Natten til onsdag kunne tusindvis af danseglade danskere vende tilbage til diskoteker og natklubber.

Efter halvandet års nedlukning kunne nattelivet nemlig igen slå dørene op, da kalenderen skiftede til 1. september.

Vi tryktester virkelig vores epidemikontrol

Allan Randrup Thomsen, professor i virologi ved Københavns Universitet

Men selvom Henrik Ullum, der er direktør for Statens Serum Institut, glæder sig over genåbningen, understreger han samtidig, at den kommer med en risiko.

Epidemien er nemlig langtfra ved at ebbe ud.

- Vi skal selvfølgelig ikke tro, at vi kan gå på vandet. Kigger man på nattelivet, kondenserer det alle muligheder for supersprederbegivenheder. Derfor skal vi gøre det her med omtanke, siger han til TV 2.

- Det er opskriften på alt, vi skulle undgå

Mens både skoleelever, studerende og gæster i nattelivet har lagt coronarestriktionerne bag sig, er de også de grupper, hvor færrest har takket ja vaccinen.

Eksempelvis er knap en fjerdel af de 20 til 29-årige endnu ikke vaccineret, viser tal fra Statens Serum Institut. Og det bekymrer Henrik Ullum.

Det er nemlig som oftest unge i 20'erne, som stimler sammen på de danske dansegulve. Og her udgør kombinationen af alkohol, dans og sang i lukkede rum en smitsom cocktail.

- Ser man billeder fra nattelivet, er det opskriften på noget af alt det, vi har skullet undgå det sidste halvandet år. Nemlig meget stor risiko for smitte, fortæller Henrik Ullum.

Derfor har direktøren for Statens Serum Institut også en klar anbefaling til danske unge:

- I skal vaccineres. Ved at vaccinere jer, beskytter I jer selv, for det er ikke rart at få corona. Og I beskytter mod at smitte andre, som kan blive svært syge.

- Vi tryktester virkelig vores epidemikontrol

Ifølge Allan Randrup Thomsen, som er professor i virologi ved Københavns Universitet, kommer den seneste tids genåbning til at sætte myndighedernes håndtering af coronavirussen på prøve.

- Vi er inde i en fase, hvor vi virkelig tryktester vores epidemikontrol. Men omvendt vil jeg sige, at vi er så godt et sted i epidemien, at det er den rigtige beslutning, siger han.

Genåbningen er blevet gjort mulig af, at mere end 70 procent af danskerne har fået begge stik med en coronavaccine.

Men blandt de unge er vaccinetilslutningen ifølge Allan Randrup Thomsen isoleret set for lav til for alvor at bremse smitten.

Derfor er det svært at sige, om Danmark vil kunne holde smitten lige så godt under kontrol i efteråret og vinteren, vurderer han.

- Vi skal afprøve, hvordan det kommer til at fungere. Men jeg havde hellere set, at der havde været flere vaccinerede i de aldersgrupper, der besøger natklubberne og diskotekerne, siger Allan Randrup Thomsen.

Forventer flere smittede den kommende tid

Det er dog svært at spå om, hvordan smitten kommer til at udvikle sig i de kommende kolde måneder. Men ifølge Allan Randrup Thomsen bliver vi klogere i løbet af de kommende uger.

- Vi må nok forvente af se en vis smittestigning i løbet af en måneds tid, selvom vi ligger pænt og stabilt i øjeblikket, vurderer han.

Samtidig understreger Henrik Ullum, at epidemien endnu ikke er fortid.

I stedet har den skiftet karakter, så virussen først og fremmest kommer til at trives blandt dem, som endnu ikke er vaccineret.

- Her er der betydeligt større risiko for at blive alvorligt syg. Så vi forventer, at det billede kommer til at fortsætte henover vinteren med mere smitte og dermed mere belastning af samfundet, siger han.

Det er veldokumenteret, at de kinesiske myndigheder i første omgang tøvede, da læger i Wuhan begyndte at advare om en ny smitsom virus.

Det gav anledning til massiv kritik både i og uden for Kina.

Men siden centralregeringen i Beijing for alvor gik ind i kampen mod coronavirus, har smitten stort set været under kontrol i verdens folkerigeste land. Lige indtil for nylig hvor en gruppe arbejdere i en lufthavn i millionbyen Nanjing blev smittet med Delta-varianten.

Smitteudbruddet er det største siden det oprindelige udbrud i Wuhan, og det spredte sig til 16 provinser på blot 2 uger. Det fik øjeblikkeligt myndighederne til at indføre massetest og lokale nedlukninger igen.

Millioner ramt af restriktioner

De hårde restriktioner berører millioner af mennesker til trods for, at det drejer sig om ganske få smittede i de enkelte byer og distrikter. I alt er der registreret godt 1200 smittede i det seneste udbrud i et land med 1,4 milliarder mennesker.

Men det er uacceptabelt for den kinesiske regering, der praktiserer nultolerance over for coronavirus. Kinas kommunistparti vil gøre alt for at undgå en gentagelse af situationen i Wuhan, hvor folk bogstaveligt talt faldt om på gaderne, fordi hospitalerne var overfyldte.

Kinas grænser har stort set været lukkede siden udbruddet i Wuhan, og der er intet, der tyder på, at de åbner foreløbigt.

Der har nemlig blandt andet været smitteudbrud i kinesiske byer, som grænser op til Myanmar og Rusland, og det seneste udbrud af Delta-varianten i Nanjing er også blevet sporet til rejsende fra Rusland.

Således satte den kinesiske stat i starten af august en stopper for udstedelsen af nye pas til kinesiske borgere, og det er blevet meget vanskeligt at rejse ind og ud af landet. Derfor risikerer Kina nu at opbygge en sårbar immunitetsboble, som ikke er modstandsdygtig over for omverdenen.

Kinesiske eksperter sår tvivl om strategien

Det har fået flere kinesiske eksperter til at lufte tanken om, at Kina ligesom andre lande er tvunget til at acceptere, at covid-19 er kommet for at blive.

Heriblandt Zhang Wenhong, som er en af Kinas mest kendte eksperter i infektionsmedicin og medlem af Kinas kommunistpartiet. Han har utallige gange forsvaret de hårde lokale nedlukninger og restriktioner, men har i den seneste tid indikeret, at prisen måske er ved at blive for høj – både økonomisk og socialt.

Det har ført til kritik på sociale medier, og Kinas tidligere sundhedsminister Gao Qiang har indirekte irettesat ham i en leder i People's Daily, der ofte fungerer som regeringens talerør.

Her advarer Gao Qiang mod kinesiske eksperter, som lader sig friste af den "åbne" tilgang til coronavirus, som man har i Storbritannien og USA, fordi det er alt for risikabelt sundhedsmæssigt.

Strøget af censuren

En anden kinesisk ekspert fik fjernet sit indlæg på sociale medier, fordi han vurderede, at kineserne kan vende tilbage til en mere normal hverdag, når flere er blevet vaccineret.

Hvorfor er det så kontroversielt i Kina?

For det første har kommunistpartiet monopol på den slags beslutninger, og for det andet er man måske blevet i tvivl om strategien og ikke mindst om de anvendte vacciner.

Lande som Seychellerne, Mongoliet og Bahrain har oplevet problemer med nye smitteudbrud til trods for, at størstedelen af deres befolkninger er vaccineret med kinesiske vacciner fra Sinopharm og Sinovac Biotech

Kina har per 12. august vaccineret cirka 55 procent af befolkningen med de kinesiske vacciner og ventes at nå op på 80 procent inden årsskiftet.

Hvis det viser sig ikke at være tilstrækkeligt til at opnå flokimmunitet, vil Kina formentligt fortsætte sin egen coronaboble længe endnu.

Kina er kendt for at have nogle af verdens skrappeste coronarestriktioner, og der er nultolerance over for nye smittetilfælde.

Det betyder, at landets grænser stort set har været lukkede siden pandemiens start, og at man kun bliver lukket ind, hvis man har et såkaldt anerkendelsesværdigt formål.

I mit tilfælde var det mit nye job som Asienkorrespondent med base i Shanghai.

Det er ikke overraskende mere besværligt at flytte om på den anden side af jorden midt i en pandemi, fordi alle gængse procedurer er sat ud af spil. Det er også naturligt, at man skal dokumentere sin sundhedsmæssige status, når man krydser landegrænser.

Men det virker ikke helt logisk, at man skal i tre ugers karantæne, når man er fuldt vaccineret og har leveret en frisk covid-19-test og antistoftest inden afrejse. Men sådan er reglerne i Kina, og senere forstod jeg hvorfor. Det vender jeg tilbage til.

En grøn QR-kode er et must

Udfordringerne startede allerede i Kastrup Lufthavn, da jeg i starten af august skule flyve til Kina. Her skulle alle passagerer uploade deres testresultater til den kinesiske ambassade i Danmark og derefter vente på, at de kinesiske myndigheder tryllede dem om til en grøn QR-kode. Uden den er der ingen adgang til Kina.

Det lykkedes min familie og mig at få de fire grønne koder, otte minutter inden SAS-skranken lukkede, hvilket resulterede i, at vores bagage ikke nåede at komme med. Men det vigtigste var, at vi kom med flyet og landede i Shanghai næste morgen.

Her startede vi dagen med at få målt vores temperatur af sundhedspersonale iført fuldt beskyttelsesudstyr. Derefter blev vi testet igen og blev bedt om at genere en ny QR-kode med vores personlige oplysninger i den populære kinesiske app WeChat.

Jeg indrømmer blankt, at jeg ikke læste det med småt, da jeg indså, at jeg ikke ville komme videre uden den QR-kode.

Coronasikker korridor

Vi mødte på intet tidspunkt kinesisk personale, som ikke lignede rumvæsener og blev flere gange sprøjtet til med desinfektionsmiddel i den særlige korridor, der var bygget til formålet. Min mand fik klorpletter på sine bukser, og jeg nåede lige at redde TV 2s udstyr fra at blive gennemblødt.

Det begyndte at gå op for os, at vi ville blive betragtet som smittede i de næste tre uger. Sidst på eftermiddagen blev vi ført ud af lufthavnen og hen til en bus, som kørte os til det hotel, hvor vi skulle tilbringe de næste to uger.

Døren til hotelværelset blev kun åbnet, når vi fik serveret mad tre gange om dagen eller fik målt vores temperatur to gange om dagen. Hver tredje dag blev vi testet.

Vinduet kunne kun åbnes ti centimeter, men jeg trøstede mig med, at det alligevel er alt for varmt og fugtigt på denne årstid.

Nærkontakt til en smittet

Efter en uges tid blev vi en dag ringet op fra receptionen og fik at vide, at vi har været i nærkontakt med en smittet. Det undrede os, fordi det havde været så svært at komme ombord på flyet til Kina. Hvordan var det overhovedet muligt?

Det viste sig, at vi havde siddet i nærheden af en smittet person ombord på SAS-flyet til Shanghai, som nu var blevet testet positiv for covid-19. Pludselig gav det hele lidt mere mening. I hvert fald når man som Kina har en strategi om nultolerance over for coronavirus.

Den sidste uge i hjemmekarantæne var bedre end frygtet, for det viste sig, at vi gerne måtte gå ud med mundbind, hvis vi holdt os fra store menneskemængder.

Vi blev endda betroet opgaven med at måle vores egen temperatur to gange om dagen. Hver aften skulle vi sende målingerne til den kontaktperson fra kommunistpartiets lokalkomité, som havde ansvar for at holde øje med os.

Med to friske test mere i hånden blev vi endelig sluppet fri i det kinesiske samfund efter tre ugers karantæne. Nu kan vi bevæges os frit omkring.

Så længe vi har en grøn QR-kode.

Denne morgen vågner en del af danskerne måske med den slags ømme ben og ondt i hovedet, der har været på pause i halvandet år.

For i nat genåbnede nattelivet, og med coronapas kunne danskerne igen indtage landets dansegulve, hænge i baren og afprøve, om smalltalk-evnerne endnu er intakte. Men listen over coronarestriktioner, der nu er fortid, fortsætter.

Sundhedsministeriet annoncerede nemlig i en pressemeddelelse tirsdag aften, at den automatiske nedlukningsmodel for sogne og kommuner udløber i dag, 1. september.

Anbefalinger til grundskoler og dagtilbud

De automatiske nedlukninger erstattes af lokale tiltag, fremgår det af Sundhedsministeriets meddelelse. Og derudover vil der være en række anbefalinger om at iværksætte smitteforebyggende tiltag i sogne og kommuner med høj smitte.

De er særligt rettet mod grundskoler og dagtilbud, hvor der forventes smittespredning i efteråret og vinteren, lyder det.

Sundhedsministeriet opfordrer også kommuner med høj smitte til at indgå aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed om at få data, der kan bruges til intensiveret smitteopsporing.

Regeringen er klar til at sætte ind igen

Sundhedsminister Magnus Heunicke udtaler, at den effektive epidemikontrol og store vaccinetilslutning er grundene til, at den automatiske nedlukningsmodel nu er en saga blot.

Men coronavirus findes stadig, og overvågningen på sogne-og kommuneniveau fortsætter derfor, siger han. Derfor bliver sundhedsmyndighederne ved med at stille vejledning og indsatser til rådighed for kommunerne.

- På den måde kan vi holde smitten nede og samfundet åbent. Skulle der komme nye udviklinger, der truer epidemikontrollen, er regeringen klar til igen at sætte ind med de tiltag, der skal til for at få smitten under kontrol, siger han.

Alle restriktioner fortid fra 10. september

Fra i dag er det heller ikke længere nødvendigt med coronapas på indendørs serveringssteder og ved kulturarrangementer som teatre og spillesteder med 500 eller flere tilskuere. Kravet ophører også i indendørs bade- og legelande, spillehaller, kasinoer, fitnesscentre, hos frisøren og i andre liberale erhverv.

Herudover afskaffes forsamlingsforbuddet på 500 personer indendørs og udendørs.

10. september bortfalder de sidste coronarestriktioner, da covid-19 vil ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

Tirsdag kom Sundhedsstyrelsen (SST) med en opsigtsvækkende melding: Forældre bør lade deres børn i alderen to til seks år vaccinere mod influenza.

Styrelsen frygter nemlig, at vi grundet de seneste års coronarestriktioner vil få en hårdere influenza-sæson, end vi har haft tidligere.

Derudover mener styrelsen, at en stor del af alle influenzatilfælde i Danmark vil kunne undgås, hvis de cirka 300.000 børn i aldersgruppen tager imod vaccinen.

- Ved at vaccinere de to- til seksårige forventer vi, at vi kan bremse influenzasmitten markant, siger Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Ifølge SST er mange forældre skeptiske over for at lade deres børn vaccinere mod sygdommen, men en Megafon-undersøgelse foretaget for TV 2 viser, at kun omkring 30 procent af de danske forældre vil takke nej til tilbuddet.

Blandt de personer, der har svaret, at de er positivt stemte over for at vaccinere deres børn, svarer 67 procent, at de vil gøre det, fordi fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne.

Samtidigt svarer hver anden, at de vil gøre det, fordi det beskytter andre i familien, fordi det vil gøre deres liv mindre besværligt, og fordi de ønsker at udvise samfundssind.

Omvendt svarer 63 procent af dem, der ikke ønsker at vaccinere deres to- til seksårige mod influenza, at det skyldes, at børn sjældent får alvorlige symptomer.

Omkring 50 procent afviser det, fordi de mener, at børn generelt får et bedre immunforsvar af at blive smittet frem for at blive vaccineret, og fordi de ikke mener, at fordelene overvejer ulemperne.

En gruppe, der udgør 16 procent, mener helt generelt, at man bør være varsom i forhold til at modtage vacciner.

Forældre er åbne overfor muligheden

Philipp Haselbach, der er far, siger til TV 2, at han grundet coronarestriktioner godt kan forestille sig, at vi ser ind i en influenza-sæson, der er hårdere end tidligere.

- Jeg vil nok læse noget mere om det, men generelt er jeg åben over for tanken om at vaccinere mit barn. Hvis vi bliver ramt hårdt til vinter, kan jeg godt se, at det er en fordel for alle, hvis børn bliver vaccineret, siger han.

Og Christina Kjeldsen, der er mor til en søn, er ligeledes klar til at vaccinere sit barn. For hende kommer det dog også an på det enkelte barns helbred.

- For mit eget vedkommende har jeg allerede tidligere vaccineret mit barn, fordi han blev meget syg af influenza. Og jeg har ikke nogen betænkeligheder overfor den almindelige influenzavaccine, som jeg også selv har fået flere gange. I forhold til min søn er konsekvenserne ved sygdommen større end vaccinen, siger Christina Kjeldsen.

En kvinde fra Frederiksberg så de tragiske billeder fra Afghanistan og ønskede at hjælpe. Derfor tog hun kontakt til Røde Kors. Her lød svaret, at de manglede børnecykler til Center Sandholm, der nu huser en del af de afghanere, som er blevet evakueret fra Kabul.

Efterfølgende har opbakningen til initiativet været så overvældende, at Røde Kors nu takker nej til flere donationer, om det så er tøj, legetøj, cykler eller andet.

Og på den lille lovestorm, velkommen til dagens overblik.

Tesfaye vil styrke Europas grænser

Da Ungarn i 2015 valgte at opføre et hegn, var det dybt kontroversielt, men siden er en række lande fulgt efter. Blandt andet har både Tyrkiet og Grækenland bygget kilometer lange mure med både pigtråd, soldater og overvågningskameraer.

Og nu åbner den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), også for, at mure er ”en del af løsningen”, og samtidigt kalder han kritikken af Ungarn for ”fejlagtig”.

- Vi må ikke ende i en situation i Europa, hvor det enten handler om at hjælpe mennesker på flugt eller at bevare europæiske velfærdsstater. Vi skal kunne begge ting, lyder det fra ministeren.

Influenzavaccine til børn

Tirsdag har Sundhedsstyrelsen som noget nyt anbefalet, at børn i alderen to til seks år bliver vaccineret mod influenza.

Styrelsen forventer dog, at mange forældre vil være skeptiske over for at lade deres børn vaccinere mod sygdommen.

Men hvorfor kommer dette tiltag nu? Hvorfor lige de to- til seksårige? Og hvilken sammenhæng har det med corona?

TV 2 er dykket ned i Sundhedsstyrelsen materiale, så du kan blive meget klogere på, hvad der er op og ned, og hvordan det hele foregår. Det kan du læse lige her.

Mødre og børn i Syrien

I maj besluttede regeringen at hjemtage op mod 19 børn og tre mødre fra syriske fangelejre til Danmark. Mens evakueringsfly på lidt over en uge hentede hundredvis af afghanske medarbejdere til Danmark, så venter de pågældende børn og mødre med dansk tilknytning fortsat.

Og ifølge Udenrigsministeriet så arbejder den taskforce, der blev nedsat til evakuering, stadig på at finde en løsning.

Enheden vurderede ellers i forbindelse med regeringens overvejelser om hjemtagelsen i foråret, at jo længere børnene og deres mødre opholder sig i lejrene, des større er risikoen for, at de bliver radikaliseret. Og dermed for, at de vil udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark.

Kritik af ny minister

Med sølvgråt hår, blod på fingeren og prydet af en pels toner kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) frem som vølve på et billede taget af designer og fotograf Jim Lyngvild.

Billedet er en del af en udstilling, og en vølve er i asatroen en kvindelig kultleder. Og særligt det sidste har vakt kritik.

Det lyder blandt andet, at ministeren bruger sig selv som ”reklamesøjle for okkultisme og djævelskab”, og at det svarer til, at en ny skatteminister medvirker i en film, der handler om at trække mest muligt fra i skat.

Overfor TV 2 siger kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at hun sagtens både kan være et troende menneske, et stolt medlem af folkekirken og nu også kirkeminister og samtidigt medvirke i en udstilling som denne. Hun byder dog både den kulturelle- og kirkelige diskussion velkommen.

22.000 evakueret fra skovbrand

Over 22.000 mennesker er mandag blevet bedt om at forlade deres hjem i byen South Lake Tahoe i den amerikanske delstat Californien. Det skyldes, at en kæmpe skovbrand, der har fået navnet Caldor-branden, med hastige skridt nærmer sig byen, der er et særdeles populært turistmål i USA.

Byens indbyggere slutter sig nu til de titusindvis af andre amerikanere, der de seneste uger er flygtet fra flammerne. Og evakueringen har mandag skabt lange køer af biler og autocampere på vejene ud af byen.

Branden, der brød ud 14. august, har allerede brændt sig igennem mere end 700 kvadratkilometer land og ødelagt hundredvis af bygninger – og den er kun en af en række skovbrande, der hærger Californien efter en historisk tørke.

***

Det var dagens overblik på dagen, hvor natklubberne igen får mulighed for at byde gæster indenfor fra midnat. Og hvis du går og føler, at dine dansemoves er lidt rustne efter den lange coronapause, så fortvivl ej.

TV 2 har allieret sig med dansekyndige personer, der guider dig til, hvordan du sætter ild til dansegulvet fra første aften – den kan du læse lige her.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Nu er det slut med at sidde bag skærmen og spille onlinespil i timevis. I hvert fald hvis du er under 18 år og bor i Kina.

Den kinesiske regering har bestemt, at børn og unge kun må spille onlinespil mellem klokken 20 og 21 fredag, lørdag, søndag og helligdage.

Det skriver Sky News.

Det er spilvirksomhedernes ansvar, at deres unge brugere kun spiller tre timer om ugen. Derudover skal de også sikre, at brugerne registrerer sig under deres rigtige identitet.

Onlinespil er "elektroniske stoffer"

Den kinesiske regerings syn på onlinespil kom frem i starten af måneden gennem den statsejede avis Economic Information Daily. En artikel i avisen advarede teenagere mod spilleafhængighed og opfordrede til, at man satte en stopper for onlinespilindustrien.

Avisen var især kritisk over for spillet 'Honor of Kings', som er blevet spillet flittigt af kinesiske studerende.

- Ingen industri, ingen sport skal udvikles på en måde, der ødelægger en generation, stod der i avisen, som sammenlignede onlinespil med "elektroniske stoffer".

Virksomheden Tencent, som har udviklet 'Honor of Kings', så et aktiefald på 10 procent, efter artiklen udkom.

Blandede følelser

TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup, fortæller, at de restriktive regler bliver modtaget med blandede følelser.

En del af unge kinesere er ikke begejstrede for regeringens nye lov, men de ved, at hvis regeringen bestemmer noget, så vil det ikke ændre sig, blot fordi de er utilfredse.

- De vil nok finde en måde at omgå restriktionerne på. De unge i Kina har før fundet ud af, at de kan spille online uden regeringens begrænsninger ved at bruge et bestemt VPN, som også kaldes en game booster, siger korrespondenten.

Ifølge Christina Boutrup har uddannelse en stor betydning for, hvorfor Kina har valgt at indføre loven.

- Bekymringen går blandt andet på, at det går ud over udover børnenes uddannelser, at de spiller for meget. Konkurrencen i Kina er benhård, og man falder hurtigt bagud, hvis man ikke gør sig umage i skolen. På den anden side er gaming jo et af de få frirum.

Asien-korrespondenten beretter, at der også er store problemer med spilafhængighed i Japan og Sydkorea. De to lande har et andet politisk system end Kina, og derfor vil det være svært for dem at indføre så restriktiv en lov som Kina.

Spilafhængighed er en sygdom

I dag betragtes spilafhængighed som et folkesundhedsproblem i flere lande, heriblandt Kina.

I 2019 blev spilafhængighed, også kaldt gaming disorder, officielt anerkendt som en psykisk lidelse, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) besluttede sig for at optage spilafhængighed i deres diagnosemanual, som udkommer i 2022.

Blot fire dage før spilafhængighed blev betragtet som en psykisk lidelse af WHO, åbnede en klinik i Beijing, som udelukkende skal behandle dem, der lider af spilafhængighed.

Psykolog og computerspilforsker på IT-Universitetet i København Rune Kristian Lundedal Nielsen fortæller, at flere forskere ikke kan enes om, hvorvidt spilafhængighed skal betragtes som en diagnose.

Han er selv en af dem, som mener, at spilafhængighed ikke bør være en diagnose:

- En person med en alkoholafhængighed er tvunget til at drikke for at undgå abstinenser på en hel anden måde en med spilafhængighed, der ikke oplever fysiske abstinenssymptomer.

Rune Kristian Lundedal Nielsen siger, at forskere ikke kan blive enige om, hvordan spilafhængighed skal defineres og måles, og derfor er det endnu uklart, hvor stort et problem, det egentlig er.

Horsens er en af de kommuner i Syd- og Sønderjylland med de højeste smittetal. Det kan også mærkes ude på skolerne, hvor der fredag i sidste uge var 66 smittede og 154 hjemsendte elever.

Men efter et udbrud i Østerhåbskolens Hattingafdeling, hvor der i weekenden blev konstateret 14 smittede, er yderligere tre skoleklasser sendt hjem i isolation. Det gør, at det samlede tal er 80 smittede og over 200 hjemsendte skolebørn, ud af cirka 9.300 børn i de horsensianske skoler.

Ifølge dagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI), er der 131 smittede og en incidens på 140 smittede per 100.000 borgere i Horsens Kommune.

Dermed er Horsens fortsat den by med andenflest smittede i det sydlige jylland. Horsens er kun overgået af Esbjerg, som har 151 smittede.

Fokus på test og hygiejne

Der er muligt for børn over 12 år at blive testet på alle Horsens Kommunes folkeskoler, og der er øget fokus og opmærksomhed på hygiejne, og det vil fortsætte, også efter restriktionerne er ophævet den 10. september, fortæller Skolechef i Horsens Kommune, Henrik Kallestrup.

Henrik Kallestrup forklarer, at det er en naturlig del af landets genåbning, at flere børn på skolerne bliver smittede, fordi der naturligt er flere steder, de kan blive smittet. For eksempel fordi, eleverne har deltaget i offentlige sportsarrangementer eller været til familiefest.

- De smitteudbrud, vi ser i Horsens lige nu, er ikke alarmerende. I de tilfælde hvor vi kan se, at smitten spreder sig hurtigt, benytter vi os af tidligere erfaringer, vi har gjort os, og som vi ved fungerer. Som for eksempel at sende en skoleklasse hjem, siger han.

Han oplever også at få tilbagemeldinger fra skoleledere, der fortæller, at de er begejstrede for, at man igen kan møde i skole og være sammen på tværs af de forskellige hold, og derfor har man også i kommunen fokus på, hvordan eleverne kan fortsætte i skole, mens der stadig bliver smittet færrest muligt.

4,4 millioner har påbegyndt vaccination

Der er det seneste døgn givet 27.754 vaccinestik. Samlet set har 75,2 procent af befolkningen påbegyndt deres vaccinationsforløb. Det svarer til knap 4,4 millioner personer.

I alt 71,6 procent af befolkningen regnes nu som færdigvaccineret. Det er i alt 4,2 millioner borgere.

I øjeblikket bliver vacciner tilbudt alle personer, der er fyldt 12 år.