Tirsdag har Sundhedsstyrelsen som noget nyt anbefalet, at børn i alderen to til seks år bliver vaccineret mod influenza.

Ifølge styrelsen selv er mange forældre skeptiske over for at lade deres børn vaccinere mod sygdommen.

Og meldingen giver da også anledning til en række spørgsmål: Hvorfor lige nu? Hvorfor lige de to- til seksårige? Og hvordan hænger det sammen med corona?

TV 2 er dykket ned i Sundhedsstyrelsens materiale for at blive klogere på de spørgsmål og mange andre om det nye vaccinationstilbud.

Kontakttallet for coronavirus er i denne uge opgjort til 0,9, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter. Det er det samme som i sidste uge.

- Kontakttallet er beregnet til 0,9, så epidemien ser fortsat ud til at være faldende. Primært takket være vaccinerne, skriver han.

Magnus Heunicke skriver desuden på Twitter, at Danmark er rykket nærmere Sundhedsstyrelsens målsætning om, at 90 procent af alle borgere over 12 år skal have påbegyndt vaccination inden 1. oktober.

Status er tirsdag, at 86,13 procent har fået første stik. Omkring 194.000 mangler at blive vaccineret for at nå målet.

Epidemien er aftagende

Kontakttallet - der tidligere gik under betegnelsen smittetrykket - er en beregning af, hvor smitsom virusset er.

Når tallet er på 0,9, vurderes det, at 10 smittede i gennemsnit smitter 9 andre. Dermed er epidemien altså aftagende.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden.

Tallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronapandemien udvikler sig i samfundet. Det siger ikke noget om, hvor mange smittetilfælde der er ude i samfundet.

Da eleverne på en række uddannelsessteder mandag mødte ind på skolen, var der ikke kun undervisning på programmet.

Eleverne fik nemlig også mulighed for frivilligt at få en coronavaccine.

TV 2 Lorry har besøgt tre af de uddannelsesinstitutioner i Region Hovedstaden, hvor der i dag var lavet pop-up-vaccinationssteder.

På Herlev Gymnasium og HF gjorde knap 10 af skolens 500 elever mandag brug af muligheden for spontant at få et stik i armen, fortæller Henrik Lomstein, der er pædagogisk leder.

Selvom det tal ifølge Henrik Lomstein godt kunne have været højere, er han tilfreds med resultatet.

- Det, tænker jeg, er okay. Vi havde jo frygtet, der ikke kom nogen. Og jeg havde ikke regnet med, at det ville være halvtreds procent af dem, der ikke er vaccineret, der ville komme, siger han til TV 2 Lorry.

På Nærum Gymnasium var der et kvarter før lukketid blot vaccineret en håndfuld, mens to var blevet vaccineret på Next Sydkystens Gymnasium i Ishøj.

Og så synes jeg, at det er sygt, man kan lave en vaccine på så kort tid i forhold til andre vacciner

KAleyna Øzdemir, 3.g, Next Sydkystens Gymnasium i Ishøj

Ifølge gymnasiet i Ishøj er cirka en tredjedel af eleverne ikke vaccineret. Aleyna Øzdemir i 3.g er en af dem.

- Der er mange, der er blevet svimmel, og det er selvfølgelig meget normalt, når man bliver vaccineret, men stadigvæk, det har bare skræmt mig, siger hun og uddyber:

- Og så synes jeg, at det er sygt, man kan lave en vaccine på så kort tid i forhold til andre vacciner.

Anderledes har 3.g'eren Okan Kanturowski det, som er færdigvaccineret.

- Jeg er blevet vaccineret, fordi jeg synes, det giver en god beskyttelse både for mig og mine medmennesker. Både ældre og yngre. Det er meget ny virus, så det giver en god fordel og gør, at vi står stærkere som samfund, så vi undgår de her nedlukninger, vi har været igennem, siger han til TV 2 Lorry.

Færre unge er vaccineret

Det er især de unge, der halter bagefter, når det handler om at få det lille stik i armen, der skal sikre mod coronavirus.

Mens ni ud af ti over 40 år er i gang eller færdige med deres vaccinationsforløb, ser det anderledes ud blandt de 20 til 34-årige.

Her er syv ud af ti i gang eller færdige med deres vaccinationsforløb, lyder det i den nyeste statusrapport fra Sundhedsstyrelsen.

- Der er rigtig mange blandt de unge, der ikke har fået bestilt tid til at blive vaccineret, og derfor har vi valgt at sige, at nu kommer vi ud til de unge, så vi kan få flest muligt vaccineret, fortæller Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Lars Gaardhøj (S), til TV 2 Lorry.

Han ærgrer sig over, at der ikke var flere, der benyttede sig af pop-up vaccinationsstedet i Ishøj. Kommunen ligger nemlig i den høje ende, når det gælder smitte, og i den lave ende, når det gælder vaccinetilslutning.

- Jeg ville da gerne have haft, at der var nogle flere, når nu vi laver sådan et setup. Men omvendt må man også sige, at hvert et stik tæller, og det var så to, det blev til i Ishøj i denne her omgang, siger regionsrådsformanden.

Jeg vil holde fast i, at vi har fået fat i nogle af dem, som ellers ikke var kommet

Helene Bliddal Døssing, konstitueret vicedirektør hos Hovedstadens Akutberedskab

Cirka 250 ungdoms- og videregående uddannelser i regionen har fået tilbud om pop-up vaccination, og kigger man samlet på det, er Lars Gaardhøj fortrøstningsfuld.

- Jeg hører fra andre uddannelsesinstitutioner, at det går noget bedre. Så jeg tror, at det samlede billede, det er nok, at vi får mange unge med, siger han.

Bedre end ingenting

De samlede tal for, hvor mange unge, der indtil videre har taget mod det nye vaccinationstilbud på uddannelsesstederne, findes endnu ikke, da programmet først lige er skudt i gang.

Men ifølge Hovedstadens Akutberedskab er antallet af vaccinerede på de tre nævnte gymnasier i den lave ende.

- Jeg ville da gerne have, at det var flere. Men jeg er glad for, at der kom 10 (I Herlev, red.). Og jeg vil holde fast i, at vi har fået fat i nogle af dem, som ellers ikke var kommet, siger Helene Bliddal Døssing, der er konstitueret vicedirektør hos Hovedstadens Akutberedskab.

På andre uddannelsesinstitutioner har fremmødet til pop-up-vaccinen da også været større.

På Ørestad Gymnasium har 27 elever fået et stik i armen.

Jeg har tidligere været lidt bekymret. Man har jo hørt lidt af hvert.

Nadin Omar Bahlou, elev, Herlev Gymnasium og HF Bange for symptomer

En af de knap 10 elever fra Herlev Gymnasium og HF, der mandag tog imod tilbuddet om vaccine, er 17-årige Nadin Omar Bahlou.

Frygten for bivirkninger har tidligere holdt hende fra at blive vaccineret. Men på det midlertidige vaccinationssted fik hun mulighed for at tale med det sundhedsfaglige personale. Og det gjorde, at hun endte med at takke ja til vaccinen.

- Jeg har tidligere været lidt bekymret. Man har jo hørt lidt af hvert. Men jeg havde nogle spørgsmål, som jeg fik svar på, og det gjorde, at jeg tænkte, at det faktisk ikke er så farligt, som folk går rundt og tror, siger Nadin Omar Bahlou til TV 2 Lorry.

Informationen, som vaccinationsstederne tilbyder, er også helt central, mener Henrik Lomstein. Derfor er det ifølge ham heller ikke kun antallet af vaccinerede elever, der er væsentligt.

- Det handler også rigtig meget om at få informeret. Oplysningsdelen af det er også vigtig, siger pædagogisk leder Henrik Lomstein.

Det samme mener Helene Bliddal Døssing.

- Vi gør en dyd ud af, at vi ikke skal presse nogen til at få vaccinen, men vi skal stille viden til rådighed, for at man træffer det valg. Det man skal, det er jo også at oplyse, siger hun.

Det er de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet, der har besluttet, at der skal gøres en ekstra indsats for at tilbyde de unge i alderen 15 til 30 år en vaccination.

Tilbuddet kører over de næste to uger.

Direktøren for hotelkæden Scandic, Søren Faerber, kalder det den perfekte storm.

Først blev hans hoteller lukket ned som følge af coronakrisen. Så blev virksomheden nødt til at låne penge, fordi der ikke kom nogen gæster. Og nu, hvor krisens økonomiske overvægt skal arbejdes væk, er det ikke til at finde nok medarbejdere.

- Det er helt absurd. Det betyder, at vi siger nej til omsætning, fordi vi ikke har nok rene værelser til gæsterne eller personale til restauranten, siger Søren Faerber til TV 2. Han anslår, at hotelkæden i øjeblikket har op mod 65 ledige stillinger, som man kæmper med at få besat.

Rekordstor mangel

Den frustrerede hoteldirektør er ikke alene.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der i hele servicebranchen er rekordstor mangel på arbejdskraft.

Vi har det sorte bælte i integration

Søren Faerber, direktør Scandic Hotels

Blandt hoteller er det otte ud af ti, der lige nu kæmper med at skaffe nok medarbejdere. For en måned siden var det kun halvt så mange, og inden coronakrisen var det kun omkring hvert tiende hotel, der havde det problem.

Også på mange af landets restauranter giver manglen på medarbejdere udfordringer, viser tallene fra Danmarks Statistik.

Ifølge Brian Mikkelsen, der er direktør for brancheorganisationen Dansk Erhverv, er problemet dog ikke isoleret til nogle enkelte brancher:

- Vi er hver eneste dag i kontakt med virksomheder, der råber og skriger på arbejdskraft. Det er alt lige fra rengøring af hotellerne til teknikere ude hos ingeniørvirksomhederne og grønne virksomheder, hvor man mangler ingeniører, siger Brian Mikkelsen.

Flaskehalse

I den halvårlige statusrapport over dansk økonomi, ’Økonomisk Redegørelse’, som Finansministeriet offentliggjorde mandag, bliver manglen på arbejdskraft nævnt som et potentielt problem.

Selvom beskæftigelsen allerede er rekordhøj, vil den nemlig vokse yderligere, forudser ministeriet i sine beregninger. Det har allerede skabt såkaldte flaskehalse på arbejdsmarkedet, ligesom der ”rapporteres om betydelig mangel på arbejdskraft på tværs af brancherne”, står der i rapporten.

- Den markante stigning i antallet af ledige stillinger samtidig med beskæftigelsesfremgangen og den hurtigt faldende ledighed vidner om, at mange virksomheder søger arbejdskraft på samme tid. Det kan betyde, at der opleves flere forgæves rekrutteringer, fordi konkurrencen om arbejdskraften stiger, skriver ministeriet.

"Fuldstændig oplagt" at matche flygtninge med åbne job

Men måske kan løsningen – eller i hvert fald en del af den - vise sig at komme fra en overraskende kant.

I sidste uge skrev Berlingske således, at 465 evakuerede afghanere var blevet indkvarteret på de to flygtningecentre Center Sandholm og Center Thyregod, og på bagkant af Talibans magtovertagelse i Afghanistan, kan der være udsigt til flere flygtninge.

- Lad os få både mor og far i arbejde. (…) De skal ikke sidde på et asylcenter og stirre ind i væggen på statens regning i to år, lød det i et skriftligt svar fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) til avisen.

Vi mangler arbejdskraft, og de kan være med til at fylde noget af hullet ud

Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, om afghanske flygtninge

Over for TV 2 kalder Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent i brancheorganisationen Horesta, det for ”fuldstændig oplagt” at matche afghanske flygtninge med ledige job i hotel- og restaurationsbranchen.

- Det kan være som køkkenmedhjælper, kok, tjener eller rengøringsmedarbejder. Som branche har vi mange med ikke-vestlig baggrund, og folk er gode til at tage imod dem, siger Kristian Nørgaard.

Også Søren Faerber fra Scandic Hotels mener, at afghanske flygtninge kan blive en hjælp på et tidspunkt, hvor arbejdsmarkedet er rekordvarmt.

- Tilbage i 2020 havde vi 116 nationaliteter ansat. Over halvdelen af verdens nationaliteter var repræsenteret i Scandic Danmark. Vi har det sorte bælte i integration, så de er meget velkomne. Vi har både faglært og ufaglært arbejde, og en meget bred skare af medarbejdere. Vores døre er åbne, siger Søren Faerber til TV 2.

I Dansk Erhverv mener man også, at flygtninge kan være en del af svaret på et arbejdsmarked, hvor der er mangel på hænder, hoveder og ansatte.

- Det er ikke bare plug and play, men for manges vedkommende kommer man med en god uddannelse, og man kan sagtens tale engelsk. Så kan man godt tage et job i næsten alle danske virksomheder. Vi mangler arbejdskraft, og de kan være med til at fylde noget af hullet ud, siger Brian Mikkelsen om afghanske flygtninge.

Han understreger dog samtidig, at afghanske flygtninge ikke er hele svaret på den manglende arbejdskraft, mange danske virksomheder oplever i øjeblikket. Dertil er der ganske enkelt for stor mangel på medarbejdere, mener Brian Mikkelsen.

Direktøren kan ikke vente på "reserven"

I sin økonomiske redegørelse vurderer Finansministeriet, at en egentlig overophedning af den danske økonomi ikke er på vej – men risikoen for at det sker, er omvendt steget, viser ministeriets beregninger.

En overophedning er, så at sige, når økonomien kommer til at køre for stærkt.

Det sås blandt andet i tiden op til finanskrisen i 00’erne, og konsekvensen kan være, at virksomheder er nødt til at sige nej til ordrer eller hæve medarbejdernes lønninger til et niveau, hvor det skader Danmarks konkurrenceevnen fordi priserne følger med op.

På nuværende tidspunkt vurderer Finansministeriet dog, at manglen på arbejdskraft er midlertidig, og at flere udenlandske medarbejdere vil afhjælpe noget af problemet, ligesom en ”arbejdskraftreserve” vil blive frigivet, når færre skal testes for corona, fordi de er blevet vaccineret.

Så længe kan Søren Faerber og Scandic Hotels dog ikke vente:

- Det er nu og her, det sker. Vi siger nej til forretning lige nu, og det har vi ikke råd til. Hele industrien har gældsat sig for at klare covid-19. Der er ingen, der ikke har gæld eller udskudt moms eller andet, som skal betales. Så vi skal have hjælp, og vi skal have hjælp nu.

Vi skal advare mod voldsomme billeder i artiklen. Billederne er derfor placeret nederst i artiklen.

Mandag middag var 76-årige Alice Aaberg en tur på Risbjerg Kirkegård i Hvidovre for at besøge gravstedet for sin nyligt afdøde mand.

Derfor var hun allerede i nedtrykt tilstand, da hun bevægede sig mod udgangen af kirkegården.

Hun nåede godt at registrere, at der kom en dame med en hund i snor gående mod hende.

De kommer gående på græsset, mens Alice gik på stien. Alligevel besluttede hun at trække et skridt til siden og væk fra dem.

Men da de kom tættere på hinanden, gik det helt galt.

- Da hun er på siden af mig, kan hun ikke holde hunden, og så løber den over og bider mig hårdt, fortæller Alice Aaberg til TV 2 Lorry.

Hundeejer flygtede

Rottweileren fik fat i Alices overarm, som den bed sig fast i i cirka fire sekunder, før den gav slip, fortæller Alice.

Hun forsøgte at få navnet på hundens ejer.

- Hun sagde undskyld bagefter, men jeg sagde til hende, at det ikke var okay. Da jeg så bad om hendes navn, så løb hun sin vej, siger Alice Aaberg.

Hele episoden har sat sig i 76-årige Alice Aaberg.

Det samme gælder hendes barnebarn Marco Antonsen. Han lagde senere samme mandag et opslag op i en lokal Facebookgruppe for borgere Hvidovre. I opslaget fortalte han, hvad der var hændt hans mormor.

Der er også mange, der har henvendt sig med historier om, hvem den ellers har angrebet

Marco Antonsen

Marco Antonsens Facebook-opslag har efterfølgened mange borgere til tasterne, og flere har kontaktet ham.

- Jeg har fået mange henvendelser om, hvem det kan være, og der er også mange, der har henvendt sig med historier om, hvem den ellers har angrebet, fortæller Marco Antonsen til TV 2 Lorry.

Kaos

Alice Aaberg fortæller, at det hele gik meget stærkt, og at hun var helt lammet i armen umiddelbart efter biddet.

- Det var kaotisk. Det var chokerende, og jeg begyndte at græde. Det gjorde ondt, og der var kaos i mit hoved, siger hun og fortæller, at hun efterfølgende ringede til sin datter, der ikke bor langt derfra.

Alice Aabergs datter Janni arbejde heldigvis hjemme, så det tog hende ikke langt tid at nå hen til sin mor.

Sammen gik de ind på kirkekontoret for at få et overblik over omfanget af hundens bid.

- De ved godt, hvem hun er. De kendte ikke hendes navn, men de har set hende, fordi hun ofte går tur der, fortæller Janni Aaberg til TV 2 Lorry.

"Et ordentligt bid"

Mor og datter tog efterfølgende til Hvidovre Hospital, hvor lægerne kunnne konstatere, at der var tale om "et ordentligt bid".

Hvis jeg mødte den (hunden, red.) igen, vil jeg løbe skrige væk.

Alice Aaberg

Nu har Alice Aaberg politianmeldt episoden, og hun håber, at hun kan være medvirkende til, at den aggressive rottweiler ikke bider andre igen.

- Det er dem, der har hunden, der har skyld i det her. Hvis jeg mødte den (hunden, red.) igen, vil jeg løbe skrigende væk, siger hun.

Vi skal advare om voldsomme billeder nedenfor.

Som noget nyt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at alle børn på to til seks år bliver vaccineret mod influenza. Det skriver Politiken.

Årsagen er ifølge styrelsen, at hvis alle de cirka 300.000 børn i aldersgruppen vaccineres, så vil omkring halvdelen af alle influenzatilfælde i Danmark kunne undgås. Samtidigt vil det have en effekt i forhold til at beskytte resten af familien.

Det er desuden en udfordring, at de seneste to sæsoner med coronarestriktioner har gjort, at vi nærmest ikke har haft influenza.

- Vi må nok forvente – det er i hvert fald det, vi frygter – at vi får en hårdere omgang influenza til vinter end normalt og med mange smittede. Og så med coronaepidemi oveni, hvor vi slet ikke ved, hvad der sker, hvis man smittes med begge sygdomme, siger Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen, til avisen.

Influenzasmitte koster liv

En af grundene til den nye anbefaling er blandt andet, at det særligt er børn, der spreder influenza.

Her gælder det ikke bare, at de bliver oftere smittet og oftere udskiller større mængder virus, men også at de har sværere end voksne ved at overholde retningslinjer, der skal forebygge smittespredning.

Sundhedsstyrelsen anerkender, at børn – som med coronavirus – sjældent bliver alvorligt syge af influenzavirus, men de understreger, at sygdommen altså er mere alvorlig, end mange tænker over.

Således mistede omkring 1600 danskere ifølge Statens Serum Institut livet på grund af influenza i 2017-18-sæsonen, og næsten 7700 personer blev indlagt. Hovedparten var ældre borgere eller borgere, der enten var svækkede eller kronisk syge.

Influenzavaccine til børn gives som næsespray.

Mulig dobbelt-epidemi

Frygten for et efterår med både en coronavirus og en voldsom influenzasæson har fået regeringen til at købe halvanden million ekstra vaccinedoser i år. Det oplyste sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i sidste uge.

Og det giver ifølge Lars Østergaard, der er ledende overlæge på Aarhus Universitetshospital og professor i infektionsmedicin, god mening. For der er, som Sundhedsstyrelsen også siger, begrundet risiko for, at influenzaen vender tilbage med større kraft end normalt.

- Vi kommer ikke til at vaccinere os ud af Delta-varianten, og derfor giver det også mening at vaccinere mod så meget som muligt – også mod influenza, sagde han tidligere til TV 2.

Yderligere næsten en kvart million mennesker i Europa kan dø af covid-19 inden for de kommende tre måneder.

Den dystre prognose kommer fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der er bekymret over de stigende smittetal.

- I sidste uge var der en 11 procent stigning i antallet af dødsfald i regionen. En troværdig prognose peger mod 236.000 dødsfald i Europa inden 1. december, siger WHO's direktør i Europa, Hans Kluge.

Tal fra WHO viser, at 33 af de 53 lande, der hører ind under WHO Europa, har haft et incidenstal - antal smittede per 100.000 indbyggere - på mere end ti procent. Det er især på Balkan, i Kaukasus og Centralasien.

Dybt bekymrende

Det er primært Delta-varianten, folk bliver smittet med. Og det rammer især de mennesker, der ikke er vaccineret. Særligt i lande, hvor myndighederne har lempet eller helt fjernet restriktioner, der skal begrænse smitten.

Den seneste prognose fra WHO kommer samtidig med, at antallet af europæere, der lader sig vaccinere mod coronasmitte, er stagneret.

Det høje smittetal er "dybt bekymrende, særligt i lyset af den lave vaccineudbredelse blandt prioriterede befolkningsgrupper i visse lande", siger Hans Kluge.

Omkring halvdelen af Europas indbyggere er færdigvaccineret. Men der er stor forskel på de tal i de enkelte lande.

I nogle af de fattigere lande i Europa er det kun omkring seks procent af befolkningen, der er færdigvaccinerede.

Nogle lande har kun fået vaccineret hver tiende ansatte i sundhedsvæsnet, viser WHO's tal.

4,5 millioner døde med coronavirus

På verdensplan bliver der for tiden registreret omkring 10.000 coronadødsfald dagligt.

Det er et fald i forhold til januar, hvor der gennemsnitligt var 14.800 coronadødsfald hver dag - men en stigning i forhold til juli, hvor tallet i gennemsnit lå på 7800 daglige dødsfald blandt covid-patienter.

Til dato har sundhedsmyndigheder i Europa registreret 1,3 millioner coronarelaterede dødsfald.

På verdensplan er der registreret lidt over 4,5 millioner dødsfald blandt coronasmittede patienter, siden virusset først blev opdaget i december 2019. Det viser tal fra det amerikanske Johns Hopkins University.