Sidste patient er for længst udskrevet fra Hornbæk Hospital.

Den hvide bygning med den attraktive placering ud til vandet blev i april solgt med en klar plan: Nu skulle der skulle drives eksklusivt badehotel, lød det fra køberen Copi Group.

Dermed blev det enden på mere end 70 års hospitalsdrift i de markante bygninger, hvor blandt andet patienter med rygmarvslidelser er blevet behandlet.

Nu er planerne om et femstjernet badehotel kommet et skridt nærmere.

Det er nemlig kommet på plads, hvem der skal stå for driften af det kommende badehotel.

IHA, International Hospitality Associates, der driver luksushoteller i Schweiz og Danmark, og som blandt andet driver Hotel d'Angleterre i København, bliver nemlig ansvarlige for at sikre liv og luksus i de gamle bygninger.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

- Vi er overbeviste om, at det ambitiøse projekt vil give Hornbæk en national og international profil, siger Lucas Johansson, der er CEO i IHA, i en pressemeddelelse.

Oprindeligt blev den mere end 5000 kvadratmeter store bygning opført som badehotel tilbage i 1935.

Dermed bliver samarbejdet mellem Copi Group og IHA som at komme tilbage til rødderne.

Bare tilsat en anelse mere luksus end det var muligt i 1935.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Badehotellet vil råde over omkring 70 værelser. Stueetagen vil bestå af en restaurant, spa og wellness, der vil være åben for offentligheden.

Planen er, at de første gæster skal kunne booke sig ind fra sommeren 2025.

Det er statens ejendomsselskab, Freja Ejendomme, der satte den historiske bygning til salg i et offentligt udbud tilbage i 2022.

Bygningen har siden midten af 1950'erne været hospital, senest har Rigshospitalets Klinik for rygmarvsskader hørt hjemme her.

Klinikken er nu flyttet til Glostrup Hospital og gør dermed plads til Copi Group og IHAs ambitioner om et femstjernet badehotel med restaurant og spa-område.

Hospitalets ejendomsværdi er vurderet til 20.900.000 kroner, mens grundværdien er vurderet til 5.802.000 kroner.

Skønhedssaloner i Afghanistan skal lukke i løbet af en måned.

Det har Taliban-styret besluttet, oplyser landets ministerium for moral.

Tiltaget er det seneste, der indskrænker afghanske kvinders adgang til det offentlige rum.

- Deadline for at lukke skønhedssaloner for kvinder er en måned, siger Mohammad Sadiq Akif, som er talsmand for Ministeriet for forebyggelse af moralsk fordærv og udbredelsen af dyd.

Fra en række kanter har der været kritik af Talibans stadig flere restriktioner for kvinder, siden bevægelsen kom tilbage til magten i 2021.

Sidste år blev de fleste gymnasier for piger lukket. Derudover blev kvinder forment adgang til universiteter, og mange kvindelige afghanske nødhjælpsarbejdere blev forhindret i at arbejde.

En række offentlige steder som badeanstalter, motionscentre og parker er også blevet lukket for kvinder.

Skønhedssaloner begyndte at dukke op i hovedstaden Kabul og andre afghanske byer, da Taliban blev væltet i ugerne efter angrebene mod USA 11. september.

Mange saloner forblev åbne, da Taliban for to år siden igen satte sig på magten i landet og smed den regering, der var anerkendt internationalt, på porten.

Talibans magtovertagelse fandt sted, mens USA og dets allierede var i gang med en storstilet og kaotisk evakuering af egne soldater og afghanere.

Skønhedssalonerne er sædvanligvis kun for kvinder.

De har typisk skærmet vinduerne af, så deres kunder ikke kan ses udefra.

- Parker er ikke tilladt for kvinder, så det var et godt sted for os at møde vores venner, siger Sahar, som bor i Kabul.

- Det var en god grund til at se hinanden og møde andre kvinder og piger for at tale om forskellige emner.

Sahar har bedt om ikke at få offentliggjort sit fulde navn af hensyn til sin sikkerhed.

- Nu ved jeg ikke, hvordan jeg skal mødes med dem, hvordan jeg skal se dem, hvordan vi skal tale med hinanden, siger hun.

- Jeg tror, at det vil have store konsekvenser for os og kvinder rundtomkring i Afghanistan.

Trods omstændighederne er Evan Gershkovich, den amerikanske journalist, som er fængslet i Rusland, ved godt helbred.

Det beretter USA's ambassadør i Rusland, Lynne Tracy, ifølge det amerikanske udenrigsministerium om.

- Ambassadør Tracy oplyser, at Hr. Gershkovich er ved godt helbred og trods omstændighederne stadig er stærk, siger en talsperson for ministeriet.

Udenrigsministeriet oplyser, at ambassadøren for nylig fik mulighed for at mødes med den fængslede journalist.

Det er hendes andet besøg hos ham, siden Gershkovich blev anholdt 29. marts under en tur til Uralbjergene. Evan Gershkovich arbejder for den amerikanske avis Wall Street Journal.

Evan Gershkovich sidder i Lefortovo-fængslet, som ligger i Ruslands hovedstad, Moskva.

Her sidder han anklaget for spionage - en beskyldning, som både han, Wall Street Journal og USA pure nægter.

Han er den første amerikanske journalist, som er blevet fængslet på mistanker om spionage, siden Sovjetunionens kollaps. Efter at Rusland invaderede sit naboland Ukraine, har forholdet mellem USA og Rusland aldrig været værre, hævdede Rusland tidligere på året.

Det amerikanske udenrigsministerium har sagt, at det vil fortsætte med at presse på for at sikre, at Evan Gershkovich bliver løsladt.

- Den amerikanske ambassade vil fortsat give Mr. Gershkovich og hans familie al den passende støtte, og vi forventer, at russiske myndigheder fortsat vil give konsulær adgang, siger talspersonen fra udenrigsministeriet.

Evan Gershkovich er en blandt flere amerikanere, som har siddet i fængsel i Rusland, mens invasionen af Ukraine har stået på.

Den kvindelige basketballspiller Brittney Griner blev løsladt i december, efter at hun blev dømt for narkotikasmugling. En amerikansk forhenværende flådesoldat, Paul Whelan, sidder i øjeblikket i fængsel på femte år.

Det skal være gratis for gravide at blive vaccineret mod kighoste, lyder det fra indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V).

Et midlertidigt tilbud om gratis kighostevaccination til gravide blev indført i 2019 grundet en epidemi med kighoste i Danmark.

Tilbuddet udløb efter flere forlængelser 31. marts 2023.

Men nu vil regeringen gøre det permanent, lyder det fra ministeren.

- Kighoste kan være livstruende for nyfødte og spædbørn, der er få måneder gamle og endnu ikke er blevet vaccineret.

- Derfor er det vigtigt, at der er et vaccinationstilbud til gravide, så de har mulighed for at beskytte deres nyfødte barn bedst muligt mod kighoste, siger Sophie Løhde i en pressemeddelelse.

Meldingen kommer på baggrund af en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen.

- Vi anbefaler, at kighostevaccination bliver et fast tilbud til alle gravide i andet eller tredje trimester, fordi det kan forebygge kighostetilfælde hos spædbarnet under tre måneder.

- Det er et tidspunkt, hvor barnet ikke er gammelt nok til selv at blive vaccineret mod kighoste, og hvor kighoste er særlig alvorlig og potentielt livstruende, siger overlæge i Sundhedsstyrelsen Kirstine Moll Harboe i en pressemeddelelse.

Hun oplyser, at vi i Danmark ser tilbagevendende epidemier med kighoste med tre til fem års mellemrum.

- Lige nu ser vi en stigning i antallet af tilfælde af kighoste i samfundet, selv om det fortsat er på et forholdsvist lavt niveau.

- Derfor mener vi, at det er fornuftigt med et permanent vaccinationsprogram, så flest mulige gravide allerede er vaccineret, når der på et tidspunkt kommer en ny epidemi, siger Kirstine Moll Harboe.

Regeringen arbejder på at finde finansiering til vaccinationstilbuddet. Det vil ifølge pressemeddelelsen fra Sundhedsministeriet indgå i et kommende forslag til finansloven for næste år.

Derudover undersøger ministeriet muligheden for at finansiere og indkøbe vacciner til at genoptage tilbuddet allerede fra sensommeren 2023.

Vaccination mod kighoste indgår i børnevaccinationsprogrammet.

Kighoste er en luftvejsinfektion, der hos ikke-vaccinerede spædbørn kan få et alvorligt og i værste fald livstruende forløb.

Siden 1995 er der blandt danske børn registreret seks spædbørnsdødsfald som følge af kighoste.

Det er ikke kun børn og unge, der er afhængige af skærmen. Også mange voksne mener, at de har et usundt forhold til telefonen.

I en meningsmåling foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken svarer 43 procent af de adspurgte over 18 år, at de gerne vil bruge mindre af deres fritid på deres telefon eller tablet.

Mere end en fjerdedel af de adspurgte fortæller samtidig, at de oplever det som et problem, at de bruger for meget tid på deres skærm.

Desuden svarer en ud af fem, at de inden for de seneste to år har forsøgt at begrænse deres skærmbrug uden held.

Det overrasker ikke speciallæge og forfatter Imran Rashid, at danskerne har så svært ved at nedsætte deres digitale forbrug.

Han kalder den stigende afhængighed af skærme for "en forventelig udvikling" og skyder skylden på manglende regulering af techindustrien.

- Det er det her, som techindustrien i 15 år målrettet har arbejdet frem mod. Og det er lykkedes for dem, fordi det er foregået fuldstændig uhindret, siger Imran Rashid til TV 2 og tilføjer:

- Ingen planlægger at bruge otte timer om dagen på Tiktok.

Imran Rashid stillede tidligere i 2023 et borgerforslag med titlen "stop tech-industriens kommercielle udnyttelse af danske børn & unge".

Speciallægen har tidligere kaldt den digitale teknologi for "vor tids tobak", og han fortæller, at man for 20 år siden kunne have stillet de præcis samme spørgsmål om tobak, som man i dag stiller om skærmforbruget.

- Problemet er, at om 20 år vil det være præcis den samme måde, vi kigger tilbage på den her tid, som vi førhen gjorde med tobak, siger Imran Rashid.

Han forventer derfor også, at der om nogle år vil ske den samme kulturelle udvikling i forbindelse med mobiltelefoner, som vi har set med tobak.

- Ingen accepterer, at man ryger andre i hovedet. Om få år vil det nok være det samme med telefonen, siger Imran Rashid.

Der er dog én forskel på de to afhængigheder, fortæller lægen: For mens der ikke eksisterer sunde cigaretter, så findes der nødvendige elementer ved telefonen.

Her nævner han Mobilepay og andre praktiske apps som oplagte eksempler.

- Det her et et samfundsproblem, ikke et individproblem. Vi har skabt forudsætningerne for et digitalt samfund uden at sætte nogen begrænsninger – og det ser vi resultatet af i dag, fastslår Imran Rashid.

På trods af at danskernes "usunde" forhold til teknologi ifølge Imran Rashid er et kulturelt problem, har han alligevel nogle konkrete råd til, hvordan man kan nedsætte sit eget forbrug.

Det gælder først og fremmest om at få en kritisk tilgang til sine egne vaner, siger lægen.

- Skærmtid er ikke bare skærmtid, ligesom mad ikke bare er mad. Der er forskel på sund mad og usund mad, siger Imran Rashid.

Man skal derfor starte med at få et overblik over, hvor meget tid man bruger på mobilen "bevidst og med åbne øjne", og hvor meget tid man bruger på telefonen, fordi man ikke kan lade være.

- Ligesom med alle andre typer af stimulanter skal man skabe sig et overblik over, hvornår man bruger telefonen og hvorfor, siger lægen.

Først derefter kan man begynde aktivt at modvirke sin afhængighed.

Når man kender sine triggers, er det nemlig langt nemmere at modarbejde dem, siger Imran Rashid.

- Man ved, hvornår man falder i, for hvis man gjorde det i går, så gør man der nok også i morgen, når man er i samme situation, siger han.

Han fortæller, at den bedste løsning på at nedsætte sit forbrug er at sætte bespænd for sig selv – her skal man selv finde de bedste.

Det kan være alt fra at slette en app til at lægge telefonen i postkassen, så den er sværere at få fat i.

- Hvis du baserer din livstil på viljestyrke og intentioner alene, så fejler du. Så er det bare ligesom ethvert andet nytårsfortsæt, siger Imran Rashid.

Han tilføjer, at det er mest effektivt at nedtrappe sit forbrug gradvist, og at man aldrig må sige "fra i morgen må jeg ikke det her og det her".

- For den slags tænkning fører bare til skyld og skam, fastslår han.

Det er nu afgjort, hvad der skal ske med de 250 ton gammelt kød, som Fødevarestyrelsen tidligere har beslaglagt efter to kontrolbesøg hos virksomheden Skare Meat Packers.

Det oplyser en kurator for konkursboet Corna Levin Munch til Jydske Vestkysten.

Hun fortæller, at det er lykkedes at dokumentere sporbarheden på 60 ton af kødet, der er blevet solgt til dyrefoder.

De resterende tons skal køres til destruktion på et biogasanlæg, oplyser kuratoren til mediet.

- Vi kan ikke umiddelbart fremskaffe sporbarhed på det resterende beslaglagte varelager. Der har forud for konkursen været arbejdet på at fremskaffe sporbarheden.

- Det vurderes nu, at boet formentlig ikke er i besiddelse af yderligere dokumentation, som i givet fald skal indhentes hos tredjemand, siger Corna Levin Munch til Jydske Vestkysten.

Hun vurderer, at frostlagrene med det gamle kød vil være tømt om to måneder.

Fødevarestyrelsen politianmeldte i december - efter fundet af de 250 ton oksekød - virksomheden Skare for blandt andet manglende sporbarhed på kødet.

Kødet kunne ikke spores tilbage til oprindelseslandet, fordi anmærkningen på det manglede. Virksomheden var heller ikke i stand til at redegøre for, hvor kødet stammede fra.

Skare Meat Packers blev også meldt til politiet for at forsøge at forhindre styrelsen i at komme ind og foretage kontrollen. Virksomheden blev derudover politianmeldt for at ændre oprindelseslandet på en del af kødet.

Det fik i januar flere detailkæder herunder Rema 1000 og Salling Group, at trække sig som kunder hos Skare.

Og i februar blev slagterivirksomheden erklæret konkurs.

I marts opkøbte Danish Crown bygninger af Skare Meat Packers ejer, Kurt Skare.

Der er tale om cirka 14.000 kvadratmeter bygninger og et areal på over 120.000 kvadratmeter i Vejen. Danish Crown overtog bygningerne 1. april.