Fra lørdag klokken 16 skal danskerne være ekstra forsigtige, hvis de rejser til Sverige, Tyskland, Østrig, Bulgarien, Lichtenstein og Slovenien.

Det fremgår af Udenrigsministeriets seneste opdatering af rejsevejledningerne, hvor de seks lande nu er gule.

Den tyske delstat Slesvig-Holsten er dog grøn i den nye rejsevejledning, og det betyder, at danskere, der rejser til delstaten, blot skal være opmærksomme.

- Det betyder, at rejsende, der har opholdt sig i grænselandet fortsat kan rejse ind i Danmark uden at skulle have foretaget en test efter indrejse, fremgår det af opdateringen.

Sydsverige og Västsverige er også stadig grønne.

Regeringen har meddelt, at covid-19 ikke længere skal anses for en samfundskritisk sygdom, og derfor ophæves Danmarks coronarestriktioner. Men Udenrigsministeriet understreger i opdateringen, at det ikke har indflydelse på rejserestriktionerne. De gælder stadig.

- Årsagen er, at epidemikontrollen fortsat vil tage højde for risikoen for import af smitte fra udlandet, skriver Udenrigsministeriet.

Også to regioner i Italien, Ligurien og Campania, er ændret til gult i de opdaterede rejsevejledninger. Det samme er fire regioner i Schweiz, Wallis, Appenzell Ausserrhoden, Appenzell Innerhoden og Uri.

I Østrig, som altså er ændret til gult, er tre regioner stadig grønne. Det drejer sig om Burgenland, Kärnten og Niederösterreich.

Flere norske regioner ændret til gul

Danske rejsende, som kan indrejse i Norge, skal være opmærksomme på, at følgende regioner ændres fra grøn til gul grundet øget smitte:

Møre og Romsdal, Oslo, Rogaland, Vestfold og Telemark, Vestland samt Viken.

Det betyder, at danske rejsende, som har opholdt sig i de pågældende regioner som udgangspunkt skal testes i forbindelse med indrejse i Danmark, oplyser Udenrigsministeriet.

Fra 10. september betegner de danske sundhedsmyndigheder ikke længere corona som en samfundskritisk sygdom.

Det betyder, at lovhjemmelen til at opretholde flere særregler i samfundet forsvinder. Særreglerne indbefatter eksempelvis forsamlingsforbud, krav om coronapas og krav om mundbind.

Epidemilovens særregler skal ikke være den nye normal i samfundet

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S)

Men selvom der fra 10. september ikke længere vil være hjemmel til at opretholde disse regler, kan myndighederne stadig indføre restriktioner.

Det skyldes, at bestemte restriktioner alene kræver, at der er tale om enten en "alment farlig sygdom" eller en "smitsom sygdom", og fra 10. september vil covid-19 betegnes som en "alment farlig sygdom".

Disse restriktioner kræver, at der er tale om en alment farlig sygdom:

Indrejserestriktioner Styrelsen for Patientsikkerheds påbud om lukning af for eksempel skole ved høj smitte Smitteopsporing Spildevandsovervågning Besøgsrestriktioner Oplysningspligt Udveksling af oplysninger mellem myndigheder Bemyndigelsesbestemmelse til behandling af personoplysninger

Disse restriktioner kræver, at der er tale om en smitsom sygdom:

Spildevandsovervågning

Kilde: Sundhedsministeriet

Vil ikke tøve med at sætte ind igen

Beslutningen om at nedkategorisere coronavirus er truffet af regeringen, men med inddragelse af regeringens faglige referencegruppe, Epidemikommissionen og sundhedsmyndighederne, og årsagen er dels den store vaccinationstilslutning og dels den "stærke epidemikontrol".

- Det er den gode, danske epidemihåndtering, der gør det her muligt, og jeg vil sige tak til alle involverede for et gigantisk arbejde, skriver Magnus Heunicke (S) på Twitter.

Ministeren udtaler i pressemeddelelsen, at regeringen ikke vil tøve med at gribe ind, hvis smitten løber løbsk fremover.

Han uddyber udmeldingen i en længere tråd på Twitter.

- Hvis der sker pludselige, alvorlige udviklinger, fremkommer nye varianter eller andet, der truer epidemikontrollen i Danmark, vil vi ikke tøve med at sætte ind igen. Men epidemilovens særregler skal ikke være den nye normal i samfundet, skriver han.

Det var et flertal i Folketinget, der blev enige om at betegne covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Men partierne i blå blok har længe presset på for at ændre kategoriseringen og dermed indskrænke regeringens beføjelser, og også regeringens støttepartier har sat spørgsmålstegn ved de nuværende regler.

Ingen grund til at kalde det en samfundskritisk sygdom

Derfor er det også den helt rigtige beslutning at nedkategorisere sygdommen, mener coronaordfører for Enhedslisten Peder Hvelplund.

- Vi bliver nødt til at anerkende, at det her er en sygdom, vi kommer til at have i samfundet, og derfor skal vi selvfølgelig ikke opretholde en epidemilov, som giver regeringen helt uhørt store bemyndigelser, som også har været nødvendigt for at kunne håndtere corona, siger Hvelplund.

Nogenlunde samme melding kommer fra Martin Geertsen, sundhedsordfører for Venstre.

- Vi er altså i en situation nu, hvor man ikke kan sige, at covid-19 er kritisk i forhold til samfundsfunktioner – vores sundhedsvæsen er for eksempel ikke under pres. Så der er ikke nogen grund til at opretholde covid-19 som det, man kalder en samfundskritisk sygdom.

Indtil 10. september er der en række af restriktioner, som stadig gælder i det danske samfund:

Coronapas:

Man skal stadig vise coronapas på indendørs serveringssteder (herunder restauranter og barer) samt ved kulturarrangementer (herunder teatre og spillesteder) med 500 eller flere tilskuere og i indendørs bade- og legelande, spillehaller og kasinoer.

Ved udendørs arrangementer – for eksempel fodboldkampe – hvor tilskuere primært sidder ned, gælder kravet først ved 2000 eller flere tilskuere.

I fitnesscentre er der også stadig krav om coronapas, men det vil kun blive tjekket ved stikprøvekontrol.

Man skal fortsat vise coronapas ved frisøren og andre liberale erhverv.

De fleste steder ophæves kravet om coronapas 1. september – dog ikke for natklubber, udendørs arrangementer med over 2000 tilskuere samt indendørs arrangementer med stående publikum (for eksempel koncerter).

Forsamlingsloft:

Man må ikke forsamles mere end 500 personer – hverken indendørs eller udendørs. Forsamlingsloftet gælder dog ikke i private boliger.

Åbningstider:

Barer må ikke holde åbent efter klokken 02.00, ligesom butikker heller ikke må sælge alkohol derefter. Det gælder til 1. september, hvor også natklubber og diskoteker kan åbne.

Opfordring til test:

Der gælder stadig en generel opfordring til test på arbejdspladser – dog ikke for færdigvaccinerede og tidligere smittede.

De ældste elever i grundskolen samt på efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der ikke er vaccineret eller tidligere smittet, opfordres kraftigt til at tage to ugentlige test.

Mundbind i lufthavne:

Danmark har ikke længere krav om mundbind i offentlig transport, men det gælder fortsat i lufthavn og fly, da man her følger internationale regler.

Kilde: Coronasmitte.dk, Justitsministeriet.

De private testcentre lukker deres tilbud om hurtigtest senest 9. oktober.

Det oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed i en pressemeddelelse.

Det er virksomhederne Falck, Copenhagen Medical og Carelink, der tilbyder offentligt betalte lyntest i Danmark.

Fra 13. september nedjusteres kapaciteten fra 200.000 til 100.000 daglige hurtigtest. Og efter 9. oktober er det altså ikke længere muligt at få en offentligt betalt lyntest.

Fra 1. september nedskaleres desuden kapaciteten for PCR-test fra 170.000 til 100.000 daglige test.

Større afstand til testcenter

Ændringerne betyder, at nogle borgere vil få længere til teststederne. Og ikke alle vil have maksimalt 20 kilometer til nærmeste teststed som hidtil.

Testindsatsen vil dog fortsat blive tilrettelagt, så teststederne er spredt ud over hele landet, oplyser Styrelsen for Forsyningssikkerhed.

Ved lyntest podes man i næsen, mens man ved PCR-test bliver podet i halsen.

PCR-test er mere pålidelige end lyntest. Det anbefales derfor, at man tager en PCR-test, hvis man har mistanke om, at man er smittet med coronavirus.

Lyntest kan til gengæld bruges ved rutinemæssig testning.

Samfundskritisk sygdom

Coronatest har spillet en stor rolle i den gradvise genåbning af Danmark.

Det har således i flere måneder været et krav, at man enten kan fremvise en negativ coronatest eller er vaccineret mod coronavirus, hvis man vil på eksempelvis restaurant, til frisør eller i fitnesscenter.

Inden vaccinerne blev rullet bredt ud i befolkningen var der derfor stor efterspørgsel på coronatest.

De fleste krav om fremvisning af coronatest udløber 1. september - og alle restriktioner ophæves senest 10. september.

Herefter har covid-19 ikke længere status som samfundskritisk sygdom. Det har Sundhedsministeriet oplyst fredag, da regeringen ikke har ønsket at forlænge den særlige kategorisering af sygdommen.

I maj og juni blev der flere dage foretaget omkring 500.000 lyntest om dagen. Efterspørgslen er faldet markant, i takt med at det meste af befolkningen i løbet af sommeren er blevet vaccineret.

Et flertal i Folketinget har fredag middag vedtaget et lovforslag fra regeringen, som betyder, at sygeplejerskerne på lørdag skal skifte de røde strejke-t-shirts ud med hvide kitler.

Med vedtagelsen bliver det mæglingsforslag, som størstedelen af sygeplejerskerne ellers stemte nej til i juni, ophævet til lov.

Jeg synes, vi bliver gjort til grin

Harun Demirtas, kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd

Forslaget betyder, at sygeplejerskerne får en lønstigning på 5,02 procent over de næste tre år. Desuden nedsættes der en såkaldt lønstrukturkomité, som skal analysere sygeplejerskernes løn og sammenligne den med andre faggrupper i det offentlige.

Selvom vedtagelsen sætter et punktum for sygeplejerskestrejken, er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) ikke en glad mand.

- Den her situation er rigtig, rigtig ærgerlig, og det er et nederlag for alle. Det er altid et nederlag, når en regering ser sig nødsaget til at bede Folketinget om at gribe ind i en legitim arbejdskonflikt, siger ministeren til TV 2.

Røde partier imod lovindgreb

Strejken har varet ti uger, og onsdag oplyste beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen ville gribe ind i konflikten, fordi sundhedsvæsenet befinder sig i en "uholdbar situation", hvor for mange borgere venter for længe på behandlinger og operationer.

Samme dag vurderede Sundhedsstyrelsen i en statusrapport, at strejken bevirkede et efterslæb på 35.500 udskudte operationer - et tal, der havde udsigt til at vokse uge for uge.

- Vi må nu konstatere, at parterne i den konkrete situation ikke ser en løsning på deres konflikt. Det er derfor regeringens opfattelse, at det er nødvendigt at gribe ind nu, lød det onsdag fra Hummelgaard.

Stort set alle de røde partier er imod lovindgrebet, og regeringen har derfor hovedsageligt måttet finde opbakning hos blå blok.

De partier, som har stemt for lovindgrebet, er udover Socialdemokratiet Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Venstre.

- Jeg synes, vi bliver gjort til grin

Sygeplejerskekonflikten startede 19. juni, hvor cirka 4750 sygeplejersker indledte strejken, fordi arbejdsgiverne, som er Danske Regioner og Kommunernes Landsforening, ikke kunne blive enige med Dansk Sygeplejeråd efter måneders lønforhandlinger.

I løbet af august er strejken flere gange blevet udvidet til flere sygeplejersker og afdelinger, og efter planen skulle endnu flere sygeplejersker slutte sig til sidst i august og september.

Regeringens indgreb har skabt stor frustration og skuffelse blandt sygeplejerskerne, som ønsker mere i løn. Både onsdag og torsdag var der demonstrationer i blandt andet København.

- Jeg synes, vi bliver gjort til grin. Vi har jo takket nej til den her aftale to gange. Det var netop for at sende et stærkt signal til politikerne og arbejdsgiverne om, at vi er mere værd, sagde Harun Demirtas, som er kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd (DSR), onsdag til TV 2.

Dansk Sygeplejeråds formand, Grethe Christensen, kalder indgrebet "en kold klud i ansigtet".

Slut med overarbejde

Desuden har flere sygeplejersker, som TV 2 har talt med, sagt, at de fremover vil "arbejde efter reglerne" - med andre ord vil de ikke yde en større indsats, end de er ansat til.

Det gælder blandt andre Eva Madsen, som er operationssygeplejerske på Regionshospitalet Silkeborg. Hun fortæller, at hun jævnligt er nødt til at blive på arbejde i længere tid.

Men det er slut nu.

- Regeringen har med sit indgreb signaleret over for mig, at jeg bare er en ganske almindelig lønmodtager, og at det ikke betyder noget, at jeg leverer noget ekstra. Så det stopper jeg med at gøre nu, siger hun til TV 2.

Sygeplejersker skal afholde ferie

Mens sygeplejerskerne er skuffet, ånder de lettet op i Region Sjælland, hvor i omegnen af 1300 operationer og 3000 andre aftaler er blevet udskudt.

- Det er klart, at det er alvorligt for den patient, der må vente. Typisk venter man jo på en operation, fordi man har behov for den, gerne så hurtigt som muligt. Og derfor er vi også nu i gang med at se på, hvordan planlægningen kan være i forhold til at indhente de operationer, der er efterslæb på, lyder det fra regionrådsformand i regionen Heino Knudsen (S).

Han fortæller, at mange af de sygeplejersker, som genoptager arbejdet efter at have strejket over sommerferien, også skal holde ferie.

Derfor vil det tage lidt længere tid at indhente de udsatte operationer, end det ellers ville have gjort.

Norge har det seneste døgn registreret sit højeste antal daglige coronasmittede under hele pandemien.

Det viser fredagens tal ifølge norske NRK.

1415 personer er bekræftet smittet. Det er over dobbelt så mange som samme dag i sidste uge og 121 flere end torsdag.

- Stigningen er høj, og vi ønsker ikke, at for mange bliver smittet på for kort tid, siger sundhedsminister Bent Høie til NRK.

- Vi har ikke genåbnet Norge. Jeg vil appellere til, at vi den næste tid ikke kan have den smittestigning, som vi har haft det sidste døgn, lyder det.

Fjerde bølge

Den norske sundhedsmyndighed Helsedirektoratet har tidligere slået fast, at Norge befinder sig i en fjerde smittebølge.

Det er særligt blandt unge nordmænd, at smitten spreder sig. Ifølge NRK er situationen i flere norske byer kaotisk.

Det gælder blandt andet i Norges næststørste by, Bergen.

Her følger man tisk-strategien, der står for test, isolering, smitteopsporing og karantæne. Det omfattende arbejde er ved at sende det lokale sundhedsvæsen i knæ, siger byrådsmedlem Lubna Jaffery.

- Vi har brug for en tydelig melding om, hvad der skal ske med tisk-strategien. Skal den ændres, eller skal den beholdes?, siger Jaffery.

Færre dødsfald end Danmark

Norge har under størstedelen af coronapandemien haft godt styr på smitten.

Norge har generelt også ligget under Danmark både i forhold til daglige smittetal og coronarelaterede dødsfald.

I alt har Norge bekræftet 814 coronarelaterede dødsfald, hvilket svarer til cirka 149 dødsfald per en million indbyggere.

Det er noget lavere end Danmark, der har bekræftet 2573 coronarelaterede dødsfald. Det svarer til 442 dødsfald per en million indbyggere.

Norge har under coronakrisen i alt bekræftet 153.534 tilfælde af coronasmitte. I Danmark lyder tallet på 341.549.

Der bor cirka 5,3 millioner mennesker i Norge, og 5,8 millioner i Danmark.

Aarhus Kommune oplever stigende problemer med afføring ved det udendørs træningscenter ”Fitness i det fri” i Riis Skov i Aarhus.

Det fortæller Andy Thomas, der er afdelingsleder for Grønne Områder i Aarhus Kommune.

- Problemet er, at folk rent ud sagt skider i en af Danmarks mest benyttede skove. Det er meget uhensigtsmæssigt og ret ulækkert. Det ser ud til, at det sker, når de er ude at træne på fitnesspladsen i den sydlige ende af Risskov, da det er i umiddelbar nærheden af fitnesspladsen, siger han til TV 2 ØSTJYLLAND.

Problemet har været der i noget tid, og de lokale beboere er ved at være godt trætte af det. Peter Madsen, der bor på Dronning Margrethes Vej lige over for parken, fortæller, han har set tre forskellige gøre det den sidste måned.

- Jeg er lidt konfliktsky, så jeg konfronterer ikke folk, men jeg synes sgu, at det er klamt, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Peter Madsen fortæller videre, at han har talt med en hundeejer, hvis hund blev syg efter at have spist afføringen fra nogle af de lokale, der har besørget i området.

Forbudsskilte

Hos kommunen er de opmærksomme på problemet. Der er dog ikke planer om, at der skal sættes nye toiletter op, da der i forvejen er tre i området.

- Vi forsøger at sætte et forbudspiktogram skilte op ved fitnesspladsen for at forebygge problematikken, men vi har ikke de store forhåbninger om, at det vil stoppe det, siger Andy Thomas.

Andy Thomas fortæller også om, at der er folk, der har taget toiletpapir med hjemmefra, og til dem har han et godt råd.

- Jeg har det også sådan, at hvis man er ude at motionere og tager toiletpapir med i tilfælde af at ”man skal”, kan man også tage en plasticpose med for at samle eventuelle efterladenskaber op efter sig. Lidt på samme måde som der er blevet kutyme for at samle op efter ens hund, siger han.

Han oplyser derudover, at der er tre offentlige toiletter i nærheden – ved Den Permanente, Marienlundsvej og Nordre Kirkegård. De kan findes via appen Opdag Aarhus.

Covid-19 vil ikke længere anses som en samfundskritisk sygdom i Danmark fra 10. september, hvor alle restriktioner forsvinder. Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Årsagen er dels den store vaccinationstilslutning og dels den "stærke epidemikontrol".

- Epidemien er under kontrol, vi har rekordhøje vaccinationstal. Derfor kan vi 10. september droppe nogle af de særregler, vi har været nødt til at indføre i kampen mod covid-19, udtaler sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i pressemeddelelsen.

Ministeren takker desuden i en tråd på Twitter alle de involverede i pandemihåndteringen for "et gigantisk arbejde".

- Rent personligt vil jeg sige, at jeg har arbejdet frem mod denne dag, hvor vi kunne komme med den melding, skriver ministeren.

Beslutningen om ikke at forlænge covid-19's status som en såkaldt "samfundskritisk sygdom" er truffet af regeringen efter inddragelse af regeringens faglige referencegruppe, Epidemikommissionen og sundhedsmyndighederne.

Kategorisering har åbnet for særregler

Ifølge Sundhedsministeriet er kategoriseringen af covid-19 som en samfundskritisk sygdom det, der har gjort det muligt at indføre en række særregler i samfundet. Det indbefatter eksempelvis forsamlingsforbud, krav om coronapas og krav om mundbind.

Når selve kategoriseringen ophører, betyder det derfor også, at der ikke længere vil være lovhjemmel til at opretholde disse særregler. Løber smitten løbsk, vil sundhedsministeren dog ikke afvise, at særreglerne igen kan blive en realitet.

- Regeringen har lovet ikke at holde på tiltagene længere, end det var nødvendigt, og der er vi nu. Men selvom vi lige nu står et godt sted, så er vi ikke ude af epidemien. Og regeringen vil ikke tøve med hurtigt at sætte ind, hvis pandemien igen truer vigtige funktioner i vores samfund, lyder det fra Heunicke i pressemeddelelsen.

Skal udgøre en trussel mod sundhedsvæsenet

Det var et flertal i Folketinget, der blev enige om at betegne covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

Men partierne i blå blok har længe presset på for at ændre kategoriseringen og dermed indskrænke regeringens beføjelser, og også regeringens støttepartier har sat spørgsmålstegn ved de nuværende regler.

På et pressemøde om coronavirus mandag åbnede Magnus Heunicke (S) op for, at kategoriseringen af covid-19 kunne ændre sig, idet regeringen var i gang med at undersøge, om sygdommen kunne nedklassificeres.

- Vi skal ikke have hele våbenskabet åbent, hvis vi ikke skal bruge de våben, sagde Magnus Heunicke på pressemødet.

En af definitionerne for en samfundskritisk sygdom er, at den skal have potentiale til at udgøre en trussel mod sundhedsvæsenet.

Disse restriktioner gælder stadig i dag og som udgangspunkt frem til 10. september:

Coronapas:

Man skal stadig vise coronapas på indendørs serveringssteder (herunder restauranter og barer) samt ved kulturarrangementer (herunder teatre og spillesteder) med 500 eller flere tilskuere og i indendørs bade- og legelande, spillerhaller og kasinoer.

Ved udendørs arrangementer - for eksempel fodboldkampe - hvor tilskuere primært sidder ned, gælder kravet først ved 2000 eller flere tilskuere.

I fitnesscentre er der også stadig krav om coronapas, men det vil kun blive tjekket ved stikprøvekontrol.

Man skal fortsat vise coronapas ved frisøren og andre liberale erhverv.

De fleste steder ophæves kravet om coronapas 1. september - dog ikke for natklubber, udendørs arrangementer med over 2000 tilskuere samt indendørs arrangementer med stående publikum (for eksempel koncerter).

Forsamlingsloft:

Man må ikke forsamles mere end 500 personer - hverken indendørs eller udendørs. Forsamlingsloftet gælder dog ikke i private boliger.

Åbningstider:

Barer må ikke holde åbent efter klokken 02.00, ligesom butikker heller ikke må sælge alkohol derefter. Det gælder til 1. september, hvor også natklubber og diskoteker kan åbne.

Opfordring til test:

Der gælder stadig en generel opfordring til test på arbejdspladser - dog ikke for færdigvaccinerede og tidligere smittede.

De ældste elever i grundskolen samt på efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, der ikke er vaccineret eller tidligere smittet, opfordres kraftigt til at tage to ugentlige test.

Mundbind i lufthavne:

Danmark har ikke længere krav om mundbind i offentlig transport, men det gælder fortsat i lufthavn og fly, da man her følger internationale regler.

Kilde: Coronasmitte.dk, Justitsministeriet.

Sygeplejerskernes slagsange ser ud til snart at forstumme.

Efter mere end to måneders strejke og flere tusinde udskudte behandlinger, satte regeringen med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i spidsen onsdag aften foden ned og varslede indgreb i konflikten.

Plasteret skulle rives af på et eller andet tidspunkt

Hans Redder, TV 2s politiske redaktør

Og efter møder mellem folketingets partier tegner der sig et flertal for at gøre den overenskomst, Dansk Sygeplejeråds (DSR) medlemmer stemte nej til i foråret, til lov.

Men selvom hverdagen nu ser ud til vende tilbage i sundhedsvæsenet, er der ingen vindere af konflikten.

Til gengæld er der masser af tabere.

Sundhedsvæsenet vil halte i årevis

Danske Regioner og Kommunernes Landsforening ser ud til at lykkes med at få den overenskomst, de stemte for i foråret.

Alligevel står de overfor en enorm opgave med at indhente puklen af udskudte behandlinger.

- Nu vil vi have fuldt fokus på at få indhentet alle de udskudte operationer og undersøgelser så hurtigt som muligt, siger regionernes chefforhandler Anders Kühnau i en pressemeddelelse.

Derfor er omkring 35.500 operationer nu blevet udskudt landet over på grund af strejken. Det oplyser Sundhedsstyrelsen til TV 2.

Særligt hårdt ramt er Region Nordjylland, hvor strejken lammede stort set alle ikke-akutte operationer.

Ingen behandlinger for livstruende sygdomme er blevet udskudt. Det oplyser sundhedsstyrelsen i et notat. Men det understreges samtidig, at patienter, som må vente på at blive behandlet, kan opleve forværring af deres symptomer og sygdomme.

Derudover har strejken ramt blandt andet genoptræning og behandling i kommunerne hårdt.

Derfor findes der ifølge notatet eksempler på patienter, som har været færdigbehandlede og indlagt over en måned, efter de egentlig skulle have været udskrevet fra hospitalet.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan det blandt andet på grund af efterslæbet fra coronakrisen tage op mod to år, før puklen af udskudte operationer er indhentet.

Den beregning er dog relativt usikker. Blandt andet er der ikke taget højde for, at privathospitaler måske kan hjælpe med aflaste det offentlige.

Sygeplejersker kom tomhændet ud af dyr strejke

Sammen med sundhedsvæsenet er en af konfliktens helt store tabere sygeplejerskerne selv.

Efter mere end to måneders strejke ser de nemlig ud til at komme ud af konflikten med præcis det samme resultat, som hvis de aldrig havde nedlagt arbejdet.

Og ifølge formand i Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er regeringens indgreb "en kold klud i ansigtet".

- Der er jo meget på spil i det her, og regeringen skulle hjælpe os med at finde løsninger på den her konflikt, og det har den ikke gjort, siger hun.

Men ifølge TV 2s erhvervskommentator, Ole Krohn, havde regeringen ikke andet valg end at feje sygeplejerskernes krav af forhandlingsbordet.

- Det havde sendt et signal til andre faggrupper om, at de bare skal stemme nej til overenskomsterne, for så skal de nok få noget mere, når sagen ender på Folketingets bord, siger han

Samtidig har strejken ifølge Ole Krohn givet sygeplejerskerne ”et stort økonomisk rap over nallerne”.

Derfor kan der gå længe, før strejkekassen igen er polstret til en stor konflikt.

- De har holdt det hemmeligt, hvor mange penge de har brugt på strejken. Men det har været en stor millionregning, fortæller kommentatoren.

Regeringen gjorde sig upopulære hos loyale vælgere

Selvom regeringen var nødt til at lade konflikten falde ud til arbejdsgivernes fordel, har det ikke været et rart valg at tage.

Det fortæller TV 2s politiske redaktør, Hans Redder.

- Det var ikke en svær beslutning, men det er stadig en beslutning, der gør ondt på regeringen. Plasteret skulle rives af på et eller andet tidspunkt, og det var så nu, siger han.

Mens køerne voksede på landets hospitaler, gav både Dansk Sygeplejeråd og arbejdsgiverne flere gange udtryk for, at de ikke selv kunne finde en løsning.

Derfor var der ikke nogen vej udenom et regeringsindgreb. Og ifølge Hans Redder var det i Socialdemokratiets optik aldrig en mulighed at belønne sygeplejerskernes strejke med en højere løn.

Men regeringen gik også til valg på blandt andet at forbedre forholdene for sygeplejerskerne og andre offentligt ansatte.

Derfor har beslutningen gjort regeringen upopulær hos en ellers loyal gruppe vælgere, fortæller Hans Redder:

- Socialdemokraterne har enormt mange vælgere blandt offentligt ansatte. Der vil sidde mange sygeplejersker derude nu og føle, at det er et tillidsbrud, at regeringen ikke giver dem noget som helst.