I de seneste uger er smitten med coronavirus steget på de danske plejehjem. Nu kræver Lungeforeningen, at alle ansatte på plejehjemmene i landet skal være vaccineret.

- Jeg synes, man bliver nødt til at tage det skridt, siger Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, der er en forening for patienter med lungesygdomme.

I forrige uge, uge 33, var der 18 nye smittede med coronavirus fordelt på 12 plejehjem. Det var en kraftig stigning i forhold til uge 32, hvor der var 12 nye smittede fordelt på syv plejehjem. I alt fem beboere på plejehjem er døde med covid-19 i uge 31, 32 og 33.

Et af de plejehjem, der igen er blevet ramt af mange smittetilfælde, er plejecentret Olivenhaven i Kolding.

Her er tre beboere og otte ansatte blevet smittet. Der er ansatte på plejehjemmet, der ikke er vaccineret, og tre af de ansatte, der er blevet smittet, havde kun fået første stik.

Den øverste chef i Kolding Kommune for de ansatte på plejehjemmene forstår godt Lungeforeningens Krav.

- Jeg tror også godt, jeg kunne blive bekymret, hvis jeg havde en forælder, som var ramt af svær lungesygdom, siger Annette Lund, Senior-, sundheds-, og fritidsdirektør i Kolding Kommune.

Men 98,7 procent af personalet på de danske plejehjem er vaccineret.

- Vi skal holde fast i, at der massevis af vaccinerede. Vi skal have andre tiltag for at holde smitten væk fra de her borgere, mere håndvask og bedre håndhygiejne, siger Torben Klitmøller Hollmann, formand for de plejehjems-ansattes fagforening FOA.

I Sundhedsministeriet understreger man, at det er frivilligt for alle, om man vil vaccineres - og der er ikke politisk opbakning til at ændre på det.

Per Larsen, sundhedsordfører hos de Konservative, mener det kan løses på de enkelte plejehjem.

- Jeg tror, at man på de plejehjem, hvor der er ansatte, som ikke er vaccinerede, sætter dem til at passe nogle andre, end dem der har svækket immunforsvar, siger Per Larsen.

Det skal være slut med hjemsendelser af hele skoleklasser og tests af børn, der ikke har symptomer på coronavirus. I stedet skal vi lade smitten løbe blandt de mindste og håndtere konsekvenserne hen af vejen.

Sådan lyder opfordringen fra Nils Strandberg, som er tidligere direktør for Statens Serum Institut.

- Restriktioner blandt børn tjener intet formål. Delta-varianten er så smittefarlig, at de fleste børn alligevel vil være smittet, inden vi når 2022, siger epidemieksperten til TV 2.

Børn skal kun testes, hvis de har klare symptomer. Og her mener jeg ikke snotnæse og en smule feber

Nils Strandberg peger på særligt to grunde til, at vi lige så godt kan lade smitten rase blandt børnene nu fremfor at forsinke den med restriktioner.

For det første er stort set alle udsatte danskere vaccineret, og dermed er der meget få tilbage, som risikerer et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet, forklarer han.

På nuværende tidspunkt er over 90 procent af befolkningen over 50 år vaccineret.

Derudover viser al forskning, at børn meget sjældent bliver alvorligt syge af coronavirus.

- Coronavirus er ikke værre end alle mulige andre almindelige børnesygdomme. Man sender heller ikke en masse børn hjem, fordi én får skoldkopper. Lad os nu stoppe det, siger Nils Strandberg.

Statens Serum Institut skriver, at 274 børn mellem 0 og 9 år har været indlagt med coronavirus siden pandemiens start. Det svarer til omkring 1 procent af dem, der er registreret smittet.

Sundhedsstyrelsen har allerede lempet retningslinjerne på landets skoler, således at færre elever skal sendes hjem, hvis der udbryder smitte.

Siden 6. august betragtes et barn kun som nær kontakt, hvis det har været under en meter fra en smittet person i 15 minutter eller mere.

Der er dog stadig en anbefaling, om at ikkevaccinerede børn bliver testet to gange om ugen for at holde øje med smitten.

Det er Nils Strandberg stor modstander af.

- Børn skal kun testes, hvis de har klare symptomer. Og her mener jeg ikke snotnæse og en smule feber. Det er så unødvendigt, siger han.

Det er dog ikke alle, som er enige i den udlægning.

Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, tror også, at børn under 12 år vil blive smittet før eller siden, men i modsætning til Nils Strandberg mener han, at den proces skal forhales.

Ifølge ham kan det nemlig få store konsekvenser, hvis alle restriktioner på skoler og i børneinstitutioner fjernes uden videre.

- Ifølge mine beregninger kommer vi op på omkring 20.000 coronarelaterede hospitalsindlæggelser samlet set i den kommende sæson, hvis vi fjerner alle smittebremser, især blandt børnene, siger han til Berlingske.

Epidemiologien understreger, at det er et pessimistisk bud, men ikke urealistisk.

På nuværende tidspunkt er der 126 indlagte med coronavirus, heraf 19 på intensiv.

Kina tilbageholder "afgørende oplysninger" om oprindelsen af covid-19.

Det siger USA's præsident, Joe Biden, i kølvandet på en amerikansk efterretningsrapport om virussen, der blev offentliggjort fredag.

Af rapporten fremgår det blandt andet, at de fleste efterretningskilder er enige om, at virussen ikke er et biologisk våben. Dog forbliver kilderne uenige om, hvorvidt det er sluppet ud fra et laboratorie.

USA mener imidlertid ikke, at de kinesiske myndigheder havde forudgående kendskab til virussen før det første udbrud af pandemien, som nu har krævet næsten 4,5 millioner liv på verdensplan.

- Der findes afgørende oplysninger om denne pandemis oprindelse i Kina, men fra begyndelsen har kinesiske regeringskilder arbejdet på at forhindre internationale efterforskere og medlemmer af det globale folkesundhedssamfund i at få adgang til dem, udtaler Joe Biden i en erklæring.

De amerikanske efterretningstjenester er delte i deres opfattelse af, hvor virussen stammer fra.

Fire af tjenesterne samt tænketanken National Intelligence Council mener, at smitte fra dyr er mest sandsynligt. En anden efterretningstjeneste mener, at virussen kan være lækket fra et laboratorie.

Analytikere fra tre andre tjenester når ikke frem til nogen klar konklusion.

Rapporten har fået Kinas ambassade i Washington D.C. til at anklage det amerikanske efterretningssamfund for "politisk manipulation".

- Rapporten fra det amerikanske efterretningssamfund viser, at USA er indstillet på at gå den forkerte vej med politisk manipulation, udtaler ambassaden i en erklæring.

- Rapporten fra efterretningssamfundet er baseret på en formodning om skyld fra Kinas side. Den gør Kina til syndebuk, tilføjes det.

Det kan tage op til to år, før sundhedsvæsenet har indhentet det tabte.

Sådan lød det onsdag i et notat fra Sundhedsstyrelsen, som opgør puklen af udskudte operationer under sygeplejerskernes strejke.

Men det estimat er fyldt med forbehold.

Der er ingen tvivl om, at vi vil få en langt hurtigere pukkelafvikling

Blandt andet forventes det, at arbejdet med at afvikle puklen først kan startes til nytår. Og samtidig har Sundhedsstyrelsen ikke medregnet, hvor meget de private hospitaler kan hjælpe til.

Men det er ikke så lidt.

Derfor vurderer blandt andre Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på SDU, at puklen vil kunne afvikles langt hurtigere.

- De vil kunne tage fra. Der er ingen tvivl om, at privathospitalerne kan bidrage til en langt hurtigere afvikling, siger han til TV 2.

På grund af retten til at blive udredt indenfor 30 dage overtager privathospitaler allerede en del patienter fra det offentlige sundhedsvæsen.

Mange privathospitaler tjener normalt størstedelen af deres penge på patienter, der selv betaler for deres behandling.

Men ifølge tal fra de danske regioner, som TV 2 har fået indsigt i, har det offentlige under strejken videresendt i alt 31.422 patienter til de private klinikker.

Det er 20 procent flere end normalt for perioden.

Tallet dækker både over patienter, som er tilbudt omvisitering på grund af strejken, og patienter, der er tilbudt omvisitering af andre årsager. Men det viser ikke et ukendt antal personer, der selv har fundet behandling på et privathospital uden henvisning fra det offentlige.

Og Claus Hovgaard, som er formand for privathospitalernes brancheorganisation Sundhed Danmark, forventer, at privathospitalerne vil fortsætte med at tage imod de ekstra patienter.

- Vi passer selvfølgelig vores kernekunder, og så hjælper vi til, så godt vi kan med offentlige patienter. Vi har noget fantastisk personale, som også er villige til at hjælpe lidt ekstra i nogle perioder, siger han.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen kan privathospitalerne gøre en stor forskel, når efterslæbet skal indhentes.

- Hvis der allerede er henvist godt 30.000 til privathospitalerne, skulle de i virkeligheden kunne tage en relativt stor del af puklen, fortæller han.

Derfor er det ifølge professoren heller ikke realistisk, at puklen først er afviklet om to år.

Og den vurdering er i Politiken blevet bakket op af flere andre sundhedsøkonomer.

I stedet vurderer Kjeld Møller Pedersen, at det vil tage tættere på det halve – altså kun ét år at indhente det tabte.

- Der er ingen tvivl om, at vi vil få en langt hurtigere pukkelafvikling end de tal, vi har hørt i forbindelse med Sundhedsstyrelsens udmelding forleden, siger han.

Der er dog grænser for, hvor meget de private klinikker kan tage fra.

Claus Hovgaard forventer nemlig ikke, at Sundhed Danmarks medlemmer kan overtage mange flere patienter, end de allerede har gjort under strejken.

- Vi vil meget gerne hjælpe, men alle har et kapacitetsproblem. Den begrænsende faktor er jo, hvor mange mennesker vi har ansat, og hvor meget de kan lave, siger Claus Hovgaard.

Derfor frygter han også, at privathospitalerne kan blive nødt til at opjustere ventetiden for patienterne.

Selvom lønnen ofte er højere for sundhedspersonale ansat i det private, har privathospitalerne ifølge formanden en stiltiende aftale med regionerne om ikke at gå på ”strandhugst” efter personale.

Men alligevel afviser han ikke, at privathospitalerne vil øge kapaciteten en smule.

- Det er klart, at det er et frit arbejdsmarked, og så vil vi ansætte i det omfang, vi kan finde folk, der er interesseret, siger Claus Hovgaard.

Ifølge Sundhedsstyrelsen var estimatet for, hvor længe de vil tage at afvikle puklen "ikke ligetil at lave". Det oplyser styrelsen fredag i et skriftligt svar til TV 2.

Den slags beregninger er nemlig påvirket af en lang række faktorer, lyder det i svaret.

- Brugen af privathospitaler vil kunne variere og afhænger blandt andet af aftaler mellem regioner og privathospitaler og kan derfor være vanskelig at medregne, skriver styrelsen.

Men alligevel undrer Kjeld Møller Pedersen sig over, at privathospitalerne ikke er taget med i Sundhedsstyrelsens beregninger.

Regionerne har nemlig længe ført opsyn med, hvor mange patienter der sendes videre til private hospitaler.

- Det er jo en viden, man har haft, så man kunne i det mindste have lavet et minimumsskøn. Det giver sig selv, at puklen kan klares hurtigere, hvis privathospitalerne går ind og tager en del af presset, siger han.

Sidste år var det hydroxyklorokin og andre ikke-godkendte stoffer, der blev omtalt som et muligt middel imod coronavirus.

Nu er der ny misinformation i omløb i USA. Det går på, at et middel til behandling af orme og parasitter i heste og køer kan helbrede eller forebygge coronavirus hos mennesker.

Det har fået den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, til at advare mod at tage midlet.

- Du er ikke en hest. Du er ikke en ko. Seriøst, alle sammen. Stop det, lød det i et tweet fra FDA i sidste uge.

Styrelsen erkender, at det - i lyset af de mange tusinder af dødsfald i USA - måske ikke er underligt, hvis nogle forbrugere overvejer alternative behandlinger.

- Der lader til at være en stigende interesse i et middel, der hedder ivermectin, til at behandle mennesker med covid-19. Ivermectin bruges ofte i USA til at behandle eller forebygge parasitter hos dyr, skriver FDA.

- FDA har fået adskillige meldinger om patienter, der har søgt lægehjælp og er blevet indlagt, efter at de har selvmedicineret med ivermectin, der er beregnet til heste, lyder det videre.

I Texas har en giftlinje, Texas Poison Center, indtil videre modtaget 260 opkald i år fra folk, der er blevet forgiftet af midlet. Det rapporterer Texas Public Radio.

De typiske symptomer er kvalme, opkast og mavesmerter, forklarer læge Shawn Varney fra giftlinjen.

- Men man kan også få yderligere problemer såsom ændringer i den mentale tilstand, koma og endda anfald. Der har også været meldinger om dødsfald, siger han til radiostationen.

Der er så vidt vides ikke sket dødsfald i Texas, tilføjer lægen.

- Men det er indrapporteret af producenten hos folk, der tager store doser.

I Arkansas efterforsker myndighederne en læge, der er mistænkt for at have udskrevet midlet "tusindvis" af gange på trods af, at FDA har advaret om at bruge det til behandling af corona hos mennesker. Det skriver CNN.

Coronasmitten er atter trængt ind på danske plejehjem.

Alene i sidste uge blev der registreret 18 nye tilfælde blandt færdigvaccinerede beboere. Det viser den ugentlige opgørelse fra Statens Serum Institut.

Smitten kan delvist spores tilbage til medarbejdere, der er hjemvendt fra rejser, skriver Berlingske i lørdagsavisen med henvisning til en nyligt opgjort risikovurdering fra myndighederne.

Der har været udbredt smitte blandt de ansatte på plejehjemmene, som for to uger siden stod for over en tredjedel af det samlede antal smittede i social- og sundhedsvæsenet.

136 plejehjemsansatte blev da testet positive.

Torben Klitmøller Hollmann er formand for social- og sundhedssektoren i FOA og repræsenterer medarbejdere på plejehjem. Han kalder tallene "bekymrende".

- Det her skal selvfølgelig tages alvorligt. Det viser, at vi fortsat skal være forsigtige, fordi der er en tendens til, at vi ikke er det, så snart vi bliver vaccineret, siger han til avisen.

- Smitten blandt medarbejderne betyder jo også, at de ikke kan passe deres arbejde, som jo også går ud over plejehjemsbeboerne.

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, mener, at man bør få analyseret årsagerne til smitten og se på, hvad der kan gøres for at mindske risikoen.

- Man må ikke sidde på hænderne og vente på, at det går så galt, som det gjorde i vinter, siger han til Berlingske.

Udviklingen skal ses i lyset af, at smitten blandt færdigvaccinerede plejehjemsbeboere er blevet fundet blandt 2763 testede personer.

Sammenlignet med ugen forinden blev der da fundet 12 smittetilfælde blandt færdigvaccinerede.

At færdigvaccinerede personer i det hele taget kan blive smittet, skyldes til dels, at vaccinerne ikke giver 100 procent immunitet over for coronavirus.

Det forklarer professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen til jp.dk.

Foruden smitten er der blevet registreret fem coronarelaterede dødsfald blandt plejehjemsbeboere i august.

Det falder mildt sagt ikke i god jord, at Folketinget fredag vedtog et lovindgreb, der ender sygeplejerskernes historisk lange strejke.

Luca Pristed, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, vil ikke finde sig i regeringens indgreb.

- Vi er rasende, og vi er på vej væk fra faget. Jeg gider ikke være sygeplejerske mere, når vi bliver behandlet med så manglende respekt fra regeringen, siger han til TV 2.

Sygeplejersken, der er aktiv i Dansk Sygeplejeråd og har været tydelig i løndebatten, mener, at det er kommet så langt ud, at det næste skridt er at nedlægge arbejdet.

- Det vil ikke holde mere end 24 timer, fordi det hele vil brænde sammen, og jeg ved godt, at man føler, at det vil gå ud over patienter. Hvis vi gjorde det her, ville der ikke gå mere end 24 timer, før vi var tilbage på arbejde med det, vi vil have.

Med lovindgrebet kan sygeplejerskerne se frem til en lønstigning på fem procent over tre år.

Desuden nedsættes en lønkomité, som skal kulegrave sygeplejerskernes løn og sammenligne den med andre brancher.

Jeg tror, jeg taler for mange sygeplejersker, når jeg siger, at vi ikke har tænkt os at arbejde hårdere og arbejde ekstra

Sygeplejerskerne nåede at strejke i mere end to måneder, inden regeringen trådte til.

Luca Pristed fremhæver, at sygeplejerskerne fik ”masser af klapsalver” under pandemien og nedlukningen af Danmark, men når de beder om mere i løn, så bliver der ikke klappet i hænderne fra regeringen.

Han mener, at den danske model ”har spillet fallit”.

- Vi kan se, at den ikke virker, når vi har et redskab, der er at strejke, og når vi så strejker, og det begynder at gøre ondt, så kommer der et lovindgreb, siger han.

Strejken har resulteret i, at 35.500 operationer er blevet udskudt landet over. Det oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Mange sygeplejerske skal nu afholde ferie efter strejken, og det betyder, at der er mindre personale til alle de operationer, der nu skal genoptages.

- Jeg tror, jeg taler for mange sygeplejersker, når jeg siger, at vi ikke har tænkt os at arbejde hårdere og arbejde ekstra. Tværtimod er vi blevet opfordret af vores fagforening til at nægte ekstravagter og overtid.

Formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen har til TV 2 kaldt regeringens indgreb for "en kold klud i ansigtet".

- Der er jo meget på spil i det her, og regeringen skulle hjælpe os med at finde løsninger på den her konflikt, og det har den ikke gjort, siger hun.

Johnson & Johnson-vaccinen bliver tilbudt mod betaling fra 1. september.

Fra starten af næste måned anvendes vaccinen ikke længere i tilvalgsordningen.

I stedet bliver den frigivet til brug i privat regi i Danmark. Blandt andet som et tilbud til søfolk og udenlandsdanskere.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Der bliver derfor etableret en ordning, som ligner den, der allerede eksisterer for rejsevacciner og andre vacciner uden for de offentlige vaccinationsprogrammer.

Alle personer i Danmark uanset nationalitet – herunder personer på gennemrejse eller meget kort ophold i Danmark – skal dermed fra september kunne købe en vaccination. Det skal ske efter lægelig ordination, oplyser Sundhedsministeriet.

Regeringens nye ordning gør det muligt for blandt andre besætningen på skibe, der ankommer til Danmark, at blive vaccineret.

Og det vækker stor glæde hos Danske Rederier, fortæller administrerende direktør Anne H. Steffensen:

- Vi er simpelthen så glade for, at vi har fået denne mulighed. For søfolk, der påmønstrer og afmønstrer i hele verden, er det afgørende, at de er vaccineret.

Ordningen får stor betydning for en del danske rederier, som har søfolk fra tredjelande på lønningslisten.

- Det betyder meget for os, fordi vi har mange søfolk fra tredjelande, der endnu ikke er blevet vaccineret.

- De kommer fra lande som Indien og Filippinerne, hvor de ikke har samme vaccinationsprogrammer som i Danmark, siger Anne H. Steffensen.

I praksis vil det være private virksomheder, som vil stå for vaccinationerne.

Anne H. Steffensen bekræfter, at det bliver rederierne, der betaler vaccineregningen og på den måde tager ansvar for deres ansatte.

De gældende indrejserestriktioner vil også gælde for personer, som rejser til Danmark med henblik på vaccination.