Sidste år var det hydroxyklorokin og andre ikke-godkendte stoffer, der blev omtalt som et muligt middel imod coronavirus.

Nu er der ny misinformation i omløb i USA. Det går på, at et middel til behandling af orme og parasitter i heste og køer kan helbrede eller forebygge coronavirus hos mennesker.

Det har fået den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA, til at advare mod at tage midlet.

Overvejer alternative behandlinger

- Du er ikke en hest. Du er ikke en ko. Seriøst, alle sammen. Stop det, lød det i et tweet fra FDA i sidste uge.

Styrelsen erkender, at det - i lyset af de mange tusinder af dødsfald i USA - måske ikke er underligt, hvis nogle forbrugere overvejer alternative behandlinger.

- Der lader til at være en stigende interesse i et middel, der hedder ivermectin, til at behandle mennesker med covid-19. Ivermectin bruges ofte i USA til at behandle eller forebygge parasitter hos dyr, skriver FDA.

- FDA har fået adskillige meldinger om patienter, der har søgt lægehjælp og er blevet indlagt, efter at de har selvmedicineret med ivermectin, der er beregnet til heste, lyder det videre.

I Texas har en giftlinje, Texas Poison Center, indtil videre modtaget 260 opkald i år fra folk, der er blevet forgiftet af midlet. Det rapporterer Texas Public Radio.

Mentale udfordringer, koma og dødsfald

De typiske symptomer er kvalme, opkast og mavesmerter, forklarer læge Shawn Varney fra giftlinjen.

- Men man kan også få yderligere problemer såsom ændringer i den mentale tilstand, koma og endda anfald. Der har også været meldinger om dødsfald, siger han til radiostationen.

Der er så vidt vides ikke sket dødsfald i Texas, tilføjer lægen.

- Men det er indrapporteret af producenten hos folk, der tager store doser.

I Arkansas efterforsker myndighederne en læge, der er mistænkt for at have udskrevet midlet "tusindvis" af gange på trods af, at FDA har advaret om at bruge det til behandling af corona hos mennesker. Det skriver CNN.

Coronasmitten er atter trængt ind på danske plejehjem.

Alene i sidste uge blev der registreret 18 nye tilfælde blandt færdigvaccinerede beboere. Det viser den ugentlige opgørelse fra Statens Serum Institut.

Smitten kan delvist spores tilbage til medarbejdere, der er hjemvendt fra rejser, skriver Berlingske i lørdagsavisen med henvisning til en nyligt opgjort risikovurdering fra myndighederne.

Der har været udbredt smitte blandt de ansatte på plejehjemmene, som for to uger siden stod for over en tredjedel af det samlede antal smittede i social- og sundhedsvæsenet.

136 plejehjemsansatte blev da testet positive.

Skal tages alvorligt

Torben Klitmøller Hollmann er formand for social- og sundhedssektoren i FOA og repræsenterer medarbejdere på plejehjem. Han kalder tallene "bekymrende".

- Det her skal selvfølgelig tages alvorligt. Det viser, at vi fortsat skal være forsigtige, fordi der er en tendens til, at vi ikke er det, så snart vi bliver vaccineret, siger han til avisen.

- Smitten blandt medarbejderne betyder jo også, at de ikke kan passe deres arbejde, som jo også går ud over plejehjemsbeboerne.

Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen, mener, at man bør få analyseret årsagerne til smitten og se på, hvad der kan gøres for at mindske risikoen.

- Man må ikke sidde på hænderne og vente på, at det går så galt, som det gjorde i vinter, siger han til Berlingske.

Udviklingen skal ses i lyset af, at smitten blandt færdigvaccinerede plejehjemsbeboere er blevet fundet blandt 2763 testede personer.

Sammenlignet med ugen forinden blev der da fundet 12 smittetilfælde blandt færdigvaccinerede.

At færdigvaccinerede personer i det hele taget kan blive smittet, skyldes til dels, at vaccinerne ikke giver 100 procent immunitet over for coronavirus.

Det forklarer professor i immunologi på Københavns Universitet Jan Pravsgaard Christensen til jp.dk.

Foruden smitten er der blevet registreret fem coronarelaterede dødsfald blandt plejehjemsbeboere i august.

Det falder mildt sagt ikke i god jord, at Folketinget fredag vedtog et lovindgreb, der ender sygeplejerskernes historisk lange strejke.

Luca Pristed, der er sygeplejerske på Bispebjerg Hospital, vil ikke finde sig i regeringens indgreb.

- Vi er rasende, og vi er på vej væk fra faget. Jeg gider ikke være sygeplejerske mere, når vi bliver behandlet med så manglende respekt fra regeringen, siger han til TV 2.

Sygeplejersken, der er aktiv i Dansk Sygeplejeråd og har været tydelig i løndebatten, mener, at det er kommet så langt ud, at det næste skridt er at nedlægge arbejdet.

- Det vil ikke holde mere end 24 timer, fordi det hele vil brænde sammen, og jeg ved godt, at man føler, at det vil gå ud over patienter. Hvis vi gjorde det her, ville der ikke gå mere end 24 timer, før vi var tilbage på arbejde med det, vi vil have.

Den danske model har spillet fallit

Med lovindgrebet kan sygeplejerskerne se frem til en lønstigning på fem procent over tre år.

Desuden nedsættes en lønkomité, som skal kulegrave sygeplejerskernes løn og sammenligne den med andre brancher.

Jeg tror, jeg taler for mange sygeplejersker, når jeg siger, at vi ikke har tænkt os at arbejde hårdere og arbejde ekstra

Luca Pristed, sygeplejerske

Sygeplejerskerne nåede at strejke i mere end to måneder, inden regeringen trådte til.

Luca Pristed fremhæver, at sygeplejerskerne fik ”masser af klapsalver” under pandemien og nedlukningen af Danmark, men når de beder om mere i løn, så bliver der ikke klappet i hænderne fra regeringen.

Han mener, at den danske model ”har spillet fallit”.

- Vi kan se, at den ikke virker, når vi har et redskab, der er at strejke, og når vi så strejker, og det begynder at gøre ondt, så kommer der et lovindgreb, siger han.

Udskudte operationer skal genoptages

Strejken har resulteret i, at 35.500 operationer er blevet udskudt landet over. Det oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Mange sygeplejerske skal nu afholde ferie efter strejken, og det betyder, at der er mindre personale til alle de operationer, der nu skal genoptages.

- Jeg tror, jeg taler for mange sygeplejersker, når jeg siger, at vi ikke har tænkt os at arbejde hårdere og arbejde ekstra. Tværtimod er vi blevet opfordret af vores fagforening til at nægte ekstravagter og overtid.

Formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen har til TV 2 kaldt regeringens indgreb for "en kold klud i ansigtet".

- Der er jo meget på spil i det her, og regeringen skulle hjælpe os med at finde løsninger på den her konflikt, og det har den ikke gjort, siger hun.

Johnson & Johnson-vaccinen bliver tilbudt mod betaling fra 1. september.

Fra starten af næste måned anvendes vaccinen ikke længere i tilvalgsordningen.

I stedet bliver den frigivet til brug i privat regi i Danmark. Blandt andet som et tilbud til søfolk og udenlandsdanskere.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Kræver lægelig ordination

Der bliver derfor etableret en ordning, som ligner den, der allerede eksisterer for rejsevacciner og andre vacciner uden for de offentlige vaccinationsprogrammer.

Alle personer i Danmark uanset nationalitet – herunder personer på gennemrejse eller meget kort ophold i Danmark – skal dermed fra september kunne købe en vaccination. Det skal ske efter lægelig ordination, oplyser Sundhedsministeriet.

Regeringens nye ordning gør det muligt for blandt andre besætningen på skibe, der ankommer til Danmark, at blive vaccineret.

Og det vækker stor glæde hos Danske Rederier, fortæller administrerende direktør Anne H. Steffensen:

- Vi er simpelthen så glade for, at vi har fået denne mulighed. For søfolk, der påmønstrer og afmønstrer i hele verden, er det afgørende, at de er vaccineret.

Ordningen får stor betydning for en del danske rederier, som har søfolk fra tredjelande på lønningslisten.

- Det betyder meget for os, fordi vi har mange søfolk fra tredjelande, der endnu ikke er blevet vaccineret.

- De kommer fra lande som Indien og Filippinerne, hvor de ikke har samme vaccinationsprogrammer som i Danmark, siger Anne H. Steffensen.

I praksis vil det være private virksomheder, som vil stå for vaccinationerne.

Anne H. Steffensen bekræfter, at det bliver rederierne, der betaler vaccineregningen og på den måde tager ansvar for deres ansatte.

De gældende indrejserestriktioner vil også gælde for personer, som rejser til Danmark med henblik på vaccination.

Sommeren er så småt ved at gå på hæld ifølge kalenderen, og temaet afslutninger vil sætte sit tydelige præg på overblikket denne fredag.

Med denne lille teaser - velkommen til ugens sidste nyhedsoverblik.

En hverdag uden coronarestriktioner

Coronavirus og de afledte effekter af smitten har det seneste halvandet år gennemsyret det danske samfund.

Men om præcis to uger - fredag 10. september - vil samtlige coronarestriktioner ophøre.

- Epidemien er under kontrol, vi har rekordhøje vaccinationstal, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) om baggrunden for at kaste de sidste coronaforbehold over bord.

Dermed bliver covid-19 ikke længere set som en samfundskritisk sygdom. Samtidig vil det være slut med en række særregler som eksempelvis forsamlingsforbud samt krav om coronapas og mundbind.

Selvom restriktionerne bortfalder, vil de danske sundhedsmyndigheder opretholde visse anbefalinger omkring coronavirus, så smitten kan holdes nede. Det gælder for eksempel anbefalingen om isolation for nære kontakter til smittede.

Sygeplejerskekonflikt slutter lørdag

En anden meget omtalt nyhedshistorie de seneste måneder står også over for sin afslutning.

Et flertal i Folketinget har nemlig besluttet, at landets sygeplejersker fra lørdag igen skal tilbage på arbejde. Med lovindgrebet er der sat punktum for konflikten, hvor sygeplejerskerne igennem ti uger har strejket for højere løn.

Sygeplejerskerne ender med en lønstigning på godt fem procent over de næste tre år, og der bliver samtidig nedsat en såkaldt lønstrukturkomité, der skal se på sygeplejerskernes lønniveau.

Lovindgrebet er ikke faldet i god jord blandt regeringens støttepartier, men regeringen har samlet flertal med hjælp fra Det Radikale Venstre og blå blok.

Sygeplejerskernes langvarige strejke har blandt andet medført en pukkel af udskudte operationer.

Der vil dog mangle sygeplejersker på hospitalsgangene en rum tid endnu, for mange af de sygeplejersker, der nu genoptager arbejdet, skal afvikle ferie.

Sidste danske evakueringsfly er landet

Fredag klokken 09.15 satte et dansk fly med omkring 55 evakuerede personer fra Afghanistan hjulene på landingsbanen i Københavns Lufthavn.

Flyets ankomst markerede samtidig afslutningen på den danske evakueringsindsats, som har stået på de seneste små to uger.

Ifølge Udenrigsministeriet er der stadig 41 personer på den såkaldte danskerliste, og disse mennesker befinder sig sandsynligvis stadig i Afghanistan.

Hvis flere danskere skal gøre sig forhåbning om at slippe ud af det krigshærgede land, vil det ske med hjælpe fra USA. Det mener Jacob Kaarsbo, der er tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Danmark har fløjet i alt 988 personer hjem fra Afghanistan under evakueringsoperationen. Den danske indsats har mødt kritik og skal derfor evalueres. Resultatet ventes om tre til fire måneder.

Biden lover hævn over Islamisk Stat

Torsdag oplevede USA det blodigste døgn i Afghanistan i mange år, da 13 amerikanske soldater mistede livet efter et selvmordsangreb ved lufthavnen i Kabul.

Yderligere 15 amerikanske soldater blev såret, og 90 civile afghanere døde som følge af de to eksplosioner.

På et pressemøde lovede USA's præsident, Joe Biden, at tage hævn efter tabet af de mange amerikanske liv.

Islamisk Stat Khorasan (IS-K) har taget ansvaret for angrebene, og Biden overvejer nu et muligt luftangreb mod gruppen.

- Til dem, der udførte angrebet, og til dem, der vil såre USA. Vi vil ikke tilgive, og vi vil ikke glemme. Vi vil jage jer og få jer til at betale, lød advarslen fra Joe Biden.

Lodtrækning til danske hold i Europa

Vi slutter dagens overblik i en helt anden boldgade - langt fra krig og kugler.

Fire danske Superligahold har formået at kvalificere sig til gruppespillet i Europa League og Conference League, og der venter flere interessante opgør.

De danske mestre fra Brøndby møder hård modstand i Europa Leagues gruppe A, hvor holdet fra Vestegnen møder Lyon, Rangers og Sparta Prag.

I samme turnering havnede FC Midtjylland i gruppe F, hvor Braga, Røde Stjerne og Ludogorets kom op af bowlen.

FC København og Randers FC spiller i Conference League, og du kan se deres modstandere i denne artikel.