Sommeren er så småt ved at gå på hæld ifølge kalenderen, og temaet afslutninger vil sætte sit tydelige præg på overblikket denne fredag.

Med denne lille teaser - velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik.

En hverdag uden coronarestriktioner

Coronavirus og de afledte effekter af smitten har det seneste halvandet år gennemsyret det danske samfund.

Men om præcis to uger - fredag 10. september - vil samtlige coronarestriktioner ophøre.

- Epidemien er under kontrol, vi har rekordhøje vaccinationstal, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om baggrunden for at kaste de sidste coronaforbehold over bord.

Dermed bliver covid-19 ikke længere set som en samfundskritisk sygdom. Samtidig vil det være slut med en række særregler som eksempelvis forsamlingsforbud samt krav om coronapas og mundbind.

Selvom restriktionerne bortfalder, vil de danske sundhedsmyndigheder opretholde visse anbefalinger omkring coronavirus, så smitten kan holdes nede. Det gælder for eksempel anbefalingen om isolation for nære kontakter til smittede.

Sygeplejerskekonflikt slutter lørdag

En anden meget omtalt nyhedshistorie de seneste måneder står også over for sin afslutning.

Et flertal i Folketinget har nemlig besluttet, at landets sygeplejersker fra lørdag igen skal tilbage på arbejde. Med lovindgrebet er der sat punktum for konflikten, hvor sygeplejerskerne igennem ti uger har strejket for højere løn.

Sygeplejerskerne ender med en lønstigning på godt fem procent over de næste tre år, og der bliver samtidig nedsat en såkaldt lønstrukturkomité, der skal se på sygeplejerskernes lønniveau.

Lovindgrebet er ikke faldet i god jord blandt regeringens støttepartier, men regeringen har samlet flertal med hjælp fra Det Radikale Venstre og blå blok.

Sygeplejerskernes langvarige strejke har blandt andet medført en pukkel af udskudte operationer.

Der vil dog mangle sygeplejersker på hospitalsgangene en rum tid endnu, for mange af de sygeplejersker, der nu genoptager arbejdet, skal afvikle ferie.

Sidste danske evakueringsfly er landet

Fredag klokken 09.15 satte et dansk fly med omkring 55 evakuerede personer fra Afghanistan hjulene på landingsbanen i Københavns Lufthavn.

Flyets ankomst markerede samtidig afslutningen på den danske evakueringsindsats, som har stået på de seneste små to uger.

Ifølge Udenrigsministeriet er der stadig 41 personer på den såkaldte danskerliste, og disse mennesker befinder sig sandsynligvis stadig i Afghanistan.

Hvis flere danskere skal gøre sig forhåbning om at slippe ud af det krigshærgede land, vil det ske med hjælpe fra USA. Det mener Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Danmark har fløjet i alt 988 personer hjem fra Afghanistan under evakueringsoperationen. Den danske indsats har mødt kritik og skal derfor evalueres. Resultatet ventes om tre til fire måneder.

Biden lover hævn over Islamisk Stat

Torsdag oplevede USA det blodigste døgn i Afghanistan i mange år, da 13 amerikanske soldater mistede livet efter et selvmordsangreb ved lufthavnen i Kabul.

Yderligere 15 amerikanske soldater blev såret, og 90 civile afghanere døde som følge af de to eksplosioner.

På et pressemøde lovede USA's præsident, Joe Biden, at tage hævn efter tabet af de mange amerikanske liv.

Islamisk Stat Khorasan (IS-K) har taget ansvaret for angrebene, og Biden overvejer nu et muligt luftangreb mod gruppen.

- Til dem, der udførte angrebet, og til dem, der vil såre USA. Vi vil ikke tilgive, og vi vil ikke glemme. Vi vil jage jer og få jer til at betale, lød advarslen fra Joe Biden.

Lodtrækning til danske hold i Europa

Vi slutter dagens overblik i en helt anden boldgade - langt fra krig og kugler.

Fire danske Superligahold har formået at kvalificere sig til gruppespillet i Europa League og Conference League, og der venter flere interessante opgør.

De danske mestre fra Brøndby møder hård modstand i Europa Leagues gruppe A, hvor holdet fra Vestegnen møder Lyon, Rangers og Sparta Prag.

I samme turnering havnede FC Midtjylland i gruppe F, hvor Braga, Røde Stjerne og Ludogorets kom op af bowlen.

FC København og Randers FC spiller i Conference League, og du kan se deres modstandere i denne artikel.

Fra lørdag klokken 16 skal danskerne være ekstra forsigtige, hvis de rejser til Sverige, Tyskland, Østrig, Bulgarien, Lichtenstein og Slovenien.

Det fremgår af Udenrigsministeriets seneste opdatering af rejsevejledningerne, hvor de seks lande nu er gule.

Den tyske delstat Slesvig-Holsten er dog grøn i den nye rejsevejledning, og det betyder, at danskere, der rejser til delstaten, blot skal være opmærksomme.

- Det betyder, at rejsende, der har opholdt sig i grænselandet fortsat kan rejse ind i Danmark uden at skulle have foretaget en test efter indrejse, fremgår det af opdateringen.

Sydsverige og Västsverige er også stadig grønne.

Regeringen har meddelt, at covid-19 ikke længere skal anses for en samfundskritisk sygdom, og derfor ophæves Danmarks coronarestriktioner. Men Udenrigsministeriet understreger i opdateringen, at det ikke har indflydelse på rejserestriktionerne. De gælder stadig.

- Årsagen er, at epidemikontrollen fortsat vil tage højde for risikoen for import af smitte fra udlandet, skriver Udenrigsministeriet.

Også to regioner i Italien, Ligurien og Campania, er ændret til gult i de opdaterede rejsevejledninger. Det samme er fire regioner i Schweiz, Wallis, Appenzell Ausserrhoden, Appenzell Innerhoden og Uri.

I Østrig, som altså er ændret til gult, er tre regioner stadig grønne. Det drejer sig om Burgenland, Kärnten og Niederösterreich.

Flere norske regioner ændret til gul

Danske rejsende, som kan indrejse i Norge, skal være opmærksomme på, at følgende regioner ændres fra grøn til gul grundet øget smitte:

Møre og Romsdal, Oslo, Rogaland, Vestfold og Telemark, Vestland samt Viken.

Det betyder, at danske rejsende, som har opholdt sig i de pågældende regioner som udgangspunkt skal testes i forbindelse med indrejse i Danmark, oplyser Udenrigsministeriet.

Fra 10. september betegner de danske sundhedsmyndigheder ikke længere corona som en samfundskritisk sygdom.

Det betyder, at lovhjemmelen til at opretholde flere særregler i samfundet forsvinder. Særreglerne indbefatter eksempelvis forsamlingsforbud, krav om coronapas og krav om mundbind.

Epidemilovens særregler skal ikke være den nye normal i samfundet

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Men selvom der fra 10. september ikke længere vil være hjemmel til at opretholde disse regler, kan myndighederne stadig indføre restriktioner.

Det skyldes, at bestemte restriktioner alene kræver, at der er tale om enten en "alment farlig sygdom" eller en "smitsom sygdom", og fra 10. september vil covid-19 betegnes som en "alment farlig sygdom".

Disse restriktioner kræver, at der er tale om en alment farlig sygdom:

Indrejserestriktioner Styrelsen for Patientsikkerheds påbud om lukning af for eksempel skole ved høj smitte Smitteopsporing Spildevandsovervågning Besøgsrestriktioner Oplysningspligt Udveksling af oplysninger mellem myndigheder Bemyndigelsesbestemmelse til behandling af personoplysninger

Disse restriktioner kræver, at der er tale om en smitsom sygdom:

Spildevandsovervågning

Kilde: Sundhedsministeriet

Vil ikke tøve med at sætte ind igen

Beslutningen om at nedkategorisere coronavirus er truffet af regeringen, men med inddragelse af regeringens faglige referencegruppe, Epidemikommissionen og sundhedsmyndighederne, og årsagen er dels den store vaccinationstilslutning og dels den "stærke epidemikontrol".

- Det er den gode, danske epidemihåndtering, der gør det her muligt, og jeg vil sige tak til alle involverede for et gigantisk arbejde, skriver Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Ministeren udtaler i pressemeddelelsen, at regeringen ikke vil tøve med at gribe ind, hvis smitten løber løbsk fremover.

Han uddyber udmeldingen i en længere tråd på Twitter.

- Hvis der sker pludselige, alvorlige udviklinger, fremkommer nye varianter eller andet, der truer epidemikontrollen i Danmark, vil vi ikke tøve med at sætte ind igen. Men epidemilovens særregler skal ikke være den nye normal i samfundet, skriver han.

Det var et flertal i Folketinget, der blev enige om at betegne covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Men partierne i blå blok har længe presset på for at ændre kategoriseringen og dermed indskrænke regeringens beføjelser, og også regeringens støttepartier har sat spørgsmålstegn ved de nuværende regler.

Ingen grund til at kalde det en samfundskritisk sygdom

Derfor er det også den helt rigtige beslutning at nedkategorisere sygdommen, mener coronaordfører for Enhedslisten Peder Hvelplund.

- Vi bliver nødt til at anerkende, at det her er en sygdom, vi kommer til at have i samfundet, og derfor skal vi selvfølgelig ikke opretholde en epidemilov, som giver regeringen helt uhørt store bemyndigelser, som også har været nødvendigt for at kunne håndtere corona, siger Hvelplund.

Nogenlunde samme melding kommer fra Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre.

- Vi er altså i en situation nu, hvor man ikke kan sige, at covid-19 er kritisk i forhold til samfundsfunktioner – vores sundhedsvæsen er for eksempel ikke under pres. Så der er ikke nogen grund til at opretholde covid-19 som det, man kalder en samfundskritisk sygdom.

Indtil 10. september er der en række af restriktioner, som stadig gælder i det danske samfund:

Coronapas:

Man skal stadig vise coronapas på indendørs serveringssteder (herunder restauranter og barer) samt ved kulturarrangementer (herunder teatre og spillesteder) med 500 eller flere tilskuere og i indendørs bade- og legelande, spillehaller og kasinoer.

Ved udendørs arrangementer – for eksempel fodboldkampe – hvor tilskuere primært sidder ned, gælder kravet først ved 2000 eller flere tilskuere.

I fitnesscentre er der også stadig krav om coronapas, men det vil kun blive tjekket ved stikprøvekontrol.

Man skal fortsat vise coronapas ved frisøren og andre liberale erhverv.

De fleste steder ophæves kravet om coronapas 1. september – dog ikke for natklubber, udendørs arrangementer med over 2000 tilskuere samt indendørs arrangementer med stående publikum (for eksempel koncerter).

Forsamlingsloft:

Man må ikke forsamles mere end 500 personer – hverken indendørs eller udendørs. Forsamlingsloftet gælder dog ikke i private boliger.

Åbningstider:

Barer må ikke holde åbent efter klokken 02.00, ligesom butikker heller ikke må sælge alkohol derefter. Det gælder til 1. september, hvor også natklubber og diskoteker kan åbne.

Opfordring til test:

Der gælder stadig en generel opfordring til test på arbejdspladser – dog ikke for færdigvaccinerede og tidligere smittede.

De ældste elever i grundskolen samt på efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der ikke er vaccineret eller tidligere smittet, opfordres kraftigt til at tage to ugentlige test.

Mundbind i lufthavne:

Danmark har ikke længere krav om mundbind i offentlig transport, men det gælder fortsat i lufthavn og fly, da man her følger internationale regler.

Kilde: Coronasmitte.dk, Justitsministeriet.