Parterne i den igangværende konflikt på sygeplejerskernes område skal onsdag til møde med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Det oplyser Beskæftigelsesministeriet på Twitter.

Dansk Sygeplejeråd skal møde op klokken 16, mens Danske Regioner og Kommunernes Landsforening skal møde 30 minutter senere.

- Møderne omhandler status på konflikten på sygeplejerskeområdet, skriver ministeriet i opslaget på Twitter.

Møderne vil finde sted i Beskæftigelsesministeriet.

Strejke har fået konsekvenser

Konsekvenserne af sygeplejerskestrejken begynder at kunne mærkes i sundhedsvæsenet, der for øjeblikket kører for halv kraft.

Det har onsdag fået sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at sende en kraftig appel til parterne om at finde en løsning.

- Fra uge til uge forværres situationen ganske dramatisk. For hver uge forlænger vi puklen med ti uger, siger Magnus Heunicke til TV 2.

Udmeldingen fra Magnus Heunicke kommer samme dag, som Sundhedsstyrelsen har udgivet en statusrapport over strejkens konsekvenser for sundhedsvæsnet.

Her skriver Sundhedsstyrelsen, at strejken, der har varet i knap ti uger siden 19. juni, kan mærkes.

Det sker efter en konfliktfyldt sommer, hvor det ikke er lykkedes for parterne – regionerne og sygeplejerskerne – at blive enige om en ny overenskomst. Sygeplejerskerne kræver mere i løn, men regionerne siger, at de ikke har flere penge at give dem.

Stort efterslæb af operationer

Det nuværende behandlingsefterslæb for planlagte operationer vurderes at udgøre cirka 35.500 udskudte operationer, og antallet forventes "at stige væsentligt i de kommende uger".

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil det tage cirka to år at få puklen væk, hvis strejken sluttede omgående. Det estimat kan dog bringes ned, hvis nogle af operationerne kan foretages i det private sundhedsvæsen.

Konflikten blev udløst af, at medlemmerne i Dansk Sygeplejeråd to gange afviste de overenskomster, som blev forhandlet på plads med arbejdsgiverne - som for flertallet er en af de fem regioner.

Siden da er antallet af strejkende sygeplejersker blevet udvidet seks gange.

Danske Regioners chefforhandler, Anders Kühnau (S), har meddelt, at han mener, at mulighederne ved forhandlingsbordet er udtømte.

DSR-formand bad om hjælp

Dansk Sygeplejeråds formand, Grete Christensen, har som en konsekvens bedt om hjælp udefra for at løse den gordiske knude i konflikten.

- Der ikke længere tvivl om, at vi har brug for hjælp udefra, skrev hun som en reaktion.

Regeringen har dog hidtil holdt fast i, at politikerne ikke bør blande sig i en konflikt på arbejdsmarkedet.

Historisk hører det til sjældenhederne, at politikerne gør en ende på arbejdsmarkedskonflikt.

Det skete senest i 2013, hvor lærerne blev lockoutet af kommunerne. Dengang sluttede politikerne konflikten med et lovindgreb.

Yderligere 987 personer er bekræftet smittet med covid-19 i Danmark.

Det viser onsdagens smittetal fra Statens Serum Institut (SSI).

Der er samtidig sket 32 nye indlæggelser af smittede på landets hospitaler.

Det samlede antal indlagte med covid-19 stiger dog kun med 2 til i alt 133. Det skyldes, at der også er sket udskrivelser.

Samtidig er tre smittede afgået ved døden. Det vides dog ikke, om de var indlagt på hospitalet. Blandt de indlagte ligger 21 smittede på landets intensivafdelinger, og af dem er 7 tilkoblet en respirator. Det er i begge tilfælde en mere end tirsdag.

Sognelukninger på stribe

De seneste dage er flere sogne blevet lukket ned. Seneste Tvis ved Holstebro.

Kommunerne har også måttet lukke sognene Vollsmose i Odense, Skelund i Mariagerfjord, Saltum i Jammerbugt og Astrup i Aarhus og Odder.

Ifølge Svend Ellermann-Eriksen, der er ledende overlæge på Mikrobiologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, er det især smitten blande de yngste borgere, man skal holde øje med.

- Vi ligger stabilt, men lidt højt og med en øget aktivitet i gruppen af børn og unge. Det hænger sammen med, at vi har fået en ny og mere smitsom variant, Delta. Den gruppe er ikke vaccineret i samme udstrækning, siger han.

I onsdagens opgørelse indgår svar fra 76.320 prøver. Af dem har 1,29 procent været positive for covid-19.

Tallet, der også kaldes positivprocenten, er inden for skiven af, hvad det har været i august, hvor det dagligt har været mellem 1,27 og 1,90 procent.

Konsekvenserne af sygeplejerskestrejken begynder nu for alvor at kunne mærkes i sundhedsvæsnet, der for øjeblikket kun kører for halv kraft.

Det får nu sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til at sende en kraftig appel til parterne om at finde en løsning.

- Fra uge til uge forværres situationen ganske dramatisk. Vi kan ikke køre med halv kraft. For hver uge forlænger vi puklen med ti uger, siger Magnus Heunicke til TV 2.

- Vi skal have fundet en løsning, for vores sundhedsvæsen er i en uholdbar situation og kan ikke holde til det her særligt meget længere, tilføjer han.

Pukkel på op mod to år

Udmeldingen fra Magnus Heunicke kommer samme dag, som Sundhedsstyrelsen har udgivet en statusrapport over strejkens konsekvenser for sundhedsvæsnet.

Her skriver Sundhedsstyrelsen, at strejken, der har varet i knap ti uger siden 19. juni, kan mærkes.

Det nuværende behandlingsefterslæb for planlagte operationer vurderes at udgøre cirka 35.500 udskudte operationer, og antallet forventes "at stige væsentligt i de kommende uger".

- Baseret på den aktuelle viden vurderer Sundhedsstyrelsen, at efterslæbet, hvis strejken sluttede nu, vil kunne være afviklet om op mod to år, skriver styrelsen og understreger samtidig, at den vurdering er forbundet med usikkerhed.

Strejken betyder endnu ikke, at strejken har konsekvenser for behandlingen af personer med akut eller livstruende sygdom.

- Sundhedsstyrelsen vurderer dog, at patienter, som venter stadigt længere på at blive udredt og behandlet, kan opleve forværring af symptomer og sygdom, vurderer styrelsen.

Indgreb på vej?

Opfordringen fra Magnus Heunicke kommer efter en sommer, hvor det ikke er lykkedes for parterne – regionerne og sygeplejerskerne – at blive enige om en ny overenskomst. Sygeplejerskerne kræver mere i løn, men regionerne siger, at de ikke har flere penge at give dem.

Situationen synes derfor at være fastlåst, og Magnus Heunickes "kraftige appel" til at finde en løsning kan derfor måske af nogle tolkes som opvarmning til et regeringsindgreb i konflikten.

Den diskussion vil sundhedsministeren dog ikke gå ind i.

- Jeg kommer ikke til at kommentere på de spekulationer om et indgreb. Vi har en dansk model og nogle parter, men mit ansvar er at passe på sundhedsvæsnet og lægge de her tal åbent frem. Der er patienter, vi skal passe på.

Men begge parter har jo kastet håndklædet i ringen og sagt, at de skal have hjælp udefra. Så hvad er det, der skal ske?

- Vi skal have fundet en løsning, for vores sundhedsvæsen er i en uholdbar situation, og det bliver værre for hver uge, der går.

I en duel mellem fugl og skildpadde, skulle man mene, at førstnævnte har en vis overhånd mod det notorisk langsomme krybdyr.

Men en video fra øen Fregate i Seychellerne dementerer nu den antagelse. En kæmpeskildpadde er simpelthen blevet set jagte en fugleunge, dræbe den i et enkelt bid og derefter spise den. Og det på trods af, at skildpadden ellers er planteæder.

- Det er er komplet uventet adfærd og er aldrig før blevet set blandt vilde skildpadder, siger Justin Gerlach, der er miljøbiolog og forsker ved det zoologiske museum på Cambridge Universitet, til The Guardian.

Overraskende interaktioner

Øen, der er i privat eje, er et beskyttet økosystem og huser omkring 3000 kæmpeskildpadder. Derudover er øen hjemsted for en stor koloni af terner.

Netop den konstellation kan være grunden til, at skildpadden er blevet fristet til at give sin vegetariske kost et supplement.

- Observationen viser, at når økosystemer bliver genetableret, kan totalt overraskende interaktioner mellem arter opstå. Ting, der måske er sket i fortiden, men som vi aldrig har set, siger Justin Gerlach til The Guardian.

Forsvarsløse fugleunger

Skildpadderne er før blevet set spise ådsler, knogler og snegleskaller. Men den deciderede jagt på en levende fugl er yderst usædvanlig, understreger forskere til både The Guardian og The New York Times.

Ifølge zoolog Mikkel Stelvig fra Zoologisk Have kan det skyldes, at skildpadden har opdaget fugleføden som et godt proteinsupplement. Store skildpadder klarer sig fint i zoologiske haver uden fugleunger, så det er ikke, fordi indtagelsen er en nødvendighed, forklarer han til TV 2.

Men et sted som Seychellerne er skildpadderne måske blevet fristet.

- Der er masser af fuglereder i de her områder, og det er højst sandsynligt ikke første gang, der har ligget en fugleunge foran en skildpadde. I andre tilfælde har de nok været døde, og så har skildpadderne måske ved et tilfælde spist dem, siger han til TV 2.

Skildpadden fra videoen har så opdaget, at de sagesløse fugleunger også kan fanges levende, når de falder ned fra deres reder.

- De er rimelig forsvarsløse, så der skal ikke så meget til, og det har denne her skildpadde udnyttet. Hvor tit det sker, er så spørgsmålet, siger Mikkel Stelvig.

Måske klogere end først antaget

Et bud på den usædvanlige jagt kan også være, at skildpadden er en hun. Sådan lyder det fra James Gibbs, der har studeret kæmpeskildpadder i omkring 30 år på Galapagos-øerne.

Ø-systemer har nemlig ifølge forskeren en tendens til at mangle kalk, hvilket er et mineral, der er vigtigt i dannelsen af æggeskaller. Indtagelsen af fuglen og dens knogler kan derfor være et forsøg på at sikre næste generation af kæmpeskildpadder.

- Vi er vant til at tænke på dem som ikke særlig interessante, langsomme og måske endda en smule dumme. Men tydeligvis ved de her dyr bedre, siger James Gibbs til The New York Times.

New Yorks tidligere guvernør Andrew Cuomo har fået annulleret den Emmy-pris, han blev tildelt for sine daglige tv-briefinger under coronapandemien i 2020.

Det oplyser organisationen bag prisuddelingen for de bedste tv-programmer tirsdag.

Cuomo trådte for nylig tilbage som guvernør i den amerikanske delstat på grund af påstande fra flere kvinder om seksuel chikane.

Coronabriefinger blev populære

Da covid-19-udbruddet rasede for fuld kraft i USA sidste år, blev Cuomo rost for sine briefinger på tv, og det indbragte ham den særlige International Emmy Founders Award.

På det tidspunkt var New York et epicenter for epidemien, og Cuomos briefinger blev så populære, at de dagligt tiltrak millioner af seere.

Mandag forlod den 63-årige demokrat officielt guvernørboligen i New York, og dagen efter meddelte organisationen bag Emmy-priserne, der er tv-branchens svar på filmverdenens Oscar-uddelinger, at de har annulleret hæderen til Cuomo.

- I lyset af rapporten fra justitsministeren i New York og Andrew Cuomos efterfølgende fratræden som guvernør ophæver International Academy of Television Arts and Sciences hans særlige pris, siger Matt Biscuiti, der er talsmand for organisationen, tirsdag.

Beskyldt for seksuel chikane

I den omtalte rapport, som blev fremlagt for få uger siden, konkluderede justitsminister i New York Letitia James, at der var hold i beskyldningerne fra flere kvinder, om at Cuomo havde udøvet seksuel chikane.

- Hans navn og enhver henvisning til hans modtagelse af prisen vil blive fjernet fra al materiale i International Academy fremover, siger talsmand Matt Biscuiti.

Blandt de tidligere modtagere af den særlige Emmy-pris finder man kendte navne som Steven Spielberg og Oprah Winfrey.

En del partier i Folketinget har i noget tid kritiseret, at covid-19 fortsat betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Mange er blevet vaccineret, og der er godt styr på antallet af indlagte, lyder nogle af de vægtigste argumenter fra både blå og røde partier for at ændre på klassifikationen af sygdommen.

Men faktisk kommer covid-19 meget snart automatisk til at miste sin særlige status, medmindre regeringen forsøger at få det ændret og får held med det.

10. september udløber bekendtgørelsen fra 10. marts om kategorisering af covid-19 som en samfundskritisk sygdom, hvilket dengang blev vedtaget i Epidemiudvalget i Folketinget.

- Hvis regeringen ønsker at forlænge status for covid-19 som en samfundskritisk sygdom ud over 10. september, så skal de forelægge en bekendtgørelse for os i Epidemiudvalget, og så skal der ikke være et flertal imod det, siger sundhedsordfører Stinus Lindgreen (R).

Han er formand for Epidemiudvalget, der består af 21 medlemmer i tinget.

Definitionen er vigtig for graden af magt

Covid-19 betegnes i øjeblikket som en samfundskritisk sygdom efter epidemilovens paragraf 2 stk. 4.

- Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner, lyder det i loven.

Definitionen betyder meget, for såfremt covid-19 ikke længere bliver betegnet som en samfundskritisk sygdom, mister sundhedsminister Magnus Heunicke (S) beføjelser til at anvende en række indgreb.

Socialdemokratiet sidder alene på syv pladser i Epidemiudvalget, hvilket altså ikke er nok til et flertal.

Umiddelbart tegner det ikke til, at det bliver Radikale Venstres to medlemmer af udvalget, der kommer til at medvirke til at sikre et flertal for at forlænge bekendtgørelsen, hvis regeringen ønsker det.

- Jeg vil ikke have noget problem med, at bekendtgørelsen ophører 10. september, hvis myndighederne siger, at de er helt trygge ved det.

- Jeg forventer, at vi får et svar på det meget snart, siger Stinus Lindgreen.

Også Enhedslisten har talt for at stoppe med at betegne covid-19 som en samfundskritisk sygdom.

V vil af med bekendtgørelsen

På et pressemøde mandag oplyste Magnus Heunicke, at regeringen sammen med relevante eksperter er ved at se på, om covid-19 skal nedklassificeres, så den ikke længere betegnes som en samfundskritisk sygdom.

Allerede da bekendtgørelsen i marts blev vedtaget i Epidemiudvalget, var der kraftig kritik fra partierne i blå blok.

Venstre og Det Konservative Folkeparti talte dengang for, at man skulle revurdere beslutningen om at kalde covid-19 for en samfundskritisk sygdom hver måned i stedet for at lade bekendtgørelsen løbe i et halvt år.

Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, vil fortsat af med bekendtgørelsen.

- Den der argumentation med, at for en sikkerheds skyld må vi hellere blive ved med at have en regering, der har helt utroligt store beføjelser til at gribe ind i folks frihed, køber jeg simpelthen ikke.

- På et eller andet tidspunkt bliver man nødt til at sætte en stopper for det, og det er tiden kommet til nu, siger han.

Tirsdag startede en sag mod to mænd, der er tiltalt for omfattende narkoproduktion på en gård nær Hjallerup. Og det er ikke en hvilken som helst gård.

Gården er nemlig ejet af Mikael Klitgaard, borgmester i Brønderslev Kommune.

Det er den ene af borgmesterens to lejere af gården, en 47-årig mand, der sammen med sin kammerat i disse dage er for retten i Hjørring.

Den 47-årige lejer står tiltalt for at stå bag produktion af over 50 kilo amfetaminsulfat på ejendommen.

- Ejendommen har været lejet ud de sidste 8-10 år til de samme lejere, og ellers har jeg ingen kommentarer, siger Mikael Klitgaard om sagen.

Lejer producerede amfetamin i længe

Borgmesteren bor ikke selv på gården, men det er en naboejendom til hans egen.

Ifølge anklageskriftet i sagen fandt politiet på adressen 9. november sidste år en komplet fabrik, lige fra fremstilling af narkoen, til den var klar til salg i poser. Politiet beslaglagde eksempelvis murerbaljer samt en bormaskine med en blander af den slags, man normalt bruger til at blande cement.

Desuden var der dunkevis af forskellige væsker og andre ting, der vidnede om narkoproduktion i større stil. Digitalvægte, målebægre, pakker med vacuumposer og snifferør var også på den lange liste af ting, der blev beslaglagt.

Erkender delvist

Den 47-årige mand blev anholdt på ejendommen i Hjallerup, mens den 32-årige mand blev anholdt kort efter, han var kørt fra stedet.

- Jeg er ikke interesseret i at blive involveret i det her, og jeg har ikke noget med det at gøre, slår Mikael Klitgaard fast, da TV2 Nord spørger ind til sagen.

Den 47-årige mand ville ikke udtale sig i retten tirsdag, men lod forstå via sin advokat, at han langt hen ad vejen erkender tiltalen.

Dog mener han, at kammeraten, den 32-årige tiltalte, slet ikke har noget som helst med fremstillingen af narko at gøre, ligesom han heller ikke er enig med anklagerne i, at der skulle være tale om hele 56 kilo narko.

Det begyndte med helt almindelige symptomer på forkølelse. Men det skulle vise sig, at Torben Svendsen var smittet med coronavirus. Til trods for at han var fuldt vaccineret.

Snart kunne korlederen så konstatere, at det samme var sket for en hel del medlemmer af hans kor.

Koret var netop vendt hjem fra en fælles tur til Italien. De havde været 31 personer afsted. Alle var fuldt vaccineret mod coronavirus på nær én, som kun havde fået ét stik.

Alligevel blev 22 af 31 deltagere smittet med coronavirus.

- Når vi nu var vaccineret, og vi var en afgrænset gruppe i vores egen boble, så følte vi os faktisk utroligt trygge ved det, fortæller Torben Svendsen til TV 2.

Ikke 100 procent beskyttet

Han er nu rask igen efter et sygdomsforløb, han beskriver som en svær forkølelse tilsat ondt i hovedet.

De øvrige kormedlemmers forløb kalder han meget varieret.

- Det er gået fra en, der har udtrykt, at hun nærmest bare havde lukket næsebor en formiddag, og så var det overstået, til en, som har været ganske hårdt ramt, siger Torben Svendsen.

Det uheldige kor er et godt eksempel på, at man ikke er 100 procent beskyttet mod coronavirus, selvom man er fuldt vaccineret.

Ifølge et notat fra Statens Serum Institut (SSI) giver Pfizer-vaccinen en beskyttelse på 79 procent mod at blive inficeret med Delta-varianten, der er den mest smitsomme variant. Vaccinen fra Moderna giver en beskyttelse på 88 procent.

Massiv eksponering

Der er altså ingen tvivl om, at vaccinerne i det danske vaccinationsprogram virker og er ganske effektive.

Det understreges også af, at incidensen for ikke-vaccinerede er 353. Det vil sige 353 bekræftede tilfælde af coronavirus per 100.000 indbyggere.

For færdigvaccinerede er incidensen 41.

Når 22 ud af 31 kormedlemmer alligevel blev smittet på turen til Italien, kan det skyldes den mængde af virus, de blev udsat for, mener Allan Randrup Thomsen, der er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

- Det er nok, fordi der er tale om massiv eksponering i det her tilfælde, siger han til TV 2.

Beskytter mod alvorlig sygdom

Allan Randrup Thomsen understreger samtidig, at risikoen for at blive inficeret og alvorligt syg er markant reduceret, hvis man er vaccineret.

Pfizer-vaccinen giver ifølge notatet fra SSI en beskyttelse på 94 procent mod indlæggelse i forhold til Delta-varianten. Og Modernas vaccine giver en beskyttelse på 97 procent.

Korleder Torben Svendsen ved ikke, hvilken variant han blev smittet med. Men han er glad for, at han var vaccineret.

- Jeg føler mig relativt overbevist om, at mit forløb har været mildere, fordi jeg er blevet vaccineret, siger han.

69,4 procent af den danske befolkning er færdigvaccineret.

Et forskningsprojekt ved Odense Universitetshospital har kortlagt, hvordan immunforsvaret hos 524 kræftpatienter udvikler sig, efter at de er blevet vaccineret mod covid-19.

Resultaterne kan bruges i forhold til, hvem der skal tilbydes et tredje stik med vaccinen mod covid-19.

Det mener Henrik Ditzel, der har været forskningsleder på projektet, og som er overlæge og professor på Odense Universitetshospital.

- Vores undersøgelser giver en vigtig viden i forhold til, hvem der har brug for et ekstra stik, og der mener jeg jo, at det må være de hæmatologiske kræftpatienter og dem, der har fået kemoterapi under vaccinationsforløbet, der skal have tilbuddet, siger han.

Kemoterapi kan påvirke

Forskningen har nemlig vist, at patienter med såkaldte solide kræftformer udvikler gode antistoffer efter vaccination, men at patienter med hæmatologiske kræftformer ikke danner lige så mange antistoffer.

Solide kræftformer er blandt andet bryst-, lunge-, prostata- og tyktarmskræft, mens hæmatologiske kræftformer blandt andet er lymfatisk leukæmi, lymfekræft og myelomatose.

- Det er cirka en fjerdedel af dem med hæmatologiske kræftformer, der ikke danner en tilfredsstillende antistofrespons og efter tre måneder ser deres antistofrespons endnu dårligere ud, siger Henrik Ditzel.

- Det tyder på, at den gruppe ikke reagerer lige så godt på vaccinen. Grunden til at de ikke gør det, er, at kræften rammer de hvide blodlegemer, som netop er dem, som skal lave antistofrespons, fortsætter han.

Blandt patienterne med solide kræftformer var der relativt få, der ikke udviklede tilstrækkeligt med antistoffer. Stort set alle, der ikke udviklede nok antistoffer, var i aktiv behandling med kemoterapi eller målrettet behandling under deres vaccinationsforløb.

Dem der var i strålebehandling eller immunterapi udviklede god antistofrespons.

Nye retningslinjer på vej

På et pressemøde mandag sagde direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, at man i løbet af denne uge vil komme med nye retningslinjer for et tredje vaccinationsstik til særlige grupper.

Det er blandt andet kræftpatienter og organtransplanterede patienter.

Ud af de 524 kræftpatienter, der blev undersøgt, er der 201 med solide kræftformer og 323 med hæmatologisk kræft.

Forskningsresultaterne er blevet udgivet i det videnskabelige tidsskrift Cancer Cell.