lyder det fra biologen.

Han oplever, at der dukker "problemer og underlige forhold op", hver gang en ny sten bliver vendt i minksagen.

- Både som forsker og borger er jeg på mange måder indigneret over hele forløbet. Så jeg håber, at man kommer til bunds i det. Der er rigtig mange usikkerheder om, hvad der er faglige vurderinger, og hvad der er politiske beslutninger. Vi kan ikke have udenomsparlamentariske beslutninger om at nedlægge erhvervsliv i Danmark, og vi kan heller ikke have armsvridning på myndigheder, så man får vurderinger, man kan bruge. Den slags usikkerhed kan vi ikke leve med, siger Poul Nissen.

Verdenskendt dansk ekspertviden er ikke blevet brugt

Professor på Institut for veterinær- og husdyrsvidenskab på Københavns Universitet, Søren Saxmose Nielsen, mener slet ikke, at Statens Serum Institut har lavet en risikovurdering i sagen.

- De har ikke haft et spørgsmål, som de har opstillet data til og forholdt sig til, siger han.

Som eksempler på dataspørgsmål nævner han, hvor stor en andel af befolkningen, der er vaccineret - hvilket vi ved meget præcist. Eller hvordan påvirker det, hvis der bliver stillet krav til minkavlerne? Hvor mange minkavlere skal der etableres - er det 1100, som der var førhen? Eller er det 35, som man måske ser i Sverige?

Ifølge Søren Saxmose Nielsen er Danmark blevet verdenskendte på veterinærområdet for at håndtere smitsomme sygdomme. Blandt andet på baggrund af erfaringer med zoneinddeling i forbindelse med smittede dyrebesætninger. Men den erfaring blev ifølge Søren Saxmose Nielsen ikke brugt i forbindelse med minkhåndteringen i efteråret 2020.

- Hvordan kunne man have gjort det, og hvad ville det have betydet for en eventuelt etablering af et fremtidigt minkerhverv? Det spørgsmål er ikke blevet stillet, siger han.

To kasketter

Søren Saxmose Nielsen mener, at Statens Serum Institut har to kasketter på; risikovurdering og risikohåndtering.

- De to ting skal man ikke blande sammen, fordi så går det galt. Det er sket mange gange før, og det er derfor, at man prøver at adskille dem, siger han.

Ligesom Poul Nissen henviser Søren Saxmose Nielsen til minkhåndteringen i Sverige. Han undrer sig over, at erfaringerne fra nabolandet slet ikke er blevet inddraget i den danske beslutning.

Han anerkender heller ikke regeringens argument, om at danskernes sundhed og sikkerhed vejer vigtigst.

- Det kan jo ikke nytte noget, at der skal være en nulrisiko, for så kan vi ikke leve. Så skal vi lukke os inde eller gå i rumdragt, når vi går ud. Statsministeren har sagt, at corona ikke længere er en samfundskritisk sygdom. Men ikke, når det drejer sig om mink. Det ringer fuldstændigt forkert i mine ører, lyder det fra Søren Saxmose Nielsen.

Uværdigt og uærligt

Også hos oppositionen på Christiansborg er man uforstående overfor argumentationen.

Her er næstformand i Venstre, Sophie Løhde, enig med de to eksperter.

- Jeg synes i det hele taget, at opførslen fra regeringens side er enormt uværdig og uærlig overfor alle de mange mennesker, som lige nu står i en meget usikker og uvis situation, siger hun og kalder ordren om at udrydde mink ulovlig.

SF mener ikke, at sagen er problematisk

Hos regeringens støtteparti SF, mener fødevareordfører Carl Valentin ikke, at sagen er problematisk.

- Det væsentligste for os at få afklaret var, om der var en sundhedsmæssig risiko for mennesker forbundet med genopstarten af minkavl. Det er Statens Serum Institut helt bestemt kapable til at lave en vurdering af, siger han.

Samtidig erkender han, at man godt kan bruge de veterinære eksperter, hvis man "har et meget brændende ønske om at genstarte minkavl og gerne vil undersøge alle mulige specifikke måder, hvorpå man kan gøre det".

- Det er ikke et ønske i SF. Vi mener ikke, at minkavl skal starte op igen. Derfor synes vi heller ikke, at vi skal bruge skatteborgernes penge til at finde løsninger til et erhverv, der er blevet kompenseret og lukket ned, siger Carl Valentin.

Der er en nyskabelse på trapperne i det danske sundhedsvæsen.

Patienter i Nordsjælland, der bliver syge med corona eller influenza, kan fra efteråret som de første i Danmark få tilbuddet om at blive indlagt i eget hjem. Det skriver Berlingske.

I en orientering til politikere fra Region Hovedstaden er det nye tiltag, "hjemmeindlæggelser", blevet præsenteret.

Tiltaget er efterfølgende blev mødt af begejstring for potentialet, men også en bekymring om, hvad det kommer til at betyde for fremtidens sygepleje i Danmark.

Virtuel konsultation

Region Hovedstaden vil ifølge Berlingske allerede i efteråret 2021 implementere hjemmeindlæggelser på Nordsjællands Hospital. Projektet rettes til en start primært mod patienter med corona og influenza.

Helt konkret vil sygeplejersker og læger overvåge patienterne via telefon og "virtuelle konsultationer". Patienterne får også en direkte linje til plejepersonalet.

På Nordsjællands Hospital har man de senere år kæmpet med overbelægning. I perioder har der således været mangel på sengepladser og dermed flere patienter indlagt, end der har været personale til.

Forventningen i Region Hovedstaden er, at hjemmeindlæggelserne skal være med til at afhjælpe det problem - særligt i årstider, hvor der er spidsbelastning på sundhedsvæsenet.

En rundspørge til landets fem regioner, som TV 2 har foretaget, viser, at der landet rundt opleves øget travlhed på landets sygehuse.

Årsagen lyder på tværs af regionerne, at flere bliver syge med forskellige infektioner, samt at man i regionerne afvikler en pukkel af aflyste operationer på grund af corona.

Tirsdag aften bekræfter formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), det stigende pres på akutafdelingerne landet over.

- Indtil videre får vi de samme meldinger ind. Nemlig at det i høj grad er forskellige infektioner, der desværre sender en hel del danskere i kontakt med sundhedsvæsenet på den ene eller anden måde, lød det.

Økonomisk pres må ikke blive styrende, siger patientforening

Hos patientforeningen Danske Patienter ser man et stort potentiale i det nye tiltag. Det mener direktør Morten Freil, der mener, at mange vil hellere være derhjemme end komme på hospitalet, og man vil kunne undgå mange unødige indlæggelser.

Men han lufter samtidig sin bekymring for, at økonomiske hensyn og besparelser bliver styrende for tiltaget.

- Man skal passe meget på, for det må ikke blive kapaciteten, sparehensyn og et pres på sygehusene, der bliver styrende, så folk presses til at tage hjem mod deres vilje, siger Morten Freil til Berlingske.

Nyt supersygehus

Som det eneste hospital i Region Hovedstaden oplevede Nordsjællands Hospital netop overbelægning og mangel på sengepladser på medicinsk afdeling i hele 2017 og 2018.

Det blev mødt af kritik fra både medarbejdere, lokalpolitikere og patienter.

Et nyt supersygehus er nu ved at blive opført i Hillerød. Det skal stå færdigt og klar til brug i 2024, hvor det erstatter det nuværende hospital.

I orienteringen om det nye tiltag med hjemmeindlæggelser til politikerne i Region Hovedstaden fremgår det, at det på nuværende tidspunkt er umuligt at sige, om supersygehusets kommende 570 senge vil være nok til at klare "et stigende antal ældre og kronisk syge i landsdelen".

På ansøgningens forside står tre soldater i silhuet foran indgangen til en grotte, mens en hær af flagermus ved siden af dem er på vej ud i verden.

Succesfulde kandidater vil blive brugt i flagermusforsøg i vores testhule i Yunnan

Ansøgning fra organisationen EcoHealth Alliance.

Den er dateret 27. marts 2018, og dengang var det nok de færreste, der kunne forstå meningen med billedet.

Men i dag er det anderledes.

Folkene bag ansøgningen ville gerne bruge lidt over 14 millioner dollars til et projekt med kinesiske flagermus, der efter deres bedste overbevisning risikerede at starte en pandemi med coronavirus.

Derfor havde de lagt en plan for, hvordan man kunne ændre coronavirus fra flagermus i et laboratorium, så mennesker nemmere blev smittet.

Den konstruerede virus skulle bruges til at udvikle medicin til dyrene, så flagermusene ikke længere kunne smitte hinanden og de mennesker, som kom i nærheden af dem.

Medicinen – i bedste fald en vaccine – skulle så spredes med aerosoler og spiselig gelé i de afsidesliggende grotter i Kinas Yunnan-provins, hvor flagermusene bor, og derved kunne man så undgå en eventuel fremtidig epidemi med coronavirus.

Hvad kunne mon gå galt?

Som du kan læse her, er ansøgningen nu tre år senere årsag til, at folkene bag den i stedet mistænkes for at være en af årsagerne til, at pandemien overhovedet brød ud.

De manglende svar

Nyheden, om at planerne for sådan et projekt i det hele taget eksisterede i 2018, har på det seneste for alvor sat gang i spekulationerne.

Især fordi verden stadig ikke ved, hvordan pandemien begyndte.

De fleste videnskabsfolk mener stadig, at den mest sandsynlige teori er, at en flagermus smittede et menneske – eller måske et andet dyr – der så satte gang i den første smittekæde.

Men her snart to år efter det første smitteudbrud er der stadig ingen konkrete svar.

Og som tiden går, er der en anden teori om pandemiens opståen, der bliver ved med at dukke op.

En teori, der først blev stemplet som rent konspiratorisk nonsens.

Nemlig at pandemiens oprindelse kan have noget at gøre med de laboratorier i den kinesiske by Wuhan, der forsker i flagermus og coronavirus.

Det største laboratorium i Wuhan, Wuhans Institut for Virologi, spiller en central rolle i teorien, om at coronavirus kan være lækket fra – eller måske endda konstrueret i – et laboratorium.

Især fordi der blev foretaget intensiv forskning i de flagermus, der bærer coronavirus, på laboratoriet.

Wuhans Institut for Virologi spiller også en central rolle i den hidtil hemmeligholdte ansøgning om lidt over 14 millioner dollars til forskningsprojektet i 2018.

Kollektivet

Projektet blev kaldt Defuse – eller Desarmering på dansk – og ansøgningen om penge blev sendt til USA's forsvarsministeriums forskningsmyndighed, DARPA.

At vi overhovedet kender til ansøgningens eksistens, skyldes et onlinekollektiv af videnskabsfolk og researchere, der kalder sig DRASTIC, som forsøger at finde frem til pandemiens oprindelse.

DRASTIC har offentliggjort en række dokumenter om projektet, blandt andet selve den 75 sider lange ansøgning, et tilhørende budget for forskningsopgaver på Wuhans Institut for Virologi og det faktaark, som ansøgningens bagmand, Peter Daszak, har udarbejdet.

Hvordan kollektivet har fået fat på fortrolige dokumenter, der er sendt til USA's forsvarsministerium, oplyser de ikke. De nøjes blot med at takke "anonyme whistleblowers" over hele verden.

Er ansøgningen ægte?

Flere store amerikanske medier har forsøgt at verificere dokumenternes ægthed hos myndighederne i USA, og myndighederne bekræfter over for magasinet The Atlantic, at man har modtaget en ansøgning med samme serienummer som det på de lækkede dokumenter.

Den amerikanske virolog Ralph Baric, der nævnes som samarbejdspartner i ansøgningen, afviser at sige noget om den til The Atlantic, men han benægter ikke dens eksistens og henviser til ansøgningens hovedforfatter, Peter Daszak, for yderligere kommentarer.

Peter Daszak svarer imidlertid hverken på henvendelser fra TV 2 eller de amerikanske medier, der forsøger at få ham til at be- eller afkræfte ægtheden af ansøgningen.

Han har dog tidligere været åben omkring sit arbejde, og der findes videooptagelser med ham fra efteråret 2020, hvor han åbent taler om at manipulere coronavirus til at blive mere smitsom.

Tre dage inden den lækkede ansøgning blev lagt på DRASTIC's hjemmeside, antydede Peter Daszak selv på Twitter, at han har skrevet ansøgninger om forskning i coronavirus, hvor de amerikanske myndigheder afslog at give penge til projekterne.

Et blankt afslag

Det var også, hvad der skete i dette tilfælde.

Det amerikanske laboratorium National Wildlife Health Center i Wisconsin, der skulle have deltaget i forskningsprojektet, bekræfter over for magasinet The Atlantic, at en ansøgning om 14,2 millioner dollars blev afslået af myndighederne.

Forskningsmyndigheden DARPA afviser også, at der blev udbetalt penge til projektet eller Peter Daszaks organisation EcoHealth Alliance.

- DARPA har aldrig finansieret nogen aktiviteter eller videnskabsfolk med tilknytning til EcoHealth Alliance eller Wuhans Institut for Virologi, hverken indirekte eller som underleverandør, oplyser DARPA's talsmand til magasinet Newsweek.

Baggrunden for afslaget fra DARPA er også lækket til onlinekollektivet DRASTIC – og her skriver DARPA's programchef James Gimlet, at de forsøg, der beskrives i ansøgningen, indebærer en risiko for offentligheden.

Han hæfter sig især ved, at der er planer om at modificere coronavirus, så det bliver nemmere at smitte mennesker, og fraråder blandt andet derfor at give penge til projektet.

Og så burde den historie måske ikke være længere.

Men det er den.

I hvert fald for biologinørder.

Furin-kløvningen

Det forsøg på at manipulere coronavirus, som beskrives på side 11 i ansøgningen fra 2018, handler nemlig om, hvordan man skaber en af de helt særlige egenskaber, som den virus, der nu er skyld i pandemien, besidder.

Konkret handler det om det såkaldte "spike-protein" – altså de karakteristiske vækster på coronavirussens overflade, der giver den det specielle udseende.

Det helt særlige ved den coronavirus, der er årsag til pandemien, er, at spike-proteinets form er lidt anderledes end hos andre typer coronavirus, hvilket gør det nemmere for den at trænge ind i menneskeligt væv.

Fagfolk kalder disse specielle variationer for "furin-kløvninger", og i ansøgningen beskrives det meget specifikt, hvordan forskerne vil forsøge at skabe coronavirus med furin-kløvninger på spike-proteinet i et laboratorium, og hvordan de derved vil forsøge at gøre virus mere smitsom.

Et opsigtsvækkende forslag

Ifølge den amerikanske molekylærbiolog Alina Chan, der er forfatter til en bog om jagten på pandemiens oprindelse, er formuleringerne omkring furin-kløvningerne opsigtsvækkende.

- Lad os se på det store billede. En ny SARS-coronavirus dukker op i Wuhan med en ny type kløvning i sig. Nu har vi beviser for, at der tidligt i 2018 var en salgstale om at ville indsætte en ny type kløvning i en ny SARS-coronavirus, siger Alina Chan til mediet The Intercept.

- Det får helt afgjort vægtskålen til at tippe hos mig, og det mener jeg også, at det bør gøre for mange andre videnskabsfolk, tilføjer hun.

Richard Ebright, der er molekylærbiolog hos Rutgers University, beskriver over for The Intercept, hvorfor ansøgningen får ham til at spærre øjnene op.

- Dette er relevant, fordi SARS-CoV-2, den virus, der har forårsaget pandemien, er den eneste i hele familien af SARS-relaterede coronavirusser, der har en fuldt funktionsdygtig kløvning, hvor S1 og S2 mødes, siger han med henvisning til to dele af spike-proteinet.

- Her er så et forslag fra begyndelsen af 2018, hvor man eksplicit foreslår at konstruere netop den sekvens på netop den position i kunstigt fremstillede coronavirusser, siger han.

At vaccinere en flagermus

Laboratoriearbejdet skulle foregå på genmodificerede laboratoriemus med celler, der ligner menneskeligt lungevæv, og til dels på vilde hesteskoflagermus, som skulle indfanges til formålet.

Arbejdet skulle munde ud i en vaccine eller medicin, der kunne booste flagermusenes immunforsvar, så de blev mindre modtagelige over for coronavirus, der kan smitte mennesker.

Ifølge ansøgningen skulle der indfanges 20 flagermus, der ikke var smittet med coronavirus, i de huler i Yunnan-provinsen i Kina, som man i dag mistænker for at være pandemiens arnested.

Derefter skulle flagermusene vaccineres og udsættes for den coronavirus, der giver sygdommen SARS.

- Succesfulde kandidater fra prøver på tilfangetagne dyr vil blive brugt i flagermusforsøg i vores testhule i Yunnan, står der på side 14 i ansøgningen.

Det var meningen, at medicinen skulle leveres i aerosolform og via spiselig gelé, så flagermusene fik vaccine eller et lægemiddel, der styrker immunforsvaret mod SARS-lignende virusser, ind gennem munden som mikroskopiske partikler.

Den kinesiske faktor

En stor del af laboratoriearbejdet skulle være foregået i USA, mens Wuhans Institut for Virologi og flagermusforskeren Shi Zhengli primært skulle have stået for at fange flagermus, tage prøver fra dem og identificere de kandidater, der så mest lovende ud at arbejde videre med.

Men projektet, der ifølge ansøgningen skulle have kørt fra 2018 til 2022, blev jo ikke til noget.

I hvert fald ikke i den form, der beskrives i ansøgningen og med penge fra Pentagon.

Hvad der skete på laboratorierne i Kina efter afslaget på amerikansk finansiering, ved vi til gengæld ikke ret meget om.

Landet har mødt de fleste spørgsmål om et eventuelt laboratorielæk med lukkethed.

Da WHO's eksperthold var i Wuhan for at blive klogere på pandemiens oprindelse i foråret 2021, fik de kun bevilliget et kort besøg på Wuhans Institut for Virologi, og der var ingen adgang til laboratoriebøger eller andet, der kunne fortælle mere om, hvad der specifikt blev arbejdet med.

Det fortalte lederen af WHO's mission, Peter Embarek, for nylig til TV 2 i dokumentaren 'Virusmysteriet'.

Manglende informationer fra Kina holder dermed muligheden åben for, at kineserne måske har arbejdet videre med projektet på egen hånd.

Men der er ingen beviser – kun mystiske sammenfald, der kan være tilfældige.

Mystiske sammenfald er hovedforfatteren til ansøgningen, Peter Daszak, i øvrigt også storleverandør af.

Interessekonflikten

Han er chef for organisationen EcoHealth Alliance, der gennem en årrække har haft et tæt samarbejde med Wuhans Institut for Virologi.

I december 2020 gjorde han for eksempel et stort nummer ud af at benægte, at instituttet arbejdede med levende flagermus.

- Ingen flagermus blev sendt til laboratoriet i Wuhan for at foretage genetiske analyser af virusser indsamlet i felten. Det er ikke sådan, at denne form for videnskab fungerer. Vi sætter dem fri, hvor vi fanger dem, skrev han i et nu slettet tweet.

Hans egen ansøgning fra 2018 handlede imidlertid om at bringe levende flagermus til laboratoriet.

Da pandemien ramte, var Peter Daszak lynhurtigt ude, da de første spekulationer, om at sygdommen måske var menneskeskabt, dukkede op.

Allerede 19. februar 2020 – da pandemien kun var få uger gammel – henvendte hans organisation sig til en lang række forskere for at få dem til at skrive under på et læserbrev i det anerkendte medicinaltidsskrift The Lancet, hvor idéen om et laboratorielæk blev afvist som en konspirationsteori.

Et par måneder senere, i maj 2020, skrev han på Twitter, at idéen om at skabe en såkaldt furin-kløvning på en coronavirus i et laboratorium var en konspirationsteori – altså på trods af at han selv havde foreslået at gøre præcis det samme i 2018.

I foråret 2021 var Peter Daszak med WHO i Wuhan som en af de internationale eksperter, der forsøgte at finde pandemiens oprindelse.

Han havde tilsyneladende ingen problemer med, at han eventuelt var inhabil, og gjorde tilsyneladende heller ikke noget for at være offentlig omkring sit arbejde i Kina.

Andre tog beslutningen om inhabilitet for ham, og 22. juni i år blev han smidt ud af ekspertgruppen.

TV 2 har kontaktet Peter Daszak for en kommentar til denne artikel, men han er ikke vendt tilbage.