Det var noget af en historie, der for nyligt ramte de mest toneangivende, statsejede kinesiske medier.
En schweizisk forsker i biologi med adgang til indflydelsesrige kilder i Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kunne fortælle opsigtsvækkende ting om USA via sine gode kilder i organisationen.
Kilderne havde fortalt ham, at USA var så forhippet på at placere ansvaret for covid-19 i Kina, at USA så bort fra fakta. Kina skulle være syndebuk for enhver pris, måtte man forstå.
Men der var og er bare et stort problem med den schweiziske forsker: Han findes ikke.
Schweiz bringer en efterlysning
- Vi leder efter Wilson Edwards, der angiveligt er biolog, og som er citeret i pressen og på sociale medier i Kina de seneste dage, lød det tirsdag i en efterlysning fra den schweiziske ambassade i Kinas hovedstad, Beijing.
- Hvis du findes, vil vi vildt gerne møde dig! Men det er mere sandsynligt, at det her er fake news, lød det i en munter tone fra de schweiziske embedsmænd på ambassaden.
De havde kigget i registrene hjemme i Schweiz, hvor der ikke er en eneste person, der hedder Wilson Edwards.
De havde også søgt i den akademiske verden, hvor der var nul akademiske artikler inden for biologi skrevet af en Wilson Edwards.
Og vigtigst af alt havde de kinesiske medier baseret nyheden på et opslag på Facebook, hvor Wilson Edwards tilsyneladende havde oprettet profilen få dage inden og kun havde tre venner. En BBC-journalist har også koblet den falske forskers profiler på sociale medier til kinesiske embedsmænd.
Den slags kan man jo grine af, men det gemmer på en langt mere alvorlig dagsorden. Kina er nemlig i stigende grad begyndt at bruge misinformation i forsøget på at påvirke dagsordener.
Påstand om covid-19 som biologisk våben
Det bekræfter hovedtalsmanden for EU's udenrigstjeneste, Peter Stano, til TV 2. Her har man siden 2015 arbejdet specifikt med at modarbejde især russisk misinformation. Ifølge EU har Rusland nemlig målrettet forsøgt at undergrave demokrati i EU-lande og påvirke den offentlige debat samt offentlig tillid til EU-landene.
EU's task force til bekæmpelse af misinformation hedder East StratCom, og i kølvandet af coronapandemien har man her lagt mærke til, at Kina spiller en større rolle omkring misinformation.
Men metoden adskiller sig markant fra Ruslands, lyder det fra Peter Stano. For Kina handler det i højere grad om at sætte Kina i et positivt lys, og man sigter mod at aflede opmærksomheden på, hvem der er skyld i udbruddet.
Det her er en lang kamp. Vi kan ikke imødegå det her på få dage.
Peter Stano, hovedtalsmand for EU's udenrigstjeneste
- Kina er meget beslutsom og kraftfuld, når det kommer til at beskytte og forsvare sine interesser og sprede sin fortælling, herunder misinformation. Og man gør det ved hjælp af alle tilgængelige kanaler, herunder også officielle kanaler, siger han.
Umiddelbart efter udbruddet af covid-19 brugte Kina flest kræfter på det, man kan kalde 'maskediplomati'. De brugte platformene til at tegne et billede af, at Kina hjalp hele verden med store sendinger af masker, vacciner og andet medicinsk udstyr. De brugte også disse anledninger til at vise, at andre stater var dårlige til at håndtere coronapandemien.
Derefter kom der en fase to, hvor Kina nu forsøger at tegne et billede af, at man har de bedste vacciner, og at vaccinerne i Vesten ikke er lige så gode. For eksempel har der været en omfattende kampagne fra kinesiske medier og profiler på sociale medier, der har haft til hensigt at så tvivl om Pfizer/BioNTech-vaccinens effektivitet og sikkerhed, skrev PBS Frontline i februar.
Et andet berømt eksempel fra for nyligt var en konspirationsteori om, at covid-19 er et biologisk våben, der blev udviklet på en base i USA og bragt til Kina af amerikansk militær i oktober 2019. Historien blev i den grad bragt frem af den statsejede, kinesiske avis Global Times, der har tætte bånd til kommunistpartiet.
Lige netop den konspirationsteori har Kina ad flere omgange brugt til at fortælle, at WHO i stedet bør undersøge i USA, hvis man vil finde ud af, hvor coronavirussen stammer fra.
Misinformationen når også til Danmark
I Danmark er der forskere, der beskæftiger sig indgående med misinformation. En af dem er postdoc Yevgeniy Golovchenko, der forsker i misinformation og propaganda på sociale medier ved Københavns Universitet. Han fortæller, at metoden med at oprette falske profiler for derefter at plante dem i aviser er brugt hyppigt. Og det er der en god grund til. Det er nyt at bruge falske profiler, men metoden med at plante historierne er gammel.
- Det er billigt at plante historier, og det er en metode, der går helt tilbage til før den kolde krig. Her gjorde man noget lignende ved at plante historier i mindre kendte medier, som man så håbede ville blive citeret af mere kendte medier, forklarer han.
Og der er flere eksempler i forskningen på, at journalister fra vestlige medier er hoppet på historier fra falske kilder, der for eksempel er orkestreret i Rusland. Og grundet internettets hastighed kan de falske budskaber også blive til en konspiratorisk virkelighed for borgere i Danmark. Ifølge Yevgeniy Golovchenko skyldes det også, at man ofte går efter at skabe misinformation på temaer, som allerede er kendte i Vesten. Her er vaccineskepsis, 5G-stråling eller lignende emner gode at dykke ned i.
- Man introducerer meget sjældent nye narrativer. Propagandister gør som regel brug af teorier, der allerede trives i de lande, man gerne vil ramme, siger han.
Også på danske Facebook-profiler har TV 2 set eksempler på brugere, der skriver om konspirationerne på dansk.
Og det kan man jo grine af, hvis man ikke tror på den slags.
Misinformation respekterer ikke reglerne
Men faktisk kan veludførte eksempler på falske nyheder være svære at viske væk igen fra folks hukommelse, siger Peter Stano.
- Vi kan ikke ændre det, men vi kan imødegå misinformationen ved at udstille den. Vi arbejder med at udstille, faktatjekke og give folk en chance for at sammenligne misinformationen med fakta, siger han.
Det gør EU blandt andet på en hjemmeside, der løbende faktatjekker forskellige former for misinformation.
Men EU samarbejder også med de enkelte medlemsstater, NATO, G7 og andre organisationer om at træne offentligheden til at være mere kildekritisk. Målet er, at man allerede i skolen underviser om at faktatjekke.
- Det her er en lang kamp. Vi kan ikke imødegå det her på få dage, da al misinformationen trives på grund af, at kommunikationsværktøjerne bliver mere og mere udbredte, siger han.
Peter Stano tilføjer, at EU i bekæmpelse af misinformation skal holde sig til og respektere alle regler. Men reglerne respekteres ikke af dem, der laver misinformationen. De misbruger så at sige den ytringsfrihed, der er på for eksempel sociale medier. Derfor arbejder EU også tæt sammen med dataselskaberne for at slette falske konti, fjerne åbenlys misinformation og blokere den i at sprede sig:
- Det er lettere at sprede misinformation end det er at bekæmpe den uden at bryde med de fundamentale friheder, vi har, siger han.
Men kampen virker ikke helt forgæves, siger Yevgeniy Golovchenko:
- Nyere forskning peger på, at det er muligt at ændre folks opfattelse af, hvad der er faktuelt, og hvad der er falsk. Det gælder også, hvis det strider imod folks holdninger, så det er stadig muligt at opdatere folks opfattelse, siger han.
Nøglen til at ændre folks opfattelse er ifølge forskningen, at et faktatjek foregår gennem en kilde, som opfattes som troværdig. Men faktatjekket ændrer ikke nødvendigvis personens grundholdning. Et nyere studie fra USA viser nemlig, at selvom folk finder ud af, at en person ikke taler sandt, så er de stadig tilbøjelige til at have tiltro til personen.
- Hvis du viser en gennemsnitlig Trump-vælger, at Trump lyver, så vil de anerkende, at han lyver, men det vil ikke ændre deres grundholdning om, at Trump er den bedste kandidat, siger Yevgeniy Golovchenko.