To personer i Japan er døde efter at have modtaget covid-19-vaccinen Moderna.

De to mænd på henholdsvis 30 og 38 år døde i starten af august. De fik begge feber dagen efter deres anden dosis af vaccinen og døde to dage senere.

I en fælles erklæring fortæller Takeda, den autoriserede distributør i Japan, og Moderna, at de blev underrettet om dødsfaldene 28. august.

- Dødsfaldene er tragiske, og tab af menneskeliv tager vi meget alvorligt. Vi vil gerne udtrykke vores dybtfølte kondolence til de pårørende, skriver de i erklæringen.

Samtidig understreger de, at årsagen for de to dødsfald stadig ikke er fundet.

- På nuværende tidspunkt har vi ingen beviser for, at dødsfaldene er forårsaget af Moderna covid-19-vaccinen. Det er derfor afgørende, at der foretages en formel undersøgelse for at fastlægge, om der er nogen forbindelse.

Meddelelsen om de to dødsfald sker, efter at Takeda i samarbejde med det japanske sundhedsministerium torsdag offentliggjorde beslutningen om at suspendere brugen af tre partier af Moderna-vaccinen i Japan.

Suspenderingen sker efter rapporter fra vaccinationssteder om en fremmed substans fundet i vaccineglas.

Indberetningerne, der førte til suspenderingen, var isoleret til ét specifikt vaccineparti, men i alt tre partier, der var produceret i samme serie, er ud fra et forsigtighedsprincip omfattet af suspenderingen.

Ifølge fælleserklæringen har hverken Takeda eller Moderna indtil videre modtaget efterretninger, om at der var fremmede substanser i det vaccineparti, som de to mænd blev vaccineret med, inden de døde.

Søndag fandt to japanske regioner, Okinawa og Gunma, også en fremmed substans i deres vacciner, der ikke hørte til de partier, der torsdag blev suspenderet i hele Japan.

Mens Gunma har valgt at fortsætte med at bruge de partier af vaccinen, der ikke er påvirket, har Okinawa valgt helt at suspendere brugen af Moderna-vaccinen i regionen.

Det skriver nyhedsmediet AFP.

Takeda har anmodet Moderna og Modernas europæiske kontraktproducent om hurtigst muligt at foretage en undersøgelse for at fastslå arten af den fremmede substans, der er fundet i partierne.

- Vi er bekendte med uofficielle rapporter, der har givet en første indikation af typen af partikler i vaccineglassene. Disse rapporter er ufuldstændige, og det er vigtigt at tage udgangspunkt i en formel undersøgelse, før partiklernes præcise karakter fastslås, står der i fælleserklæringen.

- Moderna er i gang med at gennemføre undersøgelsen, og vaccineglassene er blevet sendt til analyse ved et kvalificeret laboratorium. De foreløbige resultater vil ligge klar i starten af næste uge.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen vil situationen med Moderna i Japan ikke påvirke Danmark, da vaccinerne i Danmark ikke har noget at gøre med dem, som Moderna har sendt til Japan.

Det skriver Hanne Lomholt Larsen, Enhedschef for Regulatorisk & Klinisk Evaluering hos Lægemiddelstyrelsen, på Twitter:

Hvor det tidligere var de ældre, der fyldte klart mest på landets coronaafsnit, er billedet nu vendt.

Nu er det faktisk lige godt halvdelen af de indlagte med coronavirus, der er under 40 år.

Andelen vokser, i takt med at den ældre del af befolkningen i højere grad er blevet vaccineret og med indtoget af den mere smitsomme Delta-variant.

22-årige Erman Kitir fra Karlslunde har på egen krop mærket, at selv en ung og veltrænet mand kan blive hårdt ramt af coronavirus. Hen over nytår var han i en måned indlagt på Sjællands Universitetshospital i Køge, heraf 14 dage på intensiv.

- Der er ikke nogen, der ved, hvordan sygdommen vil ramme dem. Ikke engang for min værste fjende vil jeg have, han skal gå igennem det samme, som jeg har været igennem, sagde Erman Kitir dengang til TV 2 LORRY.

Sommetider inden jeg skal sove, skyder nogle af oplevelserne ind foran mine øjne

I dag er han heldigvis igen helt på toppen og døjer ikke med nogen følgevirkninger efter sygdommen.

- Jeg har det godt. Jeg er kommet på benene igen, og det gjorde jeg meget hurtigt ved at presse mig selv. En uge efter jeg kom hjem fra hospitalet, kunne jeg droppe kørestolen, og to uger efter behøvede jeg ikke længere iltapparat, forklarer Erman Kitir, der ikke døjede med nogen former for forudgående sygdom.

Men selvom coronaen nu er et overstået kapitel, sætter forløbet fortsat sine spor mentalt.

- Sommetider inden jeg skal sove, skyder nogle af oplevelserne ind foran mine øjne. Det røde lys på stuen, hvor jeg lå som den eneste og var vågen og kunne kigge på de tre andre patienter ved siden af mig, der lå i koma.

Fordi andelen af unge indlagte med corona vokser, var det især dem, som statsminister Mette Frederiksen sendte en kraftig appel til på sit seneste coronapressemøde mandag.

- Jeg vil gerne sige meget direkte til jer, som ikke er blevet vaccineret: I løber lige nu en større risiko end på noget andet tidspunkt for at blive smittet med corona.

Blandt borgere over 50 år er andelen af færdigvaccinerede på 93,4 procent. I gruppen under 50 år og ned til 16 år er tallet 70,1 procent.

Erman Kitir er også blandt de unge, der endnu ikke har fået et stik. På trods af at vaccinerne er godkendt af sundhedsmyndighederne, er han bekymret for bivirkninger.

- Jeg har ikke selv lyst til at tage vaccinen lige nu. Det er, fordi jeg gerne vil vente og se, hvad der sker. For man hører jo alle mulige ting, og det påvirker mig.

I løber lige nu en større risiko end på noget andet tidspunkt for at blive smittet med corona

Som tidligere smittet peger forskningen da også på, at Erman Kitir i forvejen vil være immun i mindst 12 måneder efter sit sygdomsforløb. Alligevel anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man bliver vaccineret allerede en måned efter, man er blevet rask.

Når nu du har været igennem det forløb, burde du så ikke være den første, der stod klar til at tage imod en vaccine?

- Det ville uden tvivl være en god idé. Jeg kommer også til at tage den. Spørgsmålet er hvornår, siger Erman Kitir.

Selvom Erman Kitir udskyder sin vaccine lidt endnu, så er der ingen tvivl om, at hans oplevelse med coronavirus har fået ham til at være mere opmærksom på at begrænse smitterisikoen.

- Jeg passer på med at stå for tæt, og når jeg giver hånd, er det med knuckles (hvor man slår sine knyttede hænder mod hinanden, red.) Hvis der er håndsprit i nærheden, bruger jeg også det. Det tager kun to sekunder, og det hjælper, siger han.

Det er langtfra alle kvinder og par, der lykkes med at få et barn ad naturlig vej.

For gruppen af 25- til 45-årige er manglende fertilitet ligefrem en hyppigere lidelse end eksempelvis astma og diabetes, skriver Danske Regioner i et notat.

Det får stadig flere til at række ud efter hjælp til at styrke fertiliteten.

Og i 2019 var det ifølge Danske Regioner hvert tiende barn herhjemme, der kom til verden efter fertilitetsbehandling.

Senere tal er ikke gjort op endnu.

Der er flere årsager til udviklingen, siger formand for Dansk Fertilitetsselskab Janni Vikkelsø Jeppesen.

- Det er komplekst, men noget handler om, at vi får børn senere i livet. Og man ved, at fertiliteten falder i takt med, at kvinden bliver ældre.

Også andre faktorer kan spille ind. Eksempelvis kan rygning, alkohol, overvægt og kønssygdomme såsom klamydia påvirke frugtbarheden.

Der foretages årligt mellem 18.000 og 20.000 inseminationer, som ofte er det første valg for behandling af ufrivillig barnløshed.

En anden type behandling er reagensglas-behandling.

Fra 2013 til 2019 er antallet af behandlinger, hvor kvinder får udtaget æg, som bliver befrugtet med mandens sæd i et reagensglas i et laboratorium, steget fra 15.000 til 22.000 om året i Danmark.

Det er en stigning på 47 procent.

Det er især kvinder over 40, der modtager den sidstnævnte behandling.

Selv om mange kan hjælpes med fertilitetsbehandling, er sandsynligheden for en succesfuld graviditet aldersbetinget.

Derfor bør der, ifølge formanden for Dansk Fertilitetsselskab, gøres noget, så flere får lyst til at få børn tidligere i livet:

- Selvfølgelig er det noget, vi som samfund skal kigge ind i og se på, om vi kan lave nogle ændringer.

- Eksempelvis om man kan gøre det mere attraktivt at gå på barsel under sin uddannelse - og på den måde komme hen over den hurdle med, at man både skal have uddannelse, job og bil, før man begynder at overveje at få sit første barn. Det vil gøre en forskel, siger hun.

Når et par har forsøgt at blive gravid i mere end et år, uden at det er lykkedes, taler man om infertilitet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret infertilitet som en sygdom.

Herhjemme kan en kvinde kan få hjælp til behandling af barnløshed på offentlige fertilitetsklinikker frem til, hun fylder 41.

I de seneste uger er smitten med coronavirus steget på de danske plejehjem. Nu kræver Lungeforeningen, at alle ansatte på plejehjemmene i landet skal være vaccineret.

- Jeg synes, man bliver nødt til at tage det skridt, siger Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, der er en forening for patienter med lungesygdomme.

I forrige uge, uge 33, var der 18 nye smittede med coronavirus fordelt på 12 plejehjem. Det var en kraftig stigning i forhold til uge 32, hvor der var 12 nye smittede fordelt på syv plejehjem. I alt fem beboere på plejehjem er døde med covid-19 i uge 31, 32 og 33.

Et af de plejehjem, der igen er blevet ramt af mange smittetilfælde, er plejecentret Olivenhaven i Kolding.

Her er tre beboere og otte ansatte blevet smittet. Der er ansatte på plejehjemmet, der ikke er vaccineret, og tre af de ansatte, der er blevet smittet, havde kun fået første stik.

Den øverste chef i Kolding Kommune for de ansatte på plejehjemmene forstår godt Lungeforeningens Krav.

- Jeg tror også godt, jeg kunne blive bekymret, hvis jeg havde en forælder, som var ramt af svær lungesygdom, siger Annette Lund, Senior-, sundheds-, og fritidsdirektør i Kolding Kommune.

Men 98,7 procent af personalet på de danske plejehjem er vaccineret.

- Vi skal holde fast i, at der massevis af vaccinerede. Vi skal have andre tiltag for at holde smitten væk fra de her borgere, mere håndvask og bedre håndhygiejne, siger Torben Klitmøller Hollmann, formand for de plejehjems-ansattes fagforening FOA.

I Sundhedsministeriet understreger man, at det er frivilligt for alle, om man vil vaccineres - og der er ikke politisk opbakning til at ændre på det.

Per Larsen, sundhedsordfører hos de Konservative, mener det kan løses på de enkelte plejehjem.

- Jeg tror, at man på de plejehjem, hvor der er ansatte, som ikke er vaccinerede, sætter dem til at passe nogle andre, end dem der har svækket immunforsvar, siger Per Larsen.

Det skal være slut med hjemsendelser af hele skoleklasser og tests af børn, der ikke har symptomer på coronavirus. I stedet skal vi lade smitten løbe blandt de mindste og håndtere konsekvenserne hen af vejen.

Sådan lyder opfordringen fra Nils Strandberg, som er tidligere direktør for Statens Serum Institut.

- Restriktioner blandt børn tjener intet formål. Delta-varianten er så smittefarlig, at de fleste børn alligevel vil være smittet, inden vi når 2022, siger epidemieksperten til TV 2.

Børn skal kun testes, hvis de har klare symptomer. Og her mener jeg ikke snotnæse og en smule feber

Nils Strandberg peger på særligt to grunde til, at vi lige så godt kan lade smitten rase blandt børnene nu fremfor at forsinke den med restriktioner.

For det første er stort set alle udsatte danskere vaccineret, og dermed er der meget få tilbage, som risikerer et alvorligt sygdomsforløb, hvis de bliver smittet, forklarer han.

På nuværende tidspunkt er over 90 procent af befolkningen over 50 år vaccineret.

Derudover viser al forskning, at børn meget sjældent bliver alvorligt syge af coronavirus.

- Coronavirus er ikke værre end alle mulige andre almindelige børnesygdomme. Man sender heller ikke en masse børn hjem, fordi én får skoldkopper. Lad os nu stoppe det, siger Nils Strandberg.

Statens Serum Institut skriver, at 274 børn mellem 0 og 9 år har været indlagt med coronavirus siden pandemiens start. Det svarer til omkring 1 procent af dem, der er registreret smittet.

Sundhedsstyrelsen har allerede lempet retningslinjerne på landets skoler, således at færre elever skal sendes hjem, hvis der udbryder smitte.

Siden 6. august betragtes et barn kun som nær kontakt, hvis det har været under en meter fra en smittet person i 15 minutter eller mere.

Der er dog stadig en anbefaling, om at ikkevaccinerede børn bliver testet to gange om ugen for at holde øje med smitten.

Det er Nils Strandberg stor modstander af.

- Børn skal kun testes, hvis de har klare symptomer. Og her mener jeg ikke snotnæse og en smule feber. Det er så unødvendigt, siger han.

Det er dog ikke alle, som er enige i den udlægning.

Viggo Andreasen, som er lektor i matematisk epidemiologi på Roskilde Universitet, tror også, at børn under 12 år vil blive smittet før eller siden, men i modsætning til Nils Strandberg mener han, at den proces skal forhales.

Ifølge ham kan det nemlig få store konsekvenser, hvis alle restriktioner på skoler og i børneinstitutioner fjernes uden videre.

- Ifølge mine beregninger kommer vi op på omkring 20.000 coronarelaterede hospitalsindlæggelser samlet set i den kommende sæson, hvis vi fjerner alle smittebremser, især blandt børnene, siger han til Berlingske.

Epidemiologien understreger, at det er et pessimistisk bud, men ikke urealistisk.

På nuværende tidspunkt er der 126 indlagte med coronavirus, heraf 19 på intensiv.

Kina tilbageholder "afgørende oplysninger" om oprindelsen af covid-19.

Det siger USA's præsident, Joe Biden, i kølvandet på en amerikansk efterretningsrapport om virussen, der blev offentliggjort fredag.

Af rapporten fremgår det blandt andet, at de fleste efterretningskilder er enige om, at virussen ikke er et biologisk våben. Dog forbliver kilderne uenige om, hvorvidt det er sluppet ud fra et laboratorie.

USA mener imidlertid ikke, at de kinesiske myndigheder havde forudgående kendskab til virussen før det første udbrud af pandemien, som nu har krævet næsten 4,5 millioner liv på verdensplan.

- Der findes afgørende oplysninger om denne pandemis oprindelse i Kina, men fra begyndelsen har kinesiske regeringskilder arbejdet på at forhindre internationale efterforskere og medlemmer af det globale folkesundhedssamfund i at få adgang til dem, udtaler Joe Biden i en erklæring.

De amerikanske efterretningstjenester er delte i deres opfattelse af, hvor virussen stammer fra.

Fire af tjenesterne samt tænketanken National Intelligence Council mener, at smitte fra dyr er mest sandsynligt. En anden efterretningstjeneste mener, at virussen kan være lækket fra et laboratorie.

Analytikere fra tre andre tjenester når ikke frem til nogen klar konklusion.

Rapporten har fået Kinas ambassade i Washington D.C. til at anklage det amerikanske efterretningssamfund for "politisk manipulation".

- Rapporten fra det amerikanske efterretningssamfund viser, at USA er indstillet på at gå den forkerte vej med politisk manipulation, udtaler ambassaden i en erklæring.

- Rapporten fra efterretningssamfundet er baseret på en formodning om skyld fra Kinas side. Den gør Kina til syndebuk, tilføjes det.

Det kan tage op til to år, før sundhedsvæsenet har indhentet det tabte.

Sådan lød det onsdag i et notat fra Sundhedsstyrelsen, som opgør puklen af udskudte operationer under sygeplejerskernes strejke.

Men det estimat er fyldt med forbehold.

Der er ingen tvivl om, at vi vil få en langt hurtigere pukkelafvikling

Blandt andet forventes det, at arbejdet med at afvikle puklen først kan startes til nytår. Og samtidig har Sundhedsstyrelsen ikke medregnet, hvor meget de private hospitaler kan hjælpe til.

Men det er ikke så lidt.

Derfor vurderer blandt andre Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi på SDU, at puklen vil kunne afvikles langt hurtigere.

- De vil kunne tage fra. Der er ingen tvivl om, at privathospitalerne kan bidrage til en langt hurtigere afvikling, siger han til TV 2.

På grund af retten til at blive udredt indenfor 30 dage overtager privathospitaler allerede en del patienter fra det offentlige sundhedsvæsen.

Mange privathospitaler tjener normalt størstedelen af deres penge på patienter, der selv betaler for deres behandling.

Men ifølge tal fra de danske regioner, som TV 2 har fået indsigt i, har det offentlige under strejken videresendt i alt 31.422 patienter til de private klinikker.

Det er 20 procent flere end normalt for perioden.

Tallet dækker både over patienter, som er tilbudt omvisitering på grund af strejken, og patienter, der er tilbudt omvisitering af andre årsager. Men det viser ikke et ukendt antal personer, der selv har fundet behandling på et privathospital uden henvisning fra det offentlige.

Og Claus Hovgaard, som er formand for privathospitalernes brancheorganisation Sundhed Danmark, forventer, at privathospitalerne vil fortsætte med at tage imod de ekstra patienter.

- Vi passer selvfølgelig vores kernekunder, og så hjælper vi til, så godt vi kan med offentlige patienter. Vi har noget fantastisk personale, som også er villige til at hjælpe lidt ekstra i nogle perioder, siger han.

Ifølge Kjeld Møller Pedersen kan privathospitalerne gøre en stor forskel, når efterslæbet skal indhentes.

- Hvis der allerede er henvist godt 30.000 til privathospitalerne, skulle de i virkeligheden kunne tage en relativt stor del af puklen, fortæller han.

Derfor er det ifølge professoren heller ikke realistisk, at puklen først er afviklet om to år.

Og den vurdering er i Politiken blevet bakket op af flere andre sundhedsøkonomer.

I stedet vurderer Kjeld Møller Pedersen, at det vil tage tættere på det halve – altså kun ét år at indhente det tabte.

- Der er ingen tvivl om, at vi vil få en langt hurtigere pukkelafvikling end de tal, vi har hørt i forbindelse med Sundhedsstyrelsens udmelding forleden, siger han.

Der er dog grænser for, hvor meget de private klinikker kan tage fra.

Claus Hovgaard forventer nemlig ikke, at Sundhed Danmarks medlemmer kan overtage mange flere patienter, end de allerede har gjort under strejken.

- Vi vil meget gerne hjælpe, men alle har et kapacitetsproblem. Den begrænsende faktor er jo, hvor mange mennesker vi har ansat, og hvor meget de kan lave, siger Claus Hovgaard.

Derfor frygter han også, at privathospitalerne kan blive nødt til at opjustere ventetiden for patienterne.

Selvom lønnen ofte er højere for sundhedspersonale ansat i det private, har privathospitalerne ifølge formanden en stiltiende aftale med regionerne om ikke at gå på ”strandhugst” efter personale.

Men alligevel afviser han ikke, at privathospitalerne vil øge kapaciteten en smule.

- Det er klart, at det er et frit arbejdsmarked, og så vil vi ansætte i det omfang, vi kan finde folk, der er interesseret, siger Claus Hovgaard.

Ifølge Sundhedsstyrelsen var estimatet for, hvor længe de vil tage at afvikle puklen "ikke ligetil at lave". Det oplyser styrelsen fredag i et skriftligt svar til TV 2.

Den slags beregninger er nemlig påvirket af en lang række faktorer, lyder det i svaret.

- Brugen af privathospitaler vil kunne variere og afhænger blandt andet af aftaler mellem regioner og privathospitaler og kan derfor være vanskelig at medregne, skriver styrelsen.

Men alligevel undrer Kjeld Møller Pedersen sig over, at privathospitalerne ikke er taget med i Sundhedsstyrelsens beregninger.

Regionerne har nemlig længe ført opsyn med, hvor mange patienter der sendes videre til private hospitaler.

- Det er jo en viden, man har haft, så man kunne i det mindste have lavet et minimumsskøn. Det giver sig selv, at puklen kan klares hurtigere, hvis privathospitalerne går ind og tager en del af presset, siger han.