Da Danmark lukkede ned, og alle eksperter fokuserede på coronapandemien, stod ledende overlæge Inger Ros i den psykiatriske akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital.

Her oplevede hun, hvordan både nye og tidligere patienter kom ind én efter én og havde brug for hjælp, fortæller hun i ‘Go’ aften LIVE’ på TV 2.

- Sygdomsmængden var blevet enorm. Selvmordstruede, som før bare var ramt af angst, skizofrene, der kom fra væresteder, som var lukkede. De sad bare og kiggede ud i luften, og det bliver man syg og psykotisk af, siger Inger Ros.

Følelsen af at stå alene med de psykisk syge patienter, mens alle andres øjne var fokuserede på udviklingen af covid-19, har fået Inger Ros til at rette en skarp kritik af regeringens håndtering af coronapandemien.

De har kun interesseret sig for nogle små kurver med en enkelt ting

Inger Ros, Ledende overlæge, Bispebjerg Hospital

Inger Ros mener, at tiden er inde til selvransagelse og en granskning af håndteringen af krisen.

- Jeg synes, at kommunerne, regionerne, vi alle sammen svigtede de psykiatriske patienter, lyder det.

Enøjet fokus

I børne- og ungdomspsykiatrien har der været 30 procent flere, der har søgt hjælp eller er blevet henvist under coronapandemien, fortæller Inger Ros.

“Det enøjede fokus” på covid-19, som hun kalder det, har derfor fået hende til at oprette den lægefaglige tænketank ’Atlas’, som skal bidrage til debat og løsninger på området.

- De har kigget på en lille flig af helheden, og de har kun interesseret sig for nogle små kurver med en enkelt ting, mener hun.

Der kunne det jo være sjovt at sammenligne, hvor meget læring, der er gået tabt

Inger Ros, Ledende overlæge, Bispebjerg Hospital

Inger Ros har savnet, at mere sundhedspersonale har været inkluderet i beslutningerne, hvilket hun mener har ført til et svigt af patientgrupper, som kræft- og hjertepatienter under pandemien.

Her henviser hun til, at den samlede sygelighed og dødelighed under coronapandemien endnu ikke er opgjort.

I det hele taget mener Inger Ros, at der mangler nuancer som økonomi, læring og trivsel, når politikerne sammenligner Danmark med andre lande.

- Hvis vi tager Sverige for eksempel, hvor de ikke har nedlukket skolerne og fritidstilbud. Der kunne det jo være sjovt at sammenligne, hvor meget læring der er gået tabt i stedet for kun at kigge på, hvor mange af de her meget gamle medborgere som er døde før tid, lyder det.

Frygtede sammenbrud

Rasmus Horn Langhoff, der er sundhedsordfører hos Socialdemokratiet, er enig i, at der er et efterslæb i psykiatrien, hvor mange patienter, der har været hårdt ramt af coronapandemien, skal have hjælp.

Samtidig mener han, at en del af Inger Ros’ kritik er forfejlet.

- I forhold til de andre patientgrupper, handlede det jo om, at vores sundhedssystem ikke kollapsede, lyder det.

Og Rasmus Horn Langhoff er ikke enig i Inger Ros’ udsagn om, at sundhedssystemet udelukkende har behandlet covid-19 det seneste halvandet år.

Der er brug for stemmer på begge sider fremadrettet

Rasmus Langhoff, sundhedsordfører, Socialdemokratiet

Strategien var at forsinke smitten, så sundhedspersonalet kunne følge med og fortsat hjælpe eksempelvis kræft- og hjertepatienter, siger han.

- Hvis vi havde ladet stå til og mistet kontrollen som i mange andre lande, så var det en helt anden diskussion, vi havde i dag, forklarer Rasmus Horn Langhoff.

Sundhedsordføreren hæfter sig derudover ved, at Danmark, sammenlignet med mange andre lande, er kommet ud af pandemien med et forholdsvist lavt antal døde og en god økonomi.

Åben for dialog

Inger Ros ser nu fremad og håber, at tænketanken kan være et sted, hvor regeringen kan spørge lægefaglige mennesker til råds og høre, hvad de synes i stedet for kun at høre virologer og Sundhedsstyrelsen.

Og Rasmus Langhoff er åben over for at tage en dialog med Inger Ros og tænketanken.

- Der er brug for stemmer på begge sider fremadrettet. Både fra hvor jeg og regeringen har stået, og hvor du har stået, slutter han.

Se interviewet med Inger Ros og Rasmus Langhoff i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

En ”ganske dramatisk situation” med en ”kæmpe” patientpukkel på næsten to år.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) var ikke i tvivl.

Tiden var kommet til et indgreb, for nu kunne sundhedsvæsnet ikke holde til mere strejke. Det fortalte han på et pressemøde onsdag, hvor regeringen annoncerede sit indgreb i sygeplejerskekonflikten.

Det er ekstremt uordentligt

Mai Villadsen, Enhedslisten

Regeringens hovedargument for indgrebet var en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen, der ifølge Magnus Heunicke tegnede et dystert billede af sygeplejerskestrejkens konsekvenser for sundhedsvæsnet.

Men nu viser en gennemgang, TV 2 har foretaget af rapporten, at de langsigtede konsekvenser for sundhedsvæsnet langt fra kun bunder i sygeplejerskestrejken. Coronapandemien spiller også en rolle.

- Flere regioner, særligt Region Sjælland og Region Hovedstaden, var før strejken stadig i gang med at afvikle efterslæbet efter covid-19-epidemien, og der er derfor stadig patienter, som på grund af epidemien endnu ikke er blevet behandlet, skriver Sundhedsstyrelsen i rapporten og fortsætter:

- Dette er også en væsentlig faktor i opgørelsen af de langsigtede konsekvenser af strejken.

Støttepartier: Det lugter af spin

Ifølge Enhedslisten, der stemmer imod regeringens indgreb i konflikten, ”lugter” Magnus Heunickes udlægning af rapporten af ”grimt spin”.

- Jeg synes, det er ekstremt uordentligt, at regeringen forsøger at sminke sit eget indgreb i konflikten, siger Mai Villadsen til TV 2.

SF’s gruppeformand, Jacob Mark, stemmer i.

- Det er en urimelig måde, regeringen opfører sig på, når den prøver at lægge pres på sygeplejerskerne og sige, at det er deres skyld, sundhedsvæsnet er presset, siger han.

Nævnte ikke corona

Det er i rapporten med titlen ”Sundhedsstyrelsens aktuelle vurdering af konsekvenser af sygeplejerskestrejken”, at Sundhedsstyrelsen vurderer, ”at efterslæbet, hvis strejken sluttede nu, vil kunne være afviklet om op mod to år”.

Regeringen brugte onsdag rapporten som argument for at få afsluttet konflikten. Og Magnus Heunicke henviste flere gange til den, da han gik på TV 2 News onsdag klokken 13 og opfordrede konfliktparterne til at finde en løsning på en ”ganske dramatisk situation”.

Sundhedsministeren omtalte den også flere gange, da han fortalte om patientpuklen på op mod to år ved pressemødet onsdag aften, hvor han kaldte situationen ”alvorlig” og begrundede regeringens indgreb i konflikten:

- Situationen i sundhedsvæsnet er nu forværret, og konsekvenserne tager hastigt til. Derfor er vurderingen, at sundhedsvæsenet ikke kan holde til, at vi bare lader stå til, sagde Magnus Heunicke.

Coronapuklen kom vi godt i gang med at få afhøvlet

Magnus Heunicke, sundhedsminister

Han forklarede også, at det er hans pligt som sundhedsminister at lægge det åbent frem, så alle kan se konsekvenserne af strejken.

Men Magnus Heunicke kom hverken i interviewet med TV 2 eller i sit indlæg på pressemødet ind på, at covid-19 spillede ”en væsentlig faktor i opgørelsen af de langsigtede konsekvenser af strejken”, som der ellers står i rapporten fra Sundhedsstyrelsen.

Afviste pumpede tal

Da en journalist på pressemødet onsdag aften spurgte Magnus Heunicke, om tallene var "pumpede", afviste han, at det var tilfældet.

Men efter flere forsøg fra journalisten på at få ministeren til at svare klart på, om tallene både dækker strejken og coronavirus, sagde han:

- Coronapuklen kom vi godt i gang med at få afhøvlet, og vi nåede meget længere, end vi havde håbet på. Men der er stadigvæk noget coronapukkel i visse regioner, og så har vi den her pukkel oveni.

Herefter henviste sundhedsministeren også til Sundhedsstyrelsen for en mere detaljeret forklaring, og derfor har TV 2 torsdag kontaktet netop dem.

Sundhedsstyrelsen: covid-19 har betydning for efterslæbet

Det har dog ikke været muligt at få et interview med styrelsen, men presseafdelingen skriver i en mail til TV 2, at efterslæbet fra sygeplejerskestrejken vurderes at kunne afvikles på op mod ét til halvandet år, hvis sygehusene kan komme op på et aktivitetsniveau, der er fem procent højere end normalt.

Men blandt andet på grund af efterdønningerne af covid-19, kan man først begynde at høvle af puklen fra omkring nytår. Det er grunden til, at Sundhedsstyrelsen når frem til, at det vil tage op mod to år.

- Estimatet er ikke som sådan påvirket af covid-19, men hvor lang tid det vil tage at afvikle aktivitetsefterslæbet efter strejken, vil blive påvirket af covid-19, lyder styrelsens forklaring.

TV 2 har spurgt Magnus Heunicke, hvorfor han talte om den toårige patientpukkel, uden selv at komme ind på, at den langt fra kun kan forklares med sygeplejerskestrejken.

I et skriftligt citat svarer han ikke på spørgsmålet, men skriver blandt andet:

- Som det også står i Sundhedsstyrelsens rapport, så er det klart, at efterslæbet efter covid-19-epidemien kan få betydning for, hvor hurtigt vi kan komme i gang med at afvikle den pukkel, der er oparbejdet under strejken. Det har således også indgået i vurderingen af, at det kan tage op mod to år at afvikle puklen. Det har været lagt helt åbent frem i Sundhedsstyrelsens notat.

Sygeplejerskekonflikten ser efter en langvarig armlægning ud til snart at være et afsluttet kapitel.

Landets sygeplejersker har kæmpet for højere løn, men hvor meget tjener en sygeplejerske egentlig?

Det - og meget mere - kan du blive klogere på i dagens overblik, der starter med en tragisk nyhed fra Afghanistan.

Flere dræbt i eksplosioner ved Kabuls lufthavn

Den internationale lufthavn i det krigshærgede lands hovedstad, Kabul, blev torsdag eftermiddag dansk tid ramt af mindst to eksplosioner.

Hvor mange personer, der er døde og sårede i forbindelse med angrebene, er i skrivende stund uklart, men tv-stationen Al-Jazeera melder om mindst ti dræbte.

Et nødhospital i Kabul har taget imod omkring 60 sårede fra eksplosionerne, oplyser nyhedsbureauet Reuters.

TV 2 har været i kontakt med Udenrigsministeriet for at høre, om danske statsborgere er blandt de tilskadekomne i lufthavnen.

De danske myndigheder har ikke modtaget oplysninger om, at danske statsborgere er blandt de dræbte eller sårede.

Ingen vindere i sygeplejerskekonflikt

Næsten ti ugers strejke for landets sygeplejersker ser nu ud til snart at få en ende.

Regeringen ønsker at sætte punktum i den historisk lange konflikt med et lovindgreb, hvilket skal ske ved hjælp af en hastebehandling i Folketinget. Det kræver dog opbakning fra tre fjerdedele af Folketinget - svarende til 135 mandater.

Og lige nu tegner der sig et spinkelt politisk flertal for den hurtige politiske proces, som efter planen kan vedtages i løbet af få dage.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) er vred over lovindgrebet i konflikten, og formand Grete Christensen karakteriserer det som "en kold klud i ansigtet".

Ifølge TV 2s politiske redaktør er der flere tabere i konflikten. For hverken regeringen, sygeplejerskerne eller patienter har fået noget ud af de ti ugers strejke.

- Konflikten slutter helt uden vindere, mener Hans Redder.

Coronasmitte spreder sig i folkeskolen

Med de store nyhedsudviklinger in mente har debatten herhjemme i nogen tid i mindre grad omhandlet coronavirus.

Men den usynlige smittekilde har ikke forladt samfundet, og coronasmitten griber igen om sig i folkeskolen, efter landets elever i grundskolen i to uger har været tilbage på skolebænken.

Skoleelever har de seneste uger udgjort en stigende andel af de smittede i Danmark, viser en opgørelse fra Styrelsen For Patientsikkerhed.

Den seneste uge var næsten 15 procent af alle smittede netop folkeskoleelever, mens tallet til sammenligning blot var 2,3 procent to uger forinden.

Ifølge professor Jan Pravsgaard Christensen er udviklingen helt forventelig:

- En stor andel af eleverne er stadig ikke vaccineret, og en del vil måske slet ikke blive det.

De ældste folkeskoleelever på 12 til 15 år er fra juli blevet tilbudt at få en vaccine, men mange elever er endnu ikke immune, forklarer professoren.

Parkeringsfirma politianmeldt

Vi skifter spor, men holder fast i de nære nyheder fra de danske breddegrader.

De fleste har nok prøvet at betale for parkering via EasyParks app - og måske følt, at de har betalt lige lovlig meget for at sætte bilen.

Nu er firmaet blevet politianmeldt af Forbrugerombudsmanden, da EasyPark - ifølge anklagen - har taget fusen på kunderne. Det er blandt andet sket ved, at virksomheden har forsøgt at skjule et gebyr på 15 procent ved brug af den populære parkeringsapp.

Forbrugerombudsmanden kritiserer også EasyParks fastprisparkering, hvor kunderne betaler et fast beløb for at kunne parkere i et bestemt tidsrum.

Alle kunder, der har benytte den såkaldte fastprisparkering, skal have godtgjort det skjulte gebyr på 15 procent, mener Forbrugerombudsmanden.

EasyPark har accepteret at refundere de seneste tre års fastprisparkering til kunderne. Hvis man ikke automatisk får refunderet gebyret fra EasyPark, kan man rette henvendelse til firmaet.

Sibirien står i flammer

Vi runder dagens overblik af langt østpå i Sibirien, hvor enorme skovbrande hærger store dele af den russiske region.

Et areal på mere end tre gange Danmarks størrelse er således brændt de seneste fire måneder.

Til sammenligning er skovbrandene i Sibirien større end alle andre skovbrande, der tilsammen har ramt Sydeuropa, USA og Canada denne sommer.

En ekstrem hedebølge og tørke er årsagerne til de omfangsrige brande, men flammerne har heldigvis ramt områder af Rusland, som er meget tyndt befolket.

En af konsekvenserne ved de mange brande er røg, som kan ses på flere tusind kilometers afstand.

Røgen er endda nået helt til Nordpolen, hvilket aldrig før er blevet observeret ifølge NASA.

For sygeplejerskerne endte en ti uger lang strejke på ulykkelig vis onsdag aften.

Regeringen vil nu gribe ind i konflikten, og hvis det sker, vil sygeplejerskerne skulle stille sig til tåls med et mæglingsforslag, flertallet af dem allerede har stemt nej tak til.

Sygeplejerskerne selv føler sig svigtede og til grin. Mange af dem fortæller, at den ekstraordinære fleksibilitet, de i årevis har udvist i jobbet, nu skal være fortid.

Vi vil få et andenrangs-sundhedsvæsen

Kirsten Nikolajsen, fællestillidsrepræsentant ved OUH Slut med fleksibilitet

En af dem, der nu siger fra, er Eva Madsen, som er operationssygeplejerske ved Regionshospitalet Silkeborg på 11. år.

Hun er dybt skuffet over strejkens udfald, da TV 2 taler med hende dagen derpå:

- Regeringen har med sit indgreb signaleret over for mig, at jeg bare er en ganske almindelig lønmodtager, og at det ikke betyder noget, at jeg leverer noget ekstra. Så det stopper jeg med at gøre nu.

Og Eva Madsen er ikke alene om at gøre endeligt op med ekstravagter og hyppigt overarbejde.

En række sygeplejersker fortæller, at det nu skal være slut med at tilbyde en stor fleksibilitet i jobbet, når de ikke føler sig mødt af regeringen.

- Jeg kommer ikke til at være fleksibel

Som operationssygeplejerske sker det ifølge Eva Madsen helt op til hver anden dag, at en operation trækker ud, og man må blive længere for patientens skyld.

Skal der være vagtskifte midt under en operation, kan det nemlig risikere at forlænge operationstiden, ligesom det kan øge risikoen for infektioner og efterfølgende komplikationer hos patienten.

Men bliver sygeplejerskerne ikke mødt i denne konflikt, er det ifølge Eva Madsen en risiko, man må løbe.

- Operationssygeplejersker kan blive nødt til at give ti minutter eller en halv time af deres tid, siger hun.

- Det er en fleksibilitet, jeg indtil nu gerne har villet give. Men det kommer jeg til at lade være med fremover.

Eva Madsen er skuffet over, at regeringen ikke har grebet muligheden for at vise sygeplejerskerne, at det ekstra, de gør hver dag, betyder noget.

Det gælder især villigheden til at hjælpe hinanden med at lappe huller i vagtplanen, fordi der mangler hænder:

- Vi har indtil nu selv fået hverdagen til at hænge sammen som sygeplejersker, siger hun.

- I stedet for at det er vores leder, der skal finde ud af, hvem der bliver og arbejder over, så løser vi det internt og får tingene på afdelingen til at glide.

Overarbejdet skal synliggøres

Og det er netop, hvad en række sygeplejersker gentager over for TV 2 torsdag.

Forsøget på at "få tingene til at glide" i en presset hverdag betyder, at mange af dem har overarbejde langt oftere, end det er meningen.

Vi gør det for at skåne hinanden, men det må høre op nu

Kirsten Tingdal Rasmussen, hjemmesygeplejerske og klinisk vejleder

Sådan lyder budskabet også fra Kirsten Tingdal Rasmussen, der har været hjemmesygeplejerske og klinisk vejleder i Aalborg Kommune i 25 år.

Ifølge hende er problemet, at når ledere får sygeplejerskerne til selv at løse problemerne i vagtplanen, så fremgår det ingen steder - og det går i sidste ende ud over sygeplejerskerne selv.

- Vi gør det tit for at skåne og hjælpe hinanden, men det må høre op nu. Der er ingen anden udvej end at sige nej. Så må lederne pålægge os ekstra tid, så overarbejdet bliver synliggjort, siger hun til TV 2.

Kirsten Tingdal Rasmussen har derfor også besluttet at sætte foden ned. Hendes hverdag vil efter konflikten bære præg af, at det er slut med at være fleksibel i jobbet - også selvom der vil være problemer, borgere og patienter dermed ikke kan få løst.

Bliver regeringens lovforslag til virkelighed i løbet af weekenden, betyder det en lønstigning til sygeplejerskerne på omkring fem procent over tre år, ligesom en lønkomité vil blive nedsat.

Vi skal holde op med at være dem, der hele tiden finder løsningen på problemerne

Kirsten Nikolajsen, fællestillidsrepræsentant ved OUH Sundhedsvæsenet vil ikke hænge sammen

Kirsten Nikolajsen, sygeplejerske og fællestillidsrepræsentant ved Odense Universitetshospital, har i løbet af torsdagen fulgt med i strejkemøder blandt sygeplejersker i Region Syddanmark.

Hun mener også, at der nu skal gøres op med "den ekstreme fleksibilitet, sygeplejersker udviser".

- Vi skal holde op med at være dem, der hele tiden finder løsningen på problemerne, siger hun til TV 2.

For Kirsten Nikolajsen og de sygeplejersker, hun repræsenterer, er et af de største problemer overarbejde.

- Vores normeringer er efterhånden så skrabede, at hvis du overhovedet skal kunne nå dine opgaver, er du nødt til at arbejde over. Det giver en stor utryghed i folks arbejdsdag, at de ikke ved, hvornår de har fri.

Samtidig vækker det hos fællestillidsrepræsentanten også en bekymring for fremtiden, at sygeplejerskerne nu har tænkt sig at skrue ned for de flexibiliteten.

- Hvis den fleksibilitet, vi viser lige nu, ikke er der, så hænger sundhedsvæsenet ikke sammen, siger Kirsten Nikolajsen.

- Vi vil få et andenrangs-sundhedsvæsen, og vi vil få aflysninger, fordi der ikke er personale nok på operations- og sengeafsnittene.

Regeringen har fremsat hastelovforslaget torsdag, og det forventes at træde i kraft på lørdag 28. august.

Lægemiddelstyrelsen undersøger et tilfælde af en sjælden betændelsestilstand hos en 17-årig, der er blevet vaccineret mod corona.

Det skriver styrelsen i en meddelelse.

Den sjældne betændelsestilstand, MIS-C, har indtil nu kun været set som en følgevirkning af coronasmitte.

Infektionen er set hos børn og unge, der har smittet med corona, både i Danmark og i andre lande.

Danske børnelæger har anslået hyppigheden til at være cirka 1 ud af 4000 børn, der har været smittet med corona, skriver styrelsen.

Den 17-årige har dog ikke været smittet med corona, og derfor mistænker Lægemiddelstyrelsen, at tilstanden i "meget sjældne tilfælde" også kan opstå som en reaktion på vaccination.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen var den 17-årige vaccineret med Pfizer/BioNTechs coronavaccine.

Styrelsen modtog indberetningen i starten af august, og den 17-årige er nu rask igen efter at have modtaget behandling.

Skaberen af Alfons Åberg-børnebøgerne, den svenske forfatter Gunilla Bergström, er død.

Det oplyser forlaget Bok-Makaren torsdag ifølge SVT.

Bergström udgav i 1972 den første af i alt 26 bøger om børnebogsfiguren, som også er meget populær i Danmark.

Hun blev 79 år.

- Det er med stor sorg, at vi meddeler, at forfatteren og illustratoren Gunilla Bergström er død, skriver Bok-Makaren AB.

- Bok-Makaren modtog i går aftes den sørgelige besked fra familien. Gunilla døde i sit hjem efter en længere periode med dårligt helbred.

Bøgerne om drengen Alfons Åberg, der bor alene med sin piberygende far, er oversat til omkring 30 sprog og findes også som tegnefilm.

Gunilla Bergström var uddannet journalist og arbejdede på Dagens Nyheter og Aftonbladet, inden forfatterkarrieren tog til.

Eleverne på landets folkeskoler har været tilbage i nogle uger nu, og det giver udslag i smittetallene.

Uge for uge har skoleelever udgjort en stigende andel af det samlede smittetal i samfundet, viser en opgørelse fra Styrelsen For Patientsikkerhed, der er ansvarlig for smitteopsporing.

I uge 31 var der 0 procent af eleverne i grundskolen blandt det samlede antal smittede. I uge 34 er tallet steget til næsten 15 procent.

Stigende smitte blandt skoleelever

Tallene bygger på den smittedes egen vurdering af, hvor vedkommende er blevet smittet.

De skal derfor læses med visse forbehold. Men den overordnede udvikling bekræfter Anette Lykke Petri, som er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Vi kan bekræfte, at vi både ser stigende smitte blandt skoleelever og flere og større udbrud på skoler rundt om i landet, oplyser hun i en skriftlig kommentar til TV 2.

- Vi har siden skolestart efter sommerferien set smitteudbrud i skoleregi med op til 50 smittede.

Lige nu er det smartere, at smitten spreder sig langsommere

Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi hos Københavns Universitet Professor er ikke overrasket

Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi hos Københavns Universitet, er ikke overrasket over, at smitten stiger blandt de tilbagevendte skoleelever.

- Jeg forventer, at antallet vil stige og gøre det mod efteråret. En stor andel af eleverne er stadig ikke vaccineret, og en del vil måske slet ikke blive det, siger han til TV 2.

- Restriktionerne bliver løftet lige nu, og i den alder er man meget social. Så det er forventeligt, at der bliver en del smitte her.

Det afgørende bliver, at smitten ikke får lov til at løbe afsted blandt skoleeleverne, lyder det.

Ifølge professoren kan netop det udgøre en risiko for blandt andet nyligt sårbare personer, som eksempelvis er begyndt i et kemoforløb eller på anden måde vil være udsat over for coronavirus.

"Ikke et bekymrende tal"

Smittetallet blandt elever vil muligvis stige til ”et par tusinde”, vurderer Jan Pravsgaard Christensen. Og det vil ikke være et bekymrende tal.

- Så længe det holder sig på det niveau, og man får sendt folk hjem, så kan man godt håndtere det. Her vil sundhedsvæsnet godt kunne følge med, siger han.

- Udfordringerne bliver, at den samme klasse kan blive sendt hjem mange gange, og så der er udfordringer i trivslen, hvor den fysiske undervisning bliver meget af og på.

Foruden at få de ældste elever vaccineret er målsætningen at holde smitten på et ”nogenlunde niveau”, så skoler og sygehuse kan følge med, understreger han.

Det er et tveægget sværd

Jan Pravsgaard Christensen Corona bliver en børnesygdom i fremtiden

I juli begyndte de første invitationer til en coronavaccine at lande hos de 12-15-årige. De ældste folkeskoleelever er altså en del af vaccineplanen, og det kan tage noget af smittetrykket i folkeskolen.

Men som det ser ud nu, er mange elever endnu ikke immune, lyder det fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Men ser vi et eller to år frem, er flere af dem immune. Det er en situation, hvor man næsten kan håndtere det naturligt ved bare at sende dem hjem, hvis de er syge, modsat i dag hvor vi mangler at få vaccineret eleverne, siger han.

Han kalder den kommende vinter for ”en overgangsfase”, hvor smitten fortsat kan brede sig blandt skoleeleverne. Men flere og flere vil samtidig også blive immune enten gennem smitte eller vaccination.

Og når en tilpas stor mængde elever er vaccineret, skal vi finde os til rette i, at covid-19 bliver en børnesygdom på linje med eksempelvis mæslinger, lyder det.

Vil det give mening at vaccinere børn, der er yngre end den nuværende grænse på 12 år for at begrænse smitte?

- Intuitivt ja. Hvis du forestiller dig, at det lykkes at vaccinere alle ned til 12 år, har du stadig mange børn, der er modtagelige over for coronavirus, siger han.

- Hvis de er vaccinerede ned til 7-8 års alderen, vil du ikke have problemet i skolen. Så vil det være en børnesygdom i børnehaven og vuggestuen.

Virus er et tveægget sværd

Fra coronavirussens første indtog i landet har der spredt sig en række mutationer, hvor den særligt smitsomme Delta-variant er den seneste.

Som det er nu, er der stadig mange skoleelever, der kan blive smittet, og det kan umiddelbart lyde som drømmeforhold for spredning af en ny mutation.

Men det er svært at spå om, mener Jan Pravsgaard Christensen.

Hvis virussen får lov til at sprede sig ukontrolleret blandt befolkningen, risikerer man, at den oparbejder immunitet, lyder det.

Men hvis virussen hele tiden møder immune mennesker, vil den til gengæld arbejde på at undgå immunitet, og det kan også skabe mutationer.

- Det er et tveægget sværd, lyder det.

Han understreger, at Danmark trods alt er en lille prik på verdenskortet, og at det ikke nødvendigvis er her, at mutationerne vil opstå – de kan lige så godt komme udefra.

Sygeplejerskernes strejke synger på sidste vers.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) sagde onsdag aften på et pressemøde, at regeringen med et lovindgreb vil gøre en ende på den historisk lange strejke på næsten ti uger.

Ifølge TV 2s politiske redaktør, Hans Redder, kan lovindgrebet blive en realitet i løbet af de kommende dage via en hastebehandling i Folketinget, og det vil markere afslutningen på en konflikt, der ender "helt uden vindere".

- Sygeplejerskerne har ikke fået det, de strejkede for. Sundhedsvæsenet har lidt skade, idet Sundhedsstyrelsen onsdag kunne oplyse, at det vil tage to år at nedbringe den pukkel, som er blevet oparbejdet under konflikten. Dermed er det også gået udover patienterne, siger han.

Fra en politisk synsvinkel er der ifølge TV 2s politiske redaktør heller ingen sejrherre.

- Socialdemokraterne og regeringen har heller ikke fået noget ud af det. Med indgrebet har man gjort sig upopulære hos en gruppe af vælgere, man normalt gerne vil og plejer at have godt fat i, siger Hans Redder.

En kold klud i ansigtet

Lovforslaget baserer sig på den mæglingsskitse, som forligsmanden har foreslået, og som sygeplejerskerne tidligere har stemt nej til, fordi lønstigningen var for lav.

Det betyder, at sygeplejerskerne står til at få en lønstigning på godt fem procent over tre år, og at der nedsættes en lønkomité, der skal se på, om der er strukturelle uligheder i løn mellem traditionelle kvindefag og mandefag.

Hos Dansk Sygeplejeråd (DSR) er regeringens indgreb som "en kold klud i ansigtet".

- Der er jo meget på spil i det her, og regeringen skulle hjælpe os med at finde løsninger på den her konflikt, og det har den ikke gjort, siger Grete Christensen, formand i DSR.

Dansk Sygeplejeråd havde håbet, at regeringen ville være med til sikre noget mere løn her og nu og samtidig sikre, at lønkomiteens konklusioner kunne udmønte sig i reelle tal.

- Vi har ikke fået nogen af delene, og det er rigtig ærgerligt. Det var intentionen i det. Det er lidt som en kold klud i ansigtet.

"Paradoksal" opførsel fra SF

Regeringen fremsætter lovforslaget til hastebehandling i Folketinget torsdag og forventer, at det træder i kraft på lørdag 28. august.

For at hastebehandle et lovforslag kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget.

- Selvom SF har stemt imod selve lovindgrebet, er det SF, der har haft den afgørende stemme i forhold til at få hastebehandlet lovindgrebet i Folketinget, og det er paradoksalt, siger Hans Redder.

Han siger, at SF har skullet balancere mellem at være loyal over for en stor del af sin vælgerskare, samtidig med at man har behov for at vise regeringen, at man er samarbejdsvillig.

- Der er ingen tvivl om, at det ville gøre vejen til en plads i regeringen væsentlig længere for SF, hvis man agerede på en måde, der umuliggjorde det her lovindgreb fra regeringens side, siger Hans Redder.

Gruppeformand i SF Jacob Mark kan ikke se pointen i at stemme imod en hastebehandling.

- Hvis vi ikke vil hastebehandle loven, går der bare 30 dage i stedet for to dage. Det vil have store konsekvenser for patienter og for sygeplejerskernes strejkekasse, men det vil ikke ændre noget, fordi regeringen alligevel får deres flertal, siger han til TV 2.

Onsdag vurderede Sundhedsstyrelsen i en statusrapport, at strejken har medvirket til et efterslæb på cirka 35.500 udskudte operationer.