Plejehjemsbeboere kan blive vaccineret med et tredje stik mod covid-19, skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Revaccinationen vil begynde i næste uge.

Sundhedsstyrelsen anbefaler revaccination, fordi plejehjemsbeboerne er i øget risiko for et alvorligt forløb med covid-19.

Anbefalingen sker på baggrund af nye udmeldinger fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Sundhedsstyrelsen skriver i pressemeddelelsen, at vaccinerne fortsat beskytter godt, så for så godt som alle andre er der på nuværende tidspunkt ikke behov for et tredje stik.

Sundhedsstyrelsen har allerede iværksat revaccination af udvalgte patienter med stærkt svækket immunforsvar.

- Plejehjemsbeboere var nogle af de første, vi vaccinerede i Danmark, og vi ved, at niveauet af immunitet falder over tid. Samtidig ved vi, at særligt ældre kan have et svækket respons på vaccination.

- Med den viden og i lyset af, at vi nu ser en stigende smitte på plejehjemmene, så går vi i gang med revaccination. Vi ønsker at beskytte beboerne bedst muligt mod et alvorligt forløb af covid-19, siger vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Bilsted Probst i pressemeddelelsen.

Øget smitte på plejehjem

På landets plejehjem er vaccinationsraten ifølge Sundhedsstyrelsen 96 procent. På trods af det har man i de seneste uger set en øget tendens til smittetilfælde på plejehjem.

I sidste uge blev der konstateret smitte på 15 forskellige plejehjem i Danmark.

Der er omkring 40.000 plejehjemsbeboere i Danmark.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) skriver på Twitter, at Sundhedsstyrelsen er i gang med at planlægge udrulningen af indsatsen i dialog med kommuner og regioner.

Sundhedsstyrelsen skriver ydermere i pressemeddelelsen, at den i løbet af de kommende uger vil melde ud om en samlet plan for, hvordan udrulningen af revaccination kommer til at forløbe.

- Vi forventer, at personale i sundhedsvæsnet og på plejehjem vil være nogle af de næste, der tilbydes revaccination, fordi de også var blandt de første, vi vaccinerede.

- Vaccinerne er fortsat enormt effektive, så vi starter med de grupper med det største behov, og alle andre må lige have lidt tålmodighed, siger Helene Bilsted Probst.

30-årige Aske Zeberg arbejdede som sosu-hjælper i Odense Kommune, da positivsvaret på en coronaprøve tikkede ind i november sidste år.

Fra at have været i fin form og blandt andet spillet håndbold flere gange om ugen, blev han syg med influenzalignende symptomer.

Jeg gik fra at være ung og frisk og til at føle mig som en 80-årig.

Aske Zeberg, opsagt sosu-hjælper

Selve coronasmitten kom han sig over efter ti dage, men helbredet svingede efterfølgende, og senfølgerne gik ikke væk.

Nedsat muskelkraft, koncentrationsproblemer og konstant træthed plagede frontlinjemedarbejderen, og tvang Aske Zeberg til at sygemelde sig i slutningen af marts 2021 efter at have fået sin læges ord for, at problemet var senfølger.

- Jeg gik fra at være ung og frisk og til at føle mig som en 80-årig, siger Aske Zeberg.

Allerede to uger inde i Zebergs sygdomsforløb tilbød Odense Kommune ham en fratrædelsesaftale og efter i alt fem måneders sygemelding forsvandt kommunens tålmodighed med sosu-hjælperen, da Aske Zeberg i august blev fyret.

Odense Kommune begrundede opsigelsen med driftshensyn, og Aske Zeberg understreger, at der juridisk ikke er noget at komme efter.

Men han ærgrer sig over, at senfølger ifølge ham selv har kostet ham jobbet.

- Det er ærgerligt, at man ikke havde lyst til at give mig en bedre chance for at komme tilbage, siger Aske Zeberg.

FOA kender til ti fyrede på baggrund af senfølger

Fagforbundet FOA kender til ti sager, herunder Aske Zebergs, hvor frontpersonale er blevet fyret efter fravær på grund af senfølger fra coronavirus, fortæller forbundsformand i FOA, Mona Striib.

- Det er en hån mod de mennesker, der kastede sig ind i kampen mod corona på vores alle sammens vegne, siger hun.

Og på baggrund af blandt andre Aske Zebergs historie, indkaldte Enhedslisten fredag sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i samråd.

Her ville Enhedslisten have afsat et øremærket beløb fra finansministerens såkaldte "krigskasse" til at hjælpe senfølgeramte tilbage på arbejdsmarkedet.

- De stod forrest og sikrede den tryghed, der var helt afgørende på landets hospitaler og plejehjem med en stor risiko for selv at blive smittet, og samfundets tak skal selvfølgelig ikke være en fyreseddel, siger Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund.

Et forslag, der ifølge FOA vil forhindre fremtidige sager som Aske Zebergs, da det vil sikre bedre behandling og udredning af det sygemeldte frontpersonale.

- Det kan give kommuner og regioner den nødvendige tålmodighed, der i sidste ende vil bevare de sygemeldte i job, siger Mona Striib.

Moralsk forkert at fyre på grund af senfølger

Ønsket fra Enhedslisten og FOA blev dog afvist på dagens samråd.

Her kaldte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) det for "etisk og moralsk forkert", hvis sundhedspersonale har mistet jobbet på grund af senfølger, men at han ikke vil udtale sig om konkrete sager.

Samtidig mindede Heunicke om, at regeringen allerede har lavet en aftale med kommuner og regioner om at dække deres ekstra udgifter til kampen mod corona.

Heunicke vil dog gerne på et senere møde drøfte om tilskuddet til regioner og kommuner er skruet rigtigt sammen.

Ved samrådet kaldte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) det for ærgerligt, at frontpersonale med senfølger har mistet arbejdet på grund af senfølger.

- Jeg tænkte, at det simpelthen ikke lød rimeligt. Der er tale om medarbejdere, som har gået foran og ydet en ekstraordinær indsats da det brændte på, siger han.

Han understregede dog, at det ikke er ulovligt at fyre frontpersonale, som på grund af senfølger ikke kan passe deres arbejde.

Fyret satser på at være klar efter nytår

Aske Zeberg, der fortsat er sygemeldt, regner med at kunne starte langsomt op med arbejde fra oktober, og han håber, at han kan være tilbage på fuld tid i en ny stilling efter nytår.

Til trods for dagens afvisning på samrådet håber han, at Enhedslisten får held til at sætte ekstra penge af.

- Det kan forhåbentlig forhindre, at andre i fremtiden bliver opsagt som jeg, hvis kommunerne får ekstra penge, siger han.

Finansminister Nicolai Wammen (S) sagde ved præsentationen af regeringens forslag til finansloven for 2022, at han vil bevare en såkaldt "krigskasse" på fire milliarder kroner, der skal imødekomme økonomiske udfordringer fra coronaen.

De seneste knap fire måneder har 1734 børn fået konstateret RS-virus.

Det skriver Statens Serum Institut i en pressemeddelelse, hvor de kalder det for "helt ekstraordinært mange".

RS-virus er en luftvejsinfektion, som man oftest ser om vinteren, og derfor er det usædvanligt, at så mange børn er blevet syge i sommermånederne.

Læger skal være særligt opmærksomme

Antallet af RS-tilfælde begyndte allerede at udvikle sig tidligt på sommeren, men i de seneste uger er smitten steget kraftigt, og de smittede er primært børn i alderen 1-4 år.

Eksempelvis blev der i sidste uge registreret 510 tilfælde. Det er knap 30 procent af alle de seneste måneders 1734 tilfælde. Og det høje tal skal endda ses i sammenhæng med, at der i dag testet færre patienter for RS-virus end normalt om vinteren.

Derfor opfordrer afdelingslæge ved SSI Lasse Skafte Vestergaard lægerne til at være særligt opmærksomme på RS-virus samt at sikre sig, at patienterne bliver testet, hvis de har symptomer.

En del helt små børn er indlagt

Stigningen er noget, de kan mærke på børneafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

- Vi har cirka lige så travlt nu som i de allertravleste vintermåneder, siger overlæge Klaus Birkelund Johansen til Ritzau.

Det er hovedsageligt de helt små børn, som bliver indlagt på afdelingen, og selvom danske børn yderst sjældent dør af virussen, er det stadig alvorligt, når de bliver indlagt, fortæller overlægen.

- Vi ser en del indlagte af de helt små børn mellem nul og seks måneder. Og en del af dem ender med behov for luftvejsstøtte, lyder det.

Ingen restriktioner og mindre immunitet

SSI ved ikke med sikkerhed, hvorfor så mange børn netop nu smittes med RS-virus, men det er en tendens, man også ser i andre lande.

Lasse Skafte Vestergaard har to mulige forklaringer på de høje smittetal.

Det kan være en effekt af, at man for nylig har åbnet landet igen efter nedlukningen, og at der er flere, som rejser.

Men det kan også være, at der lige nu er en mindre immunitet mod RS-virus blandt børn, fordi der var langt færre tilfælde af virussen i den seneste vinter.

- Her så vi et kraftigt fald for både RS-virus og en række andre luftvejsinfektioner på grund af covid-19-restriktionerne og hygiejneforholdsreglerne, siger Lasse Skafte Vestergaard.

Yoshihide Suga vil træde tilbage som Japans premierminister efter kun et år på posten.

Det fortæller han fredag.

Suga genopstiller således ikke, når der er valg til partilederposten i Japans Liberale Demokratiske Parti (LDP) i slutningen af september.

For meget at tackle

Der er valg til formandsposten i LDP 29. september. Vinderen er så godt som sikret posten som premierminister også, da LDP har flertal i det japanske underhus.

Ifølge Suga selv er det for stor en mundfuld både at tackle coronapandemien og føre valgkamp til partiledervalget.

- Det ville kræve en enorm mængde energi, siger han.

Yoshihide Suga annoncerede beslutningen på et møde i partiet fredag.

- Jeg er ærligt talt overrasket, siger partisekretær Toshihiro Nikai om Sugas beslutning.

Toshihiro Nikai havde på forhånd erklæret sin støtte til Suga i kampen om formandsposten.

Tvivl om, hvem der bliver den næste

Støtten til den 72-årige premierminister er blandt befolkningen faldet til under 30 procent, imens Japan har kæmpet med sin hidtil værste bølge af coronavirus op til parlamentsvalget til oktober.

Blandt de, der stiller op til partilederposten, er tidligere udenrigsminister Fumio Kishida. Så sent som torsdag var han ude at kritisere Suga for hans håndtering af coronapandemien.

- Kishida er den foreløbige favorit til at overtage posten, men det betyder ikke, at sejren er sikret, siger professor i statskundskab ved Sophia University i Tokyo Koichi Nakano.

Han peger derudover på reformminister Taro Kono, finansminister Taro Aso og tidligere forsvarsminister Shigeru Ishiba som mulige kandidater.

Yoshihide Suga overtog formandsposten i LDP i september sidste år, da hans forgænger, Shinzo Abe, gik af som partileder og premierminister af helbredsmæssige årsager.

Folketingsflertallet har svigtet sygeplejerskerne, og beslutningen om at stoppe strejken med lovindgreb stiller sundhedsvæsenet i en kritisk situation.

Sådan lød en af konklusionerne efter torsdagens kongres i Dansk Sygeplejeråd (DSR) i en pressemeddelelse.

Blikket hos fagforeningen er nu rettet mod overenskomstforhandlingerne i 2024 og arbejdet i den kommende lønstrukturkomite.

På trods af de kritiske røster mod regeringen, står sygeplejerske ved Bispebjerg Hospital Luca Pristed tilbage med en følelse af mangel på svar.

- Jeg savner, at der bliver taget mere stilling til den situation, vi sygeplejersker står i lige nu, for den er ikke holdbar. Vi kan ikke vente til 2024 med at se ændringer, siger han.

Blikket rettet mod OK24 og lønstrukturkomité

Kongressen markerer ifølge Dansk Sygeplejeråd, at sygeplejerskerne nu ser fremad og fortsætter kampen for ligeløn.

- Det politiske mod til forandring udeblev desværre i denne konflikt. Men kravet om forandring er kun forstærket, fremgår det af pressemeddelelsen fra DSR.

Men selvom Luca Pristed er enig i ambitionerne hos DSR, føler han sig forvirret over, at der ikke fra fagforeningens side er kommet mere fokus på, hvad der nu skal ske for sygeplejerskerne på den korte bane.

- Det virker til, at DSR fokuserer på OK24 og resultaterne af lønstrukturkomiteen. Men hvad med den situation, vi står i lige nu?, siger han.

Som konsekvens af lovindgrebet føler Luca Pristed sig nødsaget til at lægge fleksibiliteten i arbejdet på hylden på trods af dårlig samvittighed overfor både kollegaer og patienter.

En naturlig konsekvens af strejker

Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer kommer til at skulle betale mere i kontingent efter den næsten ti uger lange strejke.

Det er blevet besluttet på fagforeningens kongres torsdag. Et såkaldt konfliktkontingent skal "polstre organisationen til overenskomstforhandlingerne i 2024".

Hvad konfliktkontingentet præcist bliver, skal hovedbestyrelsen i DSR nu beslutte.

Luca Pristed har fuld forståelse for konfliktkontingentet.

- Det er en helt naturlig del af at strejke, men jeg ville ønske, at vi vidste, hvad pengene i den strejkekasse skal bruges til fremover, siger han.

- Jeg har ikke længere tiltro til, at vi med den nuværende model og en fremtidig strejke får de resultater, vi ønsker, og det savner jeg et modsvar på fra fagforeningen, siger han.

God økonomi skal sikre fremtidens overenskomstforhandlinger

Formand Grete Christensen oplyser i pressemeddelelsen, at der i kongressen er enighed om, at DSR skal sikre en stabil økonomi.

Det "giver handlemuligheder, så vi er rustet bedre til fremtidens overenskomstforhandlinger".

Samtidig er DSR opmærksomme på, at medlemmerne ikke skal betale mere end højst nødvendigt.

- Vi skal være kampklar i 2024 – forhåbentlig sammen med andre faggrupper i kølvandet på lønstrukturkomiteens anbefalinger, som vi har høje forventninger til, siger hun.

TV 2 har torsdag forsøgt at få en kommentar fra formand Grete Christensen, men DSR henviser til pressemeddelelsen.

Lige nu er der ikke behov for at give alle færdigvaccinerede personer et tredje stik med en coronavaccine.

Det skriver Den Europæiske Lægemiddelstyrelse, EMA, i en pressemeddelelse.

Baggrunden for EMA's udmelding er, at mange i verden endnu ikke er færdigvaccineret.

- I denne situation bør prioriteten nu være at vaccinere alle de berettigede personer, som endnu ikke har gennemført det anbefalede vaccinationsprogram, skriver de.

På linje med WHO

EMA er dermed på linje med Verdenssundhedsorganisationen, WHO, der i juli kom med en lignende udmelding.

Organisationens generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, opfordrede lande til ikke at købe ekstra vacciner ind til et tredje stik, idet fattige lande fortsat mangler at vaccinere en stor del af deres befolkning første gang.

- Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af booster-doser, før andre lande har fået vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare med, sagde han ifølge Reuters.

Udmeldingen fra EMA kommer, halvanden uge efter sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde sagde, at han forventer, at alle danskere på et tidspunkt får tilbudt et tredje vaccinestik.

Særlig gruppe i Danmark tilbydes tredje stik

Den Europæiske Lægemiddelstyrelse understreger dog, at man bør overveje at give tredje stik til personer med svækket immunforsvar. Og det er Danmark allerede i gang med.

Mandag skrev Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse, at en særlig gruppe personer vil blive tilbudt et tredje stik.

- Det er en særlig gruppe af patienter, der har et svækket immunforsvar og derfor ikke har haft så god effekt af deres primære vaccination, sagde vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst.

Beslutningen om at vaccinere gruppen af mennesker med svækket immunforsvar giver rigtig god mening, lød det dengang fra to eksperter.

- For disse mennesker kan det ikke rigtig kategoriseres som et boosterstik, da de kræver et tredje eller måske endda et fjerde stik, før de er beskyttede, lød det fra Flemming Konradsen, professor i global sundhed på Københavns Universitet.

- Vi skal vente og se

Hverken Flemming Konradsen eller Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet, mener, at et tredje stik er nødvendigt for alle lige nu.

- Vi skal først vaccinere med det tredje stik, når det er nødvendigt. Derfor skal vi vente og se, hvornår immuniteten falder, og hvornår folk, der har fået to doser, bliver smittede og syge med covid-19, sagde Camilla Foged.

Det er i omegnen af 50.000 danskere, der nu tilbydes et ekstra stik.

Også andre lande vil give borgerne endnu et stik. Det gælder blandt andet Israel, som allerede er i gang med at give tredje stik, og USA, der i slutningen af juli indkøbte yderligere 200 millioner doser af vaccinen fra Pfizer/BioNTech.

Antallet af coronasmittede, der mener at have fået virussen i skolen, stiger støt.

Det viser tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Lige knap 13 procent af landets coronasmittede svarede således i sidste uge, at de mener at have fået coronavirus i den sammenhæng. Ugen før var det tal omkring ni procent, mens det i begyndelsen af august kun lød på 0,03 procent.

Den stigende smitte i grundskolen skal ses i lyset af skolestart i begyndelsen af august.

Alligevel er stigningen kun begyndelsen, og smittetallet vil søge opad i løbet af efteråret, mener Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk epidemiologi.

Vi skal vænne os til, at smitten spreder sig på skoler

Tallene fra Styrelsen for Patientsikkerhed er forbundet med en vis usikkerhed, da respondenterne svarer på, hvor de selv tror, de er blevet smittet.

Vi skal forvente, at det her er begyndelsen på en epidemi

Viggo Andreasen, lektor i matematisk epidemiologi

Alligevel illustrerer de meget godt, hvordan vi må vænne os til, at skolerne er et sted, hvor der sker stor smittespredning, fortæller Viggo Andreasen.

- Skoleåret er kun lige startet, så vi skal forvente, at det her er begyndelsen på en epidemi, og sådan nogle vokser jo eksponentielt, siger han.

- De her tal underdriver endda lidt, hvordan en epidemi kan vokse i skolerne.

Det skyldes ifølge lektoren, at efteråret vil give koldere vejr og dermed bedre betingelser for at virus kan sprede sig.

Testordninger og vaccine

Selvom de matematiske modellers fremskrivning for smittespredning i skolerne ser dystre ud, er Viggo Andreasen dog fortrøstningsfuld. Udviklingen er nemlig som forventet.

- En løsning kunne for eksempel være hjemsendelser. Men med den epidemi, vi kigger ind i til efteråret, ville det være et meget voldsomt indgreb for skolerne, siger han.

I stedet anbefaler han at fortsætte testordninger i skolerne, ligesom vi som samfund på et tidspunkt - når det giver mening - skal til at diskutere vaccination mod coronavirus af børn under 12 år, lyder det.

En umulig opgave

Når der opstår smitteudbrud på skoler - store som små - begynder også et omfattende arbejde for medarbejderne. De skal nemlig finde og isolere de rigtige elever.

Og det arbejde resulterer ofte i, at hele klasser med raske elever sendes hjem, så de må modtage fjernundervisning på trods af relativt få smittetilfælde.

Det er en opgave, som vi reelt ikke kan løse ordentligt for de mindste elever

Claus Hjortdal, formand i Skolelederforeningen

Det skyldes, at det er uhyre svært at finde frem til de rigtige nærkontakter, når der er tale om de mindste børn, som ikke altid kan huske, hvem de har været i kontakt med og som blander sig meget med hinanden. Det fortæller Claus Hjortdal, som er formand i Skolelederforeningen.

Derfor modtager de nuværende retningslinjer også kritik fra flere sider – blandt andet fra skolelederne selv.

- Det er en opgave, som vi reelt ikke kan løse ordentligt for de mindste elever, siger Claus Hjortdal.

Derfor håber han, at retningslinjerne ændres, så det udelukkende er det smittede barn, der skal isoleres derhjemme og altså ikke også nærkontakter.

Retningslinjer under revurdering

De samme toner lyder fra Christiansborg, hvor flere partier nu efterspørger en ændring i skolernes retningslinjer for det igangværende skoleår.

Det Konservative Folkeparts sundhedsordfører, Per Larsen, vil derfor tage isolation af skolebørn op med sundhedsministeren hurtigst muligt. Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, ser også gerne, at isolation af nære kontakter i tredje led ophører.

- Hvis der er nogen, der har holdt for, så har det været børnene. Vi skal se at få flest mulige børn tilbage til deres hverdag, og så duer det ikke at sende børn i tredje led hjem, siger Geertsen til TV 2.

Sundhedsstyrelsen oplyser torsdag i en skriftlig kommentar til TV 2, at de nuværende retningslinjer for isolation i skolerne er under revurdering.

- Det er forventningen, at smitten kan gå yderligere op blandt børn, unge og ikke-vaccinerede, og derfor følger sundhedsmyndighederne fortsat situationen tæt, skriver styrelsen.

Der er det seneste døgn registreret 694 smittetilfælde med coronavirus i Danmark, hvilket er det laveste siden slutningen af juli.

Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Torsdagens tal er også væsentligt under gennemsnittet i august, der lød på 932 smittede om dagen.

- Det er meget, meget positivt. Nu er restriktionerne efterhånden afviklet, og der er ikke noget, der tyder på, at der er en stigende tendens, siger overlæge i anæstesi og intensiv medicin på Odense Universitetshospital i Svendborg, Joachim Hoffmann-Petersen.

Positivprocent på 1,19

Ud over at være overlæge er han også folketings- og byrådskandidat for Konservative.

Det seneste døgns smittetilfælde er fundet via 58.345 PCR-test, der tages via en podning i halsen.

Andelen af positive prøver - kendt som positivprocenten - er 1,19, hvilket er en spids lavere end niveauet i august.

Joachim Hoffmann-Petersen siger, at positivprocenten kan stige i løbet af efteråret, men at det ikke bør give anledning til bekymring.

- Positivprocenten vil stige i takt med, at vi tester mindre. Fordi der er så mange vaccinerede, vil antallet af testede falde hver dag. Det vil sige, at dem der er tilbage, er dem, der er positive, siger han.

13.000 stik det seneste døgn

På landets sygehuse er antallet af coronaindlagte faldet med 2 til 132 det seneste døgn.

Den generelle tendens de seneste måneder har dog været stigende. Antallet af indlagte nåede det hidtil laveste i år i starten af juli med 28 indlæggelser, men siden da er antallet næsten femdoblet.

Der er dog meget langt op til niveauet i januar, hvor der var mest pres på hospitaler med i underkanten af 1000 indlæggelser på coronaafsnittene.

Vaccinationerne skrider også fortsat frem med 13.000 stik det seneste døgn.

Sundhedsstyrelsen har som mål, at 90 procent af alle over 12 år skal have påbegyndt vaccination 1. oktober - altså at de som minimum har fået første stik.

For at nå målet mangler i underkanten af 190.000 at gå i gang med vaccination, og det vil kræve omkring 6500 stik om dagen resten af måneden.

De sidste to uger har der i gennemsnit været 4500 personer om dagen, som har fået første stik.