Delta-varianten er så smitsom, at coronapasset bør ændres til først at gælde efter andet stik.

Det siger flere epidemiforskere til TV 2, efter et nyt studie fra Statens Serum Institut viser, at flere end hver femte smittede med Delta-varianten er blevet smittet efter at have fået første vaccinationsstik.

Ifølge forskerne er man langt bedre sikret mod coronasmitte, hvis man har fået andet stik, hvilket også dokumenteres af flere internationale studier.

- Det er oplagt at kigge på det igen, siger lektor Christian Wejse fra Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet om reglerne for coronapasset, som lige nu gives 14 dage efter første stik.

Han bakkes op af professor Søren Riis Paludan fra Institut for Biomedicin og Jørgen Eskild Petersen, som er professor på Klinisk Institut på Aarhus Universitet. De tilkendegiver begge over for TV 2, at det vil give mening at ændre reglerne.

Et enkelt stik danner ganske enkelt ikke nok antistoffer til at bekæmpe Delta-varianten, selvom den er effektiv mod for eksempel Alfa-varianten af coronavirussen, som også kaldes den britiske variant, der indtil for nyligt var den mest udbredte i epidemien herhjemme.

Men i og med at Delta-varianten nu er den dominerende i Danmark, er det så at sige lige meget, at et enkelt stik er effektivt mod Alfa-varianten, lyder det.

- På grund af Delta-varianten har coronapasset efter første stik jo ikke den effekt, som er meningen. Det skal give en sikkerhed for, at når man viser coronapas, er man ikke smitsom, siger Christian Wejse.

I studiet har Statens Serum Institut målrettet kigget på forekomsten af infektioner blandt personer, der har modtaget første stik i perioden 1. marts 2021 til 13. juli.

Ifølge studiet er 22 procent af alle Delta-infektioner opstået hos personer, der havde fået coronapas efter første stik. Det vil altså sige mindst 14 dage efter første stik.

- Så selvom folk er vaccineret og har fået et coronapas, ser vi stadig en del Delta-variant-infektioner i denne gruppe. Derfor skal folk være opmærksomme på, at de stadig kan blive smittet, og følge de generelle råd om smitteforebyggelse. Og ikke vente alt for længe med at få andet stik, siger afdelingschef Palle Valentiner-Branth fra Statens Serum Institut om studiet.

Og netop det med at få gang i andet stik hurtigst muligt kan være et argument for at ændre reglerne om coronapas, siger Jens Lundgren, der er professor på Infektionsmedicinsk Klinik på Rigshospitalet og Københavns Universitet:

- For at få understreget, hvor vigtigt det er at blive vaccineret to gange, kan det være en meget god idé, at coronapasset først kommer til at virke, når du bliver vaccineret andet gang, siger han til TV 2.

Afdelingschef Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut mener dog ikke, at studiet bør føre til en ændring af coronapasset.

Ifølge hende har coronapasset aldrig været tænkt som en 100 procent sikker dokumentation for, at man ikke er smittet med covid-19. Hun nævner for eksempel, at et coronapas også kan opnås med en antigentest, som kan vise sig at være falsk negativ.

- Coronapasset er et tiltag for at mindske smittespredning generelt sammen med en masse andre tiltag. Så jeg tænker ikke, at man skal ændre på det lige nu, da en stor del af befolkningen vil få andet stik inden for den næste måneds tid, siger hun til TV 2.

Samme toner lyder på Christiansborg, hvor Det Konservative Folkeparti og Enhedslisten heller ikke er særligt opsatte på at ændre reglerne.

I Enhedslisten vurderer Eva Flyvholm, at udrulningen af andet stik til mange borgere i den kommende måned vil være udslagsgivende:

- Udviklingen går for en gangs skyld så hurtigt, at der ikke er den helt store grund til at revidere på coronapasset, siger hun.

Studiet fra Statens Serum Institut viser på samme tid, at det blot er 0,1 procent af de fuldt vaccinerede i hele perioden, der er blevet smittet med covid-19, ved en såkaldt gennembrudsinfektion.

Alle vacciner i Danmark yder dog en høj beskyttelse mod at blive alvorligt syg og indlagt, uanset hvilken variant man bliver smittet med, tilføjer Statens Serum Institut.

Tunesiens præsident, Kais Saied, har mandag indført et månedlangt udgangsforbud fra klokken 19 til klokken 06.

Det meddeler han i et opslag på Facebook, skriver Reuters.

Kais Saied har samtidig forbudt forsamlinger på flere end tre personer på offentlige gader og pladser. Desuden har han forbudt færdsel mellem landets byer udenfor spærretiden, med mindre det er nødvendigt på grund af arbejde eller helbredsmæssige årsager.

Præsidenten afsatte søndag regeringen og suspenderede parlamentet i 30 dage med militærets hjælp. Handlingen er blevet kaldt et kup af flere partier.

Men det afviser præsidenten i en videotale mandag. Dem, der kalder det et kup, skal have læst op på forfatningen, siger han.

Ifølge præsidenten har han handlet helt i tråd med forfatningens artikel 80, som han aktiverede søndag. Udover at fyre ministre og suspendere parlamentet ophævede han også parlamentsmedlemmernes immunitet.

Artikel 80 giver præsidenten mulighed for at tage ”ekstraordinære tiltag i tilfælde af overhængende fare”. Men i realiteten giver den ifølge flere iagttagere præsidenten fuldstændig udøvende magt på ubestemt tid, skriver avisen The Guardian.

- Vi har taget disse beslutninger ... indtil der igen er fred i samfundet i Tunesien, og indtil vi har reddet staten, begrundede han beslutningen i en tv-tale søndag aften.

Samtidig svor han at svare igen med militær magt, hvis nogen skulle ty til væbnet modstand.

Tunesien befinder sig i øjeblikket i en af landets største kriser siden revolutionen i 2011. Sådan lyder det fra Christina Nordvang Jensen, der er journalist for Information i Tunesien.

- For mange er det måske et skridt tilbage, i forhold til alt det Tunesien har opnået, men det er et udtryk for, at der er så stor frustration i landet blandt befolkningen, siger hun til TV 2.

Frustrationen skyldes, at landets politikere ikke har formået at løse problemer med arbejdsløshed, korruption og senest coronakrisen, som har ramt Tunesien hårdt, både hvad angår dødsfald og økonomien. Det har gjort det endnu sværere for mange unge at finde arbejde.

- Og fordi de ikke har tillid til politikerne - hvilket er et andet stort problem: De har ikke tillid til systemet - så er det rigtigt svært at bære Tunesien igennem den her demokratiske rejse, som de har været på, siger Christina Nordvang Jensen.

Søndag fik frustrationerne frit løb, da protester imod regeringens håndtering af coronakrisen udviklede sig til voldelige optøjer.

I løbet af aftenen tog præsidenten selv affære, da han afsatte regeringen og premierminister Hichem Mechichi fra parlamentets største parti, Ennahda.

Det fik premierministerens støtter på gaden i hovedstaden Tunis. Ifølge BBC kom det til kampe mellem dem og præsidentens tilhængere, og det fortsatte mandag.

Kais Saied blev som uafhængig kandidat valgt til præsident i august 2019 med støtte fra partiet Ennahda, der betegnes som moderat islamistisk. Han udpegede Hichem Mechichi som premierminister, men der har længe været dårlig stemning mellem de to.

Hichem Mechichi har mandag taget et skridt, der måske kan lette den politiske krise i landet. Den afsatte premierminister siger i en udtalelse, at han ikke vil udgøre et forstyrrende element, og at han vil overdrage ansvaret til hvem end, præsidenten vælger. Det skriver Reuters.

Lederen af hans parti, Rached Ghannouchi, der også er formand for parlamentet, har ellers beskyldt præsidenten for at have gennemført et "kup mod revolutionen og forfatningen".

- Vi anser institutionerne for stadig at være intakte, og Ennahdas tilhængere og folket vil forsvare revolutionen, sagde han søndag.

Imens følges situationen i landet tæt af det internationale samfund. Mandag aften udtrykte Det Hvide Hus i USA bekymring over situationen og opfordrede til besindelse. USA har dog endnu ikke taget stilling til, om der var tale om et kup, lød det fra Det Hvide Hus’ pressesekretær, Jen Psaki.

Samtidig opfordrede Frankrig til at overholde retsstatsprincippet og alle parter til at afstå fra vold, skriver Reuters.

USA's præsident, Joe Biden, og Iraks premierminister, Mustafa al-Kadhimi, har mandag igået et aftale om, at USA trækker alle kamptropper ud af Irak inden udgangen af 2021.

Det drejer sig om 2500 soldater, som skal trækkes ud af landet og hjem til USA.

De amerikanske tropper har de sidste år hjulpet med at bekæmpe Islamisk Stat i Irak, og den opgave skal de også fortsat hjælpe med - dog på afstand og udelukkende i form af rådgivning og træning.

- Vores rolle i Irak bliver at være til rådighed, at fortsætte med at træne, at assistere, at hjælpe og at håndtere Islamisk Stat, hvor den opstår. Men vi kommer fra årets udgang ikke til at deltage i kampe, siger Joe Biden mandag efter et møde med Mustafa al-Kadhimi, som blev afholdt Det Hvide Hus.

USA har haft soldater i Irak siden invasionen i 2003.

Beslutningen om at trække tropperne ud kommer ikke som nogen overraskelse.

Allerede torsdag i sidste uge skrev eksempelvis avisen Wall Street Journal om de amerikanske soldaters exit.

- Vi har ikke brug for kamptropper, for dem har vi selv. Hvad har vi brug for? Vi har brug for samarbejde inden for efterretninger. Vi har brug for hjælp med træning. Vi har brug for luftstøtte, sagde Iraks udenrigsminister, Faud Hussein, i den forbindelse.

Tidligere på året meddelte Joe Biden ligeledes, at alle amerikanske tropper vil blive trukket ud af Afghanistan. Præsidenten har sat sig som mål, at tilbagetrækningen skal være fuldendt senest 11. september - 20-årsdagen for terrorangrebet mod USA.

Ifølge The Guardian indebærer aftalen mellem Joe Biden og Mustafa al-Kadhimi, udover den militære del, at USA skal hjælpe Irak på en række områder. Det gælder særligt inden for energi og sundhed.

Blandt andet vil USA give 500.000 doser Pfizer-vaccine til Irak. Vaccinerne vil ifølge Joe Biden blive leveret inden for et par uger.

Derudover donerer USA 5,2 millioner dollar i forbindelse med administrationen af det irakiske valg, som skal afholdes til oktober.

En kamerabåd kom alt for tæt på atleterne, da starten gik til mændenes triatlon ved OL i Tokyo. Og så måtte der omstart til.

Heldigvis var der ingen både i vejen, da danske Jesper Hansen skulle skyde lerduer.

Velkommen til dagens nyhedsoverblik.

Jesper Hansen vandt tidligt i morges sølv i skeetskydning og sikrede dermed Danmarks første medalje ved OL i Tokyo.

Kun amerikaneren Vincent Hancock klarede sig bedre og vandt OL-guld for tredje gang, mens 57-årige Abdullah Al-Rashidi fra Kuwait vandt bronze.

- Det var en fantastisk finale. Jeg kom godt fra start, men fik godt nok lige smidt en på stand 4 - men jeg fik roen tilbage og kørte den sikkert hjem derfra, sagde Jesper Hansen efter finalen til DR.

Et andet stort medaljehåb var også i kamp ved OL i morges, da de danske håndboldherrer spillede mod Egypten.

Trods problemer i første halvleg vandt Danmark kampen 32-27. Mikkel Hansen blev dansk topscorer med ni mål. TV 2s håndboldekspert Bent Nyegaard var dog mest imponeret over Niklas Landin i målet og den unge back Mathias Gidsel, som scorede otte mål.

Det danske hold spiller sin næste kamp klokken 02 natten til onsdag, og her er modstanderen Bahrain.

Flere danske kvinder har oplevet forstyrrelser i deres menstruation, efter at de er blevet vaccineret med en af de fire godkendte coronavacciner.

Frem til 21. juli har Lægemiddelstyrelsen modtaget 1189 indberetninger om menstruationsforstyrrelser som formodede bivirkninger, oplyste styrelsen i dag til TV 2.

Kvinders cyklus kan blive påvirket af mange ting, og det er for tidligt at konkludere, om der er en sammenhæng med vaccinerne. Men både Lægemiddelstyrelsen og Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, følger indberetningerne nøje, lyder det fra den danske styrelse.

Det franske parlament vedtog i nat et lovforslag, der gør det obligatorisk for sundhedspersonale at blive vaccineret mod coronavirus.

Samtidig indeholder lovforslaget krav om coronapas til en lang række offentlige steder. For eksempel restauranter, barer, tog og fly.

Kravene kan opretholdes indtil 15. november. Før loven kan træde endeligt i kraft, skal den dog have grønt lys fra forfatningsdomstolen.

Flere tusinde franskmænd har dog ikke holdt deres utilfredshed tilbage, og i weekenden var der demonstrationer i store byer på tværs af landet.

En meteor, der tidligt søndag kunne ses på Norges nattehimmel, var kun synlig i fem sekunder. Det vurderer Norsk Meteornettverk.

Alligevel var der flere på landjorden, der mærkede det lysende objekt, som også efterlod små spor under sig på sin vej.

Meteoren skabte nemlig en kraftig chokbølge, som blæste døre og luger op. Der er dog ikke meldt om større skader end en knust rude.

Meteoren blev også observeret over Sverige. Foreløbige beregninger tyder på, at den faldt ned i det store skovområde Finnemarka nær Oslo.

Fra midten af september vil over 300.000 kommunalt ansatte i den amerikanske storby New York blive mødt med et valg: Tag en ugentlig coronatest eller bliv vaccineret mod covid-19.

Det oplyser byens borgmester, Bill de Blasio, mandag.

Han begrunder tiltaget med behovet for at inddæmme spredningen af coronavirus.

- Det handler om at beskytte arbejdsstyrker, deres helbred og sikkerhed og de mennesker, som de skal tjene, siger Bill de Blasio.

Sundhedsmyndigheder i New York, der med sine over otte millioner indbyggere rummer flere mennesker end Danmark, har advaret om fornyet spredning af virus i byen.

54 procent af byens indbyggere er allerede fuldt vaccineret ifølge bystyrets hjemmeside. Myndighederne vil dog gerne have smittespredningen ned, inden skoleåret begynder igen efter sommerferien.

Allerede fra august vil ansatte på alle offentlige hospitaler og klinikker i byen blive mødt med krav om enten en ugentlig test eller vaccination.

Flere steder i verden har myndigheder taget skridt for at øge vaccinetilslutningen, der på den ene eller anden måde inkluderer krav om vaccine.

I Frankrig har mange tusinder været på gaden i protest over en række nye krav, der skal dæmpe spredningen af coronavirusset i landet.

Et af kravene er, at sundhedspersonale skal have påbegyndt vaccine 15. september. Hvis ikke risikerer de at blive suspenderet.

Derudover har man udvidet omfanget af krav om coronapas i Frankrig. Det betyder, at man skal vise coronapas på alle restauranter, tog, fly og andre offentlige steder.

Kravet vil fra 30. september gælde alle over 12 år. I Frankrig får man et coronapas som i Danmark: Ved vaccine, negativ coronatest eller overstået infektion.

I Storbritannien har premierminister Boris Johnson også forsøgt at øge andelen af unge, der modtager en vaccine, ved at give dem udsigten til et valg fra oktober: Bliv vaccineret, eller vink farvel til besøget på natklubben.

Ifølge avisen The Guardian sagde Johnson mandag i sidste uge:

- Jeg bør give varsel om, at fra udgangen af september, når alle over 18 år har fået chancen for at få to stik, planlægger vi at gøre færdigvaccination til en betingelse for adgang til en natklub og andre begivenheder, hvor store menneskemængder samles.

Beslutningen om at tilbyde krydsvaccinerede danskere et tredje vaccinestik er endnu ikke taget. Det oplyser Sundhedsministeriet i en mail til TV 2 mandag.

Søndag lød det ellers fra Sundhedsministeriet, at "det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine".

Men nu er den melding trukket tilbage. I stedet lyder det:

- Sundhedsstyrelsen vurderer løbende anbefalingerne angående vaccination mod COVID-19. Udrulningen af ét tredje stik til krydsvaccinerede vil eventuelt kunne ske, efter den generelle vaccineudrulning er gennemført.

I den nye melding skriver Sundhedsministeriet, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at det er sundhedsfagligt tilstrækkeligt at tilbyde én dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca vaccinen.

Sundhedsministeriet understreger desuden, at man i Danmark anerkendes som færdigvaccineret, når man er vaccineret med to forskellige EMA-godkendte vacciner.

Det gælder for cirka 150.000 danskere, der nåede at modtage første stik med AstraZeneca, inden vaccinen blev taget ud af det danske vaccinationsprogram. De blev efterfølgende tilbudt andet stik med enten Pfizer eller Moderna.

Selvom man i Danmark anses som færdigvaccineret, når man er krydsvaccineret, er det ingen garanti for, at det samme er tilfældet i resten af verden.

Faktisk har TV 2 tidligere fortalt historien om thailandske Maneewann Choksawas, som bor i Danmark og har fået et stik med AstraZeneca samt et stik med Pfizer/BioNTech.

For hende skaber krydsvaccinen problemer, når hun vil besøge sin familie i Thailand, fordi Thailand ikke anerkender to forskellige vacciner som gyldige.

Udenrigsministeriet oplyste 7. juli til TV 2, at de ikke har et samlet overblik over, hvilke lande udenfor Europa der accepterer eller afviser krydsvaccination.

Men inden for EU og Schengenområdet gælder det som udgangspunkt, at krydsvaccinerede anses som færdigvaccinerede.