Antallet af indlagte med covid-19 er det højeste i mere end to måneder. Det samme gælder for det daglige tal for nye indlæggelser, mens antallet af nye coronatilfælde for tredje dag er højere end 1000.

Selvom det kan lyde som en bekymrende udvikling, er det faktisk som forventet efter en omfattende genåbning også på trods af den omfattende vaccinationsindsats, der nu nærmer sig målstregen.

Sådan lyder vurderingen fra professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen.

- Folk er kommet hjem fra ferie, og mange er begyndt på arbejde. Samtidig har vi et samfund, der næsten er uden restriktioner. Det vil uden lige give en stigning i smitte og indlæggelser, selvom mange er vaccineret, siger han til TV 2.

Tallene vil stige endnu mere

Godt 4,4 millioner danskere er nu blevet vaccineret mod covid-19 med mindst et stik. I øjeblikket venter cirka 700.000 på at blive færdigvaccineret.

Dermed er 83,4 procent af befolkningen fra 12 år og opefter nu vaccineret med mindst et stik, hvilket fortsat placerer Danmark i toppen af verden, når det kommer til vaccinationstilslutning.

Mens vi to dage i træk har registreret mere end 1000 nye smittetilfælde, peger Allan Randrup på, at vi fortsat venter på effekten af skoleåbninger og en fuld tilbagevenden på arbejdspladserne.

Samtidig har flere hundrede tusinder mennesker coronapas fra deres første vaccination uden at være fuldt beskyttet. Derfor skal vi være forberedte på endnu højere smittetal.

- Den næste måned kommer vi til at se, hvad det betyder, at vi har åbnet for skolerne, hvor smitten kan få lov til at sprede sig blandt de yngste, siger Allan Randrup Thomsen og fortsætter.

- Vi kommer sikkert højere op end de 1000 den kommende tid, men det kan vi godt tillade os, hvis vi ser på, hvor mange af de smittede der faktisk bliver indlagt. Det er et problem, som vi på en meget kort tidshorisont kommer til at arbejde os ud af.

Flere unge bliver indlagt

I øjeblikket fortsætter vaccinationsprogrammet nu med langt flere daglige færdigvaccinationer end førstegangsstik, men gruppen af 20- til 29-årige halter bagefter.

Ifølge Sundhedsstyrelsen har 27 procent stadig ikke reageret på invitationen til vaccination.

Mens mange ser ud til at tøve, udgør gruppen nu en tredjedel af de daglige nye indlæggelser, mens hver tredje smittetilfælde også er fundet blandt de 20-29-årige de sidste syv dage. Men det er klart at foretrække, at de yngre grupper bliver indlagt fremfor de ældre, siger Allan Randrup Thomsen.

- Vi kan se, at mange af de indlagte er fra yngre aldersgrupper, der bruger kort tid på hospitalet. Jeg ser ikke nogen umiddelbare problemer, selvom vi skal gøre en indsats for at få vaccineret gruppen inden efteråret.

Et nåleøje i efteråret

Netop efteråret har både myndigheder og eksperter peget på som et afgørende punkt for den danske indsats mod coronavirus.

Alle over 12 år, der ønsker at blive vaccineret, bør være færdigvaccineret i efteråret. Samtidig vil skoler og uddannelsesinstitutioner være fuldt åbne, mens næsten alle restriktioner i samfundet er ophævet. Oveni det vil den nuværende sæsoneffekt, som kan være effektiv overfor virus, også aftage.

Det er ifølge Allan Randrup dér, vi for alvor bliver klogere på, hvor vi står overfor covid-19.

- Efteråret er et nåleøje, som vi skal igennem. Det bliver interessant at se, hvordan virus vil opføre sig i kombination med den fulde åbning af samfundet og en udbredt vaccinationstilslutning.

Han peger samtidig på, at vi risikerer at opleve en mærkbar regional og kommunal forskel i smittetal, når vi når efteråret. Noget, han håber myndighederne vil holde fokus på.

- Vi kan godt se situationer som tidligere, hvor særlige områder og kommuner vil opleve langt mere smittespredning, da de vil have en lavere vaccinationstilslutning end andre.

Rusland registrerede torsdag det højeste antal coronarelaterede dødsfald nogensinde.

Ifølge de russiske myndigheder har man registreret 808 dødsfald i løbet af et døgn, og det er første gang nogensinde, at Rusland runder 800 dødsfald, skriver nyhedsbureauet AFP.

Tallet er den foreløbige kulmination på det, der ligner en tredje bølge af coronasmitte i landet – en bølge, der er drevet frem af den nye, mere smitsomme Delta-variant.

Samtidig har det også bidraget til smittespredningen, at der er en betydelig vaccineskepsis i den russiske befolkning.

Rusland var hurtig til at udvikle sin egen vaccine, Sputnik V, der har haft en dokumenteret virkning mod den oprindelige smitte på næsten 92 procent. Sundhedsminister Mikhail Murashko oplyste onsdag, at vaccinen siden har vist sig at have en virkning på den nye Delta-variant af coronavirus på 83 procent, skriver nyhedsbureauet Tass.

Men trods disse solide tal og myndighedernes opbakning bag vaccinerne viser en ny undersøgelse, at hele 55 procent af befolkningen ikke har planer om at lade sig vaccinere.

I øjeblikket har omkring 27 procent af befolkningen fået første stik, mens omkring 20 procent er fuldt vaccinerede.

Tvivl om dødstal

Tal fra Johns Hopkins Universitetet i USA, der anses for at være den mest pålidelige kilde til smittetal i hele verden, viser, at Rusland i de seneste fire uger har haft over 5000 coronarelaterede dødsfald om ugen.

Det samlede, officielle tal for coronarelaterede dødsfald i Rusland ligger ifølge Johns Hopkins på omkring 165.000, men tallet er omgærdet af betydelig usikkerhed.

Den uafhængige avis Moscow Times har således regnet på landets samlede dødstal og er nået frem til, at landet i hele coronaperioden har haft en overdødelighed på 531.000 personer i forhold til samme periode før epidemien.

Faktisk er der heller ikke enighed i Rusland om, hvorvidt man faktisk befinder sig i en tredje bølge af smitten.

I juli og august har smittetallene være mindre end i den store anden bølge i december 2020. Til gengæld har antallet af registrerede coronadødsfald været det højeste nogensinde.

Men ifølge immunolog Vladislav Zhemchugov er det forkert at tale om en tredje bølge. Han ser det som tilfældige stigninger i antallet af smittede og forudser, at den slags udbrud vil fortsætte lige indtil 70 procent af befolkningen er vaccineret – eller har været syge.

- Jeg tror ikke på eksistensen af ”bølger”. Der findes kun udbrud. Dette er en almindelig udvikling af epidemier, indtil alle har været syge, så vi har fået etableret et lag af immunitet, sagde han i juli til nyhedsbureauet Tass.

Sundhedsstyrelsen sparker nu gang i en kampagne for at få flere 20 til 29-årige vaccineret mod covid-19.

Det skriver styrelsen i en pressemeddelelse.

Årsagen er, at de 20 til 29-årige har den laveste tilslutning til vaccination, selv om de har fået en invitation for flere uger siden.

- Det er ikke fordi, der er for få unge, der er vaccineret. Danmark ligger faktisk på en europæisk førsteplads. Men vi mangler lige de sidste, siger direktør Søren Brostrøm til TV 2.

- Nu er de kommet hjem fra sommerferie, deres uddannelser er startet, og så vil vi gerne tilbyde dem vaccinerne, der hvor de er.

Ingen fadøl og hotdogs

Derfor var Søren Brostrøm torsdag morgen på Slotshaven Gymnasium i Holbæk for at vaccinere elever og kickstarte kampagnen i det første pop-up vaccinationscenter på et gymnasium i Danmark.

Snart tilbyder alle regioner vaccination uden tidsbestilling og pop up-vaccinationscentre, der blandt andet kommer ud til uddannelsessteder og arbejdspladser.

Og Sundhedsstyrelsens direktør håber, at det kan give et puf til de dem, der gerne vil vaccineres, men af forskellige årsager stadig mangler et eller to stik i skulderen.

- Det gør det lettere for de unge, forklarer Søren Brostrøm.

- Det er ikke nødvendigt med lottokuponer, fadøl og hotdogs. Det er gode argumenter, tilgængelighed og gratis vacciner, der er den danske model.

Unge kan også ryge på hospitalet

Et af de gode argumenter er, at vaccinen beskytter mod Delta-varianten, der er markant mere smitsom og alvorlig end tidligere varianter af covid-19.

Smitten er høj i gruppen af 20-29-årige. Og selvom knap 75 procent af de unge har fået første stik, vil Søren Brostrøm gerne have så mange som muligt af de unge færdigvaccineret.

For uden vaccination forventes 25-40 ud af 1000 smittede i den aldersgruppe at blive indlagt.

- Unge kan også få hårde sygdomsforløb med feber, træthed og miste deres smags- og lugtesans. Nogle vil blive ramt af senfølger flere måneder efter, forklarer Søren Brostrøm.

- Og så skal vi heller ikke glemme, at et sygdomsforløb sender den unge hjem i isolation, og at de så går glip af fester, samvær med kammeraterne og undervisning. Nogle vil også smitte deres venner og familie, og det er jo de færreste, som ønsker det, siger Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen sætter i de næste uger ind med mere information til de 20-29-årige.

Der har den seneste måned været en stigning i antallet af indlagte med coronavirus på de danske hospitaler.

Torsdag er antallet steget med 10 til 113. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI). Dermed er det samlede antal indlagte på det højeste i to måneder.

Selv om indlæggelserne er stigende, er hospitalerne på ingen måde pressede.

I vinter, da det stod værst til under anden bølge, var der i underkanten af 1000 patienter på hospitalernes coronaafdelinger.

43 procent er under 40 år

Der er dog sket et skift i aldersfordelingen, så 43 procent af de indlagte er under 40 år. I vinter var det kun omkring 10 procent.

Der er det seneste døgn registreret 1085 nye smittetilfælde med coronavirus i Danmark.

De seneste smittede er fundet via 57.072 PCR-test, som tages med en podning i halsen.

Det giver en positivprocent - andelen af smittede - på 1,90 procent, hvilket er det højeste siden starten af januar.

Der er dog sket stort fald i antallet af test de seneste måneder, så det kan være svært at sammenligne tallet én til én over tid.

Der er registreret et coronarelateret dødsfald det seneste døgn. Dermed er Danmark oppe på 2555 dødsfald siden marts 2020.

Der er ikke kommet nogen afklaring på sygeplejerskekonflikten efter torsdagens møde mellem Dansk Sygeplejeråd (DSR) og de kommunale arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening (KL).

Det fortæller de to parter til TV 2 efter dagens møde.

- Vi har haft et godt møde, hvor vi har fortalt hinanden, hvordan vi ser situationen derude. Men der ligger ikke nogen lige, åbne veje for løsninger her og nu, siger formand for DSR, Grete Christensen.

Også chefforhandleren for KL, Michael Ziegler, peger på, at situationen er gået i hårdknude.

- Hvis det var nemt, havde vi gjort det for længe siden. Vi har lavet to aftaler, men de er er desværre ikke blevet stemt hjem af sygeplejerskerne. Så vi er i en svær situation, siger han.

Både Michael Ziegler og Grete Christensen understreger dog, at torsdagens møde kun var et orienteringsmøde – og derfor var det heller ikke forventningen, at konflikten ville blive løst.

Har næsten strejket i to måneder

Onsdag endte et lignende møde mellem sygeplejerskernes formand og regionernes chefforhandler, Anders Kühnau, også uden en løsning.

Strejken blandt sygeplejerskerne brød ud 19. juni og har nu varet i næsten to måneder.

I første omgang blev 5000 sygeplejersker udtaget til strejken, hvilket svarer til cirka hver tiende sygeplejerske.

Antallet af sygeplejersker er siden varslet udvidet ad fem omgange. Senest kom der yderligere 702 strejkende sygeplejersker til tirsdag.

Flere regioner må lukke for operationer

Udvides strejken, som den er varslet til, vil omkring 6500 sygeplejersker have nedlagt arbejdet i starten af september.

Løses konflikten ikke inden da, vil flere regioner blive nødsaget til at lukke helt ned for planlagte operationer og nye fertilitetsbehandlinger.

Omkring 53.000 patienter er i hele strejkens løbetid blevet påvirket i form af udskudte operationer og andre behandlinger.

Der bliver normalt foretaget omkring 300.000 behandlinger om ugen.

Kødkrogene hang ned fra loftet i det dunkle rum.

De var rustne, spidse og greb ind i hinanden som makabre hønseringe i en dårlig gyserfilm.

Slukkede frysebokse stod i rækker på det møgbeskidte betongulv, mens lyskeglen banede sig vej til en vakkelvorn trappe fyldt med affaldsposer og slidte sko.

Manden med lygten var på jagt.

- Hvem arbejdede her? spurgte manden sig selv og kiggede på en af kødkrogene.

- Og hvad hang her?

Mørket gemte måske svar på en gåde, det meste af verden gerne vil have løst.

Manden med lommelygten var sendt ud for at finde svaret.

I den kinesiske storby Wuhan.

Manden hedder Peter Embarek, han er dansker, og i januar 2021 havde Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sendt ham til Kina som leder for et eksperthold, der skulle søge efter pandemiens kilde.

Jagten på sandheden

Derfor gik han nu rundt med en lygte på Huanan-markedet i Wuhan, hvor en ny coronavirus var begyndt at sprede sig et år tidligere.

Peter Embarek er selv ekspert i fødevaresikkerhed, og havde det her været i Danmark, ville butikken med kødkrogene nok have fået mere end en sur smiley.

I lyskeglen kunne Peter Embarek se, at folk havde boet ganske tæt på dyr og dyreprodukter, der potentielt kunne have smittet dem med coronavirus.

Et indicium der pegede i retning af, at pandemien kunne være begyndt på markedet i Wuhan i 2019.

Men det var ikke et bevis.

Måske er nogen slet ikke interesseret i at finde ud af, hvad sandheden er

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Boderne i det over 50.000 kvadratmeter store marked havde ligget øde hen i over et år, ethvert spor af virus ville for længst være forsvundet, og de kinesiske myndigheder havde oven i købet desinficeret stedet.

Kineserne gjorde i det hele taget ikke arbejdet ret nemt for Peter Embarek og hans eksperthold.

Især ikke når snakken faldt på muligheden for, at sygdomsudbruddet hang sammen med Wuhans laboratorier og kinesiske videnskabsfolks håndtering af de flagermus, der bærer coronavirus.

Men Peter Embarek havde to hemmelige våben, så vi i dag kan følge hans søgen efter svar.

Et kamera og en mobiltelefon.

Med den optog han video efter video for at dokumentere sin jagt på pandemiens begyndelse.

Videoerne fortæller historien om lukkethed, mystiske forglemmelser og et benhårdt pres fra de kinesiske myndigheder.

Optagelserne bliver nu til en dokumentar på TV 2, og sammen med et længere interview med Peter Embarek udgør de grundlaget for denne artikel.

Du kan se dokumentaren på TV 2 PLAY lige her.

Videnskab og politik

Peter Embarek mener selv, at det er vigtigt for os alle, at videnskaben søger efter sygdommens oprindelse, uanset hvor håbløs opgaven ser ud til at være.

- Det vil måske hjælpe os, så vi ikke får en covid-21 eller 23 eller 25, siger han til TV 2.

Han er bekymret over, hvad der kan ske, hvis sagkundskabens søgen ender uden svar.

- Vi kommer ikke til at overleve, tror jeg, en anden pandemi, som potentielt kunne være hundrede gange, tusindvis af gange værre end den her, siger Peter Embarek.

Men en ting er videnskab, noget andet er politik.

Allerede inden rejsen til Wuhan var der strid om, hvordan pandemien var opstået, og Peter Embareks mission blev fanget i et politisk spil, inden den kom afsted.

Ikke alle var overbevist om, at vi skulle komme på det tidspunkt og gøre det, som vi havde planlagt

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

USA’s daværende præsident Donald Trump påstod, at coronavirus var undsluppet fra et laboratorie i Wuhan, mens kineserne på den anden side forsøgte at så tvivl om, hvorvidt sygdommen overhovedet var opstået i Kina.

- Vi er som forskere fuldstændigt fokuserede på at finde sandheden. Men der er andre, som har andre interesser, og måske er nogen slet ikke interesseret i at finde ud af, hvad sandheden er og er helst fri for, at vi finder noget, siger Peter Embarek.

Første udfordring fra de kinesiske myndigheder kom, mens de to første medlemmer af ekspertgruppen sad i fly på vej til Kina.

Kinesisk modstand

Peter Embarek, der havde brugt det meste af sin juleferie på at planlægge rejsen, var selv på vej til lufthavnen, da han fik besked om, at ekspertgruppen var blevet nægtet indrejsevisum til Kina.

Kina havde ellers på forhånd aftalt med WHO, at det internationale hold i samarbejde med kinesiske videnskabsfolk skulle søge efter svar i Wuhan.

Men pludselig var Kina lukket land.

- Det skete sandsynligvis på grund af intern uenighed blandt de forskellige myndigheder i Kina. Ikke alle var overbevist om, at vi skulle komme på det tidspunkt og gøre det, som vi havde planlagt, siger Peter Embarek.

Afslaget på visum kunne altså ses som et tegn på, at kræfter i Kina ønsker at styre historien om pandemiens oprindelse.

Et andet tegn er, at styret i Kina har lukket ned for al uafhængig kinesisk forskning i emnet.

For eksempel oplevede den danske biologiprofessor Rasmus Nielsen, der er ansat ved universitetet i Berkeley i Californien, mørklægning fra det kinesiske styre ganske få måneder inde i pandemien.

- Allerede i marts 2020 sendte mine samarbejdspartnere i Kina mig e-mails, hvor de fortalte, at de ikke længere kunne samarbejde med mig mere om SARS CoV-2’s oprindelse, fordi det simpelthen var blevet forbudt at forske i det uafhængigt, siger Rasmus Nielsen til TV 2.

Alle kinesiske videnskabsfolk, der arbejder med emnet i Kina, skal ifølge Rasmus Nielsen nu have specialtilladelse af styret.

At drøfte det umulige

Så de 17 kinesiske forskere, som Peter Embarek og hans internationale hold mødte, da deres visumansøgning faldt på plads efter en uges tovtrækkerier og en lang flyrejse, var altså en udvalgt skare.

I første omgang mødtes de to forskerhold ikke engang ansigt til ansigt.

I starten ville de ikke have noget som helst om laboratorier med, fordi det var umuligt

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Næste benspænd hed nemlig 14 dages karantæne på et hotelværelse, hvor Peter Embarek og hans kolleger måtte opholde sig 24 timer i døgnet.

Der blev taget coronatests, løbetrænet, holdt videomøder og taget nye coronatests på værelset.

Allerede under karantænen indledte Peter Embarek et vanskeligt stykke arbejde.

Hvis samtlige hypoteser om pandemiens oprindelse skulle undersøges, måtte han få kineserne til at tale om noget, de ikke havde lyst til at tale om.

Det var umuligt, og derfor skulle man ikke kigge på det

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Nemlig teorien om, at sygdommen måske var undsluppet fra et af Wuhans laboratorier.

- I starten ville de ikke have noget som helst om laboratorier med, fordi det var umuligt, og derfor skulle man ikke kigge på det, siger Peter Embarek.

De fire scenarier

På forhånd havde han sammen med sine kolleger i WHO opstillet fire mulige scenarier for, hvordan sygdommen kunne være opstået.

Såvel WHO’s eksperter som de kinesiske videnskabsfolk er enige om, at den coronavirus, der lige nu hærger verden, sandsynligvis stammer fra hesteskoflagermusen.

Derfor er det besynderligt, at pandemien begyndte i Wuhan.

Byen ligger nemlig 1500 kilometer fra de huler, hvor den type hesteskoflagermus, der bærer coronavirus, bor.

Så hvordan kom virussen til Wuhan?

Ifølge WHO’s fire scenarier skete det enten via et menneske, der blev smittet direkte af en flagermus, via et frossent fødevareprodukt fra de områder, hvor flagermusene lever, via et dyr der blev smittet af en flagermus eller via et laboratorieudslip i Wuhan.

Før kineserne var villige til at diskutere det sidste scenarie, måtte Peter Embarek undersøge de tre andre grundigt.

Også her blev han mødt af nye overraskelser.

Hvad markedet gemte

For eksempel på markedet med kødkrogene i loftet, som eksperterne besøgte, da karantæneperioden var slut.

Her blev engang solgt levende fisk, levende rejer, levende frøer, levende skildpadder, levende slanger og levende krokodiller, men også kaniner, bambusrotter og grævlinger.

Kunne der være en forbindelse mellem nogle af markedets boder og det første større smitteudbrud?

De kinesiske myndigheder stillede data til rådighed.

- Vi kan ikke forbinde de første syge med nogle bestemte boder, men de var alle sammen mest i den vestlige del af markedet, siger Peter Embarek.

Den vestlige del var netop der, hvor man i sin tid solgte produkter fra vilde dyr og massevis af frosne og nedkølede varer fra gårde og dyreopdræt rundt om i Kina.

- Den del af markedet havde sandsynligvis et miljø, som var et godt sted for virussen at overleve længere, siger Peter Embarek.

Mellem 10 og 12 forretninger i markedets vestlige del solgte dyreprodukter fra gårde, som Peter Embarek og ekspertholdet gerne ville vide mere om.

Et parti døde bambusrotter kunne for eksempel spores tilbage til gårde i Yunnan-provinsen, hvor hesteskoflagermusen lever.

Kunne der være en forbindelse?

De kinesiske myndigheder kunne fortælle, at man havde testet 80.000 forskellige dyr for coronasmitte uden at finde et eneste positivt resultat.

De mest interessante dyrearter og regioner er ikke blevet testet

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Men da kineserne blev spurgt om de gårde i Yunnan-provinsen, der leverede bambusrotter til markedet i Wuhan, viste det sig, at dyrene derfra ikke var blevet testet.

- De mest interessante dyrearter og regioner er ikke blevet testet, så der skal gøres noget mere arbejde for at gå videre med de undersøgelser, siger Peter Embarek.

Bambusrotterne var langt fra den eneste underlige forsømmelse.

Mødet med patient nul

Da forskerne fra WHO mødte verdens første kendte coronapatient, stødte de på endnu én.

Han har måske bare fået det en dag i metroen

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Patienten var en kontoransat indbygger i Wuhan, der fik symptomer 8. december 2019.

- Vi fik en lang snak med ham. En helt almindelig person med en helt almindelig halvkedelig tilværelse. Ikke nogen spændende rejser eller sjove hobbyer ude i skoven eller i bjergene eller noget som helst af den slags, siger Peter Embarek.

Manden kom ikke på markedet.

Ifølge Peter Embarek er han næppe verdens allerførste smittede – altså pandemiens patient nul.

- Han har måske bare fået det en dag i metroen eller på en bus eller i en forretning, siger Peter Embarek.

Da WHO’s eksperter gav sig til at undersøge, hvad kineserne havde gjort for at finde ud af, hvordan manden var blevet smittet, måtte de undre sig.

- Man er ikke gået i detaljer med at prøve at afdække hans færden i ugerne før 8. december, siger Peter Embarek.

Mandens nære kontakter var heller ikke blevet kortlagt til bunds.

I det hele taget tydede meget på, at sygdommen var mere udbredt i Wuhan i december 2019 end først antaget.

- Mange af dem var sandsynligvis milde tilfælde, der aldrig blev opdaget, siger Peter Embarek.

Andre var mere alvorlige.

De glemte blodprøver

Hvis pandemien virkelig begyndte i Wuhan i december 2019, ville der måske være gamle prøver på byens hospitaler, der kunne bruges til at opspore de første tilfælde.

Det var der, viste det sig.

Faktisk var der 200.000 blodprøver i blodbanken i Wuhan, som ingen havde undersøgt.

- Det er måske dem, som holder information til kilden, siger Peter Embarek.

Hvorfor er det arbejde ikke blevet lavet?

Rasmus Nielsen, professor i evolutionsbiologi, Berkeley University

Prøverne blev taget i 2019, og ifølge Peter Embarek havde kineserne ikke undersøgt dem på grund af landets regler om beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

At kinesiske forskere skal have tilladelse til at forske i pandemiens oprindelse, kan måske også forklare, hvorfor ingen havde tænkt på blodprøverne, fortæller Peter Embarek.

Da eksperterne fra WHO gav sig til at undersøge, om der skulle være andre glemte prøver, stødte de på endnu et muligt spor.

I oktober 2019 var Wuhan vært for sportsbegivenheden Military Games, hvor der blev taget 9000 dopingprøver.

Heller ikke her var prøverne blevet undersøgt for mulig coronasmitte.

De mystiske forsømmelser

Både blodprøver og dopingprøver bør ifølge Peter Embarek undersøges af kineserne.

Han konstaterer, at Kina ikke har undersøgt pandemiens oprindelse helt så godt, som han synes, de burde have gjort.

WHO's chefekspert er ikke den eneste.

Biologiprofessor Rasmus Nielsen, der forsker ved universitetet i Berkeley i Californien, siger til TV 2, at han undres over Kinas opklaringsarbejde.

- Det undrer da lidt. Hvorfor er det arbejde ikke blevet lavet? siger Rasmus Nielsen til TV 2.

Rasmus Nielsen er en af de videnskabsfolk, der tidligere offentligt har talt imod ekspertholdets fjerde mulige scenarie.

Altså det om at pandemien begyndte som et udslip fra et af Wuhans laboratorier.

- Jeg har tidligere været ude og argumenteret relativt hårdt for, at det var ikke et laboratorielæk, siger Rasmus Nielsen.

Men Kinas håndtering af sagen har fået ham til at overveje sin holdning.

- Vi kan jo ikke vide, om det er, fordi de bare vil prøve at kontrollere fortællingen om sygdommen, eller det er, fordi de har noget at skjule, siger han.

Laboratoriet set indefra

Der er to laboratorier i Wuhan, der arbejder – eller har arbejdet – med de hesteskoflagermus, der bærer nærmeste slægtning til den coronavirus, der lige nu hærger verden.

Konvojen med Peter Embarek og WHO’s eksperter nærmede sig det mest omtalte af de to laboratorier en kold februarmorgen i 2021.

Wuhans Institut for Virologi har i årevis forsket i coronavirus fra hesteskoflagermus og har haft flere forskerhold inde i de grotter og miner, hvor flagermusene lever.

Peter Embarek havde forsøgt at komme ind på instituttet i over et halvt år, men det havde til det sidste været usikkert, om kineserne overhovedet ville lukke ekspertgruppen ind.

Bygningen med laboratoriet var indhyllet i tåge, da eksperterne ankom.

Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Sikkerhedsvagter trængte pressefolk tilbage, og konvojen fortsatte ned ad den lange indkørsel til Wuhans Institut for Virologi.

Inde i laboratoriet skulle ekspertholdet aflevere kameraer og telefoner, inden de fik en rundvisning af laboratoriets chef, Shi Zhengli, der også kaldes 'Batwoman' på grund af sin forskning i flagermus.

WHO’s eksperter fik lov til at kigge ind gennem de små ruder til det topsikrede laboratorie i sikkerhedskategori P4, hvor kun 16 kinesiske forskere har tilladelse til at komme.

Peter Embarek kunne se aber i bure gennem glasset.

Du kan selv få et lille kig ind i laboratoriet herunder. Billederne er fra de kinesiske myndigheder.

Efter rundvisningen talte ekspertholdet med de kinesiske videnskabsfolk, der forklarede, at alle ansatte var blevet testet, og at ingen af dem hverken havde været syge eller havde antistoffer mod covid-19 i blodet.

Ekspertgruppen fra WHO blev dog ikke præsenteret for nogen dokumentation.

- Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet. Vi fik en præsentation, og så fik vi snakket om og stillet de spørgsmål, vi havde lyst til, siger Peter Embarek.

Besøget endte uden afgørende nye spor.

Anderledes gik det, da eksperterne besøgte det andet laboratorie i Wuhan.

Det elektriske panel

De kinesiske sundhedsmyndigheder, CDC, har nemlig også et laboratorie i byen.

Det havde også arbejdet med hesteskoflagermus, men er ikke sikkerhedsgodkendt på samme niveau som Wuhans Institut for Virologi.

Dette laboratoriekompleks lå blot få hundrede meter fra markedet med kødkrogene.

Inde i den anonyme kontorbygning lå to laboratorier i sikkerhedskategori P3, hvor der blandt andet var blevet forsket i parasitter fra hesteskoflagermus.

Ekspertgruppen mødte laboratoriets ledelse og blev vist rundt i bygningen.

- Jeg synes, det hele ser meget, meget nyt ud, og så kigger jeg på en af deres elektriske paneler på væggen, og det hele står på kinesisk, men jeg kan se datoen. Det var en dato i maj 2019, og det vil så sige, at det her elektriske panel var blevet sat op i maj 2019, siger Peter Embarek.

Han spurgte ledelsen, hvor gammelt laboratoriet var.

Det viste sig, at det var flyttet fra en anden adresse 2. december 2019.

- Når man flytter et laboratorie, så er det forstyrrende for alt. Man skal flytte virussamlingen, prøvesamlingen, og andre samlinger fra det ene sted til det andet. Hele den der procedure er altid et forstyrrende element i et laboratories daglige arbejdsgang, så derfor er det interessant at kigge på den periode og på det her laboratorie også på et tidspunkt, siger Peter Embarek.

Måske var en af medarbejderne på dette laboratorie den første smittede?

Eksperterne fik ikke svaret, for der var ikke adgang til dokumenter eller laboratoriebøger.

Et kompromis

Det skulle vise sig at være en udfordring overhovedet at få hypotesen om et laboratorieudslip med i den slutrapport, ekspertgruppen nu skulle til at skrive sammen med deres kinesiske værter.

- Vi sidder hver med vores forskerhold på hver side af et kæmpe bord i et lokale og forhandler ordlyden i rapporten, siger Peter Embarek.

Det hele foregik med tolk fra tidlig morgen til sen aften i døgn efter døgn.

Hver eneste formulering blev diskuteret grundigt.

Hvis det ikke er med, så er det slut

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

Peter Embarek pressede den kinesiske forhandlingsleder, men 48 timer inden deadline, var det stadig ikke lykkedes at få afsnittet om laboratorierne med.

- Det var der, hvor jeg sagde: "Hør nu her. Vi skal have det her med, ellers har vi ingen rapport. Den kommer ikke til at blive godkendt eller accepteret som en fornuftig, troværdig rapport", siger Peter Embarek.

Det lykkedes ham at overbevise den kinesiske forhandlingsleder, men kineserne ville kun have hypotesen med, hvis slutrapporten ikke anbefalede, at den skulle undersøges yderligere.

Det gik Peter Embarek med til.

- Hvis det er med, så er det noget, vi kan snakke videre om. Hvis det ikke er med, så er det slut, så for mig var det vigtigst, at det kom med i rapporten, siger han.

Bagefter blev der indgået et kompromis med kineserne om, at hypotesen om et laboratorielæk skulle kategoriseres som "ekstremt usandsynlig".

- Hvis det skulle have kategoriseret anderledes, ville det nok have krævet en uge mere, måske noget mere diskussion og argumentationer for og imod, og det syntes jeg ikke, at det var værd, siger Peter Embarek.

Dermed endte hypotesen om et laboratorieudslip i Wuhan med at få stemplet "ekstremt usandsynlig", mens hypotesen om, at en kineser blev smittet direkte af en flagermus, blev beskrevet som "sandsynlig".

Chefforhandlerens fortolkning

Men ifølge Peter Embarek er det måske ikke så usandsynligt endda, hvis smitten en dag viser sig at have forbindelse til en medarbejder ved et laboratorie i Wuhan.

Den ligger faktisk i den sandsynlige kategori

Peter Embarek, leder af WHO's eksperthold i Wuhan

For eksempel CDC's laboratorie i byen der udgav filmen herunder 10. december 2019 lige efter flytningen.

- En medarbejder, der blev smittet ved at tage prøver i felten, hører under en af de sandsynlige hypoteser. Det er der, hvor virussen springer direkte fra en flagermus til et menneske. I det tilfælde ville det så være en laboratoriemedarbejder i stedet for en tilfældig landsbybeboer eller anden person, som har regelmæssig kontakt med flagermus. Så den ligger faktisk i den sandsynlige kategori, siger Peter Embarek til TV 2.

Da slutrapporten udkom, blev den kritiseret for ikke at være kritisk nok over for Kina, selvom forskerholdets mission ikke havde været en egentlig politimæssig efterforskning, men derimod en undersøgelse i samarbejde med kineserne.

Så besøget i rummet med kødkrogene gav ikke manden med lygten nogen definitive svar.

- Der er mange, som synes, at det har været så stor en katastrofe, siger Peter Embarek.

Stemningen fra den dårlige gyserfilm er heller ikke forsvundet helt.

- Hele holdet har fået dødstrusler. Der blev diskuteret om, at man skulle eliminere hele holdet bagefter, siger Peter Embarek og tilføjer, at flere af hans kolleger nu lever under politibeskyttelse.

De er både blevet truet ansigt til ansigt og på internettet, hvor politiet har opsnappet diskussioner blandt tilhængere af konspirationsteorien Qanon og andre ekstreme grupper, der mener, at videnskabsfolkene er en del af problemet – ikke en del af løsningen.

Alligevel fortsætter forskerne arbejdet, og Peter Embarek tror stadig, at videnskaben har en chance.

- Finder vi svaret på pandemiens oprindelse? Jeg håber, men jeg ved det ikke. Jeg tror, vi har stadigvæk en god chance. Jeg tror, vi har en god chance, men vi skal ikke vente for længe, og vi skal gå ind i det helhjertet og uden hindringer og se det, som et globalt samarbejdsprojekt. Det er den eneste måde vi får en chance for at finde oprindelsen, siger han.

Men Kina ser ikke ud til at ville hjælpe yderligere.

16. juli 2021 kom WHO ellers med en plan for yderligere studier i Kina og mere politimæssige undersøgelser af laboratorierne i Wuhan.

- Jeg mener planen tilsidesætter sund fornuft og er i strid med videnskaben, lød afvisningen fra Kinas vicesundhedsminister Zeng Yixin.

Australiens hovedstad og politiske centrum, Canberra, er fra torsdag beordret i nedlukning i syv dage, efter at der er konstateret ét tilfælde af coronasmitte.

Nedlukningen indebærer, at de omkring 400.000 indbyggere i videst muligt omfang skal holde sig hjemme.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Canberra har ikke oplevet noget lignende siden en national nedlukning i pandemiens tidlige dage i 2020.

- Det her er den mest alvorlige sundhedsrisiko, vi har stået over for i territoriet i år. Eller faktisk siden pandemiens begyndelse, siger Andrew Barr, der er den ledende minister for Australian Capital Territory, hvor Canberra ligger.

Han tilføjer, at den smittede person har bevæget sig rundt i lokalsamfundet inden en test viste, at vedkommende var positiv.

Lange køer efter udmeldning

Kort tid efter nedlukningen blev offentliggjort, begyndte folk at strømme til dagligvarebutikkerne. De fleste af dem uden at bære mundbind. Myndighederne appellerer til folk om ikke at hamstre varer.

- Der er ingen grund til at foretage panikindkøb. Og vores vigtigste budskab til folk er, at de skal være tålmodige, være venlige over for hinanden, og tænke sig om, siger hovedstadens sundhedsminister, Rachel Stephens-Smith, ifølge AFP.

I modsætning til mange andre lande har Australien i månedsvis været stort set fri for coronarestriktioner. Men det har den særligt smitsomme Delta-variant ændret på.

Australiens to største byer, Sydney og Melbourne, er aktuelt lukket ned. Det er sket efter flere udbrud af varianten. Det rammer over ti millioner mennesker.

I Sydney er der siden udbruddet begyndte i slutningen af juni registreret omkring 6500 smittetilfælde og 36 coronarelaterede dødsfald.

19,4 vaccinerede

I forhold til de fleste andre industrialiserede lande er Australien sluppet nådigt gennem pandemien. Der har været 946 dødsfald i en befolkning på godt 25 millioner.

Danmark med cirka 5,8 millioner indbyggere har omkring 2500 dødsfald.

Til gengæld er antallet af færdigvaccinerede i Australien langt lavere end i sammenlignelige lande. Kun 19,4 procent er fuldt vaccineret.

Ifølge The Guardian rækker det kun til en placering som nummer 35 ud af de 38 lande i den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD.

Det første udbrud af coronavirus i Kina i efteråret 2019 kan godt være startet af en ansat på et af byens laboratorier, som er blevet smittet af en flagermus under feltarbejde eller på et af laboratorierne i Wuhan.

En medarbejder, der blev smittet i felten ved at tage prøver, hører under en af de sandsynlige hypoteser

Peter Embarek, leder af WHO's mission til Wuhan i januar 2021

Det vurderer Peter Embarek, der var leder af det eksperthold, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) sendte til Kina i foråret 2021 for at undersøge sygdommens oprindelse.

Faktisk siger han nu til TV 2, at det hører til en af de sandsynlige teorier, at en person med tilknytning til et laboratorie var den første smittede.

Fra "ekstremt usandsynligt" til "sandsynligt"

Eksperterne fra WHO udgav ellers en rapport efter rejsen til Kina, hvor teorien om at coronasmitten begyndte med et udslip fra et laboratorie i Wuhan blev beskrevet som "ekstremt usandsynlig".

Til gengæld var det ifølge eksperterne "sandsynligt", at pandemien begyndte ved, at en flagermus smittede et menneske.

Og nu siger Peter Embarek så, at smitten godt kan være sket ved indsamling af – eller arbejde med – flagermus i forbindelse med den forskning, der fandt sted i Wuhan.

Altså at en smittet laboratoriemedarbejder er et sandsynligt scenarie trods formuleringerne i rapporten.

- En medarbejder, der blev smittet i felten ved at tage prøver, hører under en af de sandsynlige hypoteser. Det er der, hvor virussen springer direkte fra en flagermus til et menneske. I det tilfælde ville det så være en laboratoriemedarbejder i stedet for en tilfældig landsbybeboer eller anden person, som har regelmæssig kontakt med flagermus. Så den ligger faktisk i den sandsynlige kategori, siger Peter Embarek til TV 2.

Han understreger, at WHO's eksperter ikke fandt nogen direkte beviser for, at udbruddet af coronavirus hænger sammen med den forskning i flagermus, der blev foretaget på Wuhans laboratorier.

Jeg spørger ledelsen: "Hvor gammelt er laboratoriet?" Og så siger de: "Jamen, det er fra december 2019"

Peter Embarek, leder af WHO's mission til Wuhan i januar 2021

Men eksperterne fandt frem til flere ting, som ifølge Peter Embarek bør undersøges yderligere.

Et svært samarbejde med Kina

Flagermusene er centrale i efterforskningen af, hvor sygdommen kommer fra, da den nærmeste kendte slægtning til den virus, som er skyld i pandemien, lever i flagermus af arten hesteskonæser.

Der lever ingen af den type hesteskoflagermus i det fri i Wuhan-området, og de eneste personer, som man med sikkerhed ved, har været tæt på hesteskoflagermus er ansatte ved byens laboratorier.

Alligevel var det vanskeligt for WHO's eksperthold overhovedet at drøfte laboratorieteorien med kineserne.

- Indtil 48 timer før vi var færdige med hele missionen, havde vi stadig ikke nogen aftale om, at vi ville snakke om laboratoriedelen i rapporten, så det var lige til det sidste, at der blev diskuteret, hvorvidt det skulle med eller ej, siger Peter Embarek.

Det var dog lykkedes eksperterne at besøge to laboratorier i Wuhan.

Begge laboratorier arbejder – eller har arbejdet – med flagermus, og her sørgede de kinesiske myndigheder for at samle en gruppe ansatte, der kunne svare på spørgsmål.

- Vi fik ikke kig på laboratoriebøger eller dokumenter direkte fra laboratoriet. Vi fik en præsentation, og så fik vi snakket om og stillet de spørgsmål, vi havde lyst til at stille, men vi fik ikke set på noget dokumentation overhovedet, siger Peter Embarek.

Det andet laboratorie i Wuhan

Selvom det topsikrede laboratorie hos Wuhans Institut for Virologi har fået mest opmærksomhed, er der ifølge lederen af WHO's eksperter også grund til at se på det andet, som er drevet af de kinesiske sundhedsmyndigheder (CDC).

- Deres sidste publikation om arbejdet med flagermus var fra 2013, men det er ikke ensbetydende med, at de ikke har arbejdet med flagermus siden. Så vidt vi forstår, så arbejder de mest med parasitter, og ikke så meget med virus, så de har arbejdet med parasitter fra flagermus, siger Peter Embarek.

Under besøget gjorde han en opsigtsvækkende betragtning.

- Jeg spørger ledelsen: "Hvor gammelt er det her laboratorie?" Og så siger de: "Jamen, det er fra december 2019. Der flyttede vi til de her nye laboratorier 2. december 2019", siger Peter Embarek.

CDC's nye lokaler ligger kun 500 meter fra det marked, der var pandemiens epicenter i de første uger i december 2019.

- Det er interessant, at laboratoriet flyttede 2. december 2019. Det er den periode, hvor det hele startede, og man ved, at når man flytter et laboratorie, så er det forstyrrende for alt, siger Peter Embarek.

Han tilføjer, at der er brug for at indsamle mere viden om, hvad der er foregået, hvis man vil blive klogere på, hvilken rolle CDC's laboratorie kan have spillet.

- Man skal også flytte virussamlingen, prøvesamlingen og andre samlinger fra det ene sted til det andet. Hele den procedure er altid et forstyrrende element i et laboratories daglige arbejdsgang, så derfor vil det på et tidspunkt også være interessant at kigge på den periode og det her laboratorie, siger Peter Embarek.

De fire muligheder

Han fortæller, at WHO's besøg i Wuhan var af videnskabelig karakter og ikke en reel efterforskning.

Derfor afhang det meste af kinesernes velvillighed.

I starten ville de ikke have noget som helst om laboratoriet med

Peter Embarek, leder af WHO's mission til Wuhan i januar 2021

Da slutrapporten skulle skrives, blev der også forhandlet intensivt med kineserne om, hvad der måtte stå.

- I starten ville de ikke have noget som helst om laboratoriet med, fordi det var umuligt, og derfor skulle man ikke spilde tid på det. Vi insisterede på, at vi skulle have det med, fordi det var en del af hele problematikken omkring, hvor virussen kom fra, siger Peter Embarek

Han fik kogt de mulige scenarier for, hvordan pandemien begyndte, ned til fire styk.

Enten havde en flagermus smittet et menneske direkte.

Eller også var et menneske blevet smittet af et produkt, der var inficeret med flagermusvirus.

Eller også havde en flagermus smittet et andet dyr, der så havde smittet et menneske.

Eller også var den begyndt på et af Wuhans laboratorier.

"Ekstremt usandsynligt" var et kompromis

Muligheden for, at et laboratorie var indblandet, var meget svær at komme igennem med over for Peter Embareks kinesiske forhandlingspartner.

- Jeg sagde: "Hør nu her. Vi skal have det her med, ellers har vi ingen rapport. Den kommer ikke til at blive godkendt eller accepteret som en fornuftig, troværdig rapport", og det kunne han godt se, men han fortalte mig også, at for dem er det svært at acceptere den diskussion om et laboratorie, siger Peter Embarek.

Til sidst lykkedes det dog, hvis laboratorieteorien blev kategoriseret som "ekstremt usandsynlig".

Peter Embarek selv hældede til, at teorien var "usandsynlig", men gik på kompromis.

- Der var andre ting, jeg ville have på plads, før vi blev færdige. Så det var et bevidst valg, siger han.

Han har selv tænkt over, hvorfor laboratorieteorien mødte så megen modstand.

- Det er nok fordi, det er ensbetydende med, at der ligger en menneskelig fejl bag sådan en hændelse, og det er de ikke særlig glade for at indrømme. Der er dels den der traditionelle asiatiske følelse af, at man ikke skal tabe ansigt, og så fokuserer hele systemet også meget på, at man er ufejlbarlig, og at alt skal være perfekt. Det kan også være, at nogen vil skjule noget. Hvem ved? siger Peter Embarek.

De vigtige detaljer

Da ekspertgruppens rapport udkom, var alle fire mulige scenarier med, men selvom laboratorieteorien blev beskrevet som "ekstremt usandsynlig", siger Peter Embarek altså nu, at man ikke skal se så snævert på ekspertgruppens definitioner.

- Man skal passe på, at man ikke deler og separerer de der fire hypoteser fuldstændig fra hinanden, fordi de er meget tæt linket sammen, og man kan godt have nogle scenarier, hvor man går fra den ene hypotese til den anden, siger han og kommer med et eksempel.

- Laboratorieudsliphypotesen dækker faktisk flere scenarier. Et af dem er, at en medarbejder på laboratoriet bliver smittet ude i felten, mens han eller hun samler prøver i en flagermusgrotte. Selvom den hører med under laboratorieudslip, hører den også med under den første hypotese, vi har, altså direkte overførsel fra flagermus til menneske, og den hypotese har vi betragtet som en sandsynlig hypotese, siger Peter Embarek.

En helt anden type undersøgelse

Hvis teorien om, at coronavirus måske undslap fra et laboratorie eller kom ud i Wuhan fra en laboratoriemedarbejder, skal undersøges nærmere, vil det ifølge Peter Embarek kræve et helt andet niveau af samarbejde fra kinesisk side.

- Så er det ikke videnskabelige studier mere, så er det mere sådan nogle audits, hvor man foretager en nærmest politiagtig undersøgelse og går ind og tjekker alt, hvad der er på sådan et laboratorie, siger han.

- Man skal tjekke sikkerhedsbøger, laboratoriebøger, forskningsplaner og biosamlinger. Man går det hele igennem og interviewer alle de ansatte separat. Så det er en helt anden type arbejde end videnskabelige undersøgelser, siger Peter Embarek.

En af de forskere, der bakker op om en yderligere undersøgelse af forholdene i Kina, er den danske evolutionsbiolog og professor på UC Berkeley i Californien Rasmus Nielsen.

- Jeg har været ude tidligere og argumenteret relativt hårdt for, at det var ikke et laboratorielæk. Det var ikke særlig sandsynligt, siger Rasmus Nielsen til TV 2.

Han er dog ikke længere helt så afvisende.

I begyndelsen af juni skrev han for eksempel på Twitter, at han gerne vil have opklaret, om der rent faktisk var et læk.

Han ønsker klarhed, fordi de kinesiske myndigheder pludselig er begyndt at føre streng kontrol med forskning i sygdommens oprindelse i Kina.

- Når jeg alligevel synes, vi skal undersøge hypotesen om et laboratorielæk, så er det af flere forskellige grunde. En af dem er den måde, den kinesiske regering har forholdt sig på. De har prøvet at undertrykke al forskning inden for det her område. Vi kan jo ikke vide, om det er fordi, de bare vil prøve at kontrollere fortællingen, eller om det er fordi, de har noget at skjule, siger han.

Indtil videre har myndighederne i Kina kun forholdt sig til laboratorieteorien et enkelt sted, nemlig i WHO's rapport.

Og selvom kineserne er ekstremt afvisende, mener chefforhandler Peter Embarek, at det var en sejr overhovedet at få dem til at tale om det.

- Der er kun fire sider i rapporten om det, men det er fire meget specielle sider. Fire gyldne sider vil jeg sige, vi har her. Det er det eneste sted, hvor man snakker om det fra kinesisk side, siger han.

Efter WHO's besøg i Wuhan har Kina kun forholdt sig til muligheden for et laboratorieudslip i afvisende vendinger.

16. juli 2021 kom WHO med en plan for yderligere studier i Kina.

Her foreslår organisationen blandt andet at gennemføre audit, som er tilbundsgående politimæssige undersøgelser af relevante laboratorier i Wuhan.

Men Kinas vicesundhedsminister, Zeng Yixin, afviste blankt et nyt besøg.

- Da jeg først så WHO's anden fase i efterforskningen af coronavirussens oprindelse, blev jeg for at være helt ærlig meget overrasket, sagde Zeng Yixin.

- I planen er hypotesen om, at Kina har overtrådt laboratorieprocedurerne og forårsaget et laboratorielæk prioriteret som en af de ting, der skal efterforskes. I den henseende synes jeg, at planen tilsidesætter sund fornuft og er i modstrid med videnskaben, lød det fra styrets repræsentant.

Se dokumentaren 'Virusmysteriet' lige nu på TV 2 Play.

Det har tilsyneladende haft den ønskede effekt, at Storbritannien i maj besluttede at fraråde folk under 40 år at få coronavaccinen fra AstraZeneca.

I hvert fald har britiske forskere de seneste mange uger ikke registreret et eneste tilfælde af en sjælden bivirkning bestående af en kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

Det viser et nyt studie fra et britisk forskerhold onsdag.

- Det har været en stor lettelse

Symptomerne er også kendt som Vitt-syndromet. De er blevet betegnet som en meget sjælden bivirkning af vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.

Bivirkningen har under pandemien i højere grad vist sig hos unge end hos ældre mennesker, og det har fået mange lande til at sætte aldersrestriktioner på AstraZenecas vaccine.

Ifølge studiet har 85 procent af alle, der er blevet ramt af symptomerne efter vaccinen med AstraZeneca i Storbritannien, været under 60 år.

Det er sket, selv om langt størstedelen af AstraZeneca-doserne er blevet givet til den ældre del af befolkningen.

Sue Pavord, der forsker i hæmatologi ved Oxford University og har ledet arbejdet med til at udarbejde rapporten, siger, at antallet af sager med bivirkninger efter en kraftig stigning igen er begyndt at falde, siden regeringen i maj begyndte at tilbyde folk under 40 år alternativer til AstraZeneca-vaccinen.

- Vi har ikke registreret nye tilfælde i de seneste fire uger eller deromkring. Det har været en stor lettelse, siger hun.

1 ud af 50.000

Ifølge studiet er det blandt vaccinerede med AstraZeneca under 50 år cirka en ud af 50.000, der er blevet ramt af de sjældne bivirkninger.

Det er på linje med tidligere estimater.

Forskerholdet håber, at studiet, der er blevet publiceret i New England Journal of Medicine, kan hjælpe med at gøre folk klogere på vaccinationsstrategier.

Men de understreger samtidig vigtigheden af at blive vaccineret, fordi alvorligt syge coronapatienter har en meget højere risiko for at blive ramt af andre typer af blodpropper.

Ifølge BBC registrerede den britiske sundhedsmyndighed, MHRA, i alt 399 tilfælde af de sjældne bivirkninger efter vaccination med AstraZenecas vaccine frem til 30. juni.

Det var ud af 24,6 millioner stik med første dosis og 21,5 millioner stik med anden dosis.

Vaccinen fra Johnson & Johnson bruges ikke i Storbritannien.

AstraZeneca-vaccinen blev tidligere i år taget ud af vaccinationsprogrammet i Danmark, men har siden maj været mulig at vælge i en tilvalgsordning.

Regulér hash – og luk Pusher Street.

Sådan lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen (S), der har øjnene rettet mod at indtage overborgmesterposten i København efter kommunalvalget i november.

Hun foreslår nu en forsøgsordning i hovedstaden, hvor cannabis skal sælges fra ”statsejede og statsdrevne salgssteder.” Det skal ske som del af en fælles kamp mod kriminalitet og utryghed, lyder det i et opslag på Facebook.

- I Socialdemokratiet i København ønsker vi, at vores by skal være en foregangsby og vil derfor søge om opbakning i Folketinget til – først og fremmest på forsøgsbasis – at regulere salget af cannabis gennem en legalisering, skriver Hæstorp Andersen.

Hun ønsker en model, der læner sig op ad ’Systembolaget’ i Sverige. Systembolaget er en svensk, statsejet butikskæde, som har monopol på detailsalg af spiritus, vin, øl og andre alkoholholdige drikke med mere end 3,5% alkohol.

- Vi ønsker, at vi skal have en legaliseringsmodel, hvor kommunen kan give tilladelse til at sælge hash under ordentlige og sikre forhold, lyder det.

Inden for de seneste år har der været flere alvorlige hændelser omkring Christianias hashmarked på Pusher Street, og det er den kriminalitet, som Hæstorp Andersen vil gøre op med.

Pusher Street skal lukke

Forslaget kommer i kølvandet på, at en 22-årig mand i juli blev skuddræbt ved indgangen til Pusher Street på Christiania. Yderligere en mand blev ramt af skud.

Volden og kriminaliteten omkring Pusher Street har fået omkring 100 christianitter til at gøre op med hashmarkedet.

I et nummer af Fristadens ugentlige avis ”Ugespejl” bliver der indkaldt til et fællesmøde for at sige endeligt stop for den ulovlige handel. Det skriver TV 2 Lorry, der har talt med initiativtager Klaus Naver.

- Vi ønsker ikke hashmarkedet på Christiania mere. Vi har ikke noget imod hashhandlen som sådan, men vi har noget imod den personfarlige kriminalitet, der følger med, siger han til mediet.

Det er disse christianitter, som Sophie Hæstorp Andersen vil komme i møde med forslaget, som hun mener vil fjerne salget fra Fristaden.

- Derfor bliver vi nødt til at handle på det her og bakke de christianitter op, der siger at, nu må det være slut med, at pusherstreet skal være Danmarks hash-supermarked, siger hun til TV 2 News onsdag.

København har forsøgt før

Sophie Hæstorp Andersen ser tilbage på en lang årrække, hvor hash har været ulovligt, men banderne alligevel har succes med at sælge det. Nu skal der en helt anden model til.

- De sidste 30-40 år har vi gjort det samme. Vi har med skiftende held prøvet at lave razziaer og slå hårdt ned på banderne og pusherne, siger Hæstorp Andersen til TV 2.

Socialdemokratiet i København har i mange år prøvet at få en forsøgsordning som denne indført, men hver gang er forslaget gået død i Folketinget.

Tidligere overborgmester i København Frank Jensen (S) forsøgte blandt andet i 2012, 2013 og 2014 at få opbakning til en forsøgsordning, hvor hash skulle sælges i kommunalt regi.

I 2019 var der et stort flertal i hovedstadens borgerrepræsentation, 44 ud af 55 medlemmer, men også denne blev tomlen vendt nedad fra regeringen.

Forslaget møder denne gang opbakning på Christiansborg. Radikale Venstres retsordfører Kristian Hegaard vil endda tage det skridtet videre og indføre ”en landsdækkende legalisering på en treårig forsøgsordning”. Det skriver han på Twitter.

TV 2 har forsøgt at få en kommentar fra Kristian Hegaard, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Misbrugsekspert ønsker afkriminalisering, ikke legalisering

Sophie Hæstorp Andersen skriver på Facebook, at hun er enig i, at man som stat eller kommune ”ikke skal opfordre til brugen af skadelige stoffer”. Men lige i dette tilfælde handler det om at tage bandernes levebrød fra dem.

Spørger man misbrugsekspert og speciallæge i psykiatri Henrik Rindom, er legalisering ikke den rette vej frem. Han taler i stedet for afkriminalisering af hash. Her skal det være slut med bøder og fængselsstraf for besiddelse af rusmidlet.

- Det straffer ikke unge for at gå rundt med hash i lommen, med en mængde der er defineret på forhånd. Pusherne bør stadig jagtes, for de vil gå rundt med mere end den legale mængde, siger han til TV 2.

Han henviser til at næsten halvdelen af unge under 25 har prøvet at ryge hash, men at størstedelen falder fra og har ikke et fast forbrug.

- Mange prøver det, men allerede efter et år falder en del fra. Hvorfor bliver de ikke ved? Vi får altid svaret, at hash ikke er et feststof – at sidde og stene ud til en fest er der ikke meget sjov ved.

Han afviser ikke, at både afkriminalisering og legalisering kan lokke flere til at prøve hash. Men her støtter han sig til, at de fleste vil falde fra igen.

- Det er unge, som har psykosociale problemer, som langt overvejende bliver hængende i hashproblemer. Dem har vi brug for at hjælpe, lyder det.

Det portugisiske forbillede

I 2001 indførte Portugal en lov, som afkriminaliserede besiddelse af hash og hårde stoffer.

Stoffer som cannabis, heroin, ecstasy, kokain og amfetamin er stadig ulovlige i Portugal, men det er muligt for borgere at være i besiddelse af mindre mængder stoffer, som ikke overskrider 10 dages forbrug, uden at det får strafferetlige konsekvenser.

Konkret har regeringen sat grænsen ved:

ét gram heroin, ecstasy eller amfetamin to gram kokain 25 gram cannabis

Da man indførte loven, så man en stigning i forbruget, men efterfølgende dalede det til et lavere niveau end før loven.

Det er denne model, som Henrik Rindom ønsker til Danmark.

- Vi har aldrig i Europa set et mere markant fald i rusmidler, end der gjorde i Portugal.

Om det er afkriminalisering eller legalisering, så ligger den afsluttende berøring hos regeringen og Folketinget, og her har der tidligere altså ikke været opbakning.

På Facebook opfordrer Hæstorp Andersen Folketinget og regeringen til at støtte op om kampen mod banderne og deres hashhandel.

- Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at det fjerner al bandekriminalitet, men jeg tror alligevel, at det er en rigtig vigtig del at være med til at stække det.