Det franske parlament har natten til mandag godkendt et lovforslag, der gør vacciner obligatoriske for sundhedsmedarbejdere og kræver, at de fleste medbringer et coronapas på offentlige steder.

Det sker, samtidig med at Frankrig kæmper mod en fjerde bølge af coronavirus.

Besøgende på museer, biografer og svømmehaller i Frankrig nægtes allerede adgang, hvis man ikke har et pas, der viser, at man er blevet vaccineret eller for nylig er blevet testet negativ for coronavirus.

Passet er også påkrævet ved koncerter og for at gå på natklub.

Mangler grønt lys

Fra begyndelsen af august er passet også nødvendigt for at komme ind på restauranter og barer, og hvis man skal ud på længere rejser med fly eller tog.

Lovforslaget udløber 15. november. Det mangler fortsat et grønt lys fra forfatningsdomstolen for at træde endeligt i kraft.

Forslaget har dog allerede ført til flere demonstrationer på tværs af landet.

Lørdag demonstrerede tusindvis af franskmænd i byer som Paris, Marseille, Lyon, Nantes, Montpellier og Toulouse.

I Paris' bymidte skød politiet med tåregas, mens demonstranterne byggede barrikader i gaderne. Arrangørerne af lørdagens demonstrationer var den bevægelse, der kalder sig De Gule Veste.

Kæmper mod Delta-variant

Fra omkring 4000 nye smittede om dagen i begyndelsen af juli er de daglige smittetal i Frankrig steget til over 22.000 i sidste uge. Hospitalsindlæggelser er også steget.

Som mange andre lande i Europa kæmper Frankrig mod den mere smitsomme Delta-variant.

Myndighederne intensiverer bestræbelser for at få alle vaccineret og opsøger dem, der ikke har booket en tid til en vaccine.

Søndag havde 49,3 procent af Frankrigs 67 millioner indbyggere modtaget mindst et stik med en coronavaccine.

Det kan være nødvendigt for nogle amerikanere at få et tredje stik med en coronavaccine. Det siger USA's førende ekspert i kampen mod coronapandemien, Anthony Fauci, i et interview med CNN ifølge Reuters.

Fauci nævner blandt andre patienter, der har fået transplanteret et organ, kræftpatienter og mennesker med autoimmune sygdomme.

- De er den slags mennesker, som - hvis der skal gives et tredje stik, som der sandsynligvis skal - vil være forrest blandt de sårbare, siger eksperten.

Køber boostervacciner på trods af opfordring

Fredag oplyste Det Hvide Hus på et pressemøde, at USA køber coronavacciner ind til at kunne stikke børn under 12 år samt til at kunne give færdigvaccinerede en boostervaccine.

De fylder lagrene, selvom WHO for få uger siden opfordrede lande til ikke at købe boostervacciner, fordi verdens fattigste lande stadig mangler at vaccinere store dele af befolkningen.

- Nogle lande og regioner bestiller faktisk millioner af boosterdoser, før andre lande har fået vacciner til at vaccinere sundhedspersonale og sårbare med, sagde WHO's generalsekretær, Tedros Adhanom Ghebreyesus, ifølge Reuters for to uger siden.

Studier skal fastslå, om boostervaccine er nødvendig

Den amerikanske regering har nu bestilt 500 millioner ud af de 600 millioner doser af Pfizer-vaccinen, som USA sikrede sig retten til i 2020. Der bor godt 330 millioner mennesker i USA.

Fauci sagde i midten af juli, at "færdigvaccinerede amerikanere ikke har brug for en boostervaccine lige nu".

Han sagde dog samtidig, at der er studier i gang i USA, som skal fastslå, hvorvidt og hvornår der skal gives boostervacciner til befolkningen.

- Der er en masse arbejde i gang med at undersøge, hvorvidt vi har brug for en booster. Men lige nu - ud fra det data som CDC (USA's Center for Sygdomskontrol og Forebyggelse) og FDA (USA's lægemiddelstyrelse) har - synes de ikke, at det er nødvendigt at sige til folk, at de skal have en booster, lød det fra eksperten.

EMA ser ingen grund til tredje stik nu

Udmeldingen kom, efter Pfizer tidligere i juli meddelte, at de vil ansøge om at få godkendt sin coronavaccine til et tredje stik.

Også Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, sagde tidligere i juli, at de ikke ser nogen grund til at give en tredje dosis i øjeblikket, selvom Pfizer har et forsøg i gang, der viser, at det kan være nødvendigt med et tredje stik efter mellem 6 og 12 måneder.

EMA mener ikke, at der indtil videre er samlet nok data om beskyttelsesperioden og vil derfor se tiden an. De er klar til hurtigt at analysere data og er i kontakt med vaccineproducenterne om en eventuel tredje dosis.

Ifølge Fauci undersøger også de amerikanske sundhedsmyndigheder fortsat, hvornår der muligvis skal gives et tredje stik.

- Det er en dynamisk situation. Det er et igangværende arbejde, det udvikler sig ligesom så mange andre områder i pandemien.

OPDATERET 26. JULI: Selv om det søndag forlød fra i et svar fra Sundhedsministeriet, at et tredje stik ville blive tilbudt til krydsvaccinerede, forlyder det mandag i et nyt svar fra Sundhedsministeriet, at det alligevel endnu ikke er endeligt aftalt. Det kan du læse mere om i denne artikel. Overskriften på denne artikel er ændret efter den nye melding fra Sundhedsministeriet.

Krydsvaccinerede danskere får nu tilbudt et tredje stik med en coronavaccine. Det oplyser Sundhedsministeriet til DR Nyheder.

De krydsvaccinerede danskere bliver tilbudt et tredje vaccinestik, så snart vaccineudrulningen er gennemført.

- Sundhedsstyrelsen har vurderet, at det er sundhedsfagligt bedst at tilbyde endnu en dosis mRNA-vaccine til personer, der har fået første stik med AstraZeneca vaccinen og andet stik med en mRNA-vaccine. Den praktiske tilrettelæggelse og implementering af det tredje stik til krydsvaccinerede skal nu aftales nærmere mellem Sundhedsstyrelsen og regionerne, står der i ministeriets svar til DR.

Thailandsk kvinde kunne ikke besøge familie

TV 2 har tidligere fortalt historien om thailandske Maneewann Choksawas, som bor i Danmark og har fået et stik med AstraZeneca samt et stik med Pfizer/BioNTech.

Men krydsvaccinen skaber problemer for hende, når hun vil besøge sin familie i Thailand, fordi Thailand ikke anerkender to forskellige vacciner som gyldige.

Efterfølgende stillede blandt andre de konservatives sundhedsordfører Per Larsen samt SF's Karina Lorentzen et spørgsmål til sundhedsministeren om, hvordan han vil løse problemet med krydsvaccinerede danskere, der rejser ud.

Kan være flere lande, der ikke godtager krydsvaccination

Udenrigsministeriet oplyste 7. juli til TV 2, at de ikke har et samlet overblik over, hvilke lande udenfor Europa der accepterer eller afviser krydsvaccination.

Men inden for EU og Schengenområdet gælder det som udgangspunkt, at krydsvaccinerede anses som færdigvaccinerede.

- Der kan dog være enkelte lande, som ikke anerkender krydsvaccination. Rejsende skal derfor læse reglerne for det land, som skal besøges på den danske ambassades hjemmeside. Inden for EU- og Schengenområdet vil man typisk kunne tage en test i stedet, hvis et givent land ikke anerkender krydsvaccination, lød det i et svar fra ministeriet til TV 2.

Har betydning for 150.000 danskere

Maneewann Choksawas og hendes danske kæreste Holger Wentzel Olsen skulle have besøgt hendes forældre i Thailand i august, men idet hun er krydsvaccineret, krævede det, at hun gik i 14 dages karantæne.

Derfor tog Holger Wentzel Olsen kontakt til de danske sundhedsmyndigheder for at høre, om hans kæreste kunne få et tredje stik med en Pfizer-vaccine. Han kontaktede desuden Practio, der står for at vaccinere danskere, som ønsker at få et stik med AstraZeneca og Johnson & Johnson for at spørge dem, om hans kone kunne få endnu et stik med AstraZeneca.

Men svaret var, at ingen af delene kunne lade sig gøre.

Der er samlet tale om 150.000 krydsvaccinerede danskere, som nåede at få et enkelt stik med AstraZeneca-vaccinen, inden den blev taget ud af det danske vaccinationsprogram. De blev alle tilbudt at få andet stik med Pfizer eller Moderna.

Det er hovedsageligt danskere i sundheds-, ældre- og socialsektoren, som har fået første stik med AstraZeneca-vaccinen.

Det lyder umiddelbart som en dårlig idé for en tobaksvirksomhed at ville forbyde cigaretter.

Men det er ikke desto mindre udmeldingen fra selskabet Philip Morris, der ejer en række store tobaksmærker som Marlboro, Chesterfield og L&M.

Jacek Olczak, som er administrerende direktør for Philip Morris International, siger ifølge The Guardian, at virksomheden "ser en verden uden cigaretter, og jo hurtigere det sker, desto bedre for alle".

Kritiseres for at være hyklerisk

Konkret foreslår Olczak, at man forbyder cigaretter i Storbritannien, og han foreslår, at de forbydes på samme måde som salget af benzinbiler. Premierminister Boris Johnson har sagt, at han vil forbyde salg af benzinbiler fra 2030.

Philip Morris ønsker, at halvdelen af deres overskud fremover stammer fra mindre sundhedsskadelige alternativer til tobak.

- Giv dem et valg mellem røgfrie alternativer. Med den rette regulering og information kan det ske 10 år fra nu i nogle lande. Man kan løse problemet én gang for alle, har Olczak udtalt.

Philip Morris bliver dog også kritiseret for at være hykleriske og for at føre antirygningskampagne, samtidig med at de selv fremmer og sælger cigaretter.

13.000 danskere dør hvert år af rygning

Ifølge tal fra WHO er rygning og passiv rygning skyld i otte millioner dødsfald om året.

Herhjemme er rygning den faktor, som er skyld i flest kræfttilfælde. Ifølge Kræftens Bekæmpelse indeholder cigaretter flere end 7000 forskellige stoffer, hvoraf flere hundrede er giftige, mens cirka 70 er kræftfremkaldende.

Omkring 13.000 danskere dør hvert år af rygning.

Den britiske sundhedsminister Sajid Javid undskylder nu sit ordvalg i et tweet, han skrev lørdag.

Ministeren har været smittet med coronavirus og delte den glædelige nyhed på Twitter, at han nu var kommet sig.

- Jeg beder dig om - hvis du ikke har gjort det endnu - få din dosis (vaccine, red.), mens vi lærer at leve med, snarere end at dukke os, for virussen, skrev Sajid Javid i tweetet, som nu er blevet slettet.

Antyder, at ofre var for feje til at bekæmpe virussen

Netop ordet "cower" (dukke sig for) har sat gang i kritikken mod ministeren, der bliver beskyldt for at være ufølsom dels over for pårørende, der har mistet deres kære til coronavirus, og dels over for mennesker, som er i risiko for at blive alvorligt syge med covid-19.

Gruppen Covid-19 Bereaved Families for Justice (Covid-19-efterladte familier for retfærdighed, red.) kritiserer søndag ministerens ordvalg, som de kalder "ufølsomt". Og inden Sajid Javid undskyldte for tweetet og slettede det, sendte gruppens stiftere et brev adresseret til ministeren.

- De (ordene, red.) er ikke bare sårende over for de efterladte familier og antyder, at vores kære var for feje til at bekæmpe virussen, men de fornærmer også dem, som stadig gør deres bedste for at beskytte andre mod den ødelæggelse, denne horrible virus kan medføre, siger Jo Goodman, en af medstifterne, til Sky News.

Samme kritik lyder fra Vicky Foxcroft fra oppositionspartiet Labour.

- I den første og anden bølge afskærmede 3 millioner mennesker sig selv efter anmodning fra regeringen. De fleste har været glade for at gøre det, fordi vi ved, det har holdt os i sikkerhed. Disse mennesker dukker sig ikke for virussen, de forsøger bare at blive i sikkerhed, siger Foxcroft ifølge The Guardian.

"Dårligt ordvalg"

Sajid Javid har søndag eftermiddag undskyldt for sit ordvalg i et nyt tweet.

- Jeg har slettet et tweet, hvor ordene "dukke sig" blev brugt. Jeg udtrykte taknemmelighed for, at vaccinerne hjælper os med at kæmpe imod som samfund, men det var et dårligt ordvalg, og jeg undskylder dybt. Som mange andre har jeg mistet kære til denne forfærdelige virus, og jeg ville aldrig minimere dens påvirkning, skriver Javid.

Ministre ville ikke gå i karantæne

Sundhedsministeren blev testet positiv for coronavirus lørdag i sidste uge. Efterfølgende blev premierminister Boris Johnson og finansminister Rishi Sunak kontaktet af den engelske smitteopsporing som nærkontakter til Sajid Javid.

I første omgang nægtede Johnson og Sunak at gå i karantæne. Årsagen var ifølge Downing Street, at de var med i et pilotforsøg, som betød, at de i stedet for isolation ville få lavet daglige test.

Det udløste dog massiv kritik, og kort efter meldte Downing Street ud, at ministrene alligevel ville gå i karantæne.

Fra søndag er indrejserestriktionerne i Tyskland skærpet for danske borgere.

Der gælder dog undtagelser for danskere, der eksempelvis bare kører gennem Tyskland eller skal en tur over grænsen for at handle.

Det oplyser Udenrigsministeriet.

Det er ifølge TV SYD den seneste tids stigning i antallet af smittede danskere med coronavirus, der får de tyske myndigheder til igen at kategorisere Danmark som et såkaldt risikoområde.

Skal fremvise negativ coronatest

Ændringen træder i kraft søndag den 25. juli.

Det har betydning for både danske og tyske turister.

Danskere, der rejser ind i Tyskland, skal kunne fremvise enten en negativ coronatest, et bevis på, at man er fuldt vaccineret eller har haft coronavirus.

Samtidig skal man registrere sin indrejse digitalt for at komme ind i landet.

Grænsehandel rammes ikke

Hvis man rejser med fly, skal man indsende dokumentation før afrejse, mens rejsende med bil og færge kan vente op til 48 timer med at registrere en negativ test. Men det forudsætter man går i selvisolation, indtil registreringen har fundet sted.

Det danske coronapas kan bruges som dokumentation.

Danskere, der kører gennem Tyskland eller skal handle ved grænsen, berøres ikke.

De nye regler er en skærpelse efter at Tyskland 27. juni lempede reglerne, så danskere, der kørte ind i landet, ikke skulle have en negativ test. Det skal de altså igen.

Hvis smitten med covid-19 stiger i Tyskland i løbet af de næste måneder, overvejer myndighederne at indføre restriktioner for personer, som ikke er vaccinerede.

Det advarer Helge Braun, som er en af de ledende rådgivere for forbundskansler Angela Merkel, om i et interview i avisen Bild am Sonntag. Som chef for kanslerkontoret har han en rolle svarende til en dansk departementschef.

Braun fortæller, at de, der ikke er vaccinerede, blandt andet kan blive forhindret i at tage på bar, hvis Tyskland skulle blive ramt af en fjerde bølge.

- Hvis vi har en høj infektionsrate til trods for vores testprocedure, vil de ikkevaccinerede blive nødt til at begrænse deres kontakter, siger Braun.

- Det kan betyde, at besøg på restauranter, i biografer, eller på stadioner, ikke længere ville være muligt. Det ville i givet fald også gælde ikkevaccinerede personer, som er testet. Risikoen for alle andre er for høj, fortsætter han.

60 procent har fået første stik

Men Braun siger også, at så længe vaccinerne virker effektivt, vil en ny nedlukning af Tyskland ikke være nødvendig. Helge Braun er også selv læge.

Han understreger, at regeringen har en forpligtelse til at beskytte borgernes helbred. Det er dels at bremse smitten, men også at sikre, at operationer ikke skal udskydes hen over vinteren for at give plads til coronasmittede.

Omkring 60 procent af Tysklands befolkning har fået mindst ét stik. Lidt under 50 procent regnes som fuldt vaccinerede.

Tallene minder om de danske, hvor lidt under 70 procent har fået mindst et stik og 49,8 procent er færdigvaccinerede.

Der er allerede indført lignende restriktioner for ikkevaccinerede i Frankrig og Grækenland. Det har medført protester i begge lande.

Ifølge det britiske medie Sky News overvejer man i England at begrænse adgangen til Premier League-kampe og andre store sportsbegivenheder til personer, der er fuldt vaccinerede. Det skal i givet fald gælde fra oktober.