En amerikansk mor kom sin femårige søn til undsætning, da en 30 kilo tung puma angreb drengen uden for deres hjem i Californien.

Med sine bare næver fik hun dyret til at slippe den lille dreng og flygte fra stedet. Katten er siden blevet skudt af myndighederne.

Velkommen til dagens overblik.

Boligejere skal have penge retur

Næsten 3000 boligejere skal nu have penge tilbage eller kompenseres på anden vis.

Det skyldes, at de to realkreditinstitutter Realkredit Danmark og Jyske Realkredit har misforstået et sæt nye tinglysningsregler - og det har medført, at kunder enten har betalt for meget eller mistet lånefordele.

Begge realkreditinstitutter er i gang med at råde bod på fejlen, som cheføkonom i Forbruger Rådet Tænk kalder både ”selvforskyldt” og ”pinlig”.

Civile dræbt i droneangreb

Søndagens amerikanske droneangreb i Afghanistans hovedstad, Kabul, har kostet flere civile afghanere livet.

Angrebet var rettet mod en bil med tilknytning til terrorbevægelsen Islamisk Stat Khorasan. Men det gik også hårdt ud over et hus, som køretøjet stod parkeret ved.

En kilde fortæller til tv-stationen CNN, at ni medlemmer af samme familie blev dræbt. Blandt dem var seks børn. Det er dog uvist, præcis hvor mange civile blev dræbt i angrebet.

Finanslovsudspil

Ifølge regeringens nye økonomiske redegørelse kan danskerne kan vente sig en kanonvækst i år på 3,8 procent. Det er den største vækst siden 2006 – lige før finanskrisen. Dermed er Danmark i fuld fart på vej ud af coronakrisen.

Det ændrer dog ikke på, at det er slut med coronatidens forbrugsfest, og at vi igen ser ind i en rugbrødshverdag i dansk økonomi. Sådan lød det fra finansminister Nicolai Wammen, der mandag præsenterede regeringens finanslovsforslag for næste år.

Her lægger regeringen op til en stram finanslov, der skal tøjle økonomien, så den ikke overopheder. Du kan læse meget mere om regerings finanslovsudspil her.

Dansk idræt vil have slettet løgne

Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Badminton Danmark har skrevet et brev til Dubai Sports Council og bedt om at få rettet en række påstande, der er fremsat om Viktor Axelsen og dansk badminton.

Løgnen drejer sig blandt andet om, at Dubai Sports Council har udsendt en række opslag på sociale medier og pressemeddelelser, hvor det nævnes, at Axelsen og hele det danske badmintonlandshold har været i Dubai og træne før OL, hvilket ikke er tilfældet. Derved mener DIF, at Dubai forsøger at tage æren for dansk badmintons succes.

Brevet er sendt, efter at Axelsen har meldt ud, at han har valgt at flytte fra Danmark til Dubai for at optimere sin træning. Senere kunne TV 2 SPORT også fortælle, at Axelsen forsøgte at få Anders Antonsen og Rasmus Gemke med til Dubai.

Det tredje vaccinestik

Personer, der har svært nedsat immunforsvar, får nu tilbud om at få et tredje stik med en coronavaccine. Der er primært tale om personer, som har en sygdom, eller som modtager behandling mod en sygdom, der rammer immunforsvaret.

Årsagen er ifølge Sundhedsstyrelsen, at personer med svært nedsat immunforsvar har en "svært nedsat eller manglende effekt af vaccinen".

Styrelsen har derfor udarbejdet en liste over sygdomme og tilstande, som dem, der nu får tilbudt et tredje stik, lider under eller lever med. Den kan du læse her.

***

Det var dagens overblik på en dag, hvor der også kom en redegørelse, der afdækkede forløbet omkring en TV 2s artikel, hvor der stod, at den grønlandske politiker Múte Egede havde været inhabil i to sager, som han havde selv haft en økonomisk fordel af.

Artiklen, der blev udgivet få dage før det grønlandske valg, var lodret forkert og blev efterfølgende trukket tilbage, men ifølge TV 2s bestyrelsesformand, Jimmy Maymann, så er der ifølge redegørelsen ikke belæg for at sige, at der var tale om et bevidst forsøg på at påvirke udfaldet af det grønlandske valg.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Der er mandag registreret yderligere 762 coronatilfælde, viser tal fra Statens Serum Institut.

Antallet af indlagte stiger med 13 til 142. Man skal tilbage til 4. juni for at finde et tilsvarende niveau. Da var der 145 indlagte.

På syv uger er der således sket en tredobling af antallet af indlagte.

Allan Randrup Thomsen, professor i eksperimentel virologi ved Københavns Universitet, mener dog ikke, der er grund til panik.

- Overordnet set ser det stille og roligt ud med hensyn til smittespredningen.

- Antallet af indlagte stiger, men det er på ingen måder truende, siger han.

Ingen døde det seneste døgn

De smittede er fundet på baggrund af 55.984 PCR-prøver, hvor man bliver podet i halsen for coronavirus.

Det betyder, at andelen af smittede blandt de testede - den såkaldte positivprocent - er 1,36.

Der er ikke registreret nye coronarelateret dødsfald. Dermed er 2580 personer afgået ved døden, efter at de tidligere har haft påvist covid-19.

Udrulningen af vacciner fortsætter, og det seneste døgn er der givet 14.154 vaccinestik.

Dermed har 75,2 procent af befolkningen fået mindst et stik, mens 71,2 procent har fået begge stik og er færdigvaccineret.

Udvalgte grupper tilbydes trejde stik

Vi står ifølge Allan Randrup Thomsen i en slags venteposition i forhold til smittens videre udbredelse.

- I øjeblikket ser det pænt ud, men vi skal stadig holde tungen lige i munden og være forberedt på, at vi godt kan komme højere op i smittetal og også indlæggelser ud på efteråret, siger han.

- Vi står i en slags ventesituation, hvor vi afventer, hvordan situationen vil være i det her post-vaccinerede samfund.

- Hvordan vil de to grupper - de uvaccinerede børn under 12 år og restgruppen, som ikke er vaccineret - påvirke det samlede billede, siger han.

Sundhedsstyrelsen har mandag oplyst, at personer med et svært nedsat immunforsvar vil blive tilbudt et tredje stik.

Det drejer sig blandt andet om personer med visse typer alvorlige blod- og knoglemarvssygdomme, organtransplanterede, personer i dialyse og personer, der har fået kemoterapi i løbet af i år.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har som mål, at 90 procent af de inviterede målgrupper har fået første vaccinestik inden 1. oktober.

Personer, der har svært nedsat immunforsvar, får nu tilbudt et tredje stik med en coronavaccine. Det skriver Sundhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Det er primært personer, der har en sygdom, eller som modtager behandling mod en sygdom, der rammer immunforsvaret.

Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, siger, at personer med svært nedsat immunforsvar har en "svært nedsat eller manglende effekt af vaccinen".

- Det er en særlig gruppe af patienter, der har et svækket immunforsvar og derfor ikke har haft så god effekt af deres primære vaccination, siger hun.

Vicedirektøren estimerer, at det er i omegnen af 50.000 personer, der skal have et ekstra stik.

Sundhedsstyrelsen har derfor udarbejdet en liste over sygdomme og tilstande, som dem, der nu får tilbudt et tredje stik, lider under eller lever med.

Helene Probst håber, at langt de fleste borgere selv kan se, om de er omfattet af det udvidede vaccinationsprogram.

- For de kender deres egen sygdom eller behandling. De vil alle være i et forløb på et sygehus, og det er også den behandlende læge på sygehuset, der visiterer, altså indstiller, hver enkelt borger inden for kriterierne til det tredje vaccinestik, siger hun.

Vaccinationen kommer til at foregå i vaccinationscentrene og bliver med enten Pfizer eller Moderna, som er grundstenene i det officielle danske coronavaccinationsprogram.

Ikke godkendt til tre stik

Vicedirektøren siger i pressemeddelelsen, at det er meget vigtigt, at de personer, der får tilbuddet, er grundigt informeret om, hvad de går ind til.

Særligt af en bestemt årsag.

- Vaccinen er ikke godkendt til det tredje stik, og vi har vurderet sikkerheden nøje i forhold til tredje stik. De her patienter har ikke haft så god respons som os andre på deres primære vaccination, og derfor forventer vi ikke, at der vil være sikkerhedsproblemer i forhold til at give det tredje stik, siger hun til TV 2.

Hun tilføjer, at af den årsag er det vigtigt, at patienterne får grundig information. Hun siger også, at Sundhedsstyrelsen ikke har været i dialog med producenterne af vaccinerne.

Hun understreger også vigtigheden af, at pårørende til personer med svært nedsat immunforsvar bliver vaccineret.

Se listen

Det er følgende lidelser eller behandlinger, som personer, der modtager tilbud om tredje stik, har:

Akut leukæmi eller kronisk myeolomonocytær leukæmi Myelodysplastisk syndrom Kronisk lymfatisk leukæmi Myelomatose Lymfom Myelofibrose Aplastisk anæmi T-celle large granular leukæmi Allogent knoglemarvstransplanterede Primær immundefekt HIV-infektion med udtalt immundefekt Kræftsygdom med aktiv kemoterapi i 2021 - dog ikke personer, der alene har modtage tstråleterapi eller anden aktiv anticancer-behandling Transplantation, herunder organtransplantation, knoglemarvstransplantation, stamcelletransplantation og kunstig hjertepumpe Stamcelletransplantation - personer, der har fået stamcelletransplantation, får to nye doser to til tre måneder efter transplantationen Hæmodialyse eller peritonealdialyse

Også personer, der har modtaget behandling med følgende lægemidler, får tilbud om revaccination:

Rituximab Ocrelizumab Alemtuzumab ATG Ciclosporin Tacrolimus Mycophenolat Immunglobulin substitution Sphingosin-1-phosphat receptor inhibitor

Det tredje vaccinestik kan gives minimum en måned efter andet stik og maksimalt ni måneder efter det andet stik.

Størrelsen på dosen vil være den samme som i det allerede eksisterende vaccinationsprogram, skriver styrelsen i pressemeddelelsen.

Inden for de næste en til to uger bliver de pågældende personer inviteret til revaccination.

Danskerne kan vente sig en kanonvækst i år på 3,8 procent. Det er den største vækst siden 2006 – lige før finanskrisen.

Dermed er Danmark i fuld fart på vej ud af coronakrisen, og til næste år ventes en pæn vækst på 2,8 procent.

Det viser regeringens nye økonomiske redegørelse, som TV 2 BUISNESS er i besiddelse af.

Danskerne har hungret efter at komme ud og bruge penge igen

Ole Krohn, TV 2s erhvervskommentator "Selvtillid til at bruge penge"

Og de gode tider lover også positive toner for arbejdsmarkedet. Regeringen regner med, at vi næste år passerer mere end tre millioner mennesker i arbejde.

Samtidig kommer der overskud på de offentlige finanser, fortæller TV 2s erhvervskommentator Ole Krohn.

- Der er tale om en ganske voldsom vækst fra et lavt udgangspunkt. Coronakrisen gnavede et stort hul i samfundsøkonomien. Men med genåbningen af samfundet og en stærk vækst i det private forbrug - især i eksporten - går dansk økonomi nu mærkbart frem, siger han.

- Eksporten har klaret udfordringerne med forsyningskæderne i den internationale handel rigtig fint. Og de danske virksomheder tjener gode penge i de her år.

Forbrugerne har samtidig en rekordhøj opsparing, og det giver selvtillid til at gå ud at bruge penge, tilføjer Ole Krohn.

- Danskerne har hungret efter at komme ud og bruge penge igen. Heldigvis ser vi at oplevelsesøkonomien er i et pænt comeback, siger han.

Nationalbanken vil fortsat være kritiske

Ole Krohn, TV 2s erhvervskommentator Færre offentligt ansatte

Regeringens nye økonomiske redegørelse viser også, at antallet af offentligt ansatte vil falde med 3.000 til næste år.

- Faldet skyldes formentlig, at coronaindsatsen, når det gælder tests, langsomt skrues ned. Dermed er der brug for færre hænder på vaccinationscentrene, efterhånden som vi nærmer os fuld vaccination herhjemme, vurderer Ole Krohn.

Når det gælder boligpriserne, har regeringen været under hårdt pres fra Nationalbanken for at gribe ind, fordi priserne stiger voldsomt i år.

Regeringen regner da også med et hop på hele 13,1 procent på enfamiliehuse i sin redegørelse.

Til gengæld venter regeringen, at stigningen vil flade ud, så priserne kun stiger 3,8 procent næste år i takt med, at samfundet normaliseres efter coronakrisen.

- Regeringen vil bruge disse tal til at afvise indgreb på boligmarkedet. Men Nationalbanken vil fortsat være kritiske. Den fortsatte stigning på boligmarkedet i 2022 er til den høje side, siger Ole Krohn.

Danmark er det mindst forgældede land i Europa

Ole Krohn, TV 2s erhvervskommentator

Samlet set er det en meget stærk økonomisk redegørelse. Det giver medvind til regeringen, men efterlader den også med et problem:

- Finansminister Nicolai Wammen har tilkendegivet, at der skal trædes på bremsen. Men det bliver alt andet lige sværere, når Danmark er det mindst forgældede land i Europa, og de offentlige finanser allerede udviser et lille overskud til næste år, siger Ole Krohn.

To personer i Japan er døde efter at have modtaget covid-19-vaccinen Moderna.

De to mænd på henholdsvis 30 og 38 år døde i starten af august. De fik begge feber dagen efter deres anden dosis af vaccinen og døde to dage senere.

I en fælles erklæring fortæller Takeda, den autoriserede distributør i Japan, og Moderna, at de blev underrettet om dødsfaldene 28. august.

- Dødsfaldene er tragiske, og tab af menneskeliv tager vi meget alvorligt. Vi vil gerne udtrykke vores dybtfølte kondolence til de pårørende, skriver de i erklæringen.

Samtidig understreger de, at årsagen for de to dødsfald stadig ikke er fundet.

- På nuværende tidspunkt har vi ingen beviser for, at dødsfaldene er forårsaget af Moderna covid-19-vaccinen. Det er derfor afgørende, at der foretages en formel undersøgelse for at fastlægge, om der er nogen forbindelse.

Suspenderet tre partier

Meddelelsen om de to dødsfald sker, efter at Takeda i samarbejde med det japanske sundhedsministerium torsdag offentliggjorde beslutningen om at suspendere brugen af tre partier af Moderna-vaccinen i Japan.

Suspenderingen sker efter rapporter fra vaccinationssteder om en fremmed substans fundet i vaccineglas.

Indberetningerne, der førte til suspenderingen, var isoleret til ét specifikt vaccineparti, men i alt tre partier, der var produceret i samme serie, er ud fra et forsigtighedsprincip omfattet af suspenderingen.

Ifølge fælleserklæringen har hverken Takeda eller Moderna indtil videre modtaget efterretninger, om at der var fremmede substanser i det vaccineparti, som de to mænd blev vaccineret med, inden de døde.

Undersøgelse af substansen

Søndag fandt to japanske regioner, Okinawa og Gunma, også en fremmed substans i deres vacciner, der ikke hørte til de partier, der torsdag blev suspenderet i hele Japan.

Mens Gunma har valgt at fortsætte med at bruge de partier af vaccinen, der ikke er påvirket, har Okinawa valgt helt at suspendere brugen af Moderna-vaccinen i regionen.

Det skriver nyhedsmediet AFP.

Takeda har anmodet Moderna og Modernas europæiske kontraktproducent om hurtigst muligt at foretage en undersøgelse for at fastslå arten af den fremmede substans, der er fundet i partierne.

- Vi er bekendte med uofficielle rapporter, der har givet en første indikation af typen af partikler i vaccineglassene. Disse rapporter er ufuldstændige, og det er vigtigt at tage udgangspunkt i en formel undersøgelse, før partiklernes præcise karakter fastslås, står der i fælleserklæringen.

- Moderna er i gang med at gennemføre undersøgelsen, og vaccineglassene er blevet sendt til analyse ved et kvalificeret laboratorium. De foreløbige resultater vil ligge klar i starten af næste uge.

Påvirker ikke Danmark

Ifølge Lægemiddelstyrelsen vil situationen med Moderna i Japan ikke påvirke Danmark, da vaccinerne i Danmark ikke har noget at gøre med dem, som Moderna har sendt til Japan.

Det skriver Hanne Lomholt Larsen, Enhedschef for Regulatorisk & Klinisk Evaluering hos Lægemiddelstyrelsen, på Twitter:

Hvor det tidligere var de ældre, der fyldte klart mest på landets coronaafsnit, er billedet nu vendt.

Nu er det faktisk lige godt halvdelen af de indlagte med coronavirus, der er under 40 år.

Andelen vokser, i takt med at den ældre del af befolkningen i højere grad er blevet vaccineret og med indtoget af den mere smitsomme Delta-variant.

22-årige Erman Kitir fra Karlslunde har på egen krop mærket, at selv en ung og veltrænet mand kan blive hårdt ramt af coronavirus. Hen over nytår var han i en måned indlagt på Sjællands Universitetshospital i Køge, heraf 14 dage på intensiv.

- Der er ikke nogen, der ved, hvordan sygdommen vil ramme dem. Ikke engang for min værste fjende vil jeg have, han skal gå igennem det samme, som jeg har været igennem, sagde Erman Kitir dengang til TV 2 LORRY.

Sommetider inden jeg skal sove, skyder nogle af oplevelserne ind foran mine øjne

Erman Kitir, tidl. coronapatient

I dag er han heldigvis igen helt på toppen og døjer ikke med nogen følgevirkninger efter sygdommen.

- Jeg har det godt. Jeg er kommet på benene igen, og det gjorde jeg meget hurtigt ved at presse mig selv. En uge efter jeg kom hjem fra hospitalet, kunne jeg droppe kørestolen, og to uger efter behøvede jeg ikke længere iltapparat, forklarer Erman Kitir, der ikke døjede med nogen former for forudgående sygdom.

Men selvom coronaen nu er et overstået kapitel, sætter forløbet fortsat sine spor mentalt.

- Sommetider inden jeg skal sove, skyder nogle af oplevelserne ind foran mine øjne. Det røde lys på stuen, hvor jeg lå som den eneste og var vågen og kunne kigge på de tre andre patienter ved siden af mig, der lå i koma.

Statsministeren med kraftig appel

Fordi andelen af unge indlagte med corona vokser, var det især dem, som statsminister Mette Frederiksen sendte en kraftig appel til på sit seneste coronapressemøde mandag.

- Jeg vil gerne sige meget direkte til jer, som ikke er blevet vaccineret: I løber lige nu en større risiko end på noget andet tidspunkt for at blive smittet med corona.

Blandt borgere over 50 år er andelen af færdigvaccinerede på 93,4 procent. I gruppen under 50 år og ned til 16 år er tallet 70,1 procent.

Erman Kitir er også blandt de unge, der endnu ikke har fået et stik. På trods af at vaccinerne er godkendt af sundhedsmyndighederne, er han bekymret for bivirkninger.

- Jeg har ikke selv lyst til at tage vaccinen lige nu. Det er, fordi jeg gerne vil vente og se, hvad der sker. For man hører jo alle mulige ting, og det påvirker mig.

I løber lige nu en større risiko end på noget andet tidspunkt for at blive smittet med corona

Mette Frederiksen (S), statsminister

Som tidligere smittet peger forskningen da også på, at Erman Kitir i forvejen vil være immun i mindst 12 måneder efter sit sygdomsforløb. Alligevel anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bliver vaccineret allerede en måned efter, man er blevet rask.

Når nu du har været igennem det forløb, burde du så ikke være den første, der stod klar til at tage imod en vaccine?

- Det ville uden tvivl være en god idé. Jeg kommer også til at tage den. Spørgsmålet er hvornår, siger Erman Kitir.

Selvom Erman Kitir udskyder sin vaccine lidt endnu, så er der ingen tvivl om, at hans oplevelse med coronavirus har fået ham til at være mere opmærksom på at begrænse smitterisikoen.

- Jeg passer på med at stå for tæt, og når jeg giver hånd, er det med knuckles (hvor man slår sine knyttede hænder mod hinanden, red.) Hvis der er håndsprit i nærheden, bruger jeg også det. Det tager kun to sekunder, og det hjælper, siger han.

Det er langtfra alle kvinder og par, der lykkes med at få et barn ad naturlig vej.

For gruppen af 25- til 45-årige er manglende fertilitet ligefrem en hyppigere lidelse end eksempelvis astma og diabetes, skriver Danske Regioner i et notat.

Det får stadig flere til at række ud efter hjælp til at styrke fertiliteten.

Og i 2019 var det ifølge Danske Regioner hvert tiende barn herhjemme, der kom til verden efter fertilitetsbehandling.

Senere tal er ikke gjort op endnu.

Der er flere årsager til udviklingen, siger formand for Dansk Fertilitetsselskab Janni Vikkelsø Jeppesen.

- Det er komplekst, men noget handler om, at vi får børn senere i livet. Og man ved, at fertiliteten falder i takt med, at kvinden bliver ældre.

Også andre faktorer kan spille ind. Eksempelvis kan rygning, alkohol, overvægt og kønssygdomme såsom klamydia påvirke frugtbarheden.

Mellem 18.000 og 20.000 inseminationer

Der foretages årligt mellem 18.000 og 20.000 inseminationer, som ofte er det første valg for behandling af ufrivillig barnløshed.

En anden type behandling er reagensglas-behandling.

Fra 2013 til 2019 er antallet af behandlinger, hvor kvinder får udtaget æg, som bliver befrugtet med mandens sæd i et reagensglas i et laboratorium, steget fra 15.000 til 22.000 om året i Danmark.

Det er en stigning på 47 procent.

Det er især kvinder over 40, der modtager den sidstnævnte behandling.

Selv om mange kan hjælpes med fertilitetsbehandling, er sandsynligheden for en succesfuld graviditet aldersbetinget.

Derfor bør der, ifølge formanden for Dansk Fertilitetsselskab, gøres noget, så flere får lyst til at få børn tidligere i livet:

- Selvfølgelig er det noget, vi som samfund skal kigge ind i og se på, om vi kan lave nogle ændringer.

- Eksempelvis om man kan gøre det mere attraktivt at gå på barsel under sin uddannelse - og på den måde komme hen over den hurdle med, at man både skal have uddannelse, job og bil, før man begynder at overveje at få sit første barn. Det vil gøre en forskel, siger hun.

Infertilitet er en sygdom

Når et par har forsøgt at blive gravid i mere end et år, uden at det er lykkedes, taler man om infertilitet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret infertilitet som en sygdom.

Herhjemme kan en kvinde kan få hjælp til behandling af barnløshed på offentlige fertilitetsklinikker frem til, hun fylder 41.