Mens regeringen for fem dage siden udfasede de sidste restriktioner og genåbnede Danmark, har flere nabolande trykket på bremsepedalen.

Heriblandt Norge, Tyskland og Storbritannien.

I takt med at vinteren nærmer sig, vokser bekymringen om stigende smittetilfælde hos flere eksperter.

- Vi ser altid, at luftvejsvirus – heriblandt coronavirus – spreder sig mere i vintermånederne fortæller Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet

Norge har udskudt genåbning flere gange

De sidste syv dage har Norge i gennemsnit registreret 1186 smittetilfælde om dagen. Det tilsvarende gennemsnit for syv dage siden var på 1428 tilfælde om dagen.

Selvom smitten er faldende, er Norge fortsat bekymret for, at en ny smittebølge er på vej. På et pressemøde 13. august oplyste den norske regering, at de vil udskyde genåbningen, indtil alle voksne nordmænd er færdigvaccinerede.

Allan Randrup Thomsen mener, at Norge sætter et urealistisk mål for sig selv:

- Der vil altid være nogle mennesker, som slæber efter. Der findes eksempelvis grupper, som ikke følger med i medierne og er ubevidste om, hvor vigtig vaccinen er.

I Norge har man inddelt genåbningen i fire faser. I øjeblikket er det kun fjerde fase, som nordmændene mangler at tage hul på.

Den fjerde og sidste fase handler blandt andet om, at universiteter og højskoler kan gå tilbage til en stor grad af fysisk undervisning, idrætten kan fungere stort set som normalt, og kravet om reservering af bord på restauranter ophæves.

Fase fire blev for første gang udskudt 5. juli. Den blev efterfølgende udskudt 28. juli og altså igen 13. august.

Tyskerne forbereder sig

Også i Tyskland frygter man en ny smittebølge i vintermånederne. Allerede i august gik den tyske regering i gang med forberedelserne for at undgå en ny bølge.

23. august indførte Tyskland "3G-reglen". Den gør, at restauranter, biografer, fitnesscentre og lignende kun må åbne deres døre for tyskere, som er en af disse tre ting - enten vaccinerede, immune eller testede.

Allan Randrup Thomsen kan godt se fordelene ved 3G-reglen. Som eksempel nævner han coronapasset, som blev udfaset de fleste steder i Danmark 10. september.

- Herhjemme er det gået rimelig godt. Jeg tror dog mere, det bliver en kombination af de forskellige virus, som vil presse det tyske sundhedsvæsen hen over vinteren, fortæller han.

3G-reglen har resulteret i flere protester. Bagmændene bag disse protester er oftest medlemmer af den tyske bevægelse Querdenker, som blandt andet også demonstrerer imod vacciner og restriktioner.

I løbet af den sidste uge har Tyskland i gennemsnit haft 10.140 daglige smittetilfælde. Ugen før lå gennemsnit på 10.613.

Eksperter advarer Boris Johnson

Ligesom i Norge er antallet af smittetilfælde faldet i Storbritannien. Alligevel er flere britiske eksperter bekymrede for, at den kolde vejr også vil byde på barske tider med masser af smitte.

Blandt disse er den britiske premierminister Boris Johnsons videnskabelige rådgivere.

Ifølge The Guardian har de advaret om, at mellem 2000 til 7000 briter kan blive indlagt allerede i allerede næste måned, hvis ikke Boris Johnson indfører nogle restriktioner.

Den britiske premierminister udfasede restriktionerne 19. juli, og i dag er 81 procent af Storbritanniens voksne befolkning færdigvaccinerede.

Allan Randrup Thomsen siger, at antallet af smittetilfælde i vintermånederne ikke bare afhænger af vaccinernes effektivitet. Befolkningens hygiejne spiller også en rolle.

- Det afhænger også af befolkningens opførsel. Det er eksempelvis ikke så smart at dele sugerør, når man er på bar, for så udfordrer man skæbnen. Man skal huske hygiejnereglerne, fortæller professoren til TV 2.

I Storbritannien var der i gennemsnit 26.559 smittetilfælde den seneste uge. For to uger siden var der 39.021 daglige smittetilfælde.

Slut med restriktioner i Danmark

I Danmark ophævede regeringen de sidste restriktioner 10. september.

Også herhjemme kan vi forvente at se smittetilfældene stige hen over vinteren, fortæller Allan Randrup Thomsen:

- Smitten vil med stor sandsynlighed stige, da vi i dag har en smitsom variant af coronavirussen. Den vil især ramme dem, som ikke er vaccinerede.

I gennemsnit har Danmark haft 467 daglige smittetilfælde den sidste uges tid. I forrige uge lå den daglige antal tilfælde i gennemsnit på 673.

Mange danskeres immunsystem kan være blevet svækket i forhold til for eksempel influenza, og det kan betyde, at sundhedsvæsenet bliver ekstra belastet til efteråret.

Det siger Astrid Iversen, professor i virologi og immunologi ved Oxford University. Hun er også medlem af den ekspertgruppe, regeringen har nedsat for at udpege mulige strategier for genåbningen af Danmark efter pandemien med coronavirus.

På et pressemøde i den Sorte Diamant onsdag fremlagde ekspertgruppen sine anbefalinger, og her advarede Astrid Iversen også mod en mulig influenza-epidemi.

- Når vi går ind i vinteren, er coronavirus desværre ikke det eneste, vi skal bekymre os som. Det er også muligt, vi måske får en alvorlig influenza-epidemi. Så hospitalsvæsenet kan blive presset i efteråret, ikke bare af corona, men også af rigtigt mange tilfælde af influenza, siger Astrid Iversen.

Hun siger dog, at vaccination mod influenza i nogen grad kan hjælpe.

- Vi kan i nogen grad imødegå det med influenza-vaccination - men nok ikke fuldstændig, siger Astrid Iversen.

Hun siger, at sundhedsmyndighederne også skal være opmærksom på influenza-situationen.

- Det kommer man til at kigge på, når man ser på, hvad vores hospitalsvæsen kan klare på et givent tidspunkt. Det kan vi ikke forudsige nu, siger Astrid Iversen.

Hun ville ikke på pressemødet sige, om man bør anbefale virksomheder at sørge for deres ansatte bliver vaccineret mod influenza.

- Det er ikke op til os at svare på. Men det er klart, at jo bedre beskyttet man er mod influenza, jo færre influenzatilfælde vil der være, siger Astrid Iversen.

Men et andet af medlemmerne af regeringens udvalg, Kåre Mølbak professor på Københavns Universitet og tidligere faglig direktør på Statens Serum Institut, understregede at ekspertgruppen har anbefalinger.

- Vi anbefaler, at virksomheder laver beredskabsplaner for at håndtere smitte om vinteren. Det er jo ikke nødvendigvis vaccine, men kan også være ting som rengøring, udluftning og brug af hjemmearbejdspladser, der kan forebygge smitte om vinteren, siger Kåre Mølbak.

Flere bølger kan være på vej

Astrid Iversen advarede også på pressemødet om en mulig fjerde og en femte smittebølge med coronavirus.

Det skyldes, at der igen kan opstå nye og potentielt farligere varianter i lande uden for Danmark. En ny og to-leddet strategi skal nu være med til at sikre, at Danmark kommer bedst muligt igennem en sådan bølge.

Ifølge Astrid Iversen kan vi i Danmark ikke styre virussens opførsel i udlandet, og det er vi nødt til at forberede os på - og det er udviklingen i Delta-varianten, der er relevant at holde øje med.

På pressemødet fremlagde ekspertgruppen en beredskabsstrategi med 80 anbefalinger indenfor otte kategorier.

ComputerViews: Pandemien har vist, at et godt frontkamera kan blive det næste vigtige konkurrenceparameter, når det gælder computere og tablets.

Selvom vi har været igennem både en første, anden og en tredje bølge af coronasmitte, er epidemien endnu ikke fortid.

Det stod tydeligt ved dagens pressemøde i Den Sorte Diamant, hvor regeringens ekspertgruppe på området præsenterede en ny og langsigtet plan for håndteringen af coronavirus.

Vi kan nemlig både få en fjerde og en femte smittebølge, lød det fra Astrid Iversen, professor i virologi fra Oxford og medlem af ekspertgruppen.

Det skyldes, at der igen kan opstå nye og potentielt farligere varianter i lande uden for Danmark. En ny og toleddet strategi skal nu være med til at sikre, at Danmark kommer bedst muligt igennem en sådan bølge.

Hospitalsvæsenet kan stå over for et stort pres

Ifølge Astrid Iversen kan vi i Danmark ikke styre virussens opførsel i udlandet, og det er vi nødt til at forberede os på - og det er udviklingen i Delta-varianten, der er relevant at holde øje med.

Desuden går vi nu ind i en årstid, hvor det ikke kun er coronavirus, der truer sundheden:

- Når vi kommer ind i efteråret, så er det ikke kun covid-19, vi skal bekymre os over. Når vi er indendørs, så har alle luftvejsinfektioner bedre mulighed for at sprede sig, siger Astrid Iversen.

Det betyder, at hospitalsvæsenet kan stå over for et stort pres resten af året, mener professoren.

Et grundniveau og et beredskab

Ekspertgruppen foreslår overordnet set en strategi for coronahåndteringen, der kan deles op i to.

Den ene del er, at man har "et grundniveau af coronahåndtering", som balancerer mellem hensyn til epidemikontrol, samfundsøkonomi, trivsel, folkesundhed og frihed.

Den anden del handler om, at man skal have et beredskab, som "understøtter en hurtig eskalation af indsatsen, i tilfælde af at epidemien skifter til et mere kritisk stadie, for eksempel fordi der opstår nye bekymrende virusvarianter".

Ifølge ekspertgruppens formand, professor Torben M. Andersen, kan vi i Danmark tillade os nu at tænke mere langsigtet, fordi "vi står i en god situation":

- Den høje vaccinationstilslutning er meget unik og giver os helt særlige betingelser, når det kommer til den langsigtede håndtering af epidemien, siger han.

- Men vi kan ikke sige, at det er endeligt ovre. Der er stadig risiko for nye mutationer, og den globale udrulning af vacciner har lange udsigter.

Sammenlagt indeholder den nye beredskabsstrategi omkring 80 anbefalinger i 8 forskellige kategorier. Det oplyser professor og medlem af ekspertgruppen Jens Lundgren ved pressemødet.

Normalt producerer Allan Sands fabrik i Shanghai præcis det antal højtryksrensere, som kunderne efterspørger, når de efterspørger dem. Men intet er normalt i øjeblikket.

Det skyldes først og fremmest manglen på containere og flaskehalse i verdens containerhavne.

Dertil kommer manglen på computerchips kombineret med et kæmpe boom i efterspørgslen på højtryksrensere. Omsætningen er fordoblet siden pandemiens start.

- Der var jo en risiko for, at salget ville gå i stå på grund af corona, og derfor havde vi slet ikke regnet med sådan en vækst. Derfor kører fabrikken syv dage om ugen, og vi har svært ved at følge med, siger Allan Sand, som har boet i Kina i 18 år, men lige nu opholder sig i Danmark.

Travlt med at rense fliser

De mange aflyste ferierejser har tilsyneladende fået folk til at give fliserne og bilen en ekstra tur med højtryksrenseren. Sand Future er en af verdens største producenter og leverer til flere af de førende mærker, som findes i danske byggemarkeder.

På fabrikken mærker man tydeligt travlheden ved samlebåndet.

Arbejderne er fokuserede og knokler 11 timer i døgnet for at nå i mål med de mange ordrer. Men det er ikke nok. For ifølge fabrikkens direktør, Shirley Shui, er der også andre udfordringer.

- Som du kan se, har vi masser af færdige varer på lager, og vi er nødt til at betale ekstra for at få fat i containere. Nogle gange er prisen ti gange højere end normalt fra Kina til Europa, siger hun og peger på de meterhøje tårne af kasser med færdigpakkede højtryksrensere.

Mangel på containere

Manglen på containere skyldes både en stigende global efterspørgsel efter varer, lukkede fabrikker og havne på grund af pandemien og et kæmpe containerskib, der i marts stødte på grund og satte sig på tværs i Suez-kanalen.

Dertil kommer tyfonen Chanthu, som i søndags fik de kinesiske myndigheder til at lukke for to af verdens største containerhavne i Shanghai og Ningbo.

Der er desuden udbrudt global mangel på computerchips, som bruges i alle former for elektronik. For eksempel til at styre motoren i en højtryksrensere.

- Det er hjertet og hjernen i hele produktet, siger Shirley Shui og forklarer, at de små computerchips koster ti gange så meget som normalt i øjeblikket.

Hvis man vel at mærke kan få fat i dem.

En giftig cocktail

Igen er forklaringen en giftig cocktail af flere forskellige faktorer.

USA har indført forbud mod eksport af computerchips til den kinesiske telekommunikationsvirksomhed Huawei, hvilket har ført til hamstring i Kina.

Derudover har Taiwan, der er hjemsted for verdens største producent af computerchips, været ramt af tørke og vandmangel, som har påvirket produktionen hos TSMC.

Nogle gange er Sand Future tvunget til at finde andre typer computerchips end dem, der er aftalt med kunderne, og det giver igen forsinkelser.

De nye komponenter skal nemlig først sendes hjem til kunden i Europa og testes, inden de kan integreres i produkterne på fabrikken i Kina.

Udvider fabrikken

Allan Sand er i fuld gang med at udvide kapaciteten med 50 procent på en ny fabrik, der skal stå færdig til december. Samtidig investerer han 10 millioner kroner i automatisering for at øge kvaliteten og gøre produktionen endnu mere effektiv.

De mange flaskehalse og dyre fragtrater kan ende med at gøre Europa mere konkurrencedygtigt som produktionsbase, forudser Allan Sand. Derfor overvejer han også at etablere en samlefabrik i Europa for at være tættere på kunderne og undgå forsinkelser i fremtiden.

Indtil videre har kunderne været villige til at dele de stigende omkostninger til fragt og komponenter med Sand Future, men det er ikke utænkeligt, at det på et tidspunkt kan smitte af på priserne for danske forbrugere i byggemarkederne.

- Der er ikke sket noget med priserne endnu, men jeg tror, at vi vil se prisstigninger på 10-15 procent næste år, for der er ikke noget, der tyder på, at det bliver bedre foreløbigt, siger Allan Sand.

Danmark er stort set tilbage til normalen efter halvandet år med coronarestriktioner af den ene eller anden art.

Og tallene ser umiddelbart gode ud. Antallet af smittede er faldet drastisk over de seneste to måneder, ligesom antallet af vaccinerede danskere er gået støt opad.

Hvad der gør sig gældende, kan jeg ikke helt gennemskue

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi

73,5 procent af den danske befolkning er nu vaccineret, og selvom det er en stor del af forklaringen, er det lidt af et mysterium, at det går, som det gør. Det siger Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet.

- Det undrer mig

Det kan være det lune efterårsvejr. Det kan også være, fordi at effekten af de bortfaldne restriktioner endnu ikke er slået igennem.

Men det er i bund og grund svært at forklare den nuværende smitteudvikling, mener Allan Randrup Thomsen. Der er nemlig fortsat en gruppe danskere, der endnu ikke er vaccineret mod coronavirus - for eksempel børn under 12 år.

I andre lande - for eksempel USA - kæmper de lige nu med coronasmitte hos børn, men hos danske børn er den "eksplosive udbredelse af smitten udeblevet indtil videre", lyder det:

- Det undrer mig, at vi ikke ser større smittespredning hos børn, som jo er den store ikkevaccinerede gruppe. Delta-varianten har været karakteriseret ved høj smitte hos børn, så det, der gør sig gældende her, kan jeg ikke helt gennemskue.

Vi skal nyde det, mens det varer

De seneste dage har smittetallet ligget på mellem 200-400, og vi skal helt tilbage til slutningen af juni for at se lavere smittetal.

Men fordi mange nu er vaccineret og derfor lader sig teste i mindre omfang, kan virus stadig florere i samfundet i langt højere grad, end vi måske er klar over.

Derfor er der endnu ikke grund til at slappe af og tro, at epidemien er ovre, mener Allan Randrup Thomsen.

- Vi skal nyde det, mens det står på, men folk skal stadig tænke sig om og være forberedte på, at billedet lynhurtigt kan ændre sig, siger han.

En ny virusvariant vil nemlig hurtigt kunne ryste hele billedet, og derfor gælder det om at bevare den gode hygiejne og sikre, at et beredskab står klart, hvis det sker, fortæller virologen.

Vaccinerne er ikke perfekte

Det samme mener Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme ved Rigshospitalet. Virus er i samfundet, og sygdommen er stadig alvorlig, understreger han.

- Dem, der tror, at pandemien er lagt bag os, tager fejl. Grunden til, at vi tør genåbne fuldstændigt, er, at vi ved, at vaccinerne virker. Men det er ikke det samme, som at sygdommen er væk, siger han til TV 2.

Jens Lundgren påpeger, at vaccinerne "jo ikke er perfekte", og derfor vil der være en grad af de såkaldte gennembrudsinfektioner - personer, der trods vaccination bliver smittet.

Og hvor det før gav mening at se på det daglige smittetal for at få en statusvurdering, mener Jens Lundgren ikke, at det tal har en funktion længere:

- Det var meningsfyldt at se på smittetallet sidste vinter, fordi da vidste vi, at antallet af nysmittede kunne oversættes til antal indlagte om nogle uger, men sådan er det ikke længere, fordi de mest sårbare er vaccineret.

Onsdag klokken 15 er der pressemøde i Den Sorte Diamant, hvor regeringens coronaekspertgruppe - heriblandt Jens Lundgren - vil præsentere en plan for efteråret og vinteren med corona.

Kun de to seneste vaccinationer vises i coronapasset, og det har betydning for personer, der skal rejse til udlandet.

Coronapas ramt af teknisk fejl efter 3. vaccinestik. Virksomheder tror ikke på deres egen sikkerhed. Verizon tester muligheden for Quantum VPN’er. Amazon ansætter 125.000 og hæver lønnen.

Når en person mister livet i en relativt ung alder og uden umiddelbar forklaring, er det nogle gange en arvelig sygdom, der ligger bag.

Derfor skal den efterladte familie have tilbud om, at den afdøde obduceres, hvilket kan give svar på, om familien også er i risikozonen.

Det oplyser Danske Regioner.

Flere penge til landets retsmedicinske institutioner

Regionerne har for nylig indgået en aftale om at sende omkring fem millioner kroner om året til landets tre retsmedicinske institutter til obduktionerne.

Det svarer til cirka 150 obduktioner, som kan ende med at redde liv.

- Hvis man pludselig får en viden om, at man har en farlig, arvelig sygdom, og at man kan gøre noget ved det, så vil det jo potentielt kunne redde nogle, siger Karin Friis Bach (R), som er formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

- Derfor synes jeg, at det er en rigtig god ting, at vi kan tilbyde det nu.

Tiltaget er målrettet afdøde, der "ud fra en lægelig betragtning dør uventet, pludseligt, og typisk før de bliver 50 år gamle," skriver regionerne.

Ved obduktionen foretages en vævsprøve, som undersøges genetisk.

Den vil i en række tilfælde kunne påvise arvelige sygdomme og dermed give for eksempel børn og børnebørn mulighed for at tage affære.

- Det kan betyde, at man kan tage nogle forebyggende initiativer. Måske skal man have noget medicin eller indopereret en pacemaker. Det kan også være, at man skal gå til et helbredstjek løbende, siger Karin Friis Bach.

Genetiske undersøgelser kan afsløre arvelige sygdomme

Ifølge Danske Regioner forholder det sig sådan, at hvis man ikke kan finde en sikker dødsårsag ved obduktion, vil man i 40 procent af familierne finde arvelige sygdomme ved yderligere kliniske og genetiske undersøgelser.

Obduktionerne gør, at de yderligere arvelighedsundersøgelser fremover potentielt ikke er nødvendige.

De cirka 150 obduktioner om året skulle ifølge Karin Friis Bach dække det behov, der er.

- Det er det bedste bud lige nu. Vi ved jo, hvor mange af den her type uventede og pludselige dødsfald, der typisk er, siger hun.

Tiltaget er blandt andet blevet muligt på grund af ny lovgivning. Den tillader regionerne at indgå aftaler med de retsmedicinske institutter.

I Barcelona er uenigheden mellem en far og en mor, der er skilt, endt i retten.

Moderen til de to børn på 15 og 16 år ville gerne have dem vaccineret mod covid-19, men det ville deres far ikke.

- Det er ikke sådan at vi siger ja eller nej til vaccinering, men vi beslutter hvilken af forældrene, der har magt til at bestemme

dommer Eva Atarés

Ifølge avisen Ara, der har fået adgang til sagen, er faderen modstander af vaccinerne mod coronavirus. Blandt andet, som han skriver i en mail:

- På grund af usikkerhed om effektiviteten af vaccinerne og den negative effekt de kan have.

Faderen har igennem længere tid via mails til moderen krævet, at børnene hverken bliver vaccineret eller testet for covid-19. Moderen var direkte uenig og sagen endte ved en domstol.

Dommer: Moderen har ret til at lade børnene vaccinere

Ved retten i Barcelona har dommer Eva Atarés nu udtalt sig i sagen, og hun giver moderen retten til at bestemme:

- Administrationen af vacciner indebærer ikke et angreb på mindreåriges fysiske integritet og deres fordele, ikke kun for beskyttelse af mindreårige, men også for samfundet ved at undgå fremtidige infektioner, er meget større end ulemperne, lyder det i retsafgørelsen, ifølge netavisen 20.minutos.

Mener ikke faderens argumenter holder

Mere specifikt giver dommeren tilsyneladende ikke meget for faderens argumenter mod at lade børnene vaccinere eller teste.

Dommerens synspunkt er, at faderens modstand bygger på oplysninger fundet via sociale netværk eller andre steder på internettet og står svagt i forhold til, at brugen af vaccinen er godkendt af alle nationale og internationale organisationer, skriver dagbladet ARA.

Børnene selv har forklaret i retten, at de ikke ønsker at lade sig vaccinere, fordi deres far har forklaret dem, at der er dokumenteret negative effekter af vaccinen.

Protester mod tvungen vaccinationer

I Spanien har det længe været diskuteret, hvorvidt man skulle gøre det til et krav at visse dele af befolkningen bliver vaccineret mod covid-19.

Især sundhedssektoren har i flere regioner været på tale, men lovgivningen har forhindret, at de regionale regeringer blandet andet i Galicien gjorde vaccinen tvungen for sundhedspersonalet.

Udfordringen i Spanien, er blandt andet, at man for længst er nået målet om at få 70 procent af befolkningen færdigvaccinerede (73,9 procent er tallet pt i Spanien), men med nye varianter som Delta-varianten vurderes det ikke at være nok, man skal op over 90 procent af befolkningen, og vaccineudrulningen er om ikke gået i stå, så i hvert fald begyndt at gå langsommere.

Lige nu hælder den spanske regering dog til frivillighedens vej, hvilket bliver bakket op i en leder i dag i det store venstreorienterede dagblad El Pais.

Tvang i Frankrig og Grækenland

Men det er ikke tilfældet i både Frankrig og fra 1. september i Grækenland, hvor sundhedspersonalet risikerer fyring, hvis de siger nej til vaccinen. Og det fik flere hundrede sundhedsmedarbejdere til at protestere på gaden i Athen imod loven:

- Jeg er her for at støtte alle grækeres grundlov-sikrede ret til at sige nej eller ja til vaccination. Personligt er jeg vaccineret, men jeg mener, at mine kollegaer har ret til ikke at blive det, hvis det er, hvad de vil, siger sygeplejersken Evangelia Karatzouli ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters.

Ifølge formanden for den græske fagforening for offentligt hospitalsansatte, er det kun få der ikke ønsker at lade sig vaccinere. Og fagforeningen bakker dem op.

- Det er et lille antal, og de har de seneste 18-19 måneder været i frontlinjen, taget sig af covid-patienter og er ikke engang blevet inficeret, og nu bliver de smidt på gade, lyder det fra Michalis Yiannakos, formand for fagforeningen for de offentlige hospitalsansatte i Grækenland.

Døm ikke for eller imod vaccine

I Barcelona understreger dommer Eva Atarés i en erklæring til avisen ARA, at dommerne ikke kan autorisere en vaccinering eller det modsatte.

- Det er ikke sådan at vi siger ja eller nej til vaccinering, men vi beslutter hvilken af forældrene, der har magt til at bestemme under hensyntagen til fordelene for de mindreårige, lyder det i en erklæring fra dommer Eva Atarés.

Ifølge kendelsen kan de to mindreårige nu blive vaccineret mod coronavirus samt blive testet. Men med hensyn til den ældste af børnene, må den 16-årige selv bestemme om han vil vaccineres. Den spanske lovgivning bemyndiger nemlig unge mellem 16 og 18 år til selv at tage stilling i den slags spørgsmål.