Da den californiske guvernør en aften i efteråret besøgte en fornem indendørsrestaurant uden mundbind - mens coronaen rasede i delstaten - havde han nok ikke regnet med, at den beslutning ville ende med at kunne blive et problem for selveste præsidenten.

Ikke desto mindre er det nøjagtig det, der lige nu er ved at ske.

14. september skal Californiens indbyggere nemlig svare enten ja eller nej til, om deres guvernør kan blive siddende på sin post.

Valgets hovedperson er den 53-årige demokrat Gavin Newsom, hvis guvernørembede hænger i en tynd tråd efter en række skandaler – blandt andet det famøse restaurantbesøg.

Falder valget ikke ud til Newsoms nåde, kan det blive et problem hele vejen op til Kongressen og Det Hvide Hus – og præsident Biden kan blive nødt til at vinke farvel til det flertal, der gør det muligt for ham at føre sin politik.

1,6 millioner underskrifter

Republikanerne har længe forsøgt at komme af med den skandaleombruste guvernør og i stedet indsætte en republikansk en af slagsen.

Men da Californien traditionelt er en demokratisk stat, ligger det ikke lige til højrebenet.

Først da Gavin Newsom brød sine egne coronaregler, så republikanere snittet til at vælte guvernøren af pinden.

Den afgørende middag på restauranten 'French Laundry' skete kun få timer efter, at guvernøren havde advaret indbyggerne om at samles og blande husstande til højtiden Thanksgiving.

Flere end halvanden million underskrifter mod guvernøren har ført til, at hans fremtid nu afhænger af en stemmeseddel. En lang række republikanere står allerede klar til at overtage posten, herunder favoritten Larry Elder, en 69-årig republikansk radiovært.

Det er i sig selv usædvanligt, hvis Gavin Newsom bliver recalled, som det hedder – det er kun sket for en guvernør to gange i amerikansk historie.

Men dramaet i Californien slutter ikke her.

Vinder den republikanske Larry Elder - eller enhver anden republikaner for den sags skyld - kan det få stor betydning for Senatets sammensætning helt ovre i Washington D.C. – og dermed for Joe Bidens magt i Kongressen.

Det hele skyldes en 88-årig senator ved navn Dianne Feinstein.

Kan ændre flertallet i Senatet

Dianne Feinstein er en af Californiens i alt to demokratiske senatorer.

Men fordi hun er 88 år gammel, bliver der allerede spekuleret i, hvad der skal ske, hvis hun går bort, inden hendes senatorvirke udløber i 2025.

Gør hun det, er det nemlig guvernørens opgave at udpege en ny senator – og sidder Larry Elder i guvernørstolen til den tid, bliver det næppe en demokrat, der vælges.

Det ville i så fald vende flertallet i Senatet til republikanernes fordel.

Med det absolut mest snævre flertal i årtier er præsident Joe Biden og demokraterne allerede under pres – ikke meget skal til for at vælte hans skrøbelige korthus i Kongressen.

Noget kunne tyde på, at Joe Biden også har opdaget alvoren ved Gavin Newsoms recall-valg. I hvert fald står han med det ene ben i Californien, hvor han ifølge medier vil rejse over for at føre kampagne i et forsøg på at få folk til at stemme til Newsoms fordel.

Vingeskudt, selv hvis han bliver siddende

Ifølge Mirco Reimer-Elster, TV 2s USA-analytiker, er Bidens rejse til Californien i sig selv et tegn på, hvor slemt det står til for guvernøren.

Og det ser skidt ud for præsidenten, hvis det viser sig, at Newsoms restaurantbesøg kan ende ud i et republikansk flertal i Senatet, fortæller han.

USA-analytikeren er dog fortrøstningsfuld på Bidens vegne. Gavin Newsom ser indtil videre ud til at blive på posten i meningsmålingerne, som han fører snævert i, om end det kun er et øjebliksbillede.

Det kan skyldes, at selvom guvernøren er upopulær, er det ikke ensbetydende med, at alle vil af med ham:

- Der kan være vælgere, som synes, det er lige lovlig drastisk at skifte guvernøren ud lige nu og her, men ikke desto mindre står Newsom rigtig dårligt i fremtiden efter de skandaler, der har været, siger Mirco Reimer-Elster.

Selv hvis guvernøren bliver, er det nemlig "en vingeskudt og sårbar mand", der står tilbage, lyder det. Og så er han "helt åbenlyst en hykler":

- Californien har haft en af USA's allerhårdeste nedlukninger under pandemien overhovedet, og Gavin Newsom endte med at prædike noget, han ikke selv kunne overholde. Det er i virkeligheden hans helt store problem nu, siger Mirco Reimer-Elster.

Kort efter 14. september bliver stemmerne optalt, og det vil stå klart, om Newsom - og dermed Biden - kan ånde lettet op igen.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har sat en ny coronavariant på sin overvågningsliste. Den hedder B1621, men har fået navnet Mu-varianten.

Varianten har for alvor fået fat i det sydamerikanske land Colombia, hvor den står for næsten 40 procent af de nye smittetilfælde. Samtidig er den nu registreret i 39 lande.

Årsagen er i høj grad, at varianten indeholder mutationen P681H, der forbindes med hurtigere smittespredning, og E484K og K417N, som kan give resistens over for vaccinerne.

Professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet Mads Albertsen, maner dog til besindighed for nu.

- Det er uvist på nuværende tidspunkt, hvordan mutationerne interagerer med hinanden. Jeg har mine tvivl i forhold til, at den skulle blive rigtig slem, når den ikke på nuværende tidspunkt har spredt sig mere, siger han til TV 2.

Altdominerende Delta

I Danmark har vi registreret knap 40 tilfælde af varianten fra Colombia, der dog ikke har vundet indpas.

Delta-varianten indeholder modsat Mu-varianten ikke nogen kritiske mutationer, men den har vist sig som den mest smitsomme af alle, og siden starten af juli har den været altdominerende i Danmark.

De britiske sundhedsmyndigheder vurderer ikke, at Mu-varianten vil få overtaget i Europa, men ifølge Mads Albertsen mangler vi fortsat vigtige svar.

- For det første har vi endnu ikke set, hvordan den klarer sig i direkte konkurrence med Delta-varianten. Og derudover må vi se, om den viser sig at have resistens over for vaccinerne, siger professoren.

WHO har to observationslister. En for varianter af særlig interesse og en for varianter, der er særligt bekymrende. Mu-varianten har sammen med fire andre særlig interesse, og Delta-varianten vurderes med tre yderligere at være særligt bekymrende.

Listen tæller også Alpha-varianten, der var dominerende i første halvdel af 2021 og er registreret i 190 lande. Ud fra et dansk perspektiv handler det dog kun om Delta.

- Det giver ikke mening at forholde os til andre varianter på Variant of Concern-listen end Delta. Det er den værste variant i verden, så selv hvis vi ser en opblomstring af en af de andre, så er vi forberedt på en værre, så det vil nærmest være kærkomment med en anden – om end det næppe lader sig gøre, siger Mads Albertsen.

Ingen grund til dansk bekymring

Da den smitsomme Alpha-variant gjorde sit indtog i starten af året, hvor vi ikke havde nær så mange vaccinerede som nu, reagerede vi hurtigt med restriktioner og tiltag.

Siden gjorde den endnu mere smitsomme Delta-variant sit indtog i april – men der er ingen grund til bekymring herhjemme, siger Mads Albertsen, for 75 procent af befolkningen er nu vaccineret.

- For os er det vigtigste, at vaccinerne virker, og at vi ikke får for mange indlagte. Grundet de mange vaccinerede er smittespredning simpelthen ikke et problem i Danmark.

Som det er nu, ser vi en til to nye mutationer hver måned. Og selvom virussen vil fortsætte med at mutere i fremtiden, er det næppe noget, der vil få indflydelse på hverdagen, vurderer Mads Albertsen.

- Der kan komme nogle varianter på et senere tidspunkt, der vil udfordre vaccinerne i højere grad, men jeg har svært ved at forestille mig, at der kommer varianter, som helt ignorerer vaccinerne, så vi skal nok klare os, siger Mads Albertsen.

Vi er på vej ind i den første weekend med åbne diskoteker i over halvandet år. Er du i tvivl om, hvilke moves der holder på dansegulvet, så har TV 2 lavet guiden til dig.

Er du derimod for gammel til dansegulvet, så har jeg lavet dagens nyhedsoverblik til dig:

Tredje etapesejr til Cort

Der var god grund til at danse af glæde hjemme i stuerne, da den danske cykelrytter Magnus Cort i dag vandt 19. etape af Vuelta a España.

- Det er en drøm, og jeg håber virkelig ikke, jeg vågner, lød umiddelbart efter fra den hurtige dansker.

Sejren var samtidig den 28-årige bornholmers tredje etapesejr i det tre uger lange spanske etapeløb i år.

Dermed har han i alt vundet syv etapesejre i de tre store etapeløb – de andre er Giro d'Italia og Tour de France – og det er flere end nogen anden dansk cykelrytter. Bjarne Riis har næstflest med seks etapesejre.

Støjberg-forsvarer vil føre kendt forfatter som vidne

Da dag to i rigsretssagen mod Inger Støjberg lakkede mod ende, afslørede retsformanden, at der måske kommer et opsigtsvækkende vidne i sagen.

Forsvaret ønsker nemlig at indkalde Ayaan Hirsi Ali, der er født i Somalia, men flygtede til Holland og i dag er internationalt kendt som blandt andet forfatter og islamkritiker.

Retten vil på mandag formentlig tage stilling til, om hun kan føres som vidne. Hun har tidligere udtrykt opbakning til Inger Støjberg og adskillelsen af asylpar. Men anklagerne mener ikke, at forsvaret skal have lov til at føre hende som vidne, da hun ikke direkte har noget med sagen at gøre.

Ekstraordinært mange tilfælde af RS-virus

De seneste knap fire måneder har 1734 børn fået konstateret RS-virus, og det er ”helt ekstraordinært mange”, skriver Statens Serum Institut (SSI) i en pressemeddelelse.

RS-virus er en luftvejsinfektion, som forekommer hver vinter, men det er helt usædvanligt, at så mange bliver syge i sommermånederne.

SSI ved ikke med sikkerheden, hvad årsagen er, men tendensen ses også i andre lande.

Et bud kan være, at det er en effekt af genåbningen af samfundet. Det kan også skyldes, at der er mindre immunitet mod RS-virus blandt børnene, fordi der var langt færre tilfælde i den seneste vinter.

Taliban udpeger ny regeringsleder

I Afghanistan har Taliban udpeget mullah Abdul Ghani Baradar som ny regeringsleder, oplyser kilder til nyhedsbureauerne Reuters og AFP. Han ventes udnævnt på lørdag.

Abdul Ghani Baradar var blandt medstifterne af Taliban i 1990'erne og har fungeret som leder af bevægelsens politiske kontor.

I 2018 blev han løsladt efter otte års fængsel i Pakistan og blev siden en central figur i Talibans fredsforhandlinger med USA.

Hvis du vil vide mere om mullahen, kan du læse artiklen ’Hans fjender blev kastreret og hængt i et trafiklys – nu bliver han Afghanistans præsident’.

Tredje stik til plejehjemsbeboere

På de danske plejehjem står beboerne nu overfor en tredje dosis coronavaccine.

Fra næste uge begynder revaccinationen af plejehjemsbeboerne. Det har Sundhedsstyrelsen besluttet, fordi de gamle er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Plejehjemsbeboerne var blandt de første vaccinerede herhjemme, og hjemmene har en vaccinationsrate på 96 procent. Alligevel er der i de seneste uger set en øget tendens til smittetilfælde.

***

Det var ugens sidste overblik.

God weekend til dig, der skal nyde det - forhåbentlig - gode vejr.

Og god fest til dig, der skal lave ormen eller plukke æbler på dansegulvet.

Da badevægten ramte 115 kilo, turde Mich ’Cutfather’ Hansen ikke længere kigge.

Det knagede, når han skulle ud af sengen, og hos lægen havde en måling vist, at hans blodtryk var for højt.

- Det hele gik bare i den gale retning, og jeg tænkte: ”Jeg bliver nødt til at sadle om nu og finde noget, som er holdbart i længden”, fortæller han i ’Go’ aften LIVE’.

Mich ’Cutfather’ Hansen vidste godt, at han havde et problem og særligt én last, nemlig slik.

- Jeg var simpelthen sukkerjunkie, hundrede procent, lyder det.

Nu har han dog lagt livsstilen om, og Mich ’Cutfather’ Hansen har tabt 32 kilo, efter han har været med i tv-programmet ’12 uger i helvede’.

Jeg fik dundrende hovedpine og lå i flere dage og havde det skidt

Mich ’Cutfather’ Hansen, musikproducer og sangskriver Dundrende hovedpine

Mich ’Cutfather’ Hansen føler sig lettere på flere måder, og han fortæller, at han i dag har det rigtig godt.

Men de 12 intense uger uden slik og med hård fysisk træning beskriver han som både fysisk og psykisk hårde.

Mich ’Cutfather’ Hansen har som producer og sangskriver ofte skæve arbejdstimer, og især i studiet blev det til meget slik, når han kom ud på de sene timer.

- Jeg er ikke til nogen euforiserende stoffer, så jeg har tyet til den gode, gamle sukker eller en sodavand, og det var, hvad jeg holdt mig kørende på, forklarer han.

Derfor ramte det også hårdt, da han fra den ene dag til den anden, skar slikket fra.

- Jeg fik dundrende hovedpine og lå i flere dage og havde det skidt, fortæller han.

Dopaminsystemet ude af balance

Danskere køber i snit 35 kilo søde sager om året, herunder 6,6 kilo slik. Dermed er Danmark verdensmestre i slikindkøb.

Og når man spiser slik i det omfang, som Mich ’Cutfather’ Hansen gjorde gennem flere år overfodrer man sit dopaminsystem, altså hjernens nydelsessystem.

Sådan lyder det fra Michael Winterdahl, der er hjerneforsker på Institut for Klinisk medicin ved Aarhus Universitet.

- Det føles jo godt at spise alt det her sukker, lyder det.

Når man konstant spiser sukker og stimulerer dopaminsystemet, bliver det automatisk skruet ned, så nydelsen bliver mindre.

Mine spisetider måske har været forkerte hele mit liv

Mich ’Cutfather’ Hansen, musikproducer og sangskriver

- Der skal mere og mere til at nå det samme kick, forklarer han.

Det er dog muligt at regulere sit dopaminsystem tilbage ved at trappe ud af sukkerafhængigheden, lyder det.

Og selvom han ikke vil sammenligne sukkerafhængighed med afhængighed af stoffer eller alkohol, da man ikke får samme abstinenser, forklarer han, at det for mange kan være ubehageligt at stoppe med at spise sukker, som Mich ’Cutfather’ Hansen har oplevet det.

Forkerte madvaner

Når Mich ’Cutfather’ Hansen i dag ser på før- og efterbillederne fra sit vægttab, kan han ikke lade være med at grine.

- Det er utroligt, lyder det.

I dag har han lært at planlægge sin mad, og det har fået ham til at tænke på, at han altid har haft dårlige madvaner.

- Mine spisetider måske har været forkerte hele mit liv. Jeg har spist, når jeg er nået dertil, hvor jeg virkelig er sulten. Jeg skulle måske have planlagt det til lidt før, jeg blev sulten, forklarer han.

Nu kan han også at sige nej til fristelser, og han føler, det giver en frihed, at han kan styre, hvornår han spiser slik.

- Afhængigheden er blevet parkeret, men det er ikke fordi, jeg er fuldstændig fanatisk omkring, at jeg ikke må spise noget, forklarer han.

Se interviewet med Mich ’Cutfather’ Hansen og Michael Winterdahl i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Landets plejehjemsbeboere tilbydes fra næste uge revaccination. En udmelding, der falder i god jord hos Lungeforeningen.

- Med den stigning i smitte, vi ser på plejehjem, er det det helt rigtige skridt, der nu bliver taget, siger Torben Mogensen, der er formand i Lungeforeningen.

Der er omkring 40.000 plejehjemsbeboere i Danmark, og i uge 34 blev der konstateret smitte på 15 forskellige plejehjem rundt i landet.

Ifølge formanden for Lungeforeningen er man nødt til at sætte ind mod stigningen.

- Vi har fået ny viden, og jeg er glad for at se, at vi nu sætter ind i god tid og får beskyttet de folk, der har et svækket immunforsvar, siger Torben Mogensen.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at revaccinationen af beboerne på plejehjem i Danmark påbegyndes i den kommende uge og forventes afsluttet i løbet af to uger.

Høj vaccinationsgrad på plejehjem

Ifølge Sundhedsstyrelsen er vaccinationsgraden på de danske plejehjem på 96 procent. Dermed er stort set alle nye tilfælde af smitte med corona registreret hos personer, der er fuldt vaccineret.

Tilbuddet om et tredje stik kommer, efter at det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har anbefalet, at man bør overveje revaccination af personer med "stærkt svækket immunforsvar".

Der er ikke noget behov for på nuværende tidspunkt at revaccinere den brede befolkning

Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen ser det som et "tidligt fingerpeg" om, at der er behov for at øge beskyttelsen på plejehjem via revaccination.

Helene Bilsted Probst, vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, påpeger, at plejehjemsbeboerne var de første, der blev vaccineret i Danmark.

- Derudover er det en gruppe, der ikke havde en lige så god respons på vaccinen som resten af befolkningen, og det er i det lys, at gruppen fra næste uge bliver revaccineret, siger hun til TV 2.

Vaccinerne beskytter ifølge vicedirektøren "fortsat rigtig godt".

- Der er ikke noget behov for på nuværende tidspunkt at revaccinere den brede befolkning, siger hun.

Sundhedspersonale er næste i rækken

I løbet af de kommende uger melder Sundhedsstyrelsen en samlet plan ud for, hvordan udrulningen af revaccination kommer til at forløbe.

Det Europæiske Lægemiddelagentur er netop nu i gang med at gennemgå data med henblik på godkendelse af anvendelse af mRNA-vaccinerne til generel revaccination.

- Vi forventer, at personale i sundhedsvæsenet og på plejehjem vil være nogle at de næste, der tilbydes revaccination, fordi de også var iblandt de første, vi vaccinerede, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst.

Hun oplyser videre, at vaccinerne fortsat anses som "enormt effektive", og at grupperne med størst behov prioriteres før alle andre.

Ruslands præsident, Vladimir Putin, har underskrevet en aftale om at bygge en helt ny by ved grænsen til Kina. Den får navnet Sputnik.

Sputnik skal ligge omtrent 30 kilometer uden for Vladivostok, og byen skal udvikles til et industricenter med omkring 300.000 indbyggere.

Putin underskrev aftalen, da han deltog i et økonomisk forum i Vladivostok fredag.

Vil gøre det østlige Sibirien mere tiltrækkende

Sputnik betyder ledsager på russisk. Det var også navnet på verdens første satellit, som blev skudt ud i verdensrummet af Sovjetunionen i 1957. Den udløste rumkapløbet med USA midt under den kolde krig.

Beslutningen om at bygge den nye by følger op på et forslag fra tidligere forsvarsminister Sergej Sjojgu om at opføre flere nye byer i det østlige Sibirien, for at gøre den fjerne region mere tiltrækkende.

Russere bliver i stigende grad draget mod hovedstaden, Moskva, som har bedre infrastruktur og flere muligheder end nogen anden russisk by.

Rusland blev det første land, som sidste år lancerede en covid-19 vaccine. Den blev kaldt Sputnik V til ære for de tidligere triumfer i rummet. Den russiske vaccine er i dag godkendt i 70 lande.

På grund af stigende smitte bliver Kroatien og en række velkendte destinationer i Europa, heriblandt Malmø og Helsingborg i Sydsverige samt Göteborg i Vestsverige farvet gule i Udenrigsministeriets opdaterede rejsevejledning.

Den træder i kraft fra lørdag 4. september.

Det betyder, at der for rejsende, som ikke er færdigvaccinerede eller tidligere smittede, er krav om at få foretaget en test ved indrejse til Danmark fra de gule områder.

Rejsende opfordres til at tage en PCR-test frem for en kviktest efter hjemkomst til Danmark.

Regioner og lande, der ændres til gul er:

Kroatien med undtagelse af regionen Sjeverna Hrvatska Niederösterreich i Østrig Bolzano i Italien Innlandet, Agder og Trøndelag i Norge Sydsverige (herunder blandt andet Malmø, Helsingborg og Lund) og Vestsverige (blandt andet Göteborg).

Følgende regioner ændres fra gul til grøn:

Asturien i Spanien

Følgende lande ændres til orange:

Israel Kosovo Libanon Montenegro Nordmakedonien USA

Det betyder farverne:

For lande, der er grønne på ministeriets kort, er der ingen restriktioner.

Er et land gult, betyder det, at man fint kan rejse dertil, men at man skal være ekstra forsigtig og tage en test, når man kommer hjem, hvis man ikke er færdigvaccineret eller tidligere smittet.

Er et land orange, fraråder Danmark ikke-nødvendige rejser dertil.

Der gælder andre regler ved indrejse for udlændinge med fast bopæl i et orange OECD-land. Det gælder blandt andet Israel og USA. Udlændinge, som har fast bopæl i orange OECD-lande, og som opfylder betingelserne for at være færdigvaccineret, må rejse ind i Danmark uden en negativ covid-19-test foretaget forud for indrejse og uanset formålet med indrejsen. Det betyder eksempelvis, at færdigvaccinerede amerikanske turister godt fortsat kan rejse til Danmark uden krav om test og isolation.

Er landet rødt, frarådes alle rejser til landet.

Generelt råder Udenrigsministeriet til, at man er opmærksom, uanset hvor i verden man rejser hen.

Derudover har Udenrigsministeriet farven skraveret orange, som gælder lande, der har særlige restriktioner ved indrejse for danske rejsende. Det er altså ikke høje smittetal, som afholder dem fra at være åbne.

Rejsevejledningerne bliver løbende ændret på baggrund af de seneste smittetal fra Statens Serum Institut.

Siden torsdag er 697 personer testet positive for coronavirus, ligesom yderligere 5 personer er blevet indlagt med virussen.

Det viser de nyeste coronatal fra Statens Serum Institut.

Desuden er tre personer døde med virussen det seneste døgn. 16 personer ligger i respirator på nuværende tidspunkt, og det tal er det samme som dagen før.

De 697 nye smittetilfælde er fundet i 72.442 PCR-prøver, hvilket giver en positivprocent på 0,96. 66.156 borgere har det seneste døgn taget en lyntest. Positive svar fra lyntests indgår ikke i de daglige smittetal, da der er usikkerhed om resultatet.

Epidemien er ikke i vækst

Ifølge Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi ved Roskilde Universitet, viser dagens coronatal, at epidemien er stabil – eller i det mindste ikke i vækst:

- Tallene er umiddelbart meget stabile. Vi ligger på næsten samme antal smittede som torsdag, siger Viggo Andreasen og fortsætter:

- Så samlet set er der ikke vækst i epidemien.

Siden 24. august har smittetallet været på under 1000 daglige smittetilfælde.

- Vi er i en ventesituation, lyder vurderingen fra Viggo Andreasen.

- Vi er på vej mod vintersæsonen, hvor vi forventer, at corona vil sprede sig mere. Men vi nyder stadig godt af sommeren, varmen og den lavere smitsomhed, som corona tydeligvis har om sommeren, siger han.

I starten af næste uge kommer der nye regler om hjemsendelse af folkeskoleelever ved coronasmitte. Det siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til TV 2.

Ministeren vil ikke løfte sløret for, præcis hvilke regler der vil gælde fra næste uge, men hun fortæller, at de arbejder på højtryk, så de kan præsentere ændringerne i næste uge.

- Vi har bedt sundhedsmyndighederne om at kigge på reglerne igen. Pandemien forandrer sig konstant, og når den forandres, skal reglerne også forandres, siger ministeren.

I juli lempede Sundhedsstyrelsen på retningslinjerne, således at nære kontakter til nære kontakter ikke skulle sendes i isolation.

Men det gælder ikke for børnefamilier med mindre børn.

Kæmpe puslespil

Torsdag fortalte TV 2 om femårige Anna-Sofie Kobbernagel, som var sendt i isolation, fordi hendes otteårige storebror i sidste uge havde spillet udendørs fodbold med en smittet dreng.

Til stor frustration for hendes forældre.

- Det er et kæmpe puslespil med to fuldtidsjob, hjemmeskole og familiens trivsel som helhed – og jeg har svært ved at se rationalet i det. Hvis reglerne ikke bliver ændret, kommer vi ikke til at være fysisk til stede på arbejde mange dage henover efteråret og vinteren, sagde børnenes mor Tanja Kobbernagel til TV 2.

Også skolelederne er frustreret over smitteopsporingen og kalder det "en tung og utaknemmelig opgave" at hjemsende nære kontakter til nære kontakter.

- Vi oplever desværre, at nogle forældre er særdeles ubehagelige i telefonen over for os. De kan ikke forstå, at det lige er deres barn, der skal hjemsendes og i karantæne, sagde formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal torsdag.

Vil ikke love, det er slut med hjemsendelser

Pernille Rosenkrantz-Theil forstår godt frustrationerne, og hun har selv haft fire teenagere siddende derhjemme i denne uge.

- Jeg tror, vi alle sammen er ved at være dødtrætte af de her hjemsendelser, siger hun.

Hun forstår også godt, hvis forældre synes, det kalder på en her-og-nu-løsning, og at de frygter, hvilket efterår de kigger ind i med smitte på skolerne og hjemsendte børn.

Men selvom myndighederne vil ændre reglerne, vil ministeren ikke love, at det vil være slut med hjemsendelser i efteråret.

- Det, jeg kan love, er, at vi vil tage bestik af den situation, der er lige nu og her og det behov, der er fra skolernes side.

Har myndighederne reageret hurtigt nok?

- Det bliver jeg simpelthen nødt til at sige ja til. Sundhedsmyndighederne knokler døgnets 24 timer.

- Og pandemien udvikler sig konstant, så det er ikke et spørgsmål om, at man har råbt op om i mange år, at reglerne ikke virker - eller bare måneder for den sags skyld, lyder det fra ministeren.

For at afhjælpe flere hjemsendelser i efteråret opfordrer hun forældre til at sørge for, at deres børn over 12 år bliver vaccineret.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er det netop vaccinerne, som gør den største forskel i forhold til, hvilket efterår vi går i møde.