Aarhus Kommune oplever stigende problemer med afføring ved det udendørs træningscenter ”Fitness i det fri” i Riis Skov i Aarhus.

Det fortæller Andy Thomas, der er afdelingsleder for Grønne Områder i Aarhus Kommune.

- Problemet er, at folk rent ud sagt skider i en af Danmarks mest benyttede skove. Det er meget uhensigtsmæssigt og ret ulækkert. Det ser ud til, at det sker, når de er ude at træne på fitnesspladsen i den sydlige ende af Risskov, da det er i umiddelbar nærheden af fitnesspladsen, siger han til TV 2 ØSTJYLLAND.

Problemet har været der i noget tid, og de lokale beboere er ved at være godt trætte af det. Peter Madsen, der bor på Dronning Margrethes Vej lige over for parken, fortæller, han har set tre forskellige gøre det den sidste måned.

- Jeg er lidt konfliktsky, så jeg konfronterer ikke folk, men jeg synes sgu, at det er klamt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Peter Madsen fortæller videre, at han har talt med en hundeejer, hvis hund blev syg efter at have spist afføringen fra nogle af de lokale, der har besørget i området.

Forbudsskilte

Hos kommunen er de opmærksomme på problemet. Der er dog ikke planer om, at der skal sættes nye toiletter op, da der i forvejen er tre i området.

- Vi forsøger at sætte et forbudspiktogram skilte op ved fitnesspladsen for at forebygge problematikken, men vi har ikke de store forhåbninger om, at det vil stoppe det, siger Andy Thomas.

Andy Thomas fortæller også om, at der er folk, der har taget toiletpapir med hjemmefra, og til dem har han et godt råd.

- Jeg har det også sådan, at hvis man er ude at motionere og tager toiletpapir med i tilfælde af at ”man skal”, kan man også tage en plasticpose med for at samle eventuelle efterladenskaber op efter sig. Lidt på samme måde som der er blevet kutyme for at samle op efter ens hund, siger han.

Han oplyser derudover, at der er tre offentlige toiletter i nærheden – ved Den Permanente, Marienlundsvej og Nordre Kirkegård. De kan findes via appen Opdag Aarhus.

Covid-19 vil ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom i Danmark fra 10. september, hvor alle restriktioner forsvinder. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Årsagen er dels den store vaccinationstilslutning og dels den "stærke epidemikontrol".

- Epidemien er under kontrol, vi har rekordhøje vaccinationstal. Derfor kan vi 10. september droppe nogle af de særregler, vi har været nødt til at indføre i kampen mod covid-19, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Ministeren takker desuden i en tråd på Twitter alle de involverede i pandemihåndteringen for "et gigantisk arbejde".

- Rent personligt vil jeg sige, at jeg har arbejdet frem mod denne dag, hvor vi kunne komme med den melding, skriver ministeren.

Beslutningen om ikke at forlænge covid-19's status som en såkaldt "samfundskritisk sygdom" er truffet af regeringen efter inddragelse af regeringens faglige referencegruppe, Epidemikommissionen og sundhedsmyndighederne.

Kategorisering har åbnet for særregler

Ifølge Sundhedsministeriet er kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom det, der har gjort det muligt at indføre en række særregler i samfundet. Det indbefatter eksempelvis forsamlingsforbud, krav om coronapas og krav om mundbind.

Når selve kategoriseringen ophører, betyder det derfor også, at der ikke længere vil være lovhjemmel til at opretholde disse særregler. Løber smitten løbsk, vil sundhedsministeren dog ikke afvise, at særreglerne igen kan blive en realitet.

- Regeringen har lovet ikke at holde på tiltagene længere, end det var nødvendigt, og der er vi nu. Men selvom vi lige nu står et godt sted, så er vi ikke ude af epidemien. Og regeringen vil ikke tøve med hurtigt at sætte ind, hvis pandemien igen truer vigtige funktioner i vores samfund, lyder det fra Heunicke i pressemeddelelsen.

Skal udgøre en trussel mod sundhedsvæsenet

Det var et flertal i Folketinget, der blev enige om at betegne covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Men partierne i blå blok har længe presset på for at ændre kategoriseringen og dermed indskrænke regeringens beføjelser, og også regeringens støttepartier har sat spørgsmålstegn ved de nuværende regler.

På et pressemøde om coronavirus mandag åbnede Magnus Heunicke (S) op for, at kategoriseringen af covid-19 kunne ændre sig, idet regeringen var i gang med at undersøge, om sygdommen kunne nedklassificeres.

- Vi skal ikke have hele våbenskabet åbent, hvis vi ikke skal bruge de våben, sagde Magnus Heunicke på pressemødet.

En af definitionerne for en samfundskritisk sygdom er, at den skal have potentiale til at udgøre en trussel mod sundhedsvæsenet.

Disse restriktioner gælder stadig i dag og som udgangspunkt frem til 10. september:

Coronapas:

Man skal stadig vise coronapas på indendørs serveringssteder (herunder restauranter og barer) samt ved kulturarrangementer (herunder teatre og spillesteder) med 500 eller flere tilskuere og i indendørs bade- og legelande, spillerhaller og kasinoer.

Ved udendørs arrangementer - for eksempel fodboldkampe - hvor tilskuere primært sidder ned, gælder kravet først ved 2000 eller flere tilskuere.

I fitnesscentre er der også stadig krav om coronapas, men det vil kun blive tjekket ved stikprøvekontrol.

Man skal fortsat vise coronapas ved frisøren og andre liberale erhverv.

De fleste steder ophæves kravet om coronapas 1. september - dog ikke for natklubber, udendørs arrangementer med over 2000 tilskuere samt indendørs arrangementer med stående publikum (for eksempel koncerter).

Forsamlingsloft:

Man må ikke forsamles mere end 500 personer - hverken indendørs eller udendørs. Forsamlingsloftet gælder dog ikke i private boliger.

Åbningstider:

Barer må ikke holde åbent efter klokken 02.00, ligesom butikker heller ikke må sælge alkohol derefter. Det gælder til 1. september, hvor også natklubber og diskoteker kan åbne.

Opfordring til test:

Der gælder stadig en generel opfordring til test på arbejdspladser - dog ikke for færdigvaccinerede og tidligere smittede.

De ældste elever i grundskolen samt på efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der ikke er vaccineret eller tidligere smittet, opfordres kraftigt til at tage to ugentlige test.

Mundbind i lufthavne:

Danmark har ikke længere krav om mundbind i offentlig transport, men det gælder fortsat i lufthavn og fly, da man her følger internationale regler.

Kilde: Coronasmitte.dk, Justitsministeriet.

Sygeplejerskernes slagsange ser ud til snart at forstumme.

Efter mere end to måneders strejke og flere tusinde udskudte behandlinger, satte regeringen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen onsdag aften foden ned og varslede indgreb i konflikten.

Plasteret skulle rives af på et eller andet tidspunkt

Hans Redder, TV 2s politiske redaktør

Og efter møder mellem folketingets partier tegner der sig et flertal for at gøre den overenskomst, Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer stemte nej til i foråret, til lov.

Men selvom hverdagen nu ser ud til vende tilbage i sundhedsvæsenet, er der ingen vindere af konflikten.

Til gengæld er der masser af tabere.

Sundhedsvæsenet vil halte i årevis

Danske Regioner og Kommunernes Landsforening ser ud til at lykkes med at få den overenskomst, de stemte for i foråret.

Alligevel står de overfor en enorm opgave med at indhente puklen af udskudte behandlinger.

- Nu vil vi have fuldt fokus på at få indhentet alle de udskudte operationer og undersøgelser så hurtigt som muligt, siger regionernes chefforhandler Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

Derfor er omkring 35.500 operationer nu blevet udskudt landet over på grund af strejken. Det oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Særligt hårdt ramt er Region Nordjylland, hvor strejken lammede stort set alle ikke-akutte operationer.

Ingen behandlinger for livstruende sygdomme er blevet udskudt. Det oplyser sundhedsstyrelsen i et notat. Men det understreges samtidig, at patienter, som må vente på at blive behandlet, kan opleve forværring af deres symptomer og sygdomme.

Derudover har strejken ramt blandt andet genoptræning og behandling i kommunerne hårdt.

Derfor findes der ifølge notatet eksempler på patienter, som har været færdigbehandlede og indlagt over en måned, efter de egentlig skulle have været udskrevet fra hospitalet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det blandt andet på grund af efterslæbet fra coronakrisen tage op mod to år, før puklen af udskudte operationer er indhentet.

Den beregning er dog relativt usikker. Blandt andet er der ikke taget højde for, at privathospitaler måske kan hjælpe med aflaste det offentlige.

Sygeplejersker kom tomhændet ud af dyr strejke

Sammen med sundhedsvæsenet er en af konfliktens helt store tabere sygeplejerskerne selv.

Efter mere end to måneders strejke ser de nemlig ud til at komme ud af konflikten med præcis det samme resultat, som hvis de aldrig havde nedlagt arbejdet.

Og ifølge formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er regeringens indgreb "en kold klud i ansigtet".

- Der er jo meget på spil i det her, og regeringen skulle hjælpe os med at finde løsninger på den her konflikt, og det har den ikke gjort, siger hun.

Men ifølge TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, havde regeringen ikke andet valg end at feje sygeplejerskernes krav af forhandlingsbordet.

- Det havde sendt et signal til andre faggrupper om, at de bare skal stemme nej til overenskomsterne, for så skal de nok få noget mere, når sagen ender på Folketingets bord, siger han

Samtidig har strejken ifølge Ole Krohn givet sygeplejerskerne ”et stort økonomisk rap over nallerne”.

Derfor kan der gå længe, før strejkekassen igen er polstret til en stor konflikt.

- De har holdt det hemmeligt, hvor mange penge de har brugt på strejken. Men det har været en stor millionregning, fortæller kommentatoren.

Regeringen gjorde sig upopulære hos loyale vælgere

Selvom regeringen var nødt til at lade konflikten falde ud til arbejdsgivernes fordel, har det ikke været et rart valg at tage.

Det fortæller TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Det var ikke en svær beslutning, men det er stadig en beslutning, der gør ondt på regeringen. Plasteret skulle rives af på et eller andet tidspunkt, og det var så nu, siger han.

Mens køerne voksede på landets hospitaler, gav både Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne flere gange udtryk for, at de ikke selv kunne finde en løsning.

Derfor var der ikke nogen vej udenom et regeringsindgreb. Og ifølge Hans Redder var det i Socialdemokratiets optik aldrig en mulighed at belønne sygeplejerskernes strejke med en højere løn.

Men regeringen gik også til valg på blandt andet at forbedre forholdene for sygeplejerskerne og andre offentligt ansatte.

Derfor har beslutningen gjort regeringen upopulær hos en ellers loyal gruppe vælgere, fortæller Hans Redder:

- Socialdemokraterne har enormt mange vælgere blandt offentligt ansatte. Der vil sidde mange sygeplejersker derude nu og føle, at det er et tillidsbrud, at regeringen ikke giver dem noget som helst.

Da Danmark lukkede ned, og alle eksperter fokuserede på coronapandemien, stod ledende overlæge Inger Ros i den psykiatriske akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.

Her oplevede hun, hvordan både nye og tidligere patienter kom ind én efter én og havde brug for hjælp, fortæller hun i ‘Go’ aften LIVE’ på TV 2.

- Sygdomsmængden var blevet enorm. Selvmordstruede, som før bare var ramt af angst, skizofrene, der kom fra væresteder, som var lukkede. De sad bare og kiggede ud i luften, og det bliver man syg og psykotisk af, siger Inger Ros.

Følelsen af at stå alene med de psykisk syge patienter, mens alle andres øjne var fokuserede på udviklingen af covid-19, har fået Inger Ros til at rette en skarp kritik af regeringens håndtering af coronapandemien.

De har kun interesseret sig for nogle små kurver med en enkelt ting

Inger Ros, Ledende overlæge, Bispebjerg Hospital

Inger Ros mener, at tiden er inde til selvransagelse og en granskning af håndteringen af krisen.

- Jeg synes, at kommunerne, regionerne, vi alle sammen svigtede de psykiatriske patienter, lyder det.

Enøjet fokus

I børne- og ungdomspsykiatrien har der været 30 procent flere, der har søgt hjælp eller er blevet henvist under coronapandemien, fortæller Inger Ros.

“Det enøjede fokus” på covid-19, som hun kalder det, har derfor fået hende til at oprette den lægefaglige tænketank ’Atlas’, som skal bidrage til debat og løsninger på området.

- De har kigget på en lille flig af helheden, og de har kun interesseret sig for nogle små kurver med en enkelt ting, mener hun.

Der kunne det jo være sjovt at sammenligne, hvor meget læring, der er gået tabt

Inger Ros, Ledende overlæge, Bispebjerg Hospital

Inger Ros har savnet, at mere sundhedspersonale har været inkluderet i beslutningerne, hvilket hun mener har ført til et svigt af patientgrupper, som kræft- og hjertepatienter under pandemien.

Her henviser hun til, at den samlede sygelighed og dødelighed under coronapandemien endnu ikke er opgjort.

I det hele taget mener Inger Ros, at der mangler nuancer som økonomi, læring og trivsel, når politikerne sammenligner Danmark med andre lande.

- Hvis vi tager Sverige for eksempel, hvor de ikke har nedlukket skolerne og fritidstilbud. Der kunne det jo være sjovt at sammenligne, hvor meget læring der er gået tabt i stedet for kun at kigge på, hvor mange af de her meget gamle medborgere som er døde før tid, lyder det.

Frygtede sammenbrud

Rasmus Horn Langhoff, der er sundhedsordfører hos Socialdemokratiet, er enig i, at der er et efterslæb i psykiatrien, hvor mange patienter, der har været hårdt ramt af coronapandemien, skal have hjælp.

Samtidig mener han, at en del af Inger Ros’ kritik er forfejlet.

- I forhold til de andre patientgrupper, handlede det jo om, at vores sundhedssystem ikke kollapsede, lyder det.

Og Rasmus Horn Langhoff er ikke enig i Inger Ros’ udsagn om, at sundhedssystemet udelukkende har behandlet covid-19 det seneste halvandet år.

Der er brug for stemmer på begge sider fremadrettet

Rasmus Langhoff, sundhedsordfører, Socialdemokratiet

Strategien var at forsinke smitten, så sundhedspersonalet kunne følge med og fortsat hjælpe eksempelvis kræft- og hjertepatienter, siger han.

- Hvis vi havde ladet stå til og mistet kontrollen som i mange andre lande, så var det en helt anden diskussion, vi havde i dag, forklarer Rasmus Horn Langhoff.

Sundhedsordføreren hæfter sig derudover ved, at Danmark, sammenlignet med mange andre lande, er kommet ud af pandemien med et forholdsvist lavt antal døde og en god økonomi.

Åben for dialog

Inger Ros ser nu fremad og håber, at tænketanken kan være et sted, hvor regeringen kan spørge lægefaglige mennesker til råds og høre, hvad de synes i stedet for kun at høre virologer og Sundhedsstyrelsen.

Og Rasmus Langhoff er åben over for at tage en dialog med Inger Ros og tænketanken.

- Der er brug for stemmer på begge sider fremadrettet. Både fra hvor jeg og regeringen har stået, og hvor du har stået, slutter han.

Se interviewet med Inger Ros og Rasmus Langhoff i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

En ”ganske dramatisk situation” med en ”kæmpe” patientpukkel på næsten to år.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var ikke i tvivl.

Tiden var kommet til et indgreb, for nu kunne sundhedsvæsnet ikke holde til mere strejke. Det fortalte han på et pressemøde onsdag, hvor regeringen annoncerede sit indgreb i sygeplejerskekonflikten.

Det er ekstremt uordentligt

Mai Villadsen, Enhedslisten

Regeringens hovedargument for indgrebet var en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der ifølge Magnus Heunicke tegnede et dystert billede af sygeplejerskestrejkens konsekvenser for sundhedsvæsnet.

Men nu viser en gennemgang, TV 2 har foretaget af rapporten, at de langsigtede konsekvenser for sundhedsvæsnet langt fra kun bunder i sygeplejerskestrejken. Coronapandemien spiller også en rolle.

- Flere regioner, særligt Region Sjælland og Region Hovedstaden, var før strejken stadig i gang med at afvikle efterslæbet efter covid-19-epidemien, og der er derfor stadig patienter, som på grund af epidemien endnu ikke er blevet behandlet, skriver Sundhedsstyrelsen i rapporten og fortsætter:

- Dette er også en væsentlig faktor i opgørelsen af de langsigtede konsekvenser af strejken.

Støttepartier: Det lugter af spin

Ifølge Enhedslisten, der stemmer imod regeringens indgreb i konflikten, ”lugter” Magnus Heunickes udlægning af rapporten af ”grimt spin”.

- Jeg synes, det er ekstremt uordentligt, at regeringen forsøger at sminke sit eget indgreb i konflikten, siger Mai Villadsen til TV 2.

SF’s gruppeformand, Jacob Mark, stemmer i.

- Det er en urimelig måde, regeringen opfører sig på, når den prøver at lægge pres på sygeplejerskerne og sige, at det er deres skyld, sundhedsvæsnet er presset, siger han.

Nævnte ikke corona

Det er i rapporten med titlen ”Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af sygeplejerskestrejken”, at Sundhedsstyrelsen vurderer, ”at efterslæbet, hvis strejken sluttede nu, vil kunne være afviklet om op mod to år”.

Regeringen brugte onsdag rapporten som argument for at få afsluttet konflikten. Og Magnus Heunicke henviste flere gange til den, da han gik på TV 2 News onsdag klokken 13 og opfordrede konfliktparterne til at finde en løsning på en ”ganske dramatisk situation”.

Sundhedsministeren omtalte den også flere gange, da han fortalte om patientpuklen på op mod to år ved pressemødet onsdag aften, hvor han kaldte situationen ”alvorlig” og begrundede regeringens indgreb i konflikten:

- Situationen i sundhedsvæsnet er nu forværret, og konsekvenserne tager hastigt til. Derfor er vurderingen, at sundhedsvæsenet ikke kan holde til, at vi bare lader stå til, sagde Magnus Heunicke.

Coronapuklen kom vi godt i gang med at få afhøvlet

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Han forklarede også, at det er hans pligt som sundhedsminister at lægge det åbent frem, så alle kan se konsekvenserne af strejken.

Men Magnus Heunicke kom hverken i interviewet med TV 2 eller i sit indlæg på pressemødet ind på, at covid-19 spillede ”en væsentlig faktor i opgørelsen af de langsigtede konsekvenser af strejken”, som der ellers står i rapporten fra Sundhedsstyrelsen.

Afviste pumpede tal

Da en journalist på pressemødet onsdag aften spurgte Magnus Heunicke, om tallene var "pumpede", afviste han, at det var tilfældet.

Men efter flere forsøg fra journalisten på at få ministeren til at svare klart på, om tallene både dækker strejken og coronavirus, sagde han:

- Coronapuklen kom vi godt i gang med at få afhøvlet, og vi nåede meget længere, end vi havde håbet på. Men der er stadigvæk noget coronapukkel i visse regioner, og så har vi den her pukkel oveni.

Herefter henviste sundhedsministeren også til Sundhedsstyrelsen for en mere detaljeret forklaring, og derfor har TV 2 torsdag kontaktet netop dem.

Sundhedsstyrelsen: covid-19 har betydning for efterslæbet

Det har dog ikke været muligt at få et interview med styrelsen, men presseafdelingen skriver i en mail til TV 2, at efterslæbet fra sygeplejerskestrejken vurderes at kunne afvikles på op mod ét til halvandet år, hvis sygehusene kan komme op på et aktivitetsniveau, der er fem procent højere end normalt.

Men blandt andet på grund af efterdønningerne af covid-19, kan man først begynde at høvle af puklen fra omkring nytår. Det er grunden til, at Sundhedsstyrelsen når frem til, at det vil tage op mod to år.

- Estimatet er ikke som sådan påvirket af covid-19, men hvor lang tid det vil tage at afvikle aktivitetsefterslæbet efter strejken, vil blive påvirket af covid-19, lyder styrelsens forklaring.

TV 2 har spurgt Magnus Heunicke, hvorfor han talte om den toårige patientpukkel, uden selv at komme ind på, at den langt fra kun kan forklares med sygeplejerskestrejken.

I et skriftligt citat svarer han ikke på spørgsmålet, men skriver blandt andet:

- Som det også står i Sundhedsstyrelsens rapport, så er det klart, at efterslæbet efter covid-19-epidemien kan få betydning for, hvor hurtigt vi kan komme i gang med at afvikle den pukkel, der er oparbejdet under strejken. Det har således også indgået i vurderingen af, at det kan tage op mod to år at afvikle puklen. Det har været lagt helt åbent frem i Sundhedsstyrelsens notat.

Sygeplejerskekonflikten ser efter en langvarig armlægning ud til snart at være et afsluttet kapitel.

Landets sygeplejersker har kæmpet for højere løn, men hvor meget tjener en sygeplejerske egentlig?

Det - og meget mere - kan du blive klogere på i dagens overblik, der starter med en tragisk nyhed fra Afghanistan.

Flere dræbt i eksplosioner ved Kabuls lufthavn

Den internationale lufthavn i det krigshærgede lands hovedstad, Kabul, blev torsdag eftermiddag dansk tid ramt af mindst to eksplosioner.

Hvor mange personer, der er døde og sårede i forbindelse med angrebene, er i skrivende stund uklart, men tv-stationen Al-Jazeera melder om mindst ti dræbte.

Et nødhospital i Kabul har taget imod omkring 60 sårede fra eksplosionerne, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

TV 2 har været i kontakt med Udenrigsministeriet for at høre, om danske statsborgere er blandt de tilskadekomne i lufthavnen.

De danske myndigheder har ikke modtaget oplysninger om, at danske statsborgere er blandt de dræbte eller sårede.

Ingen vindere i sygeplejerskekonflikt

Næsten ti ugers strejke for landets sygeplejersker ser nu ud til snart at få en ende.

Regeringen ønsker at sætte punktum i den historisk lange konflikt med et lovindgreb, hvilket skal ske ved hjælp af en hastebehandling i Folketinget. Det kræver dog opbakning fra tre fjerdedele af Folketinget - svarende til 135 mandater.

Og lige nu tegner der sig et spinkelt politisk flertal for den hurtige politiske proces, som efter planen kan vedtages i løbet af få dage.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) er vred over lovindgrebet i konflikten, og formand Grete Christensen karakteriserer det som "en kold klud i ansigtet".

Ifølge TV 2s politiske redaktør er der flere tabere i konflikten. For hverken regeringen, sygeplejerskerne eller patienter har fået noget ud af de ti ugers strejke.

- Konflikten slutter helt uden vindere, mener Hans Redder.

Coronasmitte spreder sig i folkeskolen

Med de store nyhedsudviklinger in mente har debatten herhjemme i nogen tid i mindre grad omhandlet coronavirus.

Men den usynlige smittekilde har ikke forladt samfundet, og coronasmitten griber igen om sig i folkeskolen, efter landets elever i grundskolen i to uger har været tilbage på skolebænken.

Skoleelever har de seneste uger udgjort en stigende andel af de smittede i Danmark, viser en opgørelse fra Styrelsen For Patientsikkerhed.

Den seneste uge var næsten 15 procent af alle smittede netop folkeskoleelever, mens tallet til sammenligning blot var 2,3 procent to uger forinden.

Ifølge professor Jan Pravsgaard Christensen er udviklingen helt forventelig:

- En stor andel af eleverne er stadig ikke vaccineret, og en del vil måske slet ikke blive det.

De ældste folkeskoleelever på 12 til 15 år er fra juli blevet tilbudt at få en vaccine, men mange elever er endnu ikke immune, forklarer professoren.

Parkeringsfirma politianmeldt

Vi skifter spor, men holder fast i de nære nyheder fra de danske breddegrader.

De fleste har nok prøvet at betale for parkering via EasyParks app - og måske følt, at de har betalt lige lovlig meget for at sætte bilen.

Nu er firmaet blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, da EasyPark - ifølge anklagen - har taget fusen på kunderne. Det er blandt andet sket ved, at virksomheden har forsøgt at skjule et gebyr på 15 procent ved brug af den populære parkeringsapp.

Forbrugerombudsmanden kritiserer også EasyParks fastprisparkering, hvor kunderne betaler et fast beløb for at kunne parkere i et bestemt tidsrum.

Alle kunder, der har benytte den såkaldte fastprisparkering, skal have godtgjort det skjulte gebyr på 15 procent, mener Forbrugerombudsmanden.

EasyPark har accepteret at refundere de seneste tre års fastprisparkering til kunderne. Hvis man ikke automatisk får refunderet gebyret fra EasyPark, kan man rette henvendelse til firmaet.

Sibirien står i flammer

Vi runder dagens overblik af langt østpå i Sibirien, hvor enorme skovbrande hærger store dele af den russiske region.

Et areal på mere end tre gange Danmarks størrelse er således brændt de seneste fire måneder.

Til sammenligning er skovbrandene i Sibirien større end alle andre skovbrande, der tilsammen har ramt Sydeuropa, USA og Canada denne sommer.

En ekstrem hedebølge og tørke er årsagerne til de omfangsrige brande, men flammerne har heldigvis ramt områder af Rusland, som er meget tyndt befolket.

En af konsekvenserne ved de mange brande er røg, som kan ses på flere tusind kilometers afstand.

Røgen er endda nået helt til Nordpolen, hvilket aldrig før er blevet observeret ifølge NASA.

For sygeplejerskerne endte en ti uger lang strejke på ulykkelig vis onsdag aften.

Regeringen vil nu gribe ind i konflikten, og hvis det sker, vil sygeplejerskerne skulle stille sig til tåls med et mæglingsforslag, flertallet af dem allerede har stemt nej tak til.

Sygeplejerskerne selv føler sig svigtede og til grin. Mange af dem fortæller, at den ekstraordinære fleksibilitet, de i årevis har udvist i jobbet, nu skal være fortid.

Vi vil få et andenrangs-sundhedsvæsen

Kirsten Nikolajsen, fællestillidsrepræsentant ved OUH Slut med fleksibilitet

En af dem, der nu siger fra, er Eva Madsen, som er operationssygeplejerske ved Regionshospitalet Silkeborg på 11. år.

Hun er dybt skuffet over strejkens udfald, da TV 2 taler med hende dagen derpå:

- Regeringen har med sit indgreb signaleret over for mig, at jeg bare er en ganske almindelig lønmodtager, og at det ikke betyder noget, at jeg leverer noget ekstra. Så det stopper jeg med at gøre nu.

Og Eva Madsen er ikke alene om at gøre endeligt op med ekstravagter og hyppigt overarbejde.

En række sygeplejersker fortæller, at det nu skal være slut med at tilbyde en stor fleksibilitet i jobbet, når de ikke føler sig mødt af regeringen.

- Jeg kommer ikke til at være fleksibel

Som operationssygeplejerske sker det ifølge Eva Madsen helt op til hver anden dag, at en operation trækker ud, og man må blive længere for patientens skyld.

Skal der være vagtskifte midt under en operation, kan det nemlig risikere at forlænge operationstiden, ligesom det kan øge risikoen for infektioner og efterfølgende komplikationer hos patienten.

Men bliver sygeplejerskerne ikke mødt i denne konflikt, er det ifølge Eva Madsen en risiko, man må løbe.

- Operationssygeplejersker kan blive nødt til at give ti minutter eller en halv time af deres tid, siger hun.

- Det er en fleksibilitet, jeg indtil nu gerne har villet give. Men det kommer jeg til at lade være med fremover.

Eva Madsen er skuffet over, at regeringen ikke har grebet muligheden for at vise sygeplejerskerne, at det ekstra, de gør hver dag, betyder noget.

Det gælder især villigheden til at hjælpe hinanden med at lappe huller i vagtplanen, fordi der mangler hænder:

- Vi har indtil nu selv fået hverdagen til at hænge sammen som sygeplejersker, siger hun.

- I stedet for at det er vores leder, der skal finde ud af, hvem der bliver og arbejder over, så løser vi det internt og får tingene på afdelingen til at glide.

Overarbejdet skal synliggøres

Og det er netop, hvad en række sygeplejersker gentager over for TV 2 torsdag.

Forsøget på at "få tingene til at glide" i en presset hverdag betyder, at mange af dem har overarbejde langt oftere, end det er meningen.

Vi gør det for at skåne hinanden, men det må høre op nu

Kirsten Tingdal Rasmussen, hjemmesygeplejerske og klinisk vejleder

Sådan lyder budskabet også fra Kirsten Tingdal Rasmussen, der har været hjemmesygeplejerske og klinisk vejleder i Aalborg Kommune i 25 år.

Ifølge hende er problemet, at når ledere får sygeplejerskerne til selv at løse problemerne i vagtplanen, så fremgår det ingen steder - og det går i sidste ende ud over sygeplejerskerne selv.

- Vi gør det tit for at skåne og hjælpe hinanden, men det må høre op nu. Der er ingen anden udvej end at sige nej. Så må lederne pålægge os ekstra tid, så overarbejdet bliver synliggjort, siger hun til TV 2.

Kirsten Tingdal Rasmussen har derfor også besluttet at sætte foden ned. Hendes hverdag vil efter konflikten bære præg af, at det er slut med at være fleksibel i jobbet - også selvom der vil være problemer, borgere og patienter dermed ikke kan få løst.

Bliver regeringens lovforslag til virkelighed i løbet af weekenden, betyder det en lønstigning til sygeplejerskerne på omkring fem procent over tre år, ligesom en lønkomité vil blive nedsat.

Vi skal holde op med at være dem, der hele tiden finder løsningen på problemerne

Kirsten Nikolajsen, fællestillidsrepræsentant ved OUH Sundhedsvæsenet vil ikke hænge sammen

Kirsten Nikolajsen, sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant ved Odense Universitetshospital, har i løbet af torsdagen fulgt med i strejkemøder blandt sygeplejersker i Region Syddanmark.

Hun mener også, at der nu skal gøres op med "den ekstreme fleksibilitet, sygeplejersker udviser".

- Vi skal holde op med at være dem, der hele tiden finder løsningen på problemerne, siger hun til TV 2.

For Kirsten Nikolajsen og de sygeplejersker, hun repræsenterer, er et af de største problemer overarbejde.

- Vores normeringer er efterhånden så skrabede, at hvis du overhovedet skal kunne nå dine opgaver, er du nødt til at arbejde over. Det giver en stor utryghed i folks arbejdsdag, at de ikke ved, hvornår de har fri.

Samtidig vækker det hos fællestillidsrepræsentanten også en bekymring for fremtiden, at sygeplejerskerne nu har tænkt sig at skrue ned for de flexibiliteten.

- Hvis den fleksibilitet, vi viser lige nu, ikke er der, så hænger sundhedsvæsenet ikke sammen, siger Kirsten Nikolajsen.

- Vi vil få et andenrangs-sundhedsvæsen, og vi vil få aflysninger, fordi der ikke er personale nok på operations- og sengeafsnittene.

Regeringen har fremsat hastelovforslaget torsdag, og det forventes at træde i kraft på lørdag 28. august.

Lægemiddelstyrelsen undersøger et tilfælde af en sjælden betændelsestilstand hos en 17-årig, der er blevet vaccineret mod corona.

Det skriver styrelsen i en meddelelse.

Den sjældne betændelsestilstand, MIS-C, har indtil nu kun været set som en følgevirkning af coronasmitte.

Infektionen er set hos børn og unge, der har smittet med corona, både i Danmark og i andre lande.

Danske børnelæger har anslået hyppigheden til at være cirka 1 ud af 4000 børn, der har været smittet med corona, skriver styrelsen.

Den 17-årige har dog ikke været smittet med corona, og derfor mistænker Lægemiddelstyrelsen, at tilstanden i "meget sjældne tilfælde" også kan opstå som en reaktion på vaccination.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen var den 17-årige vaccineret med Pfizer/BioNTechs coronavaccine.

Styrelsen modtog indberetningen i starten af august, og den 17-årige er nu rask igen efter at have modtaget behandling.