Det er hærværk af en særlig grum karakter.

Det mener Dansk Folkepartis Finn Rudaiszky om de mange rødmalede håndaftryk, der de seneste dage har dækket den jødiske mindesten på Israels Plads i København.

Mindestenen er rejst som en gave for danskernes indsats ved jødernes flugt til Sverige under Anden Verdenskrig.

Derfor er det røde hærværk en del af et større problem, mener han.

- Det er meget slemt, at man vandaliserer sådan et mindesmærke. Jeg ville ønske, jeg kunne møde de mennesker og forklare dem, hvad det symboliserer, siger han til TV 2 Kosmopol.

- Det er en danmarkshistorisk og verdenshistorisk begivenhed, hvor Israel har hædret det danske folk for at have hjulpet jøderne med at flygte. Så det er en historisk del af byen.

Han opdagede hærværket mandag og kæder det sammen med, at Israel-Palæstina-konflikten på det seneste er blusset op. Blandt andet har israelske styrker denne uge indledt den største militæroperation på Vestbredden i 20 år.

- Hver gang, der er en konflikt i Mellemøsten, kan vi afspejle det på Israels Plads. Situationer, som foregår andre steder i verden, skal man ikke afreagere på i Danmark, siger han.

Han peger på, at vejskiltet på Israel Plads har været fjernet af hærværksmænd, ligesom han mener, at der er har været flere tilfælde af graffiti, der angriber jøder.

Antisemitisme blusser op

Det Jødiske Samfund er også opmærksom på hærværket mod mindesmærket.

- Det er smertefuldt, fordi det er udtryk for, at der er nogen, der ikke kan adskille konflikten mellem israelere og palæstinensere – og hvordan det er i Danmark, siger Michael Rachlin, kommunikationsansvarlig i Det Jødiske Samfund, til TV 2 Kosmopol.

Der er ingen, der har taget ansvaret for hærværket mod mindestenen, og derfor kan man ikke med sikkerhed sige, at det er et udtryk for antisemitisme.

Alligevel er det svært ikke at opfatte det sådan, lyder det fra Michael Rachlin.

Det Jødiske Samfund holder nøje øje med, om danske jøder bliver udsat for had. Michael Rachlin er ikke i tvivl om, at når konflikten i Mellemøsten intensiveres, så går det ud over danske jøders hverdag.

- Vi prøver at holde øje med antisemitisme på gadeplan og i kommentarspor på nettet. Vi kan helt konkret se, at tonen bliver hårdere på de sociale medier, eller at der kommer eksempler på hærværk, som der tidligere har været mod den jødiske skole og den jødiske slagter for år tilbage, når konflikten i Mellemøsten blusser op, siger han.

Det bakkes op af professor ved Roskilde Universitet Lars Dencik, der har været forskningsleder på et internationalt forskningsprojekt om diskrimination og hatecrimes mod jøder i 13 EU-lande.

- Når der sker noget i Israel, som der eksempelvis gør nu, så sker der i hele den vestlige verden en øgning i antisemitismen, siger han til TV 2 Kosmopol.

Lars Dencik er dog varsom med at kategorisere hærværket på Israels Plads som antisemitisme.

- Det kan jeg simpelthen ikke vide, når der ikke står nogen tekst, og ingen har taget ansvaret, siger han.

Vil have mere overvågning

Finn Rudaiszky vil nu se på, om det er muligt at foreslå, at der skal mere videoovervågning på Israels Plads.

Men mere overvågning er ikke løsningen. Det kan bidrage til at skabe mere uro, lyder det fra professor Lars Dencik.

- Jeg synes ikke, det nødvendigvis er vigtigt at overvåge mindesmærker, men derimod er det menneskers liv og helbred, der skal beskyttes, siger han.

- Overvågning kan have en præventiv effekt, men det kan også fremkalde provokationer. Det kan gå i begge retninger, siger han.

Mindestenen er en gave fra Israel. Den røde granit er fra Negev-ørkenen nord for Eilat i Israel. Billedhuggeren Joseph Salamon rettede stenen til og indhuggede inskriptionen på hebraisk.

På bordurstenene omkring monumentet kan man læse inskriptionen på dansk: ”Denne sten fra Det Hellige Land er en gave til det danske folk fra Danmarks Venner i Israel”, og ”Og det blev aften og det blev morgen”.

Sidstnævnte citat stammer fra 1. Mosebogs skabelsesberetning.

Flere danskere går forgæves på apoteket efter medicin, og det får nu de danske læger til at slå alarm.

Mange præparater bliver nemlig i disse dage udsolgt uden udsigt til at komme tilbage på hylderne lige foreløbigt.

Det gælder en lang liste af medicin, blandt andet diabetesmidlet Ozempic, flere typer medicin mod epilepsi, hjertemedicin, antabus til alkoholbehandling og penicillin. Den komplette liste over medicin i restordre kan ses hos Lægemiddelstyrelsen.

Manglen på medicin betyder, at mange danskere må finde alternative præparater eller helt undvære medicin, hvis ikke der findes et alternativ.

Det vækker kritik hos både Lægeforeningen og Dansk Selskab for Almen Medicin.

Bøvl og spild af tid

Ifølge professor i klinisk farmakologi ved Syddansk Universitet Anton Pottegård, der sidder i en international ekspertgruppe om medicinforsyning, er problemet stigende.

- Det er et stort problem og har været det de seneste ti år. Og det er et problem, der bliver mere og mere hyppigt, siger han til TV 2.

Årsagen til medicinmanglen på hylderne i de danske apoteker skal findes i de meget sårbare internationale forsyningskæder.

- Vi har nogle lægemiddelkæder, der er meget, meget sårbare. Et enkelt stof bliver produceret på en enkelt fabrik, og dermed kan et problem på en enkelt fabrik skabe en meget stor international forsyningsproblemstilling, siger han.

Ifølge Bolette Friderichsen, der er formand i Dansk Selskab for Almen Medicin og praktiserende læge, er medicinmanglen et "ret stort" problem i netop disse dage. Det gælder både for patienter og læger.

- Det er hver dag, vi finder noget, vi mangler, hvor vi må finde en anden løsning. For patienten er det bøvlet at skulle frem og tilbage mellem apoteket og lægen, og lægen bruger tid på det, som kunne være brugt på andet, siger hun til TV 2.

Læge: Medicinalgiganter har ansvaret

Bolette Friedrichsen mener, at der er to løsninger på problemstillingen.

For det første bør det blive tilladt for læger at udskrive præparater, der er identiske med præparater i restordre, men som ikke er godkendt til brug i Danmark – det, der hedder en ikke-registreret specialitet – til patienter. Det skal de i dag søge om tilladelse til hos Lægemiddelstyrelsen, hvilket kan tage op til ti dage.

Derudover mener hun, at verdens medicinalvirksomheder bør have del i ansvaret for, at medicin kommer ud til patienter.

- Jeg synes, at medicinalindustrien har et ansvar for at sørge for leveringssikkerhed. De tjener så mange penge på medicin, det kan ikke passe, de ikke kan sørge for leveringssikkerhed, siger hun.

En løsning på problemet med forsyningen er dog ikke ligefor, hverken på den korte eller lange bane, lyder vurderingen fra Anton Pottegård fra Syddansk Universitet.

- Hele produktionskæden er optimeret i sådan en grad, at det er én eller meget få fabrikker, der producerer et givent stof. Der er ingen lægemidler, der er sikre. Det, vi kan, er at lægge en plan for, hvad vi gør, når det sker næste gang, siger han.

Vil etablere lagre med kritisk medicin

I et skriftligt svar til TV 2 oplyser indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V), at hun er opmærksom på problemet, og at hun derfor har besluttet at holde dele af det danske lægemiddelberedskab aktiveret.

Det giver eksempelvis Lægemiddelstyrelsen viden om, hvor der ligger medicin hos apoteker, sygehuse og grossister, og mulighed for at flytte medicinen rundt i landet, lyder det.

Derudover har regeringen besluttet, at der skal etableres lagre af kritisk apoteksmedicin, så snart de har fået en godkendelse fra Europa-Kommissionen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden sendt et lovforslag i høring, der skal gøre det mere smidigt for læger at udskrive ikke-godkendte eller ikke-markedsførte lægemidler, når det er nødvendigt.

Onsdag klokken 12 var sidste mulighed for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 1.

Data fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen viser, at 84.073 har søgt om optagelse via både kvote 1 og 2. Det er en stigning på 4.336 ansøgere og altså fem procent højere i forhold til sidste år.

- Det er positivt, at flere har valgt at søge en videregående uddannelse i år, og jeg håber, de finder en uddannelse, der passer til deres interesser og håb for fremtiden, siger uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) i en pressemeddelelse.

Ser man på tallene fra 2013 til 2021 er årets ansøgertal dog flere procent lavere end alle årene.

Du kan herunder se de 25 mest søgte uddannelser ud fra første prioritetsansøgninger.

Udsigt til færre ansøgere kan udfordre arbejdsmarkedet

I de kommende år er der udsigt til mindre ungdomsårgange med færre til at søge ind på uddannelserne.

Samfundet står dermed med et strukturelt problem, hvor det kan blive svært at rekruttere nye medarbejdere i fremtiden, siger Christina Egelund.

Derfor er det i reformen af universitetsuddannelserne blevet vedtaget, at "det vil være relevant at nedsætte et nationalt kompetence- eller aftagerpanel", der skal vurdere, hvilke kompetencer der er behov for på fremtidens arbejdsmarked, lyder det fra ministeren.

Efter pandemiens skift nærmer tallene sig normalen

Pandemien skabte flere betydelige skift i søgningen til videregående uddannelser, hvor rekordmange i 2020 og 2021 søgte ind på en videregående uddannelse.

Det skete fordi, at aktiviter som jordomrejser ikke var muligt for unge, og derfor endte mange med i stedet at søge ind på de videregående uddannelser i stedet, skriver Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i onsdagens opgørelse.

Sidste år faldt antallet af ansøgere lige så markant, som de var steget årene før, men årets ansøgertal tyder på, at søgningstendenserne nærmer sig normalen igen.

Flere vil være sygeplejerske og folkeskolelærer

Efter to år med færre ansøgere til sygepleje-studiet går det nu fremad, hvor 3602 i år har søgt ind, hvilket er en stigning på 229 ansøgere og dermed syv procent flere end sidste år.

Samme billede tegner sig for uddannelsen til folkeskolelærer, der med 2633 fik ansøgertallet til at stige med to procent.

Modsat falder søgningen til uddannelserne pædagog og socialrådgiver for tredje år i streg, hvor ansøgertallet for begge dalede med fire procent fra sidste år.

Her siger uddannelses- og forskningsministeren, at regeringen skal "i gang med et ambitiøst reformarbejde, hvor vi blandt andet skal se på pædagoguddannelsen".

Flere søger mod engelsksprogede uddannelser

Søgningen til engelsksprogede uddannelser er steget betydeligt i år.

Sidste år blev antallet af studiepladser på de uddannelser reduceret efter en bred politisk aftale, der skulle få SU-udgifterne til "vandrende arbejdstagere fra EU under kontrol," lyder det i dagens opgørelse.

Dermed faldt antallet af udenlandske ansøgere til de uddannelser, men nu stiger søgningen altså igen. Det kan særligt mærkes på bacheloruddannelserne, der ikke var medtaget i lukningen af engelsksprogede studiepladser.

Christina Egelund forklarer, at et bredt flertal af Folketingets partier har indgået et forlig, der åbner for flere internationale studerende.

- Det glæder mig at få bekræftet i ansøgningstallene, at der her ligger et uudnyttet potentiale, siger hun.

Sidste patient er for længst udskrevet fra Hornbæk Hospital.

Den hvide bygning med den attraktive placering ud til vandet blev i april solgt med en klar plan: Nu skulle der skulle drives eksklusivt badehotel, lød det fra køberen Copi Group.

Dermed blev det enden på mere end 70 års hospitalsdrift i de markante bygninger, hvor blandt andet patienter med rygmarvslidelser er blevet behandlet.

Nu er planerne om et femstjernet badehotel kommet et skridt nærmere.

Det er nemlig kommet på plads, hvem der skal stå for driften af det kommende badehotel.

IHA, International Hospitality Associates, der driver luksushoteller i Schweiz og Danmark, og som blandt andet driver Hotel d'Angleterre i København, bliver nemlig ansvarlige for at sikre liv og luksus i de gamle bygninger.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Vi er overbeviste om, at det ambitiøse projekt vil give Hornbæk en national og international profil, siger Lucas Johansson, der er CEO i IHA, i en pressemeddelelse.

Åbner sommeren 2025

Oprindeligt blev den mere end 5000 kvadratmeter store bygning opført som badehotel tilbage i 1935.

Dermed bliver samarbejdet mellem Copi Group og IHA som at komme tilbage til rødderne.

Bare tilsat en anelse mere luksus end det var muligt i 1935.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Badehotellet vil råde over omkring 70 værelser. Stueetagen vil bestå af en restaurant, spa og wellness, der vil være åben for offentligheden.

Planen er, at de første gæster skal kunne booke sig ind fra sommeren 2025.

Ejendomsværdi på 20 millioner

Det er statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, der satte den historiske bygning til salg i et offentligt udbud tilbage i 2022.

Bygningen har siden midten af 1950'erne været hospital, senest har Rigshospitalets Klinik for rygmarvsskader hørt hjemme her.

Klinikken er nu flyttet til Glostrup Hospital og gør dermed plads til Copi Group og IHAs ambitioner om et femstjernet badehotel med restaurant og spa-område.

Hospitalets ejendomsværdi er vurderet til 20.900.000 kroner, mens grundværdien er vurderet til 5.802.000 kroner.

Skønhedssaloner i Afghanistan skal lukke i løbet af en måned.

Det har Taliban-styret besluttet, oplyser landets ministerium for moral.

Tiltaget er det seneste, der indskrænker afghanske kvinders adgang til det offentlige rum.

- Deadline for at lukke skønhedssaloner for kvinder er en måned, siger Mohammad Sadiq Akif, som er talsmand for Ministeriet for forebyggelse af moralsk fordærv og udbredelsen af dyd.

Gymnasier for piger lukket

Fra en række kanter har der været kritik af Talibans stadig flere restriktioner for kvinder, siden bevægelsen kom tilbage til magten i 2021.

Sidste år blev de fleste gymnasier for piger lukket. Derudover blev kvinder forment adgang til universiteter, og mange kvindelige afghanske nødhjælpsarbejdere blev forhindret i at arbejde.

En række offentlige steder som badeanstalter, motionscentre og parker er også blevet lukket for kvinder.

Åbnede efter 11. september

Skønhedssaloner begyndte at dukke op i hovedstaden Kabul og andre afghanske byer, da Taliban blev væltet i ugerne efter angrebene mod USA 11. september.

Mange saloner forblev åbne, da Taliban for to år siden igen satte sig på magten i landet og smed den regering, der var anerkendt internationalt, på porten.

Talibans magtovertagelse fandt sted, mens USA og dets allierede var i gang med en storstilet og kaotisk evakuering af egne soldater og afghanere.

Skønhedssalon

Skønhedssalonerne er sædvanligvis kun for kvinder.

De har typisk skærmet vinduerne af, så deres kunder ikke kan ses udefra.

- Parker er ikke tilladt for kvinder, så det var et godt sted for os at møde vores venner, siger Sahar, som bor i Kabul.

- Det var en god grund til at se hinanden og møde andre kvinder og piger for at tale om forskellige emner.

Sahar har bedt om ikke at få offentliggjort sit fulde navn af hensyn til sin sikkerhed.

- Nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal mødes med dem, hvordan jeg skal se dem, hvordan vi skal tale med hinanden, siger hun.

- Jeg tror, at det vil have store konsekvenser for os og kvinder rundtomkring i Afghanistan.