Denne morgen vågner en del af danskerne måske med den slags ømme ben og ondt i hovedet, der har været på pause i halvandet år.

For i nat genåbnede nattelivet, og med coronapas kunne danskerne igen indtage landets dansegulve, hænge i baren og afprøve, om smalltalk-evnerne endnu er intakte. Men listen over coronarestriktioner, der nu er fortid, fortsætter.

Sundhedsministeriet annoncerede nemlig i en pressemeddelelse tirsdag aften, at den automatiske nedlukningsmodel for sogne og kommuner udløber i dag, 1. september.

De automatiske nedlukninger erstattes af lokale tiltag, fremgår det af Sundhedsministeriets meddelelse. Og derudover vil der være en række anbefalinger om at iværksætte smitteforebyggende tiltag i sogne og kommuner med høj smitte.

De er særligt rettet mod grundskoler og dagtilbud, hvor der forventes smittespredning i efteråret og vinteren, lyder det.

Sundhedsministeriet opfordrer også kommuner med høj smitte til at indgå aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed om at få data, der kan bruges til intensiveret smitteopsporing.

Sundhedsminister Magnus Heunicke udtaler, at den effektive epidemikontrol og store vaccinetilslutning er grundene til, at den automatiske nedlukningsmodel nu er en saga blot.

Men coronavirus findes stadig, og overvågningen på sogne-og kommuneniveau fortsætter derfor, siger han. Derfor bliver sundhedsmyndighederne ved med at stille vejledning og indsatser til rådighed for kommunerne.

- På den måde kan vi holde smitten nede og samfundet åbent. Skulle der komme nye udviklinger, der truer epidemikontrollen, er regeringen klar til igen at sætte ind med de tiltag, der skal til for at få smitten under kontrol, siger han.

Fra i dag er det heller ikke længere nødvendigt med coronapas på indendørs serveringssteder og ved kulturarrangementer som teatre og spillesteder med 500 eller flere tilskuere. Kravet ophører også i indendørs bade- og legelande, spillehaller, kasinoer, fitnesscentre, hos frisøren og i andre liberale erhverv.

Herudover afskaffes forsamlingsforbuddet på 500 personer indendørs og udendørs.

10. september bortfalder de sidste coronarestriktioner, da covid-19 vil ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom i Danmark.

Tirsdag kom Sundhedsstyrelsen (SST) med en opsigtsvækkende melding: Forældre bør lade deres børn i alderen to til seks år vaccinere mod influenza.

Styrelsen frygter nemlig, at vi grundet de seneste års coronarestriktioner vil få en hårdere influenza-sæson, end vi har haft tidligere.

Derudover mener styrelsen, at en stor del af alle influenzatilfælde i Danmark vil kunne undgås, hvis de cirka 300.000 børn i aldersgruppen tager imod vaccinen.

- Ved at vaccinere de to- til seksårige forventer vi, at vi kan bremse influenzasmitten markant, siger Helene Probst, der er vicedirektør i Sundhedsstyrelsen.

Ifølge SST er mange forældre skeptiske over for at lade deres børn vaccinere mod sygdommen, men en Megafon-undersøgelse foretaget for TV 2 viser, at kun omkring 30 procent af de danske forældre vil takke nej til tilbuddet.

Blandt de personer, der har svaret, at de er positivt stemte over for at vaccinere deres børn, svarer 67 procent, at de vil gøre det, fordi fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne.

Samtidigt svarer hver anden, at de vil gøre det, fordi det beskytter andre i familien, fordi det vil gøre deres liv mindre besværligt, og fordi de ønsker at udvise samfundssind.

Omvendt svarer 63 procent af dem, der ikke ønsker at vaccinere deres to- til seksårige mod influenza, at det skyldes, at børn sjældent får alvorlige symptomer.

Omkring 50 procent afviser det, fordi de mener, at børn generelt får et bedre immunforsvar af at blive smittet frem for at blive vaccineret, og fordi de ikke mener, at fordelene overvejer ulemperne.

En gruppe, der udgør 16 procent, mener helt generelt, at man bør være varsom i forhold til at modtage vacciner.

Philipp Haselbach, der er far, siger til TV 2, at han grundet coronarestriktioner godt kan forestille sig, at vi ser ind i en influenza-sæson, der er hårdere end tidligere.

- Jeg vil nok læse noget mere om det, men generelt er jeg åben over for tanken om at vaccinere mit barn. Hvis vi bliver ramt hårdt til vinter, kan jeg godt se, at det er en fordel for alle, hvis børn bliver vaccineret, siger han.

Og Christina Kjeldsen, der er mor til en søn, er ligeledes klar til at vaccinere sit barn. For hende kommer det dog også an på det enkelte barns helbred.

- For mit eget vedkommende har jeg allerede tidligere vaccineret mit barn, fordi han blev meget syg af influenza. Og jeg har ikke nogen betænkeligheder overfor den almindelige influenzavaccine, som jeg også selv har fået flere gange. I forhold til min søn er konsekvenserne ved sygdommen større end vaccinen, siger Christina Kjeldsen.

En kvinde fra Frederiksberg så de tragiske billeder fra Afghanistan og ønskede at hjælpe. Derfor tog hun kontakt til Røde Kors. Her lød svaret, at de manglede børnecykler til Center Sandholm, der nu huser en del af de afghanere, som er blevet evakueret fra Kabul.

Efterfølgende har opbakningen til initiativet været så overvældende, at Røde Kors nu takker nej til flere donationer, om det så er tøj, legetøj, cykler eller andet.

Og på den lille lovestorm, velkommen til dagens overblik.

Da Ungarn i 2015 valgte at opføre et hegn, var det dybt kontroversielt, men siden er en række lande fulgt efter. Blandt andet har både Tyrkiet og Grækenland bygget kilometer lange mure med både pigtråd, soldater og overvågningskameraer.

Og nu åbner den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye (S), også for, at mure er ”en del af løsningen”, og samtidigt kalder han kritikken af Ungarn for ”fejlagtig”.

- Vi må ikke ende i en situation i Europa, hvor det enten handler om at hjælpe mennesker på flugt eller at bevare europæiske velfærdsstater. Vi skal kunne begge ting, lyder det fra ministeren.

Tirsdag har Sundhedsstyrelsen som noget nyt anbefalet, at børn i alderen to til seks år bliver vaccineret mod influenza.

Styrelsen forventer dog, at mange forældre vil være skeptiske over for at lade deres børn vaccinere mod sygdommen.

Men hvorfor kommer dette tiltag nu? Hvorfor lige de to- til seksårige? Og hvilken sammenhæng har det med corona?

TV 2 er dykket ned i Sundhedsstyrelsen materiale, så du kan blive meget klogere på, hvad der er op og ned, og hvordan det hele foregår. Det kan du læse lige her.

I maj besluttede regeringen at hjemtage op mod 19 børn og tre mødre fra syriske fangelejre til Danmark. Mens evakueringsfly på lidt over en uge hentede hundredvis af afghanske medarbejdere til Danmark, så venter de pågældende børn og mødre med dansk tilknytning fortsat.

Og ifølge Udenrigsministeriet så arbejder den taskforce, der blev nedsat til evakuering, stadig på at finde en løsning.

Enheden vurderede ellers i forbindelse med regeringens overvejelser om hjemtagelsen i foråret, at jo længere børnene og deres mødre opholder sig i lejrene, des større er risikoen for, at de bliver radikaliseret. Og dermed for, at de vil udgøre en sikkerhedsrisiko for Danmark.

Med sølvgråt hår, blod på fingeren og prydet af en pels toner kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) frem som vølve på et billede taget af designer og fotograf Jim Lyngvild.

Billedet er en del af en udstilling, og en vølve er i asatroen en kvindelig kultleder. Og særligt det sidste har vakt kritik.

Det lyder blandt andet, at ministeren bruger sig selv som ”reklamesøjle for okkultisme og djævelskab”, og at det svarer til, at en ny skatteminister medvirker i en film, der handler om at trække mest muligt fra i skat.

Overfor TV 2 siger kirke- og kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at hun sagtens både kan være et troende menneske, et stolt medlem af folkekirken og nu også kirkeminister og samtidigt medvirke i en udstilling som denne. Hun byder dog både den kulturelle- og kirkelige diskussion velkommen.

Over 22.000 mennesker er mandag blevet bedt om at forlade deres hjem i byen South Lake Tahoe i den amerikanske delstat Californien. Det skyldes, at en kæmpe skovbrand, der har fået navnet Caldor-branden, med hastige skridt nærmer sig byen, der er et særdeles populært turistmål i USA.

Byens indbyggere slutter sig nu til de titusindvis af andre amerikanere, der de seneste uger er flygtet fra flammerne. Og evakueringen har mandag skabt lange køer af biler og autocampere på vejene ud af byen.

Branden, der brød ud 14. august, har allerede brændt sig igennem mere end 700 kvadratkilometer land og ødelagt hundredvis af bygninger – og den er kun en af en række skovbrande, der hærger Californien efter en historisk tørke.

***

Det var dagens overblik på dagen, hvor natklubberne igen får mulighed for at byde gæster indenfor fra midnat. Og hvis du går og føler, at dine dansemoves er lidt rustne efter den lange coronapause, så fortvivl ej.

TV 2 har allieret sig med dansekyndige personer, der guider dig til, hvordan du sætter ild til dansegulvet fra første aften – den kan du læse lige her.

Vi læses ved i morgen. Rigtig god aften.

Nu er det slut med at sidde bag skærmen og spille onlinespil i timevis. I hvert fald hvis du er under 18 år og bor i Kina.

Den kinesiske regering har bestemt, at børn og unge kun må spille onlinespil mellem klokken 20 og 21 fredag, lørdag, søndag og helligdage.

Det skriver Sky News.

Det er spilvirksomhedernes ansvar, at deres unge brugere kun spiller tre timer om ugen. Derudover skal de også sikre, at brugerne registrerer sig under deres rigtige identitet.

Den kinesiske regerings syn på onlinespil kom frem i starten af måneden gennem den statsejede avis Economic Information Daily. En artikel i avisen advarede teenagere mod spilleafhængighed og opfordrede til, at man satte en stopper for onlinespilindustrien.

Avisen var især kritisk over for spillet 'Honor of Kings', som er blevet spillet flittigt af kinesiske studerende.

- Ingen industri, ingen sport skal udvikles på en måde, der ødelægger en generation, stod der i avisen, som sammenlignede onlinespil med "elektroniske stoffer".

Virksomheden Tencent, som har udviklet 'Honor of Kings', så et aktiefald på 10 procent, efter artiklen udkom.

TV 2s Asien-korrespondent, Christina Boutrup, fortæller, at de restriktive regler bliver modtaget med blandede følelser.

En del af unge kinesere er ikke begejstrede for regeringens nye lov, men de ved, at hvis regeringen bestemmer noget, så vil det ikke ændre sig, blot fordi de er utilfredse.

- De vil nok finde en måde at omgå restriktionerne på. De unge i Kina har før fundet ud af, at de kan spille online uden regeringens begrænsninger ved at bruge et bestemt VPN, som også kaldes en game booster, siger korrespondenten.

Ifølge Christina Boutrup har uddannelse en stor betydning for, hvorfor Kina har valgt at indføre loven.

- Bekymringen går blandt andet på, at det går ud over udover børnenes uddannelser, at de spiller for meget. Konkurrencen i Kina er benhård, og man falder hurtigt bagud, hvis man ikke gør sig umage i skolen. På den anden side er gaming jo et af de få frirum.

Asien-korrespondenten beretter, at der også er store problemer med spilafhængighed i Japan og Sydkorea. De to lande har et andet politisk system end Kina, og derfor vil det være svært for dem at indføre så restriktiv en lov som Kina.

I dag betragtes spilafhængighed som et folkesundhedsproblem i flere lande, heriblandt Kina.

I 2019 blev spilafhængighed, også kaldt gaming disorder, officielt anerkendt som en psykisk lidelse, da Verdenssundhedsorganisationen (WHO) besluttede sig for at optage spilafhængighed i deres diagnosemanual, som udkommer i 2022.

Blot fire dage før spilafhængighed blev betragtet som en psykisk lidelse af WHO, åbnede en klinik i Beijing, som udelukkende skal behandle dem, der lider af spilafhængighed.

Psykolog og computerspilforsker på IT-Universitetet i København Rune Kristian Lundedal Nielsen fortæller, at flere forskere ikke kan enes om, hvorvidt spilafhængighed skal betragtes som en diagnose.

Han er selv en af dem, som mener, at spilafhængighed ikke bør være en diagnose:

- En person med en alkoholafhængighed er tvunget til at drikke for at undgå abstinenser på en hel anden måde en med spilafhængighed, der ikke oplever fysiske abstinenssymptomer.

Rune Kristian Lundedal Nielsen siger, at forskere ikke kan blive enige om, hvordan spilafhængighed skal defineres og måles, og derfor er det endnu uklart, hvor stort et problem, det egentlig er.

Horsens er en af de kommuner i Syd- og Sønderjylland med de højeste smittetal. Det kan også mærkes ude på skolerne, hvor der fredag i sidste uge var 66 smittede og 154 hjemsendte elever.

Men efter et udbrud i Østerhåbskolens Hattingafdeling, hvor der i weekenden blev konstateret 14 smittede, er yderligere tre skoleklasser sendt hjem i isolation. Det gør, at det samlede tal er 80 smittede og over 200 hjemsendte skolebørn, ud af cirka 9.300 børn i de horsensianske skoler.

Ifølge dagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI), er der 131 smittede og en incidens på 140 smittede per 100.000 borgere i Horsens Kommune.

Dermed er Horsens fortsat den by med andenflest smittede i det sydlige jylland. Horsens er kun overgået af Esbjerg, som har 151 smittede.

Der er muligt for børn over 12 år at blive testet på alle Horsens Kommunes folkeskoler, og der er øget fokus og opmærksomhed på hygiejne, og det vil fortsætte, også efter restriktionerne er ophævet den 10. september, fortæller Skolechef i Horsens Kommune, Henrik Kallestrup.

Henrik Kallestrup forklarer, at det er en naturlig del af landets genåbning, at flere børn på skolerne bliver smittede, fordi der naturligt er flere steder, de kan blive smittet. For eksempel fordi, eleverne har deltaget i offentlige sportsarrangementer eller været til familiefest.

- De smitteudbrud, vi ser i Horsens lige nu, er ikke alarmerende. I de tilfælde hvor vi kan se, at smitten spreder sig hurtigt, benytter vi os af tidligere erfaringer, vi har gjort os, og som vi ved fungerer. Som for eksempel at sende en skoleklasse hjem, siger han.

Han oplever også at få tilbagemeldinger fra skoleledere, der fortæller, at de er begejstrede for, at man igen kan møde i skole og være sammen på tværs af de forskellige hold, og derfor har man også i kommunen fokus på, hvordan eleverne kan fortsætte i skole, mens der stadig bliver smittet færrest muligt.

Der er det seneste døgn givet 27.754 vaccinestik. Samlet set har 75,2 procent af befolkningen påbegyndt deres vaccinationsforløb. Det svarer til knap 4,4 millioner personer.

I alt 71,6 procent af befolkningen regnes nu som færdigvaccineret. Det er i alt 4,2 millioner borgere.

I øjeblikket bliver vacciner tilbudt alle personer, der er fyldt 12 år.

Tirsdag har Sundhedsstyrelsen som noget nyt anbefalet, at børn i alderen to til seks år bliver vaccineret mod influenza.

Ifølge styrelsen selv er mange forældre skeptiske over for at lade deres børn vaccinere mod sygdommen.

Og meldingen giver da også anledning til en række spørgsmål: Hvorfor lige nu? Hvorfor lige de to- til seksårige? Og hvordan hænger det sammen med corona?

TV 2 er dykket ned i Sundhedsstyrelsens materiale for at blive klogere på de spørgsmål og mange andre om det nye vaccinationstilbud.

Kontakttallet for coronavirus er i denne uge opgjort til 0,9, oplyser sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Twitter. Det er det samme som i sidste uge.

- Kontakttallet er beregnet til 0,9, så epidemien ser fortsat ud til at være faldende. Primært takket være vaccinerne, skriver han.

Magnus Heunicke skriver desuden på Twitter, at Danmark er rykket nærmere Sundhedsstyrelsens målsætning om, at 90 procent af alle borgere over 12 år skal have påbegyndt vaccination inden 1. oktober.

Status er tirsdag, at 86,13 procent har fået første stik. Omkring 194.000 mangler at blive vaccineret for at nå målet.

Kontakttallet - der tidligere gik under betegnelsen smittetrykket - er en beregning af, hvor smitsom virusset er.

Når tallet er på 0,9, vurderes det, at 10 smittede i gennemsnit smitter 9 andre. Dermed er epidemien altså aftagende.

Kontakttallet udregnes ved at se på smittetallene for halvanden uge siden.

Tallet bruges af myndighederne som et blandt flere pejlemærker til at se, hvordan coronapandemien udvikler sig i samfundet. Det siger ikke noget om, hvor mange smittetilfælde der er ude i samfundet.