"Wuhan-taber", "Kineser" og "Skrid hjem til der, hvor du kommer fra".

Det er blandt nogle af de tilråb, som 19-årige Emil Son Holm og 18-årige Kamilla Vellendorf Vestergaard har fået med på deres vej, når de har begivet sig rundt i det offentlige rum under coronapandemien.

Der er den her konstante frygt for at blive opsøgt af den her ubehagelige opmærksomhed.

De kender ikke hinanden. Det eneste, de har tilfælles, er, at de har asiatiske gener, og at de under coronapandemien har oplevet flere tilråb, nedsættende ord og ubehagelige oplevelser i relation til coronavirus.

- Det starter med, at man bliver udstødt. Mennesker distancerer sig fra en i offentligheden, og pludselig begynder det at tage til. Folk kommer med grimasser eller andre former for nedladende kommentarer. Jeg har endda oplevet at blive spyttet efter, forklarer Emil Son Holm, der er adopteret fra Kina og bosat i Indre By i København.

Kamilla Vellendorf Vestergaard er halv sydkoreaner og er født og opvokset i Danmark. Til daglig læser hun hf i Roskilde, hvor hun bor. Hun har aldrig før oplevet, at fremmede for eksempel anråber hende, og hun fortæller, at folk nogle gange opfører sig som om, hun er en superspreder.

- Jeg har oplevet at sidde i en bus, hvor et ældre ægtepar skal til at sætte sig ved siden af mig på modsatte side, men så ser manden mig og siger til sin kone, at de ikke skal sidde der, fordi hun – altså jeg – spreder corona, fortæller hun.

Og de er langt fra de eneste, der har samme oplevelser.

En rapport fra Institut for Menneskerettigheder dokumenterer, at minoriteter har været særligt udsat for had under covid-19-pandemien. Ifølge rapporten har covid-19-pandemien utvivlsomt haft stor betydning for mange adopterede personer fra asiatiske lande og det, de oplever i det offentlige rum. Og også andre minoriteter har oplevet lignede ting.

Emil Son Holm har altid følt sig dansk og som en del af fællesskabet. Men det seneste års eskalering af tilråb og grove hændelser såsom at blive spyttet på uden for sit hjem, har gjort ham usikker og ked af det.

Det er nærmest blevet en hverdagsting

- Det er en følelse af, at man har gået rundt hele sit liv og følt sig som en del af noget, og lige pludselig bliver man totalt fremmedgjort. Og uanset hvem der siger det, vil det starte en følelse af ikke at høre til. Det er en ubehagelig følelse, som ikke er let at komme af med, forklarer han.

For ham var de daglige hændelser så opslidende, at nedlukningen var kærkommen. For så vidste han, at han ikke blev opsøgt af fremmede mennesker med nedladende kommentarer.

Men selvom pandemien er på retur, så er hadet og hændelserne ikke forsvundet.

For Kamilla Vellendorf Vestergaard er det snarere reglen end undtagelsen.

- Jeg synes, det er mærkeligt, at folk gør det, men jeg reagerer ikke på det, fordi det nærmest er blevet en hverdagsting, siger hun.

For Emil Son Holm har hændelserne haft konsekvenser for hans hverdag. Hændelserne har bidt sig så hårdt fat i ham, at han har måttet få hjælp af en psykolog for at bearbejde det. Og han kæmper stadig med at gå uden for sin dør.

- Når det kommer så tæt på ens hjem, som da jeg blev spyttet på, så føler man, det kan ske alle vegne, og så begynder man jo at blive lidt paranoid, når man skal på café eller ud med sine venner. Der er den her konstante frygt for at blive opsøgt af den her ubehagelige opmærksomhed, fortæller han.

Både Emil Son Holm og Kamilla Vellendorf Vestergaard har begge en appel til deres medborgere.

- I forhold til hverdagsracisme så ønsker jeg, at man skal stoppe med at have fordomme på grund af udseende, som om de kender mig på forhånd, for det gør de ikke, siger Kamilla Vellendorf Vestergaard.

- Jeg tror personligt, at for at komme racisme og diskrimination i hverdagen til livs, handler det om, at man skal respektere hinanden, man skal tale til hinanden med mere respekt og en bedre tone, så vil man også føle, at alle er på lige fod, lyder det fra Emil Son Holm.

Det seneste døgn har 438 personer i Danmark fået besked om, at de er testet positive for coronavirus.

Det viser den daglige opdatering fra Statens Serum Institut (SSI) lørdag.

De 438 smittetilfælde er det laveste siden 5. juli, hvor der i løbet af et døgn var fundet 337 positive coronatilfælde.

En af forklaringerne på det relativt lave antal smittetilfælde er, at store dele af den danske befolkning er blevet vaccineret imod coronavirusset.

Nogle af de mest sårbare befolkningsgrupper, herunder plejehjemsbeboere, vil nu få tilbudt et tredje vaccinationsstik. Det giver god mening og kan være med til at mindske smittespredningen, vurderer Christian Wejse, speciallæge i infektionssygdomme ved Aarhus Universitet.

- Det er veldokumenteret, at nogle af de særligt sårbare – og især dem, der har et dårligt fungerende immunforsvar – i lavere grad danner antistoffer efter to stik, men at man kan øge den andel, der bliver immune, ved at give dem et tredje stik.

- Så det giver utrolig god mening, og forhåbentlig kan vi på den måde også blive bedre rustet til et efterår og en vinter, hvor vi måske kommer til at se en stigning i smittetallene igen, siger Christian Wejse.

Det seneste døgns 438 smittetilfælde er fundet blandt i alt 52.559 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man podes i svælget.

Andelen af positive prøver i forhold til det samlede antal test er 0,83 procent. Det er den laveste positivprocent siden 18. juli.

Der er også foretaget 77.707 lyntest det seneste døgn. Lyntest er de test, hvor man podes i næsen. Positive prøver fra lyntest fremgår ikke af SSI's tal, da der er for stor usikkerhed forbundet med prøveresultaterne.

På landets hospitaler er der lørdag indlagt 121 patienter med coronavirus. Det er et fald på 16 personer sammenlignet med fredag.

Ud af de 121 er 26 af patienterne indlagt på intensiv, og af dem får 17 hjælp af en respirator.

Der er registreret yderligere tre dødsfald blandt coronasmittede. Det betyder, at der nu i alt er 2590 personer i Damark, som er døde med coronavirus.

I vaccinationsindsatsen er der det seneste døgn blevet uddelt yderligere 11.191 stik med vaccination imod coronavirus. Det viser tallene fra SSI.

Med de seneste stik har 75,4 procent af befolkningen påbegyndt vaccination, samtidig med at 72,4 procent er færdigvaccinerede.

Mens coronatallene i Danmark er stabile, tegner situationen sig anderledes i USA.

Her er de midlertidige lighuse vendt tilbage, og flere steder taler man om en fjerde bølge af coronapandemien.

Det skriver de nationale nyhedsmedier CNN og Washington Post.

Antallet af dødsfald med coronavirus er steget støt de seneste uger med et dagligt gennemsnit på 1500. Til sammenligning lød tallet i starten af juli på 200. I januar, som var den måned med flest coronarelaterede dødsfald i USA, var tallet tre gange højere.

Antallet af nye smittede stiger stort set over hele landet, skriver Washington Post, som har set nærmere på smitten.

Mens vaccinerne har brudt sammenhængen mellem infektioner og dødstal i mange områder, er dødstallene stærkt stigende i især de sydlige delstater med lav vaccinationstilslutning.

Det er dog ikke tilfældet alle steder.

Således er Florida i øjeblikket den stat, som er værst ramt af daglige dødsfald med coronavirus. Og det til trods for, at over 53 procent af befolkningen er fuldt vaccineret, hvilket gør delstaten til den 22. mest vaccinerede stat.

Her er det daglige dødstal i gennemsnit 325 den seneste uge, mens det daglige smittegennemsnit er knap 20.000. Dødstallene er de højeste i delstaten under pandemien. Det samme er tilfældet for delstaten Louisiana.

Senest har Florida købt 14 transportable lighuse, som skal afhjælpe situationen.

De midlertidige lighuse, som består af køleanhængere til lastbiler, blev et symbol på presset under pandemiens første bølge, hvor sundhedsvæsnet ikke kunne følge med coronavirussens ofre.

I Alabama advarer sundhedsmyndigheder om, at der ikke er plads til flere lig - til trods for at delstaten også gør brug af de transportable lighuse.

- De benyttes typisk ved hændelser med mange tilskadekomne, hvor der på samme tid er et stort antal lig. Det er faktisk en situation, der finder sted på Alabama-hospitaler lige nu, siger Alabamas sundhedsdirektør, Scott Harris, til CNN.

Delstaten oplever i øjeblikket en positivprocent på 23 procent, hvilket er en af de højeste i USA.

Omkring halvdelen af landets 50 delstater har vaccineret mindst 50 procent af borgerne, mens 32 procent af landets 12- til 17-årige er fuldt vaccineret.

Epidemiolog David Westly Dowdy fra Johns Hopkins Bloomberg School of Public Health fortæller, at der fortsat er mange ubekendte faktorer i situationen.

- Den drivende faktor i den nuværende bølge er menneskelig adfærd - hvordan folk interagerer, og hvordan de reagerer på risiko, og det i sig selv er meget uforudsigeligt, siger han.

Over 640.000 amerikanere har efterhånden mistet livet med coronavirus, men eksperter frygter, at dødstallet endnu ikke er toppet.

På Institute for Health Mertics and Evaluation på University of Washington, fortæller forskeren Ali Mokdad til Washington Post, at hans forskergruppe estimerer, at USA vil opleve mellem 116.000 og 210.000 nye coronarelaterede dødsfald inden 1. december.

Samtidig viser gruppens model, at 56 procent af den amerikanske befolkning er immune overfor Delta-varianten som følge af vaccination eller infektion, og at 67 procent af befolkningen vil være immune per 1. december.

Den kommende måned bliver dog hård, advarer Ali Mokdad og påpeger, at 44 delstater oplever højt pres på deres intensiv-sengepladser.

På University of Texas' covid-19 Modeling Consortium, kalder direktør Lauren Ancel Meyers situationen "den perfekte storm med kombinationen af forandringer i virus og adfærdsændringer".

- Det betyder, at vi i dag som individer og som samfund bærer en stor del af kontrollen over, hvordan pandemien udvikler sig. Hvis vi tager forholdsregler, kan vi begynde at bremse og forhindre dødsfald, siger hun.

Den australske delstat New South Wales har trods ti ugers nedlukning registreret et rekordhøjt antal smittetilfælde på 1533 det seneste døgn.

Det oplyser delstatens øverste sundhedsmyndighed lørdag.

Det er det højeste antal nye smittetilfælde i Australien på en enkelt dag under hele pandemien, rapporter tv-stationen ABC News.

De mange nye tilfælde er konstateret i de 24 timer frem til klokken 20 fredag aften lokal tid.

Det er kun lidt mere end en uge siden, at der i delstaten for første gang blev konstateret over 1000 tilfælde i løbet af et døgn.

Delstatens sundhedsminister, Brad Hazzard, kondolerer familierne til de afdøde, men understreger samtidig, at udrulningen af vacciner er "gode nyheder".

- Indbyggerne i NWS fortsætter med at strømme til vaccinationscentrene. I går blev der i NSW givet næsten 130.000 vaccinedoser, siger han.

Totalt er der givet over 7,2 millioner stik med en vaccine mod covid-19 i delstaten, og over 36 procent af alle over 16 år er færdigvaccineret.

Det seneste døgn er yderligere fire personer døde af virussygdommen.

Siden 16. juni, da det første smittetilfælde i det nuværende udbrud blev opdaget, er det coronarelaterede antal dødsfald dermed oppe på 123.

Sydney, der med omkring fem millioner indbyggere er både delstatens og Australiens største by, har siden slutningen af juni været under nedlukning og det samme har store dele af New South Wales.

Australien, der har godt 25 millioner indbyggere, havde i lang tid stor succes med at bekæmpe smittespredning som følge af meget restriktive tiltag ved de mindste tegn på nye udbrud.

Siden marts 2020 har de internationale grænser med enkelte undtagelser for eksempel været lukket.

Men en langsom udrulning af vacciner - i forhold til sammenlignelige lande - samt spredning af den ekstra smitsomme Delta-variant har sendt en stor andel af befolkningen tilbage i nedlukning.

Venstre og Konservative afviser regeringens ultimatum om budgettet til en ny landbrugsaftale, skriver Jyllands-Posten.

Regeringen har fremlagt, at de ikke vil bruge mere end 22,6 millarder kroner til en ny aftale, der skal nedbringe landbrugets udledning af drivhusgasser.

Men det er ikke nok, mener de to blå oppositionspartier, for det vil betyde, at landmændene selv skal bruge for mange penge på omstillingen, lyder det. Dermed ligner det ikke en bred aftale om fremtidens landbrug.

- Når vi har diskuteret klima på industri- og energiområdet, så har vi tilføjet 1,5 milliarder kroner hvert år i nye penge. På transportområdet har vi tilføjet en halv milliard kroner. Nu er det kommet til landbrug og fødevarer, og regeringen vil ikke tilføre flere penge end 80 millioner om året. Det er altså ikke i orden, siger Jakob Ellemann-Jensen til TV 2 lørdag morgen.

Han vil dog ikke konkretisere præcis, hvor mange flere penge, der skal på bordet for at stille Venstre og Konservative tilfreds.

Heller ikke De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, vil fortælle, hvor stort et budget de to blå partier stiler efter.

- Men at komme med et ultimatum og sige: Her er skitsen, og den skal I sige ja til. Sådan spiller klaveret ikke. Det kommer vi ikke til at stå model til, siger han til TV 2.

Han har svært ved at forestille sig en situation, hvor Venstre og Konservative ikke vil stå last og brast i forhandlingerne.

- De borgerlige partier tror jeg vil stå sammen om det her, for det handler om arbejdspladser i Danmark og en hel fødevaresektor, lyder det fra Søren Pape Poulsen.

Fra fødevareminister Rasmus Prehn lyder det dog, at der ikke er flere penge på vej.

- Mit mål er stadig en bred aftale. Det er det bedste for klimaet og for landbruget. Men alle skal flytte sig og spille konstruktivt ind, siger han i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten.

I udspillet foreslår regeringen, at der reduceres for 7,3 millioner ton CO2 i landbruget. Tidligere hed målet 7,1 millioner ton.

TV 2s politiske analytiker Jesper Vestergren kalder udmeldingen fra Venstre og Konservative for "ret håndfast".

- Her får han ( Rasmus Prehn, red.) en ret markant afvisning fra Venstre og Konservative, som siger, at hvis de skal være med i en aftale, så skal der flere penge på bordet. De er simpelthen bange for, at det kommer til at koste danske arbejdspladser, hvis man ikke bruger flere statslige penge, siger han.

Jesper Vestergren forklarer, at udkastet til dels er finansieret gennem EU-midler, som skal lægges om, så støtten også bliver betinget af grønne tiltag. Derudover skal også statslige penge bruges til omlægningen, eksempelvis gennem ændring i fodersammensætningen til dyrene, eller udtagning af lavbundsjord, som udleder meget CO2, men kan være svær at dyrke.

Med de udsigter frygter de blå partier, at mange landmænd flytter deres produktion og besætning til udlandet. Derfor kræver Venstre og Konservative flere penge, så landmændene kan få et større tilskud til den grønne omstilling i Danmark.

Men trods den skærpede retorik vil Venstre og Konservative ikke benytte sig af muligheden for at forlade forhandlingerne, vurderer Jesper Vestergren.

For de to oppositionspartier har også en interesse i fortsat at være med og skubbe udkastet til deres fordel.

- Der er også noget taktik i at blive smidt ud af ministeren, i stedet for at man selv siger nej tak til et tilbud. Det handler også om at få indflydelse. Ved at Venstre og Konservative nu siger, at de vil have flere penge, håber de på at kunne presse Rasmus Prehn til at få finansministeriet til at udstede en større statslig check, lyder det fra TV 2s politiske analytiker.

Overfor TV 2 understreger Jakob Ellemann-Jensen, at Venstre og Konservative er klar til at bide sig fast i forhandlingsbordet.

- Hvis vi skal ud derfra, er det ikke os, der kommer til at gå. Så må de smide os ud, siger Venstre-formanden.

Hvis Venstre og Konservative forlader forhandlingerne, vil aftalen i stedet skulle bæres igennem af regeringens røde støttepartier.

- Og så bliver det en helt anden aftale, hvor landmændene får endnu færre penge, end de gør nu, hvis eksempelvis Enhedslisten skal stemme aftale igennem, siger Jesper Vestergren.

I Landdistrikternes Fællesråd, er formand Stefen Damsgaard bekymret for udsigten til en aftale uden de blå partier.

- Det er flere tusinde arbejdspladser, som er på spil i hele landet. I nogle kommuner er hver femte beskæftiget i fødevareklyngen. Der er tale om områder som fiskeriet, der i forvejen er udfordret af Brexit. Det vil have fatale virkninger, hvis man ikke får en løsning, som både er bred politisk og sikrer ordentlige rammer for, at fødevareerhvervet kan udvikle sig, siger han til TV 2.

Partierne har fået indtil mandag klokken 12 til at finde ud af, om de vil forhandle videre på regeringens præmisser.

Klamydia er en kønssygdom, som Sundhedsstyrelsen vurderer rammer omkring 50.000 danskere om året.

Men symptomerne på sygdommen og risikoen for at smitte andre er langtfra de eneste kedelige konsekvenser af klamydia.

De fleste personer med sygdommen mærker ingen symptomer. Men behandles den ikke i tide, kan den føre til barnløshed.

En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse viser, at klamydia er årsag til cirka 480 tilfælde årligt af ufrivillig barnløshed og omkring 600 tilfælde af kroniske underlivssmerter.

Derfor vil Danske Regioner sætte ind med gratis hjemmetest til klamydia for unge mellem 15 og 29 år i hele landet.

Regionerne vil afsætte ti millioner kroner til at udbrede testene over de næste fire år, siger Karin Friis Bach (R), formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

- Vi håber, at flere opdager, at de har klamydia. Så får man bragt smitten ned, så det bliver en god spiral, hvor færre og færre får klamydia, og der er færre, som vil opleve problemer på grund af klamydia, siger hun.

Organisationen Sex og Samfund udbyder allerede testene i flere kommuner.

Bjarne B. Christensen, generalsekretær i Sex og Samfund, fortæller, at man har haft positive erfaringer med projektet i blandt andet København.

- Vores testtilbud virker særdeles godt. Vi finder en stor gruppe, der ikke ellers ville være blevet testet, og vi finder procentuelt flere smittede, end de praktiserende læger finder, siger han.

Derfor er han glad for, at det er en ordning, som Danske Regioner vil udbrede til hele landet.

Sex og Samfunds evaluering viser, at cirka 38 procent af de unge, der svarede på spørgeskemaet, ikke ville være blevet testet, hvis muligheden for at blive testet derhjemme ikke fandtes.

Hjemmetesten er den samme test, som man kan få hos lægen.

Testene hjemme kan også afsløre, om man har kønssygdommen gonorré.

Ud over Københavns Kommune findes tilbuddet i dag også i seks andre kommuner ifølge Sex og Samfunds hjemmeside.

Regionerne mener, at hjemmetest kan være med at forebygge sterilitet efter klamydiasmitte.

Indsatsen fra regionerne indgår i et større udspil på fertilitetsområdet.

Et ægtepar fra Afghanistan, der blev evakueret til Polen sammen med deres børn, er blevet ramt af en dobbelttragedie.

Torsdag måtte læger på Polens førende børnehospital i Warszawa opgive at redde deres femårige søn, som havde fået suppe, der indeholdt giftige svampe.

Og fredag mistede ægteparret endnu et barn, da deres seksårige søn døde af samme årsag som sin lillebror.

Det skriver nyhedsbureauet AP ifølge den britiske avis The Guardian.

De to drenges 17-årige storesøster har også været indlagt efter at have indtaget suppen, men er blevet udskrevet igen og erklæret for rask.

Læger på hospitalet oplyste, at giftigt indhold, som det i suppen, er mindre skadelig for voksne på grund af deres større kropsmasse end for børn.

Familien blev evakueret fra Afghanistan i august på anmodning fra den britiske hær, som faren havde fungeret som tolk for.

Myndigheder undersøger om, at uagtsomhed kan have været en faktor i forgiftningen.

Familien med to voksne og fire børn havde angiveligt lavet suppe med meget giftige svampe, som de havde indsamlet i en skov nær det center, de opholder sig i, indtil deres karantæneperiode er overstået.

Myndigheder har afvist spekulationer i polsk presse om, at beboerne på centret ikke fik tilstrækkelig med mad stillet til rådighed.

I en separat hændelse på et andet center for asylansøgere fra Afghanistan i Warszawa blev fire afghanske mænd bragt til hospitalet efter ligeledes at have indtaget giftige svampe.

Der er omkring 1300 forskellige slags svampe i Polen, hvoraf omkring 200 er giftige for mennesker. Svampene er en populær spise, men det kræver et indgående kendskab at kunne skelne mellem de spiselige og de giftige.