I Tyskland har ikkevaccinerede personer indtil nu haft mulighed for at få en gratis coronatest, men det skal være slut fra oktober.

Det mener i hvert fald de tyske myndigheder, som mødes tirsdag til en konference med fokus på omstrukturering af landets coronastrategi.

På mødet vil der derfor blive talt om et beslutningsudkast, der handler om en udfasning af gratis coronatests til tyske borgere, som ikke vil lade sig vaccinere.

Det skriver det tyske medie Frankfurter Allgemeine.

Borgere, som af sundhedsmæssige grunde ikke kan blive vaccineret, vil stadig få mulighed for at blive testet gratis. Det gælder også for gravide kvinder og børn under 18 år.

Vil presse ikkevaccinerede borgere

De seneste dage har der været debat om de ikkevaccinerede tyske borgere. Der har blandt andet været diskussioner om at lægge pres på ikkevaccinerede borgere, som ikke ønsker vaccinen.

Det skal blandt andet ske ved, at der kræves coronapas ved besøg på restauranter, fitnesscentre, plejehjem, hospitaler og lignende.

Derfor håber de tyske politikere, at udfasningen af gratis coronatests vil få flere borgere til at lade sig vaccinere, fordi de skal have penge op af lommen for at blive testet og dermed få et coronapas.

Der står, ifølge RND, i udkastet, at da alle borgere tilbydes vaccination, er det unødvendigt at benytte den føderale regering og skatteydernes penge på gratis coronatests til dem, som ikke vil lade sig vaccinere.

Høj, dansk vaccinetilslutning uden tvang

I Danmark er hverken Venstre eller Det Konservative Folkeparti tilhængere af at gøre lyntests brugerbetalt. Det oplyser partiernes sundhedsordførere, Per Larsen (K) og Martin Geertsen (V), til TV 2.

Begrundelsen er dels, at der ifølge de to ordførere skal være en fri og lige adgang til test, og dels at vacccinetilslutningen i Danmark er høj.

- Det har indtil nu fungere fint på baggrund af tillid til myndighederne og ikke på mere eller mindre firkantede tvangsmetoder, siger Martin Geertsen.

Partierne ser snarere, at den danske testkapacitet de kommende måneder generelt bliver nedskaleret.

Delta-varianten hærger

I Tyskland er antallet af smittede med coronavirus steget.

For bare en måned siden lå antallet af nye smittetilfælde på cirka 900 om dagen. I dag ligger tallet på cirka 2000.

Til sammenligning toppede Tysklands smittetal 30. december 2020, da over 49.000 blev registreret smittet med coronavirus.

Over 90 procent af de smittede borgere i Tyskland er ramt af den smitsomme Delta-variant. Det skriver det tyske medie Berliner Morgenpost.

Det er nu muligt at rette sin vaccinetid på hjemmesiden vacciner.dk, uden at man behøver at afbestille sin eksisterende tid.

Tidligere kunne man kun ændre i sin tid, hvis man først afbestilte, og det har betydet, at nogle borgere ikke har turdet gøre det, fordi man så risikerede at få en tid senere, end man ønskede sig.

Der er i øjeblikket mange ledige tider i vaccinationscentrene rundt omkring i landet, hvilket skal ses i lyset af, at omkring 84 procent af alle inviterede har fået første stik.

Uden tidsbestilling

I Region Midtjylland og Region Sjælland har man i denne uge åbnet for, at man kan møde op uden tidsbestilling.

Region Hovedstaden og Region Syddanmark vil også åbne for muligheden, mens det ikke er besluttet i Region Nordjylland.

Antallet af vaccinationer er gået ned i tempo på det seneste - især i forhold til første stik.

Søndag blev der givet 4130 første stik, viser tal fra Statens Serum Institut (SSI).

Det er det laveste antal stik siden marts. Samtidig blev der givet 35.986 andet stik.

Tirsdag træder den første udvidelse af sygeplejerskernes strejke i kraft, efter at den blev varslet 12. juli.

Udover de cirka 4750 sygeplejersker, der nedlagde arbejdet i juni, vil yderligere 702 nu strejke på tværs af landet.

Det er primært planlagt kirurgi, anæstesi, opvågning, ambulatorier og nogle IT-funktioner, der nu rammes. Desuden rammes en del af de funktioner, som visiterer patienter videre til behandling andre steder.

Og ifølge formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, er udvidelsen nødvendig for at råbe beslutningstagerne op.

- Jeg er helt sikker på, at både befolkningen og patienterne har mærket den strejke, der er i gang derude. Men der er ikke rigtig nogen politikere, der har ladet sig mærke med, at vi har haft gang i en strejke i mange uger nu, siger hun til TV 2.

Strejken udvides ugentligt

Siden konfliktens start har Dansk Sygeplejeråd (DSR) ugentligt udvidet strejken med henholdsvis 702, 225, 215, 315 og senest 281 sygeplejersker mandag.

På grund af arbejdsmarkedets regler skal en optrapning af konflikten dog varsles mindst fire uger i forvejen.

Derfor er det først nu, at strejkens første udvidelse på 702 sygeplejersker reelt betyder en nedlægning af arbejdet.

Når den seneste udvidelse træder i kraft 7. september, vil cirka 6500 sygeplejersker have nedlagt arbejdet.

- Det har vi det som sygeplejersker dårligt med. Men det skal åbenbart gøre ondt på borgerne, før arbejdsgivere og politikere begynder at lytte. Det, synes jeg, er utroligt, sagde Grete Christensen mandag.

Ledelsen sagde ja – medlemmerne stemte nej

Strejken er først og fremmest blevet udløst af utilfredshed med sygeplejerskernes løn.

Konflikten begyndte i foråret, da medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd stemte nej til den overenskomst, som deres egen forening ellers havde anbefalet dem at sige ja til.

Siden blev forhandlingerne mellem arbejdsgiverne, i form af kommunerne og regionerne, og DSR sendt forbi Forligsinstitutionen. Her nåede parterne til enighed om en ny overenskomst, der blev sendt til afstemning blandt sygeplejerskerne.

Igen anbefalede ledelsen i DSR, at medlemmerne stemte ja, men igen valgte et flertal af medlemmerne at sige nej.

Derfor startede strejken 19. juni.

En 17-årig pige blev mandag aften fundet livløs på bunden af et svømmebassin i Idrætscenter Jammerbugt ved Fjerritslev Hostel.

Det oplyser Nordjyllands Politi.

Politiet fortalte tirsdag morgen til TV 2, at der var tale om Fjerritslev Svømmehal, men dette er nu blevet rettet.

Der er tale om en pige fra Frederikssund Kommune, som var på en social tur med sin 10. klasse fra Værløse i Nordsjælland.

- Mandag aften klokken 21.37 får vi en anmeldelse om, at en ung kvinde er fundet livløs på bunden af det dybe vand i svømmebassinet, siger vagtchef Jess Falberg til TV 2.

Det skete under et lukket arrangement for eleverne i svømmehallen.

Vagtchefen oplyser, at pigen stod på det lave vand, men at hun et par minutter senere blev fundet på bunden af bassinet.

Ifølge Jess Falberg har der været et tidsrum på omkring fem minutter, hvor ingen har lagt mærke til pigen.

Lagt i respirator

Politiet ved endnu ikke, hvad der har forårsaget ulykken, men pigen blev reddet op af vandet af de andre elever.

- Kvinden fik livreddende førstehjælp, og der kom puls, oplyser Jess Falberg.

Hun blev derefter fløjet til Aalborg Universitetshospital og blev lagt i respirator, men hendes liv stod ikke til at redde.

- Klokken 04.59 bliver hun erklæret død af lægerne, lyder det fra vagtchefen.

Elever og lærere får krisehjælp

Ifølge politiet er der umiddelbart ingen mistanke om, at der er foregået noget ulovligt i forbindelse med pigens død.

- Men der skal nu foretages et ligsyn for at fastslå dødsårsagen, siger Jess Falberg.

Pigens pårørende er underrettet om ulykken, og hendes forældre er på vej til Nordjylland.

Samtidig bliver de omkring 50 10. klasseelever samt 7 lærere, der var med på turen, nu tilbudt psykologisk krisehjælp.

Vaccinen fra Pfizer og BioNTech er muligvis mindre effektiv mod den smitsomme Delta-variant end vaccinen fra Moderna.

Det peger to studier på, der er blevet offentliggjort på onlinetidsskriftet medRxiv, skriver nyhedsbureauet Reuters.

I et studie med mere end 50.000 patienter fandt forskerne, at Moderna-vaccinens effektivitet mod coronasmitte var faldet til 76 procent i juli, hvor Delta-varianten var dominerende, fra 86 procent i begyndelsen af 2021.

I samme periode faldt effektiviteten af vaccinen fra Pfizer og BioNTech til 42 procent fra 76 procent ifølge studierne.

Selv om begge vacciner stadig er effektive i forhold til at forhindre indlæggelse med coronavirus, kan et ekstra og tredje stik med Moderna måske blive nødvendigt for alle dem, der har modtaget begge stik med enten Pfizer eller Moderna tidligere på året.

Det siger læge Venky Soundararajan, der leder studiet ved Mayo Clinic Health System i Massachusetts.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut har 12 procent af de vaccinerede danskere fået vaccinen mod coronavirus fra Moderna, mens langt størstedelen - cirka 84 procent - er blevet stukket med Pfizer og BioNTech.

Mulighed for tredje stik

I et separat studie med plejehjemsbeboere i Ontario i Canada fandt forskere, at de ældre havde en stærkere immunrespons - især mod bekymrende varianter - med vaccinen fra Moderna end med den fra Pfizer og BioNTech.

Studierne er endnu ikke blevet fagfællebedømt - det vil sige, at uvildige forskere endnu ikke har gennemgået resultaterne for at sikre deres pålidelighed.

Resultaterne fra de videnskabelige studier bygger udelukkende på personer fra Minnesota i USA. Derfor mener forskerne, at der i fremtiden er behov for større studier, hvor flere forskellige befolkningsgrupper bliver inddraget.

Samtidig bliver det påpeget, at der generelt er brug for yderligere evaluering af de hidtidige resultater for bedre at forstå de bagvedliggende mekanismer og forskelle mellem vaccinerne - i forhold til deres effektivitet og grad af beskyttelse.

En talsmand fra Pfizer siger, at et tredje stik med en coronavaccine stadig kan blive nødvendigt indenfor 6-12 måneder efter den fulde vaccination for at opretholde det højest mulige niveau af beskyttelse.

I begyndelsen af juli søgte Pfizer om godkendelse hos de amerikanske sundhedsmyndigheder til et tredje stik. Det er endnu ikke blevet godkendt i USA.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har tidligere opfordret alle lande til at vente med at give et tredje booster-vaccinestik indtil i hvert fald slutningen af september.

Et af Enhedslistens ønsker til den kommende finanslov er, at det skal være gratis for unge mellem 18 og 25 år at gå til tandlægen.

Det meddeler partiet forud for deres sommergruppemøde tirsdag.

- Vi synes, at det er meget skævt, at man – heldigvis – ikke skal betale, hvis man brækker et ben. Men det skal man, hvis man flækker en tand, har problemer med en visdomstand eller har paradentose, siger Mai Villadsen, politisk ordfører i Enhedslisten.

- I Enhedslisten ønsker vi at udvide velfærden i Danmark. Ikke kun for unge, men for alle.

På sigt vil partiet gerne have, at det bliver helt gratis.

Vil afsætte 750 millioner

Den politiske ordfører mener, at det giver mening at starte med de unge.

Mai Villadsen citerer tal fra blandt andet Sundhedsstyrelsen, der viser, at op mod 40 procent af de unge ikke går til tandlægen de første par år, når de fylder 18 og dermed ikke længere har adgang til gratis kommunal tandpleje.

- Vi kan se, at mange voksne har tandproblemer, fordi de ikke gik til tandlægen som unge.

Ifølge partiets krav til Finansloven næste år skal det første skridt være at dække de unges tandpleje. Det vil ifølge beregninger fra Sundhedsministeriet koste mellem 500 og 700 millioner kroner.

Enhedslisten vil afsætte 750 millioner kroner til forslaget.

Kontanthjælpsloftet kan blive stridspunkt

Enhedslistens forslag er en del af en større plan om at udvide velfærden.

- Vi synes, at det er rigtig vigtigt ikke bare at lappe på nogle af de huller, vi mener, den tidligere regering har skabt i velfærden, men har visioner for at udvide den, siger Mai Villadsen.

Og det er ikke kravet med gratis ture til tandlægen for de unge, der bliver en hindring i at få en finanslov på plads senere på året, siger politisk kommentator Jarl Cordua.

Det bliver nærmere Enhedslistens utilfredshed med et andet element i velfærdssystemet – nemlig kontanthjælpsloftet.

- Der er jo et krav om, at ydelserne for kontanthjælpsfamilierne skal op. Der står regeringen med det problem, at mange mener, at det er familier med udlændingebaggrund, der på den måde bliver tilgodeset, siger Jarl Cordua.

I løbet af de næste uger finder partiernes sommergruppemøder sted.

Enhedslistens løber af stablen tirsdag i Bibliotekshaven i København.

Et tilfælde af den dødelige og smitsomme Marburgvirus er for første gang blevet påvist i Vestafrika.

Det skriver NTB og AFP.

Patienten, der var smittet med virussen, har mistet livet i Guinea i byen Guéckédougou.

Marburgvirus er beslægtet med Ebola og har en dødelighed på op til 80-90 procent.

Virussen er sjælden, men er forekommet flere steder i Afrika i løbet af de seneste 50 år.

Inficerede forsøgsaber

Den blev første gang beskrevet i 1967, hvor kontakt med inficerede forsøgsaber importeret fra Uganda forårsagede syv dødsfald blandt laboratoriepersonale i Tyskland og eks-Jugoslavien ifølge sundhed.dk.

I 1975, 1980 og 1987 var der mindre registrerede udbrud i Afrika.

Men virussen brød igen ud i 1998-2000 i DRCongo, hvor 125 mistede livet. I 2004 og 2005 mistede 227 livet med virussen i Angola, og senest blev virussen fundet i Uganda, hvor der blev registreret 15 dødsfald.

Verdenssundhedsorganisationen, WHO, advarer om, at virussen må stoppes.

- Risikoen for, at Marburgvirus spreder sig vidt og bredt, betyder, at vi må stoppe det på vejen, siger Matshidiso Moeti, regional direktør for WHO i Afrika.

Spreder sig mellem mennesker

Myndighederne i Guinea foretager nu smitteopsporing, og samtidig sættes en oplysningskampagne i gang for at sprede kendskabet til sygdommen og standse smitten.

WHO-eksperter er allerede ankommet til landet for at bidrage til at få smitten stoppet.

Marburgvirus smitter mennesker via en flagermusart, og spreder sig derefter mellem mennesker gennem direkte kontakt med kropsvæsker.

Det er bare to måneder siden, at WHO erklærede Ebola-udbruddet i Guinea, som begyndte sidste år, for afsluttet.

Mandag kom FN’s klimapanel, IPCC, med sin dom over klimaets tilstand. Og den var hårdtslående. Også for den danske klima-, energi- og forsyningsminister.

For det viste sig, at det ikke bare er lige så slemt, som vi troede. Det er faktisk værre, end vi troede. Sådan sammenfatter Dan Jørgensen (S) den 3000 sider lange rapport.

- Det bør jo forud for de forhandlinger, vi skal have her til efteråret internationalt, sætte to streger under, at der skal handling til nu, siger klimaministeren til TV 2.

Det er en helt gennemgribende forandring af vores samfund, vi står over for

Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister

FN-rapporten, der udgives hvert syvende år, bygger ikke på ny forskning, men er en vægtning og sammenfatning af 14.000 forskellige studier om klimaforandringer lavet af forskere verden over.

En af konklusionerne lyder, at den globale temperaturstigning allerede i næste årti vil overgå 1,5 grader i forhold til før 1900.

Målsætningen i Paris-aftalen fra 2015 var at holde den globale temperaturstigning "et stykke" under 2 grader med sigte på at begrænse stigningen til 1,5 grader inden år 2100.

Gennemgribende forandring af samfundet

Derfor skal der også drastiske midler til for at løse den enorme udfordring, lyder det fra den danske klimaminister.

- Det korte svar er, at alle samfund helt grundlæggende skal forandres, siger han.

Det er måden, vi producerer og forbruger energi, der skal forandres. Det er måden, vi transporterer os på. Det er måden, vi producerer fødevarer på. Det er et skifte fra olie og kul til vedvarende energi. Det er mere kollektiv trafik og flere elbiler, lyder det fra Dan Jørgensen:

- Så det er en helt gennemgribende forandring af vores samfund, vi står over for. Den gode nyhed er så, at det er ikke noget, der behøver at føre til, vi skal gå ned på livskvalitet.

Han mener, at vi får renere luft og sundere livsstile, og at vi kommer til at skabe flere arbejdspladser på grund af den grønne omstilling.

70 procent reduktion

Ifølge Dan Jørgensen er Danmark et foregangsland i klimakampen på grund af det, han kalder "formentlig verdens mest ambitiøse klimalov".

Klimaloven blev vedtaget i 2019 af alle partier på Christiansborg med undtagelse af Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Loven skal sikre, at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

I februar 2021 kritiserede Klimarådet dog regeringen for, at den grønne omstilling gik for langsomt og lænede sig for meget op ad teknologi, der endnu ikke er udviklet.

Regeringen blev samtidig kritiseret af 14 NGO'er for hverken at leve op til klimaloven eller Danmarks internationale forpligtelser. Dan Jørgensen afviste kritikken som "objektivt forkert".

Danmark løser ikke den her klimaudfordring alene

Sebastian Mernild, professor i klimaforandringer

Siden aftalte regeringen med sine støttepartier et delmål om en CO2-reduktion på 50-54 procent i 2025. Noget, der ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, betød, at "vi handler nu og ikke bare skubber handlingerne ud i fremtiden".

For øjeblikket forhandler partierne på Christiansborg om en aftale, der skal sikre, at landbruget nedbringer sin udledning af CO2. I april fremlagde regeringen sit udspil for området. Det blev af støttepartiet SF kritiseret for at mangle tempo og mod.

Bekymret, men også vred

Dan Jørgensen står fast på, at Danmark med sine klimamål er et af de lande, der går forrest i verden. Men han savner større ambitioner i mange andre lande ovenpå FN's foruroligende klimarapport.

- Jeg er bekymret, og jeg er også vred. Jeg er bekymret over, at den her viden ligger der, at den har været tilgængelig. Nu får vi den så samlet. Det viser sig, det er endnu værre, end vi havde troet, og alligevel er der bare ikke særlig mange lande i verden, der rent faktisk har meget ambitiøse klimalove, siger han.

Og ambitiøse klimamål er afgørende, hvis vi skal have reduceret de globale udledninger af drivhusgasser til atmosfæren. Og det skal vi, lyder det fra professor i klimaforandringer Sebastian Mernild, der også er prorektor ved SDU og en af hovedforfatterne til klimarapporten.

Det vigtigste, vi kan gøre, er at stå sammen som verdenssamfund, mener han.

- Danmark løser ikke den her klimaudfordring alene. Vi skal have international bevågenhed omkring det. Der skal noget internationalt samarbejde i spil i langt højere grad, end man har set tidligere, siger han til TV 2.

Alternativt får vi en verden, der er betydeligt varmere, vådere og mere ekstrem end den, vi kender. Det vil også påvirke Danmark.

Så er OL slut, og det blev til 11 danske medaljer. En flot høst, men dog ikke den største nogensinde.

Velkommen til årets første post-olympiske nyhedsoverblik.

Mere ekstremt vejr - takket være os selv

FN’s klimapanel, IPCC, gjorde i dag status over verdens klima med en 3000 sider lang rapport. Og konklusionerne er ikke videre opløftende.

Fremtiden byder på mere tørke, flere hedebølger og mere nedbør. Og det er i altoverskyggende grad vores egen skyld.

Klimaforandringerne vil sørge for, at vi får flere og mere intense vejrfænomener, som for eksempel de oversvømmelser vi har set i Tyskland og Belgien denne sommer.

Vi må også indse, at den globale gennemsnitstemperatur i løbet af det næste årti vil overstige de 1,5 grader, der er målsætningen i Paris-aftalen fra 2015.

Nu vil smitten stige

Sommerferien er forbi. Børnene er tilbage i skole. Og nu stiger coronasmitten. Det er der ifølge Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, ingen tvivl om.

Til gengæld accepterer vi nu højere smitte, og derfor skal skolerne heller ikke lukke ved mindre smitteudbrud. Sundhedsstyrelsen vil i stedet fokusere indsatsen på at undgå supersprederbegivenheder i skoler og dagtilbud.

- Vores fokus er at holde smitten i ave og holde de sårbare grupper fri. Men forhåbentlig får vi et normalt skoleår, siger Søren Brostrøm.

I dag blev der konstateret 935 nye tilfælde af coronavirus i Danmark.

Sygeplejersker udvider strejke

Fra 7. september vil yderligere 281 sygeplejersker nedlægge arbejdet i Region Syddanmark, Midtjylland og Hovedstaden. Det er femte gang, at Dansk Sygeplejeråd (DSR) skruer op for strejken, der har varet siden midten af juni.

Dermed kommer det samlede antal sygeplejersker, der er udtaget til strejke, op på cirka 6500. Det vil ifølge formanden for DSR, Grete Christensen, give ”en masse gener og utryghed” for patienter.

- Det har vi det som sygeplejersker dårligt med. Men det skal åbenbart gøre ondt på borgerne, før arbejdsgivere og politikere begynder at lytte, siger hun.

DF-profiler vidnede i retten

Flere kendte politikere fra Dansk Folkeparti vidnede i dag i sagen mod partiets næstformand, Morten Messerschmidt, der er tiltalt for svig med EU-midler og dokumentfalsk.

Men der var ikke megen hjælp at hente for Morten Messerschmidt ifølge TV 2s reporter i retten.

For hverken gruppeformand Peter Skaarup eller partiformand Kristian Thulesen Dahl kunne mindes, at der var et særligt EU-fokus på det sommergruppemøde i 2015, der er et afgørende omdrejningspunkt i sagen.

Messerschmidt og DF fik dengang små 100.000 kroner i EU-støtte til en EU-konference i Skagen. Ifølge anklagerne fandt den aldrig sted. Men ifølge Messerschmidt var støtten berettiget, da der var tale om et fælles arrangement med meget EU-indhold.

Thunberg på forsiden

Vi begyndte med klimaet, og vi slutter på en måde også med klimaet. For den svenske klimaaktivist Greta Thunberg pryder forsiden af modemagasinet Vogue Scandinavias første printudgave.

Der er dog ikke tale om, at den 18-årige svensker er sprunget ud som model. Hun optræder derimod med et interview inde i bladet, og hun forspilder ikke muligheden for at kritisere modebranchen. På sin Instagram-profil har hun delt forsidefotoet med sine 12 millioner følgere og skriver blandt andet:

- Modeindustrien er en stor bidragsyder til klimakrisen og den miljømæssige krise. For slet ikke at tale om dens indvirkning på utallige arbejdere og lokalsamfund, der bliver udnyttet rundt om i verden, for at nogen kan nyde moden, der er i hurtig forandring.