Trods omstændighederne er Evan Gershkovich, den amerikanske journalist, som er fængslet i Rusland, ved godt helbred.

Det beretter USA's ambassadør i Rusland, Lynne Tracy, ifølge det amerikanske udenrigsministerium om.

- Ambassadør Tracy oplyser, at Hr. Gershkovich er ved godt helbred og trods omstændighederne stadig er stærk, siger en talsperson for ministeriet.

Udenrigsministeriet oplyser, at ambassadøren for nylig fik mulighed for at mødes med den fængslede journalist.

Det er hendes andet besøg hos ham, siden Gershkovich blev anholdt 29. marts under en tur til Uralbjergene. Evan Gershkovich arbejder for den amerikanske avis Wall Street Journal.

Evan Gershkovich sidder i Lefortovo-fængslet, som ligger i Ruslands hovedstad, Moskva.

Her sidder han anklaget for spionage - en beskyldning, som både han, Wall Street Journal og USA pure nægter.

Han er den første amerikanske journalist, som er blevet fængslet på mistanker om spionage, siden Sovjetunionens kollaps. Efter at Rusland invaderede sit naboland Ukraine, har forholdet mellem USA og Rusland aldrig været værre, hævdede Rusland tidligere på året.

Det amerikanske udenrigsministerium har sagt, at det vil fortsætte med at presse på for at sikre, at Evan Gershkovich bliver løsladt.

- Den amerikanske ambassade vil fortsat give Mr. Gershkovich og hans familie al den passende støtte, og vi forventer, at russiske myndigheder fortsat vil give konsulær adgang, siger talspersonen fra udenrigsministeriet.

Evan Gershkovich er en blandt flere amerikanere, som har siddet i fængsel i Rusland, mens invasionen af Ukraine har stået på.

Den kvindelige basketballspiller Brittney Griner blev løsladt i december, efter at hun blev dømt for narkotikasmugling. En amerikansk forhenværende flådesoldat, Paul Whelan, sidder i øjeblikket i fængsel på femte år.

Det skal være gratis for gravide at blive vaccineret mod kighoste, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Et midlertidigt tilbud om gratis kighostevaccination til gravide blev indført i 2019 grundet en epidemi med kighoste i Danmark.

Tilbuddet udløb efter flere forlængelser 31. marts 2023.

Men nu vil regeringen gøre det permanent, lyder det fra ministeren.

- Kighoste kan være livstruende for nyfødte og spædbørn, der er få måneder gamle og endnu ikke er blevet vaccineret.

- Derfor er det vigtigt, at der er et vaccinationstilbud til gravide, så de har mulighed for at beskytte deres nyfødte barn bedst muligt mod kighoste, siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

- Vi anbefaler, at kighostevaccination bliver et fast tilbud til alle gravide i andet eller tredje trimester, fordi det kan forebygge kighostetilfælde hos spædbarnet under tre måneder.

- Det er et tidspunkt, hvor barnet ikke er gammelt nok til selv at blive vaccineret mod kighoste, og hvor kighoste er særlig alvorlig og potentielt livstruende, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Kirstine Moll Harboe i en pressemeddelelse.

Hun oplyser, at vi i Danmark ser tilbagevendende epidemier med kighoste med tre til fem års mellemrum.

- Lige nu ser vi en stigning i antallet af tilfælde af kighoste i samfundet, selv om det fortsat er på et forholdsvist lavt niveau.

- Derfor mener vi, at det er fornuftigt med et permanent vaccinationsprogram, så flest mulige gravide allerede er vaccineret, når der på et tidspunkt kommer en ny epidemi, siger Kirstine Moll Harboe.

Regeringen arbejder på at finde finansiering til vaccinationstilbuddet. Det vil ifølge pressemeddelelsen fra Sundhedsministeriet indgå i et kommende forslag til finansloven for næste år.

Derudover undersøger ministeriet muligheden for at finansiere og indkøbe vacciner til at genoptage tilbuddet allerede fra sensommeren 2023.

Vaccination mod kighoste indgår i børnevaccinationsprogrammet.

Kighoste er en luftvejsinfektion, der hos ikke-vaccinerede spædbørn kan få et alvorligt og i værste fald livstruende forløb.

Siden 1995 er der blandt danske børn registreret seks spædbørnsdødsfald som følge af kighoste.

Det er ikke kun børn og unge, der er afhængige af skærmen. Også mange voksne mener, at de har et usundt forhold til telefonen.

I en meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken svarer 43 procent af de adspurgte over 18 år, at de gerne vil bruge mindre af deres fritid på deres telefon eller tablet.

Mere end en fjerdedel af de adspurgte fortæller samtidig, at de oplever det som et problem, at de bruger for meget tid på deres skærm.

Desuden svarer en ud af fem, at de inden for de seneste to år har forsøgt at begrænse deres skærmbrug uden held.

Det overrasker ikke speciallæge og forfatter Imran Rashid, at danskerne har så svært ved at nedsætte deres digitale forbrug.

Han kalder den stigende afhængighed af skærme for "en forventelig udvikling" og skyder skylden på manglende regulering af techindustrien.

- Det er det her, som techindustrien i 15 år målrettet har arbejdet frem mod. Og det er lykkedes for dem, fordi det er foregået fuldstændig uhindret, siger Imran Rashid til TV 2 og tilføjer:

- Ingen planlægger at bruge otte timer om dagen på Tiktok.

Imran Rashid stillede tidligere i 2023 et borgerforslag med titlen "stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge".

Speciallægen har tidligere kaldt den digitale teknologi for "vor tids tobak", og han fortæller, at man for 20 år siden kunne have stillet de præcis samme spørgsmål om tobak, som man i dag stiller om skærmforbruget.

- Problemet er, at om 20 år vil det være præcis den samme måde, vi kigger tilbage på den her tid, som vi førhen gjorde med tobak, siger Imran Rashid.

Han forventer derfor også, at der om nogle år vil ske den samme kulturelle udvikling i forbindelse med mobiltelefoner, som vi har set med tobak.

- Ingen accepterer, at man ryger andre i hovedet. Om få år vil det nok være det samme med telefonen, siger Imran Rashid.

Der er dog én forskel på de to afhængigheder, fortæller lægen: For mens der ikke eksisterer sunde cigaretter, så findes der nødvendige elementer ved telefonen.

Her nævner han Mobilepay og andre praktiske apps som oplagte eksempler.

- Det her et et samfundsproblem, ikke et individproblem. Vi har skabt forudsætningerne for et digitalt samfund uden at sætte nogen begrænsninger – og det ser vi resultatet af i dag, fastslår Imran Rashid.

På trods af at danskernes "usunde" forhold til teknologi ifølge Imran Rashid er et kulturelt problem, har han alligevel nogle konkrete råd til, hvordan man kan nedsætte sit eget forbrug.

Det gælder først og fremmest om at få en kritisk tilgang til sine egne vaner, siger lægen.

- Skærmtid er ikke bare skærmtid, ligesom mad ikke bare er mad. Der er forskel på sund mad og usund mad, siger Imran Rashid.

Man skal derfor starte med at få et overblik over, hvor meget tid man bruger på mobilen "bevidst og med åbne øjne", og hvor meget tid man bruger på telefonen, fordi man ikke kan lade være.

- Ligesom med alle andre typer af stimulanter skal man skabe sig et overblik over, hvornår man bruger telefonen og hvorfor, siger lægen.

Først derefter kan man begynde aktivt at modvirke sin afhængighed.

Når man kender sine triggers, er det nemlig langt nemmere at modarbejde dem, siger Imran Rashid.

- Man ved, hvornår man falder i, for hvis man gjorde det i går, så gør man der nok også i morgen, når man er i samme situation, siger han.

Han fortæller, at den bedste løsning på at nedsætte sit forbrug er at sætte bespænd for sig selv – her skal man selv finde de bedste.

Det kan være alt fra at slette en app til at lægge telefonen i postkassen, så den er sværere at få fat i.

- Hvis du baserer din livstil på viljestyrke og intentioner alene, så fejler du. Så er det bare ligesom ethvert andet nytårsfortsæt, siger Imran Rashid.

Han tilføjer, at det er mest effektivt at nedtrappe sit forbrug gradvist, og at man aldrig må sige "fra i morgen må jeg ikke det her og det her".

- For den slags tænkning fører bare til skyld og skam, fastslår han.

Det er nu afgjort, hvad der skal ske med de 250 ton gammelt kød, som Fødevarestyrelsen tidligere har beslaglagt efter to kontrolbesøg hos virksomheden Skare Meat Packers.

Det oplyser en kurator for konkursboet Corna Levin Munch til Jydske Vestkysten.

Hun fortæller, at det er lykkedes at dokumentere sporbarheden på 60 ton af kødet, der er blevet solgt til dyrefoder.

De resterende tons skal køres til destruktion på et biogasanlæg, oplyser kuratoren til mediet.

- Vi kan ikke umiddelbart fremskaffe sporbarhed på det resterende beslaglagte varelager. Der har forud for konkursen været arbejdet på at fremskaffe sporbarheden.

- Det vurderes nu, at boet formentlig ikke er i besiddelse af yderligere dokumentation, som i givet fald skal indhentes hos tredjemand, siger Corna Levin Munch til Jydske Vestkysten.

Hun vurderer, at frostlagrene med det gamle kød vil være tømt om to måneder.

Fødevarestyrelsen politianmeldte i december - efter fundet af de 250 ton oksekød - virksomheden Skare for blandt andet manglende sporbarhed på kødet.

Kødet kunne ikke spores tilbage til oprindelseslandet, fordi anmærkningen på det manglede. Virksomheden var heller ikke i stand til at redegøre for, hvor kødet stammede fra.

Skare Meat Packers blev også meldt til politiet for at forsøge at forhindre styrelsen i at komme ind og foretage kontrollen. Virksomheden blev derudover politianmeldt for at ændre oprindelseslandet på en del af kødet.

Det fik i januar flere detailkæder herunder Rema 1000 og Salling Group, at trække sig som kunder hos Skare.

Og i februar blev slagterivirksomheden erklæret konkurs.

I marts opkøbte Danish Crown bygninger af Skare Meat Packers ejer, Kurt Skare.

Der er tale om cirka 14.000 kvadratmeter bygninger og et areal på over 120.000 kvadratmeter i Vejen. Danish Crown overtog bygningerne 1. april.

Et såkaldt diabetesarmbånd.

For i år har diabetesforeningen udviklet et armbånd til alle med diabetes, for at skabe tryghed.

Og det faldt i god jord, hos gæsterne som netop har overstået et par dages festival.

- Jeg synes, at det er et rigtig godt tiltag. Det er vigtigt for os, der er diabetikere at kunne signalere, hvis vi har brug for hjælp, så har vores medmennesker mulighed for at finde hjælp på armbåndet, siger Lottie Juul Valentin fra Aars.

For selvom dette års Nibe festival er slut, så er der stor chance for, at vi ser diabetesarmbåndene igen om et år.

Det kan især være en hjælp, når de fleste på en festival får noget indenbords, at man har et synligt tegn på, at det ikke nødvendigvis er alkoholen, der taler, hvis der skulle ske noget.

- Det er jo ikke givet, at det er fordi man er beruset og fuld, men det kan være, fordi jeg har lavt blodsukker, og så er det jo godt, at man kan se, om jeg har mulighed for at indtage sukker, forklarer Lottie Juul Valentin og uddyber:

- Har jeg det, så find noget cola eller sukkerholdigt og giv det, men er man helt i tvivl, så ring 112.

For et lavt blodsukker kan være livsfarligt for mennesker med type 1-diabetes, og symptomerne på det kan let forveksles med beruselse.

Gæster med diabetes kunne hente armbåndene gratis hos samaritterne, og herfra være sikre på at kunne få hjælp. Også af fremmede.

- Det er jo en guide, hvor man får en tydelig indikation på, hvad det er, og hvad man skal gøre. Det kan man læse derpå, så det er så dejligt ligetil, siger Lottie Juul Valentin, som kunne føle sig sikker på et par dages festival.

Ingen kan vist efterhånden være i tvivl om, at det danske sundhedsvæsen er under pres.

Men alligevel er situationens alvor kommet bag på indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), der har siddet på posten siden december.

- Jeg må erkende, at jeg er blevet dybt overrasket over omfanget og dybden af de problemer, vi står i, siger hun i et interview i søndagens Jyllands-Posten.

Hun henviser særligt til kræftsagen fra mave- og tarmkirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH).

Sagen udspringer af historier fra DR, der har kunnet afdække, hvordan patienter har ventet for længe på kræftbehandling på Aarhus Universitetshospital (AUH).

I alt ventede 313 patienter for længe i perioden fra januar 2022 til og med februar i år.

Det har føret til hospitalsdirektørers fyringer, mens læger, en regionsdirektør og en koncerndirektør har sagt op.

Og i sidste uge blev to afdelingschefer på mave- og tarmkirurgisk afdeling på AUH fritaget fra tjeneste.

Oven på kræftskandalen har regionerne etableret et samarbejde om nogle af de mest alvorlige kræftsygdomme, blandt andet mave-tarmkræft og lungekræft.

I 2022 blev kun 74 procent af de registrerede kræftpakkeforløb gennemført inden for standardforløbstiden. Det er det laveste antal nogensinde.

Tallene skal ses i forhold til, at der var over 160.000 pakkeforløb, og at antallet af kræftpakkeforløb siden 2016 er steget med 30 procent.

Tilbage i marts præsenterede Sophie Løhde en genopretningsplan for kræftområdet.

I den indgår som et centralt punkt, at regionerne i større omfang skal bruge kapaciteten på tværs af landet.

Rusland, Kina, Iran, Nordkorea, klimaforandringer, international terrorisme og globale pandemier.

Ifølge den amerikanske ekspert i udenrigspolitik Richard Haass, der har tjent under flere tidligere præsidenter, er der nok internationale trusler at tage hånd om.

Alligevel er der én udfordring, som mere end nogen anden holder ham vågen om natten. Og det er truslen fra USA selv.

Det siger han i et større interview med avisen The New York Times i anledning af sin pensionering som leder af den anerkendte amerikanske tænketank Council on Foreign Relations.

- Vores indenlandske politiske situation er ikke blot en, som andre ikke vil efterligne. Jeg mener også, at den har introduceret en grad af uforudsigelighed og mangel på pålidelighed, der er virkelig giftig, siger han til avisen.

- Både for USA's evne til at fungere med succes i verden, men det gør det også meget svært for vores venner at regne med os.

Han henviser særligt til, at USA ifølge ham er blevet en "markant kilde" til ustabilitet og et usikkert forbillede for demokrati.

Richard Haass har tjent under fire tidligere amerikanske præsidenter - en demokratisk og tre republikanske.

Og han har ifølge The New York Times været en pålidelig gæst i det populære program "Morning Joe", hvor han har analyseret den tiltagende polarisering af amerikanske politik.

I 2015 indvilgede Richard Haass i at mødes med daværende præsident Donald Trump for at rådgive ham, som han ville have gjort med enhver anden præsident.

Richard Haass indrømmer dog, at han fejlbedømte Donald Trump i at tro, at han ville beherske sig selv, når han først indtog USA's højeste embede, og dermed genskabe den politiske stabilitet.

Donald Trump er sidenhen blevet genstand for flere retssager og efterforskninger, men han regnes alligevel som favorit til at blive Republikanernes præsidentkandidat til valget i 2024.

Nu vil det ifølge Richard Haass vise sig, om valget af Joe Biden markerer en tilbagevenden til normen for USA, og at Trump dermed kommer til at gå over historien som et uheldigt udslag. Eller om det bliver omvendt.

Når Pernille Vendelboe fra Tranbjerg cykler på arbejde, har hun en lille skraldesæk med, som hun samler ting op i.

Blandt øldåser, flasker og andre efterladenskaber finder hun en del af de gasflasker, som siden datoen skiftede ved midnatstid har kunnet resultere i en bøde på mellem 3000 og 5000 kroner.

Hun finder dem blandt andet på parkeringspladser, der er mennesketomme efter arbejdstid. Alene i juni har hun fundet 181 flasker.

Gasflaskerne har indeholdt lattergas, som igennem de senere år er blevet et populært rusmiddel, men fra 1. juli er det kun tilladt at være i besiddelse af lattergas på offentlige steder, hvis man skal bruge det til erhverv eller et andet anerkendelsesværdigt formål.

Politiet kan give bøder, hvis de opdager, at nogen har medbragt lattergaspatroner på eksempelvis festivaler, i nattelivet eller på uddannelsessteder.

- Tidligere fandt vi dem mandag morgen, men nu, da det er sommerferie, finder vi dem ugen rundt, siger Pernille Vendelboe, der er medlem af gruppen 'En for holdet', hvor folk går sammen om at tage ansvar for forskellige ting i samfundet. Eksempelvis affaldsindsamling.

- Jeg er da bekymret for, hvad det her gas er i stand til at gøre ved nogen, for vi ved, at gassen fortrænger nogle B12-vitaminer i kroppen. Det gør, at man bliver mere disponibel for demens, siger Pernille Vendelboe.

Hos Silkeborg Forsynings genbrugsstationer har de indrettet særlige områder til modtagelse af de mange gasflasker.

Det gælder blandt andet på genbrugsstationen på Tietgensvej, hvor miljøassistent Claus Berg Mikkelsen fortæller, at flaskerne blandt andet bliver fundet og indleveret af viceværter fra områdets boligforeninger.

Antallet af indleverede flasker har været stigende de seneste tre år.

Ifølge vicepolitiinspektør Anders Uhrskov ved Østjyllands Politi møder betjente også flaskerne i stor stil.

- Det er blevet gængs blandt unge og mere almindeligt i nattelivet. Vi finder dem i biler, i parker og boligområder. Nu får vi mulighed for at slå ned på det med bøder og i nogle tilfælde fængselsstraf, så det giver os nogle værktøjer til at sætte ind over for det, siger Anders Uhrskov.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at lattergas kan være farligt, fordi gaspatronerne indeholder rent gas, der ikke er opblandet med ilt. Ved indhalerning fortrænger gassen ilten i indåndingsluften, og det kan i værste fald resultere i kvælning.