YouTube har fjernet mere end en million videoer med "farlig misinformation om coronavirus" siden pandemiens begyndelse.

Det oplyser den Google-ejede videoplatform onsdag.

Meldingen kommer, efter at flere sociale medier er blevet beskyldt af politiske ledere for ikke at bremse falske nyheder og misinformation om virusset såvel som andre emner hurtigt nok.

I et blogindlæg skriver YouTube, at det er afhængigt af eksperter, blandt andet fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO, og USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse (CDC), for at bekæmpe misinformation.

- Midt i en global pandemi bør alle være bevæbnet med den absolut bedste information til rådighed for at beskytte sig selv og sin familie, skriver YouTubes produktchef, Neal Mohan, i blogindlægget.

Samtidig melder virksomheden, at den arbejder på at fremskynde processen med at fjerne videoer med misinformation.

Vil øge gode videoer

Ifølge produktchefen fjerner YouTube tæt på ti millioner videoer per kvartal. Størstedelen af dem er blevet set mindre end ti gange.

- Hurtig fjernelse vil altid være vigtigt for os, men vi ved, at det ikke er nok. Det vigtigste, vi kan gøre, er at øge de gode videoer og reducere de dårlige, skriver Neal Mohan.

YouTube melder desuden, at det har fjernet "tusindvis" af videoer, der overtræder platformens politik om misinformation i forbindelse med præsidentvalget i USA i november.

Tre ud af fire af videoerne blev fjernet, før de nåede 100 visninger, lyder det.

Da Ulf Hørlyks familie blev syge derhjemme, havde han intet valg som ledende overlæge på Horsens Regionshospitals akutafdeling.

Han måtte blive på jobbet for at sikre sig, at han ikke blev smittet og dermed ikke kunne komme på arbejde.

- Jeg sov på gulvet på sygehuset i 12 eller 13 nætter, hvor jeg kun så dem et par gange på passende afstand på en strand, fortæller Ulf Hørlyk i ’Go’ aften LIVE’.

På det tidspunkt forberedte han sig stadig på, at coronapandemien ville ramme Danmark lige så hårdt, som han havde set det ske i Norditalien.

Og selvom det aldrig skete, arbejdede han så meget, at hans egen familie var ved at falde fra hinanden i hans fravær, fortæller han.

I dag, næsten halvandet år efter covid-19 ramte Danmark, har den danske overlæge valgt at dele sin dagbog med sine oplevelser i bogen 'Akutlægens dagbog'. For Ulf Hørlyk er sikker på, at han ikke er den eneste i sundhedssektoren, som pandemien har kostet dyrt.

Nummer 183 i køen

Ulf Hørlyk forbinder coronapandemien med en stor frygt og usikkerhed.

Nogle snakkede om, hvorvidt de skulle tømme et lager for gasmasker, mens han selv frygtede, at sygdommen ville sprede sig til personalet.

Samtidig følte han et stort ansvar for at ”redde verden”, som han beskriver det. Så selvom han ikke var en del af frontpersonalet, arbejdede han i døgndrift.

Og det gav hurtigt problemer på hjemmefronten.

- Der var meget, jeg ikke tænkte over i situationen, som jeg ikke kunne forstå, forklarer han

- Jeg kunne ikke forstå, hvorfor de ikke kunne forstå, at jeg skulle redde verden.

Af og til vil jeg gerne føle, at jeg er noget andet end nummer 183

Sara Groth, Studieadjunkt og gift med Ulf Hørlyk

Men for hans kone, Sara Groth, der pludselig stod alene med alt, inklusive hjemmeskolingen af deres to børn, var det en meget svær periode.

Selvom hun forstod, at jobbet som ledende overlæge for patienter og 182 medarbejdere var vigtigt, manglede hun ham.

Allerede ti dage efter, at Danmark lukkede ned, sagde hun til sin mand:

- Jeg kan godt passe hjem og børn, når du skal redde verden fra en pandemi, men af og til vil jeg gerne føle, at jeg er noget andet end nummer 183.

15.000 til parterapeut

Sara Groth og Ulf Hørlyk gled længere og længere fra hinanden.

- Jeg følte, at jeg skulle være stærk hele tiden og holde hånden under Ulf, men det betød også, at jeg smed mig selv væk, og vi gled så langt fra hinanden, som man nærmest kan komme, fortæller Sara Groth.

Hospitalet havde i flere måneder taget al Ulf Hørlyks tid, og når han endelig var hjemme, havde han svært ved at være til stede.

Det blev ikke bedre, da han i sommerferien fik en god idé.

Ulf Hørlyk købte en båd, og så skulle familien sejle Fyn rundt.

- Jeg syntes, det mest geniale var at købe en båd, selvom jeg ikke kunne sejle, for nu skulle vi bringe familien sammen på sådan en coronasejltur, forklarer han.

Men turen endte brat, da familien var ved at forlise, og Sara Groth og deres datter stod af undervejs.

Den tumultariske sejltur blev et wakeupcall for Ulf Hørlyk, og han investerede15.000 kroner i parterapi for at redde det forliste forhold til sin kone og familie.

Coronababyer på vej

Ulf Hørlyk og Sara Groth er i dag kommet tættere på hinanden igen, og de har fået talt om tingene.

Men Ulf Hørlyk er sikker på, at de ikke er den eneste familie, som har en sådan historie.

- Vi er omkring 106.000 ansatte i sundhedsvæsnet, og jeg tror ikke, at min historie er specielt unik. Jeg ved fra min afdeling, hvor store veksler vi har trukket på de mennesker, der arbejder der, og hvad det har kostet på hjemmefronten, lyder det.

De mange ekstra arbejdstimer har dog også bragt noget godt med sig på Horsens Regionshospital.

- Der er så også enkelte, der har fundet hinanden, og der kommer et par coronababyer snart, slutter han.

Se interviewet med Ulf Hørlyk og Sara Groth i 'Go' aften LIVE' på TV 2 PLAY

Regeringen har umiddelbart nok mandater til at hastebehandle et lovindgreb, der vil afslutte sygeplejerskernes strejke.

Det viser en optælling, der er foretaget af Ritzau, natten til torsdag.

Senest har Venstre meddelt, at partiet støtter lovindgrebet og en hastebehandling.

- Ifølge regeringen er alle muligheder for at lande en forhandlet løsning udtømt. Det tager vi til efterretning.

- Vi kommer til at bakke op om, at konflikten nu afsluttes, så patienterne igen kan få behandling, siger beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V).

Vedtagelse kræver 135 mandater

Hvis lovforslaget skal hastebehandles, kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget. Det svarer til 135 mandater.

Med Venstres opbakning er der lagt 39 mandater til. I forvejen har partier som SF (15), De Radikale (14), De Konservative (12), Nye Borgerlige (4), Liberal Alliance (3) og Kristendemokraterne (1) tilkendegivet, at de støtter en hastebehandling.

Sammen med Socialdemokratiets 49 medlemmer giver det regeringen 137 mandater i alt.

SF har meddelt, at de ikke støtter selve lovindgrebet, men kun hastebehandlingen.

Kristendemokraterne støtter også hastebehandlingen, men partiet stemmer ikke for lovforslaget uden garantier om, at en lønkomité også får til opgave at finde en ny finansieringsstruktur. Det regner partiet dog ikke med, at de får held med, og derfor forventer de at ende med at stemme nej.

Sundhedsvæsnet kan ikke holde til strejke

SF's gruppeformand, Jacob Mark, kalder det "dybt urimeligt", at regeringen vil afslutte sygeplejerskernes konflikt med et lovindgreb, der "ikke byder ind med en reel løsning på uligeløn".

- Jeg synes simpelthen, det er hamrende træls, for nu at sige det på jysk. Vi har forspildt en unik mulighed for at sikre reel ligeløn i den offentlige sektor, siger han.

Onsdag aften sagde beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde, at sygeplejerskernes strejke kan være afsluttet allerede på lørdag, hvis lovindgrebet bliver hastebehandlet i Folketinget.

Regeringen begrunder behovet for et indgreb med, at sundhedsvæsnet ikke kan holde til, at et antal af landets sygeplejersker strejker.

Hos Dansk Sygeplejeråd er man vred over lovindgrebet i konflikten, som har stået på siden juni.

Ifølge formanden for rådet, Grete Christensen, kan det få negative konsekvenser for interessen for sygeplejerskefaget, at der ikke er blevet givet "et lønløft nu eller et løfte om penge til at indhente lønefterslæbet".

Her er et overblik over, hvordan partierne umiddelbart stiller sig til lovindgreb: Socialdemokratiet (49): For.

Det er den socialdemokratiske regering, der foreslår både lovindgreb og hastebehandling heraf.

Venstre (39): For.

Beskæftigelsesordfører Hans Andersen siger, at Venstre bakker op om, at konflikten nu afsluttes, så patienterne igen kan få behandling.

Dansk Folkeparti (16): Imod.

Dansk Folkeparti vil stemme imod både lovindgreb og en hastebehandling i Folketinget.

SF (15): Imod.

Gruppeformand Jacob Mark har oplyst, at SF vil stemme imod lovindgrebet, men at partiet vil stemme for en hastebehandling.

Radikale (14): For.

Beskæftigelsesordfører Samira Nawa oplyser, at partiet har tænkt sig at stemme for lovindgrebet.

Enhedslisten (13): Imod.

Ifølge politisk ordfører Mai Villadsen vil Enhedslisten stemme imod det lovindgreb, som regeringen vil fremsætte i Folketinget.

Konservative (12): For.

Støtter lovindgreb og hasteforhandling.

Nye Borgerlige (4): For.

Partiets forhandler på området, Lars Boje Mathiesen, oplyser, at partiet vil stemme for både lovindgreb og hastebehandling.

Liberal Alliance (3): For.

Liberal Alliance stemmer for både lovforslag og hastebehandling, oplyser Ole Birk Olesen.

Frie Grønne (3): Imod.

Sikandar Siddique har på forhånd annonceret, at de tre løsgængere, der udgør Frie Grønne, agter at stemme imod et lovforslag og imod en hastebehandling.

Alternativet (1): Imod.

Alternativets Torsten Gejl stemmer imod lovindgrebet og en hastebehandling, oplyser han.

Kristendemokraterne (1): Uafklaret.

Kristendemokraterne vil ifølge Jens Rohde stemme ja til at hastebehandle. Han skal dog lige granske lovindgrebet, før han finder ud af, om han stemmer for. Det er særligt strukturen for finansiering, der skal undersøges.

Virksomheden Upguard har afsløret et større data-læk fra Microsoft Power Apps, der var konfigureret til offentlig adgang. I alt 38 millioner datapunkter er blevet lækkert har Upguard afsløret, herunder data om Vaccinations-status, (amerikanske) CPR-numre og e-mails. Upguard opdagede først gang problemet med “ODData API”‘en til Power Apps tilbage i Maj, og rapportere det som en […]

Sundhedsvæsenet kan ikke klare, at sygeplejerskekonflikten varer meget længere.

Sådan siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde onsdag aften.

- Lige nu der kører vores planlagte operationer på halv kraft, og det siger sig selv, at sundhedsvæsenet kan ikke fungere i så lang tid på halv kraft, siger sundhedsministeren.

- For hver uge konflikten får lov til at fortsætte, forlænger man puklen af behandlinger med 10 uger. Det påvirker 200.000 patienter, siger han.

Griber ind med lov

Regeringen vil derfor afslutte sygeplejerskernes strejke ved et lovindgreb. Et lovindgreb skal gennem Folketinget.

Ifølge beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard vil lovforslaget blive fremsat torsdag med henblik på, at det kan træde i kraft lørdag, hvormed strejken vil være afsluttet.

Hvis lovforslaget skal hastebehandles, kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget.

Lovforslaget vil følge det mæglingsforslag, som forligsmanden kom frem til, oplyser beskæftigelsesministeren.

Flere partier imod

Enhedslisten og Dansk Folkeparti har meldt ud, at de ikke vil stemme for en hastebehandling af indgrebet.

SF, der kan blive tungen på vægtskålen, "hælder mod et ja", sagde Jacob Mark tidligere onsdag,

- Det er svært at garantere mod, men det grundlag, vi arbejder mod, er et flertal, siger Peter Hummelgaard på pressemødet.

Regeringen vil med et lovindgreb gøre en ende på sygeplejerskernes næsten ti uger lange strejke.

Det oplyser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på et pressemøde.

Han har i løbet af dagen og aftenen holdt møder med de andre partier om konflikten og bedt om opbakning til et lovindgreb.

Regeringen fremsætter lovforslaget til hastebehandling i Folketinget i morgen, 26. august, og forventer, at det træder i kraft på lørdag 28. august.

For at hastebehandle et lovforslag kræver det dispensation fra tre fjerdedele af Folketinget.

Støttepartier stemmer imod

To af regeringens støttepartier, Enhedslisten og SF, har oplyst, at de vil stemme imod lovforslaget. Det samme har Dansk Folkeparti og Alternativet.

Alligevel ser regeringen ud til at kunne skaffe flertal med hjælp fra Radikale Venstre og flere borgerlige partier.

Lovforslaget lægger sig op af den mæglingsskitse, som forligsmanden har foreslået, og som sygeplejerskerne har afvist.

Det betyder, at sygeplejerskerne får en lønstigning på fem procent over tre år, og at der nedsættes en lønkomité.

Fastlås situation

Sygeplejerskerne har strejket siden 19. juni og havde ikke udsigt til en løsning.

Derfor indkaldte beskæftigelsesministeren onsdag eftermiddag Dansk Sygeplejeråd og modparten, Danske Regioner, til møde.

Herefter konstaterede han, at parterne ikke kunne se en løsning på konflikten, og at situationen var fastlåst.

- Det har vist sig helt udsigtsløst, at partnerne blev enige. Derfor må vi tage ansvaret på os, siger Peter Hummelgaard på pressemødet

Sundhedsvæsen på halv kraft

Tidligere på dagen havde Sundhedsstyrelsen i en statusrapport vurderet, at strejken har medvirket til et efterslæb på cirka 35.500 udskudte operationer.

Den pukkel havde udsigt til at vokse uge for uge, og det fik sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at melde ud, at sundhedsvæsenet befandt sig i ”en uholdbar situation”, der ikke kunne holde ”særlig meget længere.”

Det gentager han på pressemødet onsdag aften.

- Sundhedsvæsnet kører på, hvad der svarer til halv kraft, siger Magnus Heunicke.

- Det siger sig selv, at det ikke kan fungere sådan.

Coronavirussen er ikke færdig med at mutere. Faktisk er den under konstant forandring, og det er med til at holde virologer og forskermiljøet på tæerne.

Forleden slog den britiske fysikprofessor og statistiker Christina Pagel alarm, fordi hun havde opdaget en stigning i tilfælde af en potentielt smitsom variant med betegnelsen AY 3.

- Helt klart de første tegn igennem længere tid på en bekymrende variant, lød det fra den britiske professor.

Varianten blev beskrevet som en undertype af den Delta-variant, der i første omgang blev opdaget i Indien i efteråret 2020, men som hen over denne sommer kom til at dominere coronasmitten i udpræget grad i mindst 75 lande verden over.

Tallene kan ændre sig

Hos Statens Serum Institut slår man dog koldt vand i blodet over den indtil for nyligt ganske upåagtede virus.

- Det må betegnes som en storm i et glas vand. Der er intet, der peger på, at AY 3 er mere smitsom end de andre, kendte Delta-varianter. I Danmark har vi primært set den Delta-variant, som hedder AY 4 og AY 12, som nu stiger en lille smule, siger Anders Fomsgaard, som er virusforsker og overlæge ved Statens Serum Institut til TV 2.

- Det er stadig så små tal, at bare få smittede vil ændre procenterne. Tallet kan dog ændre sig lidt, efterhånden som computerprogrammer bliver bedre til at finde den rigtige variantbetegnelse af AY-varianterne.

Den er tilsyneladende ikke mere smitsom eller mere resistent

Anders Fomsgaard, virusforsker og overlæge ved Statens Serum Institut

Verden er det seneste halvandet år kommet på fornavn med Alfa-varianten fra England, Beta-varianten fra Sydafrika, Gamma-varianten fra Brasilien og senest den indiske Delta-variant, som globalt set har vist sig at være den klart mest smitsomme.

Identisk med kendte varianter

En tese om, at AY 3 skulle være en helt ny afart af coronavirus, kan Anders Fomsgaard ikke genkende.

- AY 3 er helt identisk med de andre Delta-varianter. Der er altså ikke noget spike, som er anderledes, så der kan heller ikke være nogen ændring i resistens overfor antistoffer for folk med overstået infektion, eller som er vaccinerede. Den er tilsyneladende ikke mere smitsom eller mere resistent, siger virologen.

I Danmark har der været konstateret 11 tilfælde med AY 3 siden 19. juli. Men talmaterialet er for småt til at drage en konklusion på mutationens sande natur.

- Lige nu er der ikke data nok til at udtale sig om, hvorvidt AY 3 er farlig eller mere smitsom, siger Mads Albertsen, som er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

At der er en større fremkomst nogle få steder kan bero på tilfældigheder

Mads Albertsen, professor ved Aalborg Universitet Størst i USA

Smitten er også opdaget i blandt andet Holland, Belgien, Sverige, Finland, Spanien og Frankrig, skriver Berlingske.

Den hidtil mest massive forekomst af AY 3 er dog fundet i USA, hvor vaccinetilslutningen i visse delstater er lav.

- Hvis vi går tilbage til AY 3, er den faldet fra tre til én procent i løbet af august måned på verdensplan. Men det er rigtigt, at der er et lille hjørne af USA, i Missouri og Arkansas, Kansas og Mississippi, som har en forekomst på mellem 10 og 22 procent, hvilket kan have udløst en bekymring, siger Anders Fomsgaard.

Der er dog flere afgørende faktorer i spil, mener Mads Albertsen, som har stået i spidsen for at analysere positive coronaprøver for at detektere mutationer.

- At der er en større fremkomst nogle få steder kan bero på tilfældigheder. For eksempel hvor meget folk er vaccinerede i de pågældende områder, eller hvordan deres adfærd er, siger Mads Albertsen.

Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC) har for nylig sat AY 3 på observationslisten i kategorien lige under "bekymrende varianter".

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har inviteret Folketingets partier til et møde om den igangværende konflikt om sygeplejerskers løn.

Tidligere onsdag eftermiddag har Dansk Sygeplejeråd været til møde med beskæftigelsesministeren, mens det nu er arbejdsgivernes tur i form af Danske Regioner og Kommunernes Landsforening.

Sygeplejerskernes konflikt begyndte, efter at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd stemte nej til den overenskomst, der ellers var indgået på det offentlige område.

Medlemmer afviste også det mæglingsforslag, som forligsmanden præsenterede, og dermed var der fra 19. juni sygeplejersker, der strejkede.

En pukkel på knap to år

Det er en meget lille del af Danske Sygeplejeråds medlemmer, der strejker af hensyn til sundhedsvæsnets drift.

Det har ikke desto mindre medført udskydelser af visse ikke akutte operationer.

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der på nuværende tidspunkt oparbejdet en pukkel, det vil tage to år at nedbringe, hvis ikke operationerne kan klares i samarbejde med det private sundhedsvæsen.

OnlyFans vender rundt og dropper et forbud mod at lade brugere lægge hjemmelavede seksuelle videoer og billeder på sitet.

I sidste uge meddelte platformen ellers, at den fra 1. oktober ikke længere vil tillade "seksuelt eksplicit" indhold.

Det skyldtes regler og krav fra de banker og betalingstjenester, OnlyFans benytter. Men det har nu ændret sig, lyder det.

- Vi har fået de nødvendige forsikringer for at kunne støtte vores alsidige fællesskab af bidragsydere og har suspenderet de planlagte ændringer, skriver OnlyFans på Twitter.

Det sociale medie har i sin relativt korte levetid formået at tiltrække mere end 130 millioner brugere.

Samtidig har man forsøgt at udvide sitet ved hjælp af eksterne investorer, hvor man er gået efter en værdiansættelse på op til en milliard dollars.

Popularitet eksploderede under pandemi

Det var indvendinger fra såvel banker som samarbejdspartnere, der fik OnlyFans til at sætte foden ned i forhold til seksuelt eksplicit indhold.

Men nu har man imidlertid ændret holdning.

Populariteten af ​​den sociale medietjeneste eksploderede under coronapandemien, da sexarbejdere, musikere og influencere brugte den til at opkræve penge fra fans for eksklusiv adgang til fotos, videoer og andet materiale.

Denne popularitet har ført til yderligere kontrol, fordi man har villet positionere sig mere som et forum for en blandet landhandel af musikere, fitnessinstruktører og kokke frem for sexarbejdere.

Mens mange af de mest populære skabere lægger videoer op af sig selv, der deltager i seksuel adfærd, har flere almindelige berømtheder som Bella Thorne, Cardi B og Tyga også oprettet konti, hvor musikken er i centrum.

Det blev til 14 og 16 års fængsel til de to mænd, der onsdag var for retten i Hjørring, anklaget for at stå bag produktion af amfetaminsulfat på en udlejningsejendom nær Dronninglund.

Den ene af de dømte, en 47-årige mand, der lejede ejendommen sammen med sin kæreste, erklærede sig tirsdag skyldig. Det er ham, der nu får 14 års fængsel.

Hans 32-årige kammerat har nægtet sig skyldig, men får 16 års fængsel. Anklagemyndigheden er tilfreds med strafudmålingen:

- Retten har udmålt nogle særdeles langvarige straffe, det bygger dels på mængden af amfetamin i sagen, men også den omstændighed at begge de nu domfældede er tidligere straffet for lignende kriminalitet, forklarer anklager Kim Kristensen.

Største fund i Nordjylland

Ifølge anklageren er der tale om det største parti amfetamin beslaglagt på nordjysk jord, da politiet rykkede ud til narkofabrikken 9. september sidste år.

Amfetaminen havde en vægt på 56 kilogram i våd tilstand, og politiet fandt på adressen en komplet fabrik, lige fra fremstilling af narkoen, til den var klar til salg i poser.

Narkoen blev fremstillet med brug af blandt andet murerbaljer og en cementblander. Politiet fandt også dunkevis af forskellige væsker og digitalvægte, målebægre, pakker med vacuumposer og snifferør.

- Det var en lang og hård straf. Det er også derfor, min klient har bedt om betænkningstid, siger den 47-åriges forsvarer, Nicolaj Horn.

Ejendom var borgmesterens

Udlejningsejendommen, hvor narko-produktionen foregik, ejes af Mikael Klitgaard, borgmester i Brønderslev Kommune. Den 47-årig mand, der i dag blev dømt 14 års fængsel, er den ene af lejerne.

- Ejendommen har været lejet ud de sidste 8-10 år til de samme lejere, og ellers har jeg ingen kommentarer, forklarede Mikael Klitgaard i tirsdag.

Borgmesteren bor ikke selv på ejendommen, som er en naboejendom til hans egen.