Danmark køber 280.000 vaccinedoser mod corona fra Novavax til en samlet pris på cirka 37 millioner kroner.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Det sker, efter at EU-Kommissionen på vegne af medlemslandene har indgået en aftale med firmaet Novavax om indkøb af op til 20 millioner doser af en ny type covid-19-vaccine.

Danmarks andel af aftalen er ifølge Sundhedsministeriet cirka 1,3 procent. Det svarer til 280.000 vaccinedoser til en samlet pris på cirka 37 millioner kroner.

Vaccinen fra Novavax er endnu ikke godkendt af EU-Kommissionen efter indstilling fra Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA).

Usikkerhed om vaccinationsplan

Vaccinen bygger dog på velkendte teknologier, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) er tilfreds med aftalen.

- Selv om det nu går rigtig godt med vaccineudrulningen i Danmark, er det vigtigt, at vi fortsat følger udviklingen af nye vacciner tæt.

- Corona er stadig i vores samfund, og der kan på sigt blive behov for at inddrage andre vaccineteknologier end dem, Pfizer og Moderna er baseret på, siger han i pressemeddelelsen.

Det er endnu uvist, om Novavax-vaccinen skal indgå i det danske vaccineprogram. Her indgår vaccinerne fra Pfizer og Moderna. Danmark afventer blandt andet godkendelsen af den nye vaccine fra EMA.

Hvis vaccinerne fra Novavax godkendes af EU-Kommissionen, ventes den ifølge Sundhedsministeriet at blive leveret fra november 2021 til januar 2022.

Foreløbig har EMA godkendt fire vacciner. De er udviklet af Pfizer, Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Novavax har tidligere oplyst, at firmaets vaccine er over 90 procent effektiv. Den beskytter mod alle varianter af virusset.

Dette års Emmy Awards vil blive afholdt udendørs i Los Angeles på grund af bekymring for coronapandemien.

Samtidig er antallet af nominerede, der får mulighed for at være til stede, skåret yderligere ned.

Det oplyser Television Academy, der er arrangør af showet, som hylder det bedste i amerikansk tv, tirsdag.

Oprindeligt var det planen at afvikle den 73. udgave af showet den 19. september indendørs i Microsoft Theater i Los Angeles med et begrænset antal deltagere.

I 2020 foregik prisuddelingen virtuelt som følge af pandemien og uden tilskuere.

- Vi glæder os over igen at kunne byde tilskuere velkommen tilbage til dette års Emmys. Men efter drøftelser med sundheds- og sikkerhedseksperter fra Los Angeles County og Emmy-ceremonierne, har Television Academy konkluderet, at vi må begrænse antallet af nominerede, som kan deltage, skriver arrangøren i en meddelelse på sin hjemmeside.

Det tilføjes, at prisuddelingen vil finde sted på en udendørs scene bag Microsoft Theater.

- Vores nomineredes sundhed og sikkerhed er afgørende betydning, skriver arrangøren.

Emmy Awards anses som den mest fornemme tv-pris i USA. Showet omtales ofte som fjernsynets svar på filmbranchens Oscar-uddeling.

For første gang i løbet af over syv ugers sygeplejerskestrejke skal Danske Regioner og Dansk Sygeplejeråd (DSR) mødes.

Det sker onsdag morgen klokken 08.00 til et såkaldt "gensidigt orienteringsmøde".

Men selv om regionerne og DSR er enige om, at strejken trækker tænder ud, og at sundhedsvæsnet lider, stiller de sig begge afventende i forhold til modparten.

- Vi kommer ikke med noget forhandlingsoplæg, siger Anders Kühnau, der er chefforhandler for Danske Regioner og formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

- Vi har to gange nu indgået aftaler med Dansk Sygeplejeråd, som er blevet godkendt af deres hovedbestyrelse og kongres og efterfølgende stemt ned af deres medlemmer. Derfor har vi brug for at høre fra dem, hvad de mener, at der skal til for, at deres medlemmer kan stemme for en aftale.

Kan ende med politisk indgreb

DSR ser - på trods af at konflikten tærer på sygeplejerskernes strejkekasse - anderledes på situationen og mener, at bolden ligger på regionernes banehalvdel.

- Vi har ikke nogen nye ting med, siger sygeplejerskernes formand, Grete Christensen.

- Der tegner sig et meget kaotisk billede i sundhedsvæsenet i øjeblikket. Det skyldes ikke kun strejken, men i særdeleshed også de ubesatte stillinger hos de mange afdelinger, som end ikke er i stand til at stille et nødberedskab til en strejke.

- Så vi ser virkelig frem til at lytte til, hvilke vurderinger Danske Regioner har, efter at vi har strejket i næsten otte uger.

Konflikten handler om, at sygeplejerskerne ønsker højere løn.

Når parterne ikke frem til en aftale, kan det ende med, at politikerne på Christiansborg griber ind. Det har regeringen indtil videre afvist.

Men ifølge Anders Kühnau er det langtfra utænkeligt, at der ikke kan findes en løsning.

- Jeg har sådan set ikke på noget tidspunkt i den her konflikt haft en optimisme, i forhold til om vi kunne lande en aftale ved forhandlingsbordet, siger han.

6500 strejkende til september

Den langvarige konflikt har indtil videre blandt andet betydet, at omkring 50.000 planlagte operationer og undersøgelser er blevet udskudt.

I omegnen af 20.000 af patienterne er sendt videre til et privat tilbud i stedet.

Det var 19. juni, at knap 5000 sygeplejersker gik i strejke.

Hvis alle udvidelser når at træde i kraft, vil omkring 6500 sygeplejersker strejke fra 7. september.

8557 personer i den nordvesttyske by Schortens skal vaccineres igen, efter at det er kommet frem, at en sygeplejerske kan have givet dem en saltvandsindsprøjtning i stedet for en covid-19-vaccine.

Det rapporterer den tyske radio- og tv-station NDR.

Sygeplejersken var ansat ved et vaccinationscenter i landdistriktet Friesland i delstaten Niedersachsen.

- Det drejer sig om i alt 8557 personer, der muligvis ikke har modtaget nogen vaccinationsbeskyttelse - hverken helt eller delvist, sagde distriktsleder i Friesland Sven Ambrosy tirsdag.

Der blev fattet mistanke om udbytningen af vaccinedoserne allerede i slutningen april. Her erkendte sygeplejersken, at hun havde fyldt saltvandsopløsning i seks sprøjter angiveligt for at forsøge at dække over, at hun havde tabt en vaccineampul på gulvet.

Men ifølge tysk politi er der under efterforskningen dukket oplysninger frem, som tyder på, at ombytningen var bevidst og langt mere omfattende end først antaget.

Ufarligt med saltvand

Motivet er uklart, men ifølge politiet har kvinden delt vaccinekritiske oplæg på sociale medier, hvorfor politiet for politisk motiveret kriminalitet har overtaget efterforskningen.

I øjeblikket er det uvist, hvor mange af de 8557 potentielle tilfælde der rent faktisk er blevet injiceret med en saltvandsopløsning.

- Faktum er, at vi ikke ved, hvor mange af dem der er uvaccinerede eller kun delvist vaccinerede, siger kriseteamleder Heiger Scholz til NDR.

- Det kan være, at der kun er snydt med hver tredje indsprøjtning. Det kan også være, at der ikke er flere sager. Desværre er kvinden ikke samarbejdsvillig over for politiet. Hun er tavs.

De pågældende doser skulle være blevet givet mellem 5. marts og 20. april primært til ældre over 70 år.

Det er ganske ufarligt at få en saltvandsindsprøjtning, men særligt ældre mennesker kan være sårbare over for alvorlig sygdom som følge af covid-19, hvis de ikke er vaccineret.

Kvindens advokater afviser enhver form for politisk motivation. Kvinden fastholder, at de seks saltvandsindsprøjtninger den 21. april var en "engangshændelse", skriver NDR.

Flere lande indfører restriktioner, der kan gøre livet sværere - eller mere omkostningsfyldt - for dem, der ikke er vaccineret.

Seneste udvikling i den henseende står Tyskland for.

Tirsdag annoncerede kansler Angela Merkel, at gratis coronatest for ikke-vaccinerede ophører 11. oktober, skriver Reuters.

I Tyskland kan man derefter kun blive coronatestet gratis, hvis er man vaccineret, gravid, under 18 år, eller hvis man af sundhedsmæssige årsager ikke kan blive vaccineret.

Fra samme dato bliver der indført krav om, at ikke-vaccinerede personer skal fremvise en negativ test i langt flere tilfælde end nu.

Med tiltaget håber den tyske regering at øge vaccinetilslutningen i befolkningen, som ifølge den tyske kansler har mistet "mærkbar fart".

Fauci vil have alle lærere vaccineret

Tirsdag var også dagen, hvor USA's mest prominente coronarådgiver, Anthony Fauci, opfordrede til vaccinekrav.

Direktøren for Det Nationale Institut for Allergi og Smitsomme Sygdomme mener, at der bør indføres krav om, at alle landets lærere er vaccineret mod coronavirus.

Han pegede på, at USA har haft flere end 615.000 dødsfald, og at landet netop nu ser en stor smittestigning på grund af Delta-varianten, samtidig med at efteråret og det nye skoleår står for døren.

- Jeg ved, at folk elsker at have deres individuelle frihed og ikke blive beordret til noget, men vi er i sådan en alvorlig situation nu, at under visse omstændigheder bør man indføre krav (om vaccination, red.), siger Fauci ifølge CNN.

I forvejen har den amerikanske regering indført skærpede krav for føderalt ansatte, der ikke er vaccineret, ligesom det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon, vil indføre vaccinekrav i hæren fra midten af september.

Også i Frankrig vil man indføre krav om vacciner blandt sundhedspersonalet - noget, der har ført til flere demonstrationer i landet forud for den endelige vedtagelse.

Ekspert tror ikke på vaccinekrav i Danmark

Kan lignende krav om vaccine blive virkelighed i Danmark?

Ikke hvis man spørger Theis Lange, der er professor i statistik på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Det skyldes, at der er relativ høj opbakning til vaccinerne herhjemme.

- Des mindre den ikke-vaccinerede gruppe bliver, des mindre strenge midler har man brug for at tage i brug. For jo færre, der ikke er vaccineret, des mindre fare er samfundet sat i, siger Theis Lange.

Han understreger, at det er en politisk beslutning, om man skal indføre vaccinationskrav. Og ifølge ham bør beslutningen bygge på overvejelser om, hvordan man vil se på coronavirus i fremtiden. Om man skal acceptere, at coronavirus begynder at blive en sygdom som influenza, der engang imellem blusser op, eller om det skal holdes helt nede.

- Og hvis man går efter at holde smitten på et minimum, skal man kigge på den gruppe, der endnu ikke er vaccineret, siger han.

Partier vil ikke indføre brugerbetaling

I Danmark har over 73 procent af befolkningen fået minimum det første stik, og 60,5 procent er fuldt vaccineret.

Det er også en af grundene til, at hverken Venstre eller Det Konservative Folkeparti er tilhængere af at gøre som tyskerne og indføre brugerbetaling på test.

Det oplyser partiernes sundhedsordførere, Per Larsen (K) og Martin Geertsen (V), til TV 2.

- Det har indtil nu fungeret fint på baggrund af tillid til myndighederne og ikke på mere eller mindre firkantede tvangsmetoder, siger Martin Geertsen.

I knap to måneder har tusindvis af sygeplejersker haft kitlerne skiftet ud med røde fagforeningstrøjer.

Efter måneders lønforhandlinger med Danske Regioner og Danske Kommuner indledte Dansk Sygeplejeråd (DSR) i juni sin første strejke siden 2008.

I første omgang nedlagde knap 5000 sygeplejersker arbejdet, men siden er flere blevet udtaget til strejken i alt fem gange.

Da en udvidelse af strejken skal varsles fire uger i forvejen, er det dog først tirsdag, at flere sygeplejersker reelt nedlægger arbejdet.

I løbet af de kommende uger vil flere end 1700 ekstra sygeplejersker løbende begynde at strejke.

TV 2 har samlet et overblik over, hvilke dele af sundhedsvæsenet der er ramt, og hvilke der ifølge DSR har udsigt til at blive det, hvis der ikke falder en aftale på plads.

Strejken bryder ud

Cirka 4750 sygeplejersker indledte strejken på hospitaler landet over.

En lang række hospitaler landet over er ramt, og titusindvis af behandlinger udskydes. Afdelinger for livstruende sygdomme er undtaget. Det gælder eksempelvis kræftafdelinger, børneafdelinger og behandling af coronapatienter. Derudover skal sygeplejerskerne stille med et nødberedskab, der kan varetage livsnødvendige opgaver. Operationer og it rammes

702 ekstra sygeplejersker nedlagde arbejdet. Dermed strejker nu cirka 5450.

Udvidelsen går primært ud over planlagte operationer, anæstesi, opvågning, ambulatorier og "nogle it-funktioner". Derudover er de områder, som visiterer patienter videre til behandling andre steder, også ramt. Planlagte operationer nedlægges i Nordjylland

225 ekstra sygeplejersker nedlægger arbejdet. Dermed strejker cirka 5700.

Næsten al planlagt kirurgi i Nordjylland vil lukkes som følge af udvidelsen. Det bekræfter Region Nordjylland over for TV 2. Operations- og anæstesiafsnit på blandt andet Herlev Hospital og i Region Syddanmark rammes. I Region Midtjylland forventes det frie sygehusvalg at blive påvirket. Det bekræfter regionen over for TV 2. Ingen nye fertilitetsbehandlinger i tre regioner

215 ekstra sygeplejersker nedlægger arbejdet. Dermed strejker cirka 5900.

I Region Sjælland og Nordjylland vil ingen nye fertilitetsforløb kunne startes. Det bekræfter begge regioner over for TV 2. Ifølge DSR vil det samme gøre sig gældende i Region Hovedstaden. Regionen oplyser dog, at det vil afhænge af en individuel vurdering af hver patient. I Syddanmark rammes området for kvindesygdomme, som blandt andet også omfatter fertilitetsbehandling. I Region Midtjylland rammes blandt andet planlagte operationer i Herning og Holstebro samt Steno Diabetes Center på AUH. Ældre må vente længere med at komme hjem

315 ekstra sygeplejersker nedlægger arbejdet. Dermed strejker cirka 6200.

Udvidelsen rammer stort set kun pleje, medicin og hjælp til især ældre borgere, som udskrives fra sygehuset. Nogle vil derfor være indlagt længere tid. Det går i Nordjylland først og fremmest ud over Brønderslev Kommune, mens det på Sjælland er Greve og Guldborgsund. I Syddanmark er hele syv kommuner berørt, mens det i hovedstadsområdet primært er Københavns Kommune. Alle operationsafsnit lukkes i Syddanmark

281 ekstra sygeplejersker nedlægger arbejdet. Dermed strejker cirka 6500.

I Region Syddanmark lukkes alle afdelinger, der har med planlagte operationer at gøre ifølge DSR. Regionen oplyser til TV 2, at den endnu ikke har dannet sig et overblik. I Region Midtjylland bliver øjenområdet ramt, så operationer for blandt andet grå stær, efterstær og øjenlågslidelser vil blive udskudt. Regionen har endnu ikke et overblik. I Region Hovedstaden nedlægges arbejdet på afdelinger, som arbejder med patienter, når de vender tilbage til hjemmet.

Der er det seneste døgn registreret 1004 smittetilfælde med coronavirus i Danmark. Det viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det højeste antal smittetilfælde i halvanden uge, men generelt set har smitten været stabil i løbet af sommerferien.

Over den seneste måned har der i gennemsnit været 863 smittetilfælde om dagen.

- Vi er i en meget stabil fase af epidemien. Smittetallet har været stort set konstant i et langt stykke tid, siger Troels Petersen, lektor i partikelfysik ved Niels Bohr Instituttet og medlem af Statens Serum Instituts ekspertudvalg for covid-19.

Ifølge Troels Petersen vil det være forventeligt, at vi med en lille smule mere aktivitet i samfundet får en langsom stigning i antallet af coronasmittede.

- Det vil ikke få nogen væsentlig betydning for antallet på hospitalerne. Jeg vil tro, at det er de yngre generationer, der ikke er vaccineret, som kommer til at bære den væsentligste del af epidemien, siger han.

På landets hospitaler er status tirsdag, at der er 85 indlagte med coronavirus. Det er en stigning på to over det seneste døgn.

Vaccinationerne fortsætter også med at skride frem, og der er det seneste døgn givet knap 65.000 vaccinestik.

Danmark har tirsdag krydset en mindre milepæl, da mere end 60 procent af befolkningen nu er færdigvaccineret.

Der er registreret to coronarelaterede dødsfald det seneste døgn. Dermed er 2554 døde med virusset det seneste halvandet år.

Der var ingen livreddere til stede, da en 17-årig pige mandag aften blev fundet bevidstløs i svømmehallen på Idrætscenter Jammerbrugt i Fjerritslev.

Det fortæller leder på Jammerbugt Idrætscenter, Søren Konnerup, til Nordjyske.dk.

Pigen var på en introtur med sin 10. klasse fra Værløse i Nordsjælland, og da der var tale om et privat arrangement, er det ikke normal procedure i centret at have en livredder til stede.

I stedet for en livredder holdt syv lærere fra skolen øje med eleverne.

Søren Konnerup siger til Nordjyske, at centret nu vil vurdere, om det er den rette procedure, og hvad der kan gøres anderledes i fremtiden for at undgå lignende ulykker.

Centerlederen tvivler dog på, at en livredder ville have gjort nogen stor forskel.

- Jeg tror desværre ikke, at én af vores livreddere ville have været bedre end de syv lærere, som holdt øje med eleverne, siger han.

Ingen mistanke om ulovlige handlinger

Politiet fik mandag aften klokken 21.37 en anmeldelse om, at en ung kvinde blev fundet livløs på bunden af det dybe vand i svømmehallen i Fjerritslev.

Hun fik livreddende førstehjælp, og der blev målt en puls.

Hun blev efterfølgende fløjet til Aalborg Universitetshospital og lagt i respirator, men hendes liv stod ikke til at redde.

Klokken 04.59 blev hun erklæret død af lægerne, fortæller vagtchef Jess Falberg til TV 2.

Ifølge politiet er der umiddelbart ingen mistanke om, at der er foregået noget ulovligt i forbindelse med pigens død. Der skal dog stadig foretages et ligsyn for at fastslå dødsårsagen.

De syv lærere og de omkring 50 klasseelever, der var med på turen, bliver nu tilbudt psykologisk krisehjælp.