Et studie fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at mere end hver femte nye Delta-tilfælde er fundet hos folk, der ellers har coronapas fra første stik med en vaccine.

Helt præcist drejer det sig om 22 procent, der er blevet konstateret smittet mindst 14 dage efter første vaccinestik.

Tallene er baseret på perioden fra 1. marts til 13. juli. Ifølge SSI's seneste estimat udgør Delta-varianten op mod 91,2 procent af de nye smittede med coronavirus, hvilket gør varianten til den klart dominerende variant af coronavirus i Danmark.

Vent ikke for længe

14 dage efter første stik er grænsen for, hvornår et coronapas baseret på vaccination regnes som gyldigt. Man kan også have gyldigt coronapas baseret på en nylig test, eller at man tidligere har været konstateret smittet med virus.

Afdelingschef ved SSI Palle Valentiner-Branth opfordrer i pressemeddelelsen folk til at være opmærksomme på, at de stadig kan blive smittet. De skal derfor ikke vente for længe med at få stik nummer to.

- Selv om folk er vaccineret og har fået et coronapas, så ser vi stadig en del Delta-variant-infektioner i denne gruppe, siger han.

Delta bryder igennem

Internationale studier viser generelt, at vacciner er mere effektive, efter at man har fået stik nummer to - uanset hvilken vaccine der er tale om.

- Og beskyttelsen er mindre over for infektion med Delta-varianten af covid-19 end over for Alpha-varianten (B117-varianten, som tidligere var dominerende, red.), skriver SSI.

Og selv om man er bedre beskyttet, når man har fuldført vaccinationen med begge stik, er der stadig større risiko for at blive smittet med Delta-varianten end Alpha-varianten.

Andelen af færdigvaccinerede, der har været konstateret smittet med coronavirus, har dog kun været på cirka 0,1 procent.

- Men får du en gennembrudsinfektion, så er din relative risiko for at blive smittet med Delta-varianten højere end for at blive smittet med Alpha-varianten, siger Palle Valentiner-Branth.

Det seneste døgn er 772 personer i Danmark blevet testet positive for corona.

Det fremgår af den daglige opgørelse fra Statens Serum Institut (SSI) mandag.

De 772 smittetilfælde er fundet blandt 59.822 PCR-prøver. Det er de prøver, hvor man bliver podet i svælget.

Andelen af positive test i forhold til det samlede antal foretagne prøver er 1,29 procent. Det er den højeste positivprocent i små to uger.

Tallet skal dog ses i sammenhæng med, at der er lavet betydeligt færre PCR-prøver. De 59.822 PCR-prøver er det hidtil laveste antal prøver på et døgn i juli og det laveste siden 21. juni, hvor der blev foretaget 56.270 PCR-prøver.

Det seneste døgn er der også blevet foretaget 118.774 lyntest, der er de test, hvor man bliver podet i næsen. Positive resultater fra disse test fremgår ikke af SSI's daglige opgørelse, da resultaterne er forbundet med usikkerhed.

Én er død med coronavirus

På landets hospitaler er der nu indlagt 60 patienter med coronavirus. Af dem er 10 på intensiv, og 6 får hjælp af en respirator.

Der er registeret et dødsfald blandt coronasmittede det seneste døgn. Det er det første dødsfald hos en coronasmittet i over en uge.

Med det nye dødsfald er der nu 2543 borgere i Danmark, som er døde, mens de har været smittet med coronavirusset.

I vaccinationsindsatsen er der det seneste døgn uddelt yderligere små 50.000 doser med coronavaccine.

Det betyder, at 4.098.644 personer nu har påbegyndt vaccination. Det svarer til 70 procent af den samlede befolkning.

Samtidig er 2.971.433 personer færdigvaccinerede. Det svarer til 50,8 procent af befolkningen.

I starten af juli kunne TV 2 fortælle, at flere danske kvinder havde indberettet forstyrrelser i deres menstruation efter vaccination mod coronavirus.

Siden da har Lægemiddelstyrelsen modtaget flere end 1000 nye indberetninger. Det oplyser styrelsen til TV 2.

Det er endnu for tidligt at konkludere, om der kan være sammenhæng med covid-19-vaccinerne

Martin Zahle Larsen, teamleder i Lægemiddelstyrelsen

Således har Lægemiddelstyrelsen frem til 21. juli modtaget i alt 1189 indberetninger om menstruationsforstyrrelser som formodede bivirkninger efter vaccination med en af de fire godkendte vacciner i Danmark.

Det gælder vaccinerne fra Pfizer, Moderna, Johnson & Johnson og AstraZeneca.

Til og med 8. juli havde Lægemiddelstyrelsen modtaget 47 indberetninger.

Teamleder i Lægemiddelstyrelsen, Martin Zahle Larsen, oplyser, at både Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) følger indberetningerne nøje.

- Men det er endnu for tidligt at konkludere, om der kan være sammenhæng med covid-19-vaccinerne, eller om der kun er tale om et tidsmæssigt tilfældigt sammenfald, oplyser han i en mail.

Vi kan ikke afvise, at en vaccine giver anledning til uregelmæssigheder

Annemette Windfang Lykkebo (DSOG) Indberetninger fra kvinder i overgangsalderen

Indberetningerne om blødningsforstyrrelser er både kommet fra kvinder, der har fået ét stik, men også fra kvinder efter andet stik. Aldersmæssigt gælder det kvinder både i den fødedygtige alder og i overgangsalderen.

I Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) hilste man i starten af juli de danske kvinders indberetninger velkomne.

De er nemlig forudsætningen for at kunne vurdere, om der er en sammenhæng med vaccinerne - og det er ifølge formanden Annemette Windfang Lykkebo en mulighed.

- Vi kan ikke afvise, at en vaccine giver anledning til uregelmæssigheder. Spørgsmålet er, om det betyder noget for kroppen, lød det fra Annemette Windfang Lykkebo, der også er ledende overlæge på afdelingen for kvindesygdomme og fødsler på Sygehus Lillebælt.

Hun opfordrede kvinder, der efter overgangsalderen oplever blødning, til at søge læge, da blødninger også kan være tegn på celleforandringer.

- Det er vigtigt, at man ikke tror, det kun kan være en eventuel vaccination, sagde Annemette Windfang Lykkebo.

Også i udlandet har mange kvinder indberettet forstyrrelser i deres menstruation efter at være blevet vaccineret.

Samtidig er uregelmæssig menstruation noget, som mange kvinder gennem tiden har døjet med. Kvinders månedlige cyklus kan nemlig blive påvirket af mange ting som eksempelvis stress og sygdom.

Så snart de indberettede sager er behandlet færdigt, vil der komme en opdatering på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.

Tunesiens præsident, Kais Saied, har søndag aften lokal tid fyret landets premierminister. Han har samtidig suspenderet parlamentet og medlemmernes immunitet.

Det sker efter voldelige protester i en række byer i landet.

Saied meddeler samtidig, at han vil blive en del af den udøvende magt sammen med en ny premierminister.

Parlamentsformand kalder det et "kup"

Under demonstrationer rundt i landet tidligere søndag lød der krav om, at premierminister Hichem Mechichi og regeringen skulle træde tilbage.

Protesterne var også rettet mod det relativt moderate islamiske parti Ennahda, der er den største gruppe i parlamentet.

Formanden for parlamentet, Rached Ghannouchi, der også er leder for Ennahda, siger sent søndag, at Saied har gennemført et "kup mod revolutionen og forfatningen".

- Vi anser institutionerne for stadig at være intakte, og Ennahdas tilhængere og folket vil forsvare revolutionen, siger han.

Han henviser til Det Arabiske Forår i 2011, hvor Tunesien gjorde op med landets mangeårige militante styre og fordrev den daværende præsident, Zine el Abidine Ben Ali.

Advarer mod voldelig modstand

Præsident Saied advarer i sin erklæring søndag aften mod enhver form for voldelig modstand mod den beslutning, han har truffet.

- Enhver, som tænker på at gribe til våben, og enhver, som måtte skyde med kugler, vil blive mødt med kugler fra de væbnede styrker, siger han.

Præsidenten tilføjer, at beslutningen om at suspendere parlamentet vil vare i 30 dage.

Efter udmeldingen er flere af Kais Saieds tilhængere sent søndag aften gået på gaden i hovedstaden Tunis for at vise deres støtte til præsidenten.

Ifølge øjenvidner sker det samtidig med, at militærbiler har omringet landets parlament til stor jubel for Saieds støtter.

Vrede over regeringen

Mange borgere i Tunesien har længe været vrede over landets elendige økonomi, voksende arbejdsløshed og problemer med korruption.

Og utilfredsheden er kun blevet større under på grund af regeringens dårlige håndtering af pandemien.

Det fik i sidste uge præsident Saied til at afgøre, at hæren skal overtage ansvaret for indsatsen mod corona.

Kais Saieds suspendering af parlamentet bliver af iagttagere set som den største udfordring af Tunesiens demokratiske forfatning fra 2014, der siger, at magten i landet skal deles mellem præsidenten, premierministeren og parlamentet.

Vaccineudrulninger og et EU-coronapas har ikke lokket tilstrækkeligt med turister til Danmark, og derfor skal Danmark markedsføres mere.

Det mener hotelkæden Scandic og brancheforeningen Horesta, der repræsenterer hoteller, restauranter og turismeerhvervet.

- Det handler om at få signaleret til turisterne, at der er åbent, siger Kristian Nørgaard, der er politisk chefkonsulent i Horesta.

Mere markedsføring end normalt

VisitDenmark har allerede brugt i omegnen af 100 millioner kroner i år på at lokke tyskere, svenskere, nordmænd og hollændere til Danmark.

- I år bruger vi meget mere end vi plejer, siger Flemming Bruhn, som er direktør hos VisitDenmark, der arbejder med international markedsføring af Danmark.

"På et godt år" uden for coronapandemien bliver der brugt 70 til 80 millioner kroner på markedsføring i de fire lande, fortæller han.

En stor del af pengene kommer normalt fra samarbejdspartnere som hoteller og attraktioner. Men i år er mange af de penge udeblevet, da samarbejdspartnerne har måttet budgettere anderledes.

Smittetal stopper rejser

Til trods for den øgede markedsføring, udebliver gæsterne.

- Det sidste halvandet år har det været vores største udfordring hele tiden at skulle målrette kampagner der, hvor det giver mening, da der er blevet åbnet og lukket. Smittetal i nogle markeder eller i Danmark har gjort, at turister ikke kunne rejse hertil, siger Flemming Bruhn.

Det kan mærkes hos hotellerne. BC Hospitality Group, der er en af de største københavnske hotelgrupper, fortæller, at sommeren 2021 ligner den forrige, og at de internationale gæster udebliver.

Tilsvarende lyder det fra hotelkæden Scandic.

- København er stadig ekstremt hårdt ramt. Det er hele branchen jo. Man begynder at blive taknemmelig for lidt opsving, siger Søren Faerber, som er administrerende direktør for Scandic, der i Danmark har 4300 sengepladser fordelt på 28 hoteller.

Vild konkurrence om turister

Belægningen, der er andelen af solgte pladser, i juni ligger normalt på omkring 80 procent, men i år var den under 40.

Det kræver en indsats fremadrettet, mener han.

- Der kommer til at være vild og blodig konkurrence om turister, konferencer, events og koncerter de næste par år, fordi alle i oplevelsesbranchen er i samme båd, siger han.

VisitDenmark fortæller, at de i sensommeren starter en langsigtet markedsføring i forhold til konferencer, da der har været stor usikkerhed på det marked på grund af restriktioner.

Det franske parlament har natten til mandag godkendt et lovforslag, der gør vacciner obligatoriske for sundhedsmedarbejdere og kræver, at de fleste medbringer et coronapas på offentlige steder.

Det sker, samtidig med at Frankrig kæmper mod en fjerde bølge af coronavirus.

Besøgende på museer, biografer og svømmehaller i Frankrig nægtes allerede adgang, hvis man ikke har et pas, der viser, at man er blevet vaccineret eller for nylig er blevet testet negativ for coronavirus.

Passet er også påkrævet ved koncerter og for at gå på natklub.

Mangler grønt lys

Fra begyndelsen af august er passet også nødvendigt for at komme ind på restauranter og barer, og hvis man skal ud på længere rejser med fly eller tog.

Lovforslaget udløber 15. november. Det mangler fortsat et grønt lys fra forfatningsdomstolen for at træde endeligt i kraft.

Forslaget har dog allerede ført til flere demonstrationer på tværs af landet.

Lørdag demonstrerede tusindvis af franskmænd i byer som Paris, Marseille, Lyon, Nantes, Montpellier og Toulouse.

I Paris' bymidte skød politiet med tåregas, mens demonstranterne byggede barrikader i gaderne. Arrangørerne af lørdagens demonstrationer var den bevægelse, der kalder sig De Gule Veste.

Kæmper mod Delta-variant

Fra omkring 4000 nye smittede om dagen i begyndelsen af juli er de daglige smittetal i Frankrig steget til over 22.000 i sidste uge. Hospitalsindlæggelser er også steget.

Som mange andre lande i Europa kæmper Frankrig mod den mere smitsomme Delta-variant.

Myndighederne intensiverer bestræbelser for at få alle vaccineret og opsøger dem, der ikke har booket en tid til en vaccine.

Søndag havde 49,3 procent af Frankrigs 67 millioner indbyggere modtaget mindst et stik med en coronavaccine.

Det kan være nødvendigt for nogle amerikanere at få et tredje stik med en coronavaccine. Det siger USA's førende ekspert i kampen mod coronapandemien, Anthony Fauci, i et interview med CNN ifølge Reuters.

Fauci nævner blandt andre patienter, der har fået transplanteret et organ, kræftpatienter og mennesker med autoimmune sygdomme.

- De er den slags mennesker, som - hvis der skal gives et tredje stik, som der sandsynligvis skal - vil være forrest blandt de sårbare, siger eksperten.

Køber boostervacciner på trods af opfordring

Fredag oplyste Det Hvide Hus på et pressemøde, at USA køber coronavacciner ind til at kunne stikke børn under 12 år samt til at kunne give færdigvaccinerede en boostervaccine.

De fylder lagrene, selvom WHO for få uger siden opfordrede lande til ikke at købe boostervacciner, fordi verdens fattigste lande stadig mangler at vaccinere store dele af befolkningen.

- Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af boosterdoser, før andre lande har fået vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare med, sagde WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, ifølge Reuters for to uger siden.

Studier skal fastslå, om boostervaccine er nødvendig

Den amerikanske regering har nu bestilt 500 millioner ud af de 600 millioner doser af Pfizer-vaccinen, som USA sikrede sig retten til i 2020. Der bor godt 330 millioner mennesker i USA.

Fauci sagde i midten af juli, at "færdigvaccinerede amerikanere ikke har brug for en boostervaccine lige nu".

Han sagde dog samtidig, at der er studier i gang i USA, som skal fastslå, hvorvidt og hvornår der skal gives boostervacciner til befolkningen.

- Der er en masse arbejde i gang med at undersøge, hvorvidt vi har brug for en booster. Men lige nu - ud fra det data som CDC (USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse) og FDA (USA's lægemiddelstyrelse) har - synes de ikke, at det er nødvendigt at sige til folk, at de skal have en booster, lød det fra eksperten.

EMA ser ingen grund til tredje stik nu

Udmeldingen kom, efter Pfizer tidligere i juli meddelte, at de vil ansøge om at få godkendt sin coronavaccine til et tredje stik.

Også Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, sagde tidligere i juli, at de ikke ser nogen grund til at give en tredje dosis i øjeblikket, selvom Pfizer har et forsøg i gang, der viser, at det kan være nødvendigt med et tredje stik efter mellem 6 og 12 måneder.

EMA mener ikke, at der indtil videre er samlet nok data om beskyttelsesperioden og vil derfor se tiden an. De er klar til hurtigt at analysere data og er i kontakt med vaccineproducenterne om en eventuel tredje dosis.

Ifølge Fauci undersøger også de amerikanske sundhedsmyndigheder fortsat, hvornår der muligvis skal gives et tredje stik.

- Det er en dynamisk situation. Det er et igangværende arbejde, det udvikler sig ligesom så mange andre områder i pandemien.

OPDATERET 26. JULI: Selv om det søndag forlød fra i et svar fra Sundhedsministeriet, at et tredje stik ville blive tilbudt til krydsvaccinerede, forlyder det mandag i et nyt svar fra Sundhedsministeriet, at det alligevel endnu ikke er endeligt aftalt. Det kan du læse mere om i denne artikel. Overskriften på denne artikel er ændret efter den nye melding fra Sundhedsministeriet.

Krydsvaccinerede danskere får nu tilbudt et tredje stik med en coronavaccine. Det oplyser Sundhedsministeriet til DR Nyheder.

De krydsvaccinerede danskere bliver tilbudt et tredje vaccinestik, så snart vaccineudrulningen er gennemført.

- Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine. Den praktiske tilrettelæggelse og implementering af det tredje stik til krydsvaccinerede skal nu aftales nærmere mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne, står der i ministeriets svar til DR.

Thailandsk kvinde kunne ikke besøge familie

TV 2 har tidligere fortalt historien om thailandske Maneewann Choksawas, som bor i Danmark og har fået et stik med AstraZeneca samt et stik med Pfizer/BioNTech.

Men krydsvaccinen skaber problemer for hende, når hun vil besøge sin familie i Thailand, fordi Thailand ikke anerkender to forskellige vacciner som gyldige.

Efterfølgende stillede blandt andre de konservatives sundhedsordfører Per Larsen samt SF's Karina Lorentzen et spørgsmål til sundhedsministeren om, hvordan han vil løse problemet med krydsvaccinerede danskere, der rejser ud.

Kan være flere lande, der ikke godtager krydsvaccination

Udenrigsministeriet oplyste 7. juli til TV 2, at de ikke har et samlet overblik over, hvilke lande udenfor Europa der accepterer eller afviser krydsvaccination.

Men inden for EU og Schengenområdet gælder det som udgangspunkt, at krydsvaccinerede anses som færdigvaccinerede.

- Der kan dog være enkelte lande, som ikke anerkender krydsvaccination. Rejsende skal derfor læse reglerne for det land, som skal besøges på den danske ambassades hjemmeside. Inden for EU- og Schengenområdet vil man typisk kunne tage en test i stedet, hvis et givent land ikke anerkender krydsvaccination, lød det i et svar fra ministeriet til TV 2.

Har betydning for 150.000 danskere

Maneewann Choksawas og hendes danske kæreste Holger Wentzel Olsen skulle have besøgt hendes forældre i Thailand i august, men idet hun er krydsvaccineret, krævede det, at hun gik i 14 dages karantæne.

Derfor tog Holger Wentzel Olsen kontakt til de danske sundhedsmyndigheder for at høre, om hans kæreste kunne få et tredje stik med en Pfizer-vaccine. Han kontaktede desuden Practio, der står for at vaccinere danskere, som ønsker at få et stik med AstraZeneca og Johnson & Johnson for at spørge dem, om hans kone kunne få endnu et stik med AstraZeneca.

Men svaret var, at ingen af delene kunne lade sig gøre.

Der er samlet tale om 150.000 krydsvaccinerede danskere, som nåede at få et enkelt stik med AstraZeneca-vaccinen, inden den blev taget ud af det danske vaccinationsprogram. De blev alle tilbudt at få andet stik med Pfizer eller Moderna.

Det er hovedsageligt danskere i sundheds-, ældre- og socialsektoren, som har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen.